Politiet har denne november åbnet for en frit lejde-aktion, der giver danskerne mulighed for anonymt at aflevere ulovlige våben uden risiko for sigtelse. Efter de første fem dage var 2.681 våben og andre farlige genstande allerede blevet indleveret, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Politikommissær Sune Fletcher Hjortel, som står bag koordineringen af indsatsen, udtaler:
– Vi sætter stor pris på, hver eneste gang en borger indleverer våben til os, og vi er godt tilfredse med den mængde, der er blevet indleveret. Vi håber, at de positive tendenser fortsætter.
Politikommisæren opfordrer samtidig borgere til at “få kigget deres besiddelser igennem og gjort brug af den særlige mulighed.”
Håndgranater skal afhentes
Under frit lejde-aktionen kan man anonymt aflevere alle former for våben, men politiet understreger, at eksplosive genstande som håndgranater ikke må transporteres af borgerne selv. I stedet skal man kontakte politiet på telefon 114, så Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) kan håndtere afhentningen sikkert. Opfordringen kommer i kølvandet på episoder, hvor borgere er mødt op på politistationer med farlige, sprængfarlige våben.
– Vi har desværre oplevet, at nogle få borgere er mødt op på vores politistationer med håndgranater og andre eksplosive stoffer, hvilket som oftest medfører en hel eller delvis evakuering af politistationen, hvilket vi selvfølgelig gerne vil undgå, forklarer Fletcher Hjortel.
– Det er vigtigt for os at understrege, at hvis man ligger inde med sprængstoffer, så skal man altid ringe 114 og aftale afhentning af genstandene. Det skal man både af hensyn til ens egen sikkerhed, men også af hensyn til alle andres sikkerhed.
Frit lejde-aktionen er en del af regeringens bandepakke, iværksat af justitsminister Peter Hummelgaard (S), der skal sikre færre våben i hænderne på kriminelle og styrke sikkerheden i samfundet.
Middelfart Kommune har godkendt en ansøgning om kajplads til fiskekutteren “Havet” i Gl. Havn efter ejerskifte tidligere i år.
Beslutningen blev truffet af Teknisk Udvalg på deres seneste udvalgsmøde, hvor udvalget godkendte, at “Havet” kan blive liggende på sin nuværende kajplads. Det historiske fartøj, som er bygget i 1919 i Nyborg, er blevet vurderet som bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden og udgør en del af kulturmiljøet i Middelfarts gamle træskibshavn.
Havet har tidligere været ejet af Verner og Arne Rasmussen, men efter Verners død i 2024 blev skibet solgt til Hans-Henrik Vestergård, som nu ønsker at bevare kutteren i sin oprindelige stand. Vestergård har erfaring med vedligeholdelse og restaurering af træskibe og ser Havet som en vigtig kulturhistorisk ressource. I sin ansøgning til kommunen understreger han, at skibets placering i Gl. Havn ikke blot muliggør nødvendig vedligeholdelse tæt på Middelfart Skibs- og Bådebyggeri, men også giver de mange besøgende i området mulighed for at opleve et stykke dansk fiskerihistorie.
– Som det fremgår, håber jeg virkeligt, at det er muligt, at ”Havet af Middelfart” fortsat kan blive liggende i den gamle træskibshavn – både af hensyn til den fortsatte renovering af skibet, men også under hensyn til den lette tilgængelighed for interesserede gæster – og skibet passer bare godt ind i havnen, skriver han i ansøgningen.
Skibsbevaringsfonden har udstedt en ny erklæring om skibets bevaringsværdi i august 2024, hvor de anbefaler, at Havet fortsat ligger i Gl. Havn. Som følge af skibets bevaringsstatus er Havet fritaget for betaling for kajplads.
Middelfart Kommune har i de senere år arbejdet for at udvikle Gl. Havn som en kulturhavn, hvor bevaringsværdige fartøjer og historiske elementer skal indgå. Teknisk Udvalg bemærkede, at Havet spiller en vigtig rolle i at fortælle byens maritime historie og fastholde Gl. Havn som en attraktiv destination for både lokale og turister.
Middelfart Kommune har på to år oplevet en dramatisk tilbagegang på Beskæftigelsesministeriets benchmarkmåling. Kommunen, som i oktober 2022 lå i landets top 10 med en 6. plads, er i den seneste måling fra oktober 2024 rykket ned til en placering som nummer 49 blandt landets 98 kommuner.
Kommunens tilbagegang skyldes blandt andet lavere tilkendelser af førtidspension samt en svagere udvikling på områder som A-dagpenge, kontanthjælp, ressourceforløb, ledighedsydelse og sygedagpenge.
Lavere tilgang til førtidspension udfordrer målingerne
Ifølge analysen, der ligger til grund for beskæftigelsesmålingen, er en af hovedårsagerne til Middelfarts fald i placering, at andelen af borgere på førtidspension i kommunen ikke er steget på linje med landsgennemsnittet. På landsplan er andelen af personer på førtidspension steget fra 7,7 procent til 8,2 procent i perioden 2021-2024. I Middelfart er andelen forblevet stort set uændret. Hvis kommunen havde fulgt den nationale udvikling, ville der ifølge Middelfart Kommune i dag være 117 flere personer på førtidspension.
Kommunen vurderer, at den stabile tilgang til førtidspensioner kan betyde, at flere borgere bliver fastholdt i længerevarende forløb som sygedagpenge og ressourceforløb i stedet for at overgå til den permanente ydelse. Denne fastholdelse på midlertidige ydelser kan påvirke kommunens udgifter negativt og give flere borgere en usikker situation med gentagne afklaringsforløb.
Udfordringer for tidligere topplaceringer
Middelfart har historisk haft en lavere andel borgere på A-dagpenge og kontanthjælp sammenlignet med andre kommuner. I oktober 2022 lå Middelfart på en 32. plads i kategorien for A-dagpenge og en 9. plads for kontanthjælp. Siden da er kommunen imidlertid faldet til en 49. plads for begge ydelseskategorier, og forspringet, som tidligere adskilte Middelfart fra landsgennemsnittet, er blevet væsentligt reduceret. Tallene viser, at mens kommunen tidligere havde færre borgere på disse ydelser end forventet, har denne forskel udlignet sig over tid.
Ifølge forvaltningen skyldes dette en mindre positiv udvikling for flere af de midlertidige ydelser. På kontanthjælpsområdet har Middelfart for eksempel i hele perioden 2021-2024 haft en lavere andel af fuldtidspersoner sammenlignet med landsgennemsnittet, men forskellen mellem kommunens andel og landsniveauet er blevet mindre, hvilket har påvirket benchmarkmålingen negativt.
Derudover har udviklingen i sygedagpenge og jobafklaring også haft en negativ effekt på Middelfarts placering. I benchmarkmålingen fra oktober 2022 lå kommunen på en 27. plads på dette område, men i den nyeste måling er placeringen faldet til nummer 52. Tidligere havde Middelfart en lidt lavere andel af borgere på sygedagpenge og jobafklaring sammenlignet med landsgennemsnittet. Nu ligger kommunens andel 0,6 procentpoint over gennemsnittet, og flere borgere fastholdes i længerevarende sygeforløb, hvilket bidrager til et øget pres på kommunens ressourcer.
Særligt fokus på ressourcestærke og fleksjobvisiterede
Analysen viser, at Middelfart i perioden har oplevet en mindre positiv udvikling på ledighedsydelse og ressourceforløb sammenlignet med andre kommuner. Ledighedsydelse gives til borgere, der er visiteret til fleksjob, men endnu ikke har fundet en ansættelse. Her har Middelfart set en mindre positiv udvikling end landsgennemsnittet, hvilket også bidrager til kommunens samlede tilbagegang i beskæftigelsesmålingen.
Ifølge forvaltningen kan den mindre positive udvikling også skyldes, at kommunen arbejder på at fastholde et beskæftigelsesperspektiv for borgerne i stedet for at tilkende førtidspension. I praksis betyder det, at flere borgere gennemgår ressourceforløb med mål om at komme tættere på arbejdsmarkedet, men da beskæftigelseseffekten har været begrænset, fastholdes en del borgere på midlertidige ydelser.
Middelfart Kommune anerkender, at tilbagegangen i beskæftigelsesmålingerne er en udfordring. Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har derfor taget analysen til efterretning og arbejder nu på at finde løsninger, der kan styrke beskæftigelsen og mindske antallet af borgere på langvarige ydelser. Med øget fokus på hurtigere afklaringsforløb, styrket aktivering og nye strategier for håndtering af sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, håber kommunen at kunne genopbygge sin placering i beskæftigelsesmålingerne.
Middelfart Kommune oplever i 2024 en stigning i antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, en ydelse rettet mod personer visiteret til fleksjob men endnu uden beskæftigelse. Kommunens Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalg har gennemgået en ny analyse, der ser på udviklingen fra 2019 til 2024, og som også belyser situationen sammenlignet med resten af landet.
Ifølge analysen er antallet af fleksjobvisiterede steget støt i både Middelfart og på landsplan, og dermed også andelen af ledighedsydelsesmodtagere. Hvor Middelfart tidligere lå lavere end landsgennemsnittet i andelen af borgere på ledighedsydelse, er denne forskel udlignet i 2024. En væsentlig del af stigningen i antallet af ledighedsydelsesmodtagere i Middelfart skyldes længerevarende sager – både nyoprettede og mere komplekse forløb.
Virksomhedspraktik som aktivering
Analysen viser, at Middelfart Kommune har en høj andel af borgere i virksomhedsrettede forløb som praktik, sammenlignet med resten af landet. Hele 34 procent af ledighedsydelsesmodtagerne i Middelfart deltager i virksomhedspraktik, mens aktivering gennem vejledning og opkvalificering som kurser ligger væsentligt lavere end landsgennemsnittet, hvor dette udgør 44 procent af aktiveringstilbuddene. Der anvendes derimod ingen løntilskud i Middelfart for denne gruppe, hvilket er på linje med den beskedne anvendelse i resten af landet.
Trods indsatsen viser tallene, at kun 42 procent af dem, der afslutter et virksomhedspraktikforløb i Middelfart, opnår efterfølgende beskæftigelse, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 45 procent. Dog oplevede Middelfart en højere beskæftigelsesgrad i både 2022 og 2023, hvor 53 procent og 50 procent af borgerne kom i job efter et virksomhedsrettet forløb, sammenlignet med 49 og 47 procent på landsplan.
Særlige brancher og beskæftigelseseffekt
Middelfart Kommunes analyse viser, at beskæftigelseseffekten varierer på tværs af brancher. Forløb i sundhedssektoren samt offentlig administration og undervisning har en højere beskæftigelseseffekt, hvor hele 41 procent af borgerne får job. Derimod er effekten markant lavere for brancher som hoteller og restauranter, hvor kun 14 procent opnår beskæftigelse efter praktik. For sammenligning har branchen “rejsebureau, rengøring og operationel service” i Middelfart en høj beskæftigelsesgrad på 40 procent.
For at håndtere stigningen i antallet af ledighedsydelsessager fremlagde forvaltningen en handleplan med forslag til yderligere indsatsområder, der fokuserer på at øge beskæftigelsen blandt de ledige fleksjobvisiterede. Målet er at optimere aktiveringsindsatsen og sikre, at flere borgere kan overgå til fleksjob hurtigere og opnå længerevarende beskæftigelse.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i Danmark steg til 1,6 procent i oktober 2024, en lille stigning fra 1,3 procent i september. Stigningen skyldes især højere priser på elektricitet og husleje, der har haft en indvirkning på forbrugerprisindekset det seneste år.
Husleje og elektricitet har tilsammen bidraget med 0,95 procentpoint til inflationen over det seneste år. Ifølge Danmarks Statistik har tjenesteydelser, herunder husleje, oplevet en gennemsnitlig prisstigning på 2,1 procent, hvilket er den største faktor i den samlede inflation. Varer som fødevarer og elektricitet er steget med 1,0 procent, og særligt prisniveauet på elektricitet har drevet omkostningerne op for husholdningerne.
På månedsbasis steg forbrugerprisindekset fra september til oktober med 0,6 procent. Her har elektricitet igen været en væsentlig faktor og har isoleret set løftet prisindekset med 0,3 procentpoint. Også leje af sommerhuse og brændstof har bidraget til månedens stigning. Modsat har prisfald på møbler, pakkerejser samt restaurant- og cafebesøg trukket indekset en smule ned med samlet 0,22 procentpoint, men det har ikke været nok til at modvirke de øvrige prisstigninger.
Husleje som drivkraft bag kerneinflationen
En særlig faktor i inflationen er kerneinflationen, som måles uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer for at give et billede af prisudviklingen på de varer og tjenester, der typisk har mere stabile priser. Kerneinflationen lå i oktober på 1,5 procent, hvilket ifølge Danmarks Statistik hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje. Den lille nedgang fra september, hvor kerneinflationen lå på 1,6 procent, afspejler dog en vis stabilisering i flere af de øvrige priskategorier.
Danmarks inflation i et europæisk perspektiv
Set i forhold til resten af EU ligger Danmark på linje med flere af de øvrige medlemslande, hvor inflationsniveauet generelt er faldende. Danmarks EU-harmoniserede inflation var i oktober 1,6 procent, men er stadig lavere end de højeste inflationsrater i Europa. I september toppede Rumænien med en inflation på 4,8 procent, efterfulgt af Belgien og Polen, der lå på henholdsvis 4,3 og 4,2 procent. Til sammenligning havde Irland den laveste inflation i EU med 0,0 procent.
Kolding Kommune har netop modtaget en betydelig bevilling fra Villum Fonden på 3,4 mio. kr. til projektet ”UndersøgelsesZone N/T”, der skal løfte naturfagsundervisningen i kommunen.
Bevillingen er tildelt på baggrund af en ansøgning fra Pædagogisk Center i samarbejde med 14 skoler og midlerne skal understøtte Kolding Kommunes naturfagsstrategi, “Fremtidens naturfag” inden for fire hovedområder: Opgradering af undervisningslokaler, indkøb af moderne udstyr til natur/teknologi-undervisning, kompetenceudvikling af lærerne samt styrkelse af netværket for natur- og teknologilærere.
Formålet med ”UndersøgelsesZone N/T” er at fremme børns motivation, nysgerrighed og interesse for naturfagene i tæt samarbejde med kommunens dedikerede lærere. Ved at skabe en stærkere overgang mellem natur/teknologi-faget og naturfagene i udskolingen, skal projektet bidrage til, at flere børn bevarer og styrker deres faglige engagement gennem hele skoleforløbet. ”UndersøgelsesZone N/T” er et langsigtet initiativ, som vil strække sig over de næste fem år.
Kolding Kommune har også modtaget 400.000 kr. fra LB Fonden til et andet centralt projekt, ”Den Syngende Læsning”. Projektet fokuserer på at styrke de yngste elevers sprogforståelse og læseglæde gennem leg og musik.
Med ”Den Syngende Læsning” vil Kolding Kommune udvide sprogundervisningen til at inkludere en kropslig og sanselig dimension, hvor fællessang og leg med sprog og ord aktiverer sanserne og giver børnene en ny tilgang til læsning og sprog. Initiativet skal styrke læringslysten og skabe sproglig fortrolighed og nysgerrighed, med målet om at skabe varige forandringer i indskolingen. Derudover skal projektet fremme samarbejdet mellem skolernes pædagogiske læringscentre, folkebiblioteket og sangkraftcenteret med ”Den Syngende Læsning” som metode.
– Vi er utrolig stolte og glade over at modtage støtte fra både Villum Fonden og LB Fonden til to projekter, der på hver sin måde vil løfte undervisningen i Kolding Kommune. Med UndersøgelsesZone N/T” kan vi styrke naturfagsundervisningen og motivere vores elever, mens ”Den Syngende Læsning” giver os nye værktøjer til at fremme læseglæden hos de yngste gennem musik og leg, udtaler formand for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune, Hans Holmer.
Sagen om Lidls og Fredericia Kommunes samarbejde om finansieringen af lyskrydset ved Snaremosevej og Gl. Landevej i Erritsø fortsætter uden løsning. Lidl vil ikke kommentere på sagen.
Efter en længere juridisk tvist, hvor Lidl trak sig fra en oprindelig aftale om at finansiere lysreguleringen med baggrund i skrivebordsjura, kom det frem, at kæden i første omgang var villig til at dække halvdelen af udgifterne. Men i dag, efter flere dages tavshed, melder Lidl hverken om de vil betale eller, hvad de mener om sagen i Fredericia.
Samarbejdet mellem Lidl og Fredericia Kommune begyndte at knage, da Lidl efter de var flyttet til området, klagede til Vejdirektoratet, og fik medhold, idet der var sket en juridisk fejl i tilladelsen vedrørende overkørslen. Lidl valgte herefter at trække sig fra aftalen om at finansiere lysreguleringen, der var en del af en større plan for at sikre bedre trafikafvikling og trafiksikkerhed i området. Kæden meddelte, at de ikke længere havde nogen forpligtelse i forhold til projektet, hvilket satte kommunen i en vanskelig situation.
Fredericia Kommune var dog fortsat interesseret i at finde en løsning, der kunne sikre en ordentlig trafikafvikling. Senere kom det frem, at Lidl var villig til at bidrage økonomisk til lyskrydset, men kun dække halvdelen af udgifterne – en væsentlig ændring fra den oprindelige aftale, hvor Lidl skulle betale for hele udgiften.
Fredericia AVISENs spørgsmål til Lidl
For at få en bedre forståelse af Lidls beslutning og den efterfølgende udvikling i sagen, sendte Fredericia AVISEN en række spørgsmål til Lidls presseafdeling. Spørgsmålene drejede sig blandt andet om, hvorfor Lidl valgte at trække sig fra aftalen, hvordan de vurderede deres egen rolle i samarbejdet med kommunen, og om der var andre faktorer end den juridiske fejl, som havde spillet ind.
Ydermere blev Lidl spurgt om, hvordan de vurderer de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af, at lyskrydset ikke bliver etableret, og om de er villige til at bidrage til løsninger på de trafikale udfordringer, som den øgede trafik i området kan medføre.
Lidl blev også bedt om at kommentere den kritik, der er blevet rettet mod kæden fra politikere, som mener, at Lidl burde have overholdt de oprindelige forpligtelser, selv om der var sket en juridisk fejl. Sidst men ikke mindst, blev Lidl spurgt om deres holdning til deres forpligtelse overfor lokalsamfundet – især i relation til trafiksikkerheden i området.
Efter at have ventet i flere dage, svarer Thomas Sejersen fra Lidls kommunikationsafdeling, at kæden ikke har nogen yderligere kommentarer til sagen. Dette svar kommer på et tidspunkt, hvor interessen for forløbet er stor, og både kommunens repræsentanter og politikere har udtrykt ønsker om en afklaring af, hvordan Lidl har tænkt sig at bidrage til løsningen.
Fremtidige forhandlinger
Siden Lidls beslutning om at trække sig fra aftalen har kommunen været i en svær situation. På trods af den opståede udfordring er Fredericia Kommune stadig interesseret i at finde en løsning, der kan sikre en forbedring af trafikforholdene i Erritsø. Bo Schjødt Andersen, chef for erhverv, mobilitet og byudvikling i Fredericia Kommune, har udtalt, at kommunen har haft dialog med Lidl om at finde en løsning, og han har været positiv overfor, at Lidl nu ser mulighed for at bidrage økonomisk.
Der vil dog stadig være behov for at få styr på de praktiske og juridiske aspekter af den nye aftale, og det er endnu uklart, hvordan forhandlingerne vil udvikle sig. Hvis Lidl ikke ønsker at bidrage til finansieringen i samme omfang som oprindeligt planlagt, kan det få konsekvenser for kommunens muligheder for at få projektet afsluttet og sikre den nødvendige trafiksikkerhed.
Kommune har ikke hørt fra Lidl
Fredericia Kommunes forvaltning oplyser, at de ikke har hørt noget fra Lidl siden udmeldingen om, at de pludselig ville betale noget af lysreguleringen.
– Lidl må gerne komme ud af busken, og gerne henvende sig på skrift til os, siger direktør for Vækst, Teknik og Klima, René, Olesen.
Når Singles Day i dag løber af stablen, opfordrer Forbrugerrådet Tænk danskerne til at være kritiske over for de mange tilbud.
Singles Day, som oprindeligt stammer fra Kina og fejrer singler, er på kort tid blevet en af årets største handelsdage. Men ifølge Forbrugerrådet Tænk kan dagen også lokke med såkaldte “falske tilbud,” som ikke nødvendigvis giver reelle besparelser.
Uffe Rabe Krag, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, påpeger, at tilbud ofte præsenteres, så de fremstår mere fordelagtige, end de reelt er.
– Problemet ved de her tilbud er, at de fleste forbrugere ikke har eller ikke bruger så meget tid, inden de tager et forbrugsvalg, udtaler han i en pressemeddelelse fra Ritzau og understreger, at dette kan udnyttes af enkelte virksomheder til at vildlede forbrugerne.
Singles Day er ikke den eneste dag, hvor forbrugerne præsenteres for store rabatter. Black Friday, Cyber Monday og Black Week i november byder også på omfattende udsalgskampagner. Forbrugerrådet advarer dog om, at selvom retningslinjer for prismarkedsføring blev styrket i 2022 af Forbrugerombudsmanden for at forhindre vildledende tilbud, er der stadig aktører, der udfordrer reglerne.
– Der er mange, der gør det godt, men der vil altid være nogen, som er lidt for smarte, forklarer Uffe Rabe Krag.
For at undgå at blive snydt opfordres forbrugerne til at lave grundig research, inden de slår til på et tilbud.
– Hvis du vil have et fladskærms-tv, og du ser et tilbud hos din lokale elforhandler, så kan du se, hvad et lignende har kostet hos Elgiganten eller Power, siger Krag og fremhæver, at en sammenligning af priserne kan afsløre, om et tilbud faktisk er så godt, som det ser ud.
Singles Day forventes at blive endnu en travl dag for detailhandlen, men Forbrugerrådet Tænk opfordrer forbrugerne til at tænke sig om og undgå at lade sig lokke af falske rabatter.
Ifølge TV 2 SPORT har KIF Kolding sikret sig signaturen fra både Thorsten Fries og Cornelius Kragh, to profiler med rødder i Fredericia Håndboldklub.
Nyheden om Thorsten Fries’ fremtidige klubskifte har længe været undervejs. Allerede i onsdags rapporterede AVISEN, at Fries var i KIF Koldings søgelys. Nu bekræfter TV 2 SPORT, at den nuværende FHK-målmand har underskrevet en aftale med KIF Kolding, som træder i kraft fra sommeren 2025. Fries, som har haft en stærk sæson i målet for FHK, ser ud til at have taget beslutningen om at forlade klubben da FHK angiveligt allerede har sikret sig norske Sander Heieren fra TTH Holstebro.
Men Fries er ikke den eneste tidligere FHK-spiller, som KIF Kolding har på radaren. Klubben har de seneste år målrettet bygget videre på en strategi om at hente erfarne spillere med fortid i Fredericia. Denne tilgang startede med Mathias Hedegaard og har siden set profiler som Kristian Stoklund og Emil Tellerup følge efter. Nu er det altså Thorsten Fries og Cornelius Kragh, som bliver de nyeste skud på stammen.
Cornelius Kragh, en rutineret spiller på 29 år, har også en fortid i FHK. Han spillede i klubben fra 2021 til 2022, inden han valgte at udnytte en klausul i sin kontrakt og skifte til den franske klub Dunkerque. Efter tre sæsoner i Frankrig vender han nu tilbage til Danmark, og KIF Kolding bliver hans næste destination. Dermed bliver KIF Kolding den femte danske ligaklub, som Kragh repræsenterer, efter tidligere at have spillet for Nordsjælland, Skjern, Skanderborg og senest FHK.
Sydavisen arbejder på en kommentar fra de to klubber.
En patrulje fra Sydøstjyllands Politi stødte natten til mandag på en efterlyst mand under en rutinekontrol ved Circle K på Snaremosevej i Fredericia.
Klokken 02.06 opdagede politiet en personbil med to personer og valgte at tage kontakt. Ifølge vagtchef Arno Rindahl Petersen viste det sig, at den ene person i bilen var en 24-årig mand fra København, som var efterlyst af Københavns Politi.
Han skulle have mødt op i fogedretten, men havde undladt dette. Ved en nærmere undersøgelse af manden fandt politiet desuden hash, hvilket førte til en sigtelse.
Den 24-årige mand blev herefter overdraget til Københavns Politi, der nu tager sig af sagen.
