Liberal Alliance i Fredericia styrker endnu en gang sin politiske profil i Region Syddanmark med en stærk kandidat til regionsrådsvalget i 2025.
John Rasmussen blev valgt til at kæmpe for et mere liberalt Danmark, hvor frihed, ansvar og vækst er i centrum for regionspolitikken.
– Det er fantastisk, at vi har en så stærk kandidat fra Fredericia, som både fagligt og politisk kan repræsentere vores by og værdier i regionsrådet. John er biolog og færdiggør til sommer sin uddannelse som læge. Han er dygtig, engageret og står for den klare liberale linje, som både regionen og Danmark har brug for, siger Poul Rand, lokalformand for Liberal Alliance i Fredericia.
Med John Rasmussen i spidsen vil Liberal Alliance i Fredericia føre en kampagne, der sætter borgernes frihed, en ansvarlig økonomisk politik og mindre bureaukrati øverst på dagsordenen.
På treårsdagen for Ruslands grusomme overfald på Ukraine mødtes ukrainske flygtninge, herboende ukrainere og en række fredericianere i går eftermiddag på Rådhuspladsen i Fredericia. Her blev der afholdt en mindehøjtidelighed med taler under overskriften ‘Stop Ondskaben’. Blandt deltagerne var borgmester Christian Bro og Maria Radoor, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia. Mindehøjtideligheden afsluttede på Fredericia Bibliotek, hvor deltagerne så en udstilling af tegninger lavet af ukrainske flygtningebørn fra nærområdet.
Medarrangør af ‘Stop Ondskaben’ er 54-årige Jurij Gabedov, som er født i Odessa og kom til Danmark for godt 33 år siden. Jurij arbejder som salgs- og udviklingsdirektør hos Danfoss. For fem år siden flyttede han og hans danske hustru fra Vejle til Fredericia. Han sagde i forbindelse med ‘Stop Ondskaben’:
– For tre år siden, 24. februar 2022 kl. 04:40, ændrede livet sig for altid for hver eneste ukrainer og europæer. Mange er nu chokerede over, hvad Trump siger, og det er uvist, om der kommer hjælp fra USA. Men efter min mening er dette ikke et chok. Det her er politik. I går spurgte jeg min barndomsven, som kæmper: ’Hvad skal jeg fortælle ukrainerne, der bor i vores by?’ Han rådede mig til at sige til dem, ’I skal lære dansk’. Hvorfor? ’Fordi hvis man kan sproget, vil man være i stand til at få et godt job, tjene penge og støtte Ukraines væbnede styrker.
Stiftede Civil Defense Ukraine
For tre år siden stiftede Jurij Gabedov, sammen med datteren Anna, nødhjælpsorganisationen Civil Defense Ukraine. Det skete som direkte reaktion på den russiske invasion. Massevis af tøj, sko og lignende fra danskere, der ønskede at hjælpe, blev indsamlet. Snart ændrede indsamlingen dog karakter. Civil Defense Ukraine har også indsamlet skudsikre veste, natkikkerter, hjelme og lignende udstyr til de ukrainske soldater i frontlinjen, som kæmper for Ukraines frihed og selvstændighed.
Borgmesteropbakning
Fredericias borgmester Christian Bro (S) mindede om, at krigen ikke startede for tre år siden, men allerede ved Ruslands invasion af Krimhalvøen i 2014:
– Jeg er ikke gammel nok til at have oplevet 2. Verdenskrig, men det er mine forældre. Det er ironisk, at samme år, vi fejrer 80-året for befrielsen fra nazisternes besættelse af Danmark og afslutningen af krigen i Europa, er Ukrainekrigen for alvor blevet truende. Jeres kamp er også vores kamp. Husk historien. Styrk vores forsvar. Gud bevare Ukraine.
Folketingskandidat lovede fortsat støtte
Maria Radoor, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia, understregede:
– Vores statsminister Mette Frederiksen er taget til Ukraine sammen med flere andre nordiske og europæiske statsledere, for at vise vores fortsatte støtte til det ukrainske folk. Danmark donerer i dag ca. to milliarder kroner yderligere til Ukraine. Ukraine kæmper for hele Europa. I kæmper for vores frihed, vores sikkerhed og vores demokratiske værdier.
– Vi står lige pt. i en skæbnestund, hvor vores verdensorden er truet. Når tætte allierede som USA pludselig så markant skifter position og ligefrem sår tvivl om, hvor deres loyalitet ligger, er vi om noget på usikker grund. Det er afgørende, at vi holder fast. Og vigtigst af alt, at vi står sammen! Vi skal i Europa kunne stå mere i egen ret og sikre vores egen fred og frihed. Vi skal øge vores forsvarsinvesteringer, også i Ukraine. Vi skal vinde fred gennem styrke, visdom og sammenhold. Slava Ukraini!, sluttede folketingskandidaten.
