Boligdirektør: »Vi har vendt udviklingen i Fredericias udsatte boligområder«

Af
Janus Bang
-
0

BOLIG. Jens Christian Lybecker, direktør for boligorganisationen boli.nu, har været med på hele rejsen, fra Fredericias udsatte boligområder figurerede øverst på regeringens såkaldte ghettolister, til de nu markant har forbedret deres status.

Det startede for alvor tilbage i 2009-2010, fortæller han.

»På det tidspunkt kunne vi se på tallene, at vi var på vej i den forkerte retning. Udfordringerne var tydelige, når vi kiggede på borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveauet, kriminaliteten og etniciteten i områder som Sønderparken og Korskærparken,« siger Jens Christian Lybecker.

Sammen med Boligkontoret etablerede boli.nu en omfattende indsats, som skulle vende udviklingen. Udfordringerne handlede ikke blot om statistikker, men også om at sikre gode boliger, stærke fællesskaber og en høj boligstandard til områdets mange lejere.

Ghetto-lister krævede ekstraordinær handling

I Fredericia administrerer boli.nu knap 1900 lejemål fordelt over mange forskellige boligafdelinger. Men netop Sønderparken og Korskærparken stod over for særlige udfordringer på grund af deres størrelse med flere end 1000 beboere, hvilket gjorde, at områderne fik ministeriets særlige opmærksomhed.

»Når et område har over 1000 beboere, bliver det automatisk ekstraordinært overvåget, og her skal man virkelig være opmærksom på de boligsociale udfordringer,« forklarer Jens Christian Lybecker og fortsætter:

»Konsekvenserne af ikke at handle kunne være alvorlige. Senere blev det klart, at hvis vi ikke fik vendt udviklingen, kunne det ende med krav om nedrivninger og drastiske ændringer.«

Tre ben sikrer stabil udvikling

Boligorganisationens strategi blev derfor bygget op omkring tre kerneelementer, som sammen skulle løfte områderne. Det første ben var en massiv boligsocial indsats, hvor man arbejdede tæt sammen med beboerne om at skabe bedre rammer for deres hverdag.

»Vi gik målrettet ind for at styrke fællesskabet blandt beboerne og få flere ind i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet,« siger Jens Christian Lybecker.

Det andet element var en omfattende renovering af boligerne, så boligkvaliteten blev markant forbedret. Mange af lejlighederne blev desuden gjort seniorvenlige med bedre tilgængelighed.

»Vi ville sikre, at kvaliteten af vores boliger blev høj, og at beboerne følte en større tryghed ved at bo her,« siger han.

Endelig etablerede man nye aktivitets- og medborgerhuse i områderne, der blev knudepunkter for sociale aktiviteter, fællesskab og netværk.

»Fællesskaber er utroligt vigtige. Hvis man skal skabe reel forandring, handler det ikke kun om mursten, men i høj grad også om mennesker,« understreger Lybecker.

Indsatsen har virket

I dag, efter en lang og målrettet indsats, er resultaterne tydelige. Sønderparken kom hurtigt af ghettolisten, og pr. 1. december 2024 blev også Korskærparken fjernet helt fra regeringens liste over udsatte boligområder.

»Det har været en lang proces, men vi kan nu se, at vores indsats har båret frugt. Det er en stor sejr for både os og beboerne,« siger Jens Christian Lybecker med tilfredshed i stemmen.

Selvom Sønderparken kortvarigt er kommet tilbage på listen, understreger Lybecker, at det skyldes marginale statistiske udsving og ikke et reelt tilbageskridt.

»Det betyder blot, at vi fortsætter vores arbejde. Vi ved, at vores metoder virker,« siger han.

Fredericia er et stærkt sted for almenboliger

Når Lybecker skal vurdere Fredericia som en by at have almenboliger i, er han positiv. Han fremhæver, at boligorganisationerne gennem Landsbyggefonden har formået at skabe et solidt økonomisk grundlag for en ambitiøs udvikling af boligområderne.

»Vi har formået at renovere, opgradere og løfte boligkvaliteten massivt – og det endda uden at presse huslejen i vejret. Det er unikt for almenboliger,« siger Lybecker og tilføjer:

»Vores indsats startede måske med Korskærparken og Sønderparken, men i dag har vi bredt den boligsociale helhedsplan ud til 39 boligafdelinger i hele Fredericia.«

Han understreger, at de positive erfaringer fra de to store områder er blevet en inspirationskilde for indsatsen i resten af byen.

»Det er en styrke, at vi nu kan se resultaterne af vores arbejde sprede sig som ringe i vandet. Fredericia fortjener gode boliger, trygge rammer og stærke fællesskaber – og det er præcis, hvad vi fortsætter med at arbejde for,« slutter Jens Christian Lybecker.

SF Fredericia klar med kandidater til kommunalvalget

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. SF Fredericia holdt lørdag den 29. marts 2025 deres årlige generalforsamling på Kulturkasernen. På generalforsamlingen blev den endelige kandidatliste til kommunalvalget den 18. november 2025 vedtaget.

