Solen stod højt over KFUM’s baner i Fredericia, da Solsikke Cup fyldte græsset med fodboldglade børn, stolte forældre og engagerede frivillige. For de deltagende børn med særlige behov blev dagen en uforglemmelig oplevelse med både mål, medaljer og masser af smil.
Et hjertebarn for formanden
For KFUM’s formand, Martin Erdmann, er Solsikke Cup kulminationen på en drøm, han har båret på, siden han overtog posten. »Det, der sker i dag, er, at vi har inviteret til stævne for børn med særlige behov. De får et fodboldstævne, hvor der er pokaler til alle, og hvor det mest handler om at spille fodbold, men lige så meget om at være sammen med andre og have et fællesskab,« fortæller han og kigger ud over banerne, hvor latter og jubel fylder luften.
Han lægger ikke skjul på, at turneringen betyder noget helt særligt for ham personligt. »Lige siden jeg blev formand, har jeg haft et stort ønske om at lave et hold for børn med særlige behov. Jeg synes, det betyder rigtig meget, at de børn får mulighed for at være med i et fællesskab. Ligesom alle andre børn har de brug for at komme ud, spille bold og skabe venskaber. Vi kan se, at det betyder meget for børnene, men vi kan også se, at det betyder enormt meget for forældrene,« siger Martin Erdmann.
Forældrenes glæde
Blandt tilskuerne på sidelinjen sad forældre med kameraer, store smil og en tydelig stolthed over deres børn. »Jeg oplever, at forældrene bare er glade. De jubler, uanset om der bliver scoret eller tabt. Det vigtigste er, at børnene er med og møder andre hold. Det betyder rigtig meget,« siger formanden og fortsætter: »Forældrene har ofte kæmpet for at finde fællesskaber, hvor deres børn kan passe ind. Derfor er det fantastisk at se, at det lykkes her. Der bliver klappet, krammet og taget billeder hele dagen – og det varmer virkelig.«
Børnene som stjerner
Også børnene selv lyste op. »Børnene er glade hele vejen rundt. De jubler, når de scorer mål, men de jubler faktisk også, selvom de taber. De har det godt, og det er tydeligt, at de føler sig som en del af noget større,« fortæller Martin Erdmann.
Han peger samtidig på klubbens motto som en nøgle til dagens succes. »Vi siger, at vi er klubben for alle. I dag viser vi virkelig, at det er mere end ord. Det er handling. Vi er en klub, der favner bredt, og hvor alle kan finde deres plads,« siger han.
En festdag for hele byen
Venstres spidskandidat i Fredericia, Peder Tind, var mødt op til stævnet og delte begejstringen over arrangementet. »Solen skinner, Solsikke Cup er i gang, og det her er en festdag. Der bliver spillet fodbold, grinet og skabt stærke fællesskaber. Jeg elsker stærke fællesskaber, og jeg elsker, når Fredericia viser, at vi kan skabe rammer, hvor alle vinder. Det er præcis det, vi ser i dag,« siger han.
For Peder Tind handler dagen ikke kun om bold, men også om byens identitet. »Jeg bliver stolt, når jeg ser formanden, de frivillige og alle de mennesker, der står bag det her. Det fortæller historien om, hvem vi er i Fredericia. Vi har fodbold på højeste niveau i Superligaen, men vi har også Solsikke Cup, hvor børn med særlige behov bliver fejret og hyldet som stjerner. Det kan vi være rigtig, rigtig stolte af,« siger han.
Alle vinder
For spidskandidaten var det især medaljeoverrækkelsen, der satte sig i hjertet. »Har du set ét eneste barn uden et stort smil i dag? Jeg har ikke. Da pokalerne blev overrakt, var der en hel kødrand af forældre, der tog billeder, børnene løftede pokalerne højt, og alle var glade. Det er det, sporten kan – og det er det, Solsikke Cup kan. Forældrene er glade på deres børns vegne, børnene føler sig som en del af et fællesskab, og i sidste ende er det hele Fredericia, der vinder. Jeg er bare hammerende glad,« siger Peder Tind.
Solskin og symbolik
At vejret viste sig fra sin bedste side, var prikken over i’et. »Jeg er rigtig glad for, at det ikke regner i dag. Havde det gjort det, havde det været en anden historie. Nu skinner solen, og det er helt fantastisk. Det er næsten symbolsk, at solen skinner på en dag, hvor vi kan fejre fællesskab,« siger Martin Erdmann.
Med Solsikke Cup har KFUM sat en tyk streg under sit motto om at være en klub for alle – og samtidig vist, hvordan fodbold kan være en vej til fællesskab, glæde og stolthed for en hel by.
POLITIK. Det begynder på asfalt og ender ved vand. En rundtur med Johannes Lundsfryd Jensen sætter kortet over Middelfart Kommune i bevægelse, fra plejehjemmets stille stuer til kommunens store byggefelter, fra Røjle Klints dramatiske profil til gågadens tætte menneskestrøm. Undervejs folder borgmesteren sine otte år ud som små pejlemærker med ét motiv i centrum, at udvikling skal mærkes i hverdagen, og at natur, erhverv og fællesskab skal hænge sammen
Vi standser først ved et plejehjem. Her blev ældreområdet frisat som del af et statsligt forsøg, og her ligger en af de politiske milepæle, som borgmesteren vender tilbage til igen og igen. Han smiler, da han genkalder opkaldet en søndag aften hvor statsministeren ville give kommunerne frie hænder. »Det betyder, at vi i tre et halvt år har arbejdet med frisættelse på hele ældreområdet. Jeg er stolt af medarbejdernes og ledernes kæmpe indsats. Har du en god idé, så gør det. Fungerer det, skalerer vi. Fungerer det ikke, deler vi erfaringen, så andre lærer af det«
Effekten er målt. »Da vi startede, svarede 19 procent, at de oplevede indflydelse på den hjælp de fik i hjemplejen. I dag er vi på 52 procent. Vi er godt på vej« siger han. Samtidig insisterer han på sproget der former blikket på alderdommen. »Jeg er glad for, at du siger plejehjem. Da jeg blev borgmester, hed det plejecenter. Kan det være mere kønsløst end et center. Det her er et hjem hvor mennesker bor og lever deres sidste tid«
Vejen løfter os ud mod Strib, den lange halvø hvor Lillebælt trækker vandet sammen og historien hænger i luften. »Der er mere end 6.000 indbyggere i Strib, Fyns femtestørste by. Et stærkt samfund i rivende udvikling« fortæller han. Ved Røjle Klint står vi med udsigt over bæltet hvor salt og fersk vand lægger sig i lag og skaber et særligt økosystem. Borgmesteren læner sig ind i fortællingen om havet som kommunens dyreste arvestykke. »Vi har etableret Naturpark Lillebælt sammen med Kolding og Fredericia. Der er lagt stenrev, plantet ålegræs og sat fokus på formidling. Inden længe åbner vi Sømærket som fælles platform. Vi skal både løfte naturkvaliteten og sikre adgang, så naturen er tæt på hvor vi bor«
De geologiske lag i klinten vækker også det lange tidsperspektiv. Han peger mod askelaget fra dengang dinosaurerne forsvandt. »Det er historiefortælling på den helt store klinge« siger han og forbinder naturblikket med kommunens klimaarbejde. »Vi er blevet adskilt fra naturen. Vi skal samle større naturområder, skabe adgang og passe på havet. Det kræver politiske beslutninger og samarbejde, lokalt og nationalt«
Turen vender ind i det nordvestlige bagland, til Harndrup. Her ligger syv nye almene boliger som et konkret svar på et klassisk landsbydilemma. »Det betyder, at ældre kan blive boende i byen, tæt på netværk og foreningsliv, og at børnefamilier kan flytte ind i de huse der frigøres. Det holder liv i skole, hal og brugs« siger han og knytter det til en bredere befolkningskurve. »Mens jeg har været borgmester, er vi blevet 2.357 flere borgere. Når der kommer en ny familie, er der en ekstra hånd i fodboldklubben eller som instruktør i gymnastikken. Der er flere børn i børnehaven og skolen, flere kunder i de lokale butikker og bedre grundlag for virksomhederne«
Han genkalder en samtale med en lokal virksomhed der rammer arbejdsmarkedets geografi på kornet. »De kan godt ansætte den dygtige ingeniør fra Syddansk Universitet, men hvis vedkommende ikke flytter hertil, så frister et job tættere på hjemmet. Skal de holde fast i medarbejderen, skal medarbejderen have lyst til at bo her. Hele økosystemet afhænger af, at det er et godt sted at leve«
På en bro ved Ejby ser vi gravemaskinerne tygge sig ind i jorden. Jernbanens vestfynske flaskehals skal løses, motorvejen er udvidet, og mellem skinner og asfalt vokser en ny energiakse frem. »Vi har opkøbt store landbrugsarealer og er i dialog med en meget stor virksomhed om etablering. Vi undersøger vindmøller og taler om at koble lokale energitunge virksomheder på fjernvarmenettet, så overskudsvarmen bliver til varme i husene. Vi er i dialog om et biogasanlæg. Samtidig har vi netop fået næsten 10 millioner kroner til cykelsti der lukker sidste hul i vores stiplan. Det her bliver et centrum for vækst og grøn energi« siger han og lader blikket glide over markfelterne der om få år kan huse tusindvis af job
Tilbage ved Lillebælt drejer vi forbi marinaen hvor kommunale investeringer og foreningskræfter har skabt et helårsrum for fritid. »Vi ville have en marina for alle middelfartere og som lever hele året. Kajakklubben Strømmen har nyt klubhus og kan optage mange flere. Sejlklubben har multicenter. Private har bygget hotel og virksomheder er rykket ind« siger borgmesteren og stopper foran et nyt havbad med ledninger der endnu stikker ud af væggen. »Det begyndte med en enkelt saunatønde og en idé om at danne en forening. Nu er der ved at blive opstillet fire saunaer, klubben nærmer sig tusind medlemmer og nye faciliteter åbner«
Han kender stedet som borger, ikke kun som borgmester. »Min båd ligger her. Jeg har været medlem af kajakklubben. Mine børn har sejlet i sejlklubben. Jeg er selv vinterbader. Man mærker hvordan marinaen giver kvalitet i hverdagen« siger han. At vejen hertil ikke var lige, ser han ikke som et svaghedstegn men som en del af det demokratiske håndværk. »Ved det første møde om marinaplanen fik vi en ordentlig skideballe. Vi tog hjem og startede forfra. Det tog længere tid, men resultatet blev meget bedre«
Midtbyen har også fået en anden puls. I 2019 stod 13 butikslokaler tomme og humøret var derefter. Siden er foreningen Brobygning Middelfart etableret med kommunalt driftstilskud og et klart formål, at skabe liv i midtbyen. »I dag er der lys i næsten alle vinduer. Selv på en småregnfuld formiddag er der mennesker. Vi går mod strømmen og har en positiv handelsudvikling med bedre vilkår for specialbutikkerne. Det betyder noget for byens selvforståelse og for turismen« siger han
På havnen runger efterklangen fra årets Klimafolkemøde. Teltpløkkerne er trukket op igen, men tal og toner hænger i luften. »Der var 23 scener, mere end 100 boder og over 400 debatter. Vi måtte pænt sige nej til 200 ønsker mere. 40.000 mennesker. Det er blevet en folkefest for klimaet og Danmarks største klimasamtale« siger han. For ham er formatet et værdipolitisk svar på tidens skænderier. »Verden er fuld af polarisering. Her skaber vi samtaler mellem mennesker om noget af det allervæsentligste i vores tid«
Rundturen slutter, hvor mange transformationer begynder, på kanten af en gammel industrigrund med udsigt til Lillebæltsbroen. Trådværket er navnet og visionen. Østergaardfamilien bygger Kabelbyen med hundreder af arbejdspladser, Den Hvide Hal slår døre op til street food og mikrobryg, et ungemiljø får containere og skaterhal, og en koncertsal til 1.600 mennesker er på vej. »Det hele åbner snart. Lige fremme kommer byparken som trækker fra industrikant til vandkant. Først en rå, industrielt inspireret park, så en klassisk park og til sidst en strandpark med vandkontakt og svømmebassin. På begge sider skyder boligerne op. En bynær bydel i hjertet af Middelfart« siger han
Han husker kontrakten fra 2019 og konstaterer, at tid er et grundstof i byudvikling. »Ting tager tid. Ideer skal formes, borgere involveres, investorer findes. Når vi står her i dag, ligner det stadig et klassisk havneareal. Men om få år bor omkring tusind mennesker her, byparken er anlagt, Kabelbyen summer og der er flere arbejdspladser end i NKT’s storhedstid. Det er en genfødsel af en bydel«
I byrådssalen finder turen sin eftertanke. Der er stolthed over resultaterne, men også blik for det uforløste. »Vi har et dygtigt byråd der træffer vigtige beslutninger. Men jeg er ikke lykkedes med, at alle byrådsmedlemmer føler sig trygge i deres daglige arbejde i denne periode. Jeg går meget op i brede aftaler og det samarbejde skal flest muligt være med i« siger han
Otte år ved rorpinden har givet spor på tværs af kortet. Frisættelse i ældreplejen med borgerindflydelse der er løftet markant. En marina der lever hele året og forener frivillighed med investeringer. En midtby der rejste sig fra tomme ruder til tæt liv. Et klimafolkemøde der satte Middelfart på landkortet og samtalen tilbage i centrum. En energiakse og et erhvervsområde der kan blive motor for vækst og grøn omstilling. En bydel på havnen der tager springet fra arbejderhistorie til åbent fællesskab
Det hele bindes sammen af et princip der lyder enkelt, men kræver tålmodighed, stedssans og politisk ryggrad. Udvikling skal være for mennesker og den skal kunne mærkes i hverdagen. Eller som borgmesteren formulerer det mens han ser ud over Lillebælt og den nye bypark for sit indre blik. »Vi skal vokse med omtanke for klima, natur og mennesker. Det er retningen, og vi holder fast«
SPORT. FC Fredericia har taget hul på en historisk sæson. For første gang spiller klubben i landets bedste række, og de første runder har vist, at holdet ikke blot er kommet for at være statist. Tværtimod. Fredericia har hentet point nok til at placere sig i top seks, og det giver både tro og optimisme i klubben.
Direktør Stig Pedersen er tilfreds med starten. »Vi er meget tilfredse. Den er i hvert fald gået over forventning. Lige nu ligger vi på en placering i top seks, og det er noget bedre, end vi havde regnet med. Vi ved godt, at det er tidligt i sæsonen, men vi synes, vi har gjort det godt, så vi er meget tilfredse,« siger han.
Fundamentet fra oprykningen
For Pedersen handler succesen om kontinuitet. Holdet har bygget videre på det fundament, som blev lagt i oprykningssæsonen. »Jeg tror, styrken har været, at vi har taget spillet med fra sidste sæson. Vi har beholdt truppen, og mange af spillerne, der kom ind sidste år, har nu løftet sig til et endnu højere niveau. Det har vist sig indtil videre,« siger han.
Samtidig understreger han, at der stadig er plads til forbedringer. »Vi kan blive bedre på mange områder. Lige nu er vi også ramt af en del skader, og det spiller selvfølgelig ind både i træning og i kamp. Men sådan er vilkårene i sport. Skader er en del af det, og vi skal fortsætte med at udvikle os,« siger han.
Selvtillid og tro på egne evner
For en oprykkerklub betyder resultaterne mere end bare point på kontoen. De giver selvtillid. »Resultaterne betyder meget for selvtilliden. Sejre styrker troen på tingene, og det kan mærkes i hele organisationen. Det er ikke bare spillerne, men også staben og alle omkring holdet, der får ekstra energi, når vi vinder,« siger han.
Han beskriver truppen som ung, men med en fornuftig sammensætning. »Jeg synes, vi har en forholdsvis ung trup, men der er en god balance. Det var der også sidste år, og det har vi taget med ind i Superligaen,« siger han.
Talenter i centrum
Selv om Superligaen kræver erfaring, lægger FC Fredericia vægt på talentudvikling. Klubben har igennem årene hentet unge spillere til udvikling og har lejet talenter, blandt andet fra FC Midtjylland. Et godt eksempel er Jacob Højlund, der nu er udtaget til det danske U21-landshold.
»Han er ikke udviklet hos os fra barnsben, men han kom direkte fra OB’s ungdomsafdeling til Fredericia, og her har han udviklet sig til at blive en spiller på U21-landsholdet. Det er vi stolte af. Samtidig investerer vi mere og mere i vores egne ungdomsafdelinger, og det vil man se resultater af i de kommende år,« siger Stig Pedersen.
Transfervinduets virkelighed
Med Superligaen følger også et nyt niveau på transfermarkedet. Fredericia er ikke længere en klub, der kun henter fra divisionerne, men skal nu konkurrere med etablerede Superligahold om spillere.
»Vi er stort set tilfredse med transfervinduet. Vi ville gerne have haft en enkelt spiller mere ind, men det lykkedes ikke. Så kigger vi frem mod januarvinduet. Superligaen er en helt anden platform at konkurrere på, og vi mærker, at andre klubber nu ser os som konkurrenter. Til gengæld kan vi også tiltrække bedre spillere, fordi vi selv er i ligaen,« siger han.
Han gør det klart, at Fredericia er nødt til at tænke anderledes end de store klubber. »Vi er stadig den mindste klub i Superligaen. Vi skal være smarte og hurtige. Vi må vente, til de store klubber har taget for sig af retterne, og så finde de spillere, der passer til os. Det er et vilkår, vi skal vænne os til,« siger han.
Drømme og realisme
Selv om FC Fredericia lige nu nyder livet i top seks, holder direktøren fast i en nøgtern tilgang. »Det første og fremmeste er, at vi også spiller i Superligaen i næste sæson. Det er det ultimative mål. Selvfølgelig vil vi gøre det så godt som muligt, men overlevelse er prioritet nummer ét,« siger han.
Han ved, at konkurrencen er hård, og at en enkelt dårlig periode kan ændre stillingen dramatisk. »Vi er godt klar over, at det er en lang sæson, og at meget kan ske. Men vi har fået en god start, og den skal vi bygge videre på. Det er vigtigt, at vi holder fast i vores spillestil og vores arbejdsmetode, også når modgangen kommer,« siger han.
En klub i udvikling
For FC Fredericia er opholdet i Superligaen ikke kun en sportslig udfordring. Det er også en test af klubbens struktur og organisation. »Det er enormt spændende, og vi kan også forbedre os internt i forhold til rekruttering og organisation. Det er en ny virkelighed, og vi lærer hele tiden,« siger Stig Pedersen.
At Fredericia i dag er en del af Superligaen, beskriver han som et stort skridt for både klubben og byen. »Vi er stolte over at repræsentere Fredericia på det højeste niveau. Det betyder noget for byen, for sponsorerne og for alle dem, der har været med til at bygge klubben op gennem årene. Nu handler det om at vise, at vi kan være her,« siger han.
Foran MesseC i Fredericia var der mandag formiddag usædvanlig aktivitet. Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne havde samlet kræfterne til et borgerligt konvent, hvor samarbejde og politiske løfter var på dagsordenen.
Byrådskandidat Sune Nørgaard var blandt deltagerne og fremhævede, at arrangementet er et tydeligt signal om sammenhold. »Der sker det, at vi er samlet til borgerligt konvent med Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne. Der er i dag blevet lanceret 50 forslag på 100 dage, hvis vi får flertallet. Det er et symbol på, at vi godt kan samarbejde, og at vi står sammen. Som Alex Vanopslagh sagde, det kan godt være, at vi taler med forskellige dialekter, men vi taler det samme sprog,« sagde han.
For Sune Nørgaard var det særligt betydningsfuldt, at Fredericia dannede rammen om mødet. »Jeg er glad og tilfreds over, at konventet bliver afholdt i det centrale Danmark, altså i vores hjemby. Det er med til at signalere et sammenhold, og at vi sagtens kan finde hinanden. Nu mangler vi et vist parti for at mønstre et flertal, men på et eller andet tidspunkt kan det være, de finder hjem i blå blok igen,« sagde han.
Han understreger, at det borgerlige konvent er et forsøg på at markere en klar politisk retning. »Det er i høj grad et forsøg på at sætte en dagsorden,« sagde han og tilføjede, at dagsordenen er én, han kan stå inde for. »Den her overadministration, som har fundet sted, og det kontrolapparat, som Socialdemokratiet har været bannerfører for de sidste fire år, det skal bringes til standsning. Og det gør vi i dag.«
Konventet samlede ledende profiler fra de fire partier, og meldingen var tydelig: Blå blok vil stå samlet og klar med konkrete forslag, hvis magten skifter hænder.
SPORT. Der bliver skrevet klubhistorie i Erritsø GIF Rugby, når kvinderne for første gang i mange år trækker den blå trøje over hovedet og stiller til start ved DM Sevens i Odense lørdag den 6. september.
Det er første gang siden 2012, at klubben har et kvindehold med i turneringsrugby, og kun anden gang i klubbens 41-årige historie. Holdet tæller blandt andre Yolanda Juul og Maria Kloppenborg, der begge har været med helt fra begyndelsen af den nye satsning.
Turneringen spilles hos RC Odense, hvor både herrernes, kvindernes og U18-herrernes Danmarksmesterskaber i 7-mands rugby afgøres på samme dag. Erritsø GIF Rugby er repræsenteret i alle tre rækker.
DM Sevens 2025 markerer samtidig en festdag for dansk rugby. Rugby Danmark fejrer 75-års jubilæum, mens RC Odense markerer sit 40-års jubilæum.
Kvindernes tilbagevenden til turneringsrugby er et vigtigt skridt i klubbens strategiske arbejde, fortæller man fra Erritsø. Timingen kunne næppe være bedre, for netop nu afvikles verdensmesterskabet i kvindernes rugby i England, hvor sporten får massiv opmærksomhed.
Yolanda Juul, der oprindeligt lærte rugby i sit fødeland Uganda, er ikke i tvivl om, at Erritsø-holdet er klar til udfordringen. »Ja, mine piger og jeg er mere end klar,« siger hun forud for turneringen.
Dermed kan lørdagen i Odense ikke blot blive et comeback for Erritsø GIF Rugbys kvinder, men også en markering af en ny æra, hvor klubben igen har kvindehold med i landets mest prestigefyldte turnering.
Jeg er glad for gratis ting! Derfor vil gerne rose Enhedslistens folketingsgruppe for at præsentere et klart og konkret krav torsdag i denne uge: Gratis tandlæge og gratis receptpligtig medicin til alle.
Det er en del af partiets velfærdsgaranti, der sikrer, at den fælles velfærd ikke bare bevares – men udbygges.
I dag betaler danskerne årligt omkring 8,1 milliarder kroner af egen lomme på tandpleje. Og der bruges omkring 4 milliarder kroner på egenbetaling til receptpligtig medicin. Det er enorme beløb, som rammer skævt.
En analyse viser, at 13 procent af patienterne i 2023 undlod at hente medicin, fordi de ikke havde råd – og blandt dem svarede 42 procent, at økonomien var årsagen. Tænk engang: vi har et sundhedsvæsen, hvor du kan gå gratis til lægen, men når du skal hente den medicin, lægen udskriver, må du gå tomhændet hjem fordi medicinen er dyr.
Når det gælder tænder, er uligheden helt grotesk. Kun 30 procent af borgere uden for arbejdsmarkedet kom til tandlægen i 2021. Blandt de fattigste 25 procent af befolkningen går man kun halvt så ofte til tandlæge som blandt de rigeste 25 procent. Konsekvenserne er både smerter, dårligere helbred og social isolation.
For kommunerne er der en helt særlig vinkel: Når mennesker kan holde sig sunde med rettidig behandling, så kan vi bruge penge på at udbygge velfærden her lokalt, frem for på (gen)indlæggelser og akutte indsatser. For vi ved, at bedre medicindækning betyder færre borgere, der udvikler mistrivsel og alvorlige sygdomme og at bedre tandsundhed betyder færre indlæggelser og mindre behov for akutte sociale indsatser. Det er både en gevinst for den enkelte og en gevinst for fællesskabet.
Derfor er jeg stolt af, at Enhedslisten går forrest med et krav, der insisterer på, at vi kan og skal gøre det bedre. Gratis tandlæge og medicin er ikke luksus. Det er sund fornuft, social retfærdighed – og en investering i et Danmark, hvor alle får mulighed for at leve et sundt liv uanset pengepung.
POLITIK. Ullerup Bæk Skolen står midt i nye økonomiske problemer. Fejl i lønbudgetterne, hvor feriepenge og overenskomster ikke er indregnet, har skabt et betydeligt merforbrug oven i en gammel gæld fra tidligere år. Personalet er blevet orienteret om, at der skal udvises tilbageholdenhed, og ansættelser er blevet bremset, mens økonomien gennemgås.
Venstres Pernelle Jensen, medlem af Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune, bekræfter, at hun er orienteret om situationen. »Jeg har kort hørt om det. Jeg er ikke helt inde i detaljerne, men vi fik en mail fra Karen Heebøll, hvor der stod, at vi er i gang med en økonomiopfølgning, og at skolerne skal udvise tilbageholdenhed,« siger hun.
Krav om budgetdisciplin
For Pernelle Jensen er der ingen tvivl om, hvad der skal til. »Man skal holde sine budgetter. Det er forudsætning nummer ét. Ellers begynder budgetterne at skride andre steder, og det går jo ikke. Hvis der er udfordringer, så må der sættes ekstra hjælp på, men man skal stadig holde budgetterne,« siger hun.
Hun minder om, at lignende problemer har været oppe før. »For et par år siden var der også udfordringer, hvor man kom til at ansætte flere, end der var budget til. Det skal vi helst ikke ud i igen. Særligt ikke nu, hvor vi kan se, at økonomien i hele familieområdet i forvejen er presset,« siger hun.
Ikke besluttet politisk
Mens medarbejdere på skolen har omtalt ansættelsesstop, understreger Pernelle Jensen, at en sådan beslutning ikke er truffet politisk. »Vi har ikke indført et ansættelsesstop. Sådan en beslutning skal forbi os politikere, og det har vi ikke gjort. Jeg har set i mailen, at der står, at skolen skal udvise tilbageholdenhed, men der står ikke, at der er indført ansættelsesstop,« siger hun.
Ledelsens ansvar
Ifølge Pernelle Jensen er det skolens og kommunens ledelse, der har ansvaret for at finde løsningen. »Vi er ikke på et tidspunkt endnu, hvor det er en politisk sag. Det er stadig ledelsen på skolen og på Rådhuset, der har ansvaret. Hvis der er problemer, forventer jeg, at ledelsen tager fat i det og sætter økonomisk hjælp ind. Men vi har ikke truffet nogen politisk beslutning her,« siger hun.
Budskab til forældre og børn
Hun understreger, at familier med børn på Ullerup Bæk Skolen ikke skal lade sig skræmme af situationen. »Jeg synes ikke, man skal være bekymret. Der er ikke indført ansættelsesstop, og vi er ikke der, hvor vi politisk skal tage stilling til fyringer eller andre indgreb. Det vigtigste er, at skolerne holder deres budgetter. Det er en ledelsesopgave,« siger hun.
KULTUR. Et toilet på skolen som værksted. Glasbeholdere fyldt med fermenterende te. En geléagtig biofilm, som langsomt danner sig på overfladen, farvet med rødbede og jern fundet på genbrugspladsen. Det lyder måske ikke som begyndelsen på et kunstværk, men det er præcis sådan, elev Anne Søgaard Frandsen har skabt udgangspunktet for sin udstilling The Shape of What Remains.
»Jeg har været så heldig at kunne indtage et af skolens toiletter, hvor jeg har haft mit eget lille kombucha-bryggeri. Den geléagtige film, der dannes på toppen af kulturen af bakterier og gær, har jeg farvet og bearbejdet. Nogle gange med rødbede, andre gange med forskellige metaller. Det værk, der er udstillet, er farvet med rødbede,« fortæller hun.
Materialer der forandrer sig
Når biofilmen lægges våd på ler, tørrer den langsomt ind og bliver en del af formen. Det efterlader et aftryk, en struktur, som både er organisk og skrøbelig. »Jeg har været optaget af, hvordan materialet forandrer sig over tid. Det er ikke statisk, men bliver ved med at udvikle sig. For mig er det en måde at skabe værker, der taler tilbage til os, fordi de forandrer sig i takt med tiden,« siger hun.
Det organiske møde mellem biofilmen og det højbrændte ler skaber et værk, der både er fysisk håndgribeligt og symbolsk på et dybere plan. »Ideelt håber jeg, at publikum mærker den sanselighed, der ligger i materialet, og undrer sig over mødet mellem noget så skrøbeligt og noget så bestandigt. Og at det måske bringer en samtale op om, hvordan vi forholder os til sorg,« siger hun.
Et personligt afsæt i tab
Bag værket ligger en personlig historie. Allerede som ung oplevede Anne Søgaard Frandsen et tæt tab, da hun mistede sin onkel. »Han stod mig meget nært, og jeg oplevede et behov for at arbejde med sorgen på andre måder end gennem ord. Jeg havde brug for at skabe et univers, hvor der var plads til den,« siger hun.
Sorgen er et gennemgående tema i hendes liv. Hun har selv oplevet flere tab i familien, og hun har senere arbejdet som sygeplejerske på et hospice. »Det har givet mig en tæt relation til emnet. Jeg har set, hvor svært det er at tale om tab, og hvordan vi i vores kultur har en tendens til at lade være. Jeg håber, at mit værk kan åbne et rum, hvor forbindelsen til dem, vi mister, kan blive ved med at eksistere,« siger hun.
Fra eksperiment til udstilling
Arbejdet med biofilmen begyndte for mere end et år siden. Først som små teststykker, siden i større skala. »Jeg har eksperimenteret intensivt i over et år. Det startede meget småt, hvor jeg undersøgte mange forskellige strukturer, før jeg fandt frem til, hvordan det kunne blive en del af min proces,« fortæller hun.
Hun havde oprindeligt skabt tre værker, men det er kun ét af dem, der nu står frem. »Jeg synes, værket er stærkt nok til at stå alene, men ideelt ville jeg gerne have haft alle tre samlet. De andre viste andre sider af sorgen, blandt andet hvor leret prøver at trænge igennem biofilmen som en membran. Men måske handler det også om at slippe kontrollen og lade værket leve i sin egen ret,« siger hun.
Kunst i en bæredygtig tid
Udover det personlige afsæt rummer projektet også et bæredygtigt perspektiv. Biofilmen er bionedbrydelig, og i modsætning til traditionelle glasurer rummer den ikke giftige råstoffer. »Det betyder meget for mig, at jeg har fundet en ny måde at arbejde med farver på. Når værket har været udstillet, kan jeg genanvende filmen. Jeg kan tilføje et nyt lag eller bruge materialet på en anden måde. Det er en proces, hvor intet nødvendigvis går til spilde,« siger hun.
Hun ser et stort potentiale i biofilm som kunstnerisk materiale. »Det tilbyder noget helt andet end glasur. Glasur består ofte af toksiske mineraler, men her har jeg et materiale, der både kan give farve, form og et levende lag, som hele tiden forandrer sig,« siger hun.
Håbet om at røre publikum
Når publikum møder værket The Shape of What Remains, håber Anne Søgaard Frandsen først og fremmest på nysgerrighed. »Jeg håber, at de mærker den sanselighed, værket har, og at de lader sig undre. Ideelt ser jeg, at de kan spejle sig, eller at det sætter en samtale i gang om, hvordan vi håndterer sorg. Men det vigtigste for mig er, at de tager det ind på deres egen måde. Jeg har ikke brug for at styre, hvordan det bliver læst. Det er vigtigt, at værket får lov til at leve i mødet med publikum,« siger hun.
Et projekt der fortsætter
Udstillingen er ikke afslutningen, men en del af en fortsat undersøgelse. »Jeg føler mig taknemmelig for at have fået et rum på skolen, hvor jeg kunne arbejde med det her levende materiale. Jeg har fortsat eksperimenterne hen over sommeren, og jeg glæder mig til at undersøge det endnu mere. Det kræver meget mere research, men jeg ser et stort potentiale i det,« siger hun.
På den måde bliver The Shape of What Remains både et værk i sig selv og en begyndelse. Et eksempel på, hvordan kunst kan tage form af det, der forbliver efter tabet, og samtidig pege frem mod nye måder at tænke materialer, farver og bæredygtighed på.
FLAGDAG. Fredag den 5. september blev Danmarks udsendte hyldet i Fredericia med en dag, der favnede både højtidelighed, fællesskab og fest.
Programmet begyndte klokken 11 på Ryes Kaserne, hvor Føringsstøtteregimentet stod i spidsen for en bevægende ceremoni. Kranse og blomster blev lagt ved mindestedet, flankeret af fanevagter ved de tre mindesten for soldater fra regimentet, der i nyere tid har mistet livet. I talen blev der sat ord på regimentets betydning, både historisk og i nutiden, hvor omkring 35 soldater er udsendt til Letland, mens andre fortsat arbejder i Irak og bidrager til uddannelsen af ukrainske soldater.
Efter ceremonien inviterede Veteranhjem Fredericia indenfor til brunch og samvær, mens KFUM Soldaterhjem åbnede dørene for kaffe og hygge.
Midt på eftermiddagen ændrede stemningen sig til det mere eftertænksomme, da Sct. Michaels Kirke lagde rammer til andagt og korsang fra veterankoret. Kort efter fyldte Flyverhjemmeværnets Musikkorps rådhuspladsen med en gratis koncert, hvor velkendte toner blandede sig med nutidige arrangementer og skabte et musikalsk pusterum for alle.
Klokken 17 kulminerede Flagdagen i kommunens officielle arrangement. Borgmester Christian Bro bød velkommen på rådhuspladsen, hvorefter fællesmarchen med musik gik gennem byen til Eksercerhuset. Her blev der serveret aftensmad med børnemenuer, pandekager og lege i gården. Børn fik medaljer, veteranerne holdt tale, og aftenen bød på underholdning for hele familien. En aften, hvor alvoren blev holdt i hævd samtidig med, at festen fik plads – præcis som flagdagen symboliserer.
En by der husker og anerkender
Selvom skyerne samlede sig over byen, stod budskabet lysende klart. Flagdagen i Fredericia var endnu en gang en påmindelse om, hvorfor dagen markeres:
At ære de faldne. At anerkende de udsendte og deres familier. At vise, at Fredericia står skulder ved skulder med sine soldater og veteraner.
Dagen mindede os alle om, at trygheden herhjemme ikke er en selvfølge, men resultatet af danskernes indsats ude i verden.
SPORT. Det var en kamp, der havde det hele. Drama, spænding, tænding og i perioder også rigtig godt spil af to hold, som givetvis begge kommer til at spille en stor rolle i toppen af 1. division. Og set med KIF-øjne fik kampen det helt rigtige udfald, da KIF-drengene trak sig sejrrigt tilbage med de to point efter en sejr på 36-35 over Skive fH efter 15-15 ved pausen.
Resultatet faldt i den grad i god jord hos langt hovedparten af de næsten 2000 tilskuere i Sydbank Arena i Kolding – minus de medrejsende cirka 50 Skive-fans.
Og når sandheden skal frem – og det skal den – så var gæsterne tæt på at hente det ene point, da holdet få sekunder før tid havde chancen for udligning. Heldigvis for KIF fik en ellers meget træfsikker Skive-stregspiller, Daniel Guldsmed, ikke fat i den sidste aflevering, og dermed fik KIF bolden med tre sekunder tilbage af kampen – og stillingen 36-35 – og så gjorde det ikke noget, at Cornelius Kraghs sidste afslutning fra egen banehalvdel mod tomt Skive-mål gik forbi. KIF havde sikret sig de to vitale point.
Tager man kampen som helhed, var KIF i front i hovedparten af opgøret. Men Skive er et hold, som aldrig giver sig, og skibonitterne råder over en række små hurtige spillere, som mestrer spillet mand mod mand i højere grad end langskud ude bagfra. Skives mange indspil til stregen og udspil til fløjene – ikke mindst til Daniel Guldsmed og Peter Lund, begge med en KIF-fortid – var i slutfasen tæt på at give bonus. De to spillere fik KIF-forsvaret aldrig for alvor fat i.
At det alligevel blev KIF, som løb med sejren, skyldtes flere faktorer – og flere stærke individuelle præstationer. I målet er der grund til endnu en gang at fremhæve Thorsten Fries med 12 redninger, herunder tre på straffekast. Ligesom i sæsonens første kamp i Give gjorde Fries en markant forskel.
Det samme kan siges om svenske Viktor Ahlstrand, som spillede sin bedste kamp i KIF-trøjen. Han er hurtig på fødderne, fintestærk og havde udover syv rene mål også næstsidste hånd på flere indspil til stregen og fløjene. Dertil tilkæmpede han sig et par straffekast. Flere andre spillere leverede solide præstationer. Cornelius Kragh har givet KIF’s bagkæde masser af tyngde, og han er en uhyre intelligent spiller. Unge Markus Bugge spillede endnu en fremragende kamp, mens Lars Skaarup igen var skarp på sine fløjafslutninger – og som altid sørgede han for at fyre publikum op, når han selv gav den fuld gas efter en scoring.
Unge Mads Hoé Jørgensen skal også fremhæves. Han kom på banen cirka 12 minutter før tid og lavede to flotte gennembrudsmål til stillingen 28-25 og 29-25 til KIF. De fire mål til trods formåede Skive alligevel at skabe en tæt og intens afslutning, hvor KIF i de sidste 12 minutter blev ramt af tre udvisninger, mens Skive fik to.
Flere andre KIF-spillere gjorde det godt: Benjamin Pedersen, Jonas Tidemand og Mads Kragh Thomsen i forsvaret. Kristian Stoklund fik ikke så meget spilletid, men han scorede på alle sine fire afslutninger, heraf tre på straffekast – det er høj kvalitet.
KIF-drengene kan nu nyde sejren i weekenden. Den var både fortjent og vigtig. I næste weekend venter en ny topkamp, når KIF skal til Aarhus for at møde en anden af topfavoritterne, Aarhus Håndbold. Til den kamp, som spilles søndag den 14. september klokken 17.00 i Djurslands Bank Arena, har KIF’erne i den grad fortjent massiv opbakning fra mange KIF-fans. Så tag med til Aarhus og bak drengene op.
Matchfakta
KIF Kolding-Skive fH: 36-35 (15-15)
Målscorere: KIF: Viktor Ahlstrand og Cornelius Kragh, begge 7, Lars Skaarup og Markus Bugge, begge 5, Kristian Stoklund 4 (3), Mads Hoé Jørgensen 2, Jens Svane, Benjamin Pedersen, Andreas Aagreen, Sebastian Bertelsen, Mads Kragh Thomsen og Thorsten Fries hver 1. Skive: Daniel Guldsmed, Peter Lund og Nikolaj Haagen Pytlick hver 5, Victor Ilsøe 4, Joachim Hyldgaard, Simon Ostersen og Christoffer Langerhuus hver 3, Jens Dolberg og Magnus Kronborg hver 2, Jeppe Bangshøi, Tobias Olsen og Sebastian Skøtt hver 1.
Udvisninger: KIF: 6 – Skive: 5
Redninger: KIF: Thorsten Fries 12/43 (27,9 %), Emil Tellerup 1/5 (20 %) Skive: Atal Lakaval 9, Shadrach Nsoni 1
1934 tilskuere i Sydbank Arena i Kolding.
Dagens Man of the Match: KIF: Thorsten Fries Skive: Nikolaj Haagen Pytlick
