Tirsdag formiddag klokken 09.26 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse via 112 om en mand, der optrådte aggressivt i Prinsessegade i Fredericia. Anmelderen beskrev, at manden gik rundt og slog på ting med et metalrør.
– Vi får en anmeldelse om en mand, der virker udadreagerende. Han har noget, der kunne ligne et metalrør, som han går og slår på ting med, siger vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Ikke et metalrør – men sølvpapir
Kort efter ankom en patrulje til stedet og fik kontakt med manden. Det viste sig hurtigt, at det, der blev opfattet som et metalrør, blot var en rulle sølvpapir.
– Da vi kommer frem, viser det sig, at det ikke er et jernrør, men en rullet sølvpapir, som han går og slår lidt på ting med,” fortæller vicepolitikommissæren.
Politiet vurderede, at mandens adfærd var en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev derfor anholdt klokken 09.30.
Narkotika i lommerne
Ved visitationen fandt betjentene desuden en mindre mængde narkotika i mandens lommer.
– Han var i besiddelse af 9,86 gram hash og 7,68 gram skunk. Det bliver han sigtet for, udover overtrædelsen af ordensbekendtgørelsen, siger Arno Rindahl Petersen.
Manden, en 41-årig fra Stenstrup, blev anholdt på stedet og taget med på stationen. Han blev løsladt igen hen på eftermiddagen.
Tirsdag eftermiddag blev brandvæsenet og politiet kaldt ud til en brand i en industribygning på Glarmestervej i Erritsø. Meldingen indløb kl. 13.13, hvor et vidne på stedet observerede flammer i bygningen, hvorefter strømmen gik.
– Vi modtog en melding om brand i en værkstedsbygning. Da vi ankom, var der ingen mennesker i bygningen, oplyser vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Slukningsarbejde med sikkerhedszone på 100 meter
Politi og brandvæsen ankom hurtigt til stedet, hvor brandfolkene gik i gang med slukningsarbejdet. Som en del af indsatsen blev der oprettet en sikkerhedsradius på 100 meter omkring bygningen.
– Brandvæsenet arbejdede på stedet, og der blev etableret en sikkerhedsradius for at sikre området, fortæller vicepolitikommissæren.
Branden blev meldt slukket klokken 14.35, hvorefter politiets patruljer afsluttede deres arbejde på stedet.
Undersøger brandårsag
Politiet arbejder nu på at klarlægge, hvad der startede branden.
– Der kan være tale om noget strømmæssigt, muligvis et ladeapparat, men det undersøger vi nærmere, siger Arno Rindahl Petersen.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden, og politiet fortsætter nu deres efterforskning.
Morgentrafikken på E20 Fynske Motorvej er hårdt ramt af lange køer efter et uheld syd for Odense. Ifølge Vejdirektoratet er venstre spor spærret i vestgående retning mellem <51> Odense S og <52> Odense SV, hvilket har skabt betydelige forsinkelser.
I østgående retning mod Odense er trafikken ligeledes påvirket af tidligere uheld, og her meldes der om forlænget rejsetid på 30-60 minutter mellem <53> Odense V og <51> Odense S.
Vejdirektoratet oplyser, at trafikanter må forvente forsinkelser, især i myldretiden, men at situationen forventes at forbedre sig i løbet af formiddagen. Bilister rådes til at finde alternative ruter eller tage højde for den ekstra rejsetid, hvis de skal igennem området.
I en sport, hvor fysisk styrke og taktisk snilde går hånd i hånd, er det ikke kun på banen, at der arbejdes målrettet. EGIF Rugby er en forening, hvor frivilligheden er et bærende fundament – og det har den været længe. To tredjedele af klubbens 200 medlemmer bidrager aktivt i en eller anden form. De træner, organiserer, arrangerer og sikrer, at klubben fungerer – ikke kun som en idrætsforening, men som et fællesskab.
Udviklingen i EGIF Rugby afspejler en bredere tendens. En ny undersøgelse fra VIVE viser, at andelen af frivillige i Danmark er steget fra 36 til 40 procent siden 2020. Idrætten er fortsat det område, hvor flest danskere engagerer sig frivilligt.
En klub skabt af ildsjæle
EGIF Rugby blev stiftet i 1984 og begyndte, som så mange andre foreninger, som et passioneret projekt med fokus på sporten. Men med tiden blev det tydeligt, at en klub ikke alene kan drives af spilleglæde – der skal et stærkt organisatorisk fundament til.
– De første mange år handlede det om at få det sportslige på plads. Det var først i 2012, da vi deltog i et forløb med Fredericia Idrætslederakademi, at vi for alvor begyndte at arbejde strategisk med frivilligheden. Her blev vi udfordret på vores vanetænkning, og vi begyndte at udvikle visioner og funktionsbeskrivelser, som vi i dag opdaterer hvert tredje år, fortæller formand Allan Pertti Frandsen.
Det blev startskuddet til en målrettet indsats for at gøre frivillighed til en naturlig del af klubbens identitet.
Frivillighed vokser gennem inddragelse
Mens mange idrætsforeninger kæmper med at fastholde frivillige, oplever EGIF Rugby ikke den samme udfordring. Ifølge formanden skyldes det en stærk klubkultur, hvor frivilligheden ikke er noget, man aktivt skal opsøge, men en naturlig del af fællesskabet. Engagementet vokser, når medlemmerne får mulighed for at tage ansvar.
En væsentlig del af forklaringen, mener han, ligger i oprettelsen af en ungebestyrelse, hvor de unge ikke blot får lov at hjælpe til, men også er med til at træffe beslutninger og forme klubbens retning. De sidder med ved møderne, bliver hørt og får en indsigt i, hvordan klubben drives. Det skaber ejerskab og ansvarsfølelse – og det gør en forskel. Undersøgelsen fra VIVE viser, at tidlige erfaringer med frivilligt arbejde øger sandsynligheden for engagement senere i livet. Netop de tidlige erfaringer, mener Pertti, er afgørende. Når de unge får mulighed for at tage ansvar, bliver de en del af fællesskabet på en måde, der rækker langt ud over rugbybanen – og det er netop dét, der fastholder dem.
– Vi har oprettet en ungebestyrelse, som nu deltager i alle møder og får en reel stemme i klubbens udvikling. Vi har også ændret formatet for vores generalforsamlinger, så det er udvalgsformændene, der fremlægger deres arbejde. Det giver en større følelse af ejerskab og engagement, siger Pertti.
Derudover engagerer de unge sig ikke kun i klubbens drift, men fungerer også som rollemodeller for de yngre medlemmer. De ældre spillere tager del i praktiske opgaver som at grille pølser til kampene eller arrangere sociale events. Frivilligheden er ikke en byrde, men en integreret del af det fællesskab, der får klubben til at hænge sammen.
DIF-projekt åbner nye døre
For et år siden blev EGIF Rugby inviteret til at deltage i Dansk Idrætsforbunds (DIF) spydspidsprojekt, der skal styrke frivilligheden i idrætsforeninger. Klubben sagde ja, men projektet tog først en drejning, de ikke havde forudset.
– Vi troede først, at vi ville få en fastansat konsulent i klubben, men det viste sig, at vi skulle dele konsulenten med andre afdelinger i vores paraplyorganisation EGIF. Vi var skeptiske i starten, men i løbet af foråret og sommeren kunne vi se, at det faktisk gav mening. Vi kunne lære af, hvad der fungerede i andre sportsgrene, og bruge det hos os selv, siger Pertti.
Erfaringerne fra projektet har nu resulteret i en målsætningsliste, der skal sikre en stabil udvikling af klubben og en langsigtet rekruttering af trænere og frivillige.
En kreativ tilgang til økonomien
Imens har EGIF Rugby længe haft en kreativ tilgang til finansiering. Klubben har fundet en vej, der ikke blot sikrer økonomien, men også styrker fællesskabet. En væsentlig del af indtægterne kommer fra frivilligt arbejde ved koncerter og events.
– Vi står vagt ved koncerter på Tøjhuset, i Byparken i Vejle og til store events som Bruce Springsteen i Parken. Det giver os et sekscifret beløb om året – men vigtigere endnu, så styrker det fællesskabet i klubben. Vi oplever, at folk, der ikke engang er medlemmer, melder sig som frivillige. De gør det, fordi det er sjovt og meningsfuldt, fortæller Pertti.
For EGIF Rugby handler det ikke kun om selve spillet. Rugby er en sport, der kræver alle typer – store og små, hurtige og langsomme – og den rummelighed gælder også uden for banen. Måske netop derfor er det kun en tredjedel af klubbens medlemmer, der selv spiller. Resten er en del af fællesskabet på andre måder.
Ambitionen: Endnu flere trænere
For at sikre klubbens vækst er næste skridt at tiltrække flere trænere. Målet er at rekruttere 10 nye ungdomstrænere inden for de kommende tre år.
– Vi vil hellere have for mange trænere end at stå med en masse nye medlemmer uden nogen til at tage sig af dem. Lige nu har vi fem trænere, men vi vil tredoble det. Samtidig vil vi styrke både breddeidrætten og eliten – vi har allerede flere spillere i sportsklasserne på eliteniveau og på landsholdet, og vi forventer, at nogle af dem kan gøre rugby til deres levevej, siger Pertti.
Med en stærk frivilligkultur og støtte fra DIF ser han optimistisk på fremtiden.
– For os handler det om at skabe gode rammer – både for spillet og for fællesskabet. Vi lærer unge mennesker vigtige værdier som respekt for dommeren, samarbejde og ansvar. Det smitter af, også uden for banen. Vi ser det i vores ungebestyrelse, i vores frivillige til koncerter og i det engagement, vores medlemmer viser. Frivillighed er ikke bare noget, vi har – det er det, der holder klubben sammen, afslutter han.
I Vejle er en ny måde at bo på ved at tage form. Med tiny house-projektet Tommeliden i Ny Rosborg vil kommunen udfordre den klassiske parcelhuskultur og skabe et boligområde, hvor bæredygtighed, fællesskab og alternative boformer er i centrum. 28 små boliger skal danne rammen om en anderledes livsstil, hvor mindre plads ikke betyder færre muligheder – men tværtimod et friere og mere simpelt liv.
Borgernes interesse banede vejen for tiny houses i Vejle
Interessen for tiny houses i Vejle begyndte at tage fart i 2019, hvor flere borgere kontaktede kommunen for at høre om mulighederne for at bo i de kompakte boliger, som har vundet frem i lande som USA, Holland og Australien. Problemet var, at lovgivningen ikke gav mulighed for at etablere tiny houses som selvstændige boligområder.
– Der var ikke nogen steder, hvor man lovligt kunne bo i et tiny house. Folk ringede og spurgte, men vi måtte svare, at det kunne de ikke – medmindre de ville bo i et traditionelt parcelhuskvarter, forklarer Sabrina Luise Haue, arkitekt og byplanlægger i Vejle Kommune.
For mange tiny house-entusiaster var det ikke en attraktiv løsning. Bevægelsen handler nemlig ikke kun om at bo småt, men om at leve enklere, tættere på hinanden og med et mindre aftryk på omgivelserne – noget, mange oplever som en mangelvare i parcelhuskvarterer, hvor høje hække og carporte ofte sætter rammen for hverdagen. Hvis tiny house-konceptet skulle have en fremtid i Vejle, krævede det altså en politisk beslutning, forklarer Haue. Den kom, da den daværende byrådspolitiker Anja Daugaard tog sagen op.
– Politikerne var lydhøre og syntes, det var en god idé. Og med politisk opbakning fulgte også de nødvendige midler til at realisere projektet, fortæller Haue og tilføjer, at det viser, hvordan det rent faktisk kan rykke noget, når borgere henvender sig til politikerne for at få en sag på dagsordenen.
Tommeliden tager form
Tiny house-konceptet passede samtidig ind i Vejle Kommunes overordnede strategi for boligudvikling. Byens boligpolitik bygger på tanken om at der skal være et bredt og varieret boligudbud, hvor der er plads til forskellige livsstile, boformer og alle vejlenserne.
– Boligområder skal udvikles med høj kvalitet og fokus på både bæredygtighed og fællesskab. Og der kan man jo sige, at tiny houses spiller jo lige ind i det, påpeger Haue.
Første skridt var at forstå, hvad borgerne ønskede. En online brugerundersøgelse blev sendt ud, hvor folk kunne give deres bud på, hvordan et tiny house-område skulle se ud. Skulle det ligge i byen eller på landet? Hvilke faciliteter var vigtige? Og hvad definerede egentlig et tiny house?
Resultaterne blev fulgt op af et åbent informationsmøde, hvor interesserede kunne deltage.
– Efter mødet meldte en gruppe borgere sig til at være med i en arbejdsgruppe, fortæller hun.
– De var med til at udvikle projektet og præge, hvordan området skulle se ud.
Sådan blev grundlaget for tiny house-området Tommeliden skabt. En proces, der begyndte med nysgerrige borgere og endte med en ny type boligområde, der adskiller sig væsentligt fra de traditionelle parcelhuskvarterer.
Her er der ingen hække
Tiny house-området Tommeliden i Ny Rosborg er nu udviklet med en klar ambition om at skabe et alternativ til de klassiske parcelhuskvarterer – et sted, hvor de mindre boliger, fællesskab og bæredygtighed går hånd i hånd.
Området består af 28 byggegrunde på 300-400 m2, hvor hvert tiny house må være op til 50 kvadratmeter, med mulighed for 20 kvadratmeter sekundær bebyggelse i form af eksempelvis et hønsehus, drivhus eller skur.
– Det har været vigtigt for os at skabe et boligområde, der adskiller sig fra de traditionelle parcelhuskvarterer – ikke bare i boligernes størrelse, men også i måden, det er indrettet på, siger Haue.
Bebyggelsesplan for tiny houses. Illustration: Vejle Kommune.
I stedet for hække og bilindkørsler er Tommeliden designet med små diger med hjemmehørende træer, buske og planter, så området får et mere naturligt udtryk. Derudover er parkeringspladserne placeret længere væk fra boligerne for at bevare den åbne struktur og minimere biltrafik i området.
– Der er ingen vej, man skal krydse for at komme over til naboen, og ingen biler lige uden for døren. Når du træder ud af dit hjem, er du en del af fællesskabet og den fælles natur, forklarer hun.
Tiny houses kan inspirere flere til at bo mindre
Selvom tiny houses stadig er en niche på boligmarkedet, fortæller Sabrina Haue, at erfaringerne fra Vejle viser, hvordan de små boliger kan inspirere bredere, end man måske skulle tro.
– Vi oplever, at folk, der bor i store parcelhuse, ofte siger: ‘Jeg kunne aldrig bo så småt.’ Men når de ser et tiny house og oplever de kvaliteter, det har, begynder de at tænke: ‘Måske behøver jeg ikke 200 kvadratmeter,’ fortæller Sabrina Haue.
Netop den erkendelse er afgørende i en tid, hvor nybyggede parcelhuse bliver større og større.
– Hvis vi kan få bare nogle få mennesker til at overveje at bygge mindre, er det allerede en succes, siger hun.
Håbet for Tommelidens fremtid
Forventningerne til Tommeliden er store. Det skal være mere end blot et boligområde – det skal være et sted, hvor en ny måde at bo på kan vokse og trives. Sabrina Haue håber, at Tommeliden bliver et sted, hvor beboerne tør skæve lidt ud og sætte deres eget præg, uden at det ender med ensartede sorte træhuse og nabostridigheder. I stedet ser hun for sig et levende fællesskab, hvor folk kommer hinanden ved, og hvor der er plads til forskellighed – både i boligerne og i måden, man bor på.
– For os, der har været en del af projektet – både i udviklingen og blandt de borgere, der har engageret sig og drømmer om den her livsstil – er succeskriteriet, at der kommer til at bo mennesker her, som virkelig ønsker at leve på den her måde. Som deler tiny house-værdierne, hvor fællesskab og bæredygtighed er i centrum. Hvor man tør tænke anderledes, gå nye veje og skabe noget unikt, siger hun og tilføjer afsluttende:
– Jeg håber, at der opstår et levende naboskab, hvor folk kommer hinanden ved, og hvor området får lov til at være lidt vildt. Det handler om at skabe en åben og anderledes ramme for det gode liv. For mig er succesen, at man både kan se og mærke, at det her er noget særligt.
Byggegrundene blev sat til salg den 10. marts 2025, og udbuddet kan findes på Vejle Kommunes hjemmeside. De 28 grunde til salg ligger under to kilometer fra Vejle Midtby med direkte adgang til stisystemet, der forbinder Ny Rosborg med Vejle Ådal. Fristen for at afgive købstilbud er den 7. april 2025.
Mandag morgen klokken 09.20 blev en 20-årig mand fra Fredericia taget med en grøntsagskniv ved adgangskontrollen i Retten i Kolding. Nu er han sigtet for overtrædelse af knivloven.
Fanget i adgangskontrollen
Manden var på vej ind i retten, da kontrollen ved indgangen afslørede, at han bar en kniv. Det førte til en politianmeldelse, og en patrulje fra Sydøstjyllands Politi blev sendt til stedet.
– Der bliver en person fundet i besiddelse af en grøntsagskniv ved adgangskontrollen i Retten i Kolding. Så der er vi nede med en patrulje, og han bliver sigtet for overtrædelse af knivloven, fortæller vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Sigtet for overtrædelse af knivloven
Ifølge knivloven er det ulovligt at bære knive på offentlige steder uden et anerkendelsesværdigt formål. Selvom der er tale om en grøntsagskniv, er det stadig en overtrædelse af loven, når den medbringes til en retsbygning.
Politiet har ikke oplyst, hvorfor manden havde kniven på sig, eller hvad hans ærinde i retten var. Han kan nu se frem til en sag om overtrædelse af knivloven.
Venstre i Fredericia holdt tirsdag aften opstillingsmøde til KV25. Over 80 fremmødte skulle placere byrådskandidaterne til valget den 18. november.
Der var kaffe, øl, vand, sodavand og god stemning, da Venstre tirsdag aften holdt generalforsamling efterfulgt af et opstillingsmøde. Kandidaterne fik to minutter til at præsentere deres mærkesager, og derefter gik afstemningen i gang. I første runde var det byrådspolitikerne og en erhvervsmand, der fik flest stemmer.
Peder Tind var på forhånd valgt som borgmesterkandidat, så det var Pernelle Jensen, der løb med 2. pladsen, Kenny Bruun Olsen med 3. pladsen og Niels Martin Vind med 4. pladsen. På 5. pladsen kom dagens overraskelse, Jan Riisager. Den kendte beton- og erhvervsmand tog kegler blandt Venstres medlemmer, hvor også den tidligere Venstreløve og Fredericia-borgmester Thomas Banke var til stede. Han var dog “kun” stemmekvæg, som han sagde med et smil, da han forlod mødet. På 6. pladsen i første valgrunde var det byrådsmedlem Louis Lindholm, der sikrede sig den sidste af topplaceringerne.
Efter fintælling kunne dirigent og Venstreveteranen Peder Hvejsel afslører følgende placeringer.
Klokken er 05:50 lørdag morgen. Mens de fleste stadig ligger under dynen, har Betina Greve allerede snøret skoene og sat kaffe over. Det er stævnedag. Indoor Liga Cup, Fredericia KFUMs traditionsrige indendørsfodboldstævne, ruller endnu en gang, og Betina er som altid på plads.
Vi møder hende på Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nørre Allé, hvor morgenmaden til de unge spillere og trænere gøres klar. Hun fylder op, rydder af, hilser på de første, der dukker op, og skænker kaffe til de trætte ledere.
– Trænerne er de første, der går ombord i kaffen. Børnene kommer lidt efter, siger hun med et smil, mens hun sætter en ny kande over og tjekker, at alt er på plads til den travle dag.
Betina har været frivillig i Fredericia KFUM siden 00’erne, hvor hun startede som hjælper til det daværende Lillebælt Cup. Dengang blev hun spurgt af en klubleder, Ejvind, om hun ville hjælpe til.
– Siden da har jeg været her morgen, middag og aften, fortæller hun og understreger, at det efterhånden er blevet en fast del af hendes liv. Hendes engagement er ikke blot en fritidsaktivitet – det er en passion. I de senere år er man dog gået væk fra at være der om middagen, da der serveres sandwich i hallen i stedet
En stævnedag med fart på
Ved 8-tiden begynder de første fodboldpiger at bevæge sig mod Fredericia Idrætscenter, hvor kampene skal spilles. Betina pakker sammen, rydder de sidste borde af og gør klar til næste hold. Der er ingen tid til pauser, for tempoet er højt, og hun ved, at hvert minut tæller, når der skal holdes styr på hundredvis af deltagere.
– Det går stærkt. Der er run på, og vi skal sørge for, at alt kører, forklarer hun og kaster et blik mod indgangen, hvor de næste spillere er begyndt at strømme ind.
For Betina er det en stor glæde at hjælpe til ved pigestævnerne.
– De synes, det er sjovt, at jeg selv har spillet fodbold, fortæller hun.
Hun oplever dog en tydelig forskel på drenge- og pigestævner.
– Drengene laver mere fis og ballade, mens pigerne er anderledes i deres tilgang. De bliver også overraskede over, hvor meget mad der er at vælge imellem, siger Betina.
Hun griner og tilføjer, at pigernes reaktioner ofte er en blanding af forundring og begejstring.
Frivillighed – en mangelvare
Selvom Betina elsker at være frivillig, er det ikke altid lige nemt at skaffe nok hænder til opgaverne.
– Frivillige er svære at finde i dag. Folk melder sig, men nogle gange dukker de ikke op. Så må vi tage over og få tingene til at køre, siger hun og trækker på skuldrene.
Det er en realitet, hun og de andre faste frivillige ofte må forholde sig til. For mange er det svært at forstå, hvor meget arbejde der ligger bag afviklingen af et stævne. Hun har dog sat en personlig grænse.
– Ejvind har altid været en god mand for klubben, og jeg har lovet mig selv, at så længe han spørger, hjælper jeg. Hvis jeg en dag skal tilbage som træner, bliver det også kun her, siger Betina.
Hun forklarer, at hun med årene har fundet sin rolle som frivillig og ved, hvor hun gør den største forskel. Hendes indsats er ikke længere på banen, men bag kulisserne – og det er mindst lige så vigtigt.
En tradition, der fortsætter
Indoor Liga Cup afholdes tre gange om året, i november, januar og marts. Det er et samarbejde mellem Fredericia KFUM og Dalum, hvor Dalum står for det sportslige, mens KFUM håndterer det praktiske.
– Vi har arbejdet sammen i mange år, og det gør tingene lettere. Vi griber nogle gange ind, før den anden overhovedet siger noget, fordi vi tænker det samme,” fortæller Betina og understreger, at det langvarige samarbejde har skabt en stærk dynamik.
Men hvad sker der, hvis nogle af de faste frivillige en dag ikke længere kan være med? “Det er en udfordring. Derfor har jeg taget en veninde med i år for at lære hende op. Når man kender systemet, er det lettere at træde til,” siger hun og håber, at flere vil tage del i arbejdet fremover.
En livsstil, der giver mening
For Betina er frivillighed mere end en pligt – det er en livsstil.
– Så længe jeg synes, det er sjovt, fortsætter jeg. Hvis jeg en dag føler, at vi knokler for meget, fordi der mangler folk, eller hvis det ikke længere er sjovt, så stopper jeg, fortæller Betina.
Indtil videre er det dog stadig en fornøjelse.
– Vi griner, vi hygger os, og vi gør en forskel. Og jeg gør det også for Ejvind. Han har altid været en klubmand, og jeg vil gerne give lidt tilbage, siger hun.
Hun ser rundt i lokalet, hvor de sidste ting er ved at blive pakket ned for denne omgang. Kaffemaskinen er slukket nu, og skal først være klar igen søndag morgen, hvor det hele gentager sig – og der står Betina Greve klar igen.
To lokale Fredericia-virksomheder samles, når Henrik Eriksens Tooday overtager Ole Nikolajsens Pro Print. Begge virksomheder vil foreløbigt fortsætte under deres eget navn.
Mulighederne for at profilere sin virksomhed, servicere sine medarbejdere og skabe gode relationer til sine kunder bliver styrket i Fredericia. Fremover styrer Tooday og Pro Print efter samme kurs, når Henrik Eriksen overtager nøglerne til sin tidligere kollegas familievirksomhed.
Den kendte vinmand udvider forretningen.
– Jeg har kendt Ole Nikolajsen længe, og jeg har også samarbejdet med ham flere gange. Jeg har stor respekt for den kvalitet og det serviceniveau, Ole har stået for i Pro Print. Det passer rigtig godt med den måde, jeg selv driver virksomhed, siger Henrik Eriksen.
Eriksen konstaterer, at Tooday med opkøbet får en udvidelse af sine eksisterende forretningsområder, og han har en målsætning om at skabe yderligere vækst.
Oles livsværk vokser videre
For Ole Nikolajsen er det vemodigt at skille sig af med den virksomhed, han har drevet i 20 år og som på mange måder er hans livsværk. Men han er glad for, at Pro Print bliver overtaget af en køber, der ønsker at drive den videre, og at hans medarbejdere kan fortsætte.
– Nogle af mine kunder handler ikke med Pro Print, de handler med Ole. Derfor har jeg også aftalt med Henrik Eriksen, at jeg fortsat er tilknyttet i mindst et år. På den måde kan jeg hjælpe med at fastholde den gode relation til alle de virksomheder, Pro Print har serviceret igennem årene. Jeg vil gerne sikre, at kunderne bliver ”givet” godt videre, og at der er tale om en glidende overgang i den henseende, siger Ole Nikolajsen.
At hans virke i Pro Print er på vej imod en afslutning, bliver dog understreget af, at Ole Nikolajsen allerede har fået et nyt job. Som den sportselsker, han er, er han fremover at finde som en del af holdlederstaben under FC Fredericia.
Dette job passer også bedre med Ole Nikolajsens helbredsproblemer, der er årsag til, at han ønsker at sælge på nuværende tidspunkt. – Min krop kan åbenbart ikke længere holde til arbejdsuger på 70-80 timer, som han siger.
Henrik Eriksen er nok kendt af mange fredericianere for sin tid med Eriksens Vinhandel og som manden, der åbnede byens Meny-butik, ligesom han også i en periode var salgschef for Fredericia Håndboldklub.
I de senere år har han udviklet en ny selvstændig virksomhed med Tooday, der ud over firmagaver og vin er leveringsdygtig i reklameartikler, profil- og arbejdstøj samt tryksager.
– Der er så mange synergier mellem de to virksomheder. Både Pro Print og Tooday har en klar lokal forankring, men samtidig et nationalt udsyn med kunder over hele landet. Jeg får virkelig et stærkt udgangspunkt for både at styrke min service af eksisterende kunder og at hjælpe nye kunder, siger Henrik Eriksen.
Henrik Eriksen vil indtil videre drive både Pro Print og Tooday videre under deres velkendte navne, men administration og lager bliver samlet i Pro Prints faciliteter.
For at markere virksomhedsovertagelsen afholdes en goddag-og-farvel-reception den 11. april klokken 13-16 i Pro Prints lokaler på Glarmestervej 1.
Sydøstjyllands Politi oplever stigende problemer med børn og unge, der kører på ulovlige el-cykler og el-løbehjul. Nu lancerer politikredsen sammen med kommunerne i området en oplysningskampagne målrettet forældre og skolebørn.
For mange børn og unge er el-cykler og el-løbehjul blevet en fast del af hverdagen, når de skal til og fra skole. Men alt for mange overholder ikke de gældende regler, og det skaber både farlige situationer og juridiske problemer. Derfor har Sydøstjyllands Politi i samarbejde med kommunerne i Horsens, Vejle, Skanderborg, Billund, Kolding, Fredericia og Hedensted taget initiativ til en kampagne, der skal gøre forældre og børn opmærksomme på reglerne.
Forældre har et ansvar
Ifølge politiet er det ofte mangel på kendskab til reglerne, der fører til, at børn kører på ulovlige el-køretøjer. Politikommissær Jesper Christensen fra Det Kriminalpræventive Sekretariat i Sydøstjyllands Politi forklarer:
– Vi modtager mange henvendelser fra skoler, der har udfordringer med elever, som kører på ulovlige el-cykler og el-løbehjul. Ofte handler det om, at børn ikke lever op til alderskravene eller kører på køretøjer, der overskrider de lovlige hastighedsgrænser. Det er vigtigt, at forældre kender reglerne, så de kan tage det rigtige valg, når de køber et elektrisk køretøj til deres børn – eller til dem selv.
For at gøre det nemt for forældre at navigere i reglerne har politiet udarbejdet et informationsmateriale, der blandt andet tydeliggør de forskellige krav til el-cykler og el-løbehjul. Kampagnen, der rulles ud i uge 11, fokuserer blandt andet på, hvilke køretøjer der er lovlige, og hvilke der ikke må bruges på offentlige veje.
Risiko for både bøder og konfiskation
Ifølge politiet er det ikke kun sikkerheden, der er på spil – der kan også være økonomiske konsekvenser for familierne, hvis deres børn bliver taget i at køre på et ulovligt el-køretøj.
Reglerne fastslår blandt andet, at almindelige el-cykler højst må køre 25 km/t, mens de såkaldte speed pedelecs – der kan nå op på 45 km/t – kræver både kørekort og hjelm. El-løbehjul har ligeledes krav til maksimal hastighed, lys og reflekser.
Kører man ulovligt, kan det resultere i bøder, fordi køretøjet ikke overholder loven, eller for manglende ansvarsforsikring. I værste fald kan politiet konfiskere el-cyklen eller el-løbehjulet.
Skoler og politikredsen går sammen
For at sikre, at budskabet når bredt ud, har politiet og kommunerne udarbejdet informationsmateriale, der kan bruges af både skoler og forældre. Kampagnens mål er at skabe større bevidsthed om reglerne og dermed reducere antallet af ulovlige og farlige situationer i trafikken.