I takt med at bæredygtighed vinder frem i byggebranchen, ser flere virksomheder muligheder i at genbruge kvalitetsmaterialer frem for at producere nyt. Hos Overgaard Wood har man specialiseret sig i at upcycle massivt træ – særligt eg og douglasgran – til unikke trappetrin og reposer, skabt på specialmål til både erhverv og private.
– Mange bygninger, især dem med høj æstetisk og arkitektonisk værdi, fortjener materialer, der bærer en historie. I stedet for at fælde nyt træ, arbejder vi med upcycling af gamle bjælker og planker, som vi forædler og tilpasser moderne behov, siger Michael Sørensen, COO i Overgaard Wood.
Unikke løsninger skabt efter mål
Trapper er et af de mest udsatte elementer i en bygning, og materialernes kvalitet spiller en afgørende rolle. Massiv eg og douglasgran er kendt for deres holdbarhed og modstandsdygtighed over for slid – og netop derfor har de en særlig plads i Overgaard Woods produktion.
– Vi oplever en stigende efterspørgsel fra både arkitekter og bygherrer, der ønsker specialtilpassede løsninger, som kombinerer æstetik og bæredygtighed. Upcycling giver ikke bare et unikt udtryk – det er også en investering i holdbarhed, forklarer Helle, CEO i Overgaard Wood.
Virksomheden producerer trappetrin og reposer efter præcise mål og tilbyder forskellige behandlinger, fra naturolie til mørkolierede overflader, der fremhæver træets naturlige struktur.
Bæredygtighed i byggebranchen
Ifølge tal fra Klimarådet står byggebranchen for op mod 30 % af Danmarks samlede affaldsproduktion. Genanvendelse og upcycling af byggematerialer er en del af løsningen på denne udfordring.
– Vi vil gerne skubbe til tankegangen i branchen og vise, at materialer ikke behøver at være nyproducerede for at være af højeste kvalitet. Vores mål er at skabe langtidsholdbare løsninger, der både reducerer ressourcespild og tilfører værdi til bygningerne, siger Michael Sørensen.
En ny tilgang til byggeri
Med den stigende bevidsthed om bæredygtigt byggeri peger flere eksperter på, at upcycling kan blive en integreret del af fremtidens materialevalg. Virksomheder som Overgaard Wood går forrest i denne bevægelse og tilbyder løsninger, hvor design og genanvendelse går hånd i hånd.
For arkitekter, bygherrer eller private, der ønsker en skræddersyet løsning med et bæredygtigt aftryk, er det muligt at kontakte Overgaard Wood for rådgivning om trappetrin og reposer skabt af upcyclede kvalitetsmaterialer.
En grov beregning af hustande i Fredericia Kommune, baseret på en boligfordeling med 56% ejerboligere (primært parcel- og stuehuse), kombineret med 51.427 indbyggere, er tallet for ejerboliger knap 13.714. Nogle kan dog eje flere grunde. Men lad os bare antage at tallet ligger mellem 10.000 og 15.000 private boligejere. Fordi pointen er, at det er rigtig mange borgere i kommunen, der ifølge overskriften bør frygte for deres bolig.
Hvorfor dog det? Årsagen er, at der hersker absolut retsløshed i Fredericia Kommune, når det kommer til boligejernes retssikkerhed. Det er konklusionen, når man vurderer på det massive gravearbejde kommunen og byrådspolitikerne år ud og år, kaster i hovedet på skatteborgerne. Altsammen naturligvis under mottoet “nødvendighedens politik”. Fint nok. Det skal nok blive meget, meget bedre i fremtiden på grund af graveriet, forsikrer borgmesteren.
Undskyld. Men det er altså nu, vi lever. Det er også nu, at vores børn skal færdes i byen. På cykler og til fods. At man nu efter lang tid indrømmer, at man end ikke har udarbejdet en trafikplan for det voldsomme arbejde, det er ikke bare skandaløst: Det er farligt.
Kommunen kan uden videre beslutte sig for at iværksætte nye projekter. Det kan være det kommer til din indkørsel lige om lidt. Tror du så, at du kan få erstatning, hvis arbejdet forårsager skader? Ja, måske er bevisbyrden omvendt: Om der så holder en traktor og smadrer løs, så skal du måske selv bevise, at skaderne ikke skyldes dine børn eller din hund. Vi oplevede det selv, da vi havde kontor i Riddergade: Fredericia Spildevand A/S smadrede hele gaden, kørte med sand og grus, gravemaskiner og meget mere i månedsvis. Vi kunne ikke se ud af vinduerne. Så vi ringede til kommunen. Ingen tilsyn, fik vi at vide. Altså; lær at leve med det. Vi ringede til Fredericia Spildevand A/S, der af kommunen gerne fremstilles som en “virksomhed” (der ejes af kommunen…). Her sendte man en medarbejder. Der i forvejen havde synkroniseret med kommunen, hvad vi skulle have af svar: Det var naturligvis bare almindelig skidt, forklarede han os. Så vinduerne ville ikke blive rengjort. Senere efterlod man hele gaden i en sandørken. Der blev ikke fejet op eller gjort rent. Gør det selv. De handelsdrivende havde sand overalt i butikkerne. Tak for det.
Det er jo kun sand. Men pointen er den samme: De skider borgerne et stykke. Og det er simpelthen for groft. At man tilmed er ligeglad med trafiksikkerheden, viser blot hvor prioriteterne ligger henne:
Det er ikke hos børnene. Det er ikke hos borgerne. Det er ikke hos de handelsdrivende.
Vi har bare at finde os i det, uanset hvad. Måske vil de ansvarlige sige: Det er jo høringer, før man ændrer lokalplaner. Jo, som da man under coronapandemien kværnede sager igennem, mens der ikke var forsamlingsfrihed. Høringerne virker mere symbolske end reelle. Hvor tit tilgodeser man indvendingerne? Ja, men skønner oftest at bygherrerne ved bedst.
Så. Derfor skal du frygte for din bolig. For du kan ikke regne med stabilitet i hverken lokalplaner eller potentielle projekter, der iværksættes af forvaltningen og byrådspolitikere. Alt kan ske, og det er måske dig imorgen.
Hvad kunne så være idealet? Vi vil jo gerne have bedre spildevandsafledning. Fornyede rør til fjernvarme. Og så videre. Man må også godt lave byfornyelse. Problemet er omfanget, men også retssikkerheden for ramte grundejere og beboere. Det burde være det offentlige, der har bevisbyrden. Det burde være Fredericia Kommune, der konstant sikrede trafikplaner, sikkerhed og borgernes boliger. Det er jo fundamentet under kommunen, at der er grund til at flytte til byen og købe en bolig. Lige nu er det det vilde vesten. Vi hører på byrådsmøderne blot den ene remse efter den anden, som er indlært, om at dit og dat er nødvendigt. Men alt for lidt om borgerinddragelse, konsekvenser, ansvarlighed og planlægning. Næ næ. Alt er i skønneste orden. Og nødvendigt.
Men nej. Det er år ud og år ind. Det får aldrig en ende. Og det er fordi, man prioriterer byggerierne og vejarbejdet mere end borgerne.
Skal vi opremse alle skandalerne med vejbelægninger, der skal laves om? Strækninger, der spærres på de mest tåbelige tidspunkter uden hensyn til handelslivet? Der er jo nok. Så løsningen er, at vi får en garanti fra kommunen. Der må ansættes en uvildig vurderingsekspert, på lige fod med borgerrådgiveren, der har forstand på sagerne. Det er nødvendigt. For kommunen kan ikke holde sig fra at agere efter forgodtbefindende. Borgerne må ikke efterlades med smadrede køkkener, mens ingen tager ansvar. Vi kan ikke lade ræven vogte høns.
Det er valgår. Så politikerne bør tage et ansvar. Der er presset bybusser, voldsom trafik, ind på få veje. Det er ude af kontrol. Der skal handling til. Og så skal der etableres tryghed til grundejere. Nu.
Tre år. Tre år med konstant vejarbejde på Nørrebrogade og de omkringliggende gader har forvandlet hverdagen for mange beboere til en kamp mod støj, rystelser og gener, der i mange tilfælde har fået fysiske og økonomiske konsekvenser. Hverdagen i området er ikke længere præget af byens liv, men af en konstant larm, jord og støv, der invaderer hjemmene, og ødelæggelser der ikke bliver taget ansvar for. Det fortællere beboere i området om.
Borgmesteren beskrev til årets nytårskur mange af de eksisterende gravearbejder i Fredericia som nødvendige. Men spørgsmålet er, om arbejdet bliver udført skånsomt og med hensyn til beboere og trafikanter. Samtidig er det er mange langstrakte projekter, der flere gange har overskredet de frister, man indledningsvist havde lovet borgerne i Fredericia Kommune. Et egentligt ansvar er også svært at placere, da kommunens eget selvskab, Fredericia Spildevand A/S, omtales af kommunen som et selvstændigt foretagende. Det efterlader beboere med følelsen af at blive kastet rundt mellem kommunens egne instanser.
En af de mange beboere, der har været fanget i denne hverdag, Rikke Lundsgaard Breckling, delte forleden sin historie i et Facebookopslag, hvor hun beskrev de daglige udfordringer, hun og hendes familie mener, de har stået overfor igennem det meget langvarige projekt.
– Jeg indrømmer det blankt, dette bliver et af de mavesure indlæg, skriver hun indledningsvis og fortsætter: – Hverdagen er udfordret af, at alle de mennesker, som skal passe deres vejarbejde, blokerer de få parkeringpladser, der findes, så når man kommer hjem, er det som at bo i København K. Du skal gå ret langt fra din parkerede bil til din hoveddør.
Videoen her er en af mange optagelser gennem tre år.
Det er blot en af de mange gener, de oplever, er blevet en del af livet på Nørrebrogade, og som Rikke og hendes naboer har måttet leve med i årevis. Men der er også de mere fysiske udfordringer, som følge af de enorme mængder jord og sand, der slæbes ind i deres hjem.
– Luksusproblem, ja måske. Men oveni kommer der, at du på 3. år må gøre ekstra rent dagligt, med alt det jord og sand, du og dine gæster slæber ind, skriver hun videre. Og det stopper ikke her. Familiens bil har ikke været forskånet for konsekvenserne af vejarbejdet.
– Din bil kan du køre i vaskehallen, og dagen efter, ser den ud som om den har stået i en sandstorm. Indeni kan du så købe nye måtter til bilen én gang om året, fordi de ikke længere kan gøres rene.
– Rene vinduer at kigge ud af i dit hus er en saga blot. Vinduespudseren har ikke kunnet komme til dem i 1,5 år, og nu kan det være ligemeget, for dagen efter er de fulde af sand og støv igen, skriver Rikke også i sit opslag. Støjgenerne fra arbejdet er et af de mest belastende elementer i Rikkes hverdag.
Fra god dialog til kaos
Skaderne på bilen og møgbeskidte vinduer er blot nogle af de mange fysiske spor efter vejarbejdet, fortælles der. Det hele startede for tre år siden, da den første entreprenør gik i gang med arbejdet på Nørrebrogade. Aarsleff var det første firma, og ifølge Rikke var det en helt anden oplevelse.
– Der kom en sjakbajs som faktisk gik rundt og fik etableret midlertidige parkeringspladser til os alle sammen. Han var så seriøs, og han gik rundt og informerede os. “I morgen kommer der til at ske det, i næste uge sker der det, om tre måneder sker det og det”, sagde han. Han var simpelthen så dygtig, og han er så vældig rar, og vi var alle sammen glade for ham siger hun og fortsætter:
Voldsomme opgravning gennem tre år. Foto: Privat
– Vi fik tildelt parkeringspladser, og når de parkeringspladser ikke kunne bruges, fordi de skulle rykke vejarbejdet videre, så lavede han nye parkeringspladser. Han sørgede simpelthen for, at alle i kvarteret havde et sted, hvor de kunne parkere deres bil. Det var skønt, og det var en positiv oplevelse.
Men alt ændrede sig, da næste fase af vejarbejdet blev igangsat, forklarer Rikke. Samtidig blev bevisbyrden for skader lagt over på beboerne selv, på trods af de indlysende og specielle omstændigheder omkring deres matrikel med store maskiner og voldsom kørsel med grus og sten:
– Jeg husker også, at vi kontaktede kommunen, fordi vi har fået smadret en rude, og vi havde fået et kæmpe stenslag i vores bil. “Hvem dækker det, spurgte vi. Jamen, det er der ikke nogen, der gør, var svaret. Hvorfor? Fordi vi kan jo ikke bevise, det var vejarbejdet,” husker Rikke, at konklusionen var.
Familien siger, at de flere gange måtte flygte væk fra deres hjem, fordi det var ulideligt for dem at opholde sig på Nørrebrogade. Hele området har været forvandlet til noget, der kan sammenlignes med en borgerkrig, af udseende. Metalplader, opgravede veje, tunge maskiner, hamrende udstyr, hvin, bankeri og alvorlige støvgener:
– Oplevelserne er ubeskrivelige, i hvert fald egner området sig ikke til hjemmearbejdsplads eller middagslure. Indimellem måtte man emigrere i sommerhus, bare for at kunne lytte til stilheden og koncentrere sig om at tænke igen, fortæller Rikke.
Denne konstante larm gjorde det umuligt for mange i kvarteret at finde ro i deres hjem. Det påvirkede deres daglige liv på et niveau, ingen havde forestillet sig. Men de værste gener var ikke kun larmen. De massive vibrationer og rystelser fra vejarbejdet har ifølge beboerne haft ødelæggende konsekvenser for flere huse. Det er dog en oplevelse som kommunens selskaber tilsyneladende ikke deler, når Rikke henvender sig til dem. Men hun står fast:
– De banker 36, minimum 36 spuns, ad tre omgange – tre omgange. De dræner vandspejlet. De ødelægger fundamentet i et område, hvor husene står på lillebæltler. Det er så vildt og sørgeligt, siger Rikke og beskriver, hvordan hun mener, at vibrationerne har forårsaget alvorlige skader på familien hus. Hun har også forsøgt at dokumentere det, der sker. Det er vigtigt, for de offentlige myndigheder og deres selskaber, er udrustet med mange midler til advokater, som de kan administrere på skatteborgernes vegne. Helt konkret mener Rikke, at blandt andet hendes køkkengulv blev smadret på grund af byggearbejdet.
– Jeg kunne høre over- og understrygningerne rasle ned af taget. Og jeg tog billeder af det. Og jeg kunne høre, alt give sig. På et tidspunkt er jeg oppe på 40 slag. Da jeg kommer ned, får jeg et chok. Gulvet er flækket ude i køkkenet. Det viser sig, at hele understøtningen af vores gulv i stueetagen har rykket sig ved rystelserne, siger Rikke og understreger, hvordan dette har været en alvorlig belastning, både økonomisk og følelsesmæssigt. Gulvet og huset er sat i stand for syv år siden, men nu er gulvet til at smide ud. Huset, der er fra 1920’erne, har lidt stor skade, og familien har været tvunget til at betale selv. Og de føler ikke, at det nogensinde kan være deres skyld.
– Gulvet i vores stueetage er ødelagt. Det koster over 100.000 kroner at lave. Forestil dig, at du skal pille hele køkkenet ned. Det bliver du nødt til for at lægge et nyt gulv i hele stueetagen. Du kan ikke lægge gulvet udenom køkkenbordene. Det koster mange penge. Der er revner og skader flere steder i huset, tilføjer hun.
De mange gener og skader har ikke blot påvirket familien hus, men også forholdet til kommune, spildevand, entreprenør og forsikringsselskab.
– Vi har ringet til kommune, spildevand og entreprenør mange gange, vi har skrevet mange mails og vi har presset på, men vi får ikke svar. Det er så useriøst, siger hun og forklarer, hvordan de har forsøgt at få svar på de skader, der er blevet påført familien hus.
– Vi blev kastet rundt mellem folk som ikke vendte retur, fortæller Rikke, der mange gange slår fast, at hun ikke ønsker at lyde som en sur borger, for hun elsker at bo i Fredericia, men vejarbejdet har taget pusten af hende og familien. Dialogen med kommunen har grundlæggende været præget af en total mangel på respons.
– Vi har presset på og presset på, men der sker jo ingenting. Det er så useriøst. Og jeg føler, vi bliver ignoreret. Jeg har inviteret både kommunen, spildevand og entreprenøren til et møde hjemme ved os, men ingen dukkede op, konstaterer hun. Familien har også forsøgt at få hjælp af sin forsikring, men heller ikke her var der hjælp at hente.
– Da vi anmeldte skaderne til vores eget forsikringsselskab fik vi afslag. Vi bad om en second opinion, men også her mødte vi en mur. De sagde, at det ikke var en pludselig opståede skade, fortæller hun og tilføjer:
– Vi står tilbage med en uforløst situation, og ingen tager ansvar.
Vejarbejdet har nu været i gang i tre år, og endnu er der ikke nogen løsning i sigte. Rikke har fundet støtte i Facebookgruppen Nørrebrogade, hvor hun har fået kontakt til flere beboere, og nu overvejer hun at vælge juraens vej.
– Jeg har fået kontakt med flere, der også har skader. Vores forsikringsselskab fortalte mig, at de havde været ude ved tre andre kunder i området, som de også måtte afvise, fortæller hun og overvejer nu, om det er tid til at hyre en advokat og gå videre med sagen. Men det værste i det hele har været at møde et manglende ansvar og forståelse.
– Jeg føler, vi er blevet forladt i et vakuum. Ingen tager ansvar. Vi er overhovedet ikke blevet taget seriøst. Det synes jeg er frygteligt pinligt, slutter Rikke Lundsgaard Breckling.
Fredericia Kommune: Det er entreprenørens ansvar
Kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Thomas Jaap, forholder sig ikke til den konkrete sag, men fortæller i et interview, at ansvaret som udgangspunkt er placeret hos entreprenøren.
