21.1 C
Copenhagen
søndag 20. juli 2025

En børnehave på hjul skal åbne friskolens verden: »Børnene skal ud, mærke vinden og udvikle sig«

0

BØRN. For fem år siden begyndte idéen at tage form hos Fredericia Friskole. En idé, der både dengang og i lang tid fremover forblev en drøm, pakket væk som en rar tanke, fordi bygningerne bare ikke ville dukke op, og mulighederne udeblev. Gang på gang måtte skolen erkende, at virkeligheden sjældent harmonerer med drømmene, når man søger den perfekte ramme om en børnehave med højt til loftet og plads til fantasien.

Men pludselig en dag var den der. En mulighed så usædvanlig og alligevel så oplagt, at skoleleder Carsten Jensen nærmest måtte knibe sig selv i armen. Han modtog nemlig billeder fra Nordfyn af en ganske særlig bus, der tidligere havde fungeret som naturbørnehave i Lyngby-Taarbæk Kommune gennem flere år. Da Carsten Jensen første gang fik øje på billederne, lød reaktionen præcist så ærlig og umiddelbar, som kun en begejstret skoleleder kan udtrykke det.

»Jeg tænkte, undskyld mit dansk, men det var satans. Det måtte vi da høre noget mere om,« fortæller han med et stort smil.

Skoleleder Carsten Jensen fra Fredericia Friskole præsenterede stolt den nye, mobile naturbørnehave, som skal give børnene kreative og naturrige rammer.

Bussen, der allerede diskret har sneget sig ind i bybilledet og er blevet spottet af flere omkring Treldevej, er grøn med illustrationer af dyr og krybdyr – og den er bestemt ikke en helt almindelig bus. Faktisk er den ombygget til en komplet børnehave, fuldt udstyret med garderobeplads, pusleområde, hyggelige legekroge og plads til hvile.

Dette område i bussen kan eksempelvis både fungere som legeområde, spiseplads og soveplads – alt efter hvad situationen kalder på.

Da vi besøgte Fredericia Friskole for at høre nærmere om den nye, mobile naturbørnehave, blev vi budt velkommen af en blåmejse og små krybdyr, der kravlede rundt på præsentationsskærmen. Naturbørnehaven Skovtrolden stod skrevet med store, grønne bogstaver. Her skal børnene ikke sidde stille dagen lang, men ud at opleve, lære og vokse i naturens store rum.

»Vi er en friskole, og det vil sige, at vi gør tingene anderledes, end de andre, og det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi forsøgt at lave en børnehave, der kan slå an på kreativitet, komme ud i naturen og alle de her ting,« forklarer Carsten Jensen.

Men hvorfor er det så vigtigt at tage børnene med ud under åben himmel i stedet for at holde dem inde bag fire vægge? Svaret er enkelt, hvis man spørger skolelederen. Han mener nemlig, at børnene tidligt nok bliver fanget i traditionelle og ofte lidt snævre rammer, hvor uddannelsessystemet hurtigt viser sin mere firkantede side.

»I en verden, hvor vi hele tiden snakker om, at børnene sidder for meget indenfor, så synes jeg, at vi kommer med et bud, hvor vi siger, at de skal ud i naturen. De skal ud og være kreative, mærke vinden, opleve årstidernes skiften. De står foran et langt uddannelsesliv, der nok skal blive firkantet nok. Lad dem komme ud og udvikle sig i naturen,« påpeger han.

Bussen kommer til at køre mange forskellige steder inden for kommunegrænsen – eksempelvis Trelde Næs. Andre gange er naturen så tæt på, at køreturen næsten er overflødig. Ifølge pædagogen Line bliver børnene typisk på samme sted i en periode, så de når at blive trygge og fortrolige med omgivelserne.

Imens er naturbørnehaven er ikke kun et isoleret projekt. Den er en del af et større puslespil, som Fredericia Friskole længe har drømt om at samle – en vision om, at friskolens værdier skal kunne mærkes allerede fra den første dag, børnene træder ind ad døren. Det handler om sammenhæng, om at plante små frø af forståelse for skolens værdigrundlag tidligt, og om at lade dem vokse, efterhånden som børnene bevæger sig op gennem skoleårene.

Derfor ser skolelederen det som et vigtigt skridt i friskolens udvikling, at forældrene og børnene allerede tidligt mærker, hvad friskolen står for. For ham handler det om at blive valgt til – jo tidligere, desto bedre. Når forældre vælger friskolen og den nye naturbørnehave, vælger de også helt bevidst det værdisæt, som stedet bygger på.

»Vi elsker jo at blive valgt til. Jo yngre vi kan blive valgt til, jo bedre. Det betyder, at forældrene har forholdt sig til, hvad vi gerne vil med skolen,« siger han og understreger, hvordan børnehaven skal skabe stærkere relationer på tværs af generationer og skoletrin.

For lærerne og pædagogerne giver naturbørnehavens etablering også helt særlige pædagogiske muligheder. Allerede tidligt kan børnene møde skolens personale, så de senere føler sig hjemme og velkomne, når de begynder i skolen. Den tryghed er ifølge skolelederen guld værd – både for børnene og de voksne omkring dem.

»Her kunne jeg forestille mig en hverdag, hvor vores indskolingsbørn, der lige har lært at læse, sidder og læser højt for børnehavebørnene de dage, hvor bussen ikke kører. For mig at se, giver det en klokkeklar samlingskraft. Når vi kommer hen mod det sidste år i børnehaven, hvor børnene snart skal starte i skole, bliver de hurtigt trygge. Vores lærere fra skolen kommer herover og hilser på, og børnene fra 0. og 1. klasse, der nu er blevet de store, er selvfølgelig også med i processen. Jeg er helt sikker på, at det vil styrke sammenholdet enormt meget. Og læringsmæssigt giver det også rigtig god mening, at børnene fra skolen får lov at fortælle historier – det fungerer bare virkelig godt,« lyder visionen fra Carsten Jensen. 

For ham er det et billede på den pædagogiske filosofi, som friskolen forsøger at leve efter hver eneste dag.

Ja, der skal selvfølgelig også vaskes hænder og bruges vand, når børnene er ude i naturen. Det har bussen en smart løsning på.

Men han bemærker også, at det kræver mod at realisere sådan en vision. Ikke alene mod hos friskolens personale, men også hos de forældre, der vælger at kaste sig ud i et anderledes koncept som en mobil naturbørnehave nu er. Den modige nysgerrighed kunne han alligevel tydeligt mærke hos de mange forældre, der besøgte bussen for at se, hvad det hele gik ud på.

»Jeg bemærkede mange smil. Mange gode spørgsmål og mange nik. Jeg tror, der er nogle forældre, der tager herfra og er helt trygge ved at kaste sig ud i et nyt koncept. Det kræver mod, men også tro,« siger skolelederen, der allerede nu mærker en god opbakning.

Det handler dog ikke bare om at fylde bussen op. Succeskriteriet er først og fremmest at skabe en børnehave med en hverdag, der fungerer og lever op til friskolens idealer. Når først det lykkes, vil resten komme af sig selv, mener skolelederen.

»På den lange bane handler det også om at skabe et fundament for friskolen.«

Til at føre naturbørnehaven ud i virkeligheden har friskolen for nu ansat pædagogen Line, der med stor entusiasme beskriver, hvordan dagligdagen kommer til at se ud. For hende er naturen ikke bare en kulisse, men selve det sted, børnene skal være og lære. Aktiviteterne følger børnenes egne interesser, og hvis børnene for eksempel har lyst til at lege pirater, vil personalet hurtigt gribe idéen og arrangere lege, der passer ind i dagens tema som krop og bevægelse. Børnene skal kravle, klatre, balancere og opleve naturen helt tæt på. Line understreger, at legen netop er dér, hvor børn udvikler sig allerbedst.

