En 48-årig kvinde fra Fredericia mistede i går aftes livet i et tragisk færdselsuheld på motorvejen.
Kvinden var til fods, da hun klokken 21.36 blev påkørt af en lastbil nær afkørsel 60B, Taulov Nord, i vestgående retning mod Fyn.
Ifølge politikommissær Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi er en bilinspektør blevet tilkaldt for at undersøge omstændighederne ved ulykken.
– Vi laver selvfølgelig en masse undersøgelser for at finde ud af, hvad der helt præcis er sket, udtaler han.
Lastbilchauffør involveret i ulykken
Lastbilchaufføren, en 46-årig mand fra Odense, var føreren af det køretøj, der påkørte kvinden. Motorvejen var midlertidigt spærret, mens politi og bilinspektører arbejdede på stedet for at kortlægge hændelsesforløbet.
Martin Frandsen forklarer, at ulykkesstedet ligger cirka 200 meter vest for afkørsel 60B, og at hændelsen skete i vestgående retning mod Fyn.
Undersøgelser fortsætter
Politi og bilinspektører arbejder nu på at afklare de nærmere omstændigheder, der førte til ulykken.
– Vi er stadig i gang med at undersøge, hvad der er op og ned i sagen, fortæller Frandsen, der ikke kan give yderligere detaljer på nuværende tidspunkt.
Efter ulykken var motorvejen spærret, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet. Spærringen blev ophævet senere på aftenen, men trafikken var påvirket i området.
Massivt vejarbejde i Fredericias indre by skaber frustration blandt både borgere og erhvervsdrivende. Forældre frygter for deres børns sikkerhed i morgentrafikken, hvor situationer med hårde opbremsninger og nær-ved-ulykker er blevet dagligdag. Samtidig melder flere forretninger om drastiske fald i omsætningen, da kunderne har svært ved at nå frem. Flere politikere erkender, at situationen kræver en bedre planlægning, men vejen til løsninger synes lang.
Forældre til skolebørn i Fredericia er begyndt at beskrive trafiksituationen i indre by som en tikkende bombe. Særligt i morgentimerne, hvor trafikken er tæt, og vejarbejderne skaber smalle passager, er frygten for alvorlige ulykker stor. Det er en frygt, der rammer både forældre, børn og de daglige pendlere, der kæmper med at finde vej gennem de afspærringer og snørklede veje, der præger byen.
– Når vi får konkrete oplysninger, sender vi dem videre til teknisk afdeling for at se, hvad der kan gøres. Vi arbejder løbende på at forbedre forholdene. Trafiksikkerheden skal altid være i top. Det er vigtigt, at borgerne føler sig trygge – særligt forældre, der sender deres børn ud i morgentrafikken, siger John Nyborg (A), der er formand for Teknisk Udvvalg.
Nyborg understreger, at han forstår de bekymringer, som mange forældre har i forbindelse med skolevejene. Han er ikke blind for faren ved den nuværende situation, hvor vejarbejde og smalle passager skaber en usikker trafik. En situation, hvor både forældre og børn føler sig presset af den tætte trafik og manglende sikkerhed.
– Det er et stort ansvar for os som politikere at sikre, at både børn og voksne kan færdes sikkert i byen. Og det gælder ikke kun i morgentrafikken, men hele vejen rundt i byen, forklarer han videre.
John Nyborg understreger dog, at det kræver samarbejde, ikke kun fra kommunen, men også fra borgerne:
– Vi gør, hvad vi kan for at forbedre forholdene, men det kræver også, at bilisterne tager ansvar og nedsætter hastigheden i områder med vejarbejde. Det er et fælles ansvar, og alle skal tage deres del af ansvaret for, at Fredericia bliver et sikkert sted at færdes, siger John Nyborg.