Pladserne 1-3 på listen blev allerede valgt i 2024. Her blev Malene Søgaard-Andersen valgt som spidskandidat med Ole Olsen på andenpladsen og Lars Olesen på tredjepladsen.

På generalforsamlingen blev følgende kandidater valgt til de resterende pladser:

  • Nr. 4: Jan Filbært
  • Nr. 5: Lea Lyberth
  • Nr. 6: Renette Daneland
  • Nr. 7: Jan R. Kelgren
  • Nr. 8: Per A. Moos Laursen
  • Nr. 9: Birgitte Moos Laursen

Spidskandidat Malene Søgaard-Andersen siger om den samlede kandidatliste:

»SF har en stærk og alsidig liste til valget den 18. november 2025. Det er en liste, som vi er stolte af i SF Fredericia, og en liste, som har stærke profiler på alle de politiske områder, som ifølge SF er vigtige.«

På generalforsamlingen blev partiets politiske program også vedtaget. Programmet beskriver, hvordan SF ønsker at præge udviklingen i Fredericia Kommune i den kommende valgperiode.

SF opstiller sideordnet til kommunalvalget og har desuden indgået et valgteknisk samarbejde med Det Radikale Venstre i Fredericia.

Lars Olesen blev på generalforsamlingen valgt som SF Fredericias kandidat til regionsvalget, som afholdes samme dag som kommunalvalget, den 18. november 2025.

Generalforsamlingen bød også på valg til SF Fredericias bestyrelse. Her var tre medlemmer på valg. Malene Søgaard-Andersen og Jan Filbært blev genvalgt, mens Niels Heebøll blev nyvalgt til bestyrelsen. Bestyrelsen består derudover af Allan Søgaard-Andersen, Ole Olsen, Connie Eden samt formand Lars Olesen.

Motorcyklist blev fløjet til OUH i kritisk tilstand

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 50-årig mand fra Vejen var lørdag eftermiddag involveret i en alvorlig motorcykelulykke på Sletmadevej ved Egtved. Det oplyser Sydøstjyllands Politi søndag morgen.

Ulykken fandt sted omkring klokken 16.57, hvor manden mistede kontrollen over sin motorcykel i et sving og endte i grøften.

Manden blev efter ulykken vurderet til at være i kritisk tilstand, og en lægehelikopter blev straks sendt til stedet for at transportere ham til Odense Universitetshospital.

– Meldingen i går var, at han var kritisk, da han kom derover. Senere på aftenen lød meldingen, at hans tilstand var stabiliseret, og han nu blev vurderet uden for livsfare, fortæller vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi søndag morgen.

Politiet har endnu ikke detaljer om den 50-årige motorcyklists skader, da han fortsat bliver undersøgt nærmere på hospitalet.

Politiet undersøger fortsat ulykken

Efter ulykken var Sletmadevej ved Egtved afspærret, mens politiets bilinspektør undersøgte stedet for at klarlægge det nøjagtige hændelsesforløb.

– Vi stod derude og undersøgte med bilinspektøren for at finde ud af præcist, hvad der er sket, siger vagtchef Rune Nielsen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om, hvad der fik motorcyklisten til at miste kontrollen.

Stille nat i politikredsen

Ud over ulykken ved Egtved har der ikke været større hændelser i politikredsen natten til søndag. Sydøstjyllands Politi melder om en nat med almindeligt tilsyn af nattelivet og kun få mindre episoder, som ikke gav anledning til større indsatser.

Søndagsfortællinger: Ole Mortensen

Af
Andreas Andreassen
-
0

SØNDAGSFORTÆLLINGER. Når man møder Ole Mortensen, indehaver af den populære tøjbutik S.M. Andersen MIAMI i Fredericia, er det første, man lægger mærke til, hans karakteristiske sans for stil. Ole er som altid velklædt og veloplagt – det sidste skyldes måske, som han selv med et smil konstaterer, at klokken trods alt ikke er 05.30.

Denne uges søndagsfortælling præsenteres af Grøn El-Forsyning

Kaffen serveres, og samtalen flyder straks. Ole Mortensen, oprindeligt født og opvokset i Horsens, fortæller åbent og livligt om en karriere og et liv, hvor detailhandel, tøj og mennesker altid har været omdrejningspunktet.

»Jeg startede som de fleste andre unge med at gå med aviser, og allerede som 14-årig fik jeg lov at stå i en lokal kiosk. Det var dengang, man stadig stod og talte tipskuponer og sendte dem ind til Tips-tjenesten,« fortæller Ole med et grin. Den unge Ole havde hurtigt fået smag for livet i butik, og allerede som 15-årig passede han kiosken alene, da ejeren skulle på ferie. Det gav ham for alvor blod på tanden.