Og med bussen fyldt med nysgerrighed ruller Fredericia Friskole nu ud på en ny rejse den 11. august, der skal give børnene plads til at vokse under åben himmel. 

Lokal profil vender hjem: Mathias Foged ny fysisk træner i FC Fredericia

0

SPORT. FC Fredericia har ansat den 29-årige Mathias Foged som ny fysisk træner. Han er en velkendt lokal profil, der nu vender hjem for at være med i klubbens ambitiøse projekt i Superligaen.

Mathias Foged kender FC Fredericia indefra, efter selv at have spillet i klubbens ungdomsafdeling. Han har altid haft en særlig tilknytning til klubben, og da muligheden bød sig, var han ikke i tvivl om at gribe chancen.

»Jeg er jo oprindeligt fra Fredericia og har altid haft en tilknytning til klubben. Derfor var det meget tiltalende for mig at blive en del af projektet, da muligheden opstod. Det føles helt rigtigt at vende hjem og bidrage,« fortæller Mathias Foged.

Foged bliver en central del af trænerstaben med ansvar for, at spillerne er fysisk rustede til Superligaens udfordringer. For ham handler det først og fremmest om at arbejde tæt med spillerne.

»Jeg glæder mig mest til at komme i gang med spillerne. Det er det, jeg brænder for – at hjælpe dem i bedst mulig forfatning. Samspillet med trænerteamet bliver også afgørende for, at vi lykkes som hold,« siger han.

Det er samtidig en helt speciel oplevelse for Foged at være tilbage i barndomsklubben og få muligheden for at deltage i Superligaen.

»Som ung drømte man jo om at spille i Superligaen, dengang hed det 1. division. At være med fra trænersiden nu, det er stort. Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang,« lyder det fra den nye fysiske træner.

Mathias Foged har sin første arbejdsdag tirsdag den 19. juni, når spillertruppen vender tilbage fra sommerferien.

Fyn får ny tandlæge- og tandplejeruddannelse

0

POLITIK. Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har besluttet at etablere nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet i Odense. Initiativet sker som led i en omfordeling af midler fra tidligere ikke-realiserede uddannelsesprojekter i aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra 2021.

Partierne er enige om at afsætte 125 millioner kroner til etableringen af de to uddannelser, mens der samtidig afsættes 8,8 millioner kroner årligt til drift. Målet er at optage 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen, med forventet opstart i 2027. Formålet er at styrke rekrutteringen og afhjælpe den nuværende mangel på tandlæger og tandplejere, især i Region Syddanmark.

Udover tanduddannelserne er partierne enige om at støtte en regional forankring af medicinuddannelsen i Nordjylland, hvor Aalborg Universitet tildeles 11,2 millioner kroner til initiativer på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Samtidig afsættes 7,9 millioner kroner til etablering af en kandidatuddannelse i medicin i samarbejde med regionshospitalet i Gødstrup, hvor 30 pladser flyttes fra Aarhus Universitet.

Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro modtager 7,5 millioner kroner, og Professionshøjskolen VIA’s Center for Animation, Visualisering og Grafisk fortælling i Viborg tildeles 10,6 millioner kroner.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtrykker tilfredshed med de nye initiativer og fremhæver, at aftalen siden 2021 har medført en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesmulheder uden for de største byer.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, betoner betydningen af en geografisk balanceret adgang til uddannelse, mens Venstres Heidi Bank fremhæver den forbedrede geografiske balance med aftalens initiativer.

SF’s Sofie Lippert glæder sig over en mere meningsfuld fordeling af uddannelsesmidler, og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kalder aftalen en langsigtet investering i fremtidens Danmark. Det Konservative Folkepartis Lise Bertelsen fremhæver den geografiske spredning af uddannelser, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger særligt glæden ved de nye tanduddannelser i Odense.

Samlet set bliver omkring 151 millioner kroner i engangsmidler og 8,8 millioner kroner i varige midler omfordelt, og siden aftalens indgåelse i 2021 er der oprettet eller godkendt mere end dobbelt så mange nye uddannelsestilbud uden for de største byer som i byområderne.

IT-nedbrud rammer patienttransporten i Region Syddanmark

0

REGION. Onsdag morgen blev Region Syddanmark ramt af et større IT-nedbrud hos FlexTrafik. Nedbruddet påvirker patienttransporten for patienter, der skal transporteres til og fra regionens sygehuse med FynBus og SydTrafik.

Klokken 07.15 gik både trafikselskabernes planlægningssystem og tilhørende hjælpesystemer ned, hvilket medførte en situation med manglende overblik over, hvor patienterne befandt sig, hvor de skulle transporteres hen, og hvor køretøjerne var placeret.

Trafikselskaberne arbejder lige nu intensivt på at løse problemet og forventer, at systemerne er fuldt genoprettet inden dagens udgang. Der bliver sendt ekstra ledige biler ud til sygehusene for at sikre hjemtransport for de patienter, der har størst behov.

Regionen understreger, at nedbruddet vil medføre ekstra ventetid, før transporten kan køre normalt igen. Patienter, som ikke er blevet afhentet til deres planlagte undersøgelse eller behandling, opfordres til at kontakte den relevante sygehusafdeling for at få en ny tid.

FHK’s kampprogram er klar: Store TV-brag og klassikere venter

0

SPORT. Fredericia Håndboldklub har nu offentliggjort sit kampprogram for den kommende sæson i Bambuni Herreligaen. Klubben starter sæsonen fredag den 29. august kl. 20.00 hjemme mod Bjerringbro-Silkeborg, og kampen bliver vist på TV2 Sport.

Der er yderligere to store hjemmekampe fastlagt til direkte tv-transmission: Den 27. september kl. 16.00 tager FHK imod de forsvarende pokalmestre fra GOG – en kamp, der sendes direkte på hovedkanalen TV2. Senere, den 7. oktober kl. 20.00, venter et spændende møde med Holstebro Håndbold, som ligeledes vises på TV2 Sport.

Fredericia Håndboldklubs direktør, Thomas Renneberg-Larsen, fortæller, at de tre tv-transmitterede kampe ligger helt fast, mens de øvrige kampe i programmet kan blive flyttet, indtil den endelige plan er på plads den 31. juli.

Med stærke modstandere som BSH, GOG og Holstebro på hjemmebane, kan klubbens fans se frem til en række håndboldbrag i Middelfart Sparekasse ARENA i Fredericia.

Bred politisk aftale: Rockere og bandemedlemmer mister førtidspension ved grov kriminalitet

0
Foto: AVISEN

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der betyder, at rockere, bandemedlemmer, fremmedkrigere og andre personer, som dømmes for grov kriminalitet, fremover vil miste retten til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i fem år. Herefter kan de igen ansøge om ydelserne, hvis de opfylder de gældende krav.

Derudover skærpes den nuværende karantæneordning, så personer dømt for grov kriminalitet også bliver udelukket fra andre offentlige ydelser i fem år mod tidligere tre år.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler, at aftalen skal gøre op med, at kriminelle udnytter velfærdssystemet:

»Med dagens aftale siger vi klart nej til, at rockere og bandemedlemmer, som er i stand til at bedrive kriminel virksomhed, samtidig kan hæve den højeste forsørgelsesydelse, vi har. I ’Den sorte svane’ så vi en meget mørk side af det danske samfund, hvor dybt kriminelle helt uden skrupler udnytter det velfærdssamfund, vi alle sammen betaler til.«

Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin peger på behovet for at beskytte velfærdssystemet mod misbrug:

»Hvis man begår alvorlig og organiseret kriminalitet, skal man naturligvis ikke modtage førtidspension. Det undergraver tilliden til vores velfærdssamfund, og det skal derfor mødes med hårde konsekvenser.«

Nanna W. Gotfredsen, beskæftigelsesordfører hos Moderaterne, mener, at førtidspension udelukkende skal gå til borgere med betydeligt reduceret funktionsevne:

»Den skal på ingen måde udgøre fast grundlag for dækning af husleje og andre faste udgifter, mens man – ofte på mere end fuld tid og typisk i berigelsesøjemed – begår omfattende, grov kriminalitet.«

Charlotte Munch, beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, understreger aftalens nødvendighed med henvisning til konkrete eksempler fra dokumentarserien »Den sorte svane«:

»Hvis man kan begå bandekriminalitet, så er man også rask nok til at arbejde. Derfor er vi tilfredse med, at reglerne nu strammes.«

Carl Andersen, bolig-, indenrigs- og kirkeordfører for Liberal Alliance, kalder aftalen et »skridt i den rigtige retning«, men understreger, at partiet ønsker endnu strengere regler mod misbrug af velfærdsydelser.

Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg fremhæver også betydningen af bedre samarbejde mellem kommuner og politi, så sager om sociale ydelser til mistænkte bandemedlemmer kan undersøges grundigt:

»Det går ikke, at man kan have en Mercedes i carporten ved villaen og en overførselsindkomst på kontoen til hver den første.«

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann ville gerne have set en endnu strammere aftale, der også omfattede terrorrelaterede forbrydelser og permanent fratagelse af førtidspension, men støtter den aktuelle aftale som et skridt fremad:

»Vi er glade for, at der endelig tages et skridt i den rigtige retning for at sætte ind over for de mange kriminelle udlændinge, der i dag er på førtidspension.«

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel understreger, at aftalen handler om retfærdighed og respekt for hårdtarbejdende lønmodtagere:

»Ingen skal komme her og påstå, de er ude af stand til at arbejde, hvis de har kræfter og evner til at udøve ødelæggende alvorlig kriminalitet. Samtidig er det en hån mod de hårdtarbejdende lønmodtagere, der har kæmpet hårdt for at få en førtidspension, da de blev ramt af sygdom eller en arbejdsskade.«

Djøf om statens spareplan: »Vær ærlige om, hvilke opgaver I fjerner«

0

POLITIK. Regeringen har meldt ud, at den vil spare 5,5 milliarder kroner på statens administration frem mod 2030. Men det er ikke godt nok blot at fastlægge et sparemål uden at fortælle, hvilke opgaver man vil droppe, lyder det fra Djøf-formand Sara Vergo.

»Det er for enkelt bare at sætte et sparemål op – uden at sige, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. Vi savner en politisk stillingtagen til, hvor man vil undvære noget. Det er ikke en holdbar strategi at forvente, at medarbejderne bare løber hurtigere,« siger Sara Vergo.

Djøf anerkender dog, at en længere tidshorisont kan gøre processen mere håndterbar.

»Vi kvitterer for, at regeringen har lagt en længere tidshorisont frem mod 2030 for at realisere sparemålet. Det giver de enkelte ministerier bedre mulighed for at lægge en plan for, hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der kan undværes. Det åbner også for, at en del af besparelsen kan ske ved naturlig afgang,« siger Sara Vergo.

Alligevel understreger hun, at besparelsen er betydelig og vil få konsekvenser for samfundet.

»Det handler om, at der hver dag bliver løst opgaver, som får vores velfærdssamfund til at hænge sammen. Man kan ikke bare fjerne medarbejdere og tro, at opgaverne bliver løst i samme kvalitet som før.«

Sara Vergo fremhæver også, at det voksende antal ansatte i staten ikke skyldes overforbrug, men flere politiske opgaver og øgede krav til hurtigere sagsbehandling.

»Det er et resultat af politiske beslutninger – og så må der også være politisk ansvarlighed, når man vil ændre på det,« siger hun og fortsætter:

»Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter nye opgaver i gang. Og til at overveje, hvordan de bruger embedsværket – blandt andet i det daglige arbejde med mange samråd og spørgsmål, der tager tid at besvare.«

Regeringen har også udtrykt store forventninger til kunstig intelligens (AI) som en løsning, men det møder Sara Vergo med skepsis:

»AI vil klart kunne bidrage til opgaveløsningen. Men vi må kraftigt advare mod at skære i medarbejderstaben, før teknologien rent faktisk virker. Sporene skræmmer fra tidligere fejlslagne it-projekter – vi må ikke begå samme fejl igen.«

Djøf følger situationen tæt og er i dialog med tillidsrepræsentanterne i staten.

»Vi står selvfølgelig på de ansattes side og arbejder for, at de bliver behandlet ordentligt i den videre proces,« slutter Sara Vergo.

Museum Kolding afslutter 2024 med overskud og rekordbesøg

0

HISTORIE. Byrådet i Kolding godkendte tirsdag aften årsrapporten fra Museum Kolding, der kunne fremvise et overskud på 665.523 kroner for 2024. Resultatet er tilfredsstillende, særligt fordi museet havde budgetteret med et nulresultat.

Museet har haft stor aktivitet gennem året med nye udstillinger, en lang række arrangementer og events samt guidede ture, der har tiltrukket rekordmange gæster. I alt besøgte 32.636 gæster museets tre besøgssteder – Staldgården, besøgscentret på Skamlingsbanken og Søstrehuset i Christiansfeld. Dermed slog Museum Kolding besøgsrekorden for tredje år i træk.

Kolding Kommune støttede museet med 16.062.858 kroner i 2024, mens staten bidrog med 2.648.744 kroner. Museets samlede egenkapital voksede i årets løb til 8.033.660 kroner.

Året bød også på nye initiativer som en dragefestival på Skamlingsbanken samt et populært Grundlovsarrangement, hvor omkring 3.000 gæster deltog. Derudover har museet arbejdet intensivt med planlægningen af det store renoveringsprojekt på Staldgården, der skal sikre et moderne museum med stærk kulturarvsformidling.

Museets økonomi er blevet revideret af revisionsfirmaet PWC, der ikke fandt nogen fejl eller mangler af væsentlig karakter i regnskabet. Revisorerne konkluderede således, at regnskabet giver et retvisende billede af museets økonomiske situation.

Byrådet vedtog enstemmigt årsrapporten, der tidligere har været behandlet og godkendt i Kulturudvalget og Økonomi- og Strategiudvalget.

Ældre afslørede falske bankmænd: »Ville tage billede« og nægtede at åbne døren – nu leder politiet efter gerningsmænd

0

KRIMI. Telefonen ringer, og stemmen i den anden ende er troværdig. En medarbejder fra Sydbank, siger han. En 79-årig mand fra Kolding lader sig overtale til at udlevere sine kortoplysninger, men noget får ham til at tøve, da det senere banker på døren.

Episoden udspiller sig tirsdag eftermiddag på Nis Petersens Vej i Kolding, hvor der mellem klokken 16.00 og 17.05 bliver gjort forsøg på et kontaktbedrageri mod en ældre borger. Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller:

»Forurettede bliver telefonisk kontaktet af en mand, der udgiver sig for at være medarbejder fra Sydbank. I forlængelse af samtalen dukker der en person op på forurettedes adresse, men forurettede åbner ikke døren. Kortet bliver efterfølgende spærret.«

Hvad der præcist fik den 79-årige til at afvise gerningspersonen ved døren er ikke helt klart, men politiet fortæller, at der ikke har været direkte kontakt mellem gerningspersonen og offeret, udover den telefoniske samtale. Ifølge vidneudsagn er en mindre, hvid Suzuki Splash blevet set ved stedet, men gerningspersonen er endnu ikke beskrevet.

Blot fire timer tidligere udspillede en lignende hændelse sig et andet sted i Kolding – denne gang på Nr. Bjertvej. Klokken er cirka 12.00, da en 88-årig mand bliver ringet op fra et skjult nummer, hvor stemmen i røret påstår, at han repræsenterer bankens sikkerhedsafdeling. Kortet skal afhentes, lyder forklaringen, og kort tid efter står en mand ved døren.

»Cirka 15 minutter senere dukker en mand op ved adressen og siger, han er fra banken. Forurettede, der formentlig stadig er i telefonisk kontakt med bedrageren, meddeler i røret, at han vil tage et billede af manden ved døren. Da han siger det, løber manden fra stedet,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Gerningspersonen nåede ikke at få udleveret betalingskortet denne gang, og intet tyder på, at der er hævet penge. Alligevel blev kortet omgående spærret af den 88-årige.

Signalementet fra episoden på Nørrebjertvej er dog klart. Her beskrives gerningsmanden som dansk af udseende, cirka 30 år, omkring 180 cm høj, spinkel af bygning, med lyst kort hår og overskæg, ellers glatbarberet, og kørende i en lille hvid bil.

Den lille hvide bil går igen i begge sager, og det vækker naturligvis politiets interesse.

»Det er da også noget af det, vi kigger på, ja. Det er nærliggende i hvert fald at undersøge, om der kan være en sammenhæng,« lyder det fra Arno Rindahl Petersen.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i de to sager. Har man set eller hørt noget, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.

Politisk nej til ændring af inderhavnen – virksomheder fortsat prioriteret

0

POLITIK. På byrådsmødet i Kolding Kommune tirsdag den 17. juni 2025 blev Kommuneplan 2025-2036 endeligt vedtaget. Byrådet besluttede samtidig, hvordan høringssvar og bemærkninger indgår i den endelige udformning af planen.

Kommuneplanen justeres efter høringssvar

Forslaget til Kommuneplan 2025-2036 var i offentlig høring fra 4. februar til 1. april 2025. I perioden indkom 90 høringssvar fra borgere, foreninger, organisationer og statslige myndigheder.

I dialog med statslige myndigheder er der indgået aftaler om mindre justeringer for at imødekomme nationale interesser. Eksempelvis udtages enkelte skovrejsningsområder, og der tilføjes supplerende rammebestemmelser af hensyn til landskabs- og naturinteresser.

Væsentlige ændringer i planen

En af de største ændringer er, at udlægget til boligformål ved Hjarupvej i Vonsild fjernes. Det skyldes blandt andet, at udvikleren har opgivet projektet, samt at området krævede en omfattende støjvold og trafikale ændringer, der samlet set ikke vurderes at skabe en attraktiv boligbebyggelse.

Derudover ophæves kommuneplanrammen til erhvervsformål ved Gl. Esbjergvej, mens rammeområdet ”Seest fritidslandskab” suppleres med bestemmelser om klimatilpasning via vandtilbageholdelse.

En tidligere omtale af muligheden for hospice ved Moshusevej i Sdr. Stenderup fjernes, og rammeområder ved Drabæks Allé i Lunderskov bliver præciseret med en supplerende bestemmelse om offentlig stiforbindelse.

Debat om Inderhavnen

Merete Due Paarup fremsatte et forslag om, at Kolding Byråd allerede i kommuneplanen skulle signalere, at inderhavnen på sigt skal udvikles til en grøn og levende bydel med boliger og kultur. Forslaget blev dog forkastet med 6 stemmer mod 1.

Kommuneplanen træder i kraft

Den endeligt vedtagne Kommuneplan 2025-2036 vil nu blive offentliggjort på kommunens digitale platform og på den nationale planportal plandata.dk. Kommunen vil løbende foretage konsekvensrettelser og mindre redaktionelle tilretninger.