19.2 C
Copenhagen
søndag 20. juli 2025

SÅ klar til livet!

0

ANMELDELSE. Denne årstid sprudler af unge, der afslutter deres uddannelse og må videre i livet, fyldte med glæde, håb og tro på fremtiden. Denne livslyst blev jeg smittet af, trods verdens genvordigheder, da Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia og Fredericia Musicalteater havde premiere på Showcase 2025 med ikke mindre end to musicals: ”Usynlig” og ”Heathers The Musical”.

Med humor, humør og hengivenhed håndterer de otte unge dimittender –

Christian Haagen Birkvang, Jens Kau Wahlers Nielsen, Marie Gersholm Baktoft, Nicoline Bonde Wiberg, Noah Vestergaard Johnsby, Sille Højberg Heilmann, Sofie Emma Lohmann og Vito Borggild Gram – aftenens svære emner – spændende fra kærlighed til død – til perfektion.

Som uddannede på ”The School of Multitasking” har man lært at danse, bevæge sig, huske lange tekster, klæde hurtigt om, sminke sig, tale og synge tydeligt og rent og udtrykke alle slags følelser – på samme tid!!! Hold nu kæft, hvor er I dygtige! Man oplever næsten, I kan alt. Kan en nyuddannet lærer, sygeplejerske, SOSU eller tømrer det? Skal man ikke først ud at lære faget i virkeligheden?

Ok. Det skal I måske også. I hvert tilfælde er I på vej ud i den udfordrende verden, hvor der er mange kampe med sejre og nederlag. Men rygsækken til rejsen er fornuftigt pakket.

Knæk og bræk!

Usynlig

Skolens helt egen kreation musicalen ”Usynlig” omhandlende sårbarheden, tvivlen og troen og ikke mindst kærligheden indledte aftenen. Lynhurtigt blev jeg sendt ud i den himmelske sfære, da hele ensemblet sang Efterklangs lækre Vi er uendelig med vokalarrangement af Kristoffer Nybye. Frydefuld flerstemmighed garneret med fremadskridende replikker. Jeg var henrykt. Flere af de velvalgte numre i Usynlig burde nævnes, men jeg vil fremhæve ide-skaberne: Magnus Berg, Thomas Agerholm, Bjørg Gamst og oversætter Mille Lambert. Det her er altså godtskruet sammen. Jeg så ikke frem til pausen, men tænkte: Bare bliv ved!

Heathers The Musical

Musicalen Heathers The Musical bygger på kultfilmen med Winona Ryder og Christian Slater og er en “dark comedy” om ungdomslivet i 80’erne på en amerikansk high school. Her gælder det liv og død.

Musikalsk temmelig kompliceret – rytmisk som tonalt – hvor de unge performere kastes ud i visse registerudfordringer.

Jeg er nok mest til Usynlig, men har ikke desto mindre større respekt for de unges formåen her i denne vanskelige Off-Broadway (mere eksperimenterende) musical.

Som alle andre år fordeles rollerne og belastningen ligeligt mellem dimittenderne, og da Sofie ikke er så meget på i Usynlig, har hun en fremtrædende rolle som Veronica i Heathers The Musical og får virkelig lov til at brillere. 

Lyd og musik

Lyden var hele forestillingen perfekt afstemt mellem tale, sang og et yderst velspillende orkester. Dog måtte en ufrivillig kort pause klogeligtindlægges, da en mikrofon stod af. Hellere fikse problemet og forsætte optimalt.

Scenografi, lys og kostumer 

En forholdsvis enkel scenografi krydret med et kalejdoskopisk lysunivers og farverige kostumer gav de rette rammer for effektivitet og entusiasme.

Euforisk publikum

Under den i alt tre timer lange musicalaften følte jeg mig flere gange henført til Faxetribunen i Brøndby eller Nedre C i Parken. Ved premieren var AHA-salen fyldt til sidste sæde med familier og venner af de optrædende, tidligere studerende og dimittender, trofaste hardcoresupportere af Musicalteateret, men ikke mindst elever fra VibyEfterskole. De har tidligere på året opført Heather The Musical, og det var tydeligt, de kendte handlingen og vidste, hvad der skulle ske. For medlevende hujen indtraf flere gange før flere episoder og sceneskift. 

Men undervejs var de meget interesserede i forskellene mellem deres egen og denne sublime forestilling.

Der er givetvis nogle herfra, der i fremtiden vil søge ind på Musicalakademiet. 

Urimelige forventninger

Vi kommer vel efterhånden anstigende i teateret med urimelige forventninger, for vi er gennem årene blevet forkælet med performerkunst af ypperste kvalitet. Men atter i år leveres der bare. Man kan kun bukke ærbødigt for akademiets undervisere, ledelse, medarbejdere, der nu gennem snart 25 år har knoklet for Danmarks bedste musicalteater! Tak til alle, der har gjort det muligt – også byens politikere! Måske oprettes der snarligt også en kandidatuddannelse. Hvad skal det dog ikke ende med?!

Første replik var vist denne aften: Jeg er klar til livet. Ja, I otte unge er SÅ klar til livet på scenerne derude omkring!

Seks stjerner. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Energinet: Danmarks største havvindmøllepark klar til at koble på

0

ENERGI. Der var glæde hos Energinet onsdag morgen, hvor selskabet kunne sætte et solidt flueben ved et af deres store anlægsprojekter. Efter mere end to års arbejde er den tekniske infrastruktur klar til at modtage strøm fra Thor Havvindmøllepark, der skal etableres i Nordsøen ud for Nissum Fjord.

Thor Havvindmøllepark, som bliver Danmarks hidtil største, vil kunne levere grøn strøm svarende til forbruget i én million husstande. Den tyske energivirksomhed RWE står for selve havvindmølleparken, men det er Energinet, der har sikret, at strømmen kan transporteres ind i det danske elnet.

neEnerginet har etableret to nye 220 kV højspændingsstationer og lagt 30 kilometer elkabler fra overgangsstationen Volder Mark ved kysten og ind til højspændingsstationen ved Idomlund nær Holstebro. Energinets driftsdirektør Søren Dupont Kristensen betegner færdiggørelsen som en milepæl i Danmarks grønne omstilling.

»I Energinet er vi nu klar med vores del af projektet, så vi kan hjælpe den grønne strøm ud i landet. Det sker gennem vores station i Idomlund og ud på højspændingsnettet til forbrugere i både Danmark og vores nabolande. Det er en kæmpe milepæl, som vi har glædet os til. Projektet er et godt skridt på vejen mod den grønne omstilling, som vi arbejder på i Danmark«, siger han.

Projektet har været et stort anlægsarbejde, og hovedentreprenøren NCC med Danboring som underentreprenør har været ansvarlige for at få de omfattende opgaver til at gå op i en højere enhed. I alt blev godt 30 kilometer kabler lagt mellem Volder Mark og Idomlund, og hele syv kilometer måtte udføres som styrede underboringer for at overholde strenge miljøkrav.

Ifølge Energinets chefprojektleder, Martin Hinrichsen, spiller netop den slags elinfrastruktur en central rolle for at sikre en stabil grøn omstilling, selvom infrastrukturen ofte er gemt under jordoverfladen.

»Elinfrastruktur er måske ikke altid en så synlig del af den grønne omstilling. Kablerne er jo også gravet ned i jorden mellem Volder Mark og Idomlund, der er et nyt, stort knudepunkt i højspændingsnettet – men elforbindelser er helt afgørende for, at vi kan skabe et elsystem med mere vedvarende energi og transportere for eksempel el produceret på havet rundt i landet«, siger Martin Hinrichsen.

Arbejdet er blevet udført under svære betingelser. Udover store mængder regn og forsinkelser med miljøgodkendelser, betød krigen i Ukraine udfordringer med leverandørmarkedet. Hertil kom beskyttelsen af naturen og ikke mindst storken Keld fra Bækmarksbro, der midlertidigt satte en stopper for arbejdet i området.

»Miljøgodkendelsen havde mange restriktioner, fordi der var flere områder med sårbar natur. Det betød, at vi skulle underbore en del af kablerne, og så var der også storken Keld, som havde slået sig ned i Bækmarksbro. Han blev overvåget dag og nat, og Energinet måtte ikke arbejde i området fra marts til oktober. Derfor er det med en ekstra god følelse, at vi nu kan aflevere projektet til tiden. Jeg er virkelig stolt af den store indsats, som hele holdet har bedrevet«, siger Martin Hinrichsen.

I alt er der gennemført hele 264 boringer for at føre kablerne under jorden, mens mere end 95.000 kubikmeter jord er flyttet for at opføre den store højspændingsstