5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Her er de nye medlemmer af Regionsrådet i Syddanmark

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter et intens valg og finoptælling står det nu klart, hvem der de næste fire år får plads ved bordet i Regionsrådet i Syddanmark. Listen tæller både rutinerede regionale profiler, stærke lokale navne fra hele landsdelen og en række kandidater, der nu får deres første periode på regionsgangene. I Fredericia kan man glæde sig over valget af Pernelle Jensen og Susanne Eilersen, imens Kim Lund er valgt i Middelfart.

På toppen af stemmeslugerne finder vi (O) Peter Kofod fra Haderslev, der med 27.899 personlige stemmer blev hele regionens suveræne nummer ét. Blandt Venstres kandidater blev regionsrådsformand Bo Libergren fra Odense – en af de mest erfarne regionale skikkelser – valgt ind med 24.578 stemmer, men stadig langt fra det stemmetal, som Stephanie Lose høstede for Venstre, mens Socialdemokratiets Mette With Hagensen fra Varde sikrede sig en solid andenplads internt i partiet med 12.996 stemmer.

Listen over valgte kandidater afspejler en bred geografisk forankring i hele Syddanmark. Der er markant repræsentation fra både Odense, Vejle, Kolding, Esbjerg, Sønderborg og de mindre kommuner, hvor flere lokale profiler har slået markante personlige stemmetal.

Fra Trekantområdet markerer flere sig tydeligt:

  • Pernelle Jensen (V) fra Fredericia genvinder sin plads med 3.402 stemmer.
  • Susanne Eilersen (O), også Fredericia, er valgt ind med 1.858 stemmer. Susanne Eilersen har tidligere været valgt siddet i Regionsrådet i 4 år fra 2014 -2017.
  • Kim Lund (Æ) fra Middelfart er valgt ind og bliver en af Nye Borgerliges stærkeste regionale profiler.
  • Fra Kolding kommer blandt andre Cecilie Liv Hansen (I), Susanne Stenstrop Thorsen (F), Søren Rasmussen (O) og Poul Erik Jensen (A).

Derudover er der nye og tilbagevendende ansigter fra hele regionen, blandt andet Annette Blynel fra Svendborg (F), Hans Stavnsager fra Faaborg-Midtfyn (A), Andi Sejersen fra Vejle (A), Melissa Gilroy fra Fanø (B) og Martin Schmidt Konradsen (Ø) fra Odense.

Den samlede opstilling for de valgte kandidater er som følger:

Bo Libergren, Odense (V)

Mette With Hagensen, Varde (A)

Mette Bossen Linnet, Tønder (V)

Joachim Hoffmann, Odense (C)

Annette Blynel, Svendborg (F)

Peter Kofod, Haderslev (O)

Anne Fabricius, Odense (A)

Gitte Frederiksen, Vejle (V)

Susanne Dyreborg, Esbjerg (Æ)

Jette Damsø Henriksen, Sønderborg (A)

Cecilie Liv Hansen, Kolding (I)

Susanne Stenstrop Thorsen, Kolding (F)

Anja Lund, Nordfyn (V)

Hans Stavnsager, Faaborg (A)

Søren Rasmussen, Kolding (O)

May-Britt Andrea Andersen, Esbjerg (C)

Preben Friis-Hauge, Varde (V)

Andi Sejersen, Vejle (A)

Martin Schmidt Konradsen, Odense (Ø)

Tage Petersen, Sønderborg (V)

Susanne Eilersen, Fredericia (O)

Mikael Hansen, Svendborg (A)

Melissa Gilroy, Fanø (B)

Jan Lagoni, Esbjerg (V)

Sara Darling Jørgensen, Svendborg (F)

Kim Lund, Middelfart (Æ)

Poul Erik Jensen, Kolding (A)

Allan Emiliussen, Haderslev (V)

Bettina Eriksen, Kerteminde (I)

Kim Johansen, Nordfyn (A)

Pernelle Jensen, Fredericia (V)

Top 5 på tværs af alle partier – målt på personlige stemmer – blev:

(O) Peter Kofod, Haderslev – 27.899

(V) Bo Libergren, Odense – 24.578

(A) Mette With Hagensen, Varde – 12.996

(V) Mette Bossen Linnet, Tønder – 7.796

(C) Joachim Hoffmann, Odense – 7.734

Tommy Rachlitz Nielsen kalder det smædekampagne: »Nu er der to vagthunde«

Af
Janus Bang
-
0

Selvom Det Konservative Folkeparti i Fredericia sikrede sig to mandater ved kommunalvalget den 18. november, står partiets frontfigur Tommy Rachlitz Nielsen uden for den nye konstituering. Ifølge ham selv skyldes det ikke manglende vilje til samarbejde – men derimod, at invitationen aldrig kom.

