KRIMI. Sydøstjyllands Politi blev søndag den 7. september klokken 21.15 kaldt ud til Jelling efter en anmeldelse om et køretøj, der kørte slingrende på Mangehøje.
En patrulje kom frem og fik kontakt til føreren af bilen, en 57-årig mand fra Nørre Snede.
Vagtchef Steffen Lund oplyser: »Han bliver testet for spirituskørsel, og det viser sig, at han er noget påvirket. Flere yderligere prøver viser en promille på over 2.«
Manden blev sigtet for spirituskørsel, og politiet beslaglagde samtidig køretøjet med henblik på konfiskation, da promillen var over 2.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi havde en travl nat i Vejle, hvor flere unge mænd blev taget i besiddelse af euforiserende stoffer i forbindelse med gadefesten i midtbyen.
Ifølge vagtchef Steffen Lund begyndte det hele lørdag aften på Banegårdspladsen. Her var en civil patrulje til stede, da de klokken 22.10 fik mistanke til en mand. »De får mistanke til, at en person skulle være i besiddelse af euforiserende stoffer, hvilket det viser sig, at han var,« fortæller Steffen Lund. Ved visitation viste det sig, at manden, en lokal 20-årig havde 12,4 gram hash på sig. Han blev sigtet på stedet.
Natten fortsatte med flere sager. Klokken 01 blev en 19-årig mand fra Børkop visiteret på Nørre Bjerre, Dæmningen i Vejle, hvor han blev fundet i besidelse med 0,4 gram kokain. Også han blev sigtet.
Kort tid efter, igen på Dæmningen, visiterede politiet endnu en mand. Denne gang var der tale om en 28-årig som havde 0,24 gram kokain på sig.
Og natten sluttede ikke der. Klokken 03.22 var det Vissensgade i Vejle, hvor en lokal 29-årig mand blev visiteret. Han havde 0,1 gram kokain på sig og blev dermed også sigtet for besiddelse.
KULTUR. På Clay Keramikmuseum i Middelfart kan publikum netop nu opleve årets afgangshold fra Det Kongelige Akademis keramiklinje på Bornholm. Det er en tradition, der betyder meget for museet, fortæller souschef Christina Rauh Oxbøll.
»Den keramiske uddannelse er faktisk det eneste officielle uddannelse, der er tilbage i Danmark, som er statsstøttet og SU-berettiget. For os er det vigtigt at vise den nye generation, der bliver uddannet fra akademiet, og samtidig have fingeren på pulsen i forhold til, hvor keramikken bevæger sig hen. Den afspejler altid sin samtid, og her har de unge en helt anden sensibilitet og tilgang end os, der er lidt ældre,« siger hun.
Et møde med tradition og professionalisme
For de unge keramikere er udstillingen en mulighed for at se deres værker i nye rammer. »Her kommer de ud i en sammenhæng, hvor den historiske keramik er repræsenteret. På den måde forholder de sig til traditionen, som de står på skuldrene af, og går i dialog med den. Samtidig er det en professionel udstillingsplads. Vi håber, at mange af dem bliver ved som keramikere og kan have det som deres fag og levevej i mange år fremover, måske hele livet. Derfor er det også vigtigt, at de får erfaring med at lave en udstilling, formidle deres værker og præsentere dem i professionelle rammer,« siger Christina Rauh Oxbøll.
Keramik som modbillede til tiden
Hun oplever, at interessen for keramik er større end nogensinde. »Keramik er populært som aldrig før. Jeg tror, det handler om den langsomhed, der ligger i materialet, som står i kontrast til vores meget hurtige tilværelser. Når man arbejder med keramik, er der en taktilitet og en sensibilitet, som vi ikke får, når vi sidder foran en skærm. Derfor er keramikken vigtig i dag – den skaber et erfaringsrum, vi har brug for,« siger hun.
En ny generation med egne stemmer
De unge udstillere skiller sig ud ved deres mod og ærlighed. »De er meget optaget af selve materialet, men de tør også vise mere af sig selv. Frem for at tage del i de traditionelle diskussioner om kunsthåndværk og brugskeramik, handler det for mange om, hvem de er som individer. De tager udgangspunkt i egne erfaringer og problemstillinger, og det gør værkerne vedkommende for os andre,« siger hun.
Et eksempel er en af afgangseleverne, der har valgt slet ikke at skabe nyt, men i stedet udstille allerede producerede genstande. »Det bliver meget konceptuelt og rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi kan blive ved med at sende nye ting ud i en verden, hvor der allerede er alt for meget. Det er et godt eksempel på, hvordan den yngre generation har fokus på bæredygtighed og ressourcer,« siger hun.
Et samarbejde på tværs af generationer
Clay Keramikmuseum ser samarbejdet med akademiet som en vigtig del af fremtiden. »Jeg tænker, at det er vigtigt, at vi holder fast i de her visninger. Vi bruger hinanden til at mødes på tværs af historien og generationerne. Det giver de unge en platform, og det giver os andre mulighed for at følge udviklingen,« siger Christina Rauh Oxbøll.
En særlig ro
Når hun ser tilbage på årets udstilling, er der især én ting, der står klart. »Jeg synes faktisk, det er den ro, vi oplevede. De virker meget selvsikre. Ikke forstået på den måde, at de bare kommer og proklamerer, nu er jeg her. Men værkerne virker forankrede. Hver især har de unge fundet en styrke i materialet og i sig selv. Det lover godt for fremtiden,« siger hun.
KOMMUNALT. Ullerup Bæk Skolen står endnu en gang i en økonomisk krise. Fejl i budgettet og et merforbrug, der ifølge lærernes organisation løber op i omkring ni millioner kroner, har sendt chokbølger gennem både medarbejdere og forældre. For formanden for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, er det et mønster, der gentager sig – og som skaber dyb bekymring.
»Mangelfuld økonomistyring. Nu står I i samme situation igen. Og tilsyneladende ser det ud til, at det er op imod ni millioner i alt, når vi tæller det hele sammen. Det er voldsomme beløb,« siger han.
Breckling blev hurtigt orienteret, efter at personalet selv fik besked. Han har som fagforeningsformand fulgt sagen tæt, og han lægger ikke skjul på, at han ser alvorlige konsekvenser for skolens drift.
Når sparekrav bliver hverdagen
Ullerup Bæk Skolen har før stået i økonomiske problemer. For få år siden måtte skolen spare på driften for at betale af på en gammel gæld, og nu er historien ved at gentage sig. Ifølge Breckling slider det voldsomt på både lærere og pædagoger.
»Når man har været igennem det, som Ullerup Bæk Skolen har været, nemlig at skulle spare på driften for at betale af på gælden, så er det noget, som lærere og pædagoger simpelthen ikke kan blive ved med at holde til,« siger han.
Han understreger, at konsekvenserne ikke kun rammer de ansatte. »Når vi kommer til at tale om, at vi er et ansættelsesstop fra at drive skole på et niveau, der er under det acceptable, så er konsekvenserne jo ikke kun voldsomme for medarbejderne. De rammer også eleverne og forældrene,« siger han.
Risiko for færre ansatte
Forældre har allerede udtrykt bekymring, og Breckling deler deres uro. Han peger på, at det kan ende med færre lærere og pædagoger på skolen. »Vi taler om en stillingsnedgang, lidt afhængig af hvor vi regner det fra, men det er i hvert fald et tocifret antal stillinger. Og det er mange på en skole, som i forvejen er presset,« siger han.
For ham er det ikke blot en administrativ udfordring. Det handler om børn, der risikerer at få en hverdag med færre voksne i klasserne, mindre tid til støtte og lavere kvalitet i undervisningen. »Sådan kan man ikke drive skole,« siger han.
Fire år med sparekniven
Breckling frygter, at de økonomiske problemer ikke bare er en enkeltstående fejl, men at de vil præge skolens virkelighed i flere år fremover. »Ullerup Bæk Skolen kan se frem til fire år, hvor man igen skal spare endnu mere for at hente underskuddet hjem. Det er ikke holdbart,« siger han.
Han mener, at konsekvenserne allerede nu er tydelige blandt de ansatte. Usikkerheden om fremtiden gør det svært at skabe ro og kontinuitet i undervisningen. »Lærere og pædagoger kan ikke blive ved med at holde til det. Det slider,« siger han.
Byrådet må tage ansvar
Som fagforeningsformand har Breckling en klar forventning til byrådet. »Jeg har en forhåbning, og måske også en tillid, til at Fredericia Byråd går ind og gør noget i forhold til det her. Ellers står Ullerup Bæk Skolen til flere år, hvor sparekniven igen vil skære ind i driften. Det går ud over medarbejderne, men på den lange bane også over eleverne og familierne,« siger han.
Han understreger, at det ikke kun er en sag for skolen selv. Når en folkeskole i Fredericia bliver ramt af så store fejl i økonomien, er det en kommunal opgave at sikre, at kvaliteten ikke smuldrer. »Vi kan ikke have en situation, hvor medarbejderne presses i bund, fordi økonomien igen er løbet af sporet,« siger han.
Nulstilling som en mulig vej
Breckling ser dog en mulig løsning. Kommunen arbejder i øjeblikket på at indføre en ny økonomisk tildelingsmodel til skolerne, og ifølge ham bør det bruges som anledning til at starte på en frisk.
»Når man skal sætte den i gang, så er det et passende tidspunkt at nulstille skolernes økonomi. På den måde kan vi se, om den nye model virker,« siger han.
Han anerkender, at nogle kan finde det uretfærdigt, hvis skoler med gæld slipper fri, mens andre har holdt budgettet. Men han mener, at nulstillingen er nødvendig. »Hvis man nulstiller, er det et engangsbeløb, man skal betale. Så er der ikke andre, der mister penge på den måde. Og vi kan se, om den nye model reelt fungerer,« siger han.
Et spørgsmål om kvalitet og tillid
For Per Breckling handler sagen i sidste ende om kvaliteten i folkeskolen. Han ser en fare for, at problemerne på Ullerup Bæk Skolen underminerer både medarbejdernes arbejdsvilkår og forældrenes tillid.
»Det er altid problematisk, når besparelser rammer en skole, som i forvejen er presset. Vi må have en løsning, der skaber ro for både medarbejdere og familier. Ellers risikerer vi at drive skole under et niveau, som hverken er rimeligt for børnene eller for de ansatte,« siger han.
Med udsigten til flere års økonomisk pres er Brecklings budskab klart. Byrådet må handle, og der må findes en model, der sikrer, at Ullerup Bæk Skolen og andre skoler i samme situation kan fokusere på det, de er sat i verden for – at give børnene i Fredericia en god skolegang.
KOMMUNALT. Ullerup Bæk Skolen er igen ramt af økonomiske problemer. Ifølge oplysninger handler det blandt andet om fejl i budgettet, hvor feriepenge og lønfremskrivninger ikke har været indregnet, og et merforbrug, der lægger sig oven i en gæld fra tidligere år. Blandt medarbejdere og forældre har der været talt om ansættelsesstop, og usikkerheden præger hverdagen på skolen.
Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen (S), bekræfter, at udvalget for nylig er blevet orienteret. »Det er noget, vi næsten lige har fået en mail om. Ud over den del på 3,6 millioner, som vi egentlig har fået aftalt afdrag på, så er de presset i år på grund af flere faktorer. Det har jeg bedt om, at vi får med på næste møde,« siger han.
Ansættelsesstop eller forsigtighed
Ifølge udvalgsformanden er der ikke tale om et formelt ansættelsesstop. »En skole kan ikke indføre ansættelsesstop. Men de har trådt på bremsen, og det synes jeg faktisk er meget fornuftigt, indtil vi får et klart billede af, hvad der er op og ned. Mangler de lærere, så skal de have dem, men jeg forstår godt, at man lige nu er forsigtig,« siger han.
Han anerkender dog, at usikkerheden kan mærkes blandt personalet. »Det skaber en umulighed og en usikkerhed for medarbejderne. Derfor skal vi have styr på, hvad der er op og ned, og det har jeg bedt om, at vi får gennemgået på næste møde,« siger han.
Behov for klarhed
For Ole Steen Hansen er det afgørende, at sagen nu bliver tegnet helt op, så der kan træffes beslutninger på et oplyst grundlag. »Det er ikke så mange år siden, at der også var problemer herude, og vi må ikke ende i samme situation igen. Vi skal til bunds i det her, og så må vi træffe de nødvendige beslutninger,« siger han.
Kritiske spørgsmål til budgetstyringen
Udvalgsformanden har hørt meldingerne om, at fejl i beregningen af feriepenge kan være en del af forklaringen, men han tager forbehold. »De ved jo nogetlunde med feriepenge og sådan noget. Det kan jo passe. Så svært er det heller ikke. Vi har faktisk i år og sidste år tilvejebragt to nye IT-systemer, så det skulle være nemmere at holde styr på økonomien i hele kommunen,« siger han.
Han understreger, at han endnu ikke har det fulde billede. »Jeg har også hørt andet, men jeg ved ikke, hvad der er op og ned. På næste møde skal vi have en tilbundsgående forklaring, og så må vi se på det der,« siger Ole Steen Hansen.
NATUR. Der er tidspunkter, hvor vi opdager, at noget helt simpelt kan gøre en forskel. For mange børn er det øjeblikket, hvor de træder udenfor, mærker vinden i håret og får jord under neglene. Det er netop den oplevelse, Danmarks Naturfredningsforening ønsker at skabe, når Naturens Uge ruller hen over landet i begyndelsen af september. Projektleder Mirella Fruergaard kalder det en mærkedag for naturen, men i virkeligheden er det meget mere end det.
»Naturens Uge er en årlig anledning til at komme ud og opleve naturen sammen. Vi vil inspirere børn og børnefamilier til at bruge mere tid derude, og vi kan se, at naturen kan noget helt særligt. Når vi træder ud i det fri, sker der noget med leg, læring og trivsel,« fortæller hun.
Når børnene finder roen under åben himmel
Hun nævner et eksempel, som mange lærere og pædagoger vil kunne nikke genkendende til. »De børn, der måske har svært ved at finde roen i et klasselokale, kan pludselig shine, når de kommer ud. Der er højt til himlen, der er plads til at bevæge sig, og der er andre måder at lære på. Det kan være en vej til at inkludere alle og give flere mulighed for at opleve succes,« siger hun.
Naturens Uge har sine rødder i en enkelt dag, men voksede med tiden, fordi behovet og efterspørgslen blev større. I dag er det en hel uge, hvor skoler og dagtilbud kan vælge den dag, der passer bedst, og hvor familier i weekenden kan deltage i arrangementer på tværs af landet. »En uge giver tid og fleksibilitet. Hvis det kun var en dag, kunne det hurtigt være, at man ikke kunne deltage netop dér. Nu er der plads til at finde et tidspunkt, der passer,« forklarer Fruergaard.
148.000 børn deltager på landsplan
I år er Naturens Uge større end nogensinde. Oprindeligt lød tallet på 144.000 tilmeldte børn, men nu er det vokset til over 148.000 deltagere på landsplan. »Det er helt fantastisk. Tallene viser, at der er en enorm interesse for at komme ud,« siger hun.
I alt finder 257 arrangementer sted fordelt over hele landet, og i Fredericia, Trekantsområdet og på Vestfyn alene er der tyve forskellige tilbud. Her kan børnene prøve kræfter med krible-krabblejagter, undersøge smådyr i vandhuller eller tage på naturoplevelser i skovene. Ugen afsluttes med en sjælden blodmåne, som først vender tilbage i 2028. »Det er en dramatisk og smuk afslutning på ugen,« siger Fruergaard med et smil.
Støtte gør en forskel
Et vigtigt element i årets Naturens Uge er støtten fra 15. juni-fonden, som har gjort det muligt at sende fysiske læringsmaterialer ud til skoler og dagtilbud. »Det betyder meget at få sådan en støtte. Vi har sendt plakater og registreringsmaterialer, som børnene kan hænge op og bruge. Det skaber en anden oplevelse, når man kan holde det i hånden. Vi ved alle, at digitalt materiale kan meget, men at mødes med noget fysisk og bruge det i hverdagen kan noget helt andet,« forklarer hun.
Skærmtid trækker i børnene
Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt med en Naturens Uge? Svaret finder man i tallene. Nutidens børn tilbringer markant mindre tid i naturen end tidligere generationer. En undersøgelse viser, at børn i dag er 58 procent mindre i naturen end deres forældre var som børn. Samtidig bruger 75 procent af børn fire timer eller mere foran en skærm hver uge, mens højst to timer går med oplevelser i naturen. »Syv ud af ti forældre ønsker, at deres børn skal være mere ude i naturen. Der er et tydeligt misforhold, og derfor er det vigtigt at skabe anledninger, hvor man kan bryde vanen og komme ud,« siger Fruergaard.
Fredericias særlige muligheder
Selvom Naturens Uge er landsdækkende, giver Fredericias beliggenhed en særlig styrke. Byen ligger omgivet af Lillebælt, skove og grønne områder, og det gør det nemt at finde naturen tæt på. Men ifølge Fruergaard handler det ikke kun om geografi. »Det første skridt er at sætte tid af. Naturens Uge er ikke en garanti for, at man resten af året ændrer alt, men det er en uge, hvor vi bliver ekstra opmærksomme på, hvad naturen egentlig kan. Det er en anledning til at tænke over, hvor meget tid vi bruger udenfor, og hvor meget tid vi bruger foran en skærm,« siger hun.
Nysgerrighed er vigtigere end viden
En af barriererne for nogle forældre kan være, at de føler, de ikke ved nok om naturen. Men her er Fruergaards budskab klart. »Det er helt ligegyldigt, om man kan navnet på en flagermus eller en plante. Det vigtigste er nysgerrigheden. Når man først er derude, er oplevelsen i sig selv nok. Vi skal ikke kunne alt på forhånd for at nyde naturen,« siger hun.
En anledning til fællesskab
Når projektlederen bliver spurgt, hvorfor man som familie skal deltage, svarer hun uden tøven. »Fordi det er sjovt, fordi det er fællesskab, og fordi det er en anledning til at gøre noget andet, end vi plejer,« siger hun.
Naturens Uge bliver dermed en ramme, hvor børn og voksne kan dele oplevelser, der ikke kræver andet end tid og lyst. Leg og læring går hånd i hånd, og for mange børn kan det blive en åbning til at opdage, at naturen ikke bare er et sted, man passerer, men et sted, man går ind i.
En bevægelse, der vokser
Set i det store billede er Naturens Uge blevet en bevægelse, der hvert år sætter fokus på noget, mange egentlig godt ved, men let glemmer i hverdagens travlhed. For mens hamsterhjulet kører, og hverdagen er fyldt med skærme, møder og aftaler, giver en uge som denne mulighed for at træde ud og mærke noget andet.
»Naturen kan føles højt ravende, men det behøver den ikke være. Det er nemt at tage skridtet ud, og det handler ikke om at præstere, men om at opleve. Den forbindelse til naturen kan noget helt specielt,« siger Fruergaard.
I Fredericia og omegn er der i år rig mulighed for at være med. Om man vælger at kigge på månen, samle smådyr i et vandhul eller gå på opdagelse i skovens rum, er ikke det vigtigste. Det afgørende er, at man kommer afsted, og at børnene får mulighed for at opleve glæden ved naturen.
Naturens Uge er derfor både en fejring og en påmindelse. En fejring af naturen, fordi vi sætter tid af til at være i den, og en påmindelse om, at det er noget, vi alle kan gøre mere af i hverdagen. For børnene kan ugen være et vendepunkt, der åbner døren til en større nysgerrighed. Og måske er det netop den gnist, der kan skabe en ny bevidsthed om, hvor meget naturen kan give os, når vi giver den plads.
MesseC i Fredericia lagde rammer til årets udgave af Det Borgerlige Konvent, og det var ikke uden betydning, at netop denne by var valgt. Fredericia ligger midt i Danmark, og det gør byen til et naturligt mødested, når partier fra hele landet skal samles til politiske drøftelser. For de lokale politikere Palle Dahl fra Danmarksdemokraterne og Poul Rand fra Liberal Alliance var det samtidig en hjemmebane, hvor de kunne byde kolleger velkommen.
Formålet med konventet var at samle de borgerlige partier på tværs af kommunegrænser og baglande for at finde fælles fodslag og diskutere, hvordan samarbejdet kan styrkes både lokalt og nationalt. Deltagerkredsen omfattede Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Palle Dahl gjorde det klart, at han ser mødet som en vigtig del af arbejdet med at koble den nationale politik til det kommunale niveau. »Jeg er meget spændt på, hvad hele konventets ledelse har at sige i dag. For en ting er, hvad de siger på Christiansborg, men en anden ting er, hvad der skal ske ude i kommunerne. Vi skal videreføre deres politik lokalt, vi skal stå på mål for det, de siger. Vi er deres fremstrakte arme,« sagde han.
Han bemærkede samtidig, at fremmødet var stort, og at det gav ham lyst til selv at tage ordet. »Der er rigtig mange folk til stede. Og jeg har i baghovedet, jeg kunne godt finde på at bede om ord på et tidspunkt. Jeg har sådan lige et, jeg vil spørge om,« sagde han med et lille smil.
For Poul Rand er det vigtigt, at det borgerlige samarbejde ikke handler om personlige positioner men om sagen. »Jeg betyder ingenting. Jeg er en ganske almindelig dødelig politiker, der arbejder for den sag, vi står for i Fredericia. At jeg så har fået en mulighed for at tale sagen internt, der hvor den landstændende politik også dækker, betyder trods alt noget. For det er hovedbestyrelsen sammen med retningsudvalget, der lægger de overordnede linjer, og så er det vores opgave at sørge for, at det bliver udmøntet i de forskellige storkredse og kommuner,« forklarede han.
Han fremhævede, at det kan være værdifuldt at have en stemme i de centrale beslutningsrum. »Jeg er meget glad, fordi på mit første hovedbestyrelsesmøde blev jeg faktisk hørt, da vi satte en bremse i noget, jeg mente var økonomisk uforsvarligt. Det viser, at vi kan være med til at påvirke retningen,« sagde han.
For Palle Dahl er styrken ved konventet først og fremmest, at de borgerlige kan vise sammenhold. »Det betyder, at sammenholdet gør stærkt. Der er ikke nogen, der er stærkere end det svageste led, og hvis vi kan stå skulder ved skulder, så kan vi få noget gennemført. Og det viser også det udspil, der kommer i dag,« sagde han.
Poul Rand supplerede med en bredere refleksion om den politiske situation i Danmark. »At vi er samlet så mange borgerlige partier her i dag, det kan give et indtryk af, hvordan et kommende samarbejde kan tage sig ud. Danmark trænger til et systemskifte. Vi har haft Mette Frederiksen og Lars Løkke i over 20 år som hovedpersoner i regeringen, og de har efter min mening gjort mere skade end gavn. De taler om en god økonomi og finder hele tiden råd i rum, men husk hvad råd i rum er. Det er fugle på taget, ikke faktiske penge. Nu er det valgår, og så sætter de afgifter ned på både det ene og det andet. Vi har brug for et reelt alternativ,« sagde han.
For de to lokale politikere var det tydeligt, at konventet i MesseC ikke blot var endnu en partipolitisk sammenkomst men et signal til vælgerne om, at borgerlige kræfter vil arbejde mere målrettet sammen. Som Palle Dahl formulerede det, er konventet »et samlingspunkt, der kan give en indikation af, hvordan et kommende samarbejde kan være«.
Solen stod højt over KFUM’s baner i Fredericia, da Solsikke Cup fyldte græsset med fodboldglade børn, stolte forældre og engagerede frivillige. For de deltagende børn med særlige behov blev dagen en uforglemmelig oplevelse med både mål, medaljer og masser af smil.
Et hjertebarn for formanden
For KFUM’s formand, Martin Erdmann, er Solsikke Cup kulminationen på en drøm, han har båret på, siden han overtog posten. »Det, der sker i dag, er, at vi har inviteret til stævne for børn med særlige behov. De får et fodboldstævne, hvor der er pokaler til alle, og hvor det mest handler om at spille fodbold, men lige så meget om at være sammen med andre og have et fællesskab,« fortæller han og kigger ud over banerne, hvor latter og jubel fylder luften.
Han lægger ikke skjul på, at turneringen betyder noget helt særligt for ham personligt. »Lige siden jeg blev formand, har jeg haft et stort ønske om at lave et hold for børn med særlige behov. Jeg synes, det betyder rigtig meget, at de børn får mulighed for at være med i et fællesskab. Ligesom alle andre børn har de brug for at komme ud, spille bold og skabe venskaber. Vi kan se, at det betyder meget for børnene, men vi kan også se, at det betyder enormt meget for forældrene,« siger Martin Erdmann.
Forældrenes glæde
Blandt tilskuerne på sidelinjen sad forældre med kameraer, store smil og en tydelig stolthed over deres børn. »Jeg oplever, at forældrene bare er glade. De jubler, uanset om der bliver scoret eller tabt. Det vigtigste er, at børnene er med og møder andre hold. Det betyder rigtig meget,« siger formanden og fortsætter: »Forældrene har ofte kæmpet for at finde fællesskaber, hvor deres børn kan passe ind. Derfor er det fantastisk at se, at det lykkes her. Der bliver klappet, krammet og taget billeder hele dagen – og det varmer virkelig.«
Børnene som stjerner
Også børnene selv lyste op. »Børnene er glade hele vejen rundt. De jubler, når de scorer mål, men de jubler faktisk også, selvom de taber. De har det godt, og det er tydeligt, at de føler sig som en del af noget større,« fortæller Martin Erdmann.
Han peger samtidig på klubbens motto som en nøgle til dagens succes. »Vi siger, at vi er klubben for alle. I dag viser vi virkelig, at det er mere end ord. Det er handling. Vi er en klub, der favner bredt, og hvor alle kan finde deres plads,« siger han.
En festdag for hele byen
Venstres spidskandidat i Fredericia, Peder Tind, var mødt op til stævnet og delte begejstringen over arrangementet. »Solen skinner, Solsikke Cup er i gang, og det her er en festdag. Der bliver spillet fodbold, grinet og skabt stærke fællesskaber. Jeg elsker stærke fællesskaber, og jeg elsker, når Fredericia viser, at vi kan skabe rammer, hvor alle vinder. Det er præcis det, vi ser i dag,« siger han.
For Peder Tind handler dagen ikke kun om bold, men også om byens identitet. »Jeg bliver stolt, når jeg ser formanden, de frivillige og alle de mennesker, der står bag det her. Det fortæller historien om, hvem vi er i Fredericia. Vi har fodbold på højeste niveau i Superligaen, men vi har også Solsikke Cup, hvor børn med særlige behov bliver fejret og hyldet som stjerner. Det kan vi være rigtig, rigtig stolte af,« siger han.
Alle vinder
For spidskandidaten var det især medaljeoverrækkelsen, der satte sig i hjertet. »Har du set ét eneste barn uden et stort smil i dag? Jeg har ikke. Da pokalerne blev overrakt, var der en hel kødrand af forældre, der tog billeder, børnene løftede pokalerne højt, og alle var glade. Det er det, sporten kan – og det er det, Solsikke Cup kan. Forældrene er glade på deres børns vegne, børnene føler sig som en del af et fællesskab, og i sidste ende er det hele Fredericia, der vinder. Jeg er bare hammerende glad,« siger Peder Tind.
Solskin og symbolik
At vejret viste sig fra sin bedste side, var prikken over i’et. »Jeg er rigtig glad for, at det ikke regner i dag. Havde det gjort det, havde det været en anden historie. Nu skinner solen, og det er helt fantastisk. Det er næsten symbolsk, at solen skinner på en dag, hvor vi kan fejre fællesskab,« siger Martin Erdmann.
Med Solsikke Cup har KFUM sat en tyk streg under sit motto om at være en klub for alle – og samtidig vist, hvordan fodbold kan være en vej til fællesskab, glæde og stolthed for en hel by.
POLITIK. Det begynder på asfalt og ender ved vand. En rundtur med Johannes Lundsfryd Jensen sætter kortet over Middelfart Kommune i bevægelse, fra plejehjemmets stille stuer til kommunens store byggefelter, fra Røjle Klints dramatiske profil til gågadens tætte menneskestrøm. Undervejs folder borgmesteren sine otte år ud som små pejlemærker med ét motiv i centrum, at udvikling skal mærkes i hverdagen, og at natur, erhverv og fællesskab skal hænge sammen
Vi standser først ved et plejehjem. Her blev ældreområdet frisat som del af et statsligt forsøg, og her ligger en af de politiske milepæle, som borgmesteren vender tilbage til igen og igen. Han smiler, da han genkalder opkaldet en søndag aften hvor statsministeren ville give kommunerne frie hænder. »Det betyder, at vi i tre et halvt år har arbejdet med frisættelse på hele ældreområdet. Jeg er stolt af medarbejdernes og ledernes kæmpe indsats. Har du en god idé, så gør det. Fungerer det, skalerer vi. Fungerer det ikke, deler vi erfaringen, så andre lærer af det«
Effekten er målt. »Da vi startede, svarede 19 procent, at de oplevede indflydelse på den hjælp de fik i hjemplejen. I dag er vi på 52 procent. Vi er godt på vej« siger han. Samtidig insisterer han på sproget der former blikket på alderdommen. »Jeg er glad for, at du siger plejehjem. Da jeg blev borgmester, hed det plejecenter. Kan det være mere kønsløst end et center. Det her er et hjem hvor mennesker bor og lever deres sidste tid«
Vejen løfter os ud mod Strib, den lange halvø hvor Lillebælt trækker vandet sammen og historien hænger i luften. »Der er mere end 6.000 indbyggere i Strib, Fyns femtestørste by. Et stærkt samfund i rivende udvikling« fortæller han. Ved Røjle Klint står vi med udsigt over bæltet hvor salt og fersk vand lægger sig i lag og skaber et særligt økosystem. Borgmesteren læner sig ind i fortællingen om havet som kommunens dyreste arvestykke. »Vi har etableret Naturpark Lillebælt sammen med Kolding og Fredericia. Der er lagt stenrev, plantet ålegræs og sat fokus på formidling. Inden længe åbner vi Sømærket som fælles platform. Vi skal både løfte naturkvaliteten og sikre adgang, så naturen er tæt på hvor vi bor«
De geologiske lag i klinten vækker også det lange tidsperspektiv. Han peger mod askelaget fra dengang dinosaurerne forsvandt. »Det er historiefortælling på den helt store klinge« siger han og forbinder naturblikket med kommunens klimaarbejde. »Vi er blevet adskilt fra naturen. Vi skal samle større naturområder, skabe adgang og passe på havet. Det kræver politiske beslutninger og samarbejde, lokalt og nationalt«
Turen vender ind i det nordvestlige bagland, til Harndrup. Her ligger syv nye almene boliger som et konkret svar på et klassisk landsbydilemma. »Det betyder, at ældre kan blive boende i byen, tæt på netværk og foreningsliv, og at børnefamilier kan flytte ind i de huse der frigøres. Det holder liv i skole, hal og brugs« siger han og knytter det til en bredere befolkningskurve. »Mens jeg har været borgmester, er vi blevet 2.357 flere borgere. Når der kommer en ny familie, er der en ekstra hånd i fodboldklubben eller som instruktør i gymnastikken. Der er flere børn i børnehaven og skolen, flere kunder i de lokale butikker og bedre grundlag for virksomhederne«
Han genkalder en samtale med en lokal virksomhed der rammer arbejdsmarkedets geografi på kornet. »De kan godt ansætte den dygtige ingeniør fra Syddansk Universitet, men hvis vedkommende ikke flytter hertil, så frister et job tættere på hjemmet. Skal de holde fast i medarbejderen, skal medarbejderen have lyst til at bo her. Hele økosystemet afhænger af, at det er et godt sted at leve«
På en bro ved Ejby ser vi gravemaskinerne tygge sig ind i jorden. Jernbanens vestfynske flaskehals skal løses, motorvejen er udvidet, og mellem skinner og asfalt vokser en ny energiakse frem. »Vi har opkøbt store landbrugsarealer og er i dialog med en meget stor virksomhed om etablering. Vi undersøger vindmøller og taler om at koble lokale energitunge virksomheder på fjernvarmenettet, så overskudsvarmen bliver til varme i husene. Vi er i dialog om et biogasanlæg. Samtidig har vi netop fået næsten 10 millioner kroner til cykelsti der lukker sidste hul i vores stiplan. Det her bliver et centrum for vækst og grøn energi« siger han og lader blikket glide over markfelterne der om få år kan huse tusindvis af job
Tilbage ved Lillebælt drejer vi forbi marinaen hvor kommunale investeringer og foreningskræfter har skabt et helårsrum for fritid. »Vi ville have en marina for alle middelfartere og som lever hele året. Kajakklubben Strømmen har nyt klubhus og kan optage mange flere. Sejlklubben har multicenter. Private har bygget hotel og virksomheder er rykket ind« siger borgmesteren og stopper foran et nyt havbad med ledninger der endnu stikker ud af væggen. »Det begyndte med en enkelt saunatønde og en idé om at danne en forening. Nu er der ved at blive opstillet fire saunaer, klubben nærmer sig tusind medlemmer og nye faciliteter åbner«
Han kender stedet som borger, ikke kun som borgmester. »Min båd ligger her. Jeg har været medlem af kajakklubben. Mine børn har sejlet i sejlklubben. Jeg er selv vinterbader. Man mærker hvordan marinaen giver kvalitet i hverdagen« siger han. At vejen hertil ikke var lige, ser han ikke som et svaghedstegn men som en del af det demokratiske håndværk. »Ved det første møde om marinaplanen fik vi en ordentlig skideballe. Vi tog hjem og startede forfra. Det tog længere tid, men resultatet blev meget bedre«
Midtbyen har også fået en anden puls. I 2019 stod 13 butikslokaler tomme og humøret var derefter. Siden er foreningen Brobygning Middelfart etableret med kommunalt driftstilskud og et klart formål, at skabe liv i midtbyen. »I dag er der lys i næsten alle vinduer. Selv på en småregnfuld formiddag er der mennesker. Vi går mod strømmen og har en positiv handelsudvikling med bedre vilkår for specialbutikkerne. Det betyder noget for byens selvforståelse og for turismen« siger han
På havnen runger efterklangen fra årets Klimafolkemøde. Teltpløkkerne er trukket op igen, men tal og toner hænger i luften. »Der var 23 scener, mere end 100 boder og over 400 debatter. Vi måtte pænt sige nej til 200 ønsker mere. 40.000 mennesker. Det er blevet en folkefest for klimaet og Danmarks største klimasamtale« siger han. For ham er formatet et værdipolitisk svar på tidens skænderier. »Verden er fuld af polarisering. Her skaber vi samtaler mellem mennesker om noget af det allervæsentligste i vores tid«
Rundturen slutter, hvor mange transformationer begynder, på kanten af en gammel industrigrund med udsigt til Lillebæltsbroen. Trådværket er navnet og visionen. Østergaardfamilien bygger Kabelbyen med hundreder af arbejdspladser, Den Hvide Hal slår døre op til street food og mikrobryg, et ungemiljø får containere og skaterhal, og en koncertsal til 1.600 mennesker er på vej. »Det hele åbner snart. Lige fremme kommer byparken som trækker fra industrikant til vandkant. Først en rå, industrielt inspireret park, så en klassisk park og til sidst en strandpark med vandkontakt og svømmebassin. På begge sider skyder boligerne op. En bynær bydel i hjertet af Middelfart« siger han
Han husker kontrakten fra 2019 og konstaterer, at tid er et grundstof i byudvikling. »Ting tager tid. Ideer skal formes, borgere involveres, investorer findes. Når vi står her i dag, ligner det stadig et klassisk havneareal. Men om få år bor omkring tusind mennesker her, byparken er anlagt, Kabelbyen summer og der er flere arbejdspladser end i NKT’s storhedstid. Det er en genfødsel af en bydel«
I byrådssalen finder turen sin eftertanke. Der er stolthed over resultaterne, men også blik for det uforløste. »Vi har et dygtigt byråd der træffer vigtige beslutninger. Men jeg er ikke lykkedes med, at alle byrådsmedlemmer føler sig trygge i deres daglige arbejde i denne periode. Jeg går meget op i brede aftaler og det samarbejde skal flest muligt være med i« siger han
Otte år ved rorpinden har givet spor på tværs af kortet. Frisættelse i ældreplejen med borgerindflydelse der er løftet markant. En marina der lever hele året og forener frivillighed med investeringer. En midtby der rejste sig fra tomme ruder til tæt liv. Et klimafolkemøde der satte Middelfart på landkortet og samtalen tilbage i centrum. En energiakse og et erhvervsområde der kan blive motor for vækst og grøn omstilling. En bydel på havnen der tager springet fra arbejderhistorie til åbent fællesskab
Det hele bindes sammen af et princip der lyder enkelt, men kræver tålmodighed, stedssans og politisk ryggrad. Udvikling skal være for mennesker og den skal kunne mærkes i hverdagen. Eller som borgmesteren formulerer det mens han ser ud over Lillebælt og den nye bypark for sit indre blik. »Vi skal vokse med omtanke for klima, natur og mennesker. Det er retningen, og vi holder fast«
SPORT. FC Fredericia har taget hul på en historisk sæson. For første gang spiller klubben i landets bedste række, og de første runder har vist, at holdet ikke blot er kommet for at være statist. Tværtimod. Fredericia har hentet point nok til at placere sig i top seks, og det giver både tro og optimisme i klubben.
Direktør Stig Pedersen er tilfreds med starten. »Vi er meget tilfredse. Den er i hvert fald gået over forventning. Lige nu ligger vi på en placering i top seks, og det er noget bedre, end vi havde regnet med. Vi ved godt, at det er tidligt i sæsonen, men vi synes, vi har gjort det godt, så vi er meget tilfredse,« siger han.
Fundamentet fra oprykningen
For Pedersen handler succesen om kontinuitet. Holdet har bygget videre på det fundament, som blev lagt i oprykningssæsonen. »Jeg tror, styrken har været, at vi har taget spillet med fra sidste sæson. Vi har beholdt truppen, og mange af spillerne, der kom ind sidste år, har nu løftet sig til et endnu højere niveau. Det har vist sig indtil videre,« siger han.
Samtidig understreger han, at der stadig er plads til forbedringer. »Vi kan blive bedre på mange områder. Lige nu er vi også ramt af en del skader, og det spiller selvfølgelig ind både i træning og i kamp. Men sådan er vilkårene i sport. Skader er en del af det, og vi skal fortsætte med at udvikle os,« siger han.
Selvtillid og tro på egne evner
For en oprykkerklub betyder resultaterne mere end bare point på kontoen. De giver selvtillid. »Resultaterne betyder meget for selvtilliden. Sejre styrker troen på tingene, og det kan mærkes i hele organisationen. Det er ikke bare spillerne, men også staben og alle omkring holdet, der får ekstra energi, når vi vinder,« siger han.
Han beskriver truppen som ung, men med en fornuftig sammensætning. »Jeg synes, vi har en forholdsvis ung trup, men der er en god balance. Det var der også sidste år, og det har vi taget med ind i Superligaen,« siger han.
Talenter i centrum
Selv om Superligaen kræver erfaring, lægger FC Fredericia vægt på talentudvikling. Klubben har igennem årene hentet unge spillere til udvikling og har lejet talenter, blandt andet fra FC Midtjylland. Et godt eksempel er Jacob Højlund, der nu er udtaget til det danske U21-landshold.
»Han er ikke udviklet hos os fra barnsben, men han kom direkte fra OB’s ungdomsafdeling til Fredericia, og her har han udviklet sig til at blive en spiller på U21-landsholdet. Det er vi stolte af. Samtidig investerer vi mere og mere i vores egne ungdomsafdelinger, og det vil man se resultater af i de kommende år,« siger Stig Pedersen.
Transfervinduets virkelighed
Med Superligaen følger også et nyt niveau på transfermarkedet. Fredericia er ikke længere en klub, der kun henter fra divisionerne, men skal nu konkurrere med etablerede Superligahold om spillere.
»Vi er stort set tilfredse med transfervinduet. Vi ville gerne have haft en enkelt spiller mere ind, men det lykkedes ikke. Så kigger vi frem mod januarvinduet. Superligaen er en helt anden platform at konkurrere på, og vi mærker, at andre klubber nu ser os som konkurrenter. Til gengæld kan vi også tiltrække bedre spillere, fordi vi selv er i ligaen,« siger han.
Han gør det klart, at Fredericia er nødt til at tænke anderledes end de store klubber. »Vi er stadig den mindste klub i Superligaen. Vi skal være smarte og hurtige. Vi må vente, til de store klubber har taget for sig af retterne, og så finde de spillere, der passer til os. Det er et vilkår, vi skal vænne os til,« siger han.
Drømme og realisme
Selv om FC Fredericia lige nu nyder livet i top seks, holder direktøren fast i en nøgtern tilgang. »Det første og fremmeste er, at vi også spiller i Superligaen i næste sæson. Det er det ultimative mål. Selvfølgelig vil vi gøre det så godt som muligt, men overlevelse er prioritet nummer ét,« siger han.
Han ved, at konkurrencen er hård, og at en enkelt dårlig periode kan ændre stillingen dramatisk. »Vi er godt klar over, at det er en lang sæson, og at meget kan ske. Men vi har fået en god start, og den skal vi bygge videre på. Det er vigtigt, at vi holder fast i vores spillestil og vores arbejdsmetode, også når modgangen kommer,« siger han.
En klub i udvikling
For FC Fredericia er opholdet i Superligaen ikke kun en sportslig udfordring. Det er også en test af klubbens struktur og organisation. »Det er enormt spændende, og vi kan også forbedre os internt i forhold til rekruttering og organisation. Det er en ny virkelighed, og vi lærer hele tiden,« siger Stig Pedersen.
At Fredericia i dag er en del af Superligaen, beskriver han som et stort skridt for både klubben og byen. »Vi er stolte over at repræsentere Fredericia på det højeste niveau. Det betyder noget for byen, for sponsorerne og for alle dem, der har været med til at bygge klubben op gennem årene. Nu handler det om at vise, at vi kan være her,« siger han.
