7.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025

Fra spiller til formand i MG&BK

0

Simon Gade har gennemgået en bemærkelsesværdig rejse i Middelfart Gymnastik- & Boldklub. Fra selv at have spillet på klubbens førstehold til at stå som formand for en af Fyns største fodboldklubber. Hans historie er en blanding af personlig passion og et brændende engagement for klubben, som i dag står stærkere end nogensinde.

Simon Gade blev valgt som formand ved MG&BK’s generalforsamling tidligere på året, men hans forhold til klubben går langt tilbage.

– Jeg har selv spillet i 5-6 sæsoner på deres førstehold, dengang vi rykkede op fra Fynsserien til 2. division. Jeg var med til at spille på førsteholdet, men så blev jeg skadet. Jeg kom aldrig rigtig tilbage og spillede, og efter det trådte jeg lidt væk fra fodbolden, fordi det var hårdt. Jeg brækkede benet, og jeg kunne ikke længere være en del af det. Derfor havde jeg nogle år, hvor jeg slet ikke havde noget med fodbold at gøre, fortæller han.

Men Simon Gade vendte tilbage til fodbolden på en uventet måde.

– Så fik jeg en dreng, og da han blev 6 år, begyndte han at spille fodbold. Jeg tog med ham ned, og så begyndte han at blive glad for det. Pludselig stod jeg som træner for hans U6-hold og har været træner for det hold helt op til U13, stort set. Jeg har været træner i syv år og gradvist er jeg kommet mere og mere ind i MG&BK. Først som træner, så som børneudviklingstræner i et års tid. Jeg kom ind i bestyrelsen som næstformand og blev formand i februar. Det er ligesom udviklingen.

MG&BK som flagskib i Middelfart

MG&BK har i de senere år oplevet en markant udvikling. Klubben er i dag den tredje største på Fyn målt på medlemsantal og står stærkt som den dominerende klub i Middelfart.

– Vi er en rigtig stærk klub. Vi er blevet den tredje største klub på Fyn i forhold til medlemsantal, og vi er i fremgang. Vi har en stor ungdomsafdeling, både for drenge og piger, og har i tre år været licensklub. Det har vi dog taget en pause fra nu, men vi har lavet et stort og seriøst arbejde og lagt mange kræfter i at prioritere ungdomsfodbold. Vi er på vej i den rigtige retning, og vi har lige ansat vores første fuldtids sportschef, siger han.

MG&BK’s position som den primære klub i Middelfart giver unikke muligheder, men også ansvar.

– Der er jo ikke rigtig andre klubber inde i byen udover MG&BK. Vi har Strib og Nørre Aaby, som svarer til mindre klubber. Så vi er lidt et ‘flagskib’ for området. Vi står klart stærkest i billedet, og det er der ingen tvivl om. Det afspejles også i antallet af medlemmer. Der er kun et tilbud i Middelfart, og det rammer bredt, siger Simon Gade

Balance mellem bredde og elite

En af MG&BK’s styrker er balancen mellem bredden og ambitionerne om at udvikle talentfulde spillere.

– Vi er en klub, der lægger stor vægt på at være en bred klub, som både har plads til bredden og de dygtige spillere. Vi ønsker at kunne favne begge dele, forklarer Simon Gade og fortsætter:

– Vi har nogle dygtige spillere, og vi sender jævnligt spillere til OB. Vi har nogle Middelfart-drenge, der træner med de forskellige årgange i OB, så vi har helt sikkert også nogle dygtige spillere i klubben. Om vi lige har den næste stjerne, det ved man aldrig. Vi vil gerne udvikle vores spillere, men vi er også nødt til at skille os lidt ud.

MG&BK’s strategi handler om at tilbyde noget andet end de store klubber som OB og VB.

– Vi går meget ud af at være en bred klub, fordi vi er nødt til at skille os lidt ud. FC Fredericia, VB, Kolding IF og OB har deres elitære tilbud. Hvis vi skulle gå samme vej, skulle vi konkurrere med de store klubber, så derfor vil vi gøre det på en lidt anderledes måde. Vi vil være brede, men vi vil også gerne udvikle de enkelte spillere, siger Gade.

Udfordringer med ungdom og seniorhold

En af de største udfordringer for MG&BK er at fastholde spillere, når de når ungdomsårene, og der er andre interesser end fodbold, og et mulige ophold på efterskoler i spil. Det er en generel tendens man ser i hele Danmark.

– Når de når U16-17, er vi udfordret. Middelfart er en by med mange ressourcer, så mange vælger at tage på efterskole. Vi oplever, at op mod 80 procent af en årgang tager på efterskole. Når de går på efterskole, er det ikke mange, der har ressourcer til også at spille fodbold i weekenderne. Så vi har et år, hvor vi må leve med, at de forsvinder mere eller mindre, siger fortæller Simon Gade.

På seniorniveau er der også behov for at skabe flere muligheder for spillere, der ønsker at fortsætte på lavere niveauer. Det vil give yderligere en udvikling af MG&BK.

– Vi har et Danmarkseriehold og et til seniorhold, som spiller lidt lavere, men vi mangler et hyggehold på seniorniveau. Det kunne være rigtig fedt at kunne lave et serie 4-5 hold, hvor der ikke er store krav, og hvor man bare kan hygge sig. Det er en udfordring, men vi står ikke alene med den, siger Simon Gade.

Stærke faciliteter og økonomi

MG&BK’s udvikling understøttes af klubbens faciliteter og økonomiske fundament, der giver klubben gode forudsætninger.

– Vi har nogle rigtig gode faciliteter, to kunstgræsbaner og et stort anlæg. Vi har også Rock under Broen bag os, som giver os økonomisk støtte. Vi har en sund økonomi og muligheder for at opgradere vores faciliteter i fremtiden. Vi kommer kun til at blive stærkere fremover, siger Simon Gade.

De solide rammer gør det muligt for klubben at investere i fremtiden, samtidig med at de fortsætter med at tilbyde stærke tilbud til både bredden og de talentfulde spillere.

Fremtiden for MG&BK

Som formand har Simon Gade store ambitioner for klubbens fremtid, men han er bevidst om, at det kræver hårdt arbejde.

– Vi har ikke ambitioner om at udkonkurrere VB eller OB. Det kommer vi aldrig til. Vi skal kunne begge dele. Vi vil være brede, men vi vil også gerne udvikle de enkelte spillere. Det er en balance, der kræver, at vi hele tiden er opmærksomme på vores rolle og vores styrker, siger Simon Gade.

MG&BK’s rejse fra en lokal breddeklub til en af Fyns største klubber vidner om en solid indsats fra alle i og omkring klubben. Under Simon Gades ledelse er MG&BK godt rustet til fremtiden – både som et flagskib for bredden og som en klub, der udvikler talenter. For Simon Gade er arbejdet dog langt fra slut. Ambitionen er klar: MG&BK skal fortsætte med at vokse, styrke sine rødder i lokalsamfundet og skabe en klub, der favner både bredden og eliten.

Simon Gades engagement og vision for MG&BK peger klart fremad. Klubben skal ikke blot være en lokal institution, men en stærk aktør i det fynske fodboldlandskab, der både udvikler spillere og fastholder fællesskabet for alle aldre og niveauer.

Wisla Plock kørte FHK over

0

Wisla Plock var for stærke for FHK, der efter en god start på kampen, ikke kunne stille noget op. Fredericianerne endte med at tabe 30-21.

Torsdag aften blev der spillet en vigtig Champions League-kamp i den polske by Plock, hvor Wisla Plock tog imod Fredericia Håndboldklub i en nøglekamp for begge mandskaber. Wisla Plock kom til opgøret med kun én sejr i denne sæsons Champions League, hvilket gjorde den hjemlige lejr nervøs for et eventuelt tidligt exit fra turneringen. På den anden side havde FHK en sejr og en uafgjort at bygge videre på, og klubben havde derfor en smule mere selvtillid i jagten på gruppens sjetteplads, som er afgørende for videre avancement til ottendedelsfinalen.

Begge hold har nu rettet deres fokus mod Eurofarm Pelister, der lige nu ligger på den eftertragtede sjetteplads, og som derfor er mål for de øvrige klubber i gruppen. FHK og Wisla Plock vidste, at et point eller helst en sejr ville være en nødvendighed for at holde håbet om at nå den videre kvalifikation levende.

FHK begyndte kampen professionelt og uden at forcere noget unødvendigt. De lod sig ikke påvirke af den intens stemning i den polske hal og viste tidligt, at de var mentalt forberedte på udfordringen. Allerede efter et kvarter var det tydeligt, at FHK havde fundet rytmen, og de bragte sig for første gang foran med 6-5. Denne afgørende føring kom efter en solid start på kampen, hvor målmand Sebastian Frandsen spillede en stor rolle. Hans redninger, især i de tidlige minutter, var en vigtig faktor for FHK’s stabilitet i defensiven og gav holdet den nødvendige selvtillid til at kunne udfordre Wisla Plock.

En udvisning til FHK satte gang i det polske hjemmehold, og Wisla Plock begyndte at udnytte de åbninger, der opstod i FHK’s forsvar. Samtidig begyndte FHK at brænde flere store chancer, hvilket gav de polske spillere muligheden for at sætte fart i deres angreb. Denne periode af kampen blev afgørende, da Wisla Plock på effektiv vis fik udlignet og derefter taget føringen. Efter 24 minutter var stillingen 10-7 til Wisla Plock, og FHK’s frustrationer kunne tydeligt mærkes på banen.

Halvlegen sluttede med en yderligere forøgelse af hjemmeholdets føring, da Wisla Plock kunne gå til pause med en komfortabel 14-9 føring. Det var et tydeligt vendepunkt, hvor FHK mistede momentum, og Wisla Plock udnyttede situationen til at skabe et betydeligt forspring. På trods af et solidt udgangspunkt i starten, var det klart, at FHK nu stod over for en stor opgave i anden halvleg, hvis de skulle vende kampen og bevare håbet om at indhente de vigtige point.

Anden halvlegs start var en positiv oprejsning for FHK, der på imponerende vis kom ud af pausen med fornyet energi og selvtillid. Målmand Sebastian Frandsen fandt hurtigt sin høje standard fra første halvleg og begyndte igen at tage fra med flere afgørende redninger. Samtidig begyndte William Moberg at tage ansvar i angrebet, hvor han i høj grad spillede en lederrolle og svingede dirigentstokken med præcision og tempo. Hans evne til at sætte FHK’s angreb op gav holdet den nødvendige fremdrift, og de fik hurtigt reduceret til 15-13, hvilket gav håb om en potentiel oprejsning.

FHK forsøgte at presse på og finde et ekstra gear, men Wisla Plock stod solidt i begge ender af banen. Hjemmeholdets forsvar var nærmest uigennemtrængeligt i den afgørende fase, mens deres kontraspil og målscorere fortsatte med at udnytte de åbne muligheder. Trods ihærdige forsøg fra FHK, hvor både Frandsen og Moberg kæmpede for at holde håbet i live, var det klart, at hjemmeholdet havde grebet kampen og ikke ville slippe den.

Gudmundur Gudmundsson forsøgte at ændre kampens forløb ved at sende friske kræfter ind fra bænken, men hans indgreb havde ikke den ønskede effekt. Spillere som Jonas Kruse, Mads Emil Møller og Mads Kjeldgaard kom alle ind for at tilføre energi og skabe et sidste forsøg på at vende kampen, men de kunne ikke gøre en forskel. Wisla Plock fastholdt deres kontrol og udbyggede i stedet føringen, der nåede hele 28-18 midtvejs i anden halvleg.

FHK forsøgte desperat at reducere afstanden, men Wisla Plock var ustoppelige, og det blev hurtigt tydeligt, at kampen var afgjort. Først i kampens afsluttende minutter lykkedes det FHK at få reduceret til 30-21, et resultat, der ikke kunne skjule den store forskel mellem de to hold. Med nederlaget står FHK med knap så gode kort på hånden, hvis de skal videre i Champions League, da de kun har højere rangerende hold til bage i de resterende fem kampe.

Live: Wisla Plock og FHK brager sammen i Champions League

0

Klokken 18:45 mødes Wisla Plock og Fredericia Håndboldklub i Champions League. Begge hold har brug for point i bestræbelserne på at komme videre i turneringen.

Fredericia Spildevand justerer arbejdet i Nørrebrogadeområdet

0

Fredericia Spildevand fortsætter arbejdet med at klimatilpasse kloaksystemet i Nørrebrogadekvarteret, og der er nu kommet en opdatering på den igangværende indsats for at forbedre håndteringen af regnvand i området.

Formålet med arbejdet er at forstærke og forny kloaksystemet i Fredericia, da de nuværende kloakledninger ikke har kapacitet til at håndtere de øgede regnmængder, som følge af klimaforandringerne. Kloaksystemet i Nørrebrogadekvarteret, som er relativt gammelt, er blevet prioriteret som et af de områder, der har behov for opgradering.

Tidligere plan og justering af metode

I den oprindelige plan var det blevet besluttet, at de nye regnvandsledninger på flere af vejene i området, herunder Irisvej, Lathyrusvej, Nellikevej, Primulavej, Valmuevej og Luthersvej, skulle etableres ved hjælp af styret boring. Denne metode, som reducerer behovet for at grave i vejen, blev valgt for at minimere generne for trafikken og de berørte beboere.

Arbejdet på Irisvej blev gennemført efter planen, men det har ikke været muligt at anvende samme metode på de øvrige veje i området. Jordbundsforholdene har vist sig at være uegnede til styret boring, og derfor har Fredericia Spildevand været nødsaget til at ændre arbejdsmetode på de resterende veje.

De nye regnvandsledninger på Lathyrusvej, Nellikevej, Primulavej, Valmuevej og Luthersvej vil i stedet blive etableret med traditionel opgravning, som det allerede er tilfældet på Glentevej. Dette betyder, at arbejdet vil kræve mere omfattende gravearbejde, og det kan medføre nogle trafikale gener og støj i de områder, hvor arbejdet udføres.

Tidsplan for arbejdet

På Glentevej vil arbejdet fortsætte året ud, og det forventes, at den del af vejen, der har været gravet op, bliver asfalteret i uge 51. Efter nytår genoptages arbejdet på den resterende del af Glentevej, hvorefter arbejdet vil fortsætte på Luthersvej og Spurvevej. Fredericia Spildevand vil informere nærmere om fremdriften, når arbejdet på disse veje skrider frem.

For de veje øst for Nørrebrogade er følgende tidsplan gældende:

  • Irisvej forventes asfalteret i uge 51.
  • Arbejdet på Lathyrusvej er allerede i gang og forventes afsluttet den 20. december 2024.
  • Arbejdet på Nellikevej, Primulavej og Valmuevej vil starte i 2025, og Fredericia Spildevand vil informere om de præcise tidsrammer, når man kommer længere frem i processen.

    Det er fortsat en omfattende og kompleks opgave at opgradere kloaksystemet i Nørrebrogadekvarteret. Fredericia Spildevand arbejder tæt sammen med andre ledningsejere for at sikre, at renoveringen ikke påvirker andre infrastrukturer som elnettet, vandforsyningen og telenettet. Selv om der er blevet ændret på metoden på nogle af vejene, fortsætter projektet med det langsigtede mål at klimatilpasse kloaksystemet og sikre, at Fredericia er bedre rustet til at håndtere de fremtidige udfordringer, der følger med klimaforandringerne.

Hård konkurrence om bosætning kan vindes

0

Mange danske byer kæmper hårdt for at tiltrække gode skatteborgere og virksomheder. Fra nord til syd, øst til vest er bosætning en af kommunernes store prioriteter, og hver by mener selv, at de er centrum for verden. Men der skal mere til end det lokale springvand, hvis man vil vinde den benhårde konkurrence om bosættere.

Fortællingen skal være på plads. Ofte falder politikere og embedsfolk for fristelsen til at føre politik på området. Det kræver ikke en lang uddannelse at regne ud, at politikerne ofte er lidt for glade for deres egne projekter. Derfor er det nødvendigt at måle på andre parametre. Det betyder også, at man skal turde sammenligne sig med andre byer. Her handler det om, hvordan man skiller sig ud. Mere af det samme hjælper ikke med at vinde konkurrencen. Derfor skal vi starte fra bunden:

Folk flytter især på grund af nogle få livsomstændigheder, der til gengæld betyder enormt meget. De flytter på grund af kærlighed, uddannelse eller arbejde. De flytter også på grund af økonomi. Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding ligger forbavsende tæt på hinanden, og derfor kan man endda tælle alle landsbyerne imellem dem med, når man vurderer potentialet i at flytte til området. Postnummeret kan ofte afgøres af de muligheder, der findes på de pågældende steder.

Landsbyerne bliver eksempelvis ofte nedprioriteret af kommunerne, selvom netop landsbylivet kan tiltrække akademikere, der søger fredelige rammer, men pendler til velbetalte jobs. Men her skal landsbyerne via puljer selv slå græsset. Ofte. Derfor er det vigtigt, at man fortsat kan få passet sine børn, handle ind og nyde et levende lokalsamfund i disse områder.

Derfor bør fortællingen handle om sammenhængskraft, men også om vilje, venlighed og åbenhed. Det er samtidig afgørende at se virksomhedernes interesse i et område som en vigtig faktor. Hvis arbejde trækker folk til, kan de rette virksomheder fungere som en dynamo for bosætningen. Med andre ord er det et samspil mellem en erhvervsvenlig politik, servicetilbud til borgerne, åbenhed i beslutningsprocesserne og ikke mindst venligheden i at være til for borgernes skyld.

Det er også en klar fordel, hvis man undgår konstant at ende i landsdækkende medier med negativ omtale. Ordentlighed bliver dermed et nøgleord, når det handler om at brande en kommune over for folk udefra.

Det har længe været sådan, at uddannelser er med til at sikre generationernes tilknytning til en by. De byer der har sådanne institutioner profiterer derfor af ungdomslivet, hvilket også betyder noget for kulturudbuddet. Hvis der sker noget i byen, vil det give et positivt aftryk på bosætningen. Her er det ikke nok med trutorkester og hornmusik. Der skal være cafeer, koncerter, byliv og miljøer med forskellige interessegrupper. Altsammen noget som en fornuftig kommune prioriterer, dog uden at begå den klassiske fejl at tro, at det er noget kommunen selv skal stå for:

Det er de private aktører, der er bedst til at være iværksættere. Derfor bør en bosætningsstrategi fokusere på at sætte kræfterne fri, så det private erhvervsliv kan opbygge kulturelle tilbud, fremfor at kommunerne forsøger at styre alt ned til mindste detalje. I sidste ende afhænger succes af, at folk faktisk deltager i arrangementerne – ikke af, at kommunekassen dækker underskuddet. Det er under frie vilkår, at markedet bedst sikrer, at folk får det, de efterspørger.


Og det er netop dét, der kan tiltrække flere bosættere til en by: At folk får det, de gerne vil have. Man kan altid slå sig op på beliggenhed, strand og skov, men mange vælger ikke at bosætte sig på grund af naturen alene. De vælger byen på grund af bylivet, tonen og energien. Alt dette udspringer af en åbenhed, en vilje og en evne til at invitere folk ind i fællesskabet med solide rammer. Det hele starter med erhvervslivet, der ofte sætter tonen ved at støtte lokale kulturinstitutioner, sportslivet og medierne, som skaber fortællingen, der kan sælge byens værdier. For den hårde konkurrence om bosætterne kan vindes, hvis alle forener sig om det fælles mål.

At skabe den mest attraktive by for både borgere og erhvervsliv.

Driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet

0

Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

TDC-nedbrud sætter politibiler på gaden

0

Et nedbrud på TDC’s mobilnet har fået Fyns Politi til at tage utraditionelle midler i brug for at sikre borgernes mulighed for at få hjælp i nødsituationer. Politiet har sendt alle deres patruljevogne på gaden, så borgere i akut behov kan henvende sig direkte til betjentene.

På det sociale medie X oplyser Fyns Politi:

– Der opleves lige nu udfordringer med TDC’s telefonnet. Der arbejdes på sagen. Vi har sendt alle vogne på gaden, så man evt. kan rette henvendelse til dem hvis man har brug for akut hjælp. Du kan også finde en person med anden telefonudbyder og ringe 112.

Alarmcentralen berørt

Nedbruddet har ramt TDC’s mobilkunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe til alarmcentralen på 112, medmindre man bruger en telefon fra en anden udbyder. En alternativ løsning er at fjerne simkortet fra sin telefon, da det stadig gør det muligt at ringe til alarmcentralen.

TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til TV 2 News, at der sandsynligvis er tale om en teknisk fejl internt hos TDC og ikke en ekstern påvirkning.

Han forklarer her, at der vil gå et stykke tid endnu, før mobilnettet er oppe igen og understreger, at der endnu ikke er nogen tidshorisont for en løsning.

Mens mobilnettet er nede, melder TDC, at der ikke skulle være problemer med datatrafik. Det betyder, at kunder fortsat kan benytte sig af internettet, hvis de har adgang til Wi-Fi eller lignende.

TDC oplyste omkring kl. 15.30 til TV 2, at arbejdet pågår, men der er stadig ingen præcis tidsramme for, hvornår fejlen er rettet.

Klimatilpasning i fokus i Fredericia

0

Fredericia Kommune retter i sit forslag til Kommuneplan 2025-2037 blikket mod de voksende udfordringer med oversvømmelser. Med nye retningslinjer skal kommunen fremtidssikre sig mod de klimaforandringer, der allerede presser lavtliggende områder. Tiltagene omfatter blandt andet krav om lokal håndtering af regnvand, sikring af risikoområder og anvendelse af grønne områder som både rekreative zoner og naturlige afvandingssystemer.

Fredericia er særligt udsat for klimarelaterede risici. Byens placering ved Lillebælt og nærhed til flere vandløb gør den til et af de områder i Danmark, hvor konsekvenserne af øget nedbør og stigende vandstand er tydeligst. Ifølge de indledende vurderinger i kommuneplanforslaget er dele af kommunen allerede klassificeret som risikoområder, der kræver særlig opmærksomhed. Klimatilpasning er derfor blevet en nødvendig prioritet i den kommunale planlægning.

Krav til klimatilpasning i fremtidige projekter

Et af de væsentlige nye elementer i kommuneplanforslaget er kravet om, at ny byudvikling i risikoområder skal ledsages af en vurdering af konsekvenserne for oversvømmelsesrisiko. Dette omfatter blandt andet:

  • Dokumentation for håndtering af regnvand ved store anlægsprojekter.
  • Bevaring af grønne områder, der kan fungere som afvandingszoner ved kraftig nedbør.
  • Inddragelse af oversvømmelsesrisiko i planlægning af ny bebyggelse, især i lavtliggende områder tæt på kyst og vandløb.

Disse krav skal sikre, at fremtidige udviklingsprojekter ikke forværrer problemerne med oversvømmelser, men i stedet bidrager til at håndtere dem.

Grønne områder som dobbeltfunktion

Et andet centralt tiltag i planen er anvendelsen af grønne og rekreative områder til klimatilpasning. Det betyder, at parker, naturområder og grønne kiler kan designes til også at fungere som naturlige bassiner til opsamling af regnvand ved skybrud. Dette giver en dobbeltfunktion, hvor områderne ikke kun beskytter mod oversvømmelser, men også giver værdi som rekreative rum for kommunens borgere.

I Himmerigshuse og omkring Ullerup Bæk planlægges eksempelvis grønne kiler, der både skal reducere oversvømmelsesrisikoen og skabe nye muligheder for friluftsliv og biodiversitet.

Vandhåndteringsplaner bliver et krav

Et andet vigtigt initiativ i kommuneplanforslaget er indførelsen af krav om vandhåndteringsplaner i forbindelse med lokalplanlægning. Disse planer skal sikre, at overfladevand kan håndteres effektivt i fremtidige projekter. Dette kan blandt andet inkludere anlæggelse af regnvandsbassiner, drænsystemer og andre teknologiske løsninger, der forhindrer, at store regnhændelser fører til oversvømmelser i beboelsesområder.

Fredericias rolle som kystkommune

Som en by med en betydelig kyststrækning skal Fredericia også tage højde for udfordringer med stigende havvandstand. Kommuneplanen lægger op til, at nybyggeri i kystnære områder skal vurderes for, om det kan indgå som en del af en samlet kystbeskyttelsesstrategi. Det indebærer, at byggeri langs kysten både skal være robust over for klimaændringer og bidrage til at beskytte eksisterende bebyggelser.

For borgerne i Fredericia betyder klimatilpasningsstrategien, at kommunen tager ansvar for at reducere risikoen for skader fra oversvømmelser. Det kan dog også føre til krav om flere tekniske løsninger og restriktioner ved fremtidige byggeprojekter. De nye retningslinjer sikrer samtidig, at områder, der allerede er udsatte, får øget fokus og bedre beskyttelse.

Klar til fremtidens klimaudfordringer

Kommuneplanforslaget viser en ambition om at fremtidssikre Fredericia mod de udfordringer, som klimaforandringerne uundgåeligt vil bringe. Selvom planen stadig mangler den endelige politiske behandling og offentlig høring, sætter den retningen for en mere klimabevidst byplanlægning, hvor natur, sikkerhed og udvikling balanceres.

Med oversvømmelser og stigende havniveau som aktuelle trusler kan Fredericias klimatilpasningstiltag blive et eksempel for andre kommuner, der står over for lignende udfordringer.

Middelfart ser merforbrug på social og sundhed

0

På Social- og Sundhedsudvalgets seneste møde blev 3. budgetopfølgning for 2024 gennemgået. Selvom opgørelsen viser et samlet forventet merforbrug på 3,7 millioner kroner i forhold til det oprindelige budget, afslører tallene også, at udvalget i store træk er på vej mod økonomisk stabilitet takket være målrettede tiltag og korrigerende bevillinger. Læs om disse her.

Merforbrug og mindreforbrug i balance

Budgetopfølgningen viser, at merforbruget er mest markant inden for Senior- og Sundhedsområdet, der forventer en overskridelse på 7 millioner kroner, især på grund af udgifter til hjemmepleje og plejehjem. Social- og Psykiatriområdet står for et merforbrug på 3,3 millioner kroner, primært drevet af borgerstyret personlig assistance (BPA) og eksterne STU-forløb.

Omvendt udviser området ‘Kvalitet og Sammenhæng’ et forventet mindreforbrug på 6,6 millioner kroner, hvilket især skyldes lavere udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Middelfart Kommune har gennemført en række tiltag, der reducerer det samlede økonomiske pres. Der er eksempelvis tilført tillægsbevillinger for 5,2 millioner kroner, som blandt andet dækker lønstigninger på SOSU-området og et løft af ældreområdet. Dette efterlader et korrigeret samlet mindreforbrug på 1,6 millioner kroner på udvalgets område.

Udfordringer og løsninger i ældre- og sundhedsplejen

Et væsentligt fokuspunkt har været at håndtere stigende udgifter på hjemme- og sygeplejeområdet. For eksempel har etableringen af en ny hjemmeplejegruppe i Strib og ændringer i de geografiske grænser mellem de eksisterende grupper medført ekstra personaleudgifter. Området forventes dog at stabilisere sig i 2025, når de organisatoriske ændringer for alvor begynder at give økonomiske fordele.

På plejehjemsområdet arbejdes der med at tilpasse vagtplaner og reducere vikarforbrug. Området er udfordret af borgere med behov for konstant tilstedeværelse af personale, men der forventes en økonomisk balance næste år, hvor plejehjemmene tilføres yderligere midler.

Køkkenområdet og fællesadministrationen for ‘Senior og Sundhed’ bidrager positivt med mindreforbrug på henholdsvis 2,3 og 3,8 millioner kroner. Disse områder har især haft succes med omstruktureringer, der har nedbragt driftsomkostningerne.

Fokus på fremtidige investeringer

Udvalget har også adresseret behovet for at fremtidssikre faciliteter og tilbud. Blandt andet er der sat gang i etableringen af et nærhospital, der får en central rolle i den kommunale sundhedspleje. Projektet er dog ramt af forsinkelser, og dele af udgifterne overføres til 2025.

Andre projekter, såsom opgraderinger af træningsfaciliteter og demensindretninger på plejehjem, forventes afsluttet inden udgangen af 2024. Nye investeringer i eksempelvis Wi-Fi på plejehjem og bedre udearealer for demente viser kommunens fokus på at forbedre rammerne for ældreplejen.

Social- og Psykiatriområdet: Fokus på effektivisering

Social- og Psykiatriområdet er under pres på grund af stigende udgifter til borgerstyret personlig assistance og køb af eksterne STU-forløb. Trods dette arbejder området aktivt på at reducere udgifterne ved at optimere tilbuddene. Decentrale tilbud har til gengæld opnået mindreforbrug, hvilket bidrager til at afbøde de samlede økonomiske udfordringer.

Udvalget forventer en mere balanceret økonomi i 2025.

400 skoleelever pyntede juletræer med unikke snefnug

0

Torsdag formiddag blev Fredericia centrum fyldt med liv og julestemning, da omkring 400 skoleelever fra byens skoler samledes for at pynte juletræerne på Rådhuspladsen, Prinsessegade og Løvestrøget. Det var en del af et kreativt initiativ, hvor 700 elever fra lokale skoler havde designet deres egne snefnug som en del af en større juleudsmykning af byen.

Eventet startede på Rådhuspladsen, hvor eleverne blev mødt af Fredericia Shopping og detail- og oplevelseskonsulent Mette Pyrdol Christensen. Snefnuggene, som var blevet lavet på Makerspace, skulle nu hænges op på juletræerne rundt omkring i byen. Første skridt var at gøre snefnuggene klar til ophæng, og det hele blev koordineret omhyggeligt for at sikre, at hver skole fik tildelt de træer, de skulle pynte.

Snefnuggene skulle sættes på en snor.

Mette Pyrdol Christensen bød eleverne velkommen og udtrykte sin glæde over den store deltagelse i projektet:

– Vi er superglade for at se så mange skoleelever og for at have fået så mange flotte snefnug. Vi glæder os til at se dem på alle juletræerne i byen, oppe i Prinsessegade og på Løvestrøget, sagde hun.

Mette Pyrdol Christensen i samtale med eleverne.

Efter et fælles billede, hvor alle eleverne hævede deres snefnug på samme tid, var det tid til at gå ud og pynte træerne. Mette Pyrdol Christensen havde på forhånd koordineret, hvilke snefnug der skulle hænges op på hvilke træer, så det hele forløb glat og organiseret. Eleverne blev sendt afsted til deres tildelte juletræer i Vendersgade og Prinsessegade, hvor træerne nu står smukt prydet med de farverige og kreative snefnug, der er blevet lavet af børnene.

En sød afslutning på juleaktiviteten

Der blev smilt til kameraet.

Som en ekstra julegave til eleverne, havde Gelato di Natura og Helsekosten også deltaget i eventet. Efter at have pyntet træerne, blev eleverne belønnet med is fra Gelato di Natura og slikkepinde fra Helsekosten, som skabte endnu mere feststemning og glæde blandt børnene.

Der var også mulighed for at besøge den nye skaterhal, Bastionen, hvor eleverne kunne spise deres medbragte madpakker. Fredericia Shopping havde sørget for en hel dag fyldt med aktiviteter, der ikke kun handlede om at pynte juletræerne, men også om at skabe en fællesskabsfølelse og en sjov oplevelse for børnene.

Elever i gang med at pynte et juletræ i Vendersgade.

Eventet viste på smuk vis, hvordan fællesskab og kreativitet kan samles for at sprede julestemning og glæde. Gennem denne aktivitet fik eleverne en direkte hånd i at dekorere byen til jul og bidrog med deres egne unikke design. Med de flotte snefnug på træerne, som nu pryder Fredericia centrum, bliver julen i år ekstra farverig og livlig.

Med eleverne som aktive deltagere, og byen fyldt med de farverige snefnug, er Fredericia nu klar til at byde alle velkommen til en magisk og fællesskabsorienteret jul. Initiativet har ikke kun pyntet byen, men også skabt en oplevelse for både børn og voksne, der kan nyde synet af de kreative snefnug, der lyser op på byens juletræer.

Der var højt op til toppen.
Også juletræerne i Prinsessegade blev pyntet.
Samling for en af klasserne foran Fredericia Bibliotek.