Erhvervslivet i knæ
Mens trafiksikkerheden vækker stor bekymring blandt forældrene, har de omfattende vejarbejder i Fredericia fået alvorlige konsekvenser for byens erhvervsliv. Forretningerne i både gågademiljøet og de omkringliggende gader rapporterer markante tab, da mange kunder opgiver at komme til byen på grund af de mange afspærringer og omkørsler. Det er en økonomisk krise, som rammer byens butikker og erhvervsliv hårdt, og som truer de mange lokale arbejdspladser, der er afhængige af en levende handel i centrum.
Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti understreger, at et af de største problemer er manglende koordinering mellem de forskellige projekter.
– Det er uacceptabelt, at vi ser så mange opgravninger det samme sted. Vandrør, el-kabler og kloakker burde håndteres samtidigt, men det sker ikke. Det koster byen dyrt, både økonomisk og i forhold til livskvaliteten for både borgere og erhvervslivet, siger Eilersen.
Eilersen fremhæver, at det også er vigtigt, at arbejdet ikke forsinkes af økonomiske tvister.
– Der må ikke være plads til forsinkelser, fordi der er uenigheder om, hvem der skal betale for hvad. Vi skal sikre, at arbejdet færdiggøres hurtigt og effektivt, og så må vi tage de økonomiske diskussioner bagefter. Fredericia kan ikke bære, at erhvervslivet skal betale prisen for dårlig planlægning, slår hun fast.
Politikernes dilemma: At balancere nødvendigt arbejde og gener
Selvom kritikken er hård, påpeger flere politikere, at vejarbejde er nødvendigt for at vedligeholde og udvikle byens infrastruktur. Kenny Bruun Olsen fra Venstre erkender, at mængden af igangværende projekter i øjeblikket skaber problemer for trafikken:
– Jeg forstår godt frustrationen, men vi forsøger at tage hensyn, hvor vi kan, siger han.
Bruun Olsen foreslår, at arbejdet fremover fordeles bedre over året:
– Det her puslespil kunne måske være løst mere elegant. Vi skal lære af det her og sikre, at det bliver bedre planlagt næste gang, siger Venstre-politikeren, som sidder i Teknisk Udvalg.
Han erkender, at det er nødvendigt med en langt mere koordineret tilgang, hvor vejarbejdet planlægges og fordeles bedre over året, så ikke alle projekter skaber kaos samtidig.
Løsgænger Karsten Byrgesen mener, at en aktivitetsoversigt kunne være løsningen.
– Vi har brug for en kalender, der viser, hvad der skal ske, hvor det skal ske, og hvor lang tid det forventes at tage. Det vil gøre det lettere at koordinere og undgå de massive overlap, vi ser nu. Det vil skabe bedre overblik for alle involverede parter, siger Byrgesen.
Han understreger, at effektivitet skal være nøgleordet.
– Det er bedre at have 100 mand på én dag end én mand i 100 dage. Folk bliver frustrerede, når en byggeplads står stille i flere dage. Det handler om bedre planlægning og hurtigere arbejde, så vi kan minimere generne, siger løsgængeren, der er næstformand i Teknisk Udvalg.
Vejen til bedre planlægning
Der er bred enighed blandt både politikere og borgere om, at der skal ske forbedringer i håndteringen af vejarbejde. Susanne Eilersen kræver, at der tages fat om problemerne med det samme: – Vi kan ikke fortsætte med at lade vejarbejde ødelægge byens liv og erhverv. Det er simpelthen ikke holdbart.
Bruun Olsen afslutter med en opfordring til at lære af de nuværende udfordringer:
– Vi skal have større fokus på planlægningen og sikre, at det her ikke sker igen. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan sørge for, at det bliver bedre i fremtiden.
Lægeforeningen foreslår et forbud mod salg af alkohol fra kiosker og tankstationer mellem klokken 22 og 08 for at dæmme op for Danmarks udbredte alkoholkultur. Det fremgår af ni konkrete forslag, som foreningen har sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.
