4.7 C
Copenhagen
lørdag 15. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Motoriseret løbehjul uden fastspændt hjelm førte til sigtelse

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Mandag aften blev en 35-årig kvinde fra Fredericia standset af Sydøstjyllands Politi, mens hun kørte på et motoriseret løbehjul uden at have spændt en cykelhjelm fast.

Episoden fandt sted klokken 20.30 på Strandvejen, tæt på krydset ved Erritsø, hvor patruljen fik øje på kvinden.

Politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd forklarer, at det var en rutinepatrulje, der observerede kvinden:

– Vi bemærker hende køre i nordlig retning på Strandvejen, og her konstaterer vi, at hun ikke har en fastspændt cykelhjelm på, og det fører til en sigtelse, siger han.

Ifølge lovgivningen skal personer, der kører på motoriserede løbehjul, bære en korrekt fastspændt hjelm. Manglende brug af hjelm kan ikke kun resultere i en bøde, men udgør også en sikkerhedsrisiko, hvis uheldet er ude.

Kvinden blev sigtet på stedet, men politiet har ikke udtalt sig om, hvad der videre skal ske.

Kendt skikkelse bag Taulov Station klar til kommunalvalget for Venstre

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Jan Schoubo melder sig under Venstres faner til kommunalvalget i Fredericia.Den 67-årige Jan Schoubo har i de seneste år markeret sig som en kendt skikkelse i kommunen, især gennem sit arbejde med at forsøge at skabe et kulturhus i den gamle Taulov Stationsbygning.

– Jeg vil starte med at sige, at hvis nogen for 10 år siden havde fortalt mig, at jeg skulle stille op til byrådet,
så havde jeg nok grint højt, jeg har altid holdt mig væk fra politik. Særligt lokalpolitik har aldrig rigtig været noget, jeg har tænkt på, og for at være helt ærlig, så skræmte tanken om at stille op mig lidt. Jeg havde slet ikke overvejet det, , fortæller Jan Schoubo.

Hans beslutning om at træde ind i politik blev taget efter flere opfordringer og grundige overvejelser.

– Jeg blev nok bemærket på grund af Taulov Station og mit matematikmuseum. Det var på den baggrund, Peder Tind henvendte sig sidste sommer. Først tænkte jeg, at det ikke var noget for mig. Men vi havde et par rigtig gode samtaler om det, og jeg pressede ham lidt for at få indsigt i, hvordan det hele fungerer i praksis. Jeg har også haft fornøjelsen af at møde de fleste byrådspolitikere, som har set stationen og museet, og jeg har fået et godt indtryk af dem. Og så føler jeg mig iøvrigt godt behandlet af Fredericia Kommune i alle sammenhænge – stationen, museet og privat.

Valget af Venstre som politisk platform var en naturlig beslutning for Jan Schoubo.

– Venstre ligger ikke langt fra mit politiske ståsted, og passer ret godt. Jeg havde ikke sagt ja, hvis det havde været for et andet parti, men med Venstre føles det rigtigt. Jeg har altid haft den holdning, at hvis folk kan klare sig selv, så skal de have lov til det. Der skal selvfølgelig være nogle rammer, men de skal være så brede som muligt. Dem, der ikke kan klare sig selv, skal vi hjælpe.

For Jan Schoubo handler politik om at kunne gøre en forskel i lokalsamfundet og skabe vækst.

– Hvad vil jeg bidrage med i lokalpolitik? Jeg vil gerne hjælpe andre med at gøre noget lignende, det vi har gjort med stationen. Jeg vil gerne være med til at organisere og muliggøre projekter, initiativer og tiltag, der gør Fredericia Kommune til et spændende sted at bo. Og jeg ved, at der er rigtig mange ildsjæle, der brænder for at få noget gjort, men ikke altid får opmærksomhed, fordi de ikke har nået at vokse sig store nok. Jeg vil gerne være med til at hjælpe dem med at få deres ideer videre og hjælpe dem med at få ideerne realiseret.

Hans engagement blev født ud af en personlig passion for udvikling.

– Jeg blev overbevist om at stille op, fordi jeg blev spurgt. Jeg havde ikke selv overvejet det før, men da muligheden bød sig, tænkte jeg ‘Hvorfor ikke?’ Der er ingen garanti for, at jeg bliver valgt, men jeg har i hvert fald stillet mig til rådighed nu.

Jan Schoubo ser Fredericia Kommune som en kommune med stort potentiale, og han ønsker at bidrage til både fællesskab og vækst.

– Jeg vil bidrage med at skabe mere fællesskab og fremme væksten i hele kommunen. Vi skal tiltrække flere borgere, måske ikke dobbelt så mange, men vi skal gerne se en vækst. Fredericia Kommune er en relativt lille kommune, og nogle gange er det en udfordring at håndtere de opgaver, vi står overfor. Fra mit arbejdsliv kender jeg selv godt til udfordringerne ved at være en mindre spiller i markedet, hvor man er nødt til at finde kreative løsninger,
fordi man ikke har de samme ressourcer som de store.

Han peger også på turisme som en vigtig faktor for byens udvikling.

Jeg mener, at det, der gør Fredericia spændende for borgere og for turister, går hånd i hånd. Det handler om at skabe et sted, hvor folk føler sig trygge, har adgang til gode spisesteder, transport, attraktioner, museer, strande og natur. Vuggestuer og skoler er måske mindre relevant for turister, men resten af infrastrukturen er vigtig både for turister og borgere.

Peder Tind, Venstres borgmesterkandidat, er begejstret for at have Jan Schoubo med på holdet.

– Jeg har lagt mærke til, at Jan virkelig har haft et stærkt fokus på civilsamfundet og på vores landsbyer i Fredericia.
Han har en klar vision for, hvordan vi kan styrke samlingskraften og skabe endnu mere liv i de små projekter, som allerede eksisterer. Det har han virkelig formået at vise, og det er noget, der betyder meget for Venstre, fordi vi ønsker en mangfoldig liste med personer, der kan byde ind med forskellige perspektiver. Jeg synes, Jan bidrager så meget til vores samfund, og derfor kunne jeg ikke lade være med at opfordre ham til at stille op.

For Jan Schoubo er det afgørende at støtte op om de lokale ildsjæle og skabe en by, hvor fællesskab og udvikling går hånd i hånd. Med sin baggrund som entrepreneur og iværksætter bringer han en unik vinkel til Venstres hold, og han ser frem til at bidrage til Fredericias fremtid.

Udfordringer med bilisternes adfærd

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I slutningen af november 2024 blev Danmarksgade i Fredericia omdannet til en sivegade som en del af et forsøgsprojekt. Målet var at skabe en bedre balance mellem bilister, fodgængere og handelslivet i området. Nu melder de forretningsdrivende om positive resultater, selvom enkelte udfordringer stadig skal løses.

Medlem af Teknisk Udvalg, Palle Dahl (O), glæder sig over, at projektet er blevet så godt modtaget.

– Erhvervslivet har taget det rigtig godt imod, og det er fantastisk at se, hvordan initiativet har fået positiv opbakning. Det er noget, der virkelig understøtter det gode samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet, og det er en stor gevinst for både handelslivet og byens udvikling, siger han.

Selvom tilbagemeldingerne generelt er positive, er der også udfordringer med bilisters adfærd i gaden.

– Der er dog nogle udfordringer med bilister, der ikke helt forstår reglerne for hastighed og adfærd i gågadeområdet, og det er her, at politiets rolle træder ind. Det er ikke noget, kommunen kan eller skal håndtere, da vi har åbnet området som et forsøgsprojekt, som har været rigtig vellykket indtil videre. Vi håber selvfølgelig på, at de enkelte bilister kan blive mere opmærksomme på reglerne, og på den måde bidrage til at opretholde den gode stemning i området,” forklarer Palle Dahl.

I en sivegade anbefales det at køre maksimalt 15 km/t for at sikre tryghed for fodgængere og cyklister. Dog er der ingen formelle skiltede hastighedsgrænser, hvilket gør det til en retningslinje snarere end en fast regel.

Når reglerne overskrides

Dahl fremhæver, at det er politiets ansvar at håndtere bilister, der overskrider hastighedsgrænserne markant.

– Hvis du kører hurtigere end anbefalet, kan du risikere at blive anklaget for vanvittighedsbilisme, og det er noget, politiet har mulighed for at tage hånd om. Hvis en bilist kører hurtigt i gågaden, for eksempel over 50 km/t, kan politiet i værste fald beslaglægge bilen. Men det er selvfølgelig noget, politiet selv skal vurdere i forhold til lovgivningen, siger han.

For at sikre, at bilisterne respekterer området, foreslår Palle Dahl stikprøver og løbende vurdering af bilisternes adfærd.

– Det kunne være en idé at tage nogle stikprøver og køre igennem området for at se, hvordan bilister reagerer på hastighedsbegrænsningerne. Det er vigtigt at huske, at vi ikke kun skal tage hensyn til bilisterne, men også til fodgængere og cyklister, der færdes i området, afslutter han.

To sigtelser på to timer – mand stoppet igen af politiet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Mandag blev en bemærkelsesværdig dag for Sydøstjyllands Politi og en 73-årig mand fra Fredericia Kommune. Inden for blot to timer blev han stoppet af politiet to gange og sigtet for det samme: kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Den første hændelse fandt sted klokken 11.49 på Vestre Ringvej i Fredericia. En patrulje standsede mandens bil som led i en rutinekontrol, og det viste sig hurtigt, at føreren ikke var ædruelig. Testen afslørede, at han var påvirket af euforiserende stoffer, hvilket resulterede i en sigtelse.

Men det, der allerede var en sag, tog en ny drejning senere samme dag. Klokken 13.21 blev samme mand igen stoppet af politiet – denne gang på Strandvejen. Det var samme bil og samme fører, som igen blev testet og fundet påvirket. Også denne gang blev han sigtet.

– Det er den samme mand bag rattet, og igen er han påvirket af euforiserende stoffer. Derfor bliver han sigtet for anden gang på samme dag, siger politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Det er endnu ikke oplyst, hvilke konsekvenser mandens gentagne overtrædelser kan få.

DBU Jylland siger nej til transkønnede på pigehold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

DBU Jylland har afsluttet en afstemning blandt sine klubber om, hvorvidt transkønnede spillere skal have mulighed for at spille på pigehold. Resultatet var klart: Et rungende nej fra klubberne.

Talsmand for DBU Jylland, Jens Christian Hansen, fremhæver, at afstemningen var vigtig for at få en klar forståelse af, hvad klubberne mener om emnet.

– Det er en vigtig sag, at vi spurgte klubberne, om de var med på forslaget eller ej. Det var op til klubberne at beslutte, og deres svar var klart. Klubberne stemte nej, og det er noget, vi respekterer. Det var en god debat, og vi fik et klart og rungende nej. Så nu ved vi, hvad klubberne mener, og det var netop det, der var vigtigt i hele denne proces: hvordan klubberne stiller sig til dette, siger Jens Christian Hansen.

En debat om en lille gruppe

Spørgsmålet om, hvorfor klubberne stemte nej, blev også rejst. Jens Christian Hansen forklarer, at debatten ikke nødvendigvis handlede om niveauet mellem kønnene, men snarere om relevansen for en meget lille målgruppe.

– Det blev nævnt, om det måske skyldes, at drengene simpelthen er bedre fodboldspillere, at de får nej. Jeg mener, at det selvfølgelig er et af argumenterne, men i sidste ende fyldte det ikke så meget i debatten. Det, der vægtede mest, var spørgsmålet: hvorfor skulle vi lave en regel for en lille gruppe? Det var det, der blev sagt. Der er også nogle, der er grundlæggende imod forslaget og siger, at vi slet ikke skal gå den vej. Det skal vi også respektere, for deres synspunkt er lige så vigtigt. Det er en del af argumentationen, siger han.

Kan blive relevant igen i fremtiden

Selvom afstemningen har givet et klart resultat, anerkender Jens Christian Hansen, at spørgsmålet kan blive aktuelt igen på et senere tidspunkt.

– Ja, det tror jeg. Men som jeg også har sagt til Arne, er det ikke noget, vi tager op igen lige nu. Nu er det afgjort, og vi må håndtere de situationer, der måtte opstå, når de opstår. Hvis en klub bliver stillet i en situation, hvor de føler, de må handle anderledes, så må de gøre det. Vi har respekt for, hvordan det udvikler sig, og vi følger med i udviklingen. På et tidspunkt vil der måske være en klub, der synes, det er for dårligt, at muligheden ikke er der, og så vil de måske reagere eller stille et forslag. Om det tager et år eller 18 år, er svært at forudsige, men det er op til klubberne, forklarer han.

Relaterede debatter i andre sportsgrene

Debatten om transkønnedes deltagelse i sport har også fundet sted i andre sportsgrene, men Jens Christian Hansen mener ikke, det har haft direkte indflydelse på beslutningen i fodbolden.

– Der blev også nævnt noget om en situation i boksning, hvor en transkvinde deltog. Er det relateret til denne debat? Nej, jeg tror ikke, det er direkte relateret, men i starten var der nogle, der blandede de to ting sammen. I den situation var det en kvinde, der konkurrerede med mænd, og der var ikke meget kvindeligt ved hende i hvert fald, baseret på, hvordan hun så ud. Her handler det om noget lidt andet, nemlig hvordan man håndterer kønsidentitet i sport, forklarer han.

Hvordan håndterer man fremtidige sager?

Selvom afstemningen har sat en midlertidig stopper for transkønnedes deltagelse på pigehold, står DBU Jylland stadig overfor udfordringen med at håndtere enkeltstående sager.

– Det er selvfølgelig en meget lille gruppe, og der er ikke mange, der vil søge dispensationer. Der er et par enkelte tilfælde, men vi er nødt til at tage bestik af, hvordan vi håndterer dette fremadrettet. Det er stadig noget, vi ikke har besluttet. Skal vi give dispensationer? Det er der delte meninger om. Nogle mener, det er nødvendigt, mens andre mener, at vi ikke kan gøre det, især når vi har fået nej til forslaget tidligere. Begge synspunkter har deres berettigelse, og vi må finde ud af, hvordan vi håndterer det fremover, afslutter Jens Christian Hansen.

Ny kampagne skal minde syddanskerne om at bruge lægevagten med omtanke

Af
Andreas Andreassen
-
0

Lægevagten står klar til at hjælpe, når du eller din familie har brug for lægehjælp uden for din egen læges åbningstid. Men en ny undersøgelse viser, at lægevagten hver uge får mere end 1.000 opkald, som kunne vente til egen læge åbnede. Det giver ventetid for dem, som har brug for lægevagtens hjælp.

Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som ikke kan vente, indtil egen læge åbner. Desværre oplever lægevagten i Region Syddanmark over 1.000 opkald om ugen, som ikke kræver akut lægehjælp.

Det viser en undersøgelse, som Region Syddanmark har gennemført. Derfor lancerer Region Syddanmark i samarbejde med PLO-Syddanmark en ny kampagne, der skal minde syddanskerne om at bruge lægevagten med omtanke.

Overvej, om dit opkald kan vente

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) understreger, at kampagnen ikke skal afskrække folk fra at bruge lægevagten men i stedet få dem til at overveje, om opkaldet er akut eller ej:

– Lægevagten vil rigtig gerne hjælpe, når du pludselig bliver syg eller får det værre og ikke er tryg ved at vente, indtil din egen læge åbner. Det er i virkeligheden det, det handler om. Er du utryg ved tanken om at skulle vente, så skal du kontakte lægevagten. Men kan det vente, så skal man kontakte sin egen læge og i stedet lade akut syge komme til hos lægevagten.

Gør plads til patienter med akut sygdom

Syddanskerne vil i januar kunne møde kampagnen på sociale medier, infoskærme hos lægen og på sygehusene og i regionale busser, hvor fire patienter og deres pårørende i en række videoer fortæller om oplevelser, hvor lægevagten var til stor hjælp i en akut situation.

Og det er netop disse situationer, man er med til at skabe plads til, når man bruger lægevagten med omtanke, forklarer praktiserende læge og formand for PLO-Syddanmark Birgitte Ries Møller:

– Lægevagten er en vigtig del af vores sundhedsvæsen og er med til at sikre, at borgere kan få god og tryg lægehjælp hele døgnet. Desværre ser vi tilfælde i lægevagten, hvor behovet ikke er akut, og det giver ventetid for dem, som virkelig har brug for lægevagtens hjælp. Derfor håber jeg, at syddanskerne vil tage kampagnens budskab til sig og overveje, om opkaldet kan vente eller ej.

Om undersøgelsen

Vagtlægerne i PLO-Syddanmarks lægevagt og Natlægevagt Syd registrerede over syv dage i maj 2024 alle opkald til lægevagten. Lægerne noterede efter hvert opkald, om opkaldet var relevant for lægevagten, eller om opkaldet burde vente, indtil egen læge åbner, ud fra følgende beskrivelse:

– Lægevagten er forbeholdt borgere, som oplever pludseligt opstået eller forværret sygdom, som de vurderer ikke kan vente til egen læge åbner. Ved fornyelse af recepter skal borgere kontakte egen læge og ikke lægevagten.

Lægevagterne registrerede i alt 10.921 opkald, hvoraf 12,4 % blev registreret som opkald, der burde vente, til egen læge åbner.

Byrådsmedlem fortørnet over udtalelse om kolonihaver

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Striden om helårsbeboelse i kolonihaveområdet på Oktobervej i Fredericia har taget en ny drejning. Medlem af Teknisk Udvalg, Palle Dahl (O), retter skarp kritik mod næstformand Karsten Byrgesen (løsgænger), der tidligere har udtalt, at der er politisk opbakning til projektet. Dahl afviser Byrgesens påstande og understreger, at der ikke er nogen beslutning truffet om helårsbeboelse.

Palle Dahl forklarer, at udvalget endnu ikke har taget nogen beslutninger om at ændre områdets status:

– Karsten mener, der er opbakning, men det er der ikke. Forvaltningen har fremlagt nogle forslag, som vi skal kigge på, men hvis de bliver gennemført, vil det ikke være godt for Grundejerforeningen derude. Derfor sagde jeg tre gange, at formanden og næstformanden burde få etableret et møde med Grundejerforeningen og præsentere, hvad der sker.

Dahl understreger, at det er vigtigt at få afholdt et møde med grundejerforeningen hurtigst muligt:

– Jeg har sagt, at et møde skal arrangeres hurtigst muligt – helst i går. Der har været bred enighed om, at formanden og næstformanden skal tage ansvar for det.

Falske forhåbninger skaber problemer

Palle Dahl er særligt kritisk over for, hvad han opfatter som urealistiske signaler fra Byrgesen:

– Det værste, man kan gøre, er at give folk falske forhåbninger. Når det ikke har grundlag i virkeligheden, bliver det et problem.

Ifølge Dahl viser forvaltningens analyser tydeligt, at omdannelsen af kolonihaveområdet til helårsbeboelse vil medføre store udfordringer, både økonomisk og juridisk:

– Forvaltningen har lavet en kæmpestor planche med konsekvenserne af at ændre området til erhverv eller boliger. Det er en omfattende vurdering, der viser, at der ikke er penge til det. De juridiske konsekvenser er også store. Det ville have enorme økonomiske konsekvenser, hvis området skulle laves om til privatboliger.

Debatten om helårsbeboelse i kolonihaveområdet har stået på længe og fortsætter med at skabe splittelse både blandt politikere og borgere. Mens nogle ser en potentiel løsning i at give området helårsstatus, peger andre på de mange udfordringer og risici, det medfører.

Palle Dahl opfordrer til, at fokus bliver på en konkret dialog med grundejerforeningen:

– Det eneste, jeg har sagt, er, at vi skal få et møde med Grundejerforeningen. Der er ikke opbakning, fordi der har været forskellige forslag fremme. Man kunne gøre det på en måde, på en anden måde, men ingen beslutning er truffet. Den eneste opbakning, der er, er til mødet, og det er det, vi skal fokusere på.

Læs også

Lang kamp om helårsbeboelse i kolonihaver fortsætter

Lang kamp om helårsbeboelse i kolonihaver fortsætter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Striden om helårsbeboelse i kolonihaverne i området under Grundejerforeningen af 1956 ser ud til at fortsætte, selvom der muligvis er tegn på en dialog med Fredericia Kommune. Formand for Grundejerforeningen, Brian Dahl, fortæller, at sagen har været en lang og opslidende proces, som nu har fundet vej til både landsretten og Ombudsmanden.

Brian Dahl beskriver, hvordan kampen for helårsbeboelse har været præget af modstand og usikkerhed:

– Den sag, som vi har modtaget ved landsretten, har været en lang proces. Vi har gang på gang oplevet modstand fra kommunens advokat. Det er en frustrerende situation, og vi er kommet til det punkt, vi er nu. Vi håber på, at domstolene vil tage stilling til vores argumenter og bekræfte det, vi mener er korrekt, det som embedsmændene selv siger, ikke kan ændres. Nu har vi taget sagen til Ombudsmanden.

Ifølge Brian Dahl er en central del af foreningens argumentation baseret på en deklaration fra 1941, som han mener tydeligt beskriver, hvordan området oprindeligt var tiltænkt:

– Vi har sendt flere materialer, som vi mener er relevante, som vi gerne vil fremføre for domstolene. Det drejer sig om en deklaration fra 1941, som beskriver forholdene, og som vi mener er central for afgørelsen. Men hvorfor står vi så i den her situation, hvor vi skal kæmpe med dette, når det i virkeligheden står klart i dokumentationen fra 1941?

Håb om dialog med kommunen

Trods den juridiske kamp ser Brian Dahl en mulig åbning i form af dialog med formandsskabet i Teknisk Udvalg, John Nyborg og Karsten Byrgesen:

– Vi håber, at John Nyborg og Karsten Byrgesen vil åbne op for en løsning. Vi har haft nogle samtaler, men det er stadig uklart, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre.

Brian Dahl fortæller, at han har haft en samtale med Karsten Byrgesen, der har givet udtryk for, at der arbejdes på at planlægge et møde mellem foreningen og kommunen:

– Jeg har haft en telefonisk dialog med Karsten Byrgesen, og han har informeret mig om, at John Nyborg vil tage kontakt til bestyrelsen og bede om et møde. Men der er ikke sket noget konkret endnu. Karsten sagde, at de ville finde en tid for mødet, men indtil videre er der ikke kommet noget konkret fra kommunen.

Sagen om helårsbeboelse i kolonihaverne har været en kilde til både politisk og juridisk debat gennem flere år, og selvom der nu ser ud til at være en spirende dialog, er der stadig lang vej til en løsning, der tilfredsstiller begge parter. Grundejerforeningen håber, at mødet med kommunen kan føre til en afklaring og måske en løsning, der kan afslutte striden én gang for alle.

Læs også

Første skridt mod løsning for helårsbeboelse i kolonihaver

Politikere har ikke hørt om plan for trafikafvikling i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er forvirring og frustration blandt flere politikere i Fredericia Byråd, som ikke har kendskab til en plan for trafikafviklingen i forbindelse med de omfattende vejarbejder, der i øjeblikket påvirker Indre By, Indre Ringvej og Nørrebrogade. Flere politikere, herunder formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg, næstformand Karsten Byrgesen og medlemmerne Kenny Bruun Olsen (Venstre) og Palle Dahl (Dansk Folkeparti), har bekræftet, at de ikke har hørt om en konkret plan for at håndtere trafikken under de igangværende byggeprojekter.

Baggrunden for den politiske opmærksomhed er den trafikmæssige kaos, der flere gange om dagen opstår på grund af det nødvendige gravearbejde i Fredericia. Trods arbejdet, der er nødvendigt for at sikre fremtidige infrastrukturelle forbedringer, er der ingen offentlige trafikafviklingsplaner, som kan hjælpe med at styre trafikken effektivt. AVISEN har siden slutningen af november forsøgt at få indsigt i de trafikafviklingsplaner, som kommunen burde have udarbejdet. Hidtil har det ikke været muligt at få udleveret nogle planer. Dette på trods af at gravearbejdet er meget omfattende, og eventuelle gener og problemer i den forbindelse, skulle være inddraget i beslutningsprocessen.

I den tid, AVISEN har arbejdet på at få adgang til planerne, har Fredericia Kommune kommunikeret, at man søger ekstern hjælp fra konsulenter for at fåudarbejdet trafikafviklingsplanerne. Samtidig har man tilsyneladende svært ved at få udtrukket dem fra kommunens IT systemer. Den 7. januar havde AVISEN stadig ikke modtaget de efterspurgte planer, på trods af gentagne henvendelser og rykkere.

I et forsøg på at få indsigt i, hvad de ansvarlige politikere kender til af trafikafviklingsplaner, henvendte AVISEN sig til Teknisk Udvalg. Her blev det bekræftet, at ingen af medlemmerne i udvalget, herunder John Nyborg, Karsten Byrgesen, Kenny Bruun Olsen og Palle Dahl, har kendskab til, om der eksisterer en plan for trafikafviklingen:

– Vi har ikke fået noget som helst at vide om en sådan plan, siger John Nyborg, formand for Teknisk Udvalg. Det er selvfølgelig bekymrende, at vi som udvalgsmedlemmer ikke har fået indsigt i noget, der vedrører trafikafviklingen i byen, slår han fast.

Uden offentlige trafikafviklingsplaner står borgerne i Fredericia tilbage med en situation, hvor de dagligt må navigere gennem trafikkaos. Trafikken står ofte stille i flere timer på de centrale veje, og vejarbejdet fortsætter uden nogen synlig plan for, hvordan trafikken skal håndteres effektivt. Samtidig er der betydelige forsinkelser på afviklingen af mange projekter.

Fredericia Kommune har endnu ikke konkretiseret, hvornår der vil være mulighed for at få indsigt i eventuelle planer for trafikken, men det er en kendsgerning, at der graves mange centrale dele af den indre by, selvom oplysningerne om afviklingen af trafikken ikke er let tilgængelig, heller ikke for de ansvarlige politikere eller embedsfolk.

Nej til streetfestival i nuværende format

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

To store streetfoodfestivaler i Fredericia måtte i første omgang se sig forbigået i kampen om midler fra kommunens brandingpulje for 2025. Ifølge den vurdering, der blev fremlagt i sagen, skyldes beslutningen ikke manglende støtte til idéen bag festivalerne, men et ønske om at skabe bedre synergi mellem byens aktiviteter og sikre et mere mangfoldigt arrangement, der når bredere ud. Økonomi- og Erhvervsudvalget står nu over for opgaven at gentænke konceptet i samarbejde med lokale aktører.

Streetfood som en del af Fredericias DNA

Fredericia har i flere år brugt brandingpuljen til at støtte initiativer, der skal gøre byen mere attraktiv for både borgere og besøgende. Puljen består af faste bevillinger til etablerede arrangementer som Sommerrock og juleaktiviteter, mens 444.000 kr. i 2025 er afsat som frie midler til nye projekter. Det er fra denne pulje, at arrangørerne bag Urbania Street Food og Mad & Kultur søgte støtte.

Urbania Street Food ansøgte om 195.000 kr. til en festival, der var planlagt til J.B. Nielsens Plads i begyndelsen af september. Festivalen skulle tilbyde madoplevelser fra hele verden, kombineret med underholdning og aktiviteter, der var målrettet et bredt publikum – fra børnefamilier til ældre. Ambitionen var samtidig at bidrage til handelslivet i midtbyen ved at samarbejde med andre arrangementer, som eksempelvis Øllets Dag, der fandt sted i samme weekend.

Mad & Kultur søgte på deres side 200.000 kr. til en festival, der skulle kombinere mad, kultur og fællesskab på tværs af byen. Arrangementet blev beskrevet som et samarbejde med Naturpark Lillebælt og lokale aktører for at skabe en helhedsoplevelse, der også inddrog natur og musik. Ifølge arrangørerne havde tidligere udgaver af festivalen tiltrukket mere end 30.000 besøgende, hvoraf en stor andel kom fra uden for Fredericia Kommune.

Trods de ambitiøse planer måtte begge festivaler se deres ansøgninger afvist i denne omgang.

Ønsket om en ny retning

Ifølge Susanne Eilersen, 2. viceborgmester og medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget, er beslutningen ikke et udtryk for manglende opbakning til idéen om streetfoodfestivaler. Tværtimod ønsker kommunen at gå i en ny retning for at styrke festivalernes samspil med byens øvrige aktiviteter.

– Vi ønsker at brede det endnu mere ud, og derfor skal vi lave et nyt tilbud, som også inkluderer Fredericia Shopping. Det kunne være spændende at inkludere flere aktører, måske i en weekend med kulturelle indslag og madoplevelser. Men det er vigtigt, at vi udvider konceptet, så det bliver mere mangfoldigt. Derfor skal det gentænkes, og der skal komme et nyt udbud, som også inkorporerer shoppingmuligheder, siger hun.

Hun understreger, at konceptet skal gentænkes i samarbejde med aktørerne, så der skabes en helhedsoplevelse, der kan nå en bredere målgruppe og bidrage til byens samlede branding.

En brandingpulje under pres

Brandingpuljen for 2025 er underlagt stramme økonomiske rammer. Med ansøgninger, der samlet oversteg puljens 444.000 kr., måtte Økonomi- og Erhvervsudvalget foretage en prioritering. Midlerne blev i stedet fordelt til Cirkelbro-koncerterne og Metal Magic Festival, der fik henholdsvis 220.800 kr. og 64.000 kr.

Samtidig besluttede udvalget at omprioritere støtten til Lillebælt Halvmarathon, som de seneste år har oplevet dalende deltagerantal. De 70.000 kr., der tidligere blev afsat til halvmaratonet, skal nu bruges på at renovere kommunens tre pyloner ved indfaldsvejene. 

Disse pyloner har ifølge forvaltningen en vigtig funktion i at synliggøre byens kulturelle aktiviteter og styrke Fredericias branding.

Et bredere perspektiv på fremtidige festivaler

Forvaltningen har vurderet, at begge streetfoodfestivaler lever op til brandingpuljens kriterier, men at en koordineret indsats vil give større værdi for byen. Derfor blev det foreslået, at de to projekter arbejder sammen om at skabe én samlet festival – eller at de placeres tidsmæssigt forskudt for at sikre aktiviteter spredt over året.

Susanne Eilersen peger på, at beslutningen giver mulighed for at tænke større:

– Det er noget, vi gerne vil, men vi ønsker, at det bliver lidt anderledes. Derfor skal det hele sættes op på en ny måde, og vi skal tage det igennem en ny runde for at få det på plads, afslutter hun. 

1...536537538...704Side 537 af 704
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER