12.9 C
Copenhagen
søndag 7. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Græde eller grine, mere af det samme uanset

Af
Poul Rand
-
0

De siddende byrådsmedlemmer taler højt om alt det, de vil gøre for Fredericia. De har haft årevis til at handle, men de været passive statister i det socialdemokratiske teater. De har ikke ageret som en aktiv, borger- og erhvervsvenlig opposition. Uanset i nyttesløst fremstiller jeg som handlingens mænd/kvinder, sover i alle tungere end Tornerose. 

Fornyelsens vinde blæser ikke uden Liberal Alliance i byrådet, der så kommer til at leve op til sit navn kommunalbestyrelsen.

Eksempler på de siddende byrødders svigt:

Fredericia er en by med en stolt historie som fæstningsby, men hvor har vi set de kulturelle projekter, der kan integrere historie og innovation? Hvor er de kreative virksomheder inden for kunst, design og kulturarv, som kunne have gjort byen til en destination? I har ikke formået at skabe et miljø, der tiltrækker initiativer. Hvor er de historiske markeder og festivaler, der kunne have skabt handel og forbindelse mellem den gamle og nye bydel? 

Hvor er startups, der kunne have skabt digitale løsninger. Vi lever i en digital tidsalder, men der er intet tegn på, at de siddende politikere har gjort noget for at tiltrække iværksættere eller fremme digital transformation. Teknologiske innovationshuse og inkubationscentre burde allerede være etableret. Fredericia kunne være et hub for digitalt iværksætteri.

Fremtidens grønne løsninger, men hvor er de? Fredericia kunne have været en frontløber for bæredygtige energiprojekter og miljøvenlige byplanlægningsløsninger. Vi står vi med en by, der halter bagefter på disse områder og diskuterer om et brintrør. 

Hvor er turismevirksomheder, der binder landsbyerne, den gamle og nye bydel sammen gennem ruter, attraktioner og fortællinger. Historiske ture og oplevelsescentre kunne have trukket folk til byen, skabt handel og forbundet bydelene.

Et enormt potentiale inden for detailhandel og gastronomi, er ikke blevet udnyttet. Pop-up butikker, markeder og gastronomiske festivaler kunne have skabt liv, de siddende ser en sivegadeløsning som et stor skridt?

Innovative byplanlægning, der udover at binde bydele sammen, gør kommunens landsbysamfund til en del af Fredericia uden at ødelægge deres idyl. Grønne områder, nye byrum og spændende arkitektoniske projekter der skaber en fysisk integration og inviterer folk til at bevæge sig mellem områderne.

Byrådet har haft år til at handle. Igen lytte vi til tomme tønder.

Fredericia har brug for handling, ikke ord, det er på tide, at vi får politikere, der gør noget for at skabe en by i udvikling, ikke stilstand! Her kan friske liberale kræfter gøre en forskel.

Poul Rand, Byrådskandidat 2025 for Liberal Alliance

Uambitiøse og halvfærdige løsninger er ikke vejen frem

Af
Cecilie Liv Hansen
-
0

I vores bymidte ser vi fortsat forsøg på at forbedre trafiksikkerheden og indføre grønne arealer, som udelukkende bidrager til begrænsede resultater og i værste fald skaber nye udfordringer. Eksemplerne består heriblandt af bump på vejene og kasser fyldt med græs, som flere steder er blevet placeret i bybilledet.

Der er ingen tvivl om, at ønsket om at skabe sikrere trafikforhold og flere grønne områder er både relevant og nødvendigt i en tid, hvor vi har brug for bæredygtige og fremtidssikrede byrum. Desværre virker mange af de nuværende tiltag som halve løsninger, hvor effekten er begrænset. De fartbump, vi ser rundt omkring, er ofte dårligt placeret eller fejldimensionerede, hvilket kan føre til farlige situationer og uhensigtsmæssig forringelse af trafikflowet uden at forbedre sikkerheden.

Ligeledes ser vi forsøg på at indføre grønne initiativer i byen, som på papiret lyder nødvendige og lovende. Men i praksis ender de ofte som halvhjertede forsøg med kedelige trækasser og sparsom beplantning, der ikke bidrager væsentligt til biodiversiteten eller æstetikken. Grønne områder bør være integrerede løsninger, der understøtter både byens miljømæssige behov, det visuelle udtryk og muligheden for aktiviteter og udfoldelse for alle målgrupper.

Kolding har potentialet til at skabe varige, bæredygtige og æstetisk tiltalende løsninger, der kan bidrage positivt til både trafiksikkerheden og byens grønne udvikling. Det kræver en større grad af ambition og langsigtet planlægning. Det er på tide, at vi kræver mere af dem, der planlægger vores byrum. Vi kan og bør stræbe efter en mere sikker, ambitiøs og bæredygtig fremtid.

Tind er klar til at forme Fredericias fremtid

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Venstres borgmesterkandidat i Fredericia, Peder Tind, ser frem mod kommunalvalget i 2025 med både stolthed og ydmyghed.

Han har været en del af byrådet han blev valgt for første gang i 2017. Siden blev Peder Tind genvalgt i 2021, og i 2025 er Venstre-manden atter at finde øverst på Venstres stemmeliste i Fredericia.

– Først og fremmest så er det jo en kæmpe ære at få lov til at være valgt ind i byrådet. Det er et stort ansvar, og jeg er rigtig stolt af, at jeg i snart to perioder er blevet vist den tillid, og jeg synes jo, at Fredericia er inde i en rigtig, rigtig god udvikling på mange områder, og det vil jeg gerne være med til at tage ansvar for, også fremadrettet. Jeg synes, jeg har rigtig meget at give, rigtig meget på hjerte og visioner for Fredericia, og derfor så har jeg også lyst til at stille mig selv til rådighed i forhold til KV25, siger Tind.

Tind er meget optaget af at sikre byens fortsatte vækst og velfærd. For ham handler det om at skabe en by, der både kan tiltrække nye borgere og understøtte erhvervslivet.

– Det jeg er meget optaget af. Det er indholdet, det er hvordan vi udvikler Fredericia, hvordan vi sikrer, at vi får en stærk vækst, en øget bosætning, og at vi sikrer, at vi får en rigtig, fortalt god velfærd. Det er jo også det budgetforlig, som forligspartierne lige har indgået, som vi også er med i. Det er det indhold, jeg er meget, meget optaget af, forklarer Peder Tind.

Fokus er ikke på borgmesterkæden

Men selvom han er valgt som Venstres borgmesterkandidat, understreger Tind, at hans fokus ikke alene er på posten som borgmester – for ham er det vigtigere, hvordan det politiske indhold udfolder sig.

– Man kan sige, hvordan vælgerne, de så sætter deres kryds – der må man jo så se. For mig, der er jeg valgt som borgmesterkandidat for Venstre, og det er jeg stolt over og ydmyg over, at der er blevet vist den tillid til mig. Men helt grundlæggende, så tror jeg på, at det handler meget om, hvad er det, vi ønsker for fremtidens Fredericia, slår Peder Tind fast.

Tind fremhæver vigtigheden af at sikre en stærk velfærd og vækst, og han ser det som en stor opgave at skabe de bedste betingelser for byens erhvervsliv og samtidig sikre grøn omstilling.

– Hvordan sikrer vi en stærk velfærd? Hvordan sikrer vi en stærk vækst? Hvordan sørger vi for, at virksomheden har et bedste forudsætning over udviklingen? Så har vi skabt arbejdspladser og sikret grønne omstik. Der er meget politik, mange visioner, som jeg har lyst til at arbejde meget med. Og hvordan vælgerne så endeligt sætter deres kryds, det må vi jo så se på valgbanen, hvordan enderne kan nå sammen, siger Tind.

Selvom Tind håber på et godt valg for Venstre, er han også klar over, at der skal arbejdes hårdt for at opnå resultaterne. Han understreger, at partiet har en stærk kandidatgruppe klar.

– Jeg tror og håber på, at Venstre får et rigtig, rigtig godt valg. Vi har et stærkt mål om at stille med en stærk kandidatgruppe, som er ambitiøse og som virker med politik på hjertet. Så jeg glæder mig til at stå i valget, forklarer Peder Tind.

Venstre forventer at afholde opstillingsmøde i foråret 2025, hvor kandidatlisten formelt bliver færdiggjort. Tind ser frem til at stå i spidsen for gruppen og føre dem igennem valgkampen.

– Vi forventer at have opstillingsmøde i løbet af foråret 2025, hvor vi endeligt laver en liste i foråret til 2025. Der glæder jeg mig simpelthen til at stå i spidsen for den gruppe og sammen med dem være med til at gå imod KV25 og lave et stærkt valg for Venstre, siger Tind, der blandt andet kan se frem til, at hele Venstres nuværende byrådsgruppe genopstiller.

Hvem skal sætte sig for bordenden af byrådet efter valget?

Selvom han er Venstres borgmesterkandidat, gør Tind det klart, at selve borgmesterposten ikke er det vigtigste for ham. For ham handler det om at sikre det politiske indhold og skabe en bred konstitueringsaftale, der kan løfte Fredericia.

– Jeg er valgt som borgmesterkandidat for Venstre, og jeg har også ambitioner om at kan blive borgmester. Men jeg vil gerne understrege, at for mig er det ikke det vigtigste. Det vigtigste for mig er det politiske indhold. Det er det, vi er sammen om, når konstitueringspartierne skal sætte os ned og taler om det. Hvad er det, vi er sammen om? Hvad er det for en politik, vi ønsker at arbejde med de kommende fire år?, forklarer Peder Tind.

Han understreger, at det vigtigste for ham er Fredericia og det politiske arbejde, der skal udføres. Hvem der ender med at blive borgmester, er mindre væsentligt i den store sammenhæng.

– Hvem der så bliver borgmester, det er ikke det allervigtigste for mig. Det er Fredericia. Og så er det den politik, vi ønsker i konstitueringsaftalen at arbejde for. Vi må se, hvordan posterne kan blive fordelt. Men det er da helt naturligt, at Venstre stiller med en borgmesterkandidat, slår Peder Tind fast.

Tind er dog klar til at tage ansvaret på sig, hvis muligheden byder sig. Men som han understreger, er det vælgerne og de øvrige partier, der afgør, hvordan magten fordeles på valgnatten.

– Det er jeg også stolt og ydmyg over at være valgt til, og bliver muligheden åben for, at vi kan få det ansvar, så vil vi også være meget, meget ydmyg og stolt over at stå i spidsen for det. Men det må vælgerne og de andre partier, som skal forhandle det på plads i løbet af valgnatten, siger Tind.

Tind er vokset siden valget i 2017

Tind reflekterer også over den erfaring, han har opbygget gennem sine to perioder i byrådet og de mange poster, han har bestridt.

– Jeg kan i hvert fald sige, at jeg synes, at jeg har fået en masse erfaring igennem de her syv år. Der kan jeg også godt mærke, at man vokser med oplevelse. Det er et stort ansvar at komme i byggebordet. Særligt også at få nogle formandsposter. Der har jeg både haft social og beskæftigelseområdet i sidste periode, kultur- og idrætsområdet i den her periode, siger Peder Tind.

For Tind har det været en lærerig tid, hvor han har modnet som politiker, og han oplever også, at borgerne i stigende grad henvender sig til ham med deres politiske ønsker.

– Jeg oplever også, at der er rigtig, rigtig mange, der henvender sig. Der ønsker en dialog med mig om det politik, de har på hjertet. Så der kan jeg godt mærke, at der er en stigende formekuge på de mange henvendelser, der kommer fra borgere, siger Peder Tind.

Med denne erfaring i bagagen er Tind klar til at tage endnu en periode, hvis vælgerne vil give ham muligheden. Han er overbevist om, at hans erfaring vil komme både ham selv og Fredericia til gavn i fremtiden.

– Jeg tror også på, at det er meget sundt at vokse med opgaven. Det er meget sundt at få noget erfaring. Det er jeg jo glad for, at kunne få den erfaring. Jeg tror også, det vil hjælpe mig, hvis vælgerne ønsker at give mig en periode mere. Så vil jeg helt sikkert gøre brug af den erfaring, jeg har tilegnet mig de seneste to perioder, slutter Peder Tind.

Stabil beskæftigelse i Middelfart trods nationale udsving

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af lønmodtagere i Danmark faldt med 1.500 personer fra juli til august, hvilket bringer det samlede antal lønmodtagere ned på 3.021.700.

Ifølge talene fra Danmarks Statistik oplevede den private sektor det største fald, hvor antallet af lønmodtagere faldt med 1.900. Til gengæld var der en mindre stigning i de offentlige stillinger, hvor 400 flere personer blev ansat.

I Middelfart Kommune ses der en lille stigning i arbejdsløsheden på årsbasis, fra 2,3 procent i august 2023 til 2,5 procent i august 2024.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler i en pressemeddelelse, at selvom beskæftigelsen fortsat er høj, er der store forskelle på tværs af landet.

– På trods af et lille fald holder beskæftigelsen sig på et højt niveau, samtidig med at ledigheden er lav, indleder hun og fortsætter:

– Vi ser kommuner, hvor både beskæftigelsen og ledigheden stiger samtidig, mens andre steder oplever fald i beskæftigelsen.

Og Middelfart er ikke undtaget fra den dynamik. Selvom beskæftigelsen overordnet set har været stabil, har kommunen også oplevet en mindre tilvækst af nye lønmodtagere inden for offentlige brancher. Tallene fra Danmarks Statistik peger på, at offentlige sektorer som sundhed, undervisning, og offentlig administration fortsat skaber arbejdspladser, hvilket stemmer overens med de nationale tendenser.

På landsplan viser Danmarks Statistik også, at visse sektorer som transport og rengøring blev hårdt ramt i august, hvor antallet af ansatte faldt med henholdsvis 1.400 og 1.300 personer. I modsætning hertil er der i industri- og forsvarssektoren set en stigning på henholdsvis 700 og 1.000 ansatte.

– Vi skal have styr på balancerne, og det vil blandt andet sige, at der skal være muligheder for job og uddannelse i alle dele af Danmark, afslutter ministeren.

Selvom beskæftigelsen i august faldt med 1.500 lønmodtagere fra måneden før, viser de seneste års data, at der er kommet 22.400 flere lønmodtagere til siden august 2023. Denne årlige stigning er særligt drevet af en vækst på 18.100 nye job i den private sektor og 4.300 i den offentlige sektor.

Stormflod på Fyn: Mange må se langt efter erstatning

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Stormfloden i oktober 2023 efterlod store ødelæggelser langs kysterne på Fyn og de omkringliggende øer.

Områder som Faaborg, Assens, Svendborg og Marstal på Ærø blev særligt ramt, hvor både havne, huse og diger blev ødelagt. I kølvandet på katastrofen blev 3430 skader meldt til forsikringsselskaberne under den såkaldte stormflodsordning, men ifølge en pressemeddelelse fra Naturskaderådet blev hele 40 procent af disse skadesanmeldelser afvist.

Stormflodsordningen, som alle med en brandforsikring betaler til, dækker kun skader, der opfylder specifikke kriterier. Poul Jensen, sekretariatschef i Naturskaderådet, udtaler, at det er en høj afslagsprocent, men at den ikke er usædvanlig, når man ser på de seneste ti år. Han forklarer videre, at afslagsprocenten har varieret mellem 16 og 63 procent gennem årene.

– Afslag gives, hvis skaderne ikke lever op til kriterierne for erstatning. Det kan for eksempel være, hvis skaden er sket i områder, hvor der ikke var erklæret stormflod, siger Poul Jensen ifølge Ritzau.

Der er også en liste med 17 typer af skader, der ikke dækkes af ordningen, herunder skader på ejendomme, der ligger uden for et dige, eller skader, der skyldes opstigende grundvand. Dette ramte blandt andet 60 sommerhuse ved Diernæs Strand nær Haderslev, hvor beboerne fik afslag på deres skadesanmeldelser efter oversvømmelser.

Sekretariatschefen peger på, at der muligvis er behov for at øge informationsindsatsen om stormflodsordningens regler og undtagelser.

– Vi vurderer altid, om der er behov for, at folk ved mere. Men vi har ikke noget direkte på tapetet om at intensivere informationsstrømmen. Men det kan sagtens være, vi vil revurdere det, siger Poul Jensen.

Han tilføjer, at alt tyder på, at Danmark ikke har set den sidste stormflod. Indtil den 17. oktober 2024 er der udbetalt cirka 403 millioner kroner i erstatning for stormflodsskader.

Stormfloden i 2023 blev betragtet som en 100-års hændelse, hvor vandstanden flere steder på Fyn steg til over to meter.

Dødsfald Fredericia 21. oktober 2024

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kirsten Olsson, 1956 – 2024

Preben Damm-Henrichsen, 1937 – 2024

Ministeriers kvælstofkontrol under beskydning

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Luftfoto, landskaber, landbrug, luft, fly

Miljø- og Fødevareministeriet står i dag over for hård kritik fra Statsrevisorerne for utilstrækkelig kontrol med landbrugets kvælstofudledning.

– Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås.

Det står der i en beretning fra Statsrevisorerne, som blev offentliggjort i dag, den 21. oktober.

Heri beskriver Statsrevisorerne, hvordan Landbrugsstyrelsens kontrol i stor grad er baseret på data fra landmændenes egne indberetninger, uden at der foretages fysiske kontroller af markerne, og det er ifølge dem problematisk, da det er vanskeligt at opdage fejl og overforbrug gennem dokumentbaserede indberetninger alene. Fødevareministeriet har ikke fulgt op på disse anbefalinger, og flere af de nødvendige forbedringer forventes først at blive implementeret i 2027.

– Landbrugsstyrelsen har ikke brugt muligheden for at foretage fysiske undersøgelser, hvor styrelsen fx kan besigtige marker og stalde, i kontrollen med overholdelse af kvælstofkvoter, skriver de, og fortsætter længere nede:

– En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i 6 år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet, er mangelfuldt og usikkert.

Risiko for overforbrug af kvælstof

Statsrevisorerne peger i beretningen på, at en af de mest alvorlige konsekvenser af den mangelfulde kontrol er risikoen for, at landbrugets udledning af kvælstof er undervurderet. Miljøministeriet har vurderet, at landbrugets udledning af kvælstof er den primære årsag til iltsvind i de danske farvande, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og det marine liv​.

– Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på målene for kvælstofprojekterne er meget utilfredsstillende, skriver de blandt andet.

Iltsvind i de danske farvande er et emne, der står højt på dagsordenen, især i Lillebælt, hvor det for nylig er blevet afsløret, at store dele af området er hårdt ramt af iltsvind.

Ifølge aftalen fra 2021 er det besluttet, at landbrugets årlige udledning af kvælstof skal reduceres med 20 procent inden 2027. Den reduktion skulle opnås gennem to frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, som landmændene kunne modtage tilskud for at implementere. Alligevel er der i perioden 2019-2023 udbetalt over 1,2 milliarder kroner til de to indsatser, uden at Fødevareministeriet har kontrolleret, om de ønskede resultater er nået​.

Målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter

Ifølge beretningen er målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekterne blandt de vigtigste værktøjer til at reducere landbrugets udledning af kvælstof. Efterafgrøder plantes efter høsten for at opsuge overskydende kvælstof, så det ikke ender i vandmiljøet, mens kvælstofprojekterne, såsom skovrejsning og vådområder, skal bidrage med yderligere reduktioner.

Dog viser Statsrevisorernes informationer nu, at over halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke har sået efterafgrøder i det omfang, der var aftalt.

Uigennemsigtighed og forsinkelser

Det fremgår desuden af Statsrevisorernes kritik, at både afsluttede og uafsluttede kvælstofprojekter regnes med i opgørelsen af målopfyldelsen, hvilket betyder, at den opgjorte reduktion af kvælstof kan være overvurderet. Til trods for målet om en årlig reduktion på 1.500 ton kvælstof, var det i december 2023 kun lykkedes at reducere udledningen med 240 ton om året​.

– I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021, skriver de.

I alt 728 lovovertrædelser er blevet kategoriseret som bagatelagtige og er ikke blevet sanktioneret, mens 26 lovovertrædelser blev forældede, før de kunne blive afgjort, og det bidrager yderligere til manglen på gennemsigtighed og effektiv opfølgning​.

Statsrevisorerne understreger i deres bemærkninger, at der er et akut behov for at styrke kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof for at sikre, at de fastsatte miljømål kan opnås inden 2027, og for at undgå yderligere skade på Danmarks vandmiljø.

Shopping-formand harm over manglende handling

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Shopping og byens butikker står stadig i uvished efter den politiske beslutning om at omdanne Danmarksgade til en sivegade blev truffet. På trods af at Teknisk Udvalg formelt godkendte projektet i slutningen af august, har der ikke været nogen handling fra kommunens forvaltning.

Frustrationen vokser hos butikkerne i Danmarksgade, og hos formand for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, som nu åbent udtrykker sin bekymring over den manglende fremdrift i projektet. Hansen understreger, at formålet med ændringen er tydelig; at skabe bedre rammer for byrummet og styrke både bymidten og detailhandlen. Alligevel har processen trukket i langdrag, selvom der er politisk enighed om projektet.

– Det er paradoksalt, at hele incitamentet for at ændre strukturen af Danmarksgade er at styrke byrummet, bymidten og detailhandlen i Danmarksgade og specielt i Gothersgade Nord. Nu er der gået mere end 10 år, og der er end ikke blevet lavet en tidsplan eller handleplan for projektet, siger Jesper Hansen, tydeligt frustreret over situationen.

Problemet er ifølge Hansen ikke kun manglen på handling, men også den manglende dialog mellem kommunen og de berørte parter. Flere udlejere, der havde potentielle lejere til ledige lokaler, er nu efterladt uden svar og i nogle tilfælde uden lejere, da disse har trukket sig på grund af den lange ventetid og usikkerheden om projektets fremtid.

– Det gør mig harm, at det virker som om, forvaltningen har glemt, at de egentlig prøver at hjælpe dem, de nu har skadet endnu mere ved at være handlingslammede, siger Hansen og peger på, at Fredericia Shopping flere gange har forsøgt at få klarhed over, hvornår sivegaden vil blive realiseret.

Formand for Fredericia Shopping, Jesper Hansen. Foto: AVISEN

Flere møder med Teknisk Udvalg og forvaltningen har ikke ført til nogen konkret tidsplan eller tilbagemelding. Ifølge Fredericia Shoppings formand har de endnu ikke modtaget nogen form for respons.

– Vi har slet ikke hørt noget. Hverken fra Teknisk Udvalg eller forvaltningen. Vi har opfordret dem til at gå i tættere dialog, så vi kunne informere vores medlemmer om tidsplanen. Men vi har ikke hørt noget som helst. Butikkerne spørger hele tiden: Hvad sker der? Hvornår sker der noget? Hvorfor åbner de ikke op endnu?, forklarer Hansen.

Senest har Jesper Hansen modtaget en e-mail fra ejendomsmægler N.H. Billund, som arbejder med udlejning af butikker og bygninger i området. Ifølge Billund har den lange ventetid og manglen på klarhed allerede haft konkrete konsekvenser – to potentielle lejere har trukket sig på grund af usikkerheden omkring sivegadeprojektet.

– Nu begynder det at blive tragisk, fordi de lejere og virksomheder, vi kunne tiltrække til Danmarksgade, ikke tør tage chancen. De ser, at det har taget over 10 år bare at få det politisk behandlet. Tavsheden fra forvaltningen gør, at de ikke tør satse, så de har valgt at sige nej tak, siger Hansen.

Fredericia Shopping har desuden præsenteret en række anbefalinger, der kunne hjælpe de eksisterende butikker i området, såsom fleksible løsninger til parkering og udearealer til varer. Men ligesom med tidsplanen har de heller ikke fået respons på disse forslag.

– Vi har også foreslået fleksible løsninger til p-pladser og udearealer for butikkerne. Den har vi heller ikke fået nogen respons på, slutter Jesper Hansen.


AVISEN har været i dialog med flere butikker, som bekræfter, at de hverken har hørt fra Fredericia Kommune skriftligt eller telefonisk, og de undrer sig meget over, at det ser ud til at trække i langdrag.

Læs også

Butiksejer har ikke hørt nyt om sivegade

Danmark kan mere – men vil vi lytte til eksperterne?

Af
Jacob Bjørnskov Nielsen
-
0

Danmark står ved en skillevej. Vi investerer milliarder i forskning og uddannelse for at skabe løsninger på tidens store udfordringer – særligt på klima- og miljøområdet. Alligevel ser vi et bekymrende mønster: Når eksperterne advarer om farlige konsekvenser af politiske beslutninger, lytter vi ikke. Det virker absurd, at vi investerer i videnskab, men ignorerer de resultater, den leverer. Hvorfor uddanner vi fremtidens forskere, hvis vi alligevel ikke tager deres råd til efterretning?

Et aktuelt eksempel er den grønne trepartsaftale og det såkaldte “scenarie 3”, der ikke lever op til de nødvendige krav for at forbedre havmiljøet. Forskere som Stiig Markager fra Aarhus Universitet og Karen Timmermann fra DTU Aqua har gentagne gange advaret mod, at denne model er utilstrækkelig. Advarslerne er klare og alvorlige: Hvis vi vælger den mest lempelige løsning, risikerer vi at se vores havmiljø forværres yderligere. Men deres bekymringer bliver negligeret.

Det er ikke kun forskerne, der råber op. 17 miljøorganisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace, har også påpeget, at den mindre ambitiøse kvælstofreduktion vil få fatale konsekvenser for vores farvande. I Vejle Fjord vil scenarie 3 for eksempel forhindre enhver mulighed for at genoplive havmiljøet. Det samme gælder i Lillebælt, hvor forskellen mellem scenarie 1 og 3 svarer til en mindre reduktion af hele 90 tons kvælstof. Det er ikke små tal, vi taler om, men forskelle, der vil få vidtrækkende konsekvenser for livet i vores farvande.

Lokale ledere deler bekymringen

lokale politikere har også brugt deres stemme i debatten. I Syddjurs Kommune ser borgmester Michael Stegger med egne øjne, hvordan strande bliver oversvømmet af fedtemøg, og fiskebestande er på drastisk retur. Han frygter, at den nuværende aftale ikke vil kunne vende udviklingen. I Middelfart Kommune deler borgmester Johannes Lundsfryd Jensen lignende bekymringer. Han har gennem sin levetid set, hvordan store bundfisk næsten er forsvundet fra Lillebælt. Hans frygt er, at scenarie 3 simpelthen ikke vil være tilstrækkeligt til at skabe de nødvendige forbedringer.

Når både eksperter og lokale ledere står på linje og advarer mod den valgte politik, er det ufatteligt, at vi stadig overvejer de uambitiøse løsninger. Hvorfor lytter vi ikke? Hvad er pointen med at uddanne flere forskere, hvis vi alligevel ikke tager deres faglige vurderinger seriøst?

Danmark kan mere – hvis vi vil

Danmark har alle muligheder for at være et foregangsland på miljøområdet. Vi har ressourcerne, ekspertisen og teknologien. Men det kræver, at vi også tager vores forskeres advarsler alvorligt og bruger deres viden som grundlag for handling. Vi kan ikke længere ignorere de alarmerende budskaber, som både forskere og miljøorganisationer sender. Den grønne omstilling er ikke bare en politisk kamp om afvejninger mellem landbrug og miljø. Det handler om fremtiden for vores børn og børnebørn, og om Danmark fortsat kan leve op til vores internationale forpligtelser under EU’s Vandrammedirektiv.

Konklusion

Vi står over for et valg, der vil definere vores fremtid. Scenarie 1, med en væsentlig højere reduktion af kvælstofudledningen, er den eneste vej frem, hvis vi skal sikre vores miljø og leve op til vores ansvar. Politikerne skal træffe valg, der prioriterer langsigtet bæredygtighed over kortsigtede økonomiske interesser. Vi har investeret i uddannelse og forskning – nu er det tid til at investere i handling. Vi kan gøre mere, hvis vi vil, men det kræver, at vi begynder at lytte til dem, der har ekspertisen til at vise os vejen.

Jacob Bjørnskov Nielsen

Byrådsmedlem A

Middelfart Kommune

Nye aviser og digital strategi i region syd

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I løbet af efterårsferien har læsere hos Danske Digitale Medier A/S oplevet driftsforstyrrelser, der har medført, at kendte aviser som fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk i perioder har været utilgængelige. Nu løfter direktør Andreas Andreassen sløret for årsagen til forstyrrelserne.

– Lad mig starte med at beklage over for læserne, at de har haft problemer med at tilgå deres aviser. Vi har normalt en meget høj oppetid, men grundet vores nye strategi har vi været nødt til at gennemføre en større omlægning af vores systemer, forklarer Andreassen.

Rejsen begyndte i 2017, da han overtog fredericiaavisen.dk, som siden 2009 var blevet drevet af en enkelt person. Domænet havde mange besøgende, men var primært kendt for krimistof. Da Andreas Andreassen tog over, satte han fokus på annoncemarkedet, hvor den største konkurrent er JFM A/S, en mediekoncern med mange lokalaviser, ugeaviser og radioer. Koncernen modtager et trecifret millionbeløb i statsstøtte, selvom meget af indholdet er gemt bag en betalingsmur. Derfor blev en del af strategien at holde alt indhold åbent og gratis:

– Nyheder uden betalingsmur var en god idé, fordi mange danske medier, især Jysk Fynske Medier, er med til at skabe et A- og et B-hold i samfundet. Det er primært dem med penge, der får adgang til nyhederne. Vi har undersøgt deres økonomi i de danske kommuner, og de modtager et trecifret millionbeløb fra disse kommuner, ud over den redaktionelle støtte, de allerede får. Det gav os en mulighed på annoncemarkedet. Vi har samtidig inddraget de lokale virksomheder tæt, og opbakningen har været enorm gennem årene. Det kan jeg ikke takke nok for, siger han og fortsætter:

– Tidligere på året, da jeg var politisk aktiv, udnyttede JFM A/S chancen for at forsøge et karaktermord på mig og skade Danske Digitale Medier A/S. En medarbejder, som har arbejdet for dem i godt 20 år og nu er på TV Syd, samarbejdede med Fredericia Dagblad om at lave en smædekampagne mod os. De påstod med hjælp fra en misinformeret ekspert, at vi ikke var pengene værd, og blandede vores priser for digitale annoncer sammen med både vores trykte magasin og ugeavis. De hævdede, at vi havde forskellige priser for samme vare. Men sandheden er, at de har indgået lukrative aftaler med kommunerne, og det har vi dokumentation på. TV Syd undersøgte ikke denne koncern – kun mig, fordi jeg var politiker. Der bestås stadig mange karaktermord hos gammelmedierne. Jeg har brugt oplevelsen til at forstå, hvad vi skal fokusere på fremadrettet i det danske medielandskab.

Som følge af dette har Andreas Andreassen besluttet, at den nye strategi for Danske Digitale Medier indebærer en markant udvidelse af dækningen til hele regionen. Det betyder, at der nu åbner nye aviser i alle større byer i Region Syd, hvilket kræver langt større kapacitet i de systemer, der leverer indholdet. Derfor har virksomheden gennemført en stor udvidelse og omstrukturering i løbet af efterårsferien. Kunstig intelligens (AI) er en central del af den nye strategi, og de nye systemer er optimeret til at håndtere denne opgave. På trods af fornyelsen har efterårsferien været en udfordrende tid for Andreassen.

– Jeg har sjældent modtaget så mange beskeder og opkald om, hvorfor avisen var nede. Vores teknikere har arbejdet benhårdt på at holde os oppe, selvom vi praktisk talt har udskiftet alle servere og flyttet vores artikler til en ny teknologi. Men det er umuligt at gennemføre en sådan opgave med så mange daglige besøgende, uden at der opstår driftsforstyrrelser, siger Andreassen.

Med hovedsæde i centralt Fredericia vil Danske Digitale Medier A/S fremover have et tæt parløb med regionens embedsfolk og politikere, og de kan forvente et stærkt engagement i at dække hele Syddanmark. Der vil komme nye historier og vinkler:

– Vi er historikere. Vi kender til formidling og kildekritik. Det bliver vores fundament på alle vores aviser, uanset om det er i Esbjerg, Sønderborg, Nyborg eller Vejle. Vi vil ikke definere os selv som et lokalt medie. Vi er noget andet. Et sted midt imellem. Vi er lokale i hver by, men vi interesserer os mest for helheden og de beslutninger, der påvirker borgerne, men træffes andre steder. Regionen spiller en stor rolle her. Vi taler ikke meget om den nye strategi – vi viser den i stedet. Vi har en tæt integration med Google, så vores aviser dukker hurtigt op i søgeresultaterne. Med millioner af månedlige visninger ved vi, hvordan man gør. Det er et spørgsmål om, at vores indhold er frit tilgængeligt – det er konkurrenternes ofte ikke. Samtidig er vi ikke interesserede i at begå karaktermord for egen vindings skyld. Jeg er rystet over, hvordan gammelmedierne skjuler deres personlige venskaber, når de bringer historierne. Men nu, hvor jeg ikke længere er politiker, kan jeg tale frit. Og det vil jeg gøre, slutter Andreassen.

1...571572573...576Side 572 af 576
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER