Klokken 20:30 spiller Danmark VM-semifinale.
Brugsuddeler kendte ikke til lukning
P.A. Brøds lukning af sin bagerafdeling i SuperBrugsen i Erritsø efterlader butikken uden en fast bagerleverandør. Uddeler Kenneth Ørvad oplyser, at SuperBrugsen er i gang med at finde en løsning, men at der endnu ikke er en afklaring på, hvad der skal ske med bagerisortimentet efter den 28. februar.
SuperBrugsen: Vi handler på det
Beslutningen om lukningen kom som en overraskelse for SuperBrugsen, der ikke var informeret på forhånd. Ifølge Kenneth Ørvad har personalet fra P.A. Brød i butikken gjort, hvad de kunne for at holde driften kørende.
– Nej, det gjorde vi ikke. P.t. har personalet fra P.A. Brød her i butikken kæmpet for at holde det kørende med de muligheder, de havde, siger han.
SuperBrugsen har samtidig haft en økonomisk interesse i, at bageriet blev i butikken.
– Man havde håbet, at de kunne blive, da vi naturligvis har en huslejeindtægt fra deres placering i vores forområde. Det er ærgerligt, men sådan ser branchen ud i dag, og det er en hård branche at være i, siger brugsuddeleren.
Ny bagerafdeling på vej?
Hvad der præcist skal ske, når P.A. Brød lukker, er endnu uvist. Kenneth Ørvad fortæller, at arbejdet med at finde en ny løsning er i gang, men at der ikke er en endelig beslutning.
– Tankerne står bestemt ikke stille i hovedet lige nu, men vi må bare fortsætte med at handle på det, siger han.
SuperBrugsen er nu i gang med at afsøge markedet for at finde en ny leverandør eller anden løsning.
– Men som jeg siger, tankerne kører, og jeg er i gang. Jeg bliver nødt til at være ude og afsøge markedet for at høre, hvad der er af alternativer, siger Kenneth Ørvad afsluttende.
Hvordan og hvornår en ny bagerløsning kan være på plads, er altså endnu uafklaret.
Skatteministeren sender en stor tak: Danske selskaber betalte over 100 milliarder i selskabsskat
For kun anden gang nogensinde har danske selskaber betalt over 100 milliarder kroner i selskabsskat. De netop offentliggjorte skattelister viser, at de samlede selskabsskattebetalinger i 2023 nåede 101,7 milliarder kroner, hvilket er det næsthøjeste beløb nogensinde. Nu lyder der en stor tak fra skatteministeren.
Torsdag udtalte skatteminister Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse, at de høje skatteindtægter vidner om en stærk dansk økonomi, trods udfordringer som høj inflation, stigende energipriser og krigen i Europa. Ifølge ministeren er det et klart bevis på, at danske selskaber fortsat er konkurrencedygtige og skaber værdi for samfundet.
– De danske selskabers skattebetaling på mere end 100 mia. kr. er et klart vidnesbyrd om, at dansk økonomi er i topform. Det skyldes solide danske virksomheder og selskaber, der skaber arbejdspladser og tryghed for den enkelte, der går på arbejde. Samtidig giver de med deres selskabsskattebetaling et flot bidrag til vores alle sammens fælles velfærd og sikkerhed i en urolig tid. Så jeg vil gerne sige stor tak til alle de mange selskaber, deres ejere og medarbejdere med deres bidrag til finansieringen af det danske velfærdssamfund og oprustningen af forsvaret, siger skatteministeren.
Finanssektoren bidrog med nyt samfundsbidrag
En del af stigningen i selskabsskatten skyldes et nyt samfundsbidrag fra finanssektoren, der trådte i kraft i 2023. Finansielle selskaber, herunder banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, har som følge heraf betalt en forhøjet selskabsskat på 25,2 procent i stedet for de 22 procent, der gælder for andre selskaber. Bidraget skal være med til at finansiere Arne-pensionen og stiger til 26 procent i 2024.
– Den finansielle sektor har haft nogle rigtig gode år med høj indtjening fra bl.a. høje renter og gebyrer. Derfor mener jeg, det er helt rimeligt, at de finansielle virksomheder bidrager lidt ekstra ved, at finanssektoren nu yder et flot og væsentligt samfundsbidrag fra deres overskud til at forbedre vilkårene for de mennesker, som gennem et langt og ofte slidsomt arbejdsliv har bidraget til det danske velfærdssamfund. Det kan de være stolte af at bidrage til, udtaler skatteministeren.
Ifølge Skattestyrelsens opgørelse har samfundsbidraget fra finanssektoren tilføjet ca. 2,7 milliarder kroner til det samlede skatteprovenu.
Få selskaber står for størstedelen af skatteprovenuet
De nye skattelister viser også en tydelig koncentration af selskabsskattebetalingerne. De ti største selskaber stod i 2023 for knap 37 milliarder kroner af den samlede selskabsskat – svarende til ca. 36 procent.
Blandt de største bidragydere var Novo Holdings A/S, som alene betalte over 15 milliarder kroner i selskabsskat. Danske Bank, Kirkbi og Forenet Kredit var også blandt de selskaber, der betalte de største beløb. Som nummer 9 på listen finder vi også Ørsted A/S, der har hovedkvarter i Fredericia.
Samtidig stod de 100 største selskaber for mere end halvdelen af de samlede selskabsskattebetalinger i 2023, hvilket viser, at en relativt lille gruppe af virksomheder bærer en stor del af skattebyrden.
Selskabsskatten på et historisk højt niveau
Selvom de 101,7 milliarder kroner i selskabsskat er det næsthøjeste beløb nogensinde, er det stadig lavere end i 2021, hvor selskabsskattebetalingerne nåede et ekstraordinært højt niveau på grund af stigende virksomhedsskatteindtægter under COVID-19-pandemien.
Skattestyrelsen peger på, at mindre udsving i selskabsskatten er naturlige, da de afhænger af virksomhedernes overskud, investeringer og fradragsmuligheder.
De åbne skattelister for selskaber i Danmark kan ses på Skattestyrelsens hjemmeside.
P.A. Brød lukker i Erritsø
Bagerkæden P.A. Brød lukker flere af sine afdelinger, og det får også konsekvenser for SuperBrugsen i Erritsø. Den lokale bagerafdeling i butikken lukker den 28. februar, bekræfter P.A. Brød over for Fredericia AVISEN.
Lukningen betyder, at kunderne i SuperBrugsen i Erritsø ikke længere vil kunne købe brød og kager fra P.A. Brød i butikken. Hvad der herefter skal ske med bagerisortimentet, er endnu uklart. Det er uvist, om SuperBrugsen vil etablere en ny leverandøraftale, finde en anden bager til at drive afdelingen eller vælge en anden løsning.
Det fortæller Jette Olson fra P.A. Brød til AVISEN
Fredericia AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra SuperBrugsen i Erritsøs uddeler, Kenneth Ørvad, for at få afklaret, hvad der sker efter lukningen. Indtil videre er det dog ikke lykkedes at få svar.
Fyns Politi undersøger oliefilm i Nyborg Havn
Fyns Politi og beredskabet er til stede ved Nyborg Havn efter en anmeldelse om oliefilm i vandet. Politiet efterforsker nu sagen og opfordrer folk til at henvende sig med oplysninger.
I et opslag på det sociale medie X skriver Fyns Politi:
– Beredskab og Politi er tilstede ved havnen i Nyborg, hvor vi har fået anmeldelse om oliefilm i vandet. Har nogen set, hørt eller har kendskab til hændelsen, så ring 114 #politidk.
Der er endnu ikke meldinger om, hvor stort et område oliefilmen dækker, eller hvad der kan være årsag til udslippet. Myndighederne er i gang med at undersøge omfanget og eventuelle konsekvenser for havnemiljøet.
Det er uklart, om der er tale om en bevidst udledning eller et uheld. Fyns Politi har ikke givet yderligere informationer om efterforskningen, men beder om hjælp fra offentligheden for at få klarlagt omstændighederne bag fundet af olie i havnen.
Ryanair lukker Billund-base og stopper ruter fra Aalborg som følge af regeringens luftfartsskat
Ryanair lukker sin base i Billund og stopper samtidig alle ruter til og fra Aalborg fra udgangen af marts 2025. Beslutningen kommer ifølge flyselskabet som en reaktion på regeringens beslutning om at indføre en ny luftfartsskat på op til 50 kroner per afgående passager fra januar 2025. Det skriver Ryanair i en pressemeddelelse fredag.
Lukningen betyder, at Danmark mister 1,7 millioner flysæder, 32 ruter og to fly i sommertrafikken 2025, da Ryanair i stedet vil flytte kapacitet til andre EU-lande uden en tilsvarende skat.
Ifølge Ryanair er Danmark et af de få EU-lande, der endnu ikke har genvundet sin flytrafik fra før coronapandemien, og den nye skat vil ifølge selskabet skade landets konkurrenceevne yderligere.
– Vi er meget skuffede over at måtte meddele lukningen af vores base i Billund og vores operationer i Aalborg fra slutningen af marts, men vi har ikke haft andre valgmuligheder efter den danske regerings kortsigtede beslutning om at indføre en skadelig luftfartsskat fra januar 2025, udtaler en talsmand for Ryanair i pressemeddelelsen. Citaterne er oversat fra engelsk.
Ryanair kritiserer luftfartsskat
I pressemeddelelsen fremhæver Ryanair, at andre EU-lande som Sverige, Italien og Ungarn har valgt at fjerne deres luftfartsskatter for at fremme vækst, turisme og arbejdspladser.
– Ryanair er det eneste store flyselskab, der vokser i Europa, og omkostninger er den vigtigste faktor, når vi beslutter, hvor vi skal placere fly og vækst. Desværre gør denne luftfartsskat Danmark – især regionalt – håbløst ukompetitivt sammenlignet med andre EU-lande, der afskaffer luftfartsskatterne for at stimulere vækst, lyder det videre fra Ryanair.
Selskabet mener, at skatten vil få negative konsekvenser for Danmarks økonomiske vækst, især i de regionale lufthavne, hvor lavprisflyvninger spiller en stor rolle.
– Danmarks konkurrenceevne, trafik, job og økonomi vil lide uoprettelig skade – især i de regionale lufthavne, hvor de er afhængige af effektiv, lavprisflyvning. Denne kapacitet (1,7 millioner sæder, 32 ruter og to fly) vil blive omfordelt til billigere lufthavne i andre dele af Ryanairs omfattende netværk, siger talsmanden i pressemeddelelsen.
Personale tilbydes stillinger andre steder
Som følge af lukningen er Ryanairs Billund-baserede piloter og kabinepersonale blevet informeret og tilbydes i stedet lignende stillinger på andre Ryanair-baser.
Ryanair havde ifølge selskabet investeret 200 millioner dollars i sin base i Billund, som nu lukkes. Flyselskabet kritiserer samtidig Billund Lufthavn for ikke at have indgået en “konkurrencedygtig langsigtet aftale”.
Ryanairs udmelding kommer kort efter, at regeringen har bekræftet, at den nye luftfartsskat træder i kraft fra januar 2025. Skatten blev vedtaget i forbindelse med en politisk aftale om at reducere luftfartens klimaaftryk.
Så mange penge investerer ADP i Hanstholm Havn
Det er nu officielt, at Fredericia Kommune, der er medejer af Associated Danish Ports (ADP), ikke alene baserede sig på kommunens egne juridiske kræfter, men også inddrog advokatfirmaet Bech-Bruun i forbindelse med ADP’s overtagelse af Hanstholm Havn. Aftalen, der allerede er trådt i kraft, betyder, at ADP som koncern har udvidet sin havneportefølje med en tredje havn, ud over Fredericia og Nyborg.
Opgaven for Bech-Bruun bestod i at gennemgå de juridiske forhold vedrørende ADP’s investering og de finansielle vilkår i den nyetablerede konstruktion, Hanstholm Havn A/S. Ved at inddrage ekstern bistand ønskede Fredericia Kommune at sikre, at alle aspekter af aftalen var juridisk i orden, og at ADP’s model for den fremtidige drift var i fuld overensstemmelse med lovgivningen og kommunens ejerinteresser.
Fredericia Kommune har som medejer af ADP et særligt ansvar for at sikre, at koncernens strategiske investeringer holder sig inden for de gældende rammer. Ifølge det nu offentliggjorte materiale har Bech-Bruun vurderet, at overtagelsen af Hanstholm Havn er organiseret, som ADP har oplyst fra start, og at konstruktionen lever op til de nødvendige krav.
Aftalens grundlæggende elementer omfatter blandt andet, at Thisted Kommune bibeholder den eksisterende gæld i KommuneKredit, mens ADP investerer 63 mio. kr. over fem år. Samtidig får ADP en aktieandel på 51 procent i det nye havneselskab, mens Thisted Kommune beholder 49 procent. Denne model er blandt andet inspireret af ADP’s samarbejde med pensionsselskabet PFA i Taulov Dry Port A/S ved Fredericia.
Med tilføjelsen af Hanstholm Havn udvider ADP nu sine aktiviteter betydeligt. Hanstholm Havn har et stærkt udgangspunkt inden for fiskeri, men rummer også muligheder for udvikling inden for godshåndtering, offshore og grøn omstilling. Overtagelsen markerer dermed et nyt kapitel for havnen, som blev kommunal i 2023 og længe har haft behov for en mere robust økonomisk struktur.
For Fredericia Kommune, der selv ejer en del af ADP, er det vigtigt, at koncernen drives på et solidt finansielt og juridisk grundlag. Ved at lade Bech-Bruun gennemgå aftalen ønskede kommunen at opnå ekstra sikkerhed for, at den nye investering i Hanstholm Havn både er i tråd med gældende regler og med kommunens overordnede forventning om fortsat vækst og samarbejde mellem havnene i Fredericia, Nyborg og Hanstholm.
Dermed står det nu klart, at både ADP og Thisted Kommune får grønt lys til at fortsætte det fælles havneselskab, Hanstholm Havn A/S, uden juridiske forbehold. Fra og med 1. august 2025 vil Hanstholm Havn således ikke længere være kommunalt drevet, men vil i stedet indgå som en integreret del af ADP-koncernen.
Fredericia fravalgt
Regeringens brintrørsudspil prioriterer Esbjerg, Vejen og den dansk-tyske grænse, men udelader Fredericia fra den første fase af en ny national brintinfrastruktur. Det vækker bekymring hos Trekantområdet Danmark og Triangle Energy Alliance, der frygter, at beslutningen kan svække både Danmarks forsyningssikkerhed og de grønne brintambitioner.
I Fredericia ligger Danmarks næststørste brintfabrik og et af landets to raffinaderier, som producerer og leverer brændstoffer til hele Vestdanmark. Anlægget spiller en central rolle for forsvaret, beredskabet og civilsamfundet. Alligevel er byen ikke en del af regeringens plan for en kommende brintrørsinfrastruktur, og det kan få konsekvenser, mener Anders Frandsen, bestyrelsesformand for Triangle Energy Alliance.
– At forbigå Fredericia sender et forkert signal til de udenlandske investorer, og man risikerer at sætte forsyningssikkerheden i den vestlige del af Danmark på spil. Fredericia er vigtig, hvis man vil etablere en ambitiøs dansk brintproduktion, og derfor er det afgørende, at byen tænkes ind i den videre proces, siger han.
Han påpeger, at en forlængelse af brintrøret fra Vejen til Fredericia kun kræver en ekstra strækning på omkring 40 kilometer – en forholdsvis beskeden investering i det samlede projekt.
Også Jens Ejner Christensen, bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle, undrer sig over regeringens beslutning. Han fremhæver, at Trekantområdet har været indstillet på en gradvis udbygning og havde accepteret, at Fredericia først skulle kobles på i en senere fase.
– Vi havde nikket til, at opbygningen af brintrørsinfrastrukturen skulle starte i Esbjerg, vi har også accepteret en realisering i 2030/2031, og vi har endda været indforståede med, at Fredericia først kommer med i en fase 2. Det eneste, vi bad om, var en garanti for, at røret på et senere tidspunkt ville nå til Fredericia – men det kunne vi ikke få, siger han.
Trekantområdet Danmark og Triangle Energy Alliance håber nu, at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er klar til at tage en ny dialog om en fremtidig udvidelse af rørføringen.
– Vi er sikre på, at regeringen gerne vil i mål med en ambitiøs dansk brintproduktion – men det kræver, at Fredericia meget snart bliver inddraget i infrastrukturen. Vi vil gerne fortsætte dialogen uden ophold, for i sidste ende er vi fælles om at have grønne brint-ambitioner. Vi er blot ikke enige om, hvordan vi når dertil bedst og hurtigst, siger Anders Frandsen og Jens Ejner Christensen.
Forbruger Europa deler deres råd til at undgå bøder på skiferien
Mange danskere sætter sig hvert år bag rattet for at køre mod sneklædte alpetoppe og skarpe løjper i Europa. Men uden den rette forberedelse kan skiferien hurtigt blive dyrere end forventet. Forbruger Europa Danmark advarer om, at selv små fejl kan resultere i bøder, hvis man ikke overholder de lokale færdselsregler og miljøzoner.
Reglerne varierer fra land til land
Hastighedsgrænser, krav til dæk og påbud om kørelys er blot nogle af de forhold, der kan være anderledes i udlandet sammenlignet med Danmark. I flere europæiske lande er der også miljøzoner, hvor det kræver en særlig tilladelse at køre ind.
– Selv små fejl kan koste dyrt, når du kører i udlandet. Og det er dit ansvar som bilist at kende de lokale krav, uanset om du kører i din egen bil eller lejer en bil. I Forbruger Europa ser vi mange tilfælde, hvor danskere har fået regninger, fordi de fx ikke har haft det rette udstyr i bilen, eller ikke har betalt for at køre på en bestemt vej. Med lidt planlægning kan du få en køretur uden uforudsete udgifter, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.
Krav om mærkater og miljøzonetilladelser
Flere europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Belgien og Italien, har miljøzoner, hvor bilister skal have en gyldig tilladelse for at køre. I Østrig og Schweiz kan det være nødvendigt at have et specielt mærkat i forruden, som scannes på motorveje og betalingsveje. Men det kan give problemer, selv hvis reglerne er fulgt.
– Forbruger Europa har en del sager med rejsende, der har haft et mærkat i bilen, men alligevel har fået bøder. Derfor er det vigtigt, at du altid gemmer kvitteringer fra dine betalinger af vejafgifterne, lyder advarslen fra Forbruger Europa.
Bøder kan blive sendt direkte til bilejeren, hvis de lokale myndigheder opdager en overtrædelse. Hvis bilen er lejet, bliver udlejningsfirmaet kontaktet, og det kan føre til ekstra omkostninger for føreren.
– Det kan blive ekstra dyrt, hvis du bryder reglerne i en lejebil. Udlejningsfirmaer kan tage et administrationsgebyr for at videregive dine oplysninger, påpeger Lars Arent.
Sådan undgår du bøder på køreturen
Forbruger Europa har udarbejdet en række konkrete råd til bilister, der vil undgå bøder på køreturen gennem Europa. Først og fremmest bør man tjekke færdselsreglerne i de enkelte lande, da krav til hastighed, dæk og lygter varierer, og FDM tilbyder vejledninger, der kan hjælpe med at skabe overblik. Det er også vigtigt at sikre sig de nødvendige miljøzonetilladelser på forhånd, da flere lande kræver registrering eller køb af klistermærker for at køre i byområder. Derudover bør man være opmærksom på vejskilte, som ofte er på lokalsprog og kan variere selv inden for samme land. Endelig anbefales det at dokumentere alle aftaler med biludlejningsfirmaer ved at gemme lejekontrakten og eventuel dokumentation for gebyrer, så man undgår uventede ekstraomkostninger.
Med den rette forberedelse kan skiferien forløbe uden uforudsete udgifter, og rejsende kan fokusere på sneklædte bjerge frem for bøder i postkassen.
Politiet stopper to mænd for narkotikarelaterede lovovertrædelser
Sydøstjyllands Politi har de seneste døgn været ude til flere hændelser i Fredericia, hvor to mænd blev sigtet for narkotikarelaterede lovovertrædelser. En 20-årig mand blev stoppet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer, mens en 25-årig mand blev fundet i besiddelse af både kokain og en kniv.
20-årig sigtet for narkokørsel uden kørekort
Politiet observerede torsdag en 20-årig mand køre mod øst ad 6. Julivej og fik ham kort efter standset på Treldevej.
– Vi fik standset en personbil på Treldevej. Føreren var påvirket af euforiserende stoffer og havde heller ikke noget kørekort, siger politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Den unge mand blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og for at have kørt uden gyldigt kørekort.
Mand med kokain og kniv sigtet på Vejlevej
Natten til fredag klokken 02.18 blev en 25-årig mand visiteret af politiet på Vejlevej i Fredericia. Ved visitationen fandt betjentene 1,19 gram kokain fordelt i to små poser samt en kniv.
– Vi havde fat i en person, som vi visiterede, og vi fandt 1,19 gram kokain i to små poser samt en kniv, forklarer Arno Rindahl Petersen.
Den 25-årige mand, der ligeledes er fra Fredericia, blev derfor anholdt og sigtet for både narkotikabesiddelse og ulovlig våbenbesiddelse.
