Som mangeårig ægte socialist ved jeg, at det altid har været og stadig er socialistisk politik, at den kollektive trafik skal komme alle til gode, hvad enten man bor i tæt eller tyndt befolkede områder.
Jeg går derfor ud fra, at Enhedslisten Fredericia også har den opfattelse. Det kan derfor undre mig, at Cecilie Roed Schultz kæmper for at fremme et forslag, der går i den modsatte retning.
Der er selvfølgelig flere stemmer at hente til det kommende kommunalvalg ved at fremme forholdene for beboere i tæt befolkede områder, men det er en egoistisk tankegang frem for en socialistisk. Det er generelt trættende at se, hvor mange politikere, der stiller forslag ud fra, hvad der kan give flest personlige stemmer frem for, at vælgerne får mulighed for at stemme på politikere ud fra deres ideologiske ståsted.
Forskellen mellem partierne er efterhånden forsvundet, så det kan være lige meget, hvem vi stemmer på. Det burde være for politikere, som det er for embedsmænd: De skal være der for indbyggernes skyld og ikke kun for egen popularitet.
Det er – også for politikere – vigtigt at holde fast i sine idealer, også selvom det kommer til at koste personligt. På den måde kan man se sig selv i øjnene. Popularitet kan være dejligt, men selvrespekt er vigtigere.
Problemet vedrørende kollektiv trafik er, at der generelt kører for få busser. Det er jo ikke nok, at det er gratis at komme fra landdistrikterne ind til byen, hvis det ikke kan lade sig gøre at komme hjem igen om aftenen. For mange bliver ”tvunget” til at øge privatbilismen til og fra bymidten.
Generelt en opfordring til politikere fra alle partier. Fortæl os, hvor I står ideologisk, så vi får lyst til at bruge vores stemmeret. Undlad at køre på enkeltsager, hvor alle andre mener det samme op til valget.
BUSINESS. StayCool Cryo i Fredericia og Vejle har meldt ud til deres kunder, at dørene lukker den 1. oktober. Beskeden blev givet med både glæde og vemod, for bag beslutningen ligger en historie om et projekt, der begyndte som en leg og slutter som et kapitel, ejerne selv har valgt at runde af, mens glæden stadig følger med.
For Diana List Nielsen, der sammen med Annette Dal har stået bag StayCool, er lukningen ikke udtryk for tilbageslag eller nedtur. Hun beskriver det mere som en naturlig afslutning på en rejse, der altid var tænkt som midlertidig.
»Vi startede det som et sjovt projekt og aftalte, at så længe det var sjovt, ville vi blive ved, og når det ikke var det længere, så ville vi stoppe. Det er der, vi er nu. Vi har begge haft det ved siden af andet arbejde, så det har hele tiden været et fritidsprojekt. Da der kom nogen og ville købe maskinerne, valgte vi at sælge,« fortæller hun.
Beslutningen om at lukke Fredericia og Vejle betyder dog ikke, at konceptet forsvinder. Tværtimod får det nyt liv i en større sammenhæng, når fitnesskæden Ground overtager maskinerne og åbner et nyt center i Fredericia den 13. december. Her bliver cryobehandlingerne en del af et større univers af træning og sundhed. Diana List Nielsen lægger ikke skjul på, at det kan være en fordel for kunderne.
»StayCool bliver jo overtaget af Ground Fitness, som er en stor kæde. De vil gerne køre det videre, som det er, og de synes, det er et fedt projekt. De har helt andre muligheder, fordi de kan koble det sammen med deres fitness og lave rabatter og den slags. Derfor kan de nok få det endnu større.«
Kunderne fik meldingen i god tid, og ifølge Diana har det været afgørende for, at stemningen har været overvejende positiv.
»Kunderne har selvfølgelig været lidt ærgerlige, men fordi vi meldte det ud i god tid, har de haft mulighed for at bruge deres klip, og derfor har de taget det rigtig pænt. Maskinerne står jo i de samme byer, så de kan fortsætte et andet sted, og derfor har der ikke været de store reaktioner,« fortæller hun.
De praktiske detaljer har fyldt en del i kommunikationen. StayCool har understreget, at klip skal bruges inden lukningen, og for at gøre det så enkelt som muligt for kunderne har de lavet et særligt tilbud.