»Det er jo ikke en skam at blive væk fra en fest, man ikke er inviteret til,« siger Tommy Rachlitz Nielsen og lægger ikke skjul på sin undren over forløbet efter valgaftenen.

Tilfredse – men ramte loftet

Hos de konservative er der grundlæggende tilfredshed med valgresultatet, selv om målet var tre mandater.
»Vi havde håbet på at få tre, men… vi kunne jo godt se, at det nok ikke var en løsning,« siger han. Partiet endte dog med at erobre mandaterne uden afhængighed af valgforbundet, hvilket ifølge Rachlitz Nielsen skabte stolthed: »Vi vandt vores to mandater i egen ret, så det er vi lidt stolte af.«

Han afviser, at fravalget af et bredere borgerligt valgforbund kostede stemmer. Til gengæld peger han på det, han beskriver som en smædekampagne fra andre partier.
»Jeg tror mere, det har kostet noget, den der smædekampagne, der blev kørt mod os om, at vi var røde stemmer. De andre partier havde meget travlt med, hvad vi ville, i stedet for hvad de selv ville.«

Ikke inviteret til forhandlingsbordet

Da konstitueringsforhandlingerne blev indledt, stod de konservative udenfor.
»Det er jo fordi, jeg ikke bliver inviteret,« siger han enkelt.
Ifølge Rachlitz Nielsen var der ellers et oplagt borgerligt flertal at bygge på. Det undrer ham derfor, at Venstre og resten af blå blok alligevel valgte at forhandle med Enhedslisten og SF:

»De syntes, det var bedre at lave et flertal med Enhedslisten og SF end med Det Konservative Folkeparti. Det kan selvfølgelig undre lidt, når man har talt så meget om borgerlige flertal.«

Først sent i forløbet kom et tilbud, men ifølge Rachlitz Nielsen var det aldrig realistisk:
»Vi blev inviteret ind til de sørgelige rester til sidst. Vi fik et tilbud, som alle jo godt vidste, at vi ville takke nej til.«

Tilbuddet bestod af en næstformandspost i tvangsfjernelsesudvalget samt en plads i økonomiudvalget. Sidstnævnte ville partiet gerne have haft, men helheden var ikke tilfredsstillende.

Sat uden for indflydelse

At stå uden for konstitueringen betyder også at stå uden for arbejdet med det politiske grundlag for den kommende byrådsperiode.
»Det ærgrer mig selvfølgelig. Når vi ikke er med i konstitueringen, er vi heller ikke med til at skrive grundlaget,« siger han.

Han fortæller samtidig, at han i løbet af valgaftenen forsøgte at kontakte de øvrige blå partier for at få gang i forhandlinger på borgerligt grundlag – men uden held:
»Der var dødt i den anden ende.«

To vagthunde i byrådet

Selvom de ikke får indflydelse via et forlig, lover Rachlitz Nielsen, at de konservative ikke forsvinder fra scenen.
»Der sidder to vagthunde, som passer rigtig godt på Fredericia og holder øje med, hvad de 19 andre går og laver aftaler om.« Han tvivler på, at den nye konstellation er sund for kommunen og mener, at et rent borgerligt flertal havde været bedre.

Han understreger, at De Konservative fortsat vil stemme for borgerlig politik, når den giver mening:
»Vi kommer ikke til at stemme imod god borgerlig politik, fordi vi er blevet sat udenfor. For os handler det om Fredericia.«

Daugaards reaktion på Ulla Sørensens partiskifte: »Det her er så usmageligt, at det næsten ikke kan beklages«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Middelfart blev ramt af et politisk jordskælv onsdag, da Socialdemokratiets 2. viceborgmester Ulla Sørensen meddelte, at hun forlader sit parti og melder sig ind i Venstre. Samtidig trak Venstres spidskandidat Anders Møllegård sit kandidatur og pegede i stedet på Sørensen som ny borgmesterkandidat. Dermed er vejen banet for et muligt borgmesterkup – og de første reaktioner lader ikke vente på sig.

Dansk Folkepartis Steffen Daugaard er ikke i tvivl om, hvordan det rammer ham.

»Vi er nogen, der lige skal sunde os, fordi det her er så usmageligt, at det næsten ikke kan beklages,« siger han. Et citat, der rammer præcist ned i den politiske uro, som har ramt byrådet.

Et partiskifte, der splitter

For Daugaard handler reaktionen ikke kun om timingen, men om loyalitet og politisk moral. Da han bliver spurgt, om han kunne finde på at pege på Ulla Sørensen som borgmester, er svaret kontant:

»Nej. Selvfølgelig kunne jeg ikke det, altså det giver da sig selv. Jeg laver ikke urent sav. Jeg er et ordentligt menneske.«

Og kritikken skærpes yderligere, da han kommenterer hendes skifte til Venstre:

»Hvordan hun kan få sig selv som gammel socialdemokrater til at blive venstre, fordi hun kan få en snas.«

Ordet snas – en smule magt, en personlig gevinst – siger alt om den måde, Daugaard tolker Sørensens motiver på. Ikke politisk begrundet. Ikke ideologisk. Men taktisk.

En kommune i ubalance

Kombinationen af Sørensens partihop og Møllegårds tilbagetrækning af sit eget kandidatur gør situationen ekstraordinær. For første gang i nyere tid står Socialdemokratiet ikke nødvendigvis i spidsen for flertallet – og Venstre får pludselig en kandidat med både erfaring og administrativ tyngde.

Men det skaber også et tillidsbrud midt i en valgkamp, hvor stabilitet og troværdighed ellers er centrale temaer.

Steffen Daugaard sætter ord på den fornemmelse, mange i byrådskredse beskriver bag lukkede døre:

»Det er helt okay. Det er jo politikken, når det er værst.«

Konsekvenser for magten – og for Middelfart

Hvis de borgerlige partier finder sammen om Ulla Sørensen, kan Middelfart få en Venstre-borgmester for første gang i årtier. Hvis ikke, risikerer byrådet at starte næste valgperiode i dyb splittelse.

Og for erhvervsliv, udviklingsprojekter og kommunens samarbejdspartnere betyder det usikkerhed. Investeringer og strategiske planer afhænger af politisk stabilitet – og lige nu er det præcis dét, Middelfart ikke har.

For vælgerne rejser sagen også spørgsmålet om politisk etik: Kan man skifte parti få dage før et valg og samtidig stille sig i spidsen for et nyt flertal?

Daugaards svar er klart. For ham handler det om troværdighed.

Socialdemokratisk viceborgmester skifter til Venstre – åbner for dramatisk borgmesterskifte i Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der udspiller der sig netop nu en politisk højdramatisk situation i Middelfart, hvor Socialdemokratiets 2. viceborgmester Ulla Sørensen har valgt at forlade partiet og melde sig ind i Venstre.

Skiftet sker mindre end et døgn efter, at Johannes Lundsfryd Jensen (A) blev udnævnt som borgmester på baggrund af en aftale med SF og Dansk Folkeparti.

Møllegaard trækker sig – peger på Ulla Sørensen

TV 2 Fyn citerer Venstres spidskandidat Anders Møllegaard for, at han nu trækker sit kandidatur til borgmesterposten. I stedet støtter han Ulla Sørensen, der hidtil har været en del af Socialdemokratiets bagland.

Ifølge TV 2 Fyn siger Møllegaard:
»Vi er blevet enige om, at vi bakker hinanden op, og det er Ulla Sørensen, der er gået til Venstre.«

Den tidligere S-viceborgmester skal ifølge mediet være forhandlingsleder i forsøget på at samle et nyt flertal.

Den nye udvikling kommer som en direkte konsekvens af utilfredshed i flere partier med tirsdagens konstituering, hvor Socialdemokratiet, SF og DF indgik aftale om at gøre Lundsfryd til borgmester.

Hvis Ulla Sørensen lykkes med at samle et alternativt flertal, kan det ifølge TV 2 Fyn bane vejen for et historisk borgmesterskifte – blot én dag efter valget.

Middelfart AVISEN følger sagen. Vi arbejder på at indhente kommentarer fra de involverede parter og følger udviklingen tæt.

Læs også

Johannes Lundsfryd afviser dramatik: »Jeg vil hellere samarbejde end snakke om kup«

En epoke er slut i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

Magtskiftet er en realitet. Ved kommunalvalget den 18. november 2025 endte det med et jordskred, der på afgørende vis ændrer på magtbalancen i Fredericia.

Der forhandles endnu om detaljer og poster, men en ting er sikkert. Der kommer nye vinde på rådhuset i Fredericia, når dette år er slut. Peder Tind, Cecilie Roed Schultz, Susanne Eilersen og Malene Søgaard-Andersen fik en knusende sejr over Socialdemokratiet, mens den nye alliance samtidig kunne få flere mandater og et nyt parti ind i byrådet.

Selvom der er borgerligt flertal, har Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance valgt at satse på Enhedslisten og SF som partnere, og det blev derfor disse partier, der satte en dagsorden. Socialdemokratiet valgte også at gå med ind i en konstitutering, mens Det Konservative Folkeparti ikke kunne se sig i det, man tilbød sent i aftes.

Flere fremtrædende socialdemokrater fortæller AVISEN, at de ser på fremtiden med nye øjne. Samtidig har Christian Bro meddelt, at han ikke kommer til at stå i spidsen næste gang. Men John Nyborg og Christian Bro er gået konstruktivt ind i forhandlingerne om en ny konstitutering, beretter de borgerlige forhandlere. Socialdemokratiet har således, som Fredericias næststørste parti, valgt at bruge deres mandater så godt som muligt de kommende fire år. De er ikke alene, da Enhedslisten og SF udgør grundstammen af den nye, politiske kurs i byen.

Men det røde flertal er væk. Det er en virkelighed, som Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten står med.

Det Konservative Folkeparti havde helst set at der var blevet forhandlet blandt de borgerlige først. Men de andre borgerlige partier foretrak den brede alliance med SF og Enhedslisten, og derfor kunne de relativt tidligt efter valgresultatet fortælle, at det blev Peder Tind, der er Fredericias nye borgmester.

Tind er kendt for at dele bløde værdier. Han har tidligere været aktivt engageret for udsatte og jobcentret, ligesom han ofte har talt for, at han vil have alle med.

Af samme grund er det nemmere for SF og Enhedslisten at indgå i et samarbejde med de borgerlige. Det er samtidig et brud med den socialdemokratiske ledelse af Fredericia, hvor Socialdemokratiet senest i 2017 tilmed havde et absolut flertal i byrådet.

Flere markante profiler i Socialdemokratiet siger farvel til byrådsarbejdet. Herunder Ole Steen Hansen og David Gulløv. Eftersom Steen Wrist og Søren Larsen forlod byrådet før valget, er der mange markante politikere, der ikke længere er aktive for partiet i Fredericia, når klokken ringes ind i byrådssalen og borgmesterkæden hænges på Peder Tind. Det markerer afslutningen på en lang epoke i Fredericia, hvor Socialdemokratiet har været den toneangivende faktor i den politiske diskurs.

ASocialdemokratiet6.58123,7%5 mandater
VVenstre6.12522,1%6 mandater
ODansk Folkeparti2.94410,6%2 mandater
FSF2.5709,3%2 mandater
ØEnhedslisten2.4718,9%2 mandater
CDet Konservative Folkeparti2.3688,5%2 mandater
ILiberal Alliance1.6546%1 mandat
ÆDanmarksdemokraterne1.2014,3%1 mandat
JBorgernes Liste6952,5%Ingen
BRadikale5612%Ingen
MModeraterne3101,1%Ingen
ÅAlternativet1490,5%Ingen
PListe P640,2%Ingen
GGrøn Kultur440,2%Ingen

Johannes Lundsfryd afviser dramatik: »Jeg vil hellere samarbejde end snakke om kup«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Kort efter TV 2 Fyn onsdag eftermiddag bragte en artikel med overskriften “Kan Venstre alligevel vælte Socialdemokratiet af borgmesterpinden i Middelfart?”, tog Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (A), ordet over for Middelfart AVISEN på rådhuset.

Her leverer han en tydelig reaktion på rygterne om uro i kulissen efter gårsdagens konstituering, hvor han blev valgt som borgmester med støtte fra SF og Dansk Folkeparti.

»Det lyder dramatisk – og lidt usmageligt«

TV 2 Fyn beskriver, hvordan Venstres borgmesterkandidat, Anders Møllegaard, under et interview fik et “interessant opkald”, hvorefter han forlod rummet og sagde: “Det her kan betyde noget vigtigt for mig.”

Det har givet anledning til spekulationer om, at et parti fra gårsdagens konstituering skulle være klar til at skifte side.

Johannes Lundsfryd ønsker ikke at deltage i den fortælling.

»Jeg tænker, det lyder meget dramatisk, og jeg synes i virkeligheden hellere, at man skal… altså, jeg må sige, jeg synes, det er lidt usmageligt at gå rundt og jagte kup og splid. Jeg synes hellere, at man skal jagte samarbejdet og de gode løsninger for vælgerne,« siger han til Middelfart AVISEN.

Fokus på ro og stabilitet

Lundsfryd understreger samtidig, at han ikke agter at bidrage til mere dramatik i en valgkamp, der allerede har været intens:

»Jeg synes, man skylder borgerne, at vi nu koncentrerer os om at skabe ro og stabilitet. Det er dét, folk i Middelfart fortjener.«

Han peger på, at valgresultatet gav Socialdemokratiet et stærkt mandat, og at konstitueringen blev landet på en måde, der efter hans opfattelse giver et solidt grundlag for de næste fire år.

Møder i gang – men ingen kommentar til rygter

Ifølge TV 2 Fyn er der indkaldt til møde kl. 17, hvor utilfredse partier muligvis vil diskutere en ny retning.

Johannes Lundsfryd vil ikke forholde sig til spekulationerne:

»Jeg kommenterer ikke på rygter. Jeg forholder mig til det arbejde, jeg er valgt til at udføre for Middelfart.«

Middelfart AVISEN følger sagen

Vi er på rådhuset resten af dagen og følger udviklingen, herunder:

• om der reelt arbejdes på at ændre konstitueringen

• om Venstre forsøger at samle et nyt flertal

• om SF eller DF – som støttede Lundsfryd i går – sender nye signaler

Artiklen opdateres løbende.

Konservativ veteran ude efter 28 år: 10 stemmer ændrede alt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Efter 28 år i Middelfart Byråd glipper genvalget for konservative Morten Weiss-Pedersen. Han peger på stemmeflugt til Liberal Alliance, en usædvanligt hård valgkamp og brudt tillid mellem partier som årsagerne til det politiske jordskred.

»Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke kunne få lov til at blive ved med at være en aktiv del af byrådet i Middelfart. Det har jeg været i 28 år.«

Med den sætning trækker Morten Weiss-Pedersen (K) selv konturerne op omkring valgnattens resultat. Et punktum på en næsten tre årtier lang politisk karriere – og alligevel et punktum skrevet med en overraskende let hånd. Ærgrelsen er der, men bitterheden er fraværende. Det er et tab, han accepterer med den nøgternhed, som kun mange års politisk erfaring kan give.

Når 10 stemmer ændrer alt

Når et valg afgøres på få stemmer, er det sjældent tilfældigt. Og i år var marginen ekstrem.
Konservative Folkeparti i Middelfart var kun 10 stemmer fra at fastholde sin plads i byrådet – og dermed Weiss-Pedersens mandat. Så tæt var det, og Weiss-Pedersen er ikke i tvivl om, hvad der tippede vægten.

»Vi har en stor fællesmængde af vælgere – konservative og Liberal Alliance. Det var det, der gav udslag.«

Han peger på en større bevægelse i det borgerlige vælgerlandskab. Liberal Alliance har de senere år haft medvind blandt netop de vælgere, Konservative traditionelt har kunnet regne med: selvstændige, yngre familier, vælgere med tungt fokus på økonomisk ansvarlighed.

At kampen stod om den samme smalle vælgergruppe, er ifølge ham den reelle forklaring. Ikke en svækket konservativ indsats – men en forskydning i feltet.

»Der manglede faktisk kun 10 stemmer i, at jeg var kommet ind.«

De få ord står som en påmindelse om, hvor små bevægelser der kan få store konsekvenser i lokalpolitik. For ham bliver tallet et signal om, at partiet ikke er i frit fald – men at konkurrencen er blevet skærpet.

En kampagne uden slinger – men et klima i opbrud

På spørgsmålet om, hvorvidt kampagnen kunne have været anderledes, lyder svaret klart:

»Vi førte en meget fin kampagne. Den var tydelig og konkret – med annoncer, husstandsomdeling og gadeaktioner. Jeg mødte ikke noget, hvor jeg tænkte, at vi skulle have gjort noget anderledes.«

Det er ikke selvros, men en konstatering af, at kampagnegrebene var på plads. I stedet retter Weiss-Pedersen blikket mod det politiske klima – og her ændrer tonen sig markant.

»På Facebook har der været en helt anderledes brutalitet og smiden møg i hovedet på hinanden, end jeg har været vant til tidligere.«

Han beskriver et digitalt miljø, hvor angreb, personlige udfald og negative kampagner når længere ud end konkrete forslag og fagligt indhold. Og den udvikling har haft konsekvenser.

»Man kan se på resultatet, at det åbenbart virker. Hvis man sidder og er negativ, så er der et publikum til den slags. Det er desværre ud fra et demokratisk synspunkt.«

For ham blev valgkampen en påmindelse om, at lokalpolitik ikke længere kun er et spørgsmål om holdninger og løsninger. Den er i stigende grad en kamp om opmærksomhed – og den kamp belønner ikke altid den mest saglige afsender.

Han kalder det for en slags demokratisk stresstest, som Middelfart – i hans øjne – ikke bestod.

Konstitueringen: Når tillid vejer tungere end taktik

Og hvis valgkampen var hård i tonen, blev konstitueringsrunderne hårde i substansen. Her var det ikke likes og debatindlæg, men karakter og troværdighed, der blev afgørende.

Om Dansk Folkepartis beslutning om at pege på Johannes Lundsfryd i stedet for Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne, siger Weiss-Pedersen:

»Jeg kan godt forstå det, fordi Danmarksdemokraternes leder i byrådet, Jonas René Jensen, imod sandheden påstod, at Steffen Daggaard skulle have slået ham. Det passer ikke. Så kan Steffen Daggaard og Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke satse noget på en person, der har sagt sådan nogle grovheder. Det er uærligt.«

Han vender igen og igen tilbage til ét ord: tillid.

»Politik er også et spørgsmål om tillid. Hvis man bliver omstemt og overfaldet hele tiden, så giver det ikke gode forudsætninger for et samarbejde.«

Det er et indblik i lokalpolitikkens maskinrum: Aftaler skrives på papir, men samarbejder skrives i relationer. Og når sandheden udfordres, vakler relationerne.

Et afklaret farvel – og måske et forsigtigt på gensyn

På trods af tabet er Weiss-Pedersen bemærkelsesværdigt rolig. Han taler ikke om svigt eller uretfærdighed.

»Jeg er naturligvis ikke en bitter person. Jeg er bare lidt ærgerlig over, at jeg ikke kan få lov at fortsætte arbejdet for Middelfart Kommune.«

Men selvom han accepterer resultatet, afviser han ikke, at der kan være et politisk kapitel mere i fremtiden.

»Det er jeg slet ikke til at stille ind på nu. Der er lang tid til næste valg.«

Hvis han vender tilbage, bliver det i en anden rolle – mere bagved end på scenekanten:

»I givet fald skulle det være som en, der står på listen for at samle stemmer. Der skal også nye profiler til en gang imellem.«

Det er et signal om både selvindsigt og generøsitet: Han ser sin egen erfaring som en ressource, men anerkender også nødvendigheden af at give plads til nye kræfter.

For Weiss-Pedersen blev valget slutningen på et langt kapitel. Men for Middelfart er det begyndelsen på en ny politisk fase, hvor rollerne er fordelt på ny – og hvor samarbejde, kampagneformer og borgerlig selvforståelse er til revision.

Vibe Dyhrberg: Det er en smule voldsomt lige nu

Af
Patrick Viborg
-
0

Socialdemokratiet i Fredericia har taget et markant dyk ved kommunalvalget, men midt i tilbagegangen lykkedes det Vibe Dyhrberg at sikre sig genvalg. Hun fik 358 personlige stemmer og fortsætter dermed i byrådet, selv om partiet nu kun råder over fem mandater.

Det var en hård aften, fortæller hun.

»En lille smule voldsomt lige nu. Ja, det var noget af en aften i går, hvor vi gik fire mandater tilbage, så der… Det har været en lang nat. Ja, med mange tanker. Så det er en lille smule uvirkeligt lige nu.«

Tilbagegangen betyder også farvel til flere af de kolleger, hun har siddet med i byrådet gennem de seneste fire år.

»Det gør jeg jo ikke. Ja, det kan man nok næsten høre. Det gør ondt.«

Socialdemokratiet står nu foran en periode, hvor partiets position i Fredericia skal genopbygges. Dyhrberg lægger ikke skjul på, at der venter et stort arbejde.

»Det er, at nu skal vi have tilliden tilbage til Socialdemokratiet. Vi har ikke givet borgerne det, de havde brug for, og det bliver vi straffet hårdt for. Og så beskylder vi rigtig meget.«

Under valgfesten meldte den afgående borgmester Christian Bro ud, at han ikke stiller op som spidskandidat ved næste valg. Spørgsmålet er derfor, om Vibe Dyhrberg kan blive en del af et nyt hold i front.

»Det får vi at se, hvad partiforeningen siger. Det er jo sådan, det er hos Socialdemokratiet, at det er medlemmerne, der bestemmer det. Så lad os se, hvad de siger, og så lige nu tror jeg, vi skal lande og sunde os lidt.«

Før valget var Dyhrberg usikker på, om hun overhovedet ville blive genvalgt. Lettelsen er tydelig.

»Vanvittigt. Det er jo en kæmpe ære at få lov til at repræsentere hele sin kommune. Så det er kæmpestort, og det skal lige synke ind.«

Her er Middelfarts nye byråd

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fintællingen er afsluttet, konstitueringssnakken er i fuld gang, og et afgørende forhold står klart: Vi kender nu alle 25 medlemmer af det kommende byråd i Middelfart Kommune. Samtidig har både Dansk Folkeparti og SF meldt ud, at de peger på Socialdemokratiets Johannes Lundsfryd som borgmester – en indikation af, hvor magtens tyngdepunkt er ved at forme sig.

Et bredt sammensat byråd – med Socialdemokratiet som størst

Med 9 mandater er Socialdemokratiet valgets ubestridte vinder. Partiet bliver både den største gruppe og den naturlige ledende kraft i det nye byråd. Men 2025-byrådet bliver karakteriseret af en bred politisk diversitet:

Mandatfordeling:

  • A – Socialdemokratiet: 9
  • V – Venstre: 6
  • F – SF: 2
  • I – Liberal Alliance: 2
  • O – Dansk Folkeparti: 2
  • Æ – Danmarksdemokraterne: 2
  • Ø – Enhedslisten: 1
  • Å – Alternativet: 1

Resultatet giver en tydelig rød dominans – men ikke et egentligt flertal. Derfor får de kommende forhandlinger om poster, udvalg og politiske prioriteter en usædvanlig stor betydning.

Byrådet 2025–2029: Her er alle 25 valgte

Den politiske stemmefordeling er nu omsat til konkrete personer. De 25 valgte er:

  1. Johannes Lundsfryd Jensen (A)
  2. Anders Møllegård, Ejby (V)
  3. Jes Rønn Hansen (A)
  4. Mads Emil Møller, Båring Vig (V)
  5. Lars Vigsø (A)
  6. Karin Riishede, Strib (V)
  7. Linda Johnsen (F)
  8. Lasse Schmücker, Båring (Ø)
  9. Steffen Daugaard (O)
  10. Anja Reilev (A)
  11. Louise Mejnert Ferslev (I)
  12. Jonas René Jensen (Æ)
  13. Louise Gade Ellekrog (A)
  14. Line Thingberg, Middelfart (V)
  15. Amalie Kallesøe Bergholdt (A)
  16. Kent Mosgård, Middelfart (V)
  17. Jacob Bjørnskov Nielsen (A)
  18. Maria Lund Nielsen (Å)
  19. Susanne Rikke Hougaard-Nielsen (O)
  20. Mads Brodersen (F)
  21. Kaj Piilgaard Nielsen, Brenderup (V)
  22. Steen Dahlstrøm (A)
  23. Majken Andersen (I)
  24. Ulla Sørensen (A)
  25. Kim Lund (Æ)

Listen viser et byråd, der kombinerer politisk erfaring med nye profiler, geografisk spredning og markante personlige stemmetal.

DF og SF peger på Lundsfryd: Vejen mod borgmesterposten ligger klar

Selvom artiklens hovedfokus er de 25 valgte medlemmer, er konstitueringsspillet uundgåeligt en del af historien.

  • SF har officielt meddelt, at partiet støtter Johannes Lundsfryd som borgmester.
  • Dansk Folkeparti har gjort det samme.

Dermed tegner sig en koalition omkring Socialdemokratiets frontfigur, der allerede fra valgaftenen lå lunt i svinget med det suverænt højeste personlige stemmetal på 1.702.

Med DF’s og SF’s opbakning bevæger vi os nu mod en situation, hvor borgmesterposten synes afgjort – selv før de sidste detaljer om konstitueringsaftalen er skrevet under.

De blev valgt i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hvem er valgt? Hvem har vundet? Hvem har fået flest personlige stemmer? Vi opdaterer løbende fra kl. 13.45, hvor kommunaldirektør Thomas Jaap forventer at præsentere det endelige resultat efter fintællingerne.

Disse er blevet valgt:

Venstre:

Peder Tind
Pernelle Jensen
Kenny Bruun Olsen
Louis Lindholm
Niels Martin Vind
Lasse Hildingberg

Socialdemokratiet:

Christian Bro
Vibe Dyhrberg
John Nyborg
Turan Savas
Dan Ravn Larsen

Konservative:

Tommy Rachlitz Nielsen
Kirsten Hassing Nielsen

Enhedslisten:

Cecilie Roed Schultz
Carsten Jørgensen

SF:

Malene Søgaard-Andersen
Jan Filbert

DF:

Susanne Eilersen
Sune Nørgaard

Danmarksdemokraterne

Palle Dahl

Liberal Alliance

Christian Jørgensen

Med 2.127 personlige stemmer er Peder Tind (V) ikke bare ny borgmester – han er også suveræn nummer ét på den personlige rangliste. Det er et stærkt mandat, både internt i Venstre og i Fredericia som helhed. Enhedslisten går frem til 2.471 stemmer og 8,9 procent – og får to mandater. Den personlige lokomotivkraft er Cecilie Roed Schultz, der med 1.511 personlige stemmer indtager 2. pladsen i hele Fredericia. Hun er dermed valgets suverænt største stemmesluger på venstrefløjen. Enhedslisten får to mandater – ikke alene fordi vælgerne har givet dem 8,9 procent – men også fordi partiet med partiliste vælger at prioritere intern rangorden over ren personvalg. Det betyder, at en kandidat med 45 personlige stemmer kommer ind foran Naja Frederiksen med hele 113.

SF går markant frem – både som parti og personligt. Med 1.110 personlige stemmer placerer Malene Søgaard-Andersen (F) sig som nummer 5 på den samlede rangliste – og som en af valgets tydeligste profiler.

Hun trækker partiet op på 2.570 stemmer (9,3 procent) og to mandater, hvor Jan Filbært (F) med 159 personlige stemmer tager det andet. Malene placerer sig dermed i samme personlige vægtklasse som de gamle borgmesterkandidater – og bliver, sammen med Cecilie Roed Schultz, en af de mest markante stemmer i den nye røde fløj.

Dansk Folkeparti får et rigtig stærkt valg: 2.944 stemmer, 10,6 procent og to mandater. Personligt er Susanne Eilersen (O) én af valgets allerstørste vindere – med 1.259 personlige stemmer er hun nr. 3 på den samlede rangliste, kun overgået af Tind og Cecilie.

Det understreger, at hun er en politisk kraft, der rækker langt ud over partiets landspolitiske udfordringer. Det andet DF-mandat går til Sune Nørgaard Jakobsen (O) med 364 personlige stemmer – nok til en 9. plads på den samlede liste. DF går dermed ind i den nye periode med to stærkt profilerede repræsentanter, begge med meget synlige personlige mandater.

På trods af en massiv tilbagegang til Socialdemokratiet som parti – minus 3.125 stemmer og 13,6 procentpoint – er Christian Bro (A) dog partiets mest populære kandidat med 1.246 personlige stemmer og en 4. plads på ranglisten. Med 1.654 stemmer og 6,0 procent får Liberal Alliance et markant gennembrud i Fredericia.

Christian Jørgensen (I) får 573 personlige stemmer og indtager 7. pladsen på den samlede rangliste. Han bliver dermed LA’s første repræsentant i Fredericia Byråd. Det Konservative Folkeparti fastholder 2 mandater. Personligt bliver Tommy Rachlitz Nielsen (C) den med flest stemmer med 479 personlige stemmer og en 8. plads i ranglisten, mens Kirsten Hassing Nielsen (C) følger efter med 377.

Danmarksdemokraterne kommer ind med ét mandat: Palle Dahl (Æ), der får 280 personlige stemmer. En række øvrige kandidater ligger mellem 40 og 100 stemmer, hvilket viser, at listen primært har trukket på Støjberg-effekten og Palle Dahls lokale profil.

Toppen af ranglisten – de ti største stemmeslugere

Med de endelige tal ser ranglisten over de største personlige stemmer således ud:

  1. Peder Tind (V) – 2.127 personlige stemmer
  2. Cecilie Roed Schultz (Ø) – 1.511
  3. Susanne Eilersen (O) – 1.259
  4. Christian Bro (A) – 1.246
  5. Malene Søgaard-Andersen (F) – 1.110
  6. Pernelle Jensen (V) – 579
  7. Christian Jørgensen (I) – 573
  8. Tommy Rachlitz Nielsen (C) – 479
  9. Sune Nørgaard Jakobsen (O) – 364
  10. Vibe Dyhrberg (A) – 358
    (tæt fulgt af John Nyborg (A) og Turan Savas (A), begge 358)
1...555657...770Side 56 af 770
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER