November har indtil videre gjort sit bedste for at vise alle de grå nuancer, der findes, og Danmark har kun set solen i 15 timer på landsplan siden månedens begyndelse. Men i dag byder vejret på et midlertidigt gennembrud af sol, som mange vil sætte pris på.
Højtryk vest for Irland har i løbet af natten sendt vinden i en nordvestlig retning, hvilket bringer mere tør luft til Danmark. Den nordvestlige vind betyder, at Danmark nu ligger “i læ” af de norske fjelde, hvor meget af fugten i luften afgives. Denne tørrere luft skaber en åbning for solen, og derfor vil vejret i dag byde på en del solskin til store dele af landet. På Bornholm må man dog vente til eftermiddagen, før opklaringen når dertil.
I forbindelse med denne vejrsituation kan man forvente en jævn nordvestlig vind, og langs Vestkysten vil vinden tiltage til hård vind eller kuling. Temperaturerne vil holde sig på omkring 10 grader, hvilket er forholdsvist mildt for årstiden.
Denne solskinsdag viser sig dog at være kortvarig. Allerede i nat vender vinden til en mere vestlig retning, og skydækket begynder at rulle ind over landet igen. Den vestlige vind trækker fugtig luft fra Nordsøen, hvilket betyder, at Danmark kan se frem til perioder med regn og øget blæst i løbet af weekenden.
Regionerne indkøber og bruger over 150.000 forskellige produkter. Potentialet for klimaet er stort, da der til hospitalerne indkøbes for ca. 30 mia. kroner om året. Her er det Herlev Hospital. Fotograf: Anne-Li Engström
Region Syddanmark er på vej med en ny digitaliseringsstrategi, der skal forme regionens fremtidige sundhedstjenester og effektivisere arbejdsgangene i sundhedsvæsenet. Målet er at skabe en sammenhængende og teknologisk avanceret ramme, hvor digitale løsninger skal understøtte både borgere og sundhedspersonale. Med strategien vil regionen investere 450 mio. kr. frem mod 2028, ifølge et dokument fra Præhospitaludvalget, som skal drøftes i diverse udvalg inden den forventede godkendelse i januar 2025.
Strategien omfatter et særligt fokus på patientens digitale møde med sundhedsvæsenet. Her lægges der vægt på udvikling af selvbetjeningsløsninger, video- og virtuelle konsultationer samt hjemmebehandling, som skal være med til at øge fleksibiliteten for patienter og effektivisere sundhedssystemet. Ifølge udkastet vil selvbooking af aftaler samt anvendelsen af digitale hjemmebehandlingssystemer være nogle af de elementer, der skal reducere ventetider og optimere ressourceanvendelsen.
Investering i teknologi og sikkerhed
Strategien vil også indeholde investeringer i infrastruktur, cybersikkerhed og innovation i form af en pulje til 20 millioner kroner.
Regionens it-infrastruktur skal nemlig opdateres for at kunne understøtte nye teknologier som kunstig intelligens og automatisering. For eksempel vil kunstig intelligens kunne anvendes til at aflaste en klinik og understøtte beslutningsprocesser, der kan forbedre kvaliteten og hastigheden af sundhedsydelser.
For at højne sikkerheden med de nye investeringer sigter regionen mod at opnå en score på 3,0 på CIS18-skalaen for cyber- og informationssikkerhed. Med et fokus på beskyttelse mod cybertrusler vil regionen løbende overvåge trusselsbilledet og tilpasse strategien derefter.
På innovations-området er der afsat en innovationspulje på 20 millioner kroner til udvikling af de nye løsninger og infrastruktur, der skal understøtte den her digitale transformation på tværs af det kliniske, diagnostiske og administrative områder. Blandt de nye tiltag er der blandt andet planer om at bruge dataanalyse til bedre beslutningstagning og udvikling af digitale værktøjer, der skal kunne styrke både patient- og personalekommunikation.
Sammenhæng på tværs af sektorer
Et andet element i strategien er at sikre bedre samarbejde mellem regionens sundhedstilbud og andre sektorer. Med fælles it-løsninger og datadeling mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren ønsker regionen at skabe et endnu mere sammenhængende sundhedssystem. Sundhedsstrukturkommissionen har derfor anbefalet en fælles dataplatform og digital infrastruktur, som regionen udtrykker de også vil støtte op om.
Dertil ønsker man også at forbedre digitale løsninger på den kliniske arbejdsplads. Elektroniske patientjournaler, automatiserede processer og beslutningsstøtteværktøjer skal gøre det lettere for sundhedspersonale at fokusere på kerneopgaverne. En væsentlig del af de investerede midler vil derfor gå til at forenkle it-landskabet, så det bliver mere brugervenligt og effektivt på tværs af regionens hospitaler.
Sidst vil Region Syddanmark sikre, at strategien er i overensstemmelse med nationale initiativer, men samtidig understøtte de lokale innovationsprojekter, som skal udvikles tæt på de sundhedsmæssige udfordringer.
Politiske modstander til Liberal Alliance i Fredericia, er begyndt at sprede ”rygter”, dog er det så klodset udført at kilden nemt kunne spores. Når dette ene parti ikke tør gå i ringen efter ”Queensberry rules”, kan vi godt slå igen under bæltestedet men, sådan er vi ikke i Liberal Alliance.
Det giver dog tanker om det generelle mediebillede nye som traditionelle.
Udtrykket “fake news” har vundet indpas i Danmark og resten af verden i takt med, at internettet og sociale medier har gjort det nemt at sprede både faktuelle og misvisende informationer. Fake news kan opstå enten som bevidst misinformation eller som en betegnelse for nyheder, som nogen opfatter som ubehagelige eller misvisende. Skærmkrigere bag et tastatur på sociale medier kan ikke gemme sig, kun på det mørke web, hvor velfungerende borgere ikke befinder sig.
Mediers troværdighed udfordres, når historier publiceres hurtigt uden fuld kildeverifikation, en verifikation der ofte er totalt fraværende på de sociale medier. Dette har medført mere skeptiske over for nyhedskilder og derved udfordrer det etablerede mediebillede. Digitale medier som Zetland og Altinget, fokuserer på dybdegående analyser og forsøger at tiltrække læsere, der ønsker “kvalitetsjournalistik.”, de prøver på at undgå den hurtige og sensationsprægede nyhedsdækning, men deres valg af historier kan alligevel præges af redaktionens holdninger.
Objektivitet i sociale- og nyhedsmedierne i dag kan derfor siges at være en balance, hvor medierne ofte kæmper for at finde den rette afstand til politiske interesser.
Mediernes politiske tilhørsforhold kan være påvirket af flere faktorer, herunder ejerstrukturen, journalisternes baggrund, redaktionens beslutninger og det overordnede marked, de opererer i. Når det kommer til ejerskab, kan medier ejere eller investorer, have personlige eller økonomiske interesser i bestemte politiske retninger inkl. mediestøtte ordninger.
Et voksende marked for alternative nyhedsplatforme og sociale medier, som hævder at give en mere “sandfærdig” eller “neutral” dækning, er ofte kilde til misinformation, de skaber en polariseret medieforståelse, hvor nogle grupper af befolkningen har mistillid til de etablerede medier og i stedet søger nyheder på mindre, nicher der bekræfter deres verdensbillede.
Liberal Alliance spreder ikke beviste usandheder, LA tror på en politisk ”fair fight” til KV25.
Middelfart Jazzfestival har netop afholdt generalforsamling, hvor formand Bent Frandsen, der tiltrådte sidste år, præsenterede festivalens største bedrifter og udfordringer. Frandsen lagde vægt på både årets resultater og visionerne for de kommende år, mens han hyldede de frivillige kræfter og mindede om vigtigheden af fællesskab i foreningen.
Generalforsamlingen begyndte med en mindehøjtidelighed for det nyligt afdøde bestyrelsesmedlem Per Møller Hansen, hvor Frandsen bad de fremmødte om et minuts stilhed som en respektfuld markering.
– Ære være hans minde, afsluttede Frandsen den højtidelige stund, før han præsenterede status for det forgangne år.
Bent Frandsen begyndte med et tilbageblik på året og festivalens mange succeser. Som noget af det første blev det besluttet at fokusere udelukkende på jazz og derfor undlade tidligere arrangementer som tarteletfestival og vinsmagning. Dette skifte blev startskuddet til en række nye tiltag og koncerter, der gjorde 2024-festivalen til den mest omfattende og velbesøgte i foreningens historie.
Årets program talte højdepunkter som en kirkekoncert med Anne Mette Elten og en festlig Tosset Torsdag, hvor DJ Øtzi og bandet De Vilde Kaniner satte gang i festen. Fredag åbnede med en tale fra Middelfart Kommunes kulturchef, Steen Møller, der gav festivalen ros for dens betydning i byens kulturliv. Jazzscenen bød herefter på en blanding af klassiske jazznavne og populære bands som Godsejernes Jazz og Blusband, Jutlandia og Jordan Drive. Lørdag tiltrak store navne som JR Big Band med Anders Blichfeldt, Swing Sisters og det afsluttende Blues Brothers Souvenir Show, som fyldte teltet til bristepunktet.
Festivalen udfoldede sig også rundt omkring i byen med jazz på dampskibet, Nytorv, streetparade og børnejazz på KulturØen. Guldkronen stod bag jazz på Gammel Torv, og en genoptaget jamsession på Restaurant Marsvinet trak fulde huse.
Trods de mange succeser måtte festivalen også tackle udfordringer. Middelfart Kommune havde uden varsel placeret en el-ladestander på en parkeringsplads tæt på festivalens område, og nabogrunden blev brugt til en DJ-festival samme weekend, hvilket gav nogle praktiske udfordringer.
– Vi kunne godt have tænkt os et bedre samarbejde med Brobygning Middelfart, som desværre har været meget passive, påpegede Frandsen.
Økonomisk var året ikke uden bump. I foråret fik festivalen afslag på sin momsfritagelse – noget, den ellers har haft i 35 år.
– Det var et chok, indrømmede Frandsen, men understregede, at festivalen alligevel havde klaret sig igennem takket være stærke sponsorater og et solidt budget. Trods de økonomiske udfordringer lykkedes det at opnå et lille overskud på 90.000 kr., hvilket ifølge Frandsen giver et stabilt udgangspunkt for næste års festival.
Bent Frandsen kunne også løfte sløret for nogle af de nye mål og projekter for fremtiden. For at sikre sig mod fremtidige økonomiske udfordringer arbejder bestyrelsen på nye vedtægter, der skal gøre det lettere at få godkendt momsfritagelsen igen.
Et andet vigtigt punkt for Frandsen og bestyrelsen er at tiltrække unge mennesker til festivalen. Derfor er der planer om at flytte børnejazz fra KulturØen til et mere centralt område ved bassinet ved Café Razz. Samtidig ønsker de at inddrage Lillebæltsværftet til ungdomsjazz-arrangementer, organiseret af unge, men udfordringer som høje lejepriser kræver ekstra finansiering. ”Det er en udfordring, som vi kun kan løse med et øget tilskud, der skal findes,” forklarede Frandsen.
Program for 2025 – endnu større og mere ambitiøst
Generalforsamlingen bød også på en præsentation af programmet for 2025. Festivalen starter med en kirkekoncert onsdag den 30. juli med De 3 Kongelige Tenorer og en sopran. Torsdag fortsætter med den populære Tosset Torsdag, hvor navne som Barbara, DJ Øtzi, DJ Garfield, Pop Shop og Papkasseshow står for underholdningen.
Fredagens program, som afholdes i teltet på Gl. Havn, inkluderer Kansas City Stompers, Poul Harrison Jazzband og Jordan Drive. Lørdag er fyldt med aktiviteter og starter kl. 12 med J.R. Big Band og vokalisten Micael Careø, efterfulgt af Louisiania Jazzband og Daimi, Sinatra Syndicate og afsluttes med Blues Brothers Souvenir Show. Søndag sluttes af med en traditionsrig jamsession på Restaurant Marsvinet.
Afslutningsvis udtrykte Bent Frandsen sin taknemmelighed over for de frivillige og medlemmerne, hvis indsats gør festivalen mulig.
– Uden jeres tid og engagement ville vores festival ikke være mulig, understregede Frandsen og mindede alle om vigtigheden af fællesskabet i foreningen.
Med ambitionerne om fortsat vækst, nytænkning og en engageret bestyrelse er Middelfart Jazzfestival klar til at tage 2025 med storm og bygge videre på festivalens voksende succes.
I september delte IKEA nyheden om, at Kolding bliver den næste destination for et nyt Plan and Order Point, hvor kunder kan få rådgivning om indretningsløsninger til hjemmet. Nu løftes sløret for åbningsdatoen, og koldingenserne kan se frem til en festlig åbning.
Åbningsdatoen for IKEAs nye Plan and Order Point i Kolding Storcenter er nu fastlagt. Allerede den 28. november 2024 slår IKEA dørene op i Kolding Storcenter til deres nye 218 kvadratmeters forretning med vejledning og inspiration til hjemmet – og åbningen markeres med et festligt program for hele familien.
Festlighederne skydes i gang torsdag kl. 10:00, når det røde bånd klippes, hvorefter der venter en række spændende aktiviteter. Kunderne kan blandt andet dreje lykkehjulet med præmier og værdikort, mens de nyder en kop gratis kaffe, cider og traditionelle svenske kanelsnegle. Fra middag vil de mindste gæster kunne møde IKEAs populære maskot, Fabler Bjørn, og hele ugen modtager de første 50 kunder desuden en goodiebag som tak for deres besøg.
– Det er en stor dag for os, og vi håber, at kunderne vil tage godt imod os. Vi har planlagt en festlig åbningsdag og weekend for både unge og ældre, og vi glæder os til at fejre åbningen sammen med vores første kunder fra Kolding og omegn, siger Andreas Møller, der er Plan and Order Point Manager i den nye forretning.
Personlig rådgivning og inspirerende boligløsninger
I det nye IKEA Plan and Order Point venter der kunderne personlig rådgivning og inspirerende boligløsninger med særligt fokus på garderobeløsninger. Foruden inspiration og vejledning kan kunderne finde op mod 100 forskellige mindre produkter på hylderne, såsom lys og mindre boligtilbehør, der kan tages med hjem med det samme.
– Vi har længe ønsket at komme tættere på kunderne i området, og Kolding Storcenter er, med 5,6 mio. besøgende om året, det perfekte sted for os. Foruden inspiration og vejledning i de mere komplekse køb, kommer vi til at have noget af vores mest populære boliginteriør på hylderne, så man kan godt glæde sig, siger Andreas Møller.
Lokale ansigter byder velkommen Når IKEA slår dørene op i Kolding, vil flere medarbejdere være lokale ansigter, der tager imod kunderne. Knap halvdelen af medarbejderne er rekrutteret fra lokalområdet og står klar til at hjælpe med at planlægningen af både store og små projekter i hjemmet.
– Vi er glade for, at det er lykkedes os at finde dygtige medarbejdere fra området, der forstår de lokale behov og boligdrømme. Vi ved, at indretningsbehovene i Kolding og Sydøstjylland kan være forskellige fra fx større byer som København eller Aarhus, og det er vigtigt for os at kunne imødekomme det, forklarer Andreas Møller.
Kunderne kan allerede nu begynde at booke planlægningsmøder online. Det bliver også muligt at bestille produkter fra de forskellige varehuse via servicen Klik og Hent og afhente dem på parkeringspladsen ved storcentret.
I dag drøfter Forretningsudvalget i Region Syddanmark et forslag om at tilslutte sig en ny alliance, “Alliance for bygning af krigsskibe på Fyn”, der har til formål at etablere en national krigsskibsproduktionsfacilitet på Odense Havn.
Alliancen, som er iværksat af Odense Kommune, bygger på anbefalinger fra det Nationale Partnerskab for det Maritime Område og søger at samle danske kræfter til at etablere en national produktionsfacilitet med fokus på avanceret teknologi og automation. Det fremgår af dagsordensmaterialet for dagens møde.
Projektet, der i første omgang samler offentlige og private aktører, herunder lokale myndigheder, maritime virksomheder og forskningsinstitutioner, har et mål om at skabe en fuldt integreret produktionsfacilitet. Ifølge dagsordenen ønsker alliancen en langsigtet, strategisk skibsanskaffelsesplan fra Forsvaret på op til 25 år, hvilket skal give stabilitet i ordrer til den danske maritime sektor. Samtidig vil alliancen arbejde for, at der etableres en infrastruktur, hvor automatisering og robotteknologi, udviklet på Fyn, bliver en del af fremtidens skibsproduktion.
Regionens rolle i alliancen
Odense Kommune har inviteret Region Syddanmark til at underskrive en “letter of intent” for officielt at blive en del af alliancen. Regionens rolle vil ifølge dagsordensmaterialet dog primært være fokuseret på opgaver inden for lovregulerede områder som uddannelse og samarbejde på tværs af grænser, idet regionerne ikke har hjemmel til direkte erhvervsudvikling. Region Syddanmark ser dog potentialet i, at alliancen kan understøtte den regionale udvikling på Fyn inden for teknologi og innovation, særligt inden for automation og robotteknologi.
– Det er administrationens vurdering, at alliancens formål kan understøtte videreudvikling af syddanske udviklingsmiljøer, eks. inden for robotteknologi og automation, hvilket er et mål i den regionale udviklingsstrategi, står der i sagsfremstillingen.
Politisk modstand fra Enhedslisten
Forslaget møder dog modstand fra Enhedslisten, der netop mener, at etableringen af en krigsskibsproduktionsfacilitet på Fyn strider imod regionens værdier og mål. Martin Schmidt Konradsen (Ø), medlem af Udvalget for Regional Udvikling, udtrykker bekymring over den miljømæssige belastning, som en militær produktion kan medføre.
– Regionernes opgave er sundhed, trivsel og det gode liv. Samtidig ønsker regionen at indgå partnerskaber til at bekæmpe klimaproblemerne. At understøtte og indgå en alliance om at understøtte en krigsindustri, der er en af de helt store forurenere, og lade Fyn blive en krigsskibsproduktionsfacilitet, er for Enhedslisten det stik modsatte af al dette, og er noget vi ikke vil støtte, udtaler han.
Efter mange år som lokalt samlingspunkt og underholdningstradition har Erritsø Dilettanterne besluttet at tage en pause. Medlemmerne har igennem mere end et årti leveret utallige forestillinger, som ikke blot har glædet publikum, men også givet økonomisk støtte til EGIF’s ungdomsafdeling. Men nu er tiden kommet til at sætte dilettantgruppen på orlov og give stafetten videre til nye kræfter.
Ildsjælen Michael Kristensen stopper som instruktør. Arkivfoto: AVISEN
Instruktør Michael Kristensen, der har stået i spidsen for Erritsø Dilettanterne i over et år, fortæller om beslutningen og tankerne bag pausen.
– Det hold, der har været med de seneste 12-15 år, er også blevet 12-15 år ældre, og livet ser anderledes ud for de fleste af os nu. Jeg ved godt, at Flemming Fænø stod på de skrå brædder i Erritsø Forsamlingshus i mere end 50 år, men så mange år bliver det ikke for mig, siger Michael Kristensen med respekt for Flemmings store indsats.
Han forklarer, at gruppen tidligere har haft år med to-tre forestillinger og endda haft perioder med op til ti forestillinger om året og omkring 1.000 gæster. Michael Kristensen fremhæver, at de dedikerede dilettanter kommer fra forskellige baggrunde, men alle er meget travle folk. Alle har ydet en stærk fælles indsats for Erritsø Dilettanterne, og det, der fulgte med.
– Det er et stærkt hold, som er vokset tæt sammen gennem årene. Det at stå på scenen er specielt. Der er stor forskel på at “passe sit arbejde”, og så overskride de grænser, der ligger i at stå på en scene foran et levende publikum. Det har rykket mange, og det har været en fornøjelse at stå i spidsen for de rejser og se gode venner og bekendte blomstre på scenen, slår Michael Kristensen fast.
Fire intense måneder om året
At deltage i Erritsø Dilettanterne kræver en stor indsats. Hvert år har medlemmerne investeret omkring fire måneder i at få forestillingerne op at stå.
– Fra man starter med prøverne, til man står på scenen, går der måneder. Det kræver utallige øveaftener og engagerede ildsjæle – både dem på scenen og dem, der hjælper bag kulisserne. Fra læseprøver til spotlyset, samtidig med, at man skal passe arbejde og familie. Det er helt unikt og spændende, siger Michael Kristensen.
Netop derfor føler han, at det er tid til, at nye kræfter med friske ideer og energi tager over.
– Nu er spørgsmålet, hvem der skal overtage stafetten. Jeg er sikker på, at der findes gode folk med den nødvendige energi og tid til det, men det tager naturligvis tid at finde dem. Derfor sætter vi nu projektet på pause, hvilket betyder, at der nok ikke bliver en forestilling i 2025, siger han med vemod. Folk skal have tid til at sætte sig ind i, hvad Erritsø Dilettanterne er. En dansk kulturhistorie fortalt i levende live i et levende lokalsamfund.
En stærk tradition og et dedikeret team
Siden Erritsø Dilettanterne startede op i 1918 har de lokale forestillinger været en fast del af lokalsamfundet. Michael Kristensen overtog instruktørrollen og har ført traditionen videre med et engageret hold af skuespillere og hjælpere.
– Vi har haft nogle fantastiske mennesker med på holdet gennem årene, og de har hver især bidraget med noget helt særligt, fortæller Michael Kristensen.
Med sin egen fortid hos BT Gulve har Michael Kristensen også været vært for flere øveaftener i sine tidligere kontorlokaler på Nørre Alle, hvilket har været en praktisk og hyggelig løsning for gruppen, inden det gik løs i de historiske rammer i forsamlingshuset i Erritsø.
Overskuddet har støttet de unge
Udover at skabe underholdning for lokalbefolkningen har Erritsø Dilettanterne også bidraget til det lokale idrætsliv ved at donere deres overskud til EGIF’s ungdomsafdeling.
– Det har været dejligt at kunne give noget tilbage til lokalsamfundet. Vi har set det som en fælles indsats, hvor vi både underholder og støtter op om de unge, siger Kristensen og udtrykker håb om, at nye kræfter vil tage over og føre traditionen videre.
Med Erritsø Dilettanterne på orlov står en lokal kulturarv midlertidigt stille, men Michael Kristensen håber, at andre vil tage initiativet til at genoplive forestillingerne i fremtiden.
– Det kræver bare et par ildsjæle med tid og overskud, så kan man få det hele til at køre igen, siger han og ser frem til at se nye ansigter træde frem på scenen, når Erritsø Dilettanterne en dag vender tilbage.
For nu siger Erritsø Dilettanterne farvel på ubestemt tid, men deres aftryk i lokalsamfundet og de mange minder, de har skabt gennem årene, vil leve videre.
Tirsdag aften var der et borgerdialogmøde på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, hvor teknologi i fremtidens velfærd var emnet.
Det var et særdeles velbesøgt borgerdialogmøde, der fandt sted tirsdag i Social- og Sundhedsskolens nye lokaler i Fredericia. Arrangementet, som blev afholdt af Fredericia Byråds udvalg for Demokrati og Kulturkaserne, fokuserede på, hvordan teknologi kan spille en vigtig rolle i at løse nogle af de store udfordringer, velfærdssamfundet står overfor i de kommende år. Allerede to uger inden arrangementet blev alle pladser besat, og deltagerne gik fra arrangementet med nye perspektiver og smil på læben.
John Nyborg (med mikrofonen) bød velkommen sammen med Niels Martin Vind.
Formand for Demokrati og Kulturkaserne, John Nyborg (A), indledte mødet med at takke de fremmødte og udtrykke sin glæde over den store tilslutning.
– Det er også første gang, vi prøver denne tilgang med konceptet. Det handler om velfærdsteknologi i dag, og vi tænkte, at det kunne være rigtig interessant for mange, sagde Nyborg og nævnte, at mange lokale var mødt op for at lære mere om teknologiens muligheder.
Med stor begejstring fremhævede han også de nye rammer i Social- og Sundhedsskolens lokaler:
– Jeg er meget begejstret for, at vi kan fejre dette arrangement her i lokalområdet, sagde han og understregede, at dette møde markerer begyndelsen på en lang række dialogmøder, hvor politikere og borgere kan mødes ansigt til ansigt.
En del af en større indsats for borgerdialog
Opbakningen var stor.
Næstformand i Demokrati og Kulturkaserne, Niels Martin Vind (V), forklarede, hvordan borgerdialogmødet passer ind i en større indsats fra byrådets side.
– Dette er et ben i udvalget af de borgerlige møder, som afholdes hver halve år, og dette er faktisk det første af slagsen, forklarede Vind.
Ifølge ham vil disse møder give politikere og borgere mulighed for at få tættere kontakt, og han understregede, at netop borgerinddragelse og oplysning er kerneelementer i byrådets strategi.
– Vi vil gerne fremme den kontakt på denne måde. Dette møde markerer starten på en række af lignende møder, som vi har i pipeline, hvor vi kan fremme debat og demokrati, tilføjede Niels Martin Vind.
Teknologiens rolle i en forandret velfærdsstat
Der var mulighed for at se teknologien i brug efter den formelle del af arrangementet.
Efter de indledende taler tog Mette Heidemann, direktør for Unge, Voksen og Senior i Fredericia Kommune, ordet. Hun præsenterede et perspektiv på de forandringer, som velfærdsstaten har gennemgået gennem årene, og på den rolle, som teknologi nu kan komme til at spille.
Heidemann forklarede, hvordan velfærdstankerne har udviklet sig fra at fokusere på rettigheder til en mere serviceorienteret tilgang og nu til at omfatte samskabelse mellem offentlige institutioner og civilsamfundet.
– De tre perspektiver – myndighedsafgørelser, servicelevering og samskabelse – kører samtidig,” sagde hun og påpegede, at fremtidens velfærd kræver, at alle bidrager.
Heidemann understregede, at det især er en aldrende befolkning og flere komplekse borgersager, som skaber nye behov i velfærdssystemet.
– Hvis vi ser på Fredericias befolkning, så kan I herover til højre se, at antallet af personer over 80 år er stigende, mens andelen af unge stagnerer, forklarede hun og nævnte, at disse demografiske udfordringer kræver nye og fleksible løsninger.
Erfaringer og erkendelser fra teknologiens frontlinje
Paneldebat med byrådsmedlem Kirsten Hassing (C), direktør på Social- og Sundhedsskolen Jacob Bro, Grethe Ærensgaard fra Seniorrådet og Mette Heidemann.
Peter Julius, CEO og partner i Public Intelligence, talte om de udfordringer og muligheder, teknologien har bragt med sig, siden han og hans virksomhed begyndte at arbejde med velfærdsteknologi i 2008. Han beskrev, hvordan presset på velfærdssystemet betyder, at personalet løber hurtigere end nogensinde.
– Den gamle vits, som min far plejede at fortælle for 30 år siden om, at det eneste tidspunkt, man har travlt i den offentlige sektor, er, når man løber tør for kaffe, er længe forbi, sagde han og tilføjede, at tempoet ikke kan øges yderligere.
Med mange års erfaring har Julius arbejdet med en række kommuner i udviklingen af nye teknologier, og han deler åbent sine erfaringer, herunder de fejl, der er blevet begået undervejs.
– Jeg kan huske, da vi først begyndte at arbejde med teknologi i kommunerne i 2008, fortalte han og tilføjer, at det har været en lærerig rejse. Han understregede, at teknologi i fremtiden vil spille en afgørende rolle, men det kræver grundig afprøvning og tilpasning til praksis.
– Det er klart, at vi ikke kan ignorere teknologien i fremtidens velfærd, sagde han og forklarede, hvordan avancerede teknologier, såsom sociale robotter og avancerede sensorer, kan hjælpe med at løse nogle af de udfordringer, som velfærdssystemet står over for.
– Det gælder plejehjem, hjemmepleje og alle de andre områder, hvor vi i dag har store udgifter, forklarede Julius og nævnte, at brugen af teknologi, som allerede ses på hospitaler i Nordjylland, kun er begyndelsen på en revolution i sundheds- og velfærdssektoren.
En succesfuld afslutning på dagen
Peter Julius var både moderator og kom med et oplæg.
Efter de inspirerende oplæg og dialogen omkring teknologiens fremtid, afsluttede John Nyborg og Niels Martin Vind mødet og takkede både talere og deltagere for deres engagement og deltagelse. Arrangementet var et skridt fremad mod en fremtid, hvor dialog og teknologi kan spille en vigtig rolle i at sikre en bæredygtig velfærdssektor i Fredericia.
Med det første borgerdialogmøde vel overstået ser Fredericia Kommune frem til flere af denne slags møder, hvor politikere, borgere og eksperter kan dele erfaringer og udvikle løsninger sammen.
Kongehuset har onsdag meddelt, at ordningen med kongelige hofleverandører udfases, og at alle eksisterende titler vil blive fjernet ved udgangen af 2029.
Den historiske ordning, hvor virksomheder kunne modtage prædikatet som ”Kongelig Hofleverandør” eller ”Leverandør til Det Kongelige Danske Hof,” vil ikke længere være en del af Kongehusets officielle anerkendelse af danske virksomheder. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kongehuset.
Beslutningen kommer efter tronskiftet i januar 2024, hvor prædikaterne officielt blev sat til at udløbe ved afslutningen af den igangværende femårige gyldighedsperiode, som minimum frem til januar 2025. Der er aktuelt 104 danske og fem udenlandske virksomheder, som bærer titlen som kongelig hofleverandør.
Kongehusets beslutning om at afvikle ordningen skyldes, at titlen ”hofleverandør” ikke længere anses for at være tidssvarende, da flere af de virksomheder, som har prædikatet, sjældent leverer varer eller ydelser til Kongehuset. Derudover har flere af de virksomheder, der aktuelt leverer til Kongehuset, ikke titlen som hofleverandør. Ifølge Kongehuset betyder dette, at prædikatet ikke længere afspejler det faktiske forhold.
Historisk set har hofleverandørtitlen været en hæder til virksomheder, som regelmæssigt leverede til hoffet, men titlen har i nyere tid også været et udtryk for samfundsansvar og ordentlighed.
– Det er Kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra Kongehuset, ikke længere er tidssvarende, lyder det i pressemeddelelsen.
Tid til omstilling
De nuværende hofleverandører vil have frem til den 31. december 2029 til at benytte titlen, hvorefter prædikatet officielt ophører. Ifølge Kongehuset gives denne overgangsperiode for at give de berørte virksomheder tid til at tilpasse sig de nye forhold.
Selvom hofleverandørordningen ophører, understreger Kongehuset, at de kongelige fortsat vil støtte dansk erhvervsliv gennem deltagelse i virksomhedsbesøg, konferencer og erhvervsfremstød både nationalt og internationalt. Formålet er at styrke dansk erhvervsliv på en måde, der tilgodeser så mange virksomheder og brancher som muligt.
Fyns Politi og de 10 fynske kommuner i Kredsrådet sætter i år fokus på børn og unges adfærd på sociale medier og de risici, der er forbundet med at bevæge sig i gråzonen på internettet.
I dag samles omkring 100 ledere og medarbejdere fra politikredsen og kommunerne til en konference i Odense, hvor særligt platforme som Telegram og det mørke internet bliver drøftet. Formålet er at styrke den tværfaglige indsats og øge bevidstheden om unges færden i risikofyldte digitale miljøer.
Konferencen bygger videre på sidste års temaer om radikalisering og ekstremisme blandt børn og unge, hvor de sociale mediers rolle blev belyst. I år sætter Kredsrådet særligt fokus på de tidlige faresignaler, som børn og unge kan udvise, når de eksponeres for skadeligt og polariserende indhold.
– Vi ser hele tiden nye tendenser i forhold til børn og unges færden på sociale medier. Især platformen Telegram har den sidste tid fyldt meget i manges bevidsthed, fortæller stabschef Lisa Vibe-Pedersen fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Hun understreger, at platformen rummer skadeligt materiale af både seksuel og voldelig karakter, hvilket kan påvirke unge både psykisk og socialt.
– Det er en platform, hvor materiale af seksuel og voldelig karakter er tilgængeligt, og det betyder, at børn og unge med deres færden på platformen er i risiko for at blive udsat for skadeligt og polariserende indhold, som kan påvirke den unges trivsel, men også den demokratiske dannelse.
I følge Vibe-Pedersen er det derfor vigtigt at fokusere på at forebygge, inden de unge udvikler skadelige adfærdsmønstre.
Borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen, der også deltager i konferencen, fortæller også om betydningen af forebyggelse i de tidlige stadier.
– I kommunerne og i skolerne ser vi bekymringer for børn og unges radikalisering, lige fra bekymringer i et tidligt stadie til mere skarpe sager. Og det er særligt bekymringerne i det tidlige stadie, der kan være svære at opfange og håndtere, udtaler han.
Konferencen, som er organiseret under fokusområdet ”Fælles forebyggende indsats mod digital kriminalitet,” sigter mod at udstyre de deltagende fagfolk med redskaber til at identificere og tackle udfordringer som hadtale, radikalisering og skadeligt indhold på sociale medier.
