1.9 C
Copenhagen
mandag 17. november 2025

Lad Fredericia forme sin egen trafikpolitik

0

Regeringen overvejer lige nu et lovforslag fra Trafikministeriet, som kan få store konsekvenser for Fredericia og mange andre byer. Forslaget vil gøre det næsten umuligt at gennemføre nødvendige ændringer i trafikplanlægningen, som ellers er afgørende for at skabe sikre og grønne byrum – og som vi er i fuld gang med i midtbystrategien.

Hvis loven vedtages, vil kommuner som Fredericia blive stærkt begrænsede i at indføre lavere hastighedsgrænser end 50 km/t på de fleste veje. Samtidig vil det blive nærmest umuligt at ensrette mindre veje, etablere nye gågader eller lukke veje for at prioritere fodgængere og cyklister. Selv små ændringer vil kræve dyre analyser, som kan koste op til 150.000 kroner pr. vej – penge, der kunne være brugt på bedre løsninger til borgerne.

I Fredericia arbejder vi i Enhedslisten for en by med tryg trafik, mindre biltrængsel og bedre forhold for cyklister og fodgængere. Vi har i Fredericia Byråd planer for at forbedre midtbyen, men hvis lovforslaget vedtages, risikerer vi, at mange af disse tiltag bliver sat i stå.

Lokale politikere og borgere kender deres egne veje bedst. Det er i kommunerne, at vi ved, hvor der er behov for lavere hastighed, bedre cykelstier og tryggere byrum. Derfor er det dybt problematisk, at regeringen vil centralisere beslutningerne og indføre regler, der hindrer os i at handle.

Trafiksikkerhed, grøn omstilling og lokale løsninger må ikke blive bremset af bureaukratiske krav og unødvendige udgifter. Lad Fredericia – og alle andre kommuner – få lov til at forme deres egne trafikforhold. Det er her, vi bedst kan skabe en fremtid med trygge og bæredygtige byer.

Kolding oplever rekordvækst i befolkningstallet i 2024

0

Kolding Kommune kan se tilbage på et år med bemærkelsesværdig fremgang i befolkningstallet. Ved årsskiftet talte kommunen 95.937 indbyggere – en stigning på 1.148 personer sammenlignet med året før. Dette er den største vækst i nyere tid, drevet primært af tilflytning fra udlandet og et mindre fødselsoverskud.

Borgmester: Et resultat over forventning

Borgmester Knud Erik Langhoff er tilfreds med udviklingen og påpeger, at væksten overgår kommunens egne forventninger.

– Det er et fantastisk resultat. I byrådet har vi en ambition om, at kommunen skal vokse med 500 personer om året, så jeg er mere end tilfreds. Vi har brug for flere indbyggere, bl.a. fordi virksomhederne har brug for arbejdskraft. Derfor er det også positivt, at en stor del af de nye borgere kommer fra udlandet, for vi kan ikke selv følge med efterspørgslen med den lave fødselsrate, vi har i Danmark, udtaler han i en meddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten.

Størstedelen af væksten kommer fra tilflyttere fra lande som Nepal, Bangladesh, Ukraine, Indien og Tyskland. Samtidig vender danske statsborgere også hjem, hvilket udgør cirka 14 procent af de nye tilflyttere.

De nye borgere er hovedsageligt i aldersgruppen 18-49 år og kommer enten for at studere eller arbejde. Uddannelsesinstitutionerne i Kolding har også oplevet en stigning i internationale studerende, særligt fra Bangladesh, Nepal og Indien.

– Det er nærliggende at spørge, om væksten er så meget værd, når det ”bare” er studerende. Men her er svaret JA. Det er afgørende for virksomhederne, at de hele tiden kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Og vi har den fordel i Kolding, at uddannelsesinstitutionerne har formået at tiltrække studerende fra andre lande. Det er et godt udgangspunkt for vores virksomheder i forhold til at rekruttere dem, når de er færdige med at læse, forklarer Knud Erik Langhoff.

En international studerende finder ro i Kolding

Blandt de nye tilflyttere er 28-årige Taklema Meem fra Bangladesh. Hun studerer international business på IBA Erhvervsakademi Kolding og har boet i byen siden august sidste år. Taklema fremhæver især byens ro og overkommelige leveomkostninger som vigtige faktorer for hendes valg.

– I Kolding er der stille og roligt, jeg kan gå rundt til alt, og det er let at finde vej. Her er smukt med sø og å, og så er her så stille, at man kan høre fuglene synge – eller nu er det jo mest mågerne, siger hun med et smil.

Taklema betaler selv for uddannelse og ophold og håber at finde et job, så hun kan blive økonomisk uafhængig af sine forældre. Hun er allerede i gang med at lære dansk og deltager i frivilligt arbejde.

– Jeg ville ikke have råd til en bolig i København, der svarer til den, jeg har her i Kolding. Men jeg undrer mig over, at man ikke kan købe friske, stærke grønne chilier i supermarkederne, tilføjer hun med et grin.

1.148 flere borgere i Kolding

Kolding Kommune registrerede i 2024 en befolkningsvækst på 1.148 personer, hvilket er den største årlige stigning i nyere tid. Ved årsskiftet var antallet af indbyggere 95.937. Ifølge kommunens årsrapport skyldes væksten primært tilflytning fra udlandet. I alt flyttede 1.754 personer til kommunen fra andre lande, mens 594 borgere udrejste, hvilket resulterede i en vandringsbalance på 1.160 personer.

Fødselsbalancen var ligeledes positiv med 884 fødsler og 852 dødsfald, hvilket gav et overskud på 32 personer. Af de indrejste havde cirka 14 procent dansk statsborgerskab, mens 57 procent kom fra ikke-vestlige lande og 30 procent fra vestlige lande, fremgår det af rapporten.

Ny sandhedskommissær i EU vil fastholde censur

0

Danskeren Margrethe Vestager forlod topjobbet som EU-kommissær i 2024. Kronen på hendes politiske værk i EU blev Digital Services Act, der er formet som et europæisk forsøg på at kontrollere den frie meningsdannelse i Europa. En perlerække af sanktionsmuligheder mod ikke mindst amerikanske virksomheder indenfor teknologibrancherne, skulle håndhæve kommissærernes drøm om at få bugt med holdninger, man ikke brød sig om. Alt sammen under en overordnet paraply med temaet at man skulle beskytte demokratiet mod uønskede emner.1

Afløseren for Vestager hedder Henna Virkkunen, der har fået den grandiose titel af vicepræsident med ansvaret for ikke mindre end “Tech suverænitet, Sikkerhed og Demokrati”. Det er svært at tænke sig til en mere pompøs jobbeskrivelse for en EU-kommissær, der paradoksalt nok ikke er blevet valgt ved et demokratisk valg, men derimod alene udpeget af den finske regering og indsat via hemmelige forhandlinger mellem EU-landene og deres bureaukrater. Men det er nu sådan, at den demokratiske frihed tilsyneladende sikres bedst; ved ikke at spørge befolkningen.

Virkkunen har efter kommissionens opfattelse den helt rigtige baggrund til at udforme og sikre demokratiets ve og vel: Hun har siddet 10 år i Europa-Parlamentet (2014-2024). Langt væk fra det finske bagland, vælgerne og det demokrati, hun nu skal sikre. I en indledende erklæring, der er kommet samtidig med at den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, er blevet indsat, slår hun fast, at hun vil ikke blot vil forsvare censuren til det sidste, men fordoble antallet af EU medarbejdere på censurområdet, samt endda udvide beføjelserne til Digital Services Act:

“Med fokus på fremtiden er jeg også forpligtet til at fortsætte med vurderingen af et kodeks for god praksis om desinformation med henblik på at udstede en udtalelse og integrere denne kodeks i DSA-rammen.”

Den nye kommissærs udmeldinger står i skarp kontrast til den udvikling, der netop nu finder sted i USA, hvor de sociale medier har deres største bastion. Metas ejer, Marc Zuckerberg, slog i januar 2025 fast, at han nu vil samarbejde med Trump om at forsvare amerikanske virksomheders interesser. Dette var eksplicit møntet på EU-kommissionen og Digital Services Act. Kommissionen har forsøgt at true sig til at få en bagdørsadgang hos blandt andet X, så EU kan sidde og overvåge om der er ytringer, de ønsker skal fjernes fra den offentlige debat. Truslerne har primært haft økonomisk karakter, hvor man via Vestagers berygtede forarbejde, har tildelt milliardstore bøder til de IT virksomheder, der ikke makker ret. Under Biden-administrationen hyldede man i fællesskab censuren, som også blev praktiseret af FBI og understøttet af CIA. Derfor har offentligheden de sidste 7-10 år været udsat for en omfattende manipulation på de sociale medier, hvor man ikke mindst under Coronapandemien fjernede mange korrekte informationer under påskud af, at de var farlige. Det hæmmede den frie forskningsdebat og fik alvorlige konsekvenser for folkesundheden i verden, ifølge professor Martin Kulldorf, der har været med til at anlægge en retssag mod censurapparatet i USA. Et af de censurerede emner var spørgsmålet om nedlukningen af samfundet, og de forskere, der mente dette var en dårlig ide, blev systematisk censureret eller endda fyret2.

I kølvandet på Donald Trumps valgsejr i 2016, fremkom det demokratiske parti med den forklaring på nederlaget, at det måtte skyldes indblanding fra udlandet, specifikt Rusland. Påstanden var at der på de sociale medier skulle have været omfattende desinformation. Anklagen om at Rusland på en eller anden måde står bag hemmelige påvirkningskampagner, der skulle have haft afgørende indflydelse på et valg, er aldrig blevet dokumenteret. Men både i USA og Europa, har der været stor aktivitet i embedsapparatet for at få indført censur med netop begrundelsen om russisk indblanding.

I sin tale den 21. januar 2025 nævnte den nye EU-kommissær specifikt en “russisk kampagne”, kaldt for “Doppelgänger”, som eksempel på noget farligt, man skal beskytte borgerne mod. Denne kampagne omhandlede primært en række falske nyhedssider. Men den havde stort set ingen effekt på de sociale medier. Ligesom der heller ikke er nogen beviser for, at folk har ladet sig overbevise af “falske nyheder”. Vinklen er også blevet brugt flittigt af de gamle medier i vesten, der har alliereret sig med embedsværket for at få bugt med konkurrencen fra det frie internet. Det har i mange tilfælde været en omfavnelse af begrænsninger i ytringsfriheden, hvor en stor del af disse medier mener, at de skal være smagsdommere, der afgør, hvad borgerne i de demokratiske lande må få at vide. Det er også et argument, der er brugt flittigt for at tigge penge i støtte hos politikerne, da forretningsmodellen for de gamle medier er forsvundet i takt med at læsere og seere har tilvalgt streamingtjenester og sociale medier, fremfor de gamle medier. Men historien om hvilken reel effekt de angivelse kampagner fra Rusland skulle have haft, er aldrig blevet dokumenteret:

Alligevel fastholder EU behovet for at lave betydelige indgreb mod ytringsfriheden på netop de nye medier, der de sidste årtier er blevet langt mere dominerende end de gamle medier. Det er især ytringer fra højreorienterede, der er blevet censureret, eksempelvis i USA, hvor Twitter, nu X, indtil Elon Musk opkøbte det, havde en skarp politik rettet imod det republikanske politik. Igen med argumenterne om hadtale og udenlandsk indblanding.

På trods af at denne påstand således aldrig er blevet dokumenteret, heller ikke under en årelang undersøgelse af den amerikanske kongres og FBI, fastholder mange tilhængere af censur, at der er en alvorlig trussel mod demokratierne, på grund af falsk information eller indblanding ude fra. Også i Europa har politikere i mange partier fået den opfattelse, at man skal beskytte offentligheden mod det, de kalder for falske historier. Da man samtidig med Trumps ankomst også fik Brexit, har det været en herskende overbevisning hos mange etablerede magthavere i vesten, at valgnederlagene ikke skyldes at vælgerne ønsker noget andet end den førte politik; årsagen er, at de er fejlinformerede.

Hvis dette er korrekt, hvilken dokumentation er der så for dette? Hvordan har man målt effekten hos vælgerbefolkningen? Og hvornår?

Margrethe Vestager i sin embedsperiode som kommisær, været spydspidsen for EU og den europæiske elites forsøg på at få kontrol over hvilke informationer, der er tilgængelige for offentligheden. Planen har været, at der skulle sidde smagsdommere, der kunne tage stilling til mange forskellige udsagn og informationers troværdighed, på vegne af alle borgerne. Et sindrigt program med eksterne partnere, mange finansieret af mystiske regeringsprogrammer, med baggrund i de amerikanske efterretningstjenester, fik overtaget via en aftale med blandt Facebook, hvor de sad og “fact tjekkede” udsagn. Ifølge Marc Zuckerberg hældte denne løsning til en forkert side, og millioner af opslag blev løbende fjernet på et forkert grundlag. Men dette er præcis, hvad EU med Digital Services Act ønsker at opretholde:

Sagt med andre ord; man stolede ikke på at befolkningerne selv kunne tage stilling til dette. Vestager har afvist, at der skulle være tale om begrænsninger af ytringsfriheden. I en grundlovstale i 2024 sagde hun:

– Det Grundtvig også siger, det er: ”Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet”, vi lærer. Men vi behøver ikke at lære om mere, for så længe vi lærer noget, så flytter vi os. Og når vi er villige til at flytte os, så er vi også villige til at flytte os sammen. Det Grundtvig så dengang, det er så aktuelt i dag som nogensinde. Fordi når vi fejrer, at vi har ytringsfrihed, så fejrer vi, at folk kan ytre, hvad de mener. Fordi de gerne vil bevæge andre ud fra deres egentlige, oprindelige, egen mening. Men det vi bliver udsat for igen og igen og igen det er mennesker som vil flytte os. Ikke fordi de vil have, at vi skal skifte mening for den demokratiske samtales skyld, men for at sætte skel imellem om. De vil splitte os. De vil gøre vores samfund til en kamp. Vi kan se, hvordan der bliver postet penge i det fra russisk side. Vi kan se, hvordan nogen siger, at de meget hellere vil bruge deres tid på at yppe kiv. Det er noget andet end at sige sin mening. Også, hvis man er uenig med andre og er et mindretal. Derfor, så har højskolerne og medierne en særlig rolle i disse år. En rolle i at klæde os på til at sortere i, hvad vi kan tro på. For den værste konklusion i en tid med sociale medier, og manipulation og fake news, det er at trække på skuldrene og sige: ”jeg tror ikke på noget af det”. For hvis vi holder op med at tro på noget af det, så undergraver vi det, der er den magiske ingrediens i vores samfund: tilliden til hinanden”. 3

Påstanden er således, at det på en eller anden måde skal være russiske påvirkningskampagner, man mener, man bekæmper. Men er der reelt tale om en manglende anerkendelse af retten til at have synspunkter, man ikke kan lide? Digital Services Act, der er Vestagers mesterværk, forhindrer netop enhver, ikke kun påståede russiske operationer, i at ytre sig. Samtidig er der en manglende anerkendelse af, som Zuckerberg nu siger, at censuren uundgåeligt vil ramme uskyldige, fordi systemet kan misforstå og det i praksis er umuligt at ramme rigtig hver gang. EU kommisionen er dog ikke bekymret, selvom det friske forløb med censur under covid-19 har vist, hvor grueligt galt censuren kan ende. Forskere turde ikke ytre sig, fordi de så kollegaer blevet “cancellet”. Den frie forskningsdebat blev underdrejet, til fordel for en regeringsbestemt virkelighed, der viste sig at være helt forkert på mange betydningsfulde punkter. Offentligheden kunne ikke få adgang til de oplysninger; det sørgede de demokratiske regeringer i vesten for, samtidig med, at de indførte undtagelsestilstand og udgangsforbud på ultrakort tid.

Hvad er så begrundelsen for EUs hårdnakkede kurs mod den frie deling af informationer? Ifølge Virkkunen er det “had tale” og russere. Hun begrunder censuren med især denne vagt definerede “had tale”, der de sidste 6-7 år er blevet brugt til at begrænse eksempelvis ytringer om hvor mange køn der er, eller om man kan lide forskellige serier eller film. Det har i praksis vist sig, at censuren fjerner mange opslag, der hverken kan konkluderes som værende ulovlige eller i overensstemmelse med definitioner på had; begrebet er blevet stærkt polariseret og politiseret. Men det er Virkkunens mantra:

“Dette er grunden til, at vi i denne uge vurderede og bekræftede egnetheden af adfærdskodeksen om ulovlig hadefuld tale online under DSA. Dette vil styrke reaktionen mod al ulovlig hadefuld tale på nettet, som defineret i forskellige EU- og medlemsstaternes love. Så den hadefulde tale markeret vurderes i 24 timer og fjernes, hvis det er nødvendigt”. 4

Tanken om at vælgerne ikke selv kan tage stilling til informationer, førte til kritik fra blandt Martin Krasnik, da EU forbød de russiske tv kanaler umiddelbart efter, at Rusland havde invaderet Ukraine i 2022. Han beskyldte herunder EU for at behandle borgerne som små børn.5 Indtil det amerikanske præsidentvalg i 2024 var der konsensus mellem EU og USA på censurområdet. Men allerede på sin første dag som præsident har Trump underskrevet love, der skal ændre på censurapparatet. Det er interessant, at den nye sandhedskommissær valgte at offentliggøre sin tale samme dag.

De store sociale medier har deres baggrund og hovedsæde i USA. Med den nye amerikanske regering, hvor præsident Donald Trump har truet med afgifter på import, er der lagt op til et stort opgør. Tør EU kommissærerne risikerer en økonomisk krise på grund af konflikten? Mange borgere i Europa er i forvejen hårdt ramte af inflation, tårnhøje energipriser og ustabilitet på grund af krigen i Ukraine. Selvsamme politikere risikerer at gøre deres vælgere endnu mere utilfredse, hvis deres krav om censur ender med at koste arbejdspladser og i den sidste ende velfærd. Den nyudpegede sandhedskommissær i EU står derfor overfor en usikker fremtid, hvor de kommende måneder vil vise, om USA sætter hårdt mod hårdt; eller om EU kommissærerne ender med at trække de værste agressioner mod de sociale medier ud af regulativerne.

  1. Margrethe Vestager – European Commission ↩︎
  2. ↩︎
  3. Margrethe Vestagers grundlovstale ↩︎
  4. Enforcement of the Digital Services Act ↩︎
  5. Krasnik i skarpt angreb på Vestager i sag om censur: »Opfatter EUs borgere som børn« ↩︎

Bilist sigtet efter at have ramt fodgænger og hund på Treldevej

0

Torsdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Treldevej i Fredericia, hvor en bilist under bakning påkørte en fodgænger og dennes hund.

Uheldet skete nær kiosken på Treldevej, hvor en personbil, der holdt i vejkanten, skulle bakke rundt om hjørnet ind på Havepladsvej.

Under manøvren ramte bilen en 34-årig fodgænger, der var ude at gå med sine to hunde ad Havepladsvej. En af hundene blev også ramt.

– En personbil holder i venstre side af vejen på Treldevej, ud for kiosken, med front mod syd. Føreren forsøger at bakke rundt om hjørnet ind på Havepladsvej i krydset ved Treldevej. Under bakningen kommer en fodgænger gående ad Havepladsvej mod øst med sine to hunde, og bilen rammer både fodgængeren og den ene hund, forklarer politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd om hændelsen.

Ifølge politikommissæren skete uheldet dog ikke ved høj hastighed, og der er ikke rapporteret om alvorlige skader på hverken fodgængeren eller hunden.

– Bilisten kørte fra stedet uden at give sig til kende. Vi formoder, at fodgængeren har noteret sig bilens registreringsnummer, da vi nu har identificeret en ejer af bilen, udtaler Arno Rindahl Petersen.

Bilens ejer, en 28-årig mand fra Otterup på Fyn, er blevet sigtet for ikke at overholde sine forpligtelser i forbindelse med færdselsuheld. 

Indbrud i kælderrum på Indre Ringvej – tyvekoster for 15.000 kroner stjålet

0

Sydøstjyllands Politi modtog torsdag en anmeldelse om et indbrud i et kælderrum på Indre Ringvej i Fredericia i perioden fra onsdag kl. 12 til torsdag kl. 11. Indbruddet har medført tyveri fra flere ejere, da kælderrummet er opdelt i fire inddelte trådbure med hver sin ejer.

Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd skete indbruddet ved, at gerningspersonen først brød ind i selve kælderrummet og derefter fortsatte ind i to af de inddelte trådbure.

– Som jeg forstår det, er der tale om ét kælderrum, man først kommer ind i. Inde i det er der fire forskellige trådbure, som hver ejes af forskellige personer. Gerningspersonen har brudt trådhegnet op og fået adgang til disse bure. Derudover er der også sket indbrud i et naborum, hvilket betyder, at der er stjålet ting fra to forskellige ejere, forklarede Rindahl Petersen.

Gerningspersonen slap afsted med forskellige typer elværktøj, heriblandt en boremaskine, bundsav, multicutter samt tilhørende batterier og en batterilader. Ud over værktøjet blev en mountainbike også stjålet. De stjålne genstande er tilsammen opgjort til en samlet værdi på 15.000 kroner, oplyser politikommisæren.

Arno Rindahl Petersen kom ikke nærmere ind på en mulig gerningsmand eller gerningsmænd. Har man oplysninger i sagen, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

52-årig mand fra Middelfart dømt for forsøg på sextortion og grooming

0

En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er onsdag den 22. januar ved Retten i Odense blevet dømt skyldig i forsøg på sextortion, forsøg på grooming og besiddelse af børnepornografisk materiale. Dommen inkluderer blandt andet forhold, der involverer to dengang 11-årige piger, som manden havde kontaktet via sociale medier.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelse.

Den 52-årige er blevet idømt 10 måneders fængsel samt et kontaktforbud, der forhindrer ham i at kontakte børn og unge under 18 år, som han ikke i forvejen kender, på sociale medier. Kontaktforbuddet gælder indtil videre. Manden har valgt at anke dommen.

Baggrunden for sagen

Sagen begyndte i september 2023, da en 18-årig pige anmeldte manden til politiet. Pigen havde udgivet sig for at være en 13-årig pige på chatplatformen Omegle og det sociale medie Snapchat, hvor hun var kommet i kontakt med manden. Ifølge anmeldelsen havde han skrevet om seksuelle emner og forsøgt at få hende til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.

Fyns Politi gennemførte efterfølgende en ransagning af mandens bopæl, hvor flere elektroniske medier blev beslaglagt. Efterforskningen afslørede, at manden havde krænket to 11-årige piger via Snapchat og forsøgt at arrangere et møde med den ene. Han blev desuden sigtet for at besidde pornografisk materiale med børn. Disse sigtelser er grundlaget for dommen.

Senioranklager Maria Blomsterberg fra Anklagemyndigheden ved Fyns Politi udtaler: 

– Det er en alvorlig sag, også selvom der kun er tale om ’forsøg’. Vi er tilfredse med dommen på 10 måneders fængsel og ikke mindst med kontaktforbuddet.

Fokus på unges adfærd på nettet

Fyns Politi understreger vigtigheden af at forebygge lignende sager og opfordrer forældre til at involvere sig i deres børns brug af sociale medier. Politiet anbefaler, at forældre regelmæssigt taler med deres børn om, hvem de kommunikerer med, og hvad de deler online. Hjælp og rådgivning kan blandt andet findes hos SSP-konsulenter, Red Barnet og Sikker Digital.

Dataskandaleramt lægekoncern får ansvar for klinik i Ribe – regionen følger sagen tæt

0

Fra 1. april 2025 overtager alles Lægehus driften af en lægeklinik i Ribe. Det sker som en del af Region Syddanmarks plan for at sikre lægedækning i området, efter at den nuværende klinik lukker. Men nu har beslutningen skabt særlig opmærksomhed, da lægekoncernen for nyligt har været ramt af en alvorlig dataskandale, hvor følsomme patientoplysninger blev lækket på nettet.

Lægedækningen sikres i Ribe

Efter den nuværende læge i Ribe har indleveret sit ydernummer til Region Syddanmark, blev driften af klinikken sendt i udbud. Alles Lægehus var det eneste bud på opgaven, og derfor besluttede et flertal i regionens udvalg for det nære sundhedsvæsen, at koncernen skal overtage klinikken.

Formand for det nære sundhedsvæsen, Pernelle Jensen (V), understreger, at datasikkerhed er et vigtigt krav i kontrakten med lægehuset.

– Vi har i vores kontrakter stillet krav til datasikkerhed. Men når det er sagt, tager vi naturligvis denne situation meget alvorligt, da det handler om patientoplysninger. Vi er i dialog med Alles Lægehus, som fortsat samarbejder med politiet.

Politiet efterforsker datalæk

Dataskandalen opstod, da Alles Lægehus blev hacket i december 2024, hvilket resulterede i læk af følsomme oplysninger som CPR-numre, sygdomshistorik og medicinforbrug. Ifølge koncernen samarbejder de med politiet om efterforskningen, men sagen har endnu ikke fundet sin afslutning.

Pernelle Jensen pointerer, at regionen følger sagen tæt og afventer politiets konklusioner.

– Eftersom der er tale om et professionelt udført kriminelt angreb, er politiet i gang med at efterforske sagen. Det tager naturligvis tid, og derfor afventer vi politiets konklusioner. Vi kigger på det, når de kommer tilbage med et resultat af deres efterforskning, så vi kan få afklaret, om der har været problemer med sikkerheden, eller hvad der ellers måtte ligge til grund, siger hun.

Fokus på datasikkerhed

Lægehusets datasikkerhed har været et centralt emne i forbindelse med overtagelsen af klinikken. Ifølge Pernelle Jensen er der i regionens udbud stillet skrappe krav til datasikkerhed, netop fordi det drejer sig om helbredsoplysninger, som kræver høj beskyttelse.

– Vi har i vores kontrakter vægtet datasikkerheden meget højt, fordi det handler om de her personfølsomme oplysninger. Men vi afventer som sagt politiets efterforskning for at se, hvad de konkluderer, siger hun og tilføjer:

– Det er noget, vi er opmærksomme på, og det er netop derfor, vi har indarbejdet krav om datasikkerhed i vores kontrakter.

Manglen på lokale læger førte til beslutningen

Beslutningen om at lade Alles Lægehus overtage klinikken blev truffet for at sikre lægedækningen i Ribe, hvor det ikke har været muligt at finde lokale læger til at drive klinikken videre. Med overtagelsen håber regionen at skabe stabilitet i området, selvom datalækket stadig kan trække spor hos nogle.

Ny budgettildelingsmodel for skoleområdet i Odense

0

Odense Kommune har gennem det seneste år arbejdet intensivt på at skabe en ny tildelingsmodel for byens folkeskoler. Målet har været at udvikle et gennemsigtigt, velbegrundet og incitamentsbaseret system, der bedre kan imødekomme de udfordringer og behov, skolerne står overfor. Arbejdet blev igangsat i efteråret 2023 og har resulteret i en model, der blev præsenteret og drøftet på flere møder i Børn- og Ungeudvalget, inden den endelige beslutning blev truffet.

Baggrunden for ændringen

Den tidligere tildelingsmodel blev vurderet som uhensigtsmæssig og uoverskuelig, præget af historiske prioriteringer og særbevillinger. En analyse fra konsulentfirmaet Index100, der blev præsenteret i januar 2024, pegede på manglende gennemsigtighed som den største udfordring. Derfor besluttede kommunen at skabe en mere tidssvarende og sammenhængende model, der kunne fungere som et effektivt styringsredskab og fremme ansvarlig økonomistyring.

Den nye model har været i høring blandt skolebestyrelser og MED-udvalg, og selvom høringssvarene ikke førte til ændringer i modellen, er det besluttet, at modellen skal balancere mellem tre grundprincipper: gennemsigtighed, velbegrundelse og incitamenter.

Sådan fungerer den nye model

Den nye tildelingsmodel består af tre dele:

1. Basis: Denne del sikrer en minimumsøkonomi for hver skole, som dækker lærerlønninger, ledelse og undervisningsmaterialer.

2. Kriteriebaseret fordeling: Resten af midlerne fordeles ud fra specifikke kriterier, som skal afspejle de sociale og økonomiske forhold på de enkelte skoler.

3. Pulje til særlige behov: En del af budgettet er afsat til at imødekomme særlige udfordringer, som ikke nødvendigvis dækkes af de øvrige tildelinger.

Rådmand Susanne Crawley Larsen fra Radikale Venstre forklarer:

“Modellen er et vigtigt fundament for byens folkeskoler og til at løse de opgaver, som vi som politikere ønsker, at skolerne skal løfte. Vi skal tage hensyn til de betydelige variationer mellem skolerne, hvad angår sociale forhold, elevtallet og klassesammensætninger osv. Derfor vurderede vi, at der var brug for en ny start.”

Hun understreger, at de nye kriterier ikke er tilfældigt udvalgt, men er baseret på faglige vurderinger, der skal sikre en mere retfærdig og målrettet fordeling af ressourcerne.

Social mobilitet og inklusion som mål

Modellen har to centrale mål: at forberede alle børn i Odense til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og at skabe mere glæde og trivsel i folkeskolen. Ifølge Crawley Larsen handler det om at fremme social mobilitet og inklusion:

“Vi ønsker, at alle vores skoler skal have lige muligheder for at fremme de resultater, vi ønsker for Odense som en retfærdig, human og social by.”

Hun tilføjer, at modellen skal sikre, at skoler i udsatte områder får de nødvendige ressourcer til at løfte deres opgaver, samtidig med at alle skoler skal kunne fungere som inkluderende og udviklende fællesskaber.

Bekymringer om skævvridning

Den nye model har dog skabt bekymring blandt nogle, der frygter, at den kan føre til skævvridning mellem skolerne. Især skoler som Ejerslykkeskolen, der ligger i et udsat boligområde, står til at miste en del af deres tildeling. Crawley Larsen anerkender problematikken:

“Jeg ved, at der har været bekymring for, om vi nu giver til de rige og tager fra de fattige. Jeg forstår godt bekymringen. Hvis vi ser på tallene for skoleåret 2023-2024, vil der være et flertal af skoler, 22, som vil opleve en øget tildeling per elev. Men skoler som Ejerslykkeskolen vil opleve en reduktion i tildelingen, og det er en af de ting, vi skal tage højde for i den fremtidige fordeling af ressourcer.”

Fremadrettet fokus

For at sikre en retfærdig implementering af modellen har kommunen inddraget eksperter og lokale aktører for at få et nuanceret perspektiv på skolernes behov. Crawley Larsen fremhæver, at de nye kriterier og principper skal understøtte en samlet vision for skoleområdet og skabe rammerne for, at alle børn i Odense får de bedste forudsætninger for læring og trivsel.

“Vi har været meget opmærksomme på at inddrage nye øjne i processen for at sikre, at vi får kvalificerede beslutninger og ser de særlige forhold, der gør sig gældende lokalt. Det er disse principper, der ligger til grund for den model, vi nu præsenterer,” slutter hun.

Den nye tildelingsmodel træder i kraft fra det kommende skoleår og vil løbende blive evalueret for at sikre, at den lever op til målene om en mere retfærdig og effektiv fordeling af ressourcerne på skoleområdet i Odense.

Utilfredshed med ny budgetmodel på skoleområdet i Odense

0

SF’s Brian Dybro retter skarp kritik mod den nyligt vedtagne budgetmodel for skoleområdet i Odense, som han mener skævvrider tildelingen af ressourcer. På trods af at kommunen har afsat 100 millioner kroner til at styrke folkeskolen, stemmer SF imod den nye model, da den ifølge Dybro ikke tager højde for de sociale udfordringer på skoler i udsatte boligområder.

“Jeg glæder mig over, at folkeskolen nu for alvor er kommet på den politiske dagsorden i disse år, hvor vi ikke mindst har afsat 100 millioner til at give et tiltrængt løft til folkeskolen. Det er en klar og kontant investering i børn og unge. Men i den konkrete sag om budgetmodellen for skolerne er vi i SF nået frem til, at vi ikke kan stemme for den nye model,” siger Brian Dybro.

Manglende fokus på dansk som andetsprog

Hovedårsagen til SF’s utilfredshed er, at midlerne til dansk som andetsprog udgår i den nye budgetmodel, selvom opgaven stadig eksisterer. Dybro påpeger, at behovet for denne støtte er størst på skoler i udsatte boligområder, og at fjernelsen af midlerne rammer de steder, hvor udfordringerne er størst.

“Grundlæggende handler det om, at vi mener, at den nye model rammer skævt, fordi tildelingen til dansk som andetsprog udgår, selvom opgaven med dansk som andetsprog stadig består. Denne opgave skal stadig løftes på skolerne,” forklarer Dybro.

Han fremhæver, at mange elever i de socialt belastede områder har brug for ekstra støtte for at klare sig godt i skolen, og at midlerne til dette ikke bør fjernes.

Bekymring for social og økonomisk ulighed

SF’s modstand mod modellen bygger også på partiets grundlæggende modstand mod social og økonomisk ulighed. Dybro understreger vigtigheden af at skabe en mere blandet elevsammensætning på skolerne, hvor børn fra forskellige sociale baggrunde kan mødes.

“For det første er eleverne fra familier i udsatte boligområder ofte i brug for ekstra støtte for at klare sig godt i skolen og komme videre. For det andet vil vi gerne fastholde og tiltrække elever, som kommer fra familier uden for de udsatte boligområder. Dette vil give en mere blandet elevsammensætning, hvilket er godt for alle børn og unge,” siger Dybro og tilføjer:

“Populært sagt, så er det godt for et barn af en kontanthjælpsmodtager at møde bankdirektørens barn i skolen.”

Støtte til sproglige og kulturelle udfordringer

Dybro påpeger, at ekstra støtte er særligt vigtig i fag, hvor sprog og handling hænger sammen, og i fag, der kræver et højt fagsprog. Denne støtte er afgørende for at fremme elevernes sproglige udvikling, viden og trivsel.

“Børn i udsatte positioner har brug for ekstra støtte i de fag, hvor sprog og handling hænger sammen, samt i fag, der kræver en høj almen viden og fagsprog. Det fremmer elevernes sproglige udvikling, både hvad angår sprogforståelse og ordforråd, og dermed også deres almenne viden og trivsel i skolen,” siger Dybro.

Kritik fra lærere og skolebestyrelser

Brian Dybro fremhæver, at både skolebestyrelser og lærerforeningen har udtrykt bekymring over den nye model. De påpeger, at opgaven med dansk som andetsprog ikke alene handler om sprog, men også om kulturelle og sociale udfordringer, som ikke forsvinder.

“En del skolebestyrelser rejser også bekymring om, at dansk som andetsprog ikke indgår i den nye model. De påpeger, at der er skoler, som har en særlig udfordring, som kræver ekstra støtte. Det, som nu bliver kaldt social mobilitet, som erstatter den tidligere tildeling til dansk som andetsprog, risikerer at være utilstrækkeligt,” forklarer Dybro.

Lærerforeningen understreger i deres høringssvar, at opgaven med dansk som andetsprog er en væsentlig del af skolesystemet og kræver en dedikeret indsats.

“De påpeger, at opgaven med dansk som andetsprog ikke blot er en sprogopgave, men en betydelig kulturel, social og sproglig opgave. Og det er en opgave, der ikke forsvinder,” slutter Dybro.

Moderaternes Abdinoor Adam Hassan kritiserer budgettildelingsmodel i Odense

0

Moderaternes byrådsmedlem i Odense, Abdinoor Adam Hassan, lægger ikke skjul på sin utilfredshed med den nyligt vedtagne budgettildelingsmodel for kommunens skoler. Selvom partiet stemte for selve budgettet, har tildelingsmodellen mødt hård kritik fra Hassan, der mener, at modellen rammer skolerne skævt.

“Moderaterne har stemt for budgettet for i år, og vi glædede os rigtig meget, da vi fik at vide, at der er 100 millioner kroner på vej til skolerne. Men at man skulle finde på en model, der rammer så skævt, er beklageligt,” siger Abdinoor Adam Hassan og tilføjer:

“Moderaterne stemmer imod tildelingsmodellen. Vi har simpelthen den holdning, at en skole, der mister knap 10,7 procent af budgettet, simpelthen ikke kan klare sig med det.”

Bekymring for de mest udsatte skoler

Hassan peger på, at tildelingsmodellen særligt rammer skoler med de største udfordringer, hvilket han mener er en grundlæggende fejl i prioriteringen.

“Jeg hører, at nogen forklarer, at det er en fleksibel model, og at der tilføjes penge til skolerne på andre måder. Men nej, det er en helt forkert tildelingsmodel, hvis man stemmer imod det,” forklarer han.

Han opfordrer især Socialdemokratiet og Radikale Venstre til at genoverveje deres støtte til modellen og påpeger, at de skoler, der har størst behov for økonomisk støtte, er de samme skoler, der risikerer at miste penge.

“Jeg håber virkelig, at Socialdemokratiet og Radikale Venstre vil overveje det her grundigt. Denne model rammer virkelig skævt, og den rammer der, hvor man har de største behov for penge. Det er netop her, vi har de største udfordringer. Det er helt forkert, at disse skoler mister penge,” siger Abdinoor Adam Hassan.

En udfordrende prioritering

Ifølge Hassan kan en skole ikke klare sig, hvis den skal absorbere et budgettab på næsten 10,7 procent. Han fremhæver, at modellen kan få vidtrækkende konsekvenser for skolernes muligheder for at tilbyde eleverne den rette støtte og kvalitet i undervisningen.

Kritikken fra Moderaterne viser en splittelse i Odense Byråd, hvor spørgsmålet om, hvordan de ekstra midler til skolerne skal fordeles, stadig vækker debat.