Torsdag eftermiddag kl. 17:44 blev en 46-årig mand fra Kastrup sigtet på Havepladsvej i Fredericia for at transportere et 1,5 år gammelt barn uden korrekt fastspænding i autostolen.
Politiet standsede rutinemæssigt bilen på Havepladsvej, og kunne konstatere, at barnet sad i autostolen på forsædet, og det så korrekt ud, men ved nærmere eftersyn var autostolen ikke fastgjort, hvilket nu har ført til en sigtelse. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.
Manden kan nu se frem til en bøde for overtrædelsen af færdselslovens regler om børns sikkerhed i bilen.
Vi er midt i en usædvanligt mild afslutning på oktober, hvor efteråret viser sig fra sin blide side. Ifølge DMI vil det milde vejr fortsætte de næste dage, hvor varm og fugtig luft præger landskabet. Det betyder, at vi får mange skyer, særligt i Jylland, men de vil ikke bringe nævneværdig regn. Når skyerne letter, kan vejret føles næsten sensommerligt trods kalenderens efterårsstatus.
Oktober måned ser ud til at blive både varm og tør. DMI’s klimatologer forventer, at oktober ender som den tørreste i seks år og samtidig også som den solrigeste oktober i samme periode. Med minimalt nedbør og flere solskinstimer har måneden adskilt sig markant fra det klassiske danske efterårsvejr.
Mens vi i Danmark kan nyde det fredelige efterårsvejr, er det en anden historie i Grønland. Fredag forventes den såkaldte Piteraq – en voldsom faldvind – at ramme Tasiilaq på Grønlands østkyst med orkanstyrke. Denne særlige stormtype kan skabe ekstremt kraftige vindstød, som næsten kan lægge en hel by ned. Vejret i Grønland står i skarp kontrast til Danmarks rolige efterår, hvor vi blot får en svag koldfront over landet på søndag.
Når koldfronten passerer, kan vi forvente lidt regn i store dele af landet, men det bliver kun for en kort overgang. Efter frontens passage vil der være chance for lidt mere solskin, da luftmassen vest for koldfronten er mere tør. Temperaturen vil ikke falde betydeligt, men vi kan dog forvente en smule lavere nattemperaturer i dagene efter.
Oktober har dermed leveret et unikt og mildt vejrskifte, som er langt fra det typiske danske efterår.
Efter sagen om Fredericia Tyrkisk Kulturforening, der nu har trukket sig som folkeoplysende forening og frivilligt valgt at tilbagebetale kommunale midler, retter Fredericia Kommune nu blikket mod andre foreninger med lignende karakteristika. Det har Folkeoplysningsrådet besluttet.
Fredericia Tyrkisk Kulturforening er blevet centrum for en sag, der har tiltrukket stor politisk og offentlig opmærksomhed, efter det blev afsløret af Weekendavisen, at foreningen har modtaget betydelige kommunale tilskud gennem flere år. Siden 2022 har foreningen modtaget i alt 221.343 kroner fra Fredericia Kommune, men da det i august 2024 kom frem, at foreningen potentielt har forbindelser til den tyrkiske statslige religiøse organisation Diyanet, blev der rejst krav om tilbagebetaling af midlerne.
Sagen tog fart, da flere politikere krævede, at midlerne skulle tilbagebetales, og foreningens formand, Turan Savas, der også er medlem af Fredericia Byråd for Socialdemokratiet, meddelte, at foreningen var villig til at tilbagebetale pengene, omend det ville være en udfordring. Savas påpegede, at foreningen står over for en økonomisk svær fremtid uden kommunal støtte, men har frivilligt valgt at trække sig som folkeoplysende forening for at undgå tvivl om fordelingen af udgifter mellem deres aktiviteter og moskéen, de deler faciliteter med.
Formanden for Folkeoplysningsrådet, Jan Møller Jørgensen, udtaler, at sagen med Tyrkisk Kulturforening har sat gang i en bredere undersøgelse af foreninger med religiøs tilknytning. “Vi har haft den tyrkiske forening, og når man kigger nærmere på det efterfølgende, så kan det se ud som om, nogen har sovet i timen, ikke? Det er nok mest den tyrkiske forening, der har sovet,” siger han og fortsætter: “Med den opmærksomhed, der er i medierne, skal vi i Fredericia Kommune sikre os, at der ikke sker sammenblanding af religiøse og folkeoplysende aktiviteter.”
Ifølge Jørgensen er det svært at sætte en klar grænse mellem religiøse og folkeoplysende aktiviteter:
– Det er lidt svært at sætte en klar grænse og sige: ‘Dette accepterer vi ikke,’ og ‘dette accepterer vi.’ Vi er nødt til at kigge på de eksempler, vi har i kommunen, og drage vores konklusioner ud fra det, siger formanden.
Folkeoplysningsrådets beslutning
På et møde torsdag aften vedtog Folkeoplysningsrådet en plan om at øge tilsynsbesøgene hos foreninger, der modtager lokaletilskud og har en religiøs tilknytning. Dette omfatter blandt andet følgende foreninger: Apostolsk Kirkes Børne- og Ungdomsforening, BIH-SAN, Break Club Zoom, Dansk-Somalisk Kulturforening og Indre Missions Ungdom Fredericia.
– Vi skal sikre, at foreningerne har klare regnskaber, især hvis de driver en moské eller lignende. Der skal være separate regnskaber, og jeg forventer klart, at foreningsregnskabet ikke indeholder udgifter, der vedrører moskéen, siger Jørgensen.
Tilsyn og fremtidige besøg
Folkeoplysningsrådet har allerede en plan for de kommende tilsynsbesøg, hvor medlemmerne fra rådet vil deltage i samarbejde med kommunens Kultur og Idræt-afdeling.
– Vi fortsætter med at kigge på det over de næste et til to år. Der er fem foreninger med lokaletilskud, og så er der nogle andre, som også har en etnisk-religiøs baggrund, men ikke modtager lokaletilskud. Hvis de modtager offentlige midler, har vi en pligt til at undersøge dem, siger Jørgensen.
De foreninger, der nu vil blive omfattet af tilsynsbesøg, inkluderer:
Apostolsk Kirkes Børne- og Ungdomsforening
BIH-SAN
Break Club Zoom
Dansk-Somalisk Kulturforening
Indre Missions Ungdom Fredericia
Derudover vil tilsynet også omfatte foreninger med religiøs eller etnisk tilknytning, der modtager forenings- og medlemstilskud, men ikke lokaletilskud. Disse foreninger er:
Dansk Tamilsk Venskabsforening Fredericia
Den Afghanske Kulturforening
Det Tamilske Samordningsudvalg i Fredericia
Tamil Football Club Fredericia
Tilsynsbesøgene vil fokusere på at sikre gennemsigtighed i forholdet mellem religiøse aktiviteter og de folkeoplysende formål, samt hvordan økonomiske midler anvendes.
Det fik foreningerne tildelt i 2023
Via en aktindsigt har AVISEN fået oplyst, hvad Apostolsk Kirkes Børne- og Ungdomsforening BIH-SAN, Break Club Zoom, Dansk-Somalisk Kulturforening og Indre Missions Ungdom Fredericia er blevet tildelt af kommunale midler i 2023.
Somalisk Kulturforening
Foreningstilskud: 3.000,00 kr.
Medlemstilskud: 35.420,00 kr.
A conto lokaletilskud: 73.164,00 kr.
Samlet tilskud: 111.584,00 kr.
BIH-SAN
Medlemstilskud: 11.000,00 kr.
Foreningstilskud: 3.000,00 kr.
Samlet tilskud: 14.000,00 kr.
Indre Missions Ungdom i Fredericia
A conto (august 2023): 2.728,19 kr.
Medlemstilskud: 3.520,00 kr.
Foreningstilskud: 3.000,00 kr.
A conto (april 2023): 2.728,19 kr.
Samlet tilskud: 11.976,38 kr.
Apostolsk Kirkes Børne- og Ungdomsforening
A conto (august 2023): 7.280,00 kr.
Medlemstilskud: 4.840,00 kr.
Foreningstilskud: 3.000,00 kr.
A conto (april 2023): 7.280,00 kr.
Samlet tilskud: 22.400,00 kr.
Break Club Zoom
A conto (august 2023): 1.719,13 kr.
Medlemstilskud: 2.420,00 kr.
Foreningstilskud: 3.000,00 kr.
A conto (april 2023): 1.719,13 kr.
Samlet tilskud: 8.858,26 kr.
Hvornår de enkelte foreninger vil få besøg for at få klarlagt, om der er orden i tingene er endnu ikke besluttet, men Jan Møller Jørgensen oplyser, at det vil ske i løbet af 2024 og 2025.
Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), har fået en betydelig opgave i sin politiske karriere ved at overtage formandsposten i KL’s Klima- og Miljøudvalg. Efter syv år som medlem af udvalget, og med en dyb personlig og politisk tilknytning til natur- og klimaspørgsmål, ser Lundsfryd Jensen frem til at tage fat på arbejdet med at styrke kommunernes indsats inden for klima og miljø, men det vil også på flere måder være en anderledes rolle. I et interview udtrykker han både stolthed og ydmyghed over den nye post.
Johannes Lundsfryd Jensens tilgang til formandsposten er først og fremmest præget af hans, i forvejen, mangeårige engagement i udvalget og de forskellige grønne dagsordener. Han siger:
– Jeg tænker, at det er enormt spændende og udfordrende, og en lille smule angstprovokerende, fordi det er jo nogle store sko, jeg skal udfylde efter Birgit Hansen. Hun har været en meget markant frontfigur for det udvalg.
Med henvisning til sin forgænger i formandsstolen, understreger han den store betydning af det arbejde, som nu ligger foran ham.
En drømmeopgave
At naturen spiller en central rolle i Lundsfryd Jensens liv, er tydeligt, hvor end man følger med. Og disse personlige erfaringer fra naturen smelter sammen med hans politiske mål om at fremme klimaindsatser, hvilket han selv uddyber:
– Jeg har altid været optaget af naturspørgsmål og senere hen også meget af klimaspørgsmål. Og så er cirkulær økonomi kommet til som det seneste. Det med naturen smelter sammen – det politiske og det personlige. Fordi jeg har altid været i naturen og sætter enormt stor pris på naturen.
En sammenhæng mellem hans private liv og den politiske dagsorden har også formet hans tilgang til miljøpolitikken i Middelfart og vil nu præge hans arbejde på nationalt niveau. Formandsposten i KL’s Klima- og Miljøudvalg bliver for Middelfart-borgmesteren, bliver da også en mulighed for at føre sine visioner ud i livet i større skala.
– Jeg synes, det giver enormt meget livskvalitet, og det har jeg også lært mine børn at sætte pris på. Men jeg ved også, at rigtig mange borgere her i vores område har det på samme måde. Så naturen er bare vigtig for vores livskvalitet, og vi kan jo se, at naturen er under pres, uddyber han.
Han fremhæver her presset på Lillebælt og dets havbund som et lokalt eksempel på de større udfordringer, som kommunerne står overfor.
– Men heldigvis er vi på vej med den trepartsaftale, der er indgået, som skal udlægge markant større områder til natur i Danmark. Det glæder mig rigtig meget, og det er en enormt spændende opgave. Men den opgave er jo ikke løst ved bare at lave en politisk aftale – opgaven bliver først løst, når det sker i virkeligheden. Og her er kommunerne i Danmark omdrejningspunktet for, at det sker, tilføjer han.
En bred dagsorden
Med sin nye rolle skal Johannes Lundsfryd Jensen navigere i en bredere politisk arena, hvor han skal repræsentere alle 98 danske kommuner. Det kræver politisk smidighed og evnen til at skabe konsensus på tværs af partier og interesser.
– Det særlige ved min nye rolle er, at jeg nu skal tale på vegne af alle 98 kommuner i Danmark. Det betyder, at man skal finde kompromiser, der kan samle alle. Når man skal tegne et billede af de udfordringer, vi står overfor, bliver det en lidt anden rolle end at tale på vegne af én kommune som Middelfart, forklarer han, og går nærmere ind på tidligere dagsordener:
– Jeg har været vant til at sidde i et udvalg, hvor der sidder repræsentanter fra mange forskellige partier, og vi har været vant til at tale os til rette. Vi har bøjet os lidt mod hinanden for at finde fælles løsninger, og det vil jeg fortsætte med i min nye rolle som formand for KL’s udvalg. Jeg ser det som en selvstændig værdi at skabe enighed i et bredt politisk felt.
Den bredere dagsorden omfatter ikke kun natur- og klimapolitik, men også den her cirkulære økonomi – et emne, som Lundsfryd Jensen er særligt optaget af i øjeblikket. Han peger på Danmarks rolle som et af de lande, der bruger flest materialer, men samtidig genanvender en meget lille del.
– Vi skal tænke over, hvordan vi kan få tingene til at holde længere, og når det drejer sig om elektronik, hvordan vi kan skille det ad, så vi kan genanvende de forskellige materialer i det, siger han og fremhæver, hvordan den cirkulære økonomi både kan være med til at sikre ressourcerne og skabe nye arbejdspladser.
– Der ligger enorme potentialer i hele den cirkulære økonomi – i at forlænge levetiden på de ting, vi køber. […] Jeg tror også på, at vi kan skabe mange arbejdspladser herhjemme gennem den grønne omstilling og cirkulær økonomi.
Klimaforandringer og robust beredskab i fokus
En af de mest presserende opgaver for Lundsfryd Jensen i sin nye rolle vil være at finde konkrete løsninger på de klimaudfordringer, som Danmark står overfor. Han nævner klimaforandringerne som en global udfordring, men også som noget, der påvirker hverdagen for borgerne i Middelfart og resten af landet.
– Vi kan se klimaforandringerne med vores egne øjne. For nylig havde vi årsdagen for den store oversvømmelse og stormflod, der ramte dele af Danmark, herunder også vores eget område.
Et andet væsentligt element i hans formandskab bliver at sikre et robust beredskab, der kan håndtere klimaforandringernes konsekvenser. Han fortæller om sit arbejde i bestyrelsen for TrekantBrand og fremhæver områdets sårbarhed i forhold til kritisk infrastruktur:
– Jeg er også optaget af det fjerde område, som jeg arbejder med i udvalget, nemlig beredskabet. Jeg sidder i bestyrelsen for TrekantBrand og kan på tæt hold se, hvordan beredskabet udvikler sig i disse år, siger han og fortsætter:
– Vi er meget sårbare over for hændelser som hybridangreb eller “blot” en lastbilbrand på Lillebæltsbroen, der kan lamme trafikken i flere måneder.
Dertil ser Johannes Lundsfryd Jensen også samarbejdet mellem KL og private aktører som en vigtig brik i arbejdet for grønne løsninger.
– Vi har gode partnerskabsaftaler med mange forskellige interessenter, siger han og nævner Dansk Industri og Dansk Fjernvarmeforening som eksempler på organisationer, der deler kommunernes mål om en mere bæredygtig fremtid.
En ny rolle, men samme engagement
Selvom Lundsfryd Jensen nu får en mere overordnet rolle, hvor han skal tale på vegne af alle kommunerne, vil han tage sine erfaringer fra Middelfart med sig.
– Jeg kan tage min viden og mine erfaringer med mig, men min rolle bliver anderledes, fordi jeg skal finde det fælles ståsted for alle 98 kommuner, forklarer han.
Med formandsposten i KL’s Klima- og Miljøudvalg får Johannes Lundsfryd Jensen nu en kernerolle i at lede og koordinere kommunernes indsats på klima- og miljøområdet. Han overtager posten fra Birgit S. Hansen og skal fremover stå i spidsen for at udvikle og implementere grønne løsninger på tværs af landets 98 kommuner. Med fokus på både klimaforandringer, cirkulær økonomi og naturbeskyttelse er der tale om en stor opgave.
En ny undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver fjerde elev i folkeskolen har behov for støtte.
Undersøgelsen, der er udført for VIBUS, peger på, at lærerne vurderer, at 23,4 procent af eleverne i 3., 6. og 9. klasse i almenundervisningen har særlige behov. Tallene gør sig særligt gældende for elever i 3. klasse, hvor hver fjerde elev vurderes at have behov for støtte.
Undersøgelsen fremhæver, at de mest udbredte støttebehov blandt eleverne er relateret til undervisning, såsom hjælp til at organisere opgaver, deltage fagligt og styrke deres læse- og skrivefærdigheder. Til gengæld er behovet for støtte til at fastholde skolegangen eller håndtere udadreagerende adfærd mindre udbredt.
Tallene afspejler en stigende tendens over tid. VIVE fandt tidligere, at 18,4 procent af eleverne havde støttebehov i 2021, og en tilsvarende undersøgelse i 2015 pegede på et tal på 13,8 procent. Selv om resultaterne ikke er direkte sammenlignelige, antyder de, at flere elever i dag har brug for støtte.
Ifølge undersøgelsen oplever mange lærere, at de mangler de rette kompetencer og rammer til at håndtere elevernes behov. Det gælder især elever med adfærdsvanskeligheder eller stort fravær. Lærerne peger på, at der i flere tilfælde ikke er tilstrækkelige organisatoriske muligheder for at støtte eleverne, og det kan føre til utilstrækkelig hjælp i klasseværelset.
Tre centrale forhold
Rapporten fra VIVE fremhæver tre forhold, som kan være afgørende for at skabe forandringer i skolesystemet. Først og fremmest peger rapporten på behovet for mere fokus på læringsmiljøet i vurderingen af særlige behov. Ifølge gældende lovgivning vurderes støttebehovet primært ud fra det individuelle barn, hvilket betyder, at man i mindre grad undersøger, om læringsmiljøet er tilpasset elevens behov.
Derudover foreslås det at udvikle krav til Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), som i højere grad inddrager læringsmiljøet. Mange af de redskaber, som anvendes af PPR, har fokus på individuelle forhold hos eleven, men et større fokus på læringsmiljøet kan være med til at identificere årsager til støttebehovet på klasse- og skoleplan.
Endelig peger rapporten på diagnosers rolle i skolesystemet. Mange forældre og elever har oplevelsen af, at en diagnose er nødvendig for at få adgang til støtte. Ifølge lovgivningen skal støtte dog tildeles på baggrund af en vurdering af det undervisningsmæssige behov, men i praksis kan diagnoser spille en stor rolle for, hvordan støtte organiseres.
Lasse Hildingberg, formand for Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub samt Fredericia Idrætsråd, har valgt at stille op for Venstre til kommunalvalget i 2025.
Hildingberg, der allerede er et kendt ansigt i byens foreningsliv, træder nu ind på den politiske scene med ambitionen om at gøre en forskel for Fredericia.
– Jeg blev medlem i januar i år, så det er relativt nyt for mig. Det var på grund af Peder Tind (Venstres borgmesterkandidat, red.), han tog mig under vingen og gav mig en god start i partiet. Så der var ikke nogen tvivl om, at jeg skulle melde mig ind, fortæller Lasse, som allerede fra start har engageret sig aktivt i partiets arbejde.
Lasse har tidligere været en mere tilbagetrukket vælger, men har hele tiden bevæget sig på det politiske ståsted, som Venstre har.
– Ja, det kan jeg ikke skjule. Tidligere har jeg været mere passiv, men nu vil jeg gerne gøre en forskel. Jeg tror, der er brug for friske øjne på tingene, siger han.
Til dagligt er Lasse Hildingberg ansat som jurist i Kolding Kommune. Derfor kender han til det, der venter ham, hvis han bliver valgt til byrådet.
– Jeg tror også, jeg kommer med en baggrund, der kan bidrage. Jeg har et indgående kendskab til, hvordan det kommunale system fungerer, og det er nogle af de erfaringer, jeg vil trække på. Derudover har jeg en god erfaring fra foreningslivet og erhvervsudvikling, som jeg vil fokusere på – udover kultur- og foreningslivet, som også betyder meget for mig, forklarer Hildingberg.
En kandidat med ungdommens styrke
I en byrådssammenhæng, hvor der er få yngre medlemmer, vil Lasse Hildingberg fremstå som en af de helt unge, hvis han bliver valgt. Det ser han som en fordel.
– Min tanke er, at jeg kan fungere som et bindeled mellem både unge og ældre. Jeg har erfaring fra erhvervslivet og det kommunale system, men samtidig er jeg i en alder, hvor jeg stadig kan relatere til det at være ung. Jeg tror, det giver mig en god position til at favne bredt, siger Lasse Hildingberg.
Lasse ser frem til de politiske udfordringer og er ikke bekymret for den eksponering, der følger med at være en offentlig person.
– Jeg har allerede været eksponeret en del gennem foreningslivet og forskellige råd. Så det er ikke noget, jeg er nervøs for. Jeg står gerne til ansvar for det, jeg siger, slår han fast.
Et fokus på børnefamilier, bosætning og byudvikling
Skulle Lasse Hildingberg blive valgt, har han klare mål for, hvad han vil arbejde for.
– Jeg mener, vi skal have en levende kommune, der understøtter foreningslivet og kulturen. Vi skal også sikre, at børnefamilier kan se sig selv i kommunen. Det betyder blandt andet et løft af folkeskolen, så den bliver et aktivt tilvalg. Samtidig skal vi sikre en lokalplanlægning, der tager miljøet i betragtning, og vi skal tiltrække flere borgere, især børnefamilier, siger han og understreger, at det er afgørende for ham at skabe stabilitet i Fredericias politik efter nogle turbulente år.
– Jeg synes, det har været lidt rodet, og det er også en af grundene til, at jeg har valgt at engagere mig. Jeg vil gerne være med til at skabe stabilitet og sætte en klar linje for politikken i Fredericia, forklarer Lasse Hildingberg.
Peder Tind: Lasse er et stærkt kort for Venstre
Venstres Peder Tind og Lasse Hildingberg.
Peder Tind, Venstres borgmesterkandidat til kommunalvalget, har også store forventninger til Lasse Hildingberg som en del af holdet.
– Generelt er jeg meget, meget glad for, at Lasse har valgt at stille op for Venstre til kommunalvalget. Jeg synes, at Lasse tilfører en masse kompetencer og god energi, og det er noget af det, der også kendetegner Venstre. Vi har et rigtig stærkt hold, der skal møde vælgerne ved kommunalvalget i 2025, siger Tind.
Peder og Lasse kender hinanden gennem deres fælles engagement i foreningslivet, og det var netop i den sammenhæng, at Peder så potentialet i Lasse som politisk kandidat.
– Jeg har set ham som en person, der har været aktiv, haft holdninger og sat gang i initiativer i Fredericia. På et tidspunkt tænkte jeg, at han også kunne være en stærk tilføjelse til det politiske hold. Derfor rakte jeg ud til Lasse, og vi drak en masse god kaffe og havde nogle gode samtaler, fortæller Peder Tind.
Peder Tind opfordrer andre med politiske ambitioner til også at overveje at stille op.
– Vi vil i Venstre gerne have et stærkt og bredt sammensat hold, der repræsenterer Fredericia. Hvis der sidder nogen derude, der synes, det kunne være spændende, skal de endelig række ud, siger Peder Tind.
Et ungt ansigt i byrådet
Lasses alder ser Peder som en fordel, især i forhold til Venstres Ungdom (VU).
– Jeg synes, at Lasses alder er rigtig god. Han vil også være en stærk repræsentant for VU, og du vil se ham være aktiv både som almindelig kandidat for Venstre og i ungdomspolitik. Han vil blive en stærk aktør i mange sammenhænge, særligt inden for ungdomspolitik.”
Med Lasse Hildingberg som en af de første kandidater til at blive præsenteret, ser Peder Tind frem til at samle et stærkt hold til valget.
– Vi får et stærkt hold, som har meget på hjerte og fokus på udviklingen af Fredericia. Som spidskandidat for Venstre er det vigtigt for mig, at vi står stærkt som hold og arbejder for Fredericias udvikling. Vi vil selvfølgelig gerne have et godt valgresultat, men det vigtigste er, at vi står sammen om at udvikle Fredericia, og det vil vi kæmpe for, siger Peder Tind.
Venstres kandidater, med Lasse Hildingberg i spidsen som en af de unge stemmer, vil stå sammen om at tale Fredericia op.
– Vi er her for at tale Fredericia op, og det er det, vi vil fokusere på i valgkampen. Vi er utroligt heldige at bo i en by som Fredericia, og der er mange ting, vi kan glæde os over, afslutter Peder Tind.
Lasse Hildingberg er den første nye kandidat til kommunalvalget, som Venstre har offentliggjort. Hele Venstres nuværende byrådsgruppe bestående af Peder Tind, Pernelle Jensen, Niels Martin Vind, Kenny Bruun Olsen og Louis Lindholm genopstiller også.
Danskerne har længe haft forskellige kørekulturer alt efter, om man bor i Jylland eller på øerne. Men nu ser det ud til, at jyderne er tæt på at nå samme niveau som sjællændere og fynboer, når det gælder overholdelse af hastighedsgrænserne på landevejene. En ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik skal yderligere hjælpe med at få farten ned – særligt i Jylland.
Ifølge tal fra Vejdirektoratet er den gennemsnitlige hastighed på de danske landeveje faldet støt over de seneste ti år. Fyn og Sjælland har været foregangsområder, hvor hastigheden i gennemsnit har ligget under de tilladte 80 km/t siden 2017. Men nu er det jyderne, der nærmer sig målet. Målinger fra de første ni måneder af 2024 viser, at bilister i Jylland i gennemsnit kører 79,8 km/t – et fald på over 3 km/t i løbet af de sidste fem år.
– Det er afgørende for trafiksikkerheden, at flere overholder hastighedsgrænserne. For høj fart på landevejene koster cirka 30 menneskeliv hvert år, og selv små overskridelser kan have fatale konsekvenser. Vi skal fortsætte med at få flere til at lette foden fra speederen, især i Jylland, hvor der stadig er plads til forbedringer, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, ifølge en pressemeddelelse.
Fald i dødsulykker på landevejene
Den faldende fart er allerede begyndt at gøre en forskel. Ifølge ulykkesstatistikker fra Vejdirektoratet er antallet af dræbte i fartrelaterede ulykker på landeveje faldet med over 40 procent fra 2017 til 2022. Særligt de veje med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t har oplevet færre ulykker.
– Vi kan se en positiv udvikling i ulykkesstatistikkerne, og det skyldes blandt andet, at bilisterne bliver bedre til at overholde fartgrænserne. De seneste målinger viser, at jyderne er tæt på at komme ned på det tilladte niveau, og det er en vigtig milepæl for trafiksikkerheden, udtaler Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.
Kampagne skal hjælpe de sidste med
Selvom der er gode nyheder fra både Fyn og Sjælland, hvor gennemsnitshastigheden nu ligger på 77,3 km/t, er der stadig bilister, der kører for stærkt. Kampagnen fra Rådet for Sikker Trafik skal derfor sikre, at flere, især i Jylland, begynder at sænke farten. For høj fart spiller en rolle i fire ud af ti dødsulykker, og kampagnen har til formål at minde bilisterne om risikoen ved at køre for stærkt.
Samtidig viser undersøgelser, at et stigende antal bilister vælger at køre langsommere for at spare på brændstoffet, især efter energipriserne er steget. Det er en adfærdsændring, som allerede før prisstigningerne bidrog til at sænke hastighederne.
Pendlerne til og fra Kolding kan se frem til bedre forhold, når to af områdets mest benyttede samkørselspladser ved E45 udvides.
Med midler fra Folketingets pulje til at forbedre trafikal sammenhæng mellem land og by, skal pladserne ved Korsvej og Birkedam udvides for at løse de kapacitetsproblemer, som dagligt belaster bilister.
Projektet, der blev besluttet som en del af udbygningen af E45 i 2023, sigter mod at skabe bedre vilkår for samkørsel, hvor flere kan dele biler og dermed aflaste både veje og klimaet. Ifølge projektets beskrivelse vil de to samkørselspladser blive udvidet med samlet set omkring 2500 kvadratmeter. Det skal give plads til yderligere 40-60 biler, hvilket er en kapacitetsforøgelse på omtrent 50 procent i forhold til de nuværende forhold.
Klimavenligt tiltag
SF’s landdistriktsordfører, Karina Lorentzen, udtrykker sin tilfredshed med projektet:
– Disse pladser bliver brugt så meget, at der mangler pladser. Derfor er det godt for klimaet, hvis vi kan udvide dem. Jo færre biler, der er på vejene, jo mindre belaster vi klimaet, og det siger sig selv, at hvis man kan køre sammen, så er det en god idé, siger hun ifølge en pressemeddelelse.
Foruden de miljømæssige fordele, skal udvidelsen også bidrage til at afhjælpe de praktiske udfordringer, som bilister har oplevet, når de forsøger at finde en plads ved samkørselsområderne, især i myldretiden.
Økonomi og tidsplan
Projektet har en forventet omkostning på 11,3 millioner kroner og er planlagt til at blive udført parallelt med den igangværende udbygning af E45 ved Kolding. Hvis alt går efter planen, forventes det samlede projekt, der både inkluderer udvidelsen af samkørselspladserne og motorvejen, at stå færdigt i 2028. Dog afhænger den endelige tidsplan af en ekspropriationsforretning, der skal sikre den nødvendige plads til udvidelsen.
Projektet blev oprindeligt fjernet fra motorvejsudvidelsen, men har nu fået nyt liv gennem finansiering fra en alternativ pulje. Det viser, at der er bred politisk opbakning til at sikre bedre infrastrukturelle rammer for både klimaet og bilisterne i Kolding-området.
Natten til søndag den 27. oktober vil Storebæltsbroen blive rammen om en omfattende beredskabsøvelse, som skal sikre, at myndighederne er parate til at håndtere en potentiel ulykke.
Øvelsen, der ledes af Fyns Politi, vil simulere en togulykke på lavbroen, som skal “komme så tæt på virkeligheden som muligt”, hvor både statister, specialdesignede togvogne og redningskøretøjer indgår. Dette fremgår af en pressemeddelelse fra Sund & Bælt.
Formålet med øvelsen er at skabe en realistisk træning, så beredskabet er bedst muligt forberedt på en alvorlig hændelse.
– Vi afholder øvelsen om natten, så vi kan simulere en virkelighedstro ulykke, som samtidig påvirker trafikken over Storebælt mindst muligt, udtaler politikommissær Ehm Christensen, der er leder i Operativ Uddannelse ved Fyns Politi.
– Øvelsen er vigtigt, så vi og de øvrige ansvarlige beredskaber får trænet både procedurer, færdigheder og udstyr samt vores indbyrdes samarbejde, så vi er velforberedte i tilfælde af en alvorlig hændelse, tilføjer politikommissæren.
Øvelsen er et samarbejde mellem Fyns Politi, Sund & Bælt, Beredskab Fyn, Banedanmark og DSB.
Trafikale ændringer i øvelsesperioden
For bilister vil øvelsen medføre, at trafikken på Storebæltsbroen kører dobbeltrettet mellem klokken 22.45 og 06.00 natten til søndag. Desuden lukkes broen i to omgange, hver gang i 45 minutter – lørdag aften klokken 22.00 og igen søndag morgen klokken 06.00 – mens trafikken omlægges. Sund & Bælt anbefaler, at man planlægger sin rejse uden for disse tidsrum for at undgå ventetid.
For togtrafikken betyder øvelsen, at al togdrift mellem Korsør og Nyborg vil være indstillet fra klokken 02.00 (sommertid) til 06.30 (normaltid) den 27. oktober.
Storebæltsbroen er en af Danmarks vigtigste trafikårer, og derfor afholdes der større beredskabsøvelser hvert andet år. Den seneste fandt sted i 2022 og foregik i Storebæltstunnelen.
Fredericia Håndboldklub sikrede sig deres første sejr i Champions League med en stærk præstation mod Wisla Plock, og en af kampens helt store profiler var målmand Sebastian Frandsen, som selv fremhæver forsvarets præstation.
Med en redningsprocent på 32 var Frandsen en afgørende faktor i kampen, særligt i de sidste minutter, hvor flere vigtige redninger forhindrede polakkerne i at kæmpe sig tilbage i opgøret. Frandsen, der har leveret stabile præstationer gennem hele sæsonen, ramte sit højeste niveau på en dag, hvor det virkelig gjaldt.
– I dag ramte jeg det, og nogle gange har man heldet med sig, andre gange har man ikke. I dag var en heldig dag, og det har man brug for i Champions League, det er nødvendigt for at vinde, sagde Frandsen efter kampen, med en ydmyg erkendelse af, at held også spiller en rolle på det højeste niveau.
Frandsens redninger kom på et kritisk tidspunkt, da FHK måtte spille store dele af kampen i undertal. Med syv udvisninger i løbet af kampen var Fredericia tvunget til at spille næsten 25 procent af tiden med en mand mindre på banen. Modsat fik Wisla Plock kun fire udvisninger, hvilket satte ekstra pres på FHK’s forsvar og på Frandsen som sidste skanse. Alligevel formåede han at levere, når det var mest nødvendigt, og de mange udvisninger ændrede ikke på hans fokus.
Fredericias udvikling i Champions League
FHK’s debut i Champions League har været præget af store udfordringer, men der har også været tydelige fremskridt. Frandsen påpegede, at holdet er begyndt at tilpasse sig det højere tempo og den fysiske intensitet, som er karakteristisk for turneringen.
– Jeg synes, vi spiller bedre og bedre, vi er gode i angrebet, og det begynder at vise sig, at vores forsvar bliver mere vant til presset og den fysiske styrke. Jeg mener, vi tager det skridt for skridt, og indtil videre ser rejsen lovende ud, sagde han.
Fredericia har stået over for nogle af Europas stærkeste hold i gruppespillet, og sejren mod Wisla Plock markerer et vigtigt skridt fremad for klubben. Frandsen fremhævede betydningen af at vinde den første kamp i turneringen, da det giver holdet mere tro på egne evner.
– Det er fantastisk. Du kan mærke det på holdet. Det er som om, man skal tro på det, og når man først får de første to point, så tror man endnu mere. Så ja, det er fantastisk, og det er meget vigtigt, forklarede Sebastian Frandsen.
Holdånd og vedholdenhed driver FHK fremad
Selvom Frandsen spillede en central rolle i sejren, understregede kampen mod Wisla Plock også holdets samlede indsats og vedholdenhed. FHK har, på trods af flere nederlag i begyndelsen af Champions League-sæsonen, kæmpet sig tilbage og vist, at de kan spille med på det højeste niveau. Sejren over Wisla Plock er et vidnesbyrd om holdets evne til at udvikle sig og tilpasse sig presset og tempoet i den europæiske turnering.
Frandsens redninger, særligt i de afgørende øjeblikke af kampen, var med til at sikre de første to point for Fredericia i Champions League. Samtidig gav det holdet en fornyet tro på, at de kan klare sig mod stærke modstandere, og at de hører til på denne scene.
Vejen fremad
Med denne sejr har FHK bevist, at de har både talentet og mentaliteten til at kæmpe sig videre i Champions League. Frandsen er en af de spillere, der står som symbol på holdets vilje til at yde det ekstra, der kræves på dette niveau. Som han selv sagde, er det nødvendigt at have heldet med sig i Champions League, men det kræver også hårdt arbejde og fokus – noget som Frandsen og resten af FHK’s trup er indstillet på at fortsætte med.
Sejren over Wisla Plock har ikke kun givet de første point i turneringen, men også skabt en platform for fremtidige præstationer, hvor Fredericia Håndboldklub kan bygge videre på den kampånd og vilje, de har vist gennem hele deres Champions League-rejse indtil nu. Med det med i bagagen viser FHK nu, at de har en chance for at gå videre. Næste Champions League-kamp er på torsdag mod Eurofarm Pelister.