»Kunderne har jo betalt for deres klip, så dem skal de helst have brugt, så de ikke går tabt. Hvis man ikke har flere tilbage, giver det jo ikke mening at købe 10 nye, som man ikke kan nå at bruge. Derfor har vi lavet et tilbud, hvor man bare kan købe ét klip ad gangen og blive ved med at bruge cryo helt indtil vi lukker.«
Når Diana kigger tilbage på årene med StayCool, er det ikke forretningstallene, der fylder mest. Det er oplevelsen af at skabe noget, der gav mennesker et øjebliks anderledes hverdag.
»Det sjove har været at starte det op og få noget til at køre. Og så har det været en oplevelse at møde kunderne, der får en ekstrem oplevelse og lige har en kort snak med os. På den måde har vi haft rigtig mange gode stunder, og kunderne går altid glade derfra. Det har været helt fantastisk,« siger hun med et smil i stemmen.
Selv om ejerne sjældent selv stod i klinikken, peger hun på, at mødet med kunderne altid var en del af drivkraften. At de nu overlader stafetten til Ground Fitness, ser hun derfor ikke som et tab, men som en videreførelse.
»Jeg tror ikke, det bliver nogen stor forskel for kunderne. Vi har jo sjældent selv stået der, for det har vores ansatte taget sig af. Nu er det bare nogle andre, der står der, hvor de skal have behandlingerne, så det bliver i princippet det samme,« slutter hun.
KRIMI. To unge mænd fra Kolding kan se frem til en bøde, efter at de tirsdag aften kom i slagsmål på en tankstation i byen. Episoden fandt sted ved Circle K på Vejlevej, hvor politiet blev tilkaldt på grund af uro.
Politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at det begyndte som en højlydt diskussion mellem en gruppe unge, men at det hurtigt eskalerede.
»Vi fik en anmeldelse om unge mennesker, der stod og diskuterede højlydt og indledte et slagsmål. Da vi kom frem, var der to personer, som havde været i slagsmål med hinanden. Det medførte en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at forstyrre den offentlige tryghed og sikkerhed,« siger hun.
De to mænd, begge 20 år og bosat i Kolding, er nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Slagsmålet udviklede sig ikke til noget mere alvorligt, men ifølge politiet er sager som denne altså med til at skabe utryghed, når de udspiller sig på offentlige steder som en tankstation.
»Det er de to 20-årige mænd fra Kolding, som er sigtet,« slutter Susanne Hviid.
Udover dette gennemførte politiet i Kolding i går en færdselsindsats omkring skolerne, som resulterede i 33 sigtelser.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi var i går massivt til stede i Kolding, hvor en målrettet færdselsindsats i morgentrafikken omkring byens skoler, her kort efter skolestart, førte til i alt 33 sigtelser.
Politikommissær Susanne Hviid fortæller, at indsatsen fandt sted fra tidlig morgen og frem til middag.
»I går formiddags fra klokken 6 til 14 havde vi en færdselsindsats i Kolding. Det handlede først og fremmest om at være synlige i forbindelse med skolestart og morgentrafikken. Det resulterede i 33 sigtelser, blandt andet for narkokørsel, manglende cykelhjelm på elløbehjul samt manglende brug af sele og brug af mobiltelefon under kørslen,« siger hun.
Politiet placerede sig strategisk ved flere skoler for at skabe synlighed i trafikken og for at kontrollere både bilister og lette trafikanter.
»Vi har været ved tre udvalgte skoler, nemlig Brandkjærskolen, Kolding Realskole og Aalykkeskolen, og derudover har vi også været omkring Hansenberg,« fortæller Susanne Hviid.
Hun understreger, at indsatsen både har handlet om tilfældige kontroller og mere målrettede standsninger.
»Det er en kombination af begge dele, men færdselsindsatsen handler om, at vi gerne vil være synlige omkring skolestart,« siger hun.
Resultatet blev altså en bred vifte af sigtelser – fra narkokørsel til brug af mobil bag rattet, samt flere sager om manglende sele. Også unge på elløbehjul uden cykelhjelm blev noteret.
Indsatsen var en del af politiets faste planlægning, hvor man flere gange om året laver denne type synlige kontroller i trafikken.
»Vi har flere færdselsindsatser henover året,« bekræfter Susanne Hviid.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at lignende indsatser vil blive gennemført løbende.
KRIMI. En 11-årig pige fra Fredericia blev tirsdag eftermiddag påkørt, da hun kom cyklende omkring et fodgængerfelt i Sjællandsgade. Ulykken skete klokken 14.18, og bilisten fortsatte sin kørsel uden at standse.
Politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at efterforskningen nu er i gang, og at politiet søger hjælp fra offentligheden.
»En personbil kom kørende ad Sjællandsgade og påkører en cykel, som er ved at passere ved et fodgængerfelt. Føreren af personbilen fortsatte sin kørsel uden at standse og give sig til kende. Vi har altså et færdselsuheld med en ukendt part, som vi meget gerne vil have fat på. Hvis vi har nogle vidner, der har set noget, må de meget gerne kontakte lokalpolitiet i Fredericia,« siger hun.
Pigen blev efter påkørslen bragt til sygehuset til kontrol, men hun kom ikke alvorligt til skade, fortæller politikommisæren.
Imens bygger efterforskningen foreløbigt på få oplysninger. Der er afhørt et enkelt vidne, men overvågning i området har ikke givet resultater.
»Det, vi kan sige, er, at det formentlig er en Peugeot med skader på fronten, som vi søger efter. Hvis der er nogen, der har noget at sige om det, så vil vi gerne høre fra dem,« siger Susanne Hviid.
Politiet retter derfor en bred appel til både personer, der kan have set ulykken, og borgere, som i dagene efter har lagt mærke til en Peugeot med nye skader på fronten. Alle oplysninger kan ifølge politiet hjælpe med at føre sagen videre.
Sydøstjyllands Politi opfordrer alle, der ved noget, til at kontakte lokalpolitiet i Fredericia.
KRIMI. En anmeldelse om spirituskørsel udviklede sig tirsdag aften til en politiforretning på motorvejen, der endte med både en høj promille og en beslaglagt bil.
Politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at hændelsen begyndte klokken 20.54, da politiet fik en melding om et polsk indregistreret køretøj på Taulovmotorvejen ved Fredericia.
»Vi efterstætter et polsk registreret køretøj videre på Østjyske Motorvej og får det bragt til standsning ved Vejle. Da vi henvender os til føreren, har han en promille på over to, og når den er så høj, beslaglægger vi køretøjet efter procedure. Vi har taget hans køretøj, og han sidder her lige nu, men han skal ikke fremstilles, han sidder til høring,« siger hun.
Føreren er en 25-årig mand fra Polen. Han blev anholdt på stedet, og en blodprøve skal nu fastslå den præcise promille.
»Det er en blodprøve, der skal afgøre, hvor høj promillen egentlig er, men den indledende test gav et udslag på over to,« forklarer Susanne Hviid.
En promille på over to er der, hvor politiet beslaglægger køretøjet. I den situation bliver bilen taget fra føreren, og sagen sendes videre til behandling.
Den 25-årige blev herefter taget med til afhøring.
POLITIK. Når Social- og Sundhedsskolen i Fredericia gør status over sine grundforløbselever, står et paradoks tydeligt frem. På den ene side melder kommunen igen og igen ud, at der mangler hænder i ældreplejen. På den anden side sidder elever på skolens gange uden kontrakt og uden sikkerhed for, at de kan starte deres uddannelse i samarbejde med den kommune, de fleste af dem bor i.
Ud af 24 elever på grundforløb 2 i Fredericia er det blot tre, der har fået en ansættelse. Tallene har vakt opsigt, for hvordan hænger det sammen, når prognoserne viser, at Fredericia i de kommende år får brug for næsten 30 procent flere medarbejdere i plejesektoren end i dag.
Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti, tøver ikke med at kalde tallene påfaldende.
»Det er noget, jeg tidligere har spurgt ind til ved forvaltningen, og det vil jeg gøre igen. For hvis Social- og Sundhedsskolens elever har en oplevelse af, at der ikke er pladser nok, og de samtidig bliver afvist ude i plejen, så kan det da godt undre, hvad det skyldes. Det må vi have undersøgt,« siger hun.
Hun understreger, at hun løbende får orienteringer om stillinger, der bliver slået op og besat, men at det ikke nødvendigvis matcher de unge under uddannelse. Alligevel mener hun, at tallene kalder på en forklaring.
»Hvis man som arbejdsgiver står og mangler stillinger, og der samtidig er elever på sosu-skolen, som gerne vil ud, men ikke synes, de bliver tilbudt noget, så må vi have klarlagt hvorfor. Det er da påfaldende,« siger hun.
Risiko for at miste de unge
Spørgsmålet er ikke kun et talspil. For konsekvenserne kan række langt ud over skolens mure. Hvis de unge oplever, at de ikke kan få en plads i Fredericia, kan de med rette se sig om efter muligheder i andre kommuner.
»Jeg tror da, at de søger andre steder hen. Det er meget naturligt. Jeg vil da helst beholde dem i Fredericia, men hvis pladserne ikke er her, så søger man selvfølgelig ud. Det ville jeg selv gøre, hvis jeg ikke kunne få lov at arbejde med det, jeg er uddannet til. Derfor skal vi da også gøre alt, hvad vi kan for at holde på dem,« siger Kirsten Hassing Nielsen.
Hun vil dog ikke pege på økonomien som den oplagte forklaring. »Det tør jeg ikke udtale mig om, for det skal jeg have flere oplysninger om,« siger hun.
I stedet peger hun på kapacitet og rammer. Det kræver ressourcer at have praktikanter, men det fritager ikke kommunen for ansvar.
»Det kræver jo noget at have praktikanter ind, men det skal man kunne som arbejdsgiver. Jeg er selv arbejdsgiver, og jeg ved, hvor vigtigt det er at kunne tage en praktikant ind. Selvfølgelig kræver det en indsats og et overskud, men det skal man kunne. Og kan vi det ikke, så må vi ind og se på, hvorfor. Er det tiden, der mangler, eller de fornødne rammer. For jeg synes, det er drønærgerligt, hvis vi ikke kan tilbyde de unge en plads,« siger hun.
En fælles opgave
For næstformanden handler spørgsmålet i sidste ende om ansvar. Hun lægger vægt på, at kommunen skal være ekstra vågen på netop de områder, hvor presset er størst.
»Grundlæggende ser vi meget gerne, at der er så mange elever som muligt i kommunen, og det gælder selvfølgelig også på ældreområdet. Når vi ved, at der er mangel på ressourcer, så skal vi være ekstra opmærksomme på at tage elever ind. Det skal vi ikke kun gøre, fordi der er mangel, men fordi vi skylder de unge at give dem mulighed for at komme ind og få erfaring. Det er jo dem, vi skal satse på i fremtiden. Når de er færdiguddannet, skal de kunne gå ud og få et job,« siger hun.
Hun åbner samtidig for, at kommunen må styrke dialogen med både skole og forvaltning, så der bliver skabt bedre løsninger.
»Jeg vil gerne være med til at facilitere samtaler og dialog. Hvis der er barrierer, må vi åbne dørene,« slutter hun.
Tallene fra Fredericia står imens ikke alene. På tværs af sosu-skolens afdelinger i Fredericia, Vejle og Horsens oplever næsten halvdelen af grundforløbseleverne at starte uden kontrakt. Direktør Jacob Bro har tidligere advaret om, at det svækker både motivation og chancen for at gennemføre uddannelsen.
SPORT. Han er kun 15 år, men når Frederik Guldborg-Mondrup fra Middelfart træder op til det buede bord, er det med en modenhed og et fokus, som rækker langt ud over alderen. Sammen med makkeren Saxe Paarup-Clausen blev han i august U19-Europamester i teqball i ungarske Pécs. Det var første gang Danmark nogensinde deltog i et ungdoms-EM, og Frederik skriver sig dermed ind i historien som både den første og yngste danske guldvinder.
For de fleste er teqball stadig et ukendt begreb. Men Frederik forklarer, at sporten bedst kan beskrives som en blanding af fodbold og bordtennis.
»Det er lidt ligesom bordtennis, bare med fødderne. Vi spiller på et bord, der minder om et bordtennisbord, men siderne buer nedad, så bolden flyver hurtigt af sted. Man må ikke bruge hænderne, kun fødder, lår, bryst eller hoved. Det giver et helt særligt spil, hvor teknikken er afgørende,« forklarer han.
Sporten er født i Ungarn og er i rivende udvikling verden over, men herhjemme er den stadig forholdsvis ny.
»Jeg begyndte at spille for tre år siden. Jeg så en turnering i Vejle, hvor nogle af de bedste i verden deltog, og så var jeg bare solgt. Jeg har hængt på lige siden,« fortæller Frederik.
Der findes endnu ingen klubber i Danmark, og det betyder, at meget af træningen er selvorganiseret. Frederik har måtte finde sin egen vej, og det tiltaler ham faktisk.
»Jeg synes, det er fedt, at man selv er herre over, hvor god man vil blive. Man skal selv træne sig selv op, der er ikke nogen træner, der gør det for en. Det giver frihed, og man lærer enormt meget af det,« siger han.
Frederik Guldborg-Mondrup i aktion ved EM i Ungarn, hvor han spillede sig helt til guld.
Forberedelserne op til EM var intense. Han brugte mange timer på banen, i fitnesscenteret og ikke mindst på det mentale plan. På Hjalleskolens eliteskolelinje i Odense har han faget »Du er din egen bedste træner«, hvor der arbejdes med visualisering og mental styrke.
»Vi har trænet rigtig meget, også mentalt. Jeg har brugt meget tid på at forestille mig kampene og tænke igennem, hvordan det skulle gå. Det gav en tryghed, da vi stod i finalen,« fortæller han.
Og finalen var noget særligt. På hjemmebane stod de stærke ungarere klar, bakket op af et larmende publikum. Modgangen kunne mærkes, men Frederik og makkeren vendte stemningen.
»Da vi kom foran 9-6, skulle jeg serve min sidste serv. Lige inden havde jeg ramt tre i streg, og det er sjældent, man rammer fire. Men den sad perfekt. Lige der kunne jeg smage guldmedaljen,« siger han med et smil.
At trække den røde landsholdstrøje over hovedet og stå som europamester er noget, han aldrig glemmer.
»Det er en fantastisk følelse. Da jeg begyndte for tre år siden, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle stå her. Jeg er stolt over at være den første dansker, der vinder et EM, og det betyder meget at repræsentere sit land. Jeg har spillet et uofficielt EM før, hvor jeg blev nummer to, så det er fedt endelig at kunne hive guldet hjem,« smiler han.
Familien har imens spillet en stor rolle i succesen. De mange ture til træning og turneringer har krævet støtte og opbakning hjemmefra.
»Det har betydet alt. Mine forældre har kørt mig til træning, ofte en halv time væk, og de har altid bakket mig op. Hvis jeg har haft en dårlig kamp, har jeg fået selvtillid igen gennem dem. Uden den støtte havde jeg ikke stået her,« fortæller Frederik med varme i stemmen.
Selv om han nu kan kalde sig europamester, er blikket allerede rettet fremad. VM venter til vinter i Rumænien, hvor han stiller op i mixed doubles. Målet er at spille sig videre fra gruppen og gerne nå blandt de 16 bedste i verden.
»Jeg vil også gerne vinde en af de internationale Challenger-turneringer. Det er det næste skridt,« fortæller han.
For Frederik er det dog kun begyndelsen på en større rejse. Han sigter højt og uden tøven.
»Det største for mig vil være at blive verdensmester. At stå som nummer ét i verden. Det er det, de fleste drømmer om, og det vil jeg også. Jeg vil ikke nøjes med top fem eller top ti. Jeg vil gå hele vejen,« siger han.
Frederik Guldborg-Mondrup er et ungt talent fra Middelfart, der med vilje, disciplin og en ukuelig tro på egne evner allerede har skrevet sig ind i dansk idrætshistorie. Teqball er måske stadig en ukendt sport for mange, men med en europamester som Frederik er Danmark for alvor kommet på verdenskortet.
SPORT. Snart går Fredericia Håndboldklub igen på banen til de store kampe. En ny sæson i ligaen banker på døren, og forventningerne kan allerede mærkes både i hallen under træningskampene og blandt fansene. Drømmen om slutspil, top fire og europæiske aftener lever i bedste velgående, og midt i det hele står en ung fløjspiller, der allerede ved, hvordan det føles at stå øverst på sejrsskamlen. Frederik Jægerum kom hjem fra sommerens VM for U21-landsholdet med guld om halsen, og oplevelsen har givet ham både selvtillid og sult. Nu er blikket rettet mod Fredericia, hvor både han og holdet vil tage nye skridt i ligaen.
Frederik Jægerum smiler, da talen falder på den nye sæson. Han ved, at forventningerne er store, men han mærker også glæden ved at skulle ind i hallen igen med sine holdkammerater. Den unge venstrefløj er stadig høj på oplevelsen af at have vundet VM-guld, men nu handler det hele om hverdagen i Fredericia HK, hvor der er blevet trænet hårdt hen over sommeren og talt om, hvordan man kan bygge videre på sidste sæson. Og her er optimismen til at tage og føle på.
»Stemningen i truppen er rigtig god, og vi er alle klar til at komme i gang igen med de sjove kampe,« bemærker han indledende.
For Jægerum er det ikke kun kampene, men hele kulissen, han ser frem til. Lyden af hallen fyldt i Fredericia Idrætscenter, de røde farver på tribunen og den lokale opbakning er noget, der driver ham.
»Jeg glæder mig mest til at mærke stemningen i hallen igen og til at spille de kampe, hvor der virkelig er noget på spil,« fortæller han.
Han er bevidst om sin rolle. Jægerum ved godt, at han stadig står i begyndelsen af sin ligakarriere, men samtidig har han allerede sat sig fast som et navn, fansene kender på tribunen. Det handler for ham ikke om at jagte overskrifter eller måltotaler, men om at gribe de øjeblikke, hvor muligheden byder sig.
»Jeg tror, at mine personlige mål bare er at bidrage med det, jeg kan, når jeg får lov til det,« lyder det fra den unge venstrefløj.
Og hvor han selv holder blikket skarpt på de små skridt, er holdets mål mere vidtrækkende. Fredericia har de seneste sæsoner vist, at de hører til blandt de stærke, og nu drømmer spillerne om at tage endnu et spring.
»Ambitionen er helt sikkert at se, om vi kan nå nogle af de sjove ting igen. Vi går efter slutspillet og forhåbentlig en plads i top fire, så vi kan spille Europa til næste år. Og så vil vi gerne nå semifinalerne, som vi så ikke lykkedes med sidste år,« siger han.
For en ung spiller er det både en gave og en udfordring at være en del af et mandskab med så høje målsætninger. Det kræver mod at træde ind på scenen, men også ydmyghed til at lytte og lære.
»Det har været sindssygt lærerigt, og det er jo nogle nye roller, man skal finde sig til rette i. Det handler bare om at suge til sig og lære alt det, man kan fra de andre,« fortæller han.
Her har han især fundet støtte hos en af de rutinerede kræfter på fløjen.
»Jeg har selvfølgelig lænet mig meget op ad Bisgaard, fordi vi spiller samme position, og han er en af dem, jeg har lært mest af,« siger han.
Bag alt dette ligger samtidig tilliden fra trænerne. Uden den betyder ingen af drømmene meget.
»Det betyder rigtig meget at mærke tillid fra trænerteamet. Når de tror på dig, begynder du også selv at tro mere på dine egne evner,« siger han. Han nævner både de små samtaler om det, han gør godt, og de konkrete råd om, hvor han kan forbedre sig. Men mest af alt handler det om at mærke handlingen bag ordene, når han bliver sat ind og får lov til at vise, hvad han kan.
Imens har fokuset på udvikling og læring været en del af ham, siden han som seks-syvårig første gang tog en håndbold i hånden. Dengang var det leg og fællesskab, men først på efterskolen begyndte han at mærke, at sporten kunne blive mere end blot en fritidsinteresse.
»Jeg kunne mærke, da jeg kom på efterskole, at det at være i et lille miljø, hvor man pressede hinanden, det kunne jeg godt lide. Det var noget, jeg havde lyst til at prøve at udforske lidt,« forklarer han.
Siden er udviklingen gået stærkt. Det foreløbige højdepunkt kom i sommer, da Danmark vandt VM-guld ved U21-slutrunden i Polen.
»Det må helt klart være at vinde VM-guld, det er det største højdepunkt,« siger han uden tøven.
Men guldet er ikke en endestation. Når han kigger fem år frem, er det med blikket rettet mod endnu større scener.
»Det er en stor drøm at se, om jeg kan nærme mig det danske A-landshold. Ellers handler det bare om at være et godt sted, enten i den danske liga eller måske i en anden spændende liga rundt omkring i verden,« siger han.
Drømmene er store, men bag det ambitiøse ydre står en ung mand, der også værdsætter de små ting uden for banen. Han bruger meget af sin tid sammen med venner, familie og kæreste, og han har sine faste vaner, der giver ro – også lige før fløjten lyder.
»Jeg venter altid med at binde mine snørebånd, til vi går i gang med opvarmningen. Det har jeg altid gjort,« fortæller han.
Og når han endelig står på banen, ved han, at han ikke står alene. Publikum i Fredericia giver ham og resten af holdet en ekstra gnist.
»Det betyder sindssygt meget. Det er virkelig dejligt at mærke den store opbakning, og det giver lige et ekstra boost, når man er på banen,« smiler han.
Derfor er hans budskab til fansene forud for sæsonstarten også krystalklart.
»De skal bare komme i hallen og lave en masse larm, for jeg er sikker på, at det kan give os nogle ekstra point i løbet af sæsonen,« slutter han.
Frederik Jægerum står altså på tærsklen til en ny sæson, hvor ambitionerne er høje, både for ham selv og for holdet. Med erfaringen fra VM-triumfen i rygsækken, en klub i ryggen og et publikum, der aldrig svigter, er scenen sat for endnu et skridt i hans unge karriere.
POLITIK. Fredericia har de seneste år været præget af uro. Skiftende borgmestre, udskiftninger på direktørgangene og en offentlighed, hvor skandaler ofte har fyldt mere end politiske visioner. Det er på den baggrund, Venstre med borgmesterkandidat Peder Tind og byrådsmedlem Niels Martin Vind nu lancerer deres første del af valgprogrammet. Overskriften er enkel men ambitiøs. »Fredericia skal sikkert videre«.
»Vi elsker Fredericia Kommune, og vi har en drøm om, at vi kan udvikle den her kommune. Sikkert er det, fordi vi kigger lidt tilbage og ser, at der har været ret meget usikkerhed de sidste par år. Derfor vil vi gerne sikre os, at når vælgerne stemmer på os, så er det et bud på en sikker vej frem for Fredericia« siger Peder Tind.
Ordene er ikke tilfældige. De kommer fra en politiker, der har siddet i byrådet i syv år, og som selv peger på erfaringerne i byrådssalen som et af de tydeligste beviser på, hvorfor netop ro og stabilitet er nødvendige, hvis byen skal videre.
»Jeg har været i byrådet i syv år, og på de syv år har vi haft tre forskellige borgmestre og fire kommunaldirektører. Og der har været enormt mange andre ting, vi har skulle diskutere end politik« siger han og sætter dermed fingeren på det, der i hans øjne er det centrale problem. Han kalder det ganske enkelt et vilkår, at uden ro er der ikke politik. »En forudsætning for, at man kan diskutere realpolitik, er, at der er ro. Når der ikke er ro, så er der uro. Og så har vi netop ikke mulighed for at diskutere politiske perspektiver. Derfor drømmer vi om et roligt og et sikkert Fredericia« siger han.
Peder Tind og Venstre spiller i virkeligheden på en dobbelt streng. På den ene side taler de til den utryghed, mange fredericianere forbinder med de senere års uro på rådhuset. På den anden side kobler de budskabet direkte til den fremtid, de selv gerne vil tegne. Overskriften »Fredericia skal sikkert videre« er derfor ikke kun et slogan, men også et forsøg på at definere en kontrast til de år, hvor magtkampe og skandaler fyldte mere end politiske beslutninger. Som Tind formulerer det i interviewet, handler sikkert om en modvægt til den usikkerhed, som har præget byen. Og videre er udtryk for et blik mod fremtiden.
»Når vi kigger på fremtiden, så handler det ikke kun om nye projekter. Det handler om at vise, at vi har lært. At vi kan skabe en sikkerhed for fremtiden, som vælgerne kan have tillid til« siger han.
Dermed bliver det første afsnit i Venstres valgoplæg til både et spejl og et løfte. Et spejl, fordi det insisterer på at fastholde, at uden ro intet indhold, og et løfte, fordi det binder partiets egen rolle i fremtiden sammen med et løfte om stabilitet. For Tind er dette ikke bare en formulering, men en fortælling om et parti, der vil gøre op med det han selv kalder »enormt mange andre ting, vi har skulle diskutere end politik«.
Fredericia bruger allerede markant flere midler på kultur end landsgennemsnittet. For Peder Tind er det stadig en god investering.
»Jeg mener, det er fuldstændig pengene værd. Man kan altid diskutere, hvor vi skal skrue op eller ned fra budget til budget. Men vi kan ikke investere os til en stærk fremtid ved at spare eller ved at putte os. Derfor skriver vi også i oplægget, at nu skal vi videre, når det gælder museum og musicalteater. Musicalteatret leverer den ene succes efter den anden, men rammerne er udfordrede. Vi vil kæmpe for, at der bliver fundet midler til en fundraiser, så vi kan renovere eller bygge nyt« siger han.
Det, Tind siger her, går langt videre end kroner og øre. Det handler om et bestemt blik på investeringer som politisk redskab. Fredericia skal ikke leve af at skære, men af at investere sig til vækst og identitet. At kommunen ligger over landsgennemsnittet i kulturbudgettet er ikke et problem i hans øjne, men en styrke, der peger på ambitionen om at gøre Fredericia til en by, man både kan bo i og rejse til.
Niels Martin Vind supplerer ved at pege på, at det i virkeligheden kun giver mening at tale om penge, hvis man samtidig taler om mennesker.
»Det er jo ikke sådan, at vi bare kommer med en blankocheck. De steder, vi støtter, viser jo selv, at de vil. Stationen i Taulov, saunaen ved Østerstrand eller de store sportsklubber. De løfter selv en kæmpe del gennem frivillighed og indsamling. Det er derfor, det giver mening at understøtte dem« siger han.
Her bliver der lagt vægt på det engagement, som borgerne selv viser. For Venstre er det en betingelse, at kommunen investerer i fællesskaber, hvor borgerne allerede er i gang. Og dermed bindes kulturpolitikken sammen med et bredere politisk argument: kommunen kan og skal investere, men det skal ske dér, hvor der er vilje til selv at løfte.
Når talen derefter falder på demokrati og inddragelse, fortsætter den samme logik. For Venstre handler det ikke kun om at fordele penge, men om at skabe ejerskab.
»Vores oplæg er meget konkret. Vi foreslår et borgerpanel, flere lokalråd og flere udvalgsmøder ude i lokalsamfundene. Det handler om at bringe demokratiet tættere på hverdagen« siger Peder Tind.
Niels Martin Vind understreger, at borgerinddragelse ikke er en øvelse i symbolpolitik.
»Vi får mange gode ideer ud af dialogmøder. Det er ikke bare for, at borgerne skal føle sig hørt. Det er fordi, de faktisk bidrager med ideer, der kan bruges« siger han. Alligevel ser han en udfordring, som endnu ikke er løst: de unge. »Vi kan se, at de bakker fantastisk op om fodbold og skaber en sindssyg stemning. Men vi vil gerne have dem ind og præge udviklingen mere direkte. Derfor foreslår vi et ungdomstopmøde i 2026. Vi har ikke et ungebyråd, og vi kan se, at stemmeprocenten blandt unge er lav. Det skal vi tage alvorligt« siger han.
Dermed bliver kultur og idræt ikke blot et spørgsmål om penge, men et spørgsmål om fællesskab og inddragelse. Og demokratiet ikke blot et spørgsmål om procedurer, men om at skabe rum for stemmer, der ellers ikke bliver hørt, slår de to fast mandag eftermiddag på STATIONEN, AVISENs redaktion.