Fra kiosken til konfektionen

At Ole skulle ende i tøjbranchen, var dog ikke skrevet i sten fra starten. Han husker med et glimt i øjet, hvordan han fik en ganske kort karriere som tømrerassistent:

»Jeg hjalp naboen, der var tømrer, men efter ganske få dage sagde han pænt til mig: ’Gå du hellere tilbage til kiosken’. Jeg havde simpelthen ikke evnerne til det med at slå søm i,« griner han.

Heldigvis var det med tøjet anderledes, og efter en anbefaling fik Ole en læreplads i en helt ny butik i Horsens: Søren M, ejet af Hedder Krona og det kendte Fredericia-navn S.M. Andersen. Det var her, han for alvor fandt sin rette hylde.

»Vi havde alle de fede brands i 80’erne, og kunderne strømmede til, fordi udbuddet ikke var stort dengang. Man gik jo bare ned i byen og købte sit sæt tøj. Det var virkelig spændende, og det var her, jeg lærte, hvordan man byggede en stærk butik op.«

Ole blev hurtigt glad for livet i butik, og hans passion voksede. Allerede som 19-årig mødte han sin hustru Karin på en ferietur, og han husker tydeligt, at han erklærede for hende, at han inden sin 25-års fødselsdag ville være selvstændig eller bestyre den største jeansbutik i landet.

Og sådan gik det faktisk – næsten præcist som han havde forudsagt. Efter en kort afstikker til Kolding og et par år som ansat hos Hans Andersen i Fredericia blev han selvstændig som blot 22-årig.

»Jeg overtog S.M. Andersen Miami den 1. marts 1990. Det var naturligt, men også lidt nervepirrende. Pludselig stod jeg der med hånden på kogepladen, men jeg følte hele tiden, det skulle nok gå,« fortæller Ole med en ro, der vidner om hans selvtillid som forretningsmand.

Han husker stadig åbningen tydeligt: »Vi nåede knap at pakke tøjet ud, før kunderne stod og hev det op af kasserne. Det var helt vildt, nærmest euforisk.«

Familie, børn og livets balancegang

At drive en butik som ung krævede mange ofre. Det var seks dages arbejdsuge uden fridage, og det påvirkede både fritidslivet og familielivet:

»Jeg måtte stoppe med at spille fodbold, og Karin skulle jo acceptere, at det var det her liv, vi havde valgt. Og hun har støttet mig hele vejen,« fortæller Ole og fortsætter:

»Selvom vores børn naturligvis besøgte mig i butikken, så havde de ikke samme frihed, som børnebørnene har i dag. Nu må børnebørnene gerne forstyrre, selv når jeg står med kunder.«

Fredericia – den uopdagede perle

Ole, der oprindeligt kom fra Horsens, blev hurtigt en integreret del af Fredericia. Ikke blot som butiksejer, men også som en aktiv del af bylivet:

»Fredericia er en perle. Jeg forelskede mig i byen, i naturen, i kulturlivet, og det gik op for mig, hvor godt her egentlig var. Det var jo næsten et hemmeligt sted dengang,« siger han med en smil.

Ole har gennem årene engageret sig i byens netværk, støttet lokale sportsklubber og været en central figur i Shopping Fredericia. Han blev hurtigt en kendt og vellidt skikkelse i bybilledet.

Kriserne kom – og blev overvundet

Ole Mortensen har oplevet både op- og nedture. Fra detailkrisen i midten af 00’erne til finanskrisen i 2008 og senest coronakrisen. Specielt coronakrisen var hård:

»Finanskrisen så jeg som en mulighed, men corona var noget helt andet. Pludselig stod vi uden nogen som helst mulighed for at vide, om vi overhovedet havde en fremtid. Men vi holdt fast i troen, og vi klarede også det. Min tilgang er, at når det stormer, så trækker man sig lige lidt tilbage, finder ud af, hvad man er rigtig god til, og holder fast i det.«

Nyt kapitel – gammel historie vender tilbage

Senest har Ole Mortensen valgt at føre sin forretning tilbage til rødderne. Butikken, som siden 2018 har ligget i den nordlige ende af Gothersgade sammen med tøjeksperten, vender nu tilbage til det klassiske navn: S.M. Andersen.

»Det er lidt nostalgisk, men også en stor ære. Det var jo her, jeg startede i lære, så nu vender jeg tilbage til udgangspunktet,« fortæller han begejstret.

Med en blanding af klassisk Miami-stil og nogle nye elementer vil Ole fortsætte med at klæde Fredericias mænd godt på. Den personlige betjening, hvor Ole altid har været eminent til at spotte kundernes behov og størrelser med stor præcision, er stadig omdrejningspunktet:

»Mænd gider ikke prøve mere end to-tre ting, og derfor er kunsten at ramme rigtigt fra start. Det er det, jeg kan, og det har jeg øvet mig på i 40 år.«

Fremtiden er Fredericia – og butikken

Når talen falder på fremtiden, smiler Ole bredt. Nu er han blevet morfar og snart også farfar, og det har selvfølgelig fået ham til at tænke over livet:

»Man spørger jo sig selv, om man skal prøve noget andet, men jeg er nået frem til, at jeg er lige præcis, hvor jeg skal være. Jeg elsker detailbranchen, og jeg tror på, at den har en stærk fremtid her i byen. Så nu har jeg slået fast, at jeg bliver her, indtil pensionen kalder.«

Ole Mortensen er og bliver en af Fredericias stærke erhvervsprofiler. Med sin ukuelige optimisme, sikre smag og store passion for både mode og mennesker, vil han uden tvivl fortsætte med at sætte sit præg på Fredericias handelsliv i mange år endnu.

Julie var nervøs for at tage kontakt – nu er torsdagsgruppen i headspace ugens højdepunkt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UNGE. Det er torsdag eftermiddag, og forårssolens bløde stråler rammer det diskrete, hvide hus i Dronningensgade. Bag den anonyme facade gemmer der sig et særligt sted, hvor unge gratis kan tale om det, der fylder i livet. Lige dér, midt i sollyset, sidder 25-årige Julie fra Trelde. Hun er én af de unge, der har fundet vej til headspace – et sted, der blev et afgørende vendepunkt i hendes hverdag.

Julie sidder afslappet i en blød stol, men husker stadig tydeligt, hvordan nervøsiteten fyldte hende den allerførste gang, hun skulle træde ind gennem døren. 

– Jeg var helt klart nervøs. Jeg har Aspergers, så nye ting gør mig nervøs, fortæller hun roligt, mens hendes blik stille søger rundt i lokalet, som om hun igen genoplever det øjeblik, hvor hun første gang overvandt usikkerheden og trådte indenfor.

Det var Julies mor, der først gjorde hende opmærksom på headspace. En dag havde hun kørt gennem Fredericias gader og bemærket nogle grønne bannere, som hun senere fortalte Julie om. Det kunne måske være noget for hende, foreslog moren. Julie tøvede lidt – nye steder kunne jo være overvældende – men valgte alligevel at give det en chance.

– Mit første møde var meget godt. Meget imødekommende og venligt, siger Julie med et forsigtigt smil, som viser, at den første oplevelse blev præcis den gode start, hun havde brug for. 

For bag døren mødte hun ikke blot venlige ansigter, men også begyndelsen på en ny vej væk fra ensomheden. 

Et enkelt grønt banner blev vejen ind. I dag står Julie smilende foran døren til headspace.

Ensomheden boede langt ude på landet

Før Julie fandt vej til headspace, var hendes liv præget af en stilhed, der kunne føles næsten kvælende. Hun boede ude ved Trelde Næs, hvor markerne strækker sig mod horisonten, og husene ligger spredt som små øer i landskabet. Herude, hvor afstanden mellem mennesker kan føles større end geografien tilsiger, mærkede Julie ensomheden snige sig ind på hende. 

– Jeg var meget ensom, inden jeg kom her. Jeg havde ikke rigtig nogen omkring mig, fortæller hun stille og lader blikket hvile på hænderne i skødet.

Hun beskriver, hvordan den fysiske afstand gjorde det vanskeligt for hende at få skabt og bevaret relationer til andre unge. Dagene kunne hurtigt føles ensformige og tomme, og når mørket faldt på, blev tankerne om at række ud til andre næsten umulige at overskue. Det blev lettere blot at blive hjemme, også selvom det gjorde ensomheden endnu mere mærkbar.

Netop derfor var beslutningen om at kontakte headspace vigtig, men også svær. Julie ville gerne finde et fællesskab, men tanken om at møde nye mennesker føltes stadig udfordrende. Hun tog alligevel chancen, og det viste sig at være livsændrende.

I headspace mødte hun nemlig unge på hendes egen alder, som selv kendte til følelsen af at være alene. Hun blev en del af en gruppe, hvor det ikke var nødvendigt at forklare, hvorfor det nogle gange føltes svært at tage initiativ. De forstod hende intuitivt, og langsomt begyndte den tunge ensomhed at løsne sit greb. 

– Nu er jeg ikke så ensom mere, fordi jeg snakker med nogen og mødes med nogen på min egen alder, siger Julie med en varme i stemmen.

Hun smiler let og fortæller, hvordan hun i dag føler sig langt mere knyttet til sit lokalområde, fordi hun nu har venner tættere på. Den ensomhed, som før virkede uendelig, er blevet erstattet af samtaler, smil og følelsen af at høre til.

At blive lyttet til

Når Julie skal forklare, hvad der gør headspace helt særligt, vælger hun ordene med omhu. Ikke fordi det er svært at forklare, men fordi det betyder så meget for hende.

– De er meget venlige, meget lyttende og meget åbne, kommer hun frem til.

For Julie har det vigtigste været at blive mødt med ægte interesse. Ikke med psykologens kliniske spørgsmål, men med en menneskelig nærhed og oprigtig omsorg. Og netop det oplever hun at have fundet i headspace.

– De hjælper én til selv at snakke, men de er også gode til at starte en samtale, hvis man ikke selv kan, forklarer hun.

Alle samtalerum i headspace har deres egen farve. Det her – i varme nuancer – hedder Cadmium Gul.

Julie holder en lille pause, som om hun selv bliver lidt overrasket over, hvor stor betydning netop dét har haft. 

Tidligere var hun mere tilbageholdende og forsigtig, når hun var blandt andre mennesker. Hun afventede altid, at andre tog initiativet. Men samtalerne i headspace har ændret hendes tilgang til omverdenen.

– Jeg er blevet meget mere imødekommende. Jeg snakker med kollegaer, og jeg tager selv initiativ til at snakke med dem nu. Det gjorde jeg ikke før, siger Julie med en lethed i stemmen, der afslører glæden over den forandring, hun har oplevet.

Hun mærker nu en tryghed, som hun ikke kendte tidligere. 

– Nu er jeg ikke så bange for at snakke med fremmede mere, siger hun og tilføjer med et lille grin:

– Nogle gange snakker jeg faktisk lidt for meget nu.

Det bedste i ugen

Når Julie ser frem mod ugen, er der især én ting, hun glæder sig til. Hun tæller dagene frem til hver anden torsdag, hvor hun mødes med gruppen i headspace. De faste møder er blevet små højdepunkter i hendes hverdag.

– Det betyder meget. Det er faktisk det, jeg ser nærmest frem til i min ugeplan. Det er faktisk dét, jeg glæder mig allermest til, fortæller hun.

Julie valgte selv den grønne graffitivæg som baggrund: – Den er bare vildt fed, og jeg elsker farverne.

De nye venskaber stopper ikke ved døren i Dronningensgade, men har bredt sig ud til resten af hendes liv.

– Jeg har jo ikke så mange af mine tætte venner tæt på mig. Så det betyder meget, at jeg har fået nogen i mit lokalområde. Jeg mødes også med dem uden for headspace, fortæller hun med en ro, der afslører, at hun har fundet et nyt mod til at tage initiativ.

En opfordring til andre unge

Julie ved godt, hvor svært det kan være at tage det første skridt. Derfor håber hun, at hendes egen historie kan hjælpe andre unge, der sidder med samme tøven, som hun selv gjorde engang.

Hun trækker vejret roligt og siger med en sikker stemme:

– Prøv det. Giv det en chance. Jeg kan godt forstå, man er nervøs. Det var jeg også selv. Det kan være rart at have en ven eller forælder med, så man ikke er alene. Det bliver der slet ikke set ned på her. Vi forstår det virkelig godt.

For Julie selv handlede det om at tage et lille skridt mod mindre ensomhed, og hun har selv mærket, hvor stor forskel det gjorde.

– Hvis man prøver det, kan det være, man bliver tryg nok til at komme alene på et tidspunkt. Og hvis ikke, har man i det mindste prøvet det, siger hun med et opmuntrende smil.

Julie har selv prøvet det, og det ændrede hendes hverdag. Nu håber hun, at andre vil finde modet til at gøre det samme, hun vil nemlig gerne se endnu flere blive en del af torsdagsgruppen, som hun selv fortsætter med at vende tilbage til.

Når 150 kampe fortæller en historie om triumfer og minder

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. På søndag spiller Lasse Balstad sin kamp nummer 150 for Fredericia Håndbold. Det er en milepæl, som nordmanden er stolt over at nå.

Da Lasse Balstad skiftede til FHK i 2021, havde han ikke forventet, at projektet i Fredericia skulle gå så stærkt og gå så godt. Han var imponeret over rammerne, klubbens drømme og ikke mindst klubbens fans, men, at det skulle blive til Champions League og DM-medaljer overraskede ham. Søndag spiller han kamp nummer 150 i den røde trøje, og det er han meget glad for. Lasse Balstad har men sin rolig facon, uden for banen, taget plads i stolen på STATIONEN. Stolheden lyser ud af nordmanden, der har nydt og nyder tiden i Fredericia.

»Jeg synes, det er stort. Jeg er selvfølgelig stolt af det. Det er gået stærkt, det er gået hurtigt. Men det er jo en klub, en spillertrup og fans, der betyder meget for mig efter så lang tid. Så jeg går på banen med stolthed,« fortæller Lasse Balstad.

Lasse Balstad kom til Fredericia tilbage midt under coronapandemien, og kalder rejsen med klubben for stor og betydningsfuld. Der er blevet trænet hårdt og gennem mange timer, og det har givet resultater, fortæller han i interviewet, og de resultater har været en stor oplevelse at være en del af.

»Det har været en lang og stor rejse. Da jeg kom hertil, var der corona, og derfor var det stille og roligt i både vores egen hal og på udebane. Men siden har det været fantastisk, og jeg havde slet ikke turdet drømme om, at vi ville spille Champions League i denne sæson. Det har været en vild rejse både for klubben og for mig personligt,« siger han.

De mange oplevelser, som karrieren i FHK har givet Lasse Balstad betyder alt. At spille store kampe som DM-finalen sidste år og Champions League har været afgørende for ham:

»Som spiller betyder det alt. Da man var en lille dreng, drømte man om at spille de store kampe og opleve de store øjeblikke. Nu har vi faktisk fået lov at opleve mange af dem, og jeg vil have mere. Jeg ser frem til slutspillet, som bliver en kæmpe oplevelse igen,« siger han.

Men det er ikke kun resultaterne, der har betydning. Balstad peger på sammenholdet og udviklingen i klubben som noget helt specielt:

»Alle os spillere, trænere, klubben og fans ved, hvor vanvittigt meget arbejde, der ligger bag. At opleve fremgangen i klubben føles lige så stort, som at spille en DM-finale mod Aalborg eller Champions League for første gang. Følelsen af at få gevinst for det hårde arbejde er ubeskrivelig god,« forklarer han.

Når han ser tilbage på de første 150 kampe, nævner han især støtten fra fansene som et højdepunkt:

»Jeg var virkelig imponeret over fanklubben HK Ultras, som kom med til hver eneste udekamp. De gav en ekstra motivation for at præstere. Selvfølgelig er DM-finalen mod Aalborg sidste år også et stort højdepunkt, ligesom vores første Champions League-kamp i Bukarest,« fortæller Balstad.

En særlig oplevelse var kampen på hjemmebane i Fredericia mod Paris i Champions League:

»Det var helt specielt. Vi spillede med en anden selvtillid hjemme i Middelfart i Sparkassen Arena. Vi vidste, vi kunne udfordre dem. Det var en kamp, hvor vi virkelig troede på, at vi kunne tage point,« siger han.

Om forberedelserne til jubilæumskampen mod Mors-Thy siger Balstad:

»For mig er det en helt almindelig kamp. Jeg fokuserer på de simple ting som video-forberedelse og mine opgaver på banen. Selvfølgelig bliver der lidt ekstra opmærksomhed, men det er ikke noget, der påvirker mig.«

Nye socialdemokratiske ansigter mødte fredericianerne under forårssolen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Det røde telt er slået op på Fredericias gågade. Kaffe på kanden, bolsjer på bordet og balloner til børnene. Socialdemokratiet indtog i dag bymidten med smil og åbne arme for at møde vælgerne på en lørdag, hvor foråret viste sig fra sin allerbedste side. Faktisk så godt, at en sjælden solformørkelse gled stille hen over himlen som ekstra kulisse til de lokale politiske samtaler.

Mellem snakkende kandidater og nysgerrige fredericianere møder vi Martin Ramsdal Pedersen. Han er ny kandidat på Socialdemokratiets hold frem mod kommunalvalget, og selvom han er ny i politik, virker han hjemmevant mellem håndtryk og smil.

– Jamen, det er jo en helt ny verden for mig. Jeg har aldrig prøvet det før. Jeg er først blevet politisk aktiv nu her inden for det sidste år til halvandet, siger Martin Ramsdal Pedersen.

Martin fortæller, at det var forhenværende borgmester, Steen Wrist, som først plantede idéen i ham tilbage i sommeren 2023, da dronning Margrethe besøgte Fredericia under sit sommertogt.

– Han sagde til mig: ‘Var det ikke noget?’, og det tænkte jeg så godt og grundigt over. Efter en snak med Christian Bro blev jeg enig med mig selv om, at jo, det tror jeg gerne, jeg vil, siger Martin Ramsdal Pedersen med et smil.

At komme ud i gågaden og tale direkte med fredericianerne betyder meget for ham, fortæller han.

– Det er jo hyggeligt at komme ud og snakke med nogle fredericianere og høre lidt om, hvad der rører sig for dem, siger Ramsdal, inden han fortsætter rundt i gågaden.

Holdet skal ud at mærke byen

For borgmester Christian Bro handler dagen især om, at de nye kandidater får prøvet kræfter med virkeligheden – langt væk fra mødelokaler og byrådssal.

– Det er jo fordi, vi har et helt nyt kandidathold. Vi har lige fået plads på generalforsamlingen her for 14 dage siden. Og så tænker vi, at nu er vi på vej ind i foråret. Og det er godt, at vi er kommet ud og få banket rusten af i forhold til at få en valgkamp, forklarer borgmesteren og tilføjer:

– Vi profilerer Socialdemokraterne, men lige så vigtigt er det jo også, at de nye kandidater lige får lov til at mærke lugten af savsmulden og kommer ud og prøver lidt at stå her på gågaden.

Han kigger kort op mod himlen. 

– Så er det bare perfekt, når der er tørvejr og sådan en forholdsvis okay forårsdag, siger borgmesteren med et smil.

Folketingskandidat klar til at støtte lokalt

Blandt dem, der også var mødt op for at vise flaget, var Maria Radoor, Socialdemokratiets lokale folketingskandidat. Hun er, ligesom flere af byrådskandidaterne, ny i det politiske landskab og mener, at samværet giver en helt særlig synergi.

– Jamen, jeg er mødt op for at støtte mine partikammerater og så også for at fortælle, at jeg selv er ny kandidat. Jeg tænker,at det giver sådan en god synergi, at vi er her samlet som hold, siger Maria Radoor.

Hun fortæller, at fællesskabet betyder meget – både for hende selv og for kandidaterne til byrådet, som alle står i samme båd.

– Vi kan udbrede kendskabet til hinanden. Selvfølgelig skal vi have udbredt kendskabet til vores nye partifæller, der stiller op til byrådet. Og jeg er jo også ny, så jeg kommer selvfølgelig og støtter op om deres projekt, siger hun og understreger:

– Vi ved jo ikke, hvornår folketingsvalget kommer, så på den måde har jeg lidt travlt. Derfor er jeg ude hver gang, der er et arrangement.

Og travlt havde alle kandidaterne, men tog sig alligevel tid til en snak, et håndtryk eller til at tilbyde en kop kaffe til de forbipasserende.

Ny digital løsning sikrer hurtigere diagnose af hudkræft hos din egen læge

Af
Redaktionen
-
0

SUNDHED. En ny aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) betyder, at danskerne nu kan få hurtigere svar på, om en hudforandring er kræft.

Projektet, der har fået navnet “Digital Hudkræftdiagnostik”, gør det muligt for landets praktiserende læger hurtigt at få en speciallæges vurdering via en app kaldet Dermloop. Gennem appen sender lægen billeder af mistænkelige hudforandringer direkte til en hudlæge, som hurtigt sender en vurdering tilbage.

Formand for RLTN, Lars Gaardhøj, glæder sig over aftalen:

– Det er meget positivt, at vi nu har en aftale, der på den ene side gør, at borgerne får hurtig afklaring om deres situation, og som på den anden aflaster de praktiserende læger, fordi den nye app sikrer hurtig hjælp fra hudlægerne. Jeg er rigtig glad for, at aftalen sikrer udbredelse af nye løsninger i almen praksis. Der er behov for, at almen praksis bliver styrket til den kommende omstilling af sundhedsvæsnet, hvor borgerne skal kunne opleve et nært sundhedstilbud, der er fagligt rustet til at kunne håndtere nye opgaver.

Kortere ventetid og færre unødige henvisninger

Med den nye løsning vil patienter, som får undersøgt hudforandringer hos egen læge, opleve kortere ventetid på svar, og lægerne vil få et nyttigt værktøj, som kan begrænse antallet af unødvendige henvisninger.

Niels Ulrich Holm, formand for Opgaveudvalget og næstformand i PLO, fremhæver løsningens mange fordele:

– Projektet er både en kvalitetssikring og et læringsredskab, som bringer almen praksis og hudlæger tættere sammen. Samtidig accelererer vi diagnostikken på en intelligent og bæredygtig måde. Stor ros til Danske Regioner for at udvikle en model, der styrker udredningshastigheden. Og til udvikler Niels Kvorning for at drive projektet helt frem til implementering.

Kan udbredes til andre hudsygdomme

I første omgang er projektet fokuseret på hudkræftdiagnoser, men planen er, at løsningen med tiden også skal bruges til andre hudlidelser som eksem og lignende dermatologiske sygdomme.

Projektet udrulles trinvis. Til at begynde med vil cirka 20 procent af lægerne i de regioner, som deltager i projektet, få adgang til løsningen. Undervejs vil der blive fulgt op og evalueret på data, før projektet udbredes yderligere.

Fakta: Sådan foregår processen

Når den praktiserende læge skal bruge Dermloop-systemet:

1. Lægen indhenter patientens samtykke.

2. Patienten oprettes med CPR-nummer.

3. Lægen tager fotos af hudlæsionen med DermKit.

4. Der udfyldes dokumentation om patienten og læsionen.

5. Den digitale sag sendes til vurdering hos dermatologen.

6. Lægen informerer patienten om vurderingen og evt. opfølgning.

Aftalen er forankret i Region Hovedstaden og skal nu behandles politisk i de øvrige fire regioner, som ventes at tiltræde aftalen snarest.

Museumsdirektør Karsten Merrald Sørensen sagde farvel efter 13 år

Af
Andreas Andreassen
-
0

HISTORIE. Der var både bobler, kransekage, latter og enkelte tårer, da museumsdirektør Karsten Merrald Sørensen torsdag eftermiddag tog afsked med Museum Fredericia efter 13 år i spidsen. Fra den 1. april starter han som museumschef i Horsens, hvor nye udfordringer venter.

Receptionen på museet var velbesøgt, og både medarbejdere, samarbejdspartnere og familie var mødt op for at sige tak og ønske Karsten Merrald Sørensen held og lykke på den videre rejse.

»Jeg kom her som en ung historiker, der ikke engang var fyldt 30 år. Jeg var måske lidt nørdet, og jeg var slet ikke spor erfaren, men alligevel fik jeg chancen. Det er jeg enormt taknemmelig for,« sagde Karsten Merrald Sørensen i sin takketale.

Han fortalte, hvordan årene i Fredericia har været med til at udvikle ham både fagligt og personligt:

»Jeg har fået lov til at præge museet og byen, og det har været en kæmpe fornøjelse. Fredericias historie har en særlig plads i mit hjerte, og jeg er stolt af, hvor meget vi har opnået sammen,« understregede den afgående direktør.

Fra Flensborg til Fredericia

Bestyrelsesformand Anders Østergaard holdt en varm tale, hvor han takkede Karsten Merrald Sørensen for indsatsen gennem de mange år.

»Det er ikke en ønskedag, for vi har haft 13 fantastiske år med Karsten. Han har formået at gøre historie levende og let forståeligt – selv for sådan én som mig, der ikke havde historie som yndlingsfag på Fredericia Realskole,« sagde Anders Østergaard med et smil.

Formanden fremhævede Karsten Merrald Sørensens store engagement i arbejdet med det kommende nye museum på VOSS-grunden, og hvordan direktøren har været central i udskillelsen af Museum Fredericia fra kommunen til en selvstændig institution.

»Du har gjort dig bemærket, ikke kun her i byen, men også i resten af landet. Nu har Horsens fået øje på dig, og de får en virkelig dygtig museumschef. Vi er stolte af at have været en del af din rejse,« sagde formanden, inden han løftede glasset til en fælles skål.

Taknemmelighed og gode minder

I sin egen tale takkede Karsten Merrald Sørensen medarbejderne på museet og alle de samarbejdspartnere, han gennem årene har haft glæden af at arbejde sammen med:

»Jeg skylder en kæmpe tak til alle medarbejderne. Jeg har forsøgt at være den type chef, jeg selv gerne ville have. Vi har opnået mange gode ting sammen, ikke mindst da vi flyttede herned på Storkasernen i bedre lokaler,« fortalte han.

Han fremhævede, at Museum Fredericia har gjort historien mere synlig og tilgængelig gennem udstillinger, bøger, foredrag og undervisning, men også at museets fysiske rammer i den gamle museumsbygning har været en konstant udfordring.

»Den gamle bygning er hyggelig udefra, men slet ikke gearet til en moderne museumsoplevelse. Derfor glæder det mig enormt, at der nu arbejdes konkret med at opføre et nyt museum på FOS-grunden. Fredericia fortjener det virkelig,« understregede Karsten Merrald Sørensen.

Bliver boende i Fredericia

Selvom Karsten Merrald Sørensen nu skal pendle til Horsens, bliver han sammen med sin familie boende i Fredericia. Og han lovede med et glimt i øjet, at han fortsat vil følge med på sidelinjen:

»Udfordringen bliver nok at holde fingrene helt væk, men jeg står naturligvis altid klar med råd og hjælp. Min dør bliver ikke smækket i – jeg lader den stå åben,« sagde han.

Han sluttede med at fortælle, at han nu glæder sig til at opleve det berømte slag ved Fredericia og 6. juli-festlighederne fra en helt anden vinkel – nemlig som gæst med familien ved sin side:

»Med hjertet tak. Det er en glad og taknemmelig historiker, der går ud af døren med en fantastisk ballast fra Fredericia.«

En æra sluttede dermed torsdag eftermiddag, men for Museum Fredericia venter fortsat spændende tider, mens bestyrelsen nu leder efter den rette afløser til at føre visionerne for det nye museum videre.

Stille dag hos Sydøstjyllands Politi

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi melder om en særdeles rolig lørdag uden store hændelser på døgnrapporten. Dagens eneste nævneværdige sag var en narkopåvirket bilist i Kolding samt tre mindre trafikuheld uden personskader.

Det oplyser vagtchef Rune Nielsen lørdag eftermiddag.

– Der har ikke været det helt store. Døgnrapporten er meget, meget tynd, lyder det fra vagtchefen.

Den mest markante hændelse fandt sted omkring klokken 09.30 lørdag formiddag på Cedervej i Kolding, hvor en 25-årig mand fra Odense blev standset af politiet.

– Den 25-årige fører blev taget for at køre personbil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev herefter taget med til en blodprøve, fortæller Rune Nielsen.

Tre mindre trafikuheld uden personskader

Ud over narkokørslen har politiet kun haft tre mindre trafikuheld at forholde sig til i løbet af lørdagen.

– Vi har haft et uheld i Vejle, et i Hedensted og et i Horsens. Alle uheldene var mindre og uden personskade, så der er egentlig ikke meget mere at sige om dem, forklarer vagtchefen.

Rune Nielsen afrunder dagens beretning med at konstatere, at politiet ikke har haft yderligere opgaver af betydning.

1...691692693...1.000Side 692 af 1.000