Hos Panorama Biograferne i Middelfart er juletraditionen med det såkaldte Hjertetræ igen blevet en markant succes. Over 300 hjertekort med ønsker fra børn i udsatte familier blev plukket af besøgende på under en uge – alle med løftet om, at giveren selv køber og afleverer gaven, som derefter fordeles til børnene.
»Organisationerne Red Barnet, Røde Kors og Børns Voksenvenner indsamler ønsker fra de børn, de har i deres foreninger. De skriver dem ned, og så hænger vi hjerterne på træet. Alle kan komme forbi og tage et hjerte, købe gaven og aflevere den her hos os,« fortæller Helle Broen, direktør for Panorama Biograferne ved Lillebælt.
Initiativet har eksisteret i en årrække og vokset sig til en fast del af julen i Middelfart.
En tradition for hele familien
Helle Broen oplever, at mange bruger Hjertetræet som en måde at engagere deres egne børn i at hjælpe andre.
»Rigtig mange kommer med deres egne børn, finder et hjerte med et barn på samme alder og taler om, hvorfor man giver. Det er blevet en slags opdragende tradition, og det betyder meget for mange familier,« siger hun.
I år stod der over 300 hjerter på træet – og de forsvandt hurtigt.
»Selvom der var langt over 300 hjerter, gik der ikke engang en uge, før de var væk. Folk er utrolig engagerede. Mange køber også lidt ekstra ud over det, der står på ønsket,« siger hun.
En konkret måde at gøre en forskel
Helle Broen peger på, at netop det konkrete i konceptet – at man selv vælger et barns ønske og køber gaven – gør en stor forskel.
»Folk vil hellere gå ud og købe en gave end at overføre 300 kroner på MobilePay. Det, at man gør det sammen, måske som familie, og vælger noget til et specifikt barn, betyder meget. Jeg tror, det er det, der gør, at det er en enorm succes år efter år.«
En idé, der blev til en tradition
Hjertetræet blev oprindelig startet af Marianne Borson fra Danbolig, som spurgte Panorama, om de ville være base for projektet. Biografens lange åbningstider og store weekendtrafik gjorde stedet oplagt, og i dag er det et tilbagevendende højdepunkt.
Når træet pyntes, gør Panorama ekstra ud af det.
»Vi sørger for gløgg, varm kakao og lidt hygge, når hjerterne kommer op. Mange møder op netop den dag for at være med og finde deres hjerte. For nogle er det blevet en fast juletradition, og vi bliver spurgt allerede i november, hvornår træet kommer op,« fortæller Helle Broen.
Flere har endda gjort hjerterne til en del af deres egen jul – også efter gaven er afleveret.
»Man kan hænge kortet på sit eget juletræ. Nogle bruger det også som mandelgave. Det er små ting, der gør, at traditionen lever videre hjemme hos folk.«
Alle hjerter er allerede væk
I år er alle hjerter plukket, og der hænger nu kun kort med en tak for støtten. Panorama forventer, at traditionen fortsætter mange år frem.
»Det er dejligt at se, hvor stor opbakningen er. Det betyder noget for børnene, og det betyder noget for dem, der giver. Det er en tradition, vi er stolte af at være en del af,« siger Helle Broen.
Sydøstjyllands Politi kunne torsdag morgen fortælle om flere forskellige sager, der spænder fra ulovlig bilkørsel og indbrud til en alvorlig dom for besiddelse af kokain med henblik på salg.
Torsdag klokken 22.28 blev en 17-årig bilist standset på Luthersvej i Fredericia. Ifølge politikommissær Søren Pedersen kørte den unge mand uden ledsager på et tidspunkt, hvor reglerne ikke tillader det.
»En 17-årig bilist blev truffet i at køre en bil uden ledsager. De må køre uden ledsager fra 05.00 til 20.00 – men ikke efter 20.00, og derfor sigtes han nu for kørslen,« siger Søren Pedersen.
I Kolding blev der anmeldt et indbrud i en lejlighed på Olivenvej i Harte. En sten var kastet gennem en rude, hvorefter gerningspersonen havde været inde i boligen. Forurettede arbejder torsdag på at skabe overblik over, hvad der er stjålet.
Derudover oplyser politiet fra morgenens døgnrapport på X, at en 28-årig tyrkisk statsborger er blevet idømt et år og otte måneders fængsel ved Retten i Horsens. Han blev tilbage i november standset på Østjyske Motorvej ved Horsens med cirka 300 gram kokain i bilen med henblik på videreoverdragelse.
Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om udvisning, men retten frifandt for udvisningspåstanden og gav i stedet den dømte en advarsel. Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag den 11. december 2025 samt politiets opslag på X samme morgen.
Før aftenens kamp i Skanderborg ser Anders Kragh et opgør mellem to hold, der matcher hinanden godt – og som ofte rammer en fysisk, intens tone. FHK skal især stoppe bagkædens skud og kontrollere tempoet.
Efter den vigtige sejr over Ringsted handler det for FHK om at finde stabilitet og ramme et taktisk niveau, der kan udfordre Skanderborg AGF på udebane. Højre back Anders Kragh forventer et intenst, fysisk og taktisk krævende opgør – som kampe mellem de to hold ofte er.
»Jeg synes, vi plejer at spille godt mod hinanden. Ingen af holdene stikker fuldstændig af, og der bliver tit vekslet mellem styrker og svagheder. Men jeg er ret sikker på, at der kommer en helvedes masse fysik ind over den her kamp,« siger han.
Der er flere grunde til den forventning. Skanderborg AGF er i denne sæson blevet kendt for en bred og fleksibel rygrad, især i bagkæden, med flere profiler.
»De har en rigtig flot bagkæde. De skyder virkelig stærkt fra hver sin back, og på playmakerpositionen er de gode til at finde hullerne og stærk i duellerne. Og så må man ikke glemme Andreas Søgaard på stregen – han er ekstremt scoringssikker,« forklarer Anders Kragh.
Hertil kommer bredden:
»Når de begynder at skifte ud, så kommer der bare spillere ind, der også kan levere. Der er kommet en energi og udstråling i holdet, som klæder dem. Så det bliver vigtigt for os at prøve at pille det hele lidt ned.«
Det betyder, at FHK skal kontrollere tempoet og ødelægge Skanderborgs rytme, især i de tidlige løb.
»De løber ekstremt hurtigt. Deres første 20 meter er virkelig stærke, så vi skal have stort fokus på vores returløb. Hvis ikke vi får sat det, bliver det en lang dag,« siger han. Forberedelsen har været grundig, men velkendt.
»Der er ikke noget nyt under solen. Vi gør det, vi plejer: ser taktisk video, taler om hvor vi har vores kompetencer, og hvor vi kan ramme dem. Og de gør præcis det samme. Det handler om at sætte vores aftryk tidligt.« Efter sejren over Ringsted er stemningen god – men ikke flyvende.
»Det var godt at få sejren, men det var ikke fordi, vi var oppe at ringe. Ringsted er stærke offensivt, og vores defensiv var ikke på det niveau, den skal være. Frandsen ville sikkert også gerne have haft nogle redninger mere. Men træningen har været god, og vi er klar,« siger han. Han advarer samtidig mod at tro, at én sejr ændrer alt.
»Vi har ikke haft en stime. Så én sejr giver ikke noget boost i sig selv. Det handler mere om, at vores angrebsspil gav gode chancer – og at vi for en gangs skyld fik sat dem ind. Det har manglet nogle gange.« Motivationen fejler dog intet.
»Om vi havde tabt eller vundet senest – de to point i Skanderborg er pissevigtige. Det ændrer ikke noget. Indstillingen skal være den samme uanset hvad.«
De forsvarende verdensmestre fra Frankrig blev for stor en mundfuld for Danmark, som onsdag aften tabte VM-kvartfinalen med 31-26. Allerede fra kampens begyndelse satte franskmændene sig tungt på opgøret, og med tre hurtige scoringer førte de an i en kamp, hvor Danmark aldrig for alvor fik greb om begivenhederne.
Ved pausen var Helle Thomsens tropper nede med 17-12, men et stærkt dansk udlæg efter pausen skabte håb. Danmark fik reduceret til 19-17 og pressede verdensmestrene et kort øjeblik. Længere rakte kræfterne dog ikke, og Frankrig genvandt kontrollen og kørte sejren sikkert hjem.
Kvartfinalen satte dermed punktum for det første slutrunde-eventyr under den nye landstrænerduo, Helle Thomsen og Bojana Popovic. VM bød ellers på flere stærke præstationer, ikke mindst de fem indledende kampe, der alle blev vundet med mere end 12 mål i gennemsnit.
Slutrunden var også præget af et markant fravær af profiler. Skader og graviditeter blandt spillere med over 1.000 landskampe tilsammen tvang Danmark til at tænke nyt, men det gav samtidig plads til fem debutanter: Nanna Hinnerfeldt, Sofie Bardrum, Amalie Milling, Laura Borg og Sarah Paulsen. Alle fik værdifuld erfaring på den største scene.
Danmark viste undervejs stor moralsk styrke – særligt i mellemrundens gruppefinale mod Ungarn, hvor holdet vendte et femmålsunderlag i anden halvleg til en flot sejr. Men mod Frankrig udeblev comebacket.
Håndboldkvinderne samles igen i marts, hvor arbejdet frem mod EM 2026 fortsætter. Her venter to opgør mod Ungarn i EHF EURO Cup – med et dansk hold, der nu er en slutrunde rigere.
Efter Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om at udsætte Fredericia Shoppings ansøgning om ekstra støtte, understreger Pernelle Jensen (V), at udskydelsen først og fremmest skal give plads til en nærmere dialog om, hvad midlerne konkret skal bruges til.
»Det er egentlig ret enkelt. Udvalget vil gerne have en dialog med Shopping om deres ansøgning – hvad er det for nogle aktiviteter, de ønsker at bruge penge på?« siger hun.
Venstre er positivt indstillet over for ansøgningen, men ønsker en tydeligere beskrivelse af de konkrete tiltag, før partiet kan stemme endeligt.
»På Venstres side er vi positive. Vi vil gerne finde en løsning. Men vi har brug for at vide lidt mere om, hvilke ting de forestiller sig at bruge pengene på. Derfor tager vi en runde mere,« siger Pernelle Jensen.
Ønske om klarhed før bevillingen
Hun peger på, at hensigten ikke er at trække processen i langdrag, men at sikre, at beslutningen hviler på et solidt grundlag.
»Når vi har haft en dialog med dem, så ved vi mere om, hvad det er, de søger penge til. Så det handler om klarhed – ikke om modstand.«
Midtbyen er en fælles politisk prioritet
For Venstre er en levende, aktiv midtby en central politisk målsætning. Derfor er partiet grundlæggende positivt over for Fredericia Shoppings ansøgning.
»Vi vil selvfølgelig gerne holde liv i midtbyen og sikre aktiviteter, der gør, at folk kommer ind i byen. Det er noget, vi har talt meget om i valgkampen – hvordan vi sikrer, at vi har butikker og et aktivt handelsmiljø. Her spiller Shopping en stor rolle,« siger Pernelle Jensen.
Samtidig anerkender hun de udfordringer, som detailhandlen står i.
»Vi kan godt se formålet. Der har været faldende omsætning i nogle butikker, og der har været meget debat om midtbyens udvikling. Vi vil gerne hjælpe, men vi er nødt til at vide lidt mere om, hvad der ligger i ansøgningen.«
Sagen skal behandles igen i det nye år
Økonomi- og Erhvervsudvalget forventes at tage sagen op igen på årets første møde i 2026, når dialogen med Fredericia Shopping er gennemført.
»Vi ser frem til at få mere viden og få en afklaring. Vi er helt åbne for at understøtte aktiviteter, der kan løfte midtbyen,« siger Pernelle Jensen.
Efter Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om at udsætte Fredericia Shoppings ansøgning om øget støtte, gør Cecilie Roed Schultz (Ø) det klart, at hun ikke var parat til at stemme for forslaget i sin nuværende form.
»Jeg sagde i mødet, at jeg ikke var klar til at stemme for. Jeg vil helt overordnet hellere bruge bufferpuljens midler på velfærdsområderne, hvis de skrider i budgettet,« siger hun.
Udsættelsen skal give tid til en uddybende dialog med Fredericia Shopping – og for Cecilie Roed Schultz handler dialogen om at få en langt mere konkret ansøgning på bordet.
Vil se konkrete eksempler fra andre byer
For at kunne støtte en ekstra bevilling ønsker hun, at Fredericia Shopping tydeligt redegør for, hvilke indsatser pengene skal bruges til – og at der hentes inspiration fra andre byer, hvor man har haft succes med at vende udviklingen i detailhandlen.
»Hvis jeg skal se positivt på en ansøgning, så kræver det, at de kigger på andre kommuner. Hvad har man lykkedes med i handelsbyer, der faktisk har vendt en negativ udvikling? De skal søge til en konkret indsats – ikke bare til at fylde et sort hul,« siger hun.
Hun efterlyser en ansøgning, der viser, hvilke greb der virker, og hvilken forskel en kommunal investering kan skabe.
»Jeg har brug for noget, hvor de kan sige: Det her virker. Det her gør en forskel. Det her giver mening at bruge penge på. Og så må beløbet afhænge af indsatsen – det kan være mindre end 500.000, eller det kan være mere.«
Byliv er afgørende – men midlerne skal bruges rigtigt
Selv om hun efterlyser et langt mere målrettet oplæg fra Fredericia Shopping, understreger Cecilie Roed Schultz, at en levende bymidte er afgørende for Fredericia.
»Det er fuldstændig afgørende for vores by, at vi har et fungerende byliv. Men derfor er det også vigtigt, at de ikke bare søger penge til at dække et underskud,« siger hun.
Hun påpeger desuden, at Shopping allerede har modtaget ekstra midler fra kommunen de seneste år.
»De har fået en halv million ekstra i år og en halv million ekstra næste år. Det skal de også huske. Hvis jeg skal pege flere penge deres vej, så skal det være til en indsats, der gør en reel forskel.«
Sagen behandles igen på udvalgets første møde i 2026.
Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om at udsætte Fredericia Shoppings ansøgning om ekstra støtte skyldes blandt andet et ønske om at få et mere solidt beslutningsgrundlag. Det siger Susanne Eilersen (DF), som sidder i udvalget.
»Vi synes, at der mangler lidt mere end blot begrundelsen om vigende medlemstal. Når vi skal tage stilling til en udvidet støtte, vil vi gerne have et bredere billede af situationen,« siger hun.
Udvalget besluttede tirsdag at sende sagen til hjørne for at give tid til en uddybende dialog med Fredericia Shopping frem mod det første møde i det nye år.
Susanne Eilersen efterlyser især viden om, hvordan andre kommuner understøtter deres handelsliv.
»Jeg har specifikt bedt om, at vi får belyst, hvad andre kommuner gør for at understøtte detailhandlen. Alle er presset – det ved vi – men er det kun økonomisk støtte, der bruges? Eller er der andre tiltag, vi kan lære af? Det vil jeg gerne have med, før vi træffer en beslutning,« siger hun.
Dansk Folkeparti ønsker at imødekomme ansøgningen. Selv om sagen er udskudt, gør Susanne Eilersen det klart, at hendes parti er positivt indstillet. »Dansk Folkeparti ønsker at imødekomme deres indstilling. Det gør vi,« siger hun.
Udsættelsen handler efter hendes vurdering ikke om tvivl om behovet, men om at sikre, at hele udvalget er klædt ordentligt på.
”Ikke alle har haft samme information”
Ifølge Susanne Eilersen kan udsættelsen også ses som et ønske om at sikre et fælles informationsgrundlag blandt politikerne.
»Jeg er ikke helt sikker på, at alle har været med på hele den rejse, Fredericia Shopping har været igennem. Det er forskelligt, hvor man sidder i kommunen, og hvilke sager man arbejder med. I mit udvalg har vi haft sagen tæt på, men det er ikke sikkert, at alle udvalg har haft samme indblik,« siger hun.
Derfor mener hun, at det er fornuftigt at lade sagen gå en runde mere. »Så er alle i Økonomi- og Erhvervsudvalget klædt ordentligt på til at træffe beslutningen.«
Sagen behandles næste gang på udvalgets første møde i 2026.
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.
I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december. I dag besøger vi Esmeralda, hvor indehaver Gitte Hein og medarbejder Isabella Christensen byder indenfor i et univers af mode, julehygge og årets sikre gavefavoritter.
Nu åbnes låge 10.
Hos Esmeralda har året været præget af både aktivitet og en god strøm af kunder. Der har været travlt, som der plejer, og særligt sommersæsonen trak mange forbi butikken. »Det har været et rigtig fint år. Travlt, som der plejer og stemningen har været i top,« fortæller Gitte Hein.
Og nu er december landet. For Esmeralda betyder det både flere ekspeditioner, flere gaveindpakninger og flere kunder, der kommer ind for at finde noget særligt. »Det er en hyggelig måned, og en dejlig måned, hvor vi sælger mange julegaver. En travl måned, hvor vi også klæder mange piger på,« siger hun.
Midt i interviewet lægger en kunde vejen forbi og siger smilende: “Jeg kommer helt fra Fredericia og handler her.” En lille bemærkning, der siger meget om butikkens plads i byen og oplandet, og som får Gitte til at smile.
Pyntet op – sammen
Esmeralda er pyntet til jul, og det er ikke noget én person står for. Her bliver det gjort i fællesskab. »Det er sådan en hyggelig aktivitet, vi alle sammen bidrager til. Vi hjælpes ad,« siger Gitte.
Der hænger diskret julepynt rundt omkring i butikken, og det er tydeligt, at kunderne lægger mærke til det. »Ja, de kommenterer da på det. Vi kan godt lide, når det ser pænt ud, og det kan vores kunder også.«
Stemningen er vigtig i december, og pynt, orden og mode hænger her sammen i et helhedsbillede, der får rummet til at virke varmt og indbydende.
Annonce
Årets julegavehit: Neo Noir cardigans – og en ny farve
Når snakken falder på julegaverne, er Isabella hurtigt klar. Hun går hen til stativet og løfter en af årets mest populære cardigans frem. »Neo Noir cardiganerne er en sikker vinder.«
Neo Noir cardiganerne er blandt julens mest efterspurgte varer – Isabella viser hvorfor. Foto: Middelfart AVISEN
To af farverne har allerede været store sælgere, men i år er der kommet en ny model til – en lyseblå variant med sølvknapper, som skiller sig ud blandt de mere velkendte udgaver. »Det er helt klart den lyseblå, der er nyheden. De andre kender folk, men den her er noget andet,« siger hun. Cardigansene sælges i december også i et to for 500 kroners tilbud. Normalprisen for én er 295 kroner.
Men cardiganen er ikke det eneste gavehit. Isabella finder også Rosemunde-toppen frem, en klassiker i butikken og en fast del af mange kunders garderobe. »Vi har også et tilbud på dem: to for 500 kroner. Det er en, mange vælger som gave,« fortæller hun.
Isabella viser de populære Rosemunde-toppe, som mange vælger som julegave. Foto: Middelfart AVISEN
Hvor cardiganen er det bløde og varme valg, er Rosemunde-toppen det feminine og anvendelige. Mange kombinerer de to produkter, og begge rammer en bred målgruppe – unge som voksne – hvilket gør dem til oplagte julegaver, forklarer Isabella videre.
En butik, hvor december falder naturligt ind
Efter gaveidéerne står én ting klart: I Esmeralda handler december om mere end handel. Det er en måned, hvor kunderne kommer forbi efter noget konkret, men ofte går herfra med mere end det, de kom efter. Her mærker man både traditionerne, fællesskabet i butikken og den opmærksomhed, som både Gitte og Isabella møder hver enkelt kunde med. Gaverne pakkes ind dagen lang, cardigans og toppe bliver løftet ned fra stativerne igen og igen, og en kommentar fra en kunde om, at han kører helt fra Fredericia for at handle her, siger måske mest af alt, hvorfor butikken har sin særlige plads i gågaden. December ligger naturligt her – i tøjet, i pynten og i den måde butikken åbner sig for byen på. I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender.En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.
Onsdagens møde med Skanderborg AGF bliver alt andet end en stille aften, vurderer FHK’s Martin Bisgaard. Holdet kommer med fornyet selvtillid efter Ringsted-sejren, men ved, at fejl bliver hårdt straffet.
FHK går ind til onsdagens udekamp mod Skanderborg AGF med en vigtig hjemmesejr over Ringsted i bagagen – en tiltrængt påmindelse om, at holdet stadig har kvaliteter, selv i en sæson der på alle måder har været vanskelig. Venstre fløj Martin Bisgaard, der samtidig er en del af landsholdsbruttotruppen, forventer et intenst opgør mellem to hold, der kender hinandens tempo, fysik og spillestil til hudløshed.
»Jeg tænker, det bliver en rigtig herrekamp. Masser af fart, masser af infight. Vi plejer at være to hold, der får hinanden op i tempo – og der bliver gået til den,« siger han.
Skanderborg AGF er et hold, der trives i det aggressive. De søger at bryde rytmer, spille højt i banen og presse modstanderen ud af komfortzonen. Det kræver både skarphed og disciplin fra FHK’s side.
»Langt hen ad vejen ligner vi hinanden i måden at angribe spillet på. De vil gerne bryde rytmer og stå aggressivt. Derfor har vi set video på dem både offensivt og defensivt, og talt om, hvad der tidligere har virket, og hvad vi kan forestille os vil virke nu,« siger Bisgaard.
Han peger på, at FHK skal angribe kampen på flere måder – også i selve kursen på banen:
»Det kan være, vi skal spille mere fra venstre mod højre, eller angribe den ene eller den anden side. Det er en del af den taktiske forberedelse. Men vigtigst er, at vi passer på bolden. De vil rigtig gerne løbe på vores fejl.«
For FHK bliver de enkle ting afgørende: Ro mellem felterne, færre boldtab – og klinisk afslutningsevne.
»Vi skal være gode imellem felterne. Vi skal passe på bolden, og så skal vi putte den i kassen, når vi får chancerne. Det er nødvendigt mod et godt hold som Skanderborg,« siger han.
Trods sæsonens udfordringer mærker Bisgaard en mere balanceret helhed i holdets udtryk efter sejren over Ringsted.
»Jeg synes, vi har fundet en bedre balance. I forhold til kampen mod Ringsted har vi flere tangenter at spille på. Det giver en god fornemmelse frem mod kampen. Men det hele afhænger af, om vi rammer dagen – alle sammen.«
Selv uden hjemmebanen i ryggen beskriver Bisgaard stemningen i truppen som konstruktiv og fremadskuende.
»Vi havde en dejlig opbakning sidst, og nu handler det om at bygge videre og få noget momentum med ind mod jul. Så må vi se, hvad vi kan gøre i foråret.«
Onsdagens kamp bliver endnu en test for FHK – ikke kun på resultattavlen, men i måden holdet hænger sammen, står imod pres og udnytter de åbninger, der opstår. Og hvis Martin Bisgaard får ret, bliver det fysisk, intenst og uden meget tid til at trække vejret.
Dagen efter Social- og Boligministeriet offentliggjorde de nye parallelsamfundslister for 2025, mødes vi på STATIONEN – AVISENs redaktion. Kaffen er allerede hældt op, og det er som om rummet i sig selv ved, hvad der skal ske. De to herrer, Finn Muus og Jens Christian Lybecker, sætter sig uden større ceremoniel indramning. De er vant til at tale om det her. Ikke fordi det er let, men fordi det er blevet deres livsopgave. De er dog forberedt med de nyeste tal.
Finn Muus repræsenterer Boligkontoret Fredericia. Jens Christian Lybecker repræsenterer boli.nu. Tilsammen administrerer de størstedelen af de almene boliger i byen – tusindvis af hjem, tusindvis af liv, og tusindvis af historier, der både har rødder i fortiden og forgreninger ind i fremtiden. De er vant til at tale om mursten, men de er måske endnu mere vant til at tale om mennesker.
Og i år kan de tale om noget, som sjældent har været muligt: Fredericia er for første gang i lang tid helt ude af de mest belastede kategorier på ministeriets lister. Korskærparken og Sønderparken er ikke længere udsatte boligområder – men forebyggelsesområder. Et ord, der i sin anonymitet næsten skjuler den politiske betydning: Et område, der kræver opmærksomhed, men ikke længere indgår i det nationale alarmberedskab.
Der er smil og god stemning i Sønderparken, da Jens Christian Lybecker og Finn Muus fortæller og viser, de mange tiltag. Foto: AVISEN
På papiret er det et skridt ned ad stigen. For dem, der har arbejdet med udviklingen, er det en markør på, at næsten to årtiers arbejde har båret frugt. Muus siger det, som om ordene har ligget i ham længe: «Det her begyndte længe før ghetto-listen blev hvermandseje.» Lybecker nikker stille. For dem er det ikke afslutningen på noget som helst – men et sted i et forløb, man først kan forstå fuldt ud, når man har set hele bevægelsen.
Når de taler om fortiden, er det ikke med bitterhed, men med en klar bevidsthed om, hvor langt man er nået. Muus beskriver de tidlige år uden omsvøb: «Der var enorme problemer.» Bilafbrændinger, væltede campingvogne, utryghed som en konstant baggrundsstøj. Det var ikke kun statistikkerne, der viste noget var galt; det var synligt i gaderne.
I 2004 forsøgte staten for første gang at kategorisere boligområder med særlige udfordringer. I årene efter blev kategorierne skærpet, og i 2010 blev listerne så politisk markante, at ingen kunne ignorere dem. «De blev mere præcise og mere politisk ladede,» siger Muus. Og med listerne fulgte krav, deadlines og forventninger – men også et nyt blik på, hvordan man i det hele taget arbejder med boligpolitik i Danmark.
For boligorganisationerne i Fredericia betød det, at improvisationernes tid var forbi. Man kunne ikke længere reagere på enkeltstående hændelser. Man måtte skabe en strategi, der kunne holde i 10 eller 20 år. En strategi, der kunne ændre strukturer, ikke kun adfærd.
Det trebenede princip – og hvorfor det virkede
Resultatet blev det, de kalder det trebenede princip. Et billede, der næsten er for beskedent til at rumme den transformation, det førte med sig. Men essensen er tydelig: Fysiske forbedringer, sociale indsatser og fællesskabsstruktur skulle tænkes i sammenhæng. Lybecker formulerer det klart: «Vi skal løfte boligerne, vi skal løse de sociale udfordringer, og vi skal bygge huse, hvor fællesskabet kan bo.»
Det lyder enkelt, næsten banalt, men i praksis krævede det en omstrukturering af, hvordan boligorganisationerne arbejdede. Forbedrede facader betød ikke noget uden tryghed i gårdrummene. Tryghed betød ikke noget uden relationer. Relationer betød ikke noget uden mødesteder. Mødesteder betød ikke noget uden mennesker, der ville bruge dem.
Det hele hang sammen, og derfor skulle det hele forandres.
Renoveringerne som politisk greb
I Korskærparken og Sønderparken blev moderniseringen synlig i beton, glas og grønne områder. Det var ikke renoveringer udført for renoveringernes skyld. De var et politisk greb. En måde at sige til beboerne: Vi giver jer ikke op. En måde at sige til resten af Danmark: Vi forandrer dette område indefra.
Muus fortæller, hvordan nye typer beboere begyndte at flytte ind: «Der kom mange, der solgte deres parcelhuse og flyttede ind.» De tilgængelige lejligheder gjorde det muligt for ældre at blive i området, og nye beboere bragte nye sociale mønstre med sig. Det var ikke en udskiftning – det var en udvidelse.
De nye fælleshuse blev et andet vendepunkt. De skulle først fungere som midlertidige byggepladshuse, men blev hurtigt til permanente samlingspunkter. «Huse, hvor beboerne kunne komme, og hvor vores medarbejdere kunne være tæt på hverdagen,» som Lybecker siger. De blev baser for lektiecaféer, fællesspisninger, jobforløb og alt det, der binder et hverdagsfællesskab sammen.
Fremskudt beskæftigelse – det forandrede alt
Men ingen fysisk renovering kan løse sociale problemer alene. Det er relationer, der flytter mennesker. Og på netop det område gjorde Fredericia noget, der senere er blevet fremhævet nationalt som et forbillede: fremskudt beskæftigelse. «Selvom der ikke er langt til jobcenteret, så er der for langt til jobcenteret for nogle,» siger Muus. Sætningen er både humoristisk og rammende. For afstand er ikke et geografisk mål, men et psykologisk.
Jobcentermedarbejdere rykkede fysisk ud i boligområderne. De begyndte at arbejde side om side med boligsociale medarbejdere og varmemestre. De lærte navnene. De lærte historierne. De lærte, hvem der havde brug for hvad.
Lybecker formulerer det mere kontant: «Vi fik aktiveret borgere, som ellers aldrig ville have søgt arbejde.» Det gjorde en forskel, som senere kunne måles: Andelen uden for arbejdsmarkedet faldt fra over 40 procent til omkring 28. Boligselskabernes Landsforening dokumenterede, at områder med sådan en indsats klarede sig ti procent bedre end områder uden.
Det var ikke en reform fra Christiansborg. Det var en lokal beslutning. En strukturel forandring skabt af mennesker, der havde mandat, mod og viden til at gøre det.
Risikoen i succesen
Men succesen rummer også en trussel. For når tingene bliver bedre, bliver det sværere at argumentere for fortsatte investeringer. Hvis et område ikke længere er udsat, hvorfor skal man så bruge penge på det?
Muus siger det med en alvor, der går lige gennem rummet: «Jeg frygter, at man vil spare dér, hvor tingene virker. Det tager lang tid at bygge op, men det kan gå hurtigt at rive ned.» Lybecker supplerer: «Vi skal være ærlige. Hvis noget virker, skal der mere af det. Hvis noget ikke virker, skal det væk.»
Det kræver politisk mod. Og politisk forståelse. Men mest af alt kræver det, at man tør se sociale indsatser som investeringer, ikke udgifter.
Annonce
Den stille revolution i fortællingen om beboerne
Det er ikke kun strukturerne, der er ændret. Det er også fortællingen. Ikke den, der skrives i rapporter, men den, der eksisterer mellem mennesker, mellem linjerne, i blikkene på gaden.
«Vi vil se beboerne som en ressource,» siger Lybecker. «De har mange kræfter, selv hvis de ikke har en traditionel tilknytning til arbejdsmarkedet.»
Det er et perspektivskifte, der ligger som en politisk subtekst gennem hele interviewet. Hvis man konsekvent fremstiller beboere som en byrde, får man politik, der handler om at reducere byrder. Hvis man fremstiller dem som ressourcer, får man politik, der handler om at forløse potentiale.
Sommerfesten i Sønderparken er blevet et symbol på det. Drevet af frivillige. Organiseret af beboere. Et lokalt projekt, der i praksis udtrykker en større sandhed: at fællesskabet ikke er en konsekvens af en indsats – det er en drivkraft i sig selv.
Næste kapitel: Sundheden flyttes ud i boligområderne
Det næste store spor handler om sundhed. Et område, hvor afstanden mellem formelle tilbud og menneskers faktiske liv ofte er endnu større end på beskæftigelsesområdet.
«Det kan være lige så svært at gå ned på sundhedshuset som at gå på jobcenteret,» siger Muus. Det handler om skam, om nederlag, om misforståelser – og nogle gange om frygten for et blik eller en sætning, man ikke orker at høre.
Derfor arbejder de to boligorganisationer nu med borgernær sundhed. Et projekt, der skal bringe sundhed tættere på dem, der har sværest ved at opsøge den. Fælleshusene bliver omdrejningspunkter. Varmemestre får en ny rolle som dem, der spotter tegnene først. Og en ny projektleder skal hjælpe med at forme en indsats, der kan aflaste en sundhedssektor, der i 2035 forventes at mangle hundreder af medarbejdere alene i Fredericia.
Det er ikke en erstatning for det eksisterende system. Det er en forbedring. En forankring. En måde at sige: Vi ved godt, hvor barriererne er, og vi vælger at flytte os hen over dem – for beboernes skyld.
Fredericia står i dag et sted, hvor listerne ikke længere dikterer dagsordenen. Det er en sjælden position i dansk boligpolitik. Det gør det muligt at spørge: Hvis listerne ikke længere skal motivere handling – hvad skal så?
For lister kan man komme af. Man kan også komme på dem igen.
Muus og Lybecker ligner ikke mennesker, der tror på den slags pendulbevægelser som noget naturgivent. For dem er det ikke statistikkerne, der afgør udviklingen. Det er mennesker, strukturer, beslutninger og kontinuitet.
At Fredericia er ude af listerne, er ikke målet. Det er et tegn. Et tegn på, at når boligpolitik for alvor bliver til lokal udviklingspolitik, kan noget ændres, som ellers beskrives som næsten uforanderligt.
