KRIMI. Weekenden blev en travl affære for Fyns Politi i Middelfart Kommune. Vold, spirituskørsel og ballade ved festivalen “Rock under Broen” præger døgnrapporten fra fredag og lørdag.
Fredag aften omkring klokken 19.00 udviklede en diskussion på Havnegade sig voldeligt. En ukendt gerningsmand, som sad ved siden af offeret, udøvede vold mod vedkommende. Gerningsmanden er stadig ukendt.
Samme aften klokken 22.04 standsede politiet en varebil på Hovedvejen i Nørre Aaby. Føreren blev sigtet for spirituskørsel, da hans promille overskred det tilladte.
Kort efter, klokken 23.15 på Skovsvinget i Middelfart, blev en mand slået i hovedet af en ukendt gerningsmand, der efterfølgende flygtede fra stedet.
Og lige før midnat klokken 23.59 blev politiet kaldt ud til Gl Banegårdsvej, hvor flere personer var involveret i slagsmål med hinanden.
Uroen fortsatte lørdag eftermiddag. Klokken 15.08 blev en 19-årig mand fra Middelfart sigtet for spirituskørsel på Sofiendalvej, da han kørte bil med en promille over det tilladte.
Klokken 16.30 blev en person overfaldet på Gl Strandvej af to ukendte gerningsmænd, der skubbede offeret til jorden. Den ene af overfaldsmændene tog efterfølgende halsgreb på offeret. Politiet oplyser, at der hverken findes vidner eller overvågningsmateriale af hændelsen.
Under festivalen “Rock under Broen” på Strandvejen måtte politiet lørdag klokken 18.00 bortvise én og samme person fra festivalområdet tre gange på grund af dårlig opførsel og manglende billet.
Politiet efterforsker fortsat flere af hændelserne.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag morgen.
BOLIG. Prisen på et typisk parcelhus har nu for første gang nogensinde passeret tre millioner kroner. Det viser den nyeste boligudbudsstatistik fra Finans Danmark for maj måned 2025.
Tallene afslører, at udbudspriserne på landsplan for parcel- og rækkehuse er steget med 5,5 procent sammenlignet med sidste år. Dermed koster et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i dag lidt over tre millioner kroner. Til sammenligning lå prisen i maj 2024 på knap 2,9 millioner kroner.
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcelhuse i Danmark er nu oppe på 21.525 kroner.
Ifølge Finans Danmark er det især områderne omkring København, der trækker priserne op. Østsjælland, Københavns omegn og København by har oplevet prisstigninger på over 10 procent det seneste år. Eksempelvis er priserne steget med 12,4 procent i Østsjælland og hele 11,6 procent i Københavns omegn.
Til sammenligning er priserne mere moderate i Sydjylland og på Fyn, hvor kvadratmeterpriserne ligger omkring 13.000-16.000 kroner.
Udbuddet af parcel- og rækkehuse på landsplan er samtidig faldet med 0,7 procent siden sidste år. Det største fald i udbuddet ses i Københavnsområdet, hvor det er faldet med mere end 9 procent.
Underdirektør hos Finans Danmark, Peter Jayaswal, peger på, at optimisme på boligmarkedet trods internationale usikkerheder stadig præger udbudspriserne. Han mener, at faldende renter og pæne lønstigninger kan være årsagen til stigningerne.
»Usikkerhederne fra den anden side af Atlanten har ikke påvirket optimismen på det danske boligmarked. Boligsælgerne er fortsat optimistiske og sætter deres huse til salg til stadig højere priser. På landsplan har udbudsprisen for et typisk parcelhus nu for første gang passeret tre millioner kroner,« siger Peter Jayaswal og tilføjer:
»Optimismen kan hænge sammen med de faldende renter og de pæne lønstigninger, som mange husholdninger har oplevet det seneste år. Både de økonomiske vismænd og Økonomiministeriet forventer, at boligpriserne vil stige i år – så det bliver interessant at følge udviklingen i den kommende tid.«
Det bliver dermed spændende at se, om denne prisstigning fortsætter i de kommende måneder, eller om markedet igen finder et mere stabilt leje.
Den 15. juni er Valdemarsdag, dagen hvor vi hædrer Dannebrog, verdens ældste nationalflag og de værdier, det repræsenterer: frihed, fællesskab og ansvar. I regi af Forsvarsbrødrene i Fredericia, fastholdes traditioner ikke af nostalgi, men af nødvendighed. For frihed er aldrig en selvfølge. Den skal plejes, forsvares og forstås også i fredstid.
Forsvarsbrødrene lægger i samarbejde med dele af forsvaret,Hærens Krans ved det store mindesmærke for 1864-krigen på Sct. Michaelis Kirkegård. Monumentet er rejst over 40 danske soldater, der døde af sår og sygdom efter ophold på lazaret i Fredericia.
Mindesmærket udført af stenhugger H.A. Kleving består af to mørke kampesten med indskrift på østsiden. Det blev afsløret den 6. juli 1866 og er et beskedent, men værdigt monument over soldaternes offer. Kong Christian IX besøgte graven i december 1864 og gav personligt tilsagn om støtte til opførelsen.
Monumentet blev opført for omkring 500 rigsdaler, en betragtelig sum dengang og er i dag en vigtig del af byens kollektive erindring.
En legende fra himlen og en fortælling, der lever
Valdemarsdag markerer den mytiske dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge sagnet dalede ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i dag Tallinn, Estland. Kong Valdemar Sejr og hans hær stod for at tabe, da det røde flag med det hvide kors viste sig. Det gav soldaterne ny kampgejst, og sejren blev vundet.
Legende eller ej, flaget blev et nationalt symbol og en del af den danske identitet. Et tegn på styrke, håb og fællesskab. Dannebrog er ikke blot stof og farve. Det er symbolet på det Danmark, vi kæmper for: med ord, med vilje og når nødvendigt, med handling.
I dag er det Forsvarsbrødrene i Fredericia, der bærer fanen videre. Foreningen samler tidligere soldater, værnepligtige og alle med respekt for forsvarets værdier. Det er et fællesskab baseret på frivillighed, kammeratskab og kærlighed til Danmark.
Forsvarsbrødrene markere Valdemarsdag med en ceremoni, hvor flaget hejses, faner føres ind, og byens borgere inviteres til at deltage. Der holdes taler og skabes rum for refleksion og sammenhold.
Hvorfor er det stadig vigtigt?
I en tid præget af polarisering, usikkerhed og værdikamp, har vi brug for symboler, der samler. Dannebrog samler som et fællesskabsflag. Det minder os om, at vi ikke kun skal nyde friheden, vi skal også beskytte den.
Derfor holder Forsvarsbrødrene i Fredericia fast i denne og andretraditioner. De ved, at hvis vi glemmer vores historie, svigter vi også fremtiden.
Så når Dannebrog blafrer over Fredericia den 15. juni, så stop op et øjeblik. Tænk på dem, der gik forrest. Og på hvordan vi hver især kan bære fanen videre, med respekt, med mod og med kærlighed til vores fælles Danmark.
Lad os standse op og træffe de valg, der skaber mere liv og mindre overlevelse.
Der er noget ved tiden, vi sjældent taler om. Den forsvinder, først i små bidder, så i store blokke. En dag opdager man, at ugerne ligner hinanden. At hverdagens hamsterhjul ikke længere snurrer af sig selv, men af pligt. Mails. Deadlines. Møder. Mere snak. Mindre mening.
Det gælder ikke kun i vores private liv. Det gælder i høj grad også i kommunalpolitik. Systemerne er sat op for at køre i ring. Forvaltninger, som først og fremmest passer på sig selv. Byrådsarbejde, hvor processer ofte er vigtigere end resultater. Et voksende bureaukrati, der suger tiden ud af både borgerne og medarbejderne.
Man bytter tid for penge og ender med at miste begge dele.
Som liberal bliver jeg trist, når jeg ser, hvordan kommunen bruger ressourcer på at holde hjulene i gang, men glemmer, hvorfor de snurrer. Vi taler meget om velfærd, men alt for lidt om værdighed, valgfrihed og ansvar. Vi taler om omsorg, men organiserer den som industri. Vi hylder effektivitet, men drukner i kontrolskemaer og møder, der ikke forandrer noget.
Bliver jeg valgt til byrådet, vil jeg tage fat i selve maskinrummet. Ikke for at smøre det gamle system, men for at bygge noget bedre. Jeg vil:
• Skære unødigt bureaukrati væk og give medarbejdere i ældrepleje, skoler og daginstitutioner mere tid til mennesker og mindre tid til skemaer.
• Styrke borgernes frie valg for det er ikke kommunen, men borgeren, der ved bedst, hvad et godt liv er.
• Sikre gennemsigtighed i, hvordan vores skattekroner bruges, Jeg vil prioritere det, der virker, frem for det, der “altid har været sådan”.
• Stoppe politisk sniksnak og handle på det, vi godt ved, ikke fungerer fra ældrepleje til byudvikling.
Politik må ikke være et sted, man parkerer problemer, det skal være et sted, man løser dem. Vi kan ikke blive ved med at leve, som om alting bare skal løbe hurtigere. Vi skal leve bedre og politisk tage ansvar for, at det bliver muligt. I det arbejde tager Jeg roret og agere stifinder, for Fredericias fremtid. Et samfund uden visioner er som et hamsterhjul: Rundt og rundt, men uden retning.
Det er tid til, at vi tager vores frihed alvorligt igen.
SPORT. Det var ikke en helt almindelig torsdag formiddag hos Middelfart Sparekasse i Prinsessegade. Udefra lignede alt måske nok sig selv, men for 14-årige Sofie Lykke Poulsen var denne formiddag alt andet end hverdagsagtig.
Sofie kom trillende på en cykel, der skilte sig ud blandt de øvrige cykler i stativet ved sparekassen. Større hjul, tre af slagsen faktisk, og et sæde specielt konstrueret til hende. Mens de andre cykler stod tæt og anonymt på række, lyste Sofies cykel op med sit særprægede udseende og sin tydelige funktionalitet. Sofie er nemlig frame runner, en særlig disciplin inden for paraidræt, hvor man løber med støtte fra den specialbygget trehjulet cykel.
Men cyklen fortæller kun halvdelen af historien. For selvom Sofie i dag ubesværet ruller frem mod sit næste mål, begyndte hendes vej et helt andet sted. For nogle år siden mente lægerne, at hun måske aldrig ville komme til at gå. Hun kunne dengang ikke tilbagelægge mere end 500 meter, før kræfterne slap op. I dag drømmer hun om Para-OL, og det hele begyndte med en enkelt mile under Royal Run, og en vilje, der nægtede at rette sig efter prognoserne.
Smilet hos Sofie var bredt i dagens anledning, og det blev endnu bredere efter den lille ceremoni i mødelokalet, da hun skulle ned ad trappen igen. Bag hende gik hendes mor Majbrit, klar til at hjælpe, som hun sikkert har gjort mange gange før. Men inden moderen nåede at reagere, havde Sofie allerede diskret, men bestemt afvist assistance med et blik, der tydeligt sagde, at hun sagtens kunne klare det selv. Det var et kort øjeblik, men det fortalte en hel historie om, hvem Sofie er, og hvad hun står for.
Det er sådan, man hurtigt lærer Sofie at kende. Selvstændig, viljestærk og med en klar idé om, hvad hun vil. Og akkurat den vilje er årsagen til, at hun denne torsdag blev hyldet af Fredericia Idrætsfond og modtog en donation på 10.000 kroner til sin videre udvikling inden for sporten.
Stemningen i mødelokalet var afslappet, men betydningsfuld, da repræsentanter fra både Middelfart Sparekasse, Fredericia Eliteidræt og Fredericia Idrætsfond stillede sig op for at sige et par ord. Christian Jørgensen, næstformand i fonden og erhvervsrådgiver i sparekassen, bød først velkommen og lagde derefter op til fondens formand, Søren Andersen.
Søren Andersen forklarede, hvorfor netop Sofie havde fået støtte, og understregede, at det handlede om mere end kun hendes sportslige niveau.
»Vi har etableret Fredericia Idrætsfond for at hjælpe unge atleter med at nå deres drømme. Det handler om at hjælpe de individuelle idrætsgrene, de unge talenter, som har potentialet til at nå langt. Sofie er netop sådan et talent,« fortalte Søren Andersen med et anerkendende blik mod Sofie, der kvitterede med det smil, hun havde haft med sig hele dagen, klar til at omsætte støtten til endnu mere træning og endnu større mål.
Sofie Poulsen modtager en check på 10.000 kroner – en støtte, der skal bringe hende tættere på hendes sportsdrømme.
Det var idrætschef Keld Vestergaard fra Fredericia Eliteidræt, der fik æren af at stille spørgsmålene til Sofie. Allerede da hun begyndte at forklare, hvad pengene skulle bruges til, virkede det klart, at hun havde sine planer godt gennemarbejdede og klar til at præsentere. Ligesom hun senere på dagen insisterede på selv at klare trapperne uden sin mors hjælp, fortalte hun nu uden vaklen, hvad hun ville bruge de modtagne midler til.
»De skal bruges til en træningslejr, som er en camp, og til Nordisk Mesterskab i Finland,« sagde Sofie med en ro, man ellers ofte kun ser hos dem, der før har stillet sig til start på paralympisk grund.
At hun allerede som 14-årig stiller op mod voksne konkurrenter, kunne måske synes opsigtsvækkende for udenforstående. Men for Sofie virkede det ikke til at være andet end hverdag.
»Jeg kan godt følge med de voksne,« fastslog hun.
Og hendes potentiale er da heller ikke småt. Da spørgsmålet faldt på hendes allerstørste ambition inden for sporten, tøvede hun ikke ét sekund.
»Mit største mål er at komme til Para-OL,« lød det uden antydning af tvivl.
Med frame runnings officielle optagelse på programmet til de Paralympiske Lege i Los Angeles i 2028, er drømmen rykket endnu tættere på virkeligheden. Derfor er støtten, Sofie modtog i dag, ikke bare en check med et tal på. Det er et vigtigt skridt på vejen mod målet, som nu synes mere realistisk end nogensinde.
»Det betyder, at jeg kan komme lidt tættere på mine drømme,« fortalte hun senere, stadig med den samme overbevisning i stemmen.
Men rejsen til at blive en internationalt konkurrencedygtig frame runner kræver mere end bare talent, stædighed og en god portion vilje. Det kræver også en familie, som træder til, når den daglige træning skal passes, og når cyklen igen skal justeres, repareres eller pakkes i bilen før turen til træning.
Sofies mor Majbrit fortalte med ærlig åbenhed om, hvordan livet som »sportsmor« ser ud, når ens datter har sat sig for at gøre karriere i en sportsgren, der kræver både fysisk styrke og teknisk snilde – og en mor, der kan hjælpe med det praktiske.
»I starten løb jeg med hende for at træne hende op, men jeg kunne simpelthen ikke følge med – jeg fik skader og skader. Nu er jeg blevet chauffør, når vi kører til træning i Odense og Kolding, og så er jeg blevet mekaniker på cyklen, når der skal indstilles noget,« fortalte Majbrit.
Under de praktiske forklaringer ligger også en erkendelse af, at parasport langtfra er en billig affære. Cyklen alene – specialbygget og udstyret med de nødvendige støttefunktioner – koster omkring 30.000 kroner. Derudover kommer rejseomkostninger, ophold og ikke mindst udgifter til hjælperne, som er helt uundværlige i parasportens verden.
»Parasport er generelt bare dyrere, fordi man ofte skal have en hjælper med også. Der får man jo ikke noget tilskud, så vi skal selv betale det hele,« fortæller hun.
Derfor betyder den økonomiske støtte fra Fredericia Idrætsfond også mere, end den umiddelbart ser ud til på papiret. Det var Sofie også helt klar over, og hun lagde ikke skjul på, hvor meget det betød for hende personligt at få den ekstra støtte.
»Det betyder meget for mig. Det hjælper mig rigtig meget. Nu kan jeg lægge mere træning i, og jeg kan få bedre udstyr,« forklarede Sofie glad.
På sidelinjen understregede Keld Vestergaard også, hvorfor en ung frame runner som Sofie fortjener støtten fra Fredericia Idrætsfond. For fonden handler det nemlig ikke kun om resultater her og nu, men også om de store drømme og potentialet, der rækker langt ud i fremtiden – og det ser idrætschefen i den grad hos Sofie.
»Sofie er et stort talent inden for frame running, og fonden støtter unge mennesker, der søger midler til deltagelse i internationale stævner. Derfor var det helt oplagt at støtte Sofie. For fonden har det også været spændende, at hun har en OL-drøm, især fordi frame running nu er kommet på programmet til de Paralympiske Lege. Selv når man er ung, må man gerne drømme stort, og det ved jeg, at Sofie gør,« forklarede Keld Vestergaard og fortsatte:
»Det er også vigtigt for Fredericia og hele vores talentmiljø, at vi har udøvere inden for parasport med så store ambitioner. Det er fantastisk at kunne bakke op om.«
Efter talerne var slut, og den store check var overrakt, stod Sofie stadig med samme brede smil, som hun ankom med. Med donationen fra Fredericia Idrætsfond har hun fået endnu et skub fremad mod sine drømme. Og måske, hvis hun fortsætter med samme målrettede tilgang, kan Fredericia om få år fejre hende på en endnu større scene, med medaljer om halsen og drømme, der ikke længere kun tilhører fremtiden.
LOKALT. Det var en anderledes dag for håndboldherrerne Anders Martinusen, Jonas Kruse og Martin Bisgaard. Vanligvis hjemmevant i Middelfart Sparekasse Arena måtte spillerne i dag bytte halgulvet ud med Fredericias brosten og forsøge at finde marchtakten i et optog gennem byen. Det var ikke nogen let øvelse, men anledningen var heller ikke hvilken som helst. Fredericia Håndboldklub (FHK) var netop blevet hædret af Frederik den III’s Laug som Årets Frederik.
Martin Bisgaard var blandt de første til at beskrive stemningen, og det var bestemt ikke utilfredshed, man kunne spore hos venstrefløjen.
»Jamen, suverænt indtil videre. Virkelig dejligt vejr til at komme ud og gå en lille tur. Der blev spillet lidt musik for os på vejen rundt, og vi fik set lidt af byen. Det var rigtig godt,« lød det fra Bisgaard, som med sit karakteristiske lune smil gjorde det klart, at dagen bestemt var godkendt.
Anders Martinusen, klubbens rutinerede profil, var enig. Især med tanke på, hvordan vejret havde været dagen før:
»Det ville være træls, hvis det var i går, man skulle have gået denne her tur her. Det er noget bedre med i dag, må man sige.«
»Venstre-højre, venstre-højre…« – spillerne fra FHK skulle lige bruge et par ekstra sekunder på at finde rytmen, da paraden satte i bevægelse.
Men selvom vejret passede perfekt til festlighederne, var Årets Frederik måske ikke lige præcis den type hæder, spillerne normalt jagter. Martinusen lagde da heller ikke skjul på, at han først var en smule overrasket over prisen. Alligevel gik det hurtigt op for ham, hvor meget hæderen betød, ikke mindst da han mærkede stemningen på turen gennem byen og oplevede, hvordan folk omkring ham tog prisen til sig som en fejring af både klubben og byen som helhed.
»Jeg skal være ærlig og sige, at man nok ikke har hørt så meget om prisen, når man kommer udefra. Men når man så ser de mennesker, der møder op her, erhvervsfolkene og lauget, så kan man godt fornemme, at det er en speciel pris,« sagde Martinusen og lod blikket glide hen over forsamlingen, inden han fortsatte:
»Jeg tror, den betyder rigtig meget for klubben, og man sætter stor pris på at kunne bidrage til endnu engang at sætte Fredericia lidt på landkortet.«
Ingen tung pokal her – Årets Frederik fik en fin indramning og lette handsker med på vejen.
Ganske vist drømmer spillerne stadig om store pokaler, europæiske triumfer og metalstykker, som vejer lidt tungere. Med hænderne demonstrerede Martinusen størrelsen på de trofæer, spillerne normalt drømmer om. Men dagens hæder handlede alligevel om noget andet. Noget større, som ikke nødvendigvis kan måles i fysisk størrelse eller vægt, men som afspejler en helt særlig værdi for Fredericia Håndboldklub.
»Vi kigger jo gerne på trofæer med lidt størrelse, det ville være sjovere for os. Men for Fredericia Håndbold er det her et kæmpe skulderklap og en pris, man sætter yderst højt på listen,« slog Martinusen fast med et smil.
Bisgaard nikkede ved siden af. Han pegede på, at hæderen ikke bare hylder spillertruppen, men også klubbens bagland, og især de frivillige, som ofte gør en uvurderlig indsats uden at blive set eller fejret.
»Organisationen har måttet arbejde ekstra hårdt hele året, fordi vi pludselig har fået flere europæiske kampe. Frivillige har rejst til Odense for at lægge gulv og sætte reklamer op, og en masse andet. Det er alt sammen noget, man måske ikke tænker over i hverdagen, men det er en enorm støtte til holdet,« forklarede Bisgaard og fortsatte efter en kort pause:
»Som det også blev sagt i talen hernede – vi er jo byens hold. Derfor synes jeg også, at prisen er et stort skulderklap til netop den del af organisationen.«
Fredericia er byens hold, lød det fra den selvbestaltede formand Michael Kristensen, der i sin tale roste klubben for at have sat Fredericia på både land- og europakortet gennem flere år.
At FHK er »byens hold« var et gennemgående tema, som ikke gik nogens næse forbi. Især Jonas Kruse kunne genkende sig selv i ordene. Som både spiller og Fredericia-borger mærker han hver eneste dag, hvordan klubbens betydning strækker sig langt ud over banen og ind i byens identitet.
»Nu er jeg jo en af dem, der bor her i byen, og jeg mærker tydeligt opbakningen, når jeg går ned gennem gaden og møder fansene. De er altid villige til at snakke og har altid et godt smil på. Det er fedt, når vi kommer op i hallen og ser de samme mennesker, som vi omgås med til daglig. Der er ligesom en rød tråd mellem byen og hallen,« sagde Kruse med en overbevisning, der var til at tage og føle på.
Men for Kruse handlede dagen ikke kun om denne ene pris eller om en enkelt festlig begivenhed. Hans perspektiv var lidt bredere, lidt mere langsigtet. Det, som Fredericia Håndboldklub havde opnået, var resultatet af en stille, rolig og vedholdende udvikling. En udvikling, som gennem de seneste år har forvandlet en traditionelt stærk håndboldby til en reel europæisk destination for sporten.
»Det har været bare de sidste tre år, kan man jo sige, hvor vi stille og roligt har bygget os op. Det har ført til bedre og bedre resultater og en Champions League-sæson, hvor vi har fået lov til at spille mod de bedste i hele verden. Så det er selvfølgelig en længere periode og ikke bare et øjeblik,« afsluttede playmakeren.
Det blev altså en anderledes dag for de tre spillere. En dag, hvor de blev hyldet, ikke for ét mål, én kamp eller én sæson, men for deres rolle i det større billede.
SPORT. Lørdag formiddag blev græsplænerne på Kastellet i Fredericia forvandlet til en livlig arena, hvor bueskytter fra hele landet dystede under åben himmel. Arrangementet blev afholdt af Trelde Næs Bueskydning, som hvert år samler både nye talenter og garvede skytter til det traditionsrige fæstningsstævne. Denne weekend markerede ingen undtagelse – tværtimod.
Omkring 100 bueskytter i alle aldre, fra nybegyndere til landsholdskandidater, havde taget turen til Fredericia for at konkurrere, hygge og nyde fællesskabet omkring sporten. Skytterne kom fra hele Danmark – helt fra sjællændere til lokale fredericianere.
Ved Kastellets krudttårn, som dannede stævnets naturlige centrum, var der linet op med friskbagt brød, duftende grillmad og hjemmebagt kage, som både deltagere og tilskuere nød godt af dagen igennem.
Udenfor summede plænen af forventningsfulde deltagere, der varmede op og gjorde sig klar til at kæmpe om medaljer og hæder. I den lune formiddagssol begyndte konkurrencen allerede fra morgenstunden med opvarmningsbanerne, hvor deltagerne fik de sidste detaljer på plads, inden de officielle konkurrencer begyndte klokken 9.
»Vi har 24 mål. De er inddelt i forskellige pindeafstande, som man skyder fra, og så kommer det an på, hvilken aldersklasse man har, og hvilken buetype man skyder med. Det er helt fra nybegyndere til dem, som dyster om en plads på landsholdet. I dag var det faktisk sidste udtagelse, så de sidste finder ud af, om de kommer med eller ej,« fortalte Penille Jensen, der ud over at være kasserer i Trelde Næs Bueskydning også selv er aktiv bueskytte.
Dagen bød på høj intensitet med skarp konkurrence, men også på smil, latter og en tydelig begejstring for sporten. Konkurrencen blev afviklet med medaljer til 1., 2. og 3. pladsen – særlige præmier, der passede til festningsstævnet i Fredericia.
»Der er præmier til 1., 2. og 3. pladsen. Vi har nogle små figurer af soldater til første- og andenpladsen, og en lille kanon til tredjepladsen. Det holder vi ved, fordi det netop er fæstningsstævnet, der foregår her i Fredericia,« forklarede hun.
Treldenæs Bueskydning har stolte rødder i Fredericia og råder over flere faciliteter, som giver klubbens medlemmer mulighed for at dyrke sporten året rundt.
»Vi har vores indendørsbane i halvåret i Bøskovhallen ude i Bøskov. Derudover har vi en udendørs skivebane ude på Dronningepladsen, som er græsbanen bagved stadion, og så har vi en 3D-bane ude i Bøskov. Så vi har lidt af det hele,« fortalte Penille Jensen videre.
Og netop opbakningen til årets stævne var rekordstor – tilmeldingen var faktisk så overvældende, at klubben nåede loftet for, hvad deres tilladelse fra Fredericia Kommune tillader:
»Vi har tilladelsen fra Fredericia Kommune, der kun gælder for 100 mennesker. Den udløber i år, så vi skal ansøge om en ny til næste år. Da jeg skrev, at vi havde 32 pladser tilbage, gik der kun en halv dag, før de var fyldt ud. Vi er fuldstændig booket op i dag,« fortalte hun med begejstring.
Næste år er der ekstra meget at se frem til. Treldenæs Bueskydning markerer nemlig 10-års jubilæum for fæstningsstævnet, og det skal naturligvis fejres med manér.
»Næste år er det simpelthen 10-års jubilæum. Så er det 10. gang, vi har holdt dette stævne. Selv igennem corona holdt vi det også, selvom det var noget værre noget. Næste år gør vi derfor noget rigtig fint ud af det. Vi vil gerne se, om vi kan få helstegt pattegris, nogle større præmier og alt muligt andet. Måske kan vi også få plads til flere end 100 mennesker – vi tror, vi kan få 120 herind,« fortalte Penille Jensen forventningsfuldt.
Efter konkurrencerne sluttede omkring klokken 14, fortsatte hyggen endnu nogle timer, mens frivillige hænder hurtigt pakkede alt ned. Da solen stod lavere over Fredericia, kunne deltagerne vende hjem med oplevelsen af en fantastisk dag med højt humør, intens konkurrence og et unikt fællesskab, der igen og igen trækker folk fra hele landet til Kastellet.
KRIMI. To rumænske mænd på henholdsvis 38 og 53 år blev natten til søndag anholdt af Sydøstjyllands Politi, efter at de angiveligt havde begået indbrud på adresserne Skovhøjen og Bakkedraget i Vejle.
Klokken 00.25 modtog politiet den første anmeldelse fra adressen på Skovhøjen. Anmeldelsen gik på, at der var tale om et igangværende indbrud, og politiet reagerede straks ved at sende flere patruljer, herunder en hundepatrulje, afsted mod gerningsstedet.
Vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi fortæller, hvordan hundepatruljen fik færten af de formodede indbrudstyve:
»Efter noget tid får en af hundepatruljerne fært, og vælger så at gå efter nogle spor, hvor man så fanger de to personer på den baggrund,« siger vagtchefen.
De to anholdte viste sig at være rumænske statsborgere på henholdsvis 38 og 53 år, og begge blev anholdt på stedet.
Men nattens kriminelle aktiviteter sluttede ikke dér.
Kort tid efter, klokken 01.03, fik Sydøstjyllands Politi endnu en anmeldelse – denne gang fra en adresse på Bakkedraget i Vejle, hvor et indbrud netop var blevet konstateret.
»Vores hypotese er, at de her to rumænske herrer også har begået det indbrud. Der er i hvert fald nogle ting, der knytter dem dertil,« forklarer Steffen Wolf.
Politiet oplyser samtidig, at mændene blev pågrebet med tyvekoster på sig fra indbruddet på Bakkedraget. Til gengæld nåede de ikke at få noget med sig fra forsøget på Skovhøjen.
Søndag formiddag klokken 11.45 bliver de to mænd fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens, hvor det vil blive afgjort, om de skal varetægtsfængsles, mens sagen efterforskes videre.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. En motorcyklist kom lørdag eftermiddag galt afsted på Follerupvej i Fredericia, da han i en kurve mistede kontrollen over sin motorcykel.
Klokken 17.50 modtog Sydøstjyllands Politi anmeldelsen om uheldet. Ifølge vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi skete uheldet, da motorcyklistens baghjul pludselig gled ud, hvorved føreren mistede herredømmet over køretøet.
»Vi har en enkelt motorcyklist, der i en kurve på stedet mister herredømmet over den angiveligt fordi, at motorcyklens baghjul glider ud,« fortæller vagtchefen.
Motorcyklisten, en 18-årig mand fra lokalområdet, slap heldigvis fra ulykken med mindre knubs og kom altså ikke alvorligt til skade.
»Føreren er ikke kommet alvorligt til skade,« lød det afsluttende fra Steffen Wolf.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.
BUSINESS. Efter blot ni måneders byggeproces kan virksomheden United Components nu tage deres nye domicil i brug i Middelfart. Totalentreprenøren CENTO har netop overdraget nøglerne til virksomheden, som dermed sikrer plads til både vækst og øget efterspørgsel.
Projektet blev sat i gang efter en tilfældig køretur i Herning. Her fik direktør Niels H. Sørensen øje på nogle særligt elegante lagerbygninger med runde hjørner, hvilket vakte hans interesse.
»Jeg kørte forbi Dilling i Herning og blev fascineret af deres lagerbygninger – særligt de runde hjørner,« fortæller Niels H. Sørensen, direktør i United Components.
»Jeg ringede for at høre, hvem der havde bygget dem, og det førte mig til CENTO.«
Kontakten blev hurtigt etableret, og efter grundige drøftelser og afstemning af behov blev kontrakten underskrevet i april 2024.
Byggeriet består af en administrationsbygning på 875 kvadratmeter og et lager på 1.495 kvadratmeter, opført som totalentreprise. Den samlede investering ligger i den tocifrede millionklasse, og bygningerne er designet til at optimere virksomhedens drift og lagerkapacitet.
Anne Andersen, CFO hos United Components, fremhæver især kvaliteten i samarbejdet.
»Vi ønskede at skabe et byggeri, der ikke bare fungerer praktisk, men også signalerer kvalitet og gennemtænkt design. Det har CENTO leveret på alle parametre. Særligt vil jeg fremhæve den tætte og ærlige kommunikation, som projektchef David Hauge har stået i spidsen for,« fortæller Anne Andersen.
Også hos CENTO er der stor tilfredshed med forløbet. Medejer Torben Henneberg roser det gode samarbejde.
»Der var en god og åben dialog fra start til slut. United Components vidste, hvad de ville, og var samtidig lydhøre over for forslag og løsninger. Det gav os et stærkt fundament til at levere på både tid, kvalitet og design,« siger han.
Byggeriet gik i gang den 16. august 2024, og allerede ni måneder senere, hurtigere end oprindeligt planlagt, stod domicilet klar til indflytning. Bygningen er opført med særligt fokus på energioptimering, hvilket skal understøtte virksomhedens grønne profil.
Niels H. Sørensen ser frem til de nye muligheder.
»Det nye domicil er en investering i vores fremtid og et vigtigt skridt i at styrke vores position på det skandinaviske marked,« afslutter han.