I et interview med Berlingske understreger formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, et behov for handling:
– Når vi blandt andet ønsker et stop for salg til alle i aften- og nattetimerne, er det også for at forhindre, at en igangværende rus udvikler sig til en endnu større rus, som potentielt kan føre til ulykker og voldsepisoder, siger hun.
Ifølge Lægeforeningen er samværet blandt både børn, unge og voksne “for ofte centreret om en fuldskabskultur”, som formanden betegner som “kammet over”.
Forslag til en sundere alkoholkultur
De ni forslag fra Lægeforeningen er fremsendt med det formål at inspirere politikerne til at skabe en sundere alkoholkultur i Danmark. Blandt forslagene er:
At gemme spiritus væk i butikkerne.
At indføre minimumpriser på alkohol.
At hæve aldersgrænsen for salg af alle typer alkohol til 18 år.
At stoppe markedsføringen af alkohol.
Derudover opfordrer foreningen til at etablere alkoholfrie fællesskaber i grundskoler og på ungdomsuddannelser.
Lægeforeningen henviser til tal fra Sundhedsstyrelsen, som viser, at danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Rathcke påpeger i den sammenhæng, at selv mindre ændringer kan få en større effekt. Som eksempel fremhæver hun, hvordan hævningen af aldersgrænsen for køb af alkohol i 2004 næsten halverede antallet af 15-årige, der købte alkohol.
Politisk opbakning er usikker
Mens Lægeforeningen håber på politisk handling, er udsigterne til nye tiltag usikre. Socialdemokratiets forebyggelsesordfører, Matilde Powers, siger til Berlingske, at regeringen ikke forventer yderligere tiltag mod børn og unges alkoholforbrug i denne valgperiode.
Sidste år blev der indgået en politisk aftale, som øgede kontrollen og indførte hårdere straffe ved ulovligt salg af alkohol til børn og unge. Fra 1. oktober i år blev det desuden et krav at bruge MitID, pas eller kørekort ved køb af alkohol online.
Camilla Rathcke understreger dog, at der stadig er et stort behov for en langsigtet indsats mod den danske drukkultur, som hun mener har taget overhånd.
Det er vinter i Danmark. Sneen lægger sig som et smukt tæppe, men under det skjuler sig en grum virkelighed. For når temperaturen falder, stiger presset på herberger og væresteder. Og de, der bliver ramt hårdest, er dem, der står udenfor. Både fysisk og i overført betydning.
Organisationer som Blå Kors og Kirkens Korshær melder om fulde huse og afvisninger. Nogle steder trækkes der lod om sovepladser, og taberne står tilbage i kulden med en henvisning til alternative løsninger, som måske heller ikke kan tage imod dem. Det er et scenarie, der kalder på handling – ikke bare fra organisationerne, men fra os som samfund.
Lodtrækning om varme og overlevelse
Forestil dig, at dit liv afhænger af et lodtrækning. Hvis dit nummer ikke bliver trukket, må du sove udenfor i kulden. Det er virkeligheden for mange hjemløse i Danmark lige nu. Og det er ikke bare uværdigt – det er livstruende.
Når vi i et af verdens rigeste lande må ty til nødovernatninger i kirker og væresteder for at huse de mest udsatte, så har vi fejlet. Brandtilladelser og bureaukrati må aldrig stå i vejen for medmenneskelighed. Når Kirkens Korshær ikke får lov til at åbne flere nødovernatningspladser i København, fordi reglerne spænder ben, tvinger vi de svageste ud i endnu større sårbarhed.
Socialpolitik med kolde hænder
Den danske velfærdsstat bryster sig af at passe på sine borgere. Men hver vinter bliver det tydeligt, at der er en gruppe, vi ikke har plads til i den varme stue. For hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte er livet på gaden ikke blot en kamp mod kulden, men også mod systemets ligegyldighed.
Det er en socialpolitisk skandale, at vi år efter år ser de samme problemer gentage sig. Manglen på sovepladser og nødovernatninger er ikke en nyhed, men en forudsigelig konsekvens af politisk stilstand. Det er ikke nok at lægge ansvaret over på de frivillige organisationer, der allerede kæmper med begrænsede ressourcer og uendelige behov.
Medmenneskelighed kræver prioritering
Vi har brug for en kursændring. Det første skridt er at erkende, at hjemløshed og social udsathed ikke kan løses af frivillige kræfter alene. Det kræver politisk vilje og handling.
For det første skal vi sikre, at der er tilstrækkelige nødovernatningsmuligheder i hele landet. Kommuner og stat må gå sammen om at gøre det muligt at åbne flere pladser – hurtigt og uden bureaukratiske forhindringer.
For det andet skal vi investere i langsigtede løsninger. Midlertidige sovepladser er en nødløsning, men vi har brug for flere billige boliger, mere støtte til misbrugsbehandling og en socialpolitik, der møder folk dér, hvor de er, med respekt og hjælp.
Vi kan gøre det bedre
Når vi ser sneen falde, skal det ikke vække frygt for, om nogen må dø i nat. Vi kan som samfund ikke acceptere, at mennesker bliver efterladt i kulden, mens vi selv søger indenfor.
Det er koldt i Danmark, men det behøver ikke være koldt i hjertet. Lad os finde vores medmenneskelighed og sikre, at alle har en plads at kalde hjem – også når frosten bider.
Tirsdag formiddag summede hal 5 og 6 i Fredericia Idrætscenter af energi og spænding, da omkring 200 elever fra specialskoler i nærområdet deltog i årets store fodboldstævne. Frederiksodde Skole stod bag arrangementet og havde inviteret 13 skoler til at deltage med i alt 25 hold. Resultatet var en dag fyldt med boldspil, grin og venskaber på tværs af skolerne.
Stævnet, der også blev afholdt sidste år, samler børn og unge i alderen 10 til 16 år til en dag, hvor sport, sammenhold og inklusion er i fokus. Frederiksodde Skole sørgede ikke kun for planlægning og logistik, men også for goodiebags til alle deltagere, sponsoreret af lokale støtter. En gestus, der satte prikken over i’et på en dag, hvor det sociale og fællesskabet stod i centrum.
Glæden ved fællesskabet
Frederiksodde Skolens ene hold i kamp.
Mads fra 7. klasse og Oliver fra 9. klasse, begge elever på Frederiksodde Skole, nød at deltage i stævnet og var begejstrede for oplevelsen.
– Det er rigtig fedt at være med til, fordi det giver en mulighed for at deltage i noget, hvor vi alle er med og bidrager. Jeg synes, det er en sjov og engagerende aktivitet, hvor vi får lov til at spille sammen. Det er noget, jeg virkelig glæder mig til, og det føles fedt at være en del af, fortæller Mads.
Oliver supplerer:
– Det er rigtig hyggeligt at komme ud og spille, fordi det giver en pause fra de normale ting, vi laver. Det er en sjov måde at bruge tiden på, og det er noget, man ser frem til.
Mere end bare fodbold
Ikke alle har spillet fodbold før, men det får de chancen for nu.
Udover selve spillet bød stævnet på muligheder for at skabe nye relationer og styrke båndene mellem eleverne. For mange var det en chance for at møde nye mennesker og styrke fællesskabet.
– Man møder nye venner her, og man får mulighed for at tale med folk fra andre skoler, som man ikke normalt ville møde. Det er sjovt at få en ny oplevelse, fortæller Oliver.
For Mads var det også en glæde at gense venner fra tidligere arrangementer:
– Jeg har selv venner fra andre skoler, der også deltager, og det har været rigtig fedt at kunne mødes her og opleve det sammen.”
Samtidig gav stævnet mulighed for at opleve klassekammeraterne i et nyt lys.
– Det er hyggeligt, fordi man ser sider af sine klassekammerater, som man ikke normalt ser. Man lærer dem bedre at kende på en ny måde, og det gør det hele meget sjovere, siger Oliver og understreger, at det styrker sammenholdet i klassen.
Sport og inklusion hånd i hånd
En del af eleverne er ikke en del af foreningslivet. Derfor er det givtigt for dem at komme ud og spille fodbold mod andre skoler.
For Mads var stævnet et bevis på, at fodbold kan samle folk på tværs af baggrunde og interesser.
– Det er fedt at spille, fordi det ikke kun handler om at vinde, men også om at have det sjovt. Vi skal helt klart fortsætte med det, siger han.
Oliver er enig og fremhæver, hvordan stævnet skaber unikke minder.
– Det er fantastisk at komme herind og være med, i stedet for at sidde til undervisning hele dagen. Det giver en mulighed for at gøre noget andet, siger han.
Selvom der blev gået til stålet, handlede det mest om at have det sjovt.
Med Frederiksodde Skole som arrangør og deltagelse fra skoler i nærområdet var årets fodboldstævne endnu en succes. Eleverne fik en dag væk fra klasselokalet og mulighed for at opleve fællesskabet og glæden ved sport. Goodiebags og et tæt pakket program skabte rammerne for en dag, der handlede om meget mere end boldspil – det handlede om at bygge broer og skabe minder.
Fra den 1. januar 2025 vil TREFOR Vand hæve prisen på vand med 1,59 kr. pr. kubikmeter. Det oplyser Lars Skjerning, vandforsyningschef hos TREFOR Vand, der forklarer, at stigningen skyldes flere faktorer, blandt andet nye krav om grundvandsbeskyttelse og store anlægsinvesteringer.
Ifølge Lars Skjerning er prisjusteringen en del af grundprisen for 2025 og dækker både generelle prisstigninger og specifikke omkostninger forbundet med nye lovkrav.
– Vi varsler en prisstigning fra 1. januar, og justeringen dækker både de generelle pristillinger og vores arbejde med sikker grundvandsbeskyttelse, samt nogle anlægsinvesteringer, siger han.
Nye krav om grundvandsbeskyttelse
En væsentlig del af prisstigningen skyldes nye lovkrav om beskyttelse af grundvandet i såkaldte BNBO-områder (Boringsnære Beskyttelsesområder). Lars Skjerning forklarer, at TREFOR Vand gennem flere år har forsøgt at lave frivillige aftaler med lodsejere i disse områder, men det har været svært at få tilstrækkelig opbakning.
– En af de faktorer, der har forårsaget stigningen, er, at der for nogle år siden blev lovbestemt, at der skulle laves grundvandsbeskyttelse i de såkaldte BNBO-områder. Der har været en periode, hvor vi som vandforsyningsselskab har forsøgt at lave frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Vi har været ude og kontakte cirka 80 lodsejere, og kun fem eller seks har accepteret en frivillig aftale, da de har ventet på, hvad taksten for det ville blive, forklarer Lars Skjerning.
Den manglende opbakning har ført til nye regler, hvor kommunerne nu er forpligtede til at påbyde grundvandsbeskyttelse i BNBO-områder. Det betyder, at TREFOR Vand bliver nødt til at finansiere denne beskyttelse, hvilket er en del af baggrunden for prisstigningen.
– Nu er der kommet en ny lov, der siger, at kommunerne skal påbyde grundvandsbeskyttelse i disse områder. Det betyder, at vi som vandforsyningsselskab bliver pålagt at betale for grundvandsbeskyttelse i de nærmeste beskyttelsesområder. Derfor hæver vi vandprisen med 1,59 kr. pr. kubikmeter. Den ene krone går alene til arbejdet med BNBO, fortæller han.
Selv med denne stigning dækker beløbet dog ikke de samlede omkostninger for grundvandsbeskyttelsen. Lars Skjerning forklarer, at betalingerne også afhænger af høsten på de berørte arealer.
