Fredag morgen startede med tæt tåge i områderne vest for Storebælt, og flere steder kan tågen hænge ved hele dagen. Især i det nordøstlige Jylland, langs Kattegatkysten, kan tågen vise sig stædig, og udsigterne for klart vejr er begrænsede. Dette grå landskab står i kontrast til den østlige del af landet, hvor der forventes en smule sol i eftermiddag, særligt i Sydøstdanmark. Temperaturen når dog op på behagelige 13 til 17 grader, hvilket er lunt for årstiden.
Tågen i de vestlige egne er et tydeligt tegn på efterårets ankomst, selvom temperaturerne ligger over klimanormalen for oktober, som er 12,3 grader. Den svage til jævne vind fra syd vil i løbet af dagen skifte til sydøst og øst, men uden at hjælpe med at opløse tågen i de mest udsatte områder.
Mild weekend i vente – men tågen kan fortsætte
Det milde vejr vil fortsætte hen over weekenden, men tågen kan stadig være en fast følgesvend i de vestlige egne. Lørdag vil det østlige Danmark opleve tørt vejr og en del sol, mens en frontzone over Jylland kan give skyer og regn, særligt i Vestjylland. Søndag gentager mønsteret sig med mest sol i øst og skyer med regn i vest.
Selvom temperaturerne i weekenden kan nå op mellem 13 og 17 grader, hvilket er højere end det normale for oktober, vil vinden og de tidlige solnedgange minde os om, at efteråret er over os. Ved kysterne kan vinden i perioder være op til frisk eller hård, hvilket giver en mere efterårsagtig fornemmelse, selvom vi stadig nyder de lune dage.
For dem, der bor eller opholder sig i de vestlige dele af landet, er der ikke meget håb om en solrig fredag. Tågen, som mange steder har præget morgenen, kan fortsætte med at sløre udsigten og give en grå dag, hvor det milde vejr måske ikke helt opvejer den dunkle himmel.
Efter flere år med krise og ustabilitet er Esbjerg fB begyndt at genfinde formen. Den vestjyske storklub, der i en længere periode har kæmpet med sportslige og ledelsesmæssige udfordringer, er nu begyndt at skabe momentum. Når de lørdag møder FC Fredericia, står de over for et hold, der kæmper for at fastholde deres position i toppen af NordicBet Ligaen.
Fra Superliga-nedrykning til genopbygning
Esbjergs nedtur begyndte for alvor i 2020, da klubben rykkede ned fra Superligaen til NordicBet Ligaen. Det markerede starten på en turbulent tid for klubben, der traditionelt har været en fast del af Superligaen. Den amerikanske ejerkreds, Pacific Media Group (PMG), tilførte klubben yderligere ustabilitet med en række kontroversielle beslutninger, der hæmmede klubbens udvikling.
En af de mest omdiskuterede beslutninger var ansættelsen af tyske Peter Hyballa som cheftræner i sommeren 2021. Hans ophold blev dog kortvarigt, da hans markante trænerstil hurtigt skabte interne konflikter, hvilket førte til hans afskedigelse tidligt i sæsonen. Esbjerg endte sæsonen skuffende og rykkede ned i 2. division, hvilket var et historisk lavpunkt for den engang så stolte klub.
Vejen tilbage
Efter nedrykningen i 2022 begyndte en vanskelig genopbygning for Esbjerg. Det stod hurtigt klart, at klubben ikke blot kunne rette op på situationen ved at ansætte nye trænere eller købe dyre udenlandske spillere. Klubben skulle genfinde sin identitet. Efter en sæson mere i 2. division lykkedes det Esbjerg at sikre oprykning tilbage til NordicBet Ligaen.
I denne sæson har Esbjerg formået at skabe en solid base og demonstrerer nu, hvorfor de stadig betragtes som en storklub. Holdet, der tidligere har været afhængig af udenlandske profiler, består nu af en kerne af lokalforankrede spillere, hvilket har skabt en stærk kollektiv enhed. Et eksempel på dette er Andreas Lausen, der efter et ophold i FC Fredericia er vendt tilbage til Esbjerg og nu er en central del af klubbens genopbygning. Lausen er et symbol på den nye tilgang, hvor lokale talenter prioriteres over dyre udenlandske stjerner.
Topopgør mod FC Fredericia
Når FC Fredericia lørdag gæster Blue Water Arena klokken 13:00, bliver det en kamp mellem to tophold i NordicBet Ligaen. Fredericia indtager lige nu andenpladsen, mens Esbjerg ligger på tredjepladsen. Det er dermed en topkamp, hvor begge hold kæmper om ikke kun point, men også om at etablere sig som favoritter til oprykning.
Selvom Esbjerg historisk set har haft bedre økonomiske ressourcer og faciliteter, har Fredericia i de seneste sæsoner formået at matche selv de største hold i ligaen. Deres evne til at tilpasse sig modstanderne og udnytte deres chancer har gjort dem til en seriøs udfordrer i toppen af tabellen. Lørdagens kamp bliver derfor en vigtig test for begge mandskaber.
Esbjergs fremtid ser lys ud
Selvom FC Fredericia fortsat er en stærk modstander, har Esbjerg potentialet til at overhale dem på sigt. Med større økonomiske ressourcer og faciliteter har Esbjerg fundamentet til at vende tilbage til Superligaen og etablere sig som en af de dominerende klubber i dansk fodbold. Den nuværende ledelse har vist vilje til at opbygge en mere bæredygtig klubmodel, hvilket kan sikre dem en lys fremtid.
Det er dog vigtigt at understrege, at fodbold handler om mere end penge og faciliteter. Fredericia har i mange år formået at præstere over forventning og udvikle stærke spillere. Deres holdånd og organisation gør dem til en konstant udfordrer, uanset hvem de møder.
En afgørende kamp venter
Lørdagens opgør mellem Esbjerg og Fredericia bliver mere end blot en kamp om tre point. Det er en indikator for, hvor begge klubber står i deres respektive udviklinger. Esbjerg er på vej tilbage, mens Fredericia fortsætter med at udfordre de store hold i rækken. Hvis Fredericia kan tage sejren, vil det være endnu et bevis på, at de kan konkurrere med ligaens største klubber.
I over to år har spørgsmålet om et muligt forbud mod spilreklamer i Fredericias offentlige transport hængt i luften uden nogen klarhed over, hvad der er sket siden sidste politiske behandling. Politikerne ønskede, at Sydtrafik fik klar besked. Fredericia Kommunes direktør for vækst, teknik og klima, René Olesen ved dog ikke, hvad der skete siden det møde, og Sydtrafik kan umiddelbart ikke finde en henvendelse.
Flere steder i landet har lignende forbud mod spilreklamer i det offentlige rum allerede fundet vej til trafikselskabernes beslutningsborde, men i Fredericia er sagen gået i stå.
Teknisk Udvalg drøftede spilreklamer på busserne tilbage den 19. september 2022. Her blev der enstemmigt besluttet at sende en klar besked til Sydtrafik: Stop for reklamer for pengespil på busserne i Fredericia. Men på trods af denne beslutning er der endnu ikke sket noget synligt, og uvisheden om sagens status breder sig blandt både politikere og borgere.
Spilreklameforbuddet i Fredericia hænger i luften
Tilbage i juni 2022 sendte SF et forslag om at forbyde spilreklamer på offentlige transportmidler til behandling i byrådet. Forslaget var baseret på rapporter fra Sundhedsministeriet og Center for Ludomani, som pegede på en bekymrende stigning i antallet af ludomaner – særligt blandt unge under 25 år. Målet var klart: at mindske eksponeringen for spilreklamer, som mange børn og unge dagligt støder på i busserne.
Efter byrådets behandling blev sagen sendt videre til Teknisk Udvalg, der har ansvaret for kollektiv trafik i Fredericia Kommune. Udvalget besluttede at kontakte Sydtrafik for at få stoppet reklamerne for pengespil. Men nu, to år senere, står sagen stille, og status er fortsat uafklaret.
Politisk uklarhed om forløbet
AVISEN har talt med flere af de politikere, der sidder i Teknisk Udvalg, men ingen af dem kan forklare, hvorfor der ikke er sket noget, og man stadig kan se spilreklamer på byens gule busser. Der er udtrykt vilje til at undersøge sagen nærmere, men der er ingen klarhed om, hvorfor den politiske beslutning ikke er blevet fulgt op.
Denne uvished rejser spørgsmål om, hvordan en sag som denne kan falde mellem stolene og får mange til at overveje, om der er et mere grundlæggende problem med opfølgning på politiske beslutninger.
René Olesen oplyser, at han har forsøgt at undersøge sagen gennem forvaltningen, men de relevante medarbejdere er på ferie.
– Jeg kan ikke lige se, hvad der er sket i sagen. Dem, der måske ved noget, er først tilbage fra ferie mandag, skriver René Olesen i en SMS til AVISEN.
Stigende pres mod spilreklamer
Mens Fredericia afventer svar, har flere andre kommuner og trafikselskaber rundt om i landet allerede taget handling. Senest har Fynbus besluttet at stoppe reklamer for betting og casinoer på deres busser. Flere kommuner som Aarhus, Svendborg, København og Frederiksberg har ligeledes indført lignende forbud, og trafikselskaber som Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab har fulgt trop.
I en artikel fra TV2 den 15. oktober 2024 blev det fremhævet, at flere større byer allerede har indført forbuddet, hvilket har skabt yderligere pres på politikere og trafikselskaber for at tage et standpunkt mod spilreklamer – særligt med fokus på at beskytte unge og sårbare grupper.
Hvad med Sydtrafik?
På trods af de fremskridt, der er gjort i andre dele af landet, er det stadig uklart, hvad der er sket i Fredericia. Sydtrafik, som står for busdriften i området, slår fast, at der ikke er indført et forbud mod spilreklamer i deres busser. Kommunikationskonsulent Louise Christine Rasmussen fra Sydtrafik oplyser, at et forbud mod spilreklamer i deres busser kræver en politisk beslutning i deres bestyrelse.
– Vi er ikke nævnt i TV2s artikel, fordi vi pt. ikke har noget forbud mod spilreklamer i eller uden på vores busser. Et eventuelt forbud ville være en politisk beslutning i vores bestyrelse, forklarer Louise Christine Rasmussen.
Dermed står det klart, at Sydtrafik endnu ikke har taget skridt mod at stoppe reklamer for pengespil, selvom Teknisk Udvalg i Fredericia angiveligt har sendt sagen videre til dem helt tilbage i 2022. Fredericia kunne altså have været firstmover.
En afklaring er nødvendig
René Olesen arbejder, som skrevet, på at få forvaltningen til at kigge nærmere på sagen, når de relevante medarbejdere er tilbage fra ferie, og flere udvalgsmedlemmer fortæller til AVISEN, at de nu vil undersøge sagen.
Indtil da må Fredericia vente lidt endnu på en endelig afklaring om, hvorvidt reklamerne for pengespil på busserne snart vil forsvinde – eller om sagen fortsat vil hænge i luften.
DMI’s seneste langtidsprognose for december 2024 og januar 2025 viser, at vi står overfor en mild og relativt tør vinter.
Prognoserne peger på, at vi kan forvente varmere temperaturer end normalt og færre kraftige storme, men der er stadig en risiko for, at kold luft kan finde vej til Danmark i kortere perioder.
December: Mildt og tørt, men kulde kan trænge sig på
Prognoserne indikerer, at højtryk vil dominere over Vest- og Centraleuropa i december, hvilket kan sende de klassiske vinterstorme langt mod nord. Det betyder, at vi sandsynligvis får mildt vejr med mindre vind og nedbør end normalt i Danmark. Lavtrykkene passerer ofte langt mod nord over Norskehavet og Ishavet, hvilket holder den hårde vinter på afstand.
Der er dog en risiko for, at højtryk over Grønland kan skubbe kold luft ned over Danmark, hvilket kan give en periode med frost og måske endda snebyger. Selvom det ikke er det mest sandsynlige scenarie, er det en mulighed, der ikke kan udelukkes. Temperaturerne i december ser derfor ud til at ligge over normalen, men med chancer for en kortvarig kuldeperiode. Nedbørsmængderne forventes at være under gennemsnittet for måneden.
Januar: Mildt, men kuldeperioder kan lure
Januar følger i samme spor som december med en fortsat dominerende højtryksryg over Nordatlanten og Nordeuropa. Dette betyder, at vi kan forvente en mild begyndelse på året, hvor de fleste lavtryk vil tage nordlige baner op over Island og Nordskandinavien. Nedbørsmængderne vil også i denne måned ligge under normalen, og det bliver mindre blæsende end vi typisk ser i januar.
Dog kan der opstå situationer, hvor højtrykket lægger sig direkte over Skandinavien og Danmark, hvilket vil give os perioder med klart, koldt vejr, nattefrost og mulighed for rimtåge. Selvom temperaturen i gennemsnit ser ud til at blive højere end normalt, kan vi stadig opleve en kortvarig kold periode.
Klimanormaler
Som en del af langtidsprognosen sammenligner DMI de forventede vejrforhold med klimanormalerne fra perioden 1991-2020. For december måned ligger middeltemperaturen normalt på omkring 2,8 grader med gennemsnitligt 70,9 mm nedbør. Januar er normalt lidt koldere med en middeltemperatur på 1,6 grader og 65,3 mm nedbør. I begge måneder forventes temperaturen at ligge over disse gennemsnit, og nedbøren ser ud til at være under normalen.
Torsdagen byder på en lovende start med solskin og tørt vejr i det meste af landet, ifølge DMI.
Det kan være en oplagt dag til at komme ud og nyde efteråret, men senere på dagen vil et regnvejr bevæge sig hen over Jylland. Mængden af nedbør bliver dog begrænset, med stedvise regnmængder på blot 3-5 mm.
Vejret er desuden ideelt for dem, der gerne vil sætte drager op. Vinden vil være jævn til frisk mange steder, hvilket skaber de perfekte forhold til en tur med drageflyvning. Som dagen skrider frem, vil vinden dog aftage en smule. Temperaturen holder sig fortsat i den lune ende af efteråret med op til 14-15 grader.
Aftenen og natten starter klart, men i Jylland vil der opstå både dis og tåge mange steder. Hvis du skal ud i morgentrafikken fredag morgen, kan det derfor være en god idé at tage hjemmefra lidt tidligere end normalt på grund af nedsat sigtbarhed.
Bygningerne huser i dag et museum og hotel, men mange koldingensere husker dem som tuberkulosesanatorium.
Min svigerfar er én af dem. Som 6-årig blev han indlagt med tuberkulose. To år senere blev han heldigvis udskrevet helt rask. Derfor kan jeg takke sanatoriets personale for, at min mand og vores børn overhovedet eksisterer. Sidste år fejrede vi min svigerfars 80-års fødselsdag.
Det tænkte jeg på, da Kulturudvalget for nyligt besøgte Dansk Sygeplejehistorisk Museum, som nu ligger i en del af det gamle sanatorium.
Jeg tænkte også på den store betydning af en omsorgsfuld og kompetent sygepleje.
Dengang var børnene ofte indlagt i årevis uden deres forældre. Lægerne gjorde dem raske, men sygeplejerskerne sørgede for, at de kom igennem som hele mennesker. Den omsorgsfulde pleje var afgørende for deres mentale helbred.
Og sådan er det stadig i dag. Udover deres sundhedsfaglige opgaver udfører sygeplejerskerne en omsorgsopgave, som er helt uundværlig, hvis man som patient skal komme godt igennem et hospitalsophold, der ofte vil rumme helt store følelser. Eller når man, som det sker i dag, bliver hurtigt udskrevet og har brug for kommunens dygtige sygeplejersker.
Derfor er det vigtigt, at vi sikrer sygeplejerskerne tid og ro til deres opgaver. Når de presses for hårdt, svigter vi både dem og patienterne, og færre vil vælge faget.
Alt det fik besøget på Dansk Sygeplejehistorisk Museum mig til at tænke på. Kultur er nemlig ikke bare underholdning. Kultur vækker tanker, inspirerer og sætter historien i perspektiv.
Af byrådsmedlem i Kolding og regionsrådskandidat Susanne Stenstrop Thorsen.
På en solrig efterårsdag ved Båring Vig er en særlig begivenhed i gang: høstdagen på Rose Winery.
Vi finder Mikkel Rose Egelund, direktør og ejer af Rose Winery, midt i rækkerne af vinstokke, mens en gruppe frivillige hjælper med høsten.
– Det er jo en festdag for os, siger Mikkel, mens han kigger ud over markerne, hvor dagens druer til dessertvin og rosé skal samles ind.
– Vi synes, det er skønt at dele oplevelsen med både lokale og folk udefra. Der er noget helt specielt ved at høste på denne måde – med hænderne og med fællesskab.
Hans stemme afslører, hvor meget det betyder for ham at samle folk omkring det, der for mange lyder som en sydfransk eller italiensk drøm, men som for familien Rose Egelund er blevet en håndgribelig realitet på dansk jord.
De frivillige er udstyret med handsker og sakse, og bevæger sig roligt mellem vinstokkene. Små samtaler fylder luften, og de ligner nogle, der nyder dagens opgave, mens solen varmer skuldrene en smule. Høstdagen er selvfølgelig et vigtigt element i vinfremstillingen, men for Mikkel er det også en dag, hvor familien og frivillige samles om noget, der føles som lidt af en forlængelse af deres egen passion.
– Jeg bor i København til daglig og arbejder der, men det her projekt trækker mig hjem til familien. Det er super hyggeligt og skønt at have noget sammen, fortæller Mikkel.
– Det må ikke føles som arbejde, men vi vil også gerne lægge kærlighed i det, for ellers bliver det til knokkelarbejde.
En spontan idé skabte Rose Winery
Historien om Rose Winery begynder på en forårsaften, hvor familien Rose Egelund sad og kiggede ud over de marker, der dengang var dækket af juletræer. Rose Winery er en vingård, der har sine rødder i en spontan idé, der netop opstod under en samtale denne forårsaften.
– Der stod juletræer her før, fortæller Mikkel og ler, mens han tænker tilbage på den dag, det hele begyndte.
– En dag sagde en ven, at det ville da se pænere ud med en vinmark i stedet for juletræer.
Og den bemærkning satte gang i et projekt, der på få år skulle udvikle sig til noget meget større, end familien havde forestillet sig.
– Min familie og jeg kiggede på hinanden og tænkte, at det kunne være spændende. Så begyndte vi at undersøge, om man overhovedet kunne lave vin i Danmark.
Det blev starten på Rose Winery, hvor 4.800 vinstokke nu pryder markerne ved Båring Vig. Efter fire års arbejde har vingården i de seneste to år kunne tilbyde deres vine til velkendte steder som Kongebrogaarden, Hotel Sixtus, Hindsgavl Slot, samt lokale kroer.
At omfavne det danske klima
At dyrke vin i Danmark er ikke uden udfordringer, og klimaet kan være barskt for de sarte druer. Men Mikkel og hans familie har valgt at omfavne de vanskelige betingelser og bruge dem til deres fordel.
– Vi står på lerjord, som er meget mineralholdig, så du får mange naturlige mineraler op i vinen, forklarer Mikkel og peger på jorden under de lange rækker af vinstokke.
Derudover er vingården placeret tæt på vandet, hvilket ifølge Mikkel og hans forældre, der begge har en baggrund som gartnere, er en vigtig faktor for druernes kvalitet.
– Det er jo ganske forfærdeligt på en måde, at vi har det fugtige og kolde klima, men vi føler, at hvis vi omfavner det nok, så kan det gå.
Det handler om at tilpasse sig og lære at bruge de forhold, der til tider kan virke ugunstige, som en styrke.
På trods af klimaets udfordringer har Rose Winery formået at skabe en vin, der har vakt opsigt. Interessen for dansk vin har været stigende de seneste år, og da Mikkel bliver spurgt ind til dette, deler han, hvordan folk ofte bliver overraskede, når de for første gang smager en dansk vin og oplever dens kvalitet.
– Når folk får serveret vinen og får at vide, at den er dansk, bliver de ofte overrasket. Men når de smager den, får de en aha-oplevelse: ‘Wow, kan vi virkelig lave sådan noget i Danmark?’
Reaktionen er blevet en tilbagevendende oplevelse for Mikkel, og det glæder ham at se, hvordan dansk vin langsomt vinder anerkendelse.
Men det er ikke kun vinens kvalitet, der skiller sig ud. For Rose Winery handler det også om at skabe et produkt, der afspejler deres egen passion og kærlighed til faget.
– Det må ikke blive et stykke masseproduktion. Vi gør det nænsomt og med respekt for hver eneste drue, siger Mikkel, mens han betragter de snorlige rækker af vinstokke.
Med en stigende interesse for dansk vin og et marked, der er ved at få øjnene op for de kvaliteter, dansk vin kan tilbyde, ser fremtiden lys ud for Rose Winery.
– Det skal være hyggeligt, og det skal føles naturligt. Ja, hyggeligt er et godt ord, slutter Mikkel.
Vinproduktion i Danmark er stadig i sin spæde fase, men med vingårde som Rose Winery ser det ud til, at dansk vin har en fremtid, der er lige så lys som den efterårssol, der i dag kaster sit varme skær over rækkerne af vinstokke ved Båring Vig.
Regeringens nye uddannelsesreform vækker både bekymring og eftertanke hos landets rektorer, og Jørgen Lassen, rektor ved Fredericia Gymnasium, er ingen undtagelse. Med en kritisk tilgang til reformens foreslåede ændringer frygter han, at de kan få vidtrækkende konsekvenser for både eleverne og hele uddannelsessystemet.
For Lassen er det særligt reformens fokus på ændringer af ungdomsuddannelserne, herunder højere adgangskrav til STX og lukningen af både HF og VUC, der skaber frustration. Efter at have deltaget i flere møder med blandt andre bestyrelsen for Danske Gymnasier og politikere fra både Konservative, Radikale Venstre og SF, er han klar i sin kritik.
– Der er ingen tvivl om, at uddannelsesreformen er det helt store emne lige nu, siger Jørgen Lassen, som har fulgt debatten tæt.
EPX: Skepsis over for den nye uddannelse
Reformens nye uddannelse, EPX, som kombinerer teoretisk og praktisk undervisning, skal ifølge regeringen åbne dørene til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Men her stiller Lassen sig skeptisk over for, om EPX kan løfte den opgave, som HF tidligere har haft succes med.
– Jeg tror, vi alle er enige om, at vi mangler erhvervsuddannede unge. Men jeg er bekymret for, at vi forsøger at rette op på noget, der ikke fungerer, ved at ændre noget, der faktisk fungerer godt. Med de midler, der bruges her, kunne vi have løftet opgaven med HF, understreger han.
A- og B-hold: Forsøg på lighed kan forstærke forskelle
En af Lassens største bekymringer er den mulige opdeling af ungdomsuddannelserne i et nyt A- og B-hold. Mens regeringen forsøger at afskaffe denne forskel, frygter Lassen, at reformen i stedet vil skabe en endnu tydeligere opdeling mellem eleverne.
– Jeg er bekymret for, at Tesfayes tale om et opgør med A- og B-holdet kun vil forstærke forskellene. Jeg tvivler på, at EPX kan betragtes som en reel gymnasial uddannelse, og det vil stadig være finere at gå på STX, HTX eller HHX, forklarer Lassen.
Denne frygt bygger på en skævvridning af systemet, hvor de “finerere” gymnasieuddannelser vil blive prioriteret, mens EPX risikerer at stå tilbage som en mindre attraktiv vej for de unge.
Karakterkravet skaber ulighed
En anden bekymring hos Lassen er regeringens forslag om at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser fra et gennemsnit på 5 til 6. Ifølge ham vil dette især ramme drengene hårdt, og det kan skabe en yderligere skævvridning i optaget på gymnasierne.
– Vi har tal, der viser, at hvis karakterkravet var 6, ville vi have mistet omkring 50 elever i 2023. Vi ville gå fra 207 til 160 elever, og kun 35 procent af drengene ville kunne klare det, forklarer han.
Dette vil få store konsekvenser for gymnasierne, især i mindre byer som Fredericia, hvor mange drenge klarer sig godt i løbet af gymnasieforløbet, selvom de måske starter med lavere karakterer.
Nedlæggelsen af HF og VUC vækker frustration
Fredericia Gymnasium har i mange år haft succes med at tilbyde HF, og i år har gymnasiet oprettet tre nye HF-klasser. Derfor vækker regeringens udspil om at afskaffe HF og VUC stor frustration hos Lassen.
– Det er sørgeligt, at man vil lukke VUC’erne, især de store som KVUC og Aarhus VUC. De løfter en sindssygt vigtig opgave med at give folk en ny chance, siger han.
Lukningen af VUC, som har været en vigtig institution for mange unge og voksne, der har brug for en ny chance i uddannelsessystemet, vil efter Lassens mening have store konsekvenser for lokalsamfundet og uddannelsessystemet som helhed.
En reform, der lyder godt på papiret
Reformen, som ifølge regeringen skal træde i kraft i 2030, har til formål at skabe bæredygtige gymnasieuddannelser i hele landet og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men Jørgen Lassen er ikke overbevist om, at reformen vil fungere i praksis.
– Det lyder godt på papiret, men det er svært at se, hvordan det reelt skal fungere – især i byer som Fredericia. Ministeren har meldt ud, at EPX’en højst sandsynligt skal placeres på en erhvervsuddannelse, forklarer han.
For Jørgen Lassen er det afgørende, at politikerne begynder at lytte til dem, der arbejder med ungdomsuddannelserne til daglig.
– Tesfaye siger, at vi skal have en ‘faglig krammer’, men det er ikke en krammer, vi har lyst til. Jeg håber, han begynder at lytte til os, der ved, hvordan det her system fungerer, afslutter Jørgen Lassen med en klar opfordring til politikerne om at lytte til fagfolkene i debatten om ungdomsuddannelserne.
Nu hvor efterårsferien har ramt, er det ikke kun naturens knuder, der tager form i det smukke efterårssollys. På CLAY Keramikmuseum i Middelfart bliver knuder også omdannet til kunst, når formidlingsinspektør Anders Kolt Rasmussen byder gæsterne velkommen til en kreativ og fri workshop, hvor alle kan få ler mellem hænderne og skabe deres egne knudede kunstværker.
Vi møder Anders i museets lyse og indbydende havestue, hvor bordene er dækket op med små klumper af ler, værktøjer og keramikudsmykninger fra den aktuelle udstilling af kunstneren Martin Bodilsen Kaldahl. Solen skinner ind gennem de store vinduer, mens Anders forbereder dagens workshop med en gruppe børn og voksne.
”Det handler også om at få ler mellem hænderne”
Anders Kolt Rasmussen forklarer entusiastisk om dagens materiale, som er et særligt valg for workshoppen:
– Det, vi bruger i dag, hedder Fimo-ler. Det er ikke stentøjsler, som er mere traditionelt. Fimo-ler minder mere om modellervoks, hvilket gør det praktisk, fordi det kan bages i en almindelig ovn. Det skal bare have 10 minutter ved 110 grader, og så bliver det helt hårdt.
Det gør det muligt for deltagerne at tage deres kreationer med hjem – noget, der kan være særligt tillokkende, når man arbejder med mindre børn eller ønsker at opleve en hurtig forvandling fra råt materiale til færdigt kunstværk.
En åben fortolkning af lerets muligheder
Temaet for workshoppen, ‘Knuder i ler,’ er bredt og giver plads til en kreativ og eksperimenterende proces.
– Det er bevidst, at jeg holder det frit til fortolkning, siger Anders og fortsætter:
– Når man sidder og arbejder med leret, kan der opstå noget sjovt og spontant. Martins måde at arbejde på er meget eksperimenterende – han sætter forskellige elementer sammen, og pludselig opstår der en interessant form.
Martin Bodilsen Kaldahls aktuelle udstilling ‘Cuts, Stripes and Knots – a Ceramic Retrospective’, der er blevet præmieret af Statens Kunstfond.
Med inspiration fra udstillingen ‘Cuts, Stripes and Knots – a ceramic retrospective,’ der netop nu kan opleves på CLAY, giver Anders deltagerne mulighed for at udforske keramik på en måde, der ikke nødvendigvis følger de traditionelle veje.
– Mange skaber også skulpturer med finurlige former, der nærmest vokser ud af materialet som knuder og pølser, forklarer han og peger på et par af de små skulpturer, han allerede har fremstillet som eksempler.
Et kreativt rum for alle aldre
Workshoppen er for alle, og Anders understreger vigtigheden af at gøre det let tilgængeligt for både børn og voksne.
– Jeg lavede et lignende arrangement i påskeferien, og der kom mange bedsteforældre med deres børnebørn, men også unge, der syntes, det så spændende ud. Det er åbent for alle, og det er også derfor, det er vigtigt for mig, at det ikke koster noget, siger han.
– Brugerne arbejder med små projekter, så det er overkommeligt, og man kan tage noget med hjem.
Hvis deltagerne efterlader deres værker, sørger Anders for, at de bliver udstillet i havestuens vindueskarme – en hyggelig tradition, der startede i påsken og som blev vel modtaget af både gæster og personale.
– Mange tog deres ting med hjem, men for nogle var det fint bare at lave noget og lade det stå, bemærker han.
Efterårsaktiviteter for hele familien
For dem, der besøger museet i efterårsferien, er der også andre oplevelser at finde.
– Når man kommer, kan man i receptionen få udleveret en ‘formjagt’, fortæller Anders med et smil.
– Det er en skattejagt, hvor man skal finde bestemte former i vores samlingsudstilling, ‘Keramikens Magi.’ Det er en sjov aktivitet for både børn og voksne, og det handler om at gå rundt og tale om de ting, man lægger mærke til.
CLAY Keramikmuseum tilbyder en bred vifte af oplevelser i efterårsferien, der spænder fra workshops i havestuen til at gå på opdagelse i keramikkens mangfoldige verden i museets udstillinger. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i workshoppen på de udvalgte tidspunkter, kan man stadig få en pose med materialer med hjem, så kreativiteten kan fortsætte derhjemme.
Foruden de workshops og aktiviteter, der finder sted i efterårsferien, byder CLAY på en række fascinerende udstillinger. En af de mest iøjnefaldende er ‘Lucie Rie: The Adventure of Pottery,’ hvor man i en særudstilling kan dykke ned i den østrigskfødte keramiker Lucie Ries modernistiske univers. Hendes ikoniske vaser, knapper og skåle udstilles side om side med hendes keramiske knapper, der i udstillingen nærmest fremstår som små juveler.
Men for Anders Kolt Rasmussen, handler det i bund og grund om én ting de næste tre dage:
– At få ler mellem hænderne og lade kreativiteten flyde.
De næste tre dage, fra tirsdag til torsdag, klokken 10.00-12.00, har man mulighed for at deltage i workshoppen.