– Som udgangspunkt er det entreprenøren, der bærer ansvaret, hvilket også fremgår af kontrakten. Derudover vil forsikringsselskabet og entreprenøren normalt håndtere eventuelle sager, siger Thomas Jaap.
Fredericia AVISEN arbejder også på en kommentar fra Fredericia Spildevand og flere entreprenører, der har arbejdet på det årevis lange projekt.
Borgmester Christian Bro (A) er positivt stemt over det nye forslag til Street Food Festival 2025, som blev præsenteret af Jesper Hansen fra Fredericia Shopping og Brian Løkkegaard fra Urbania Street Food.
Forslaget, der sigter mod at samle hele byen om en fælles festival, blev præsenteret til Økonomi- og Erhvervsudvalget og vækker stor opbakning hos Bro, der tidligere havde afvist to ansøgninger om separate festivaler fra Mad & Kultur og Urbania Street Food.
– Jeg synes, de har gjort et super godt stykke arbejde. Det er præcis det, vi ønskede, da vi sagde nej til de to ansøgninger. Jesper og Brian har virkelig ramt det, vi gerne ville opnå. Deres oplæg sætter hele byen i spil, og det glæder jeg mig over, siger Christian Bro.
I modsætning til sidste år, hvor festivalerne var splittet op, lægger det nye forslag op til en fælles festival, der involverer flere aktører og inddrager både foreningslivet og forskellige dele af byen. Målet er at skabe en festival, hvor aktiviteterne ikke kun centreres omkring havnen, men også breder sig ud i byens øvrige områder.
En festival for hele byen
Borgmester Christian Bro synes det var et godt oplæg til den nye festivalsform.
Bro understreger, at det er vigtigt, at festivalen omfatter hele Fredericia og engagerer så mange aktører som muligt. Han er glad for, at festivalen rummer et bredere perspektiv, der åbner op for deltagelse fra både lokale foreninger og erhvervslivet. Ifølge Bro er det en stor fordel, at flere områder i byen vil være en del af festivalen, og ikke kun havneområdet.
– Det er virkelig positivt, at man rækker ud til hele byen og også til foreningslivet. Det bliver en festival, der ikke kun er for én type aktører, men som inkluderer mange forskellige virkeligheder. Jeg synes, det er fantastisk, at festivalen bliver delt op på flere steder i byen, og at der er plads til, at alle kan byde ind, siger borgmesteren.
Der vil nu blive arbejdet videre med at konkretisere festivalens opbygning og økonomi. En formel ansøgning skal laves for at få festivalen igennem brandingpuljen, og Bro forventer, at det vil være muligt at få de nødvendige midler til projektet.
– Der skal laves en formel ansøgning, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil være muligt at få det igennem. Det er et spændende projekt, og jeg er glad for den retning, det er taget, siger Christian Bro.
Borgmesteren ser frem til, at festivalen kan blive et centralt element i at fremme Fredericias byliv og tiltrække både lokale og besøgende.
Fredericia Shopping har taget et vigtigt skridt mod at videreudvikle byens handelsliv. Formand Jesper Hansen og bestyrelsesmedlem Brian Løkkegaard har præsenteret et forslag for Økonomi- og Erhvervsudvalget om afholdelse af Street Food Festival 2025. Forslaget er et resultat af et tæt samarbejde og et ønske om at samle byen og skabe en større, mere inkluderende festival.
I januar afviste Fredericia Byråd ansøgningerne fra både Urbania Street Food og Mad & Kultur om at afholde separate streetfoodfestivaler. Byrådet besluttede, at kun én festival skulle afholdes for at undgå, at festivalerne konkurrerede med hinanden. Med dette nye forslag håber Fredericia Shopping at skabe en samlet event, der kan involvere et bredt spektrum af aktører og dermed gavne både midtbyen og byens handelsliv.
En festival for alle
I præsentationen af forslaget til Økonomi- og Erhvervsudvalget understregede Jesper Hansen vigtigheden af at gøre festivalen til et fælles projekt for Fredericia. Målet er at skabe en festival, der ikke kun handler om streetfood, men også inddrager en bred vifte af byens aktører, herunder butikker, restauranter og lokale foreninger.
– Shopping har begyndt at tage ejerskab af byens udvikling. Vi har startet flere initiativer, og vi tror på, at vi kan gøre en positiv forskel for handelslivet i byen. Den nye festival skal være en platform, der både engagerer byens erhvervsliv og tiltrækker besøgende, siger Jesper Hansen.
Festivalen er tænkt som en samlende begivenhed, hvor alle interesserede aktører, der har noget at bidrage med, kan være med. Det er ikke kun en streetfoodfestival, men en mulighed for at fremme Fredericia som en levende handelsby.
Inklusion som nøgleord
Jesper Hansen understreger, at festivalen skal være åben for alle, og at der ikke er sat begrænsninger på, hvem der kan deltage. Forslaget er at involvere så mange som muligt, så festivalen kan blive større og mere synlig end tidligere år.
– Vi ønsker, at festivalen skal være for alle, ikke kun dem, der deltog sidste år. Det er vigtigt at skabe en event, der kan vokse og blive noget stort for Fredericia. Vi ser det som en chance for at sætte Fredericia på landkortet som et sted, hvor der altid er liv og aktiviteter, siger Hansen.
Denne tilgang er et direkte svar på den kritik, der blev rejst sidste år, da både Urbania Street Food og Mad & Kultur afholdt festivaler samtidig, hvilket skabte forvirring og reducerede effekten af begge begivenheder. I år vil Fredericia Shopping gerne sikre sig, at festivalen er mere organiseret og ikke konkurrencepræget.
Alle interesserede kan være med
En vigtig del af festivalens koncept er, at alle, der ønsker at deltage og bidrage til festivalen, opfordres til at tage kontakt. Brian Løkkegaard, som er tovholder på festivalen, understreger, at alle aktører, der mener, de kan bidrage med noget til festivalens succes, er velkomne.
– Festivalen skal være åben for alle. Vi har ikke sat begrænsninger på deltagelse, og vi vil gerne høre fra alle, der har lyst til at være med. Hvis man har noget, man gerne vil bidrage med, er man mere end velkommen til at kontakte mig, siger Brian Løkkegaard.
Dette åbne format skal sikre, at festivalen bliver så omfattende og inkluderende som muligt, og at den kan tiltrække både lokale og besøgende i endnu større omfang end tidligere år.
Selvom arbejdet med festivalen er godt i gang, er der stadig usikkerhed om, hvorvidt politikerne vil støtte op om projektet. Jesper Hansen håber på, at Økonomi- og Erhvervsudvalget vil se potentialet i festivalen og give den nødvendige politiske opbakning.
– Vi håber, at politikerne vil støtte op om festivalen, fordi den vil være til gavn for byens erhvervsliv og skabe endnu mere aktivitet i midtbyen. Festivalen er en mulighed for at samles om noget positivt og skabe et stærkere sammenhold i byen, afslutter Jesper Hansen.
En vision for byens udvikling
Street Food Festivalen 2025 er blot ét af flere initiativer, som Fredericia Shopping arbejder på for at styrke byen som handelsdestination. Med denne festival håber de at tiltrække både lokale og turister, samtidig med at de fremmer Fredericias image som en aktiv og livlig by. Hvis politikerne giver grønt lys, kan festivalen blive en vigtig milepæl i Fredericias udvikling som handels- og oplevelsesby.
Politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget har taget orienteringen om Street Food Festival 2025 til efterretning. Der er endnu ikke taget politisk stilling til festivalens videre forløb, men det forventes, at der inden for den nærmeste fremtid vil blive fremlagt en sag, hvor politikerne skal godkende den økonomi, der skal afsættes i form af tilskud til festivalen. Dette skridt er afgørende for, at festivalen kan komme videre i planlægningsfasen og blive en realitet i 2025.
Experience Fredericia udvider nu sit netværk af oplevelsespartnere ved at indgå et nyt samarbejde med RaceSyd. Aftalen skal give virksomheder adgang til actionfyldte teambuilding-aktiviteter, hvor fart og samarbejde er i centrum.
Teambuilding i høj fart
RaceSyd har i flere år været kendt for sine skræddersyede arrangementer, hvor deltagerne kan udfordre hinanden i gokart og slot car racing. Det nye partnerskab betyder, at virksomheder, der benytter Experience Fredericia til deres arrangementer, nu får endnu flere muligheder for at styrke fællesskabet gennem oplevelsesbaserede aktiviteter.
– Vi er meget glade for at blive en del af Experience Fredericia. Vores mål er at give virksomheder en unik mulighed for at styrke samarbejdet i en sjov og udfordrende ramme. Gokart handler ikke kun om fart – det handler om at tage beslutninger hurtigt, arbejde sammen og have det sjovt undervejs, siger Keld Sørensen, ejer af RaceSyd.
Hos RaceSyd er der noget for alle – også dem, der ikke nødvendigvis ønsker at sidde bag et rat. Med klassisk slot car racing på en stor elektrisk træbane kan deltagerne konkurrere i en mere nostalgisk disciplin, hvor præcision og taktik er i fokus.
Experience Fredericia ser muligheder i partnerskabet
Hos Experience Fredericia ser man samarbejdet som en styrkelse af det eksisterende tilbud til virksomheder og erhvervsgæster, der besøger byen.
– Vi ønsker at tilbyde vores erhvervsturister de bedste muligheder for teambuilding og oplevelser, der skaber værdi både fagligt og socialt. RaceSyd bringer en helt særlig dynamik til vores portefølje, hvor høj fart og fælles engagement går hånd i hånd. Vi ser frem til at sende mange virksomheder afsted på sjove og styrkende arrangementer, udtaler Chris Hermansen, salgs- og tiltrækningschef hos Experience Fredericia.
Samarbejdet er allerede gældende, hvilket betyder, at virksomheder nu kan booke deres næste teambuilding-event.
Børne- og Skoleudvalget i Fredericia har godkendt planerne for juniormesterlære, en ordning, der giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at få praktisk erfaring i erhvervslivet.
Ifølge formand for udvalget, Ole Steen Hansen (A), er målet at give eleverne en værdifuld chance for at lære gennem praktisk arbejde, samtidig med at de får støtte i deres skolegang.
– Det er noget, vi skal gøre, og det handler om, hvordan kommunen kan implementere det. Juniormesterlære er for både dem, der har svært ved skolen, og dem, der trives. Det er en ordning, der giver alle mulighed for at få praktisk erfaring – både dem, der ønsker at arbejde med hænderne, og dem, der måske er lidt skoletrætte, siger Ole Steen Hansen.
Juniormesterlæren er designet til at give eleverne to dage om ugen ude på en virksomhed, hvor de kan arbejde indenfor forskellige fagområder, herunder håndværk, men også andre erhverv som socioassistenter eller pædagogmedhjælpere. Resten af ugen tilbringer de i skole med de obligatoriske fag, primært dansk og matematik.
Et skræddersyet tilbud til unge med forskellige behov
Ifølge Ole Steen Hansen er modellen fleksibel og tilpasset de unges behov. For nogle elever, der måske ikke trives i den traditionelle skolestruktur, giver juniormesterlæren mulighed for at arbejde praktisk og få støtte undervejs. Hvis en elev ikke trives på praktikstedet, kan kommunen hjælpe med at finde et alternativt praktiksted. Hvis det viser sig, at ordningen ikke passer, kan eleverne også vende tilbage til skolegangen, selvom det stadig er uklart præcist, hvordan det skal forløbe, når bekendtgørelserne fra Folketinget er på plads.
– Vi har ikke alle detaljerne endnu, fordi vi venter på bekendtgørelserne fra Folketinget. Men det er en model, vi har haft mulighed for at bruge før, og nu bliver det sat i system under betegnelsen juniormesterlære. Vi håber og tror på, at op til 5 procent af eleverne vil være interesserede i at deltage, forklarer Hansen.
Støtte fra virksomheder og håndværkerforeningen
Juniormesterlærens potentiale er stort, og Ole Steen Hansen ser et stærkt samarbejde med lokale virksomheder og ikke mindst Fredericia Håndværkerforening som en essentiel del af succesformlen. Ifølge Hansen er det vigtigt, at erhvervslivet, især håndværkere, er med til at tage ansvar og hjælpe de unge med at få praktisk erfaring, som kan bane vejen for en karriere indenfor håndværk og andre erhverv.
– Vi ved, at der allerede er en mangel på faglærte arbejdskraft, og derfor er det vigtigt at give eleverne mulighed for at få kendskab til erhvervslivet tidligt. Håndværk er et af de områder, hvor vi ser et stort behov for dygtige fagfolk, og det er en win-win-situation – både for de unge og for erhvervslivet, siger Hansen.
Hansen er optimistisk omkring samarbejdet med Fredericia Håndværkerforening, og han håber, at dette initiativ vil bidrage til at styrke de unges tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge Hansen vil juniormesterlære ikke kun være et tilbud til elever, der ønsker at arbejde med hænderne, men også til dem, der har brug for lidt ekstra støtte i deres skolegang.
Fremtidens arbejdsmarked kræver flere faglærte
Modellen for juniormesterlære skal ikke kun hjælpe de unge, der er skoletrætte, men også give dem, der er dygtige i deres fag, muligheden for at udnytte deres talenter i praktiske erhverv. Det er især vigtigt i en tid, hvor behovet for faglærte arbejdskraft er stigende.
– Vi mangler allerede faglærte, og det er noget, vi skal tage alvorligt. Juniormesterlære er en mulighed for de unge at få tidlig erfaring og måske finde deres fremtidige erhverv. Jeg håber, at vi kan hjælpe de unge med at få succes, så de kan fortsætte i lærlingeordninger og få et godt fundament for deres karriere, afslutter Ole Steen Hansen.