– En grundvandsbeskyttelse i BNBO-områder kan kun begynde, når det berørte erhvervsmæssige areal ikke længere er i dyrkning. Det betyder, at vi først skal betale, når afgrøderne er høstet. Nogle gange høstes afgrøderne én gang om året, andre gange kun hver anden år. Så det betyder, at nogle penge skal vi betale i 2025, og andre først i 2026, siger han.
Store anlægsinvesteringer og tidligere udgifter
En anden væsentlig årsag til stigningen er en stor anlægsinvestering, der skal sikre rent drikkevand til forbrugerne. TREFOR Vand blev i 2017 tvunget til at lukke Staurbyskov Vandværk på grund af pesticidforurening og har siden forsøgt at finde en erstatning.
– Vi har en stor anlægsinvestering i Middelfart. Tilbage i 2017 blev Staurbyskov Vandværk ramt af pesticider og måtte lukkes. Vandværket har været ude af drift siden da. Vi har fået et pålæg fra kommunen om at finde en erstatning, og vi har forsøgt at finde vand på Fyn. Vi har lokaliseret en ny kildeplads ved Brenderup, og det betyder, at vi skal bygge et nyt vandværk, forklarer Lars Skjerning.
Denne investering indebærer både opførelse af et nyt vandværk og etablering af en ny kildeplads, hvilket medfører betydelige omkostninger for vandforsyningsselskabet.
Derudover har stigningen også rødder i tidligere strømudgifter, som TREFOR Vand ikke tidligere har haft tilladelse til at opkræve hos forbrugerne.
– For to år siden, da elpriserne steg, havde vi ikke tilladelse i vores daværende indsigtsramme til at hæve priserne for den øgede elomkostning. Alle os som forbrugere mærkede jo også, at vores elpris steg, men det gjorde den også for os som drikkevandsselskab. Vi havde bare ikke tilladelse til at opkræve det på det tidspunkt. Vi måtte først opkræve det to år senere, og derfor er nogle af de penge, vi opkræver nu, et resultat af den underdækning, vi havde på strømudgifterne til produktion, siger Lars Skjerning.
Ingen profit på prisstigningen
Ifølge Lars Skjerning er det vigtigt at understrege, at TREFOR Vand ikke tjener ekstra penge på stigningen.
– Nej, overhovedet ikke, slår Lars Skjerning han fast.
TREFOR Vand varsler dermed en prisstigning, som både dækker investeringer i fremtidens drikkevand og opfylder kravene om grundvandsbeskyttelse. Med de nye priser vil forbrugerne betale 1,59 kr. mere pr. kubikmeter fra årsskiftet, hvilket skal bidrage til en bæredygtig og sikker vandforsyning fremover.
Middelfart Kommune har mandag delt et opslag på deres Facebook-side, hvor de takker de mange frivillige, der over sommeren har samlet hele 145 sække affald i kommunen.
Sammenlignet med de foregående år er der tale om en stigning i antallet af fyldte sække.
– 145 sække. Så meget skrald fik foreninger og klubber i Middelfart Kommune samlet sammen henover sommeren. I 2023 samlede de frivillige mere skrald end i 2022. Og igen i år var der flere fyldte sække end i 2023. Både børn og voksne bidrog med at holde naturen ren på 14 ruter fordelt over hele kommunen, skriver Middelfart Kommune på Facebook.
Projektet er en del af konceptet Ren Natur, som organiseres af Hold Danmark Rent. Her kan foreninger og klubber samle affald langs fastlagte ruter i kommunen og samtidig modtage tilskud til klubkassen som tak for deres indsats. I år deltog både børn og voksne, der fordelt på 14 forskellige ruter gjorde en indsats for at holde Middelfarts natur ren.
En del af et landsdækkende initiativ
Middelfart Kommune er én af 57 kommuner i Danmark, der er med i Ren Natur-initiativet, som kombinerer sponsorater, frivillighed og kommunal støtte. I 2024 tilbyder konceptet 516 ruter fordelt over hele landet, og ruterne vælges med hensyn til blandt andet trafiksikkerhed og lokal affaldsproblematik.
Kommunen opfordrer foreninger og klubber til at tilmelde sig næste års indsats for at fortsætte arbejdet med at holde naturen fri for affald. På kommunens hjemmeside og Ren Natur’s platform kan interesserede se en oversigt over de kommende ruter og tilmelde sig det arbejde, der bedst passer deres medlemmer.
Tak til de frivillige
Afslutningsvis sender kommunen en stor tak i deres opslag:
Rugbrød med pålæg er den mest populære ret til aftensmad blandt danskerne. Det fremgår af Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse, der giver indsigt i danskernes mad- og måltidsvaner.
Syv procent svarer, at de spiser rugbrødsmadder på en typisk aften, hvilket gør det til danskernes foretrukne aftensmåltid.
Ifølge undersøgelsen hænger rugbrødets popularitet sammen med et behov for hurtige løsninger i en travl hverdag. Mange danskere vælger aftensmåltider, der kan tilberedes på under 15 minutter, og hvor ingredienserne allerede findes i køleskabet.
Madkultur24 peger samtidig på en større tendens mod nemme og hurtige måltider, hvor både færdigretter og takeaway er blevet mere almindelige alternativer til hjemmelavet mad. Alligevel holder rugbrødet stand som en central del af dansk madkultur.
På andenpladsen over de mest populære aftensmadsretter ligger kylling med tilbehør, mens pizza, pasta med kødsovs eller lasagne og andre pastaretter følger efter. Rugbrødet bevarer dog en særlig position som et enkelt, hurtigt og ofte sundere valg, der passer ind i danskernes livstempo.
Madkultur24 påpeger samtidig en udfordring: de hurtige løsninger kan på sigt true de fælles måltider og de sociale traditioner omkring aftensbordet, som ellers står centralt i dansk madkultur.
– I år kan vi dog også se et begyndende skred i rammerne for det fælles aftensmåltid, som sammen med forandringerne i madlavning og råvarevalg kan komme til at forandre vores madkultur i en forholdsvis nær fremtid, skriver de i rapporten.
Med rugbrødet på tallerkenen ser det dog ud til, at danskerne stadig holder fast i en del af deres identitet.
Middelfart Kommune står over for udfordringen med at finde besparelser på 250.000 kroner årligt inden for kultur- og fritidsområdet, som en del af budgettet for 2025. Ifølge forvaltningens forslag, der er godkendt af Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget, vil besparelserne ramme tre specifikke områder: stadion og idrætsanlæg, bibliotekerne samt Fritidsrådets puljer. Forslaget er nu sendt til høring i Fritidsrådet.
Besparelser på stadion og idrætsanlæg
En af de største poster på besparelseslisten er stadion og idrætsanlæg, hvor der skal skæres 100.000 kroner – svarende til 5 procent af budgettet. Forvaltningen foreslår at reducere serviceniveauet ved færre indkøb af materiel og mindre vedligeholdelse af boldbaner og stadionanlæg.
Trods en mindre stigning i antallet af fodboldspillere fra 2022 til 2023, hvilket bringer medlemstallet op på 2.273, vurderer forvaltningen, at det nuværende niveau kun ligger på gennemsnittet fra de seneste år. Besparelsen vurderes derfor ikke at skabe akutte kapacitetsproblemer for klubberne. Dog fremhæver forvaltningen, at en fortsat stigning i medlemstallet kan lægge pres på anlæg og faciliteter i fremtiden, hvilket kan føre til behov for yderligere investeringer, hvis besparelserne opretholdes.
Bibliotekernes åbningstider reduceres
En af de andre større besparelser bliver på kommunens biblioteker, hvor betjeningen reduceres med en time om ugen. Dette rammer både hovedbiblioteket på KulturØen og filialerne. Ifølge forvaltningens vurdering vil ændringen føre til et lavere serviceniveau for lånere, der bruger bibliotekspersonalets ekspertise til informations- og litteratursøgning. Også skoleklasser, daginstitutioner og gymnasieelever, der benytter læsetilbud og vejledning, vil opleve en forringelse af mulighederne.
Turistinformationen, som drives af bibliotekets personale, bliver ligeledes påvirket af de kortere åbningstider. Det vurderes, at dette vil reducere serviceniveauet for besøgende og turister i kommunen
Mindre midler til frivillige aktiviteter
Puljerne under Fritidsrådets område bliver også skåret. En besparelse på 50.000 kroner betyder, at færre midler vil være til rådighed for udviklingsprojekter, kurser og frivillige aktiviteter. Forvaltningen vurderer dog, at denne besparelse ikke vil ramme faste tilskudsordninger og eksisterende foreningers vilkår direkte, men snarere reducere mulighederne for nye initiativer og projekter fremadrettet.
Forvaltningens forslag er sendt i høring hos Fritidsrådet, der skal tage stilling til, hvordan midlerne konkret fordeles. Den endelige beslutning forventes at falde senere på året.
En 16-årig svensk statsborger er blevet idømt fem et halvt års fængsel for forsøg på manddrab og besiddelse af skydevåben i Danmark. Dommen blev afsagt i dag af Københavns Byret og markerer første fældende dom i en række sager om unge svenskere, der angiveligt hyres som “børnesoldater” i det danske bandemiljø.
Den unge svensker, der blev anholdt i København i april 2024, havde inden sin dom været varetægtsfængslet på den sikrede institution Egely i Nørre Aaby på Vestfyn. Det bekræfter Dagens Nyheter til TV2 Fyn tirsdag.
Planlagt kriminalitet
Ifølge rettens afgørelse var den 16-årige blevet betalt for at rejse til København med det formål at begå et drab. Bevismateriale fra hans telefon viste beskeder, videoer og billeder, der dokumenterede forberedelserne til handlingen, herunder hans kontakt med uidentificerede medgerningsmænd via krypterede tjenester som Signal og Telegram.
Retten afviste den tiltaltes forklaring om, at han ikke havde til hensigt at gennemføre drabet. Retten fandt det bevist, at han var rejst til København for at modtage et skydevåben og udføre handlingen. Dokumenterede beskeder på telefonen afslørede, at han havde accepteret opgaven og løbende rykkede sine kontaktpersoner for instruktioner.
Fra Sverige til Danmark
Drengen tog ifølge Dagens Nyheter toget fra Härnösand i Sverige til København på sin første udlandsrejse. I en udtalelse til den svenske avis fortalte hans mor, at Elias havde skrevet til hende fra varetægtsfængslet for at undskylde for sine handlinger.
Han blev anholdt i et fodgængerfelt ved Københavns Hovedbanegård, hvor han opholdt sig, mens han ventede på yderligere instruktioner fra sine medgerningsmænd.
Den unge svensker blev placeret ved institutionen Egely i Nørre Aaby, mens han ventede på sin retssag. Egely er en sikret institution, der anvendes til unge, der varetægtsfængsles i alvorlige straffesager.
Dommen og konsekvenserne
Retten udtalte i sin dom, at den idømte kriminalitet var nøje planlagt og udført i samarbejde med flere medgerningsmænd. Dommen på fem et halvt års fængsel blev suppleret med en beslutning om udvisning af Danmark for bestandig.
Ifølge Danmarks Domstole lagde retten vægt på den unge alder som formildende omstændighed, men understregede samtidig alvoren af den planlagte handling, der blev betegnet som en “kriminalitet på bestilling”.
Den 16-årige ankede dommen til landsretten med krav om frifindelse eller formildelse.
Sagen har vakt stor opsigt i både Danmark og Sverige, hvor den bliver set som en del af en bekymrende tendens. Svenske medier har tidligere rapporteret om unge, der bliver rekrutteret til at udføre voldelige handlinger for penge.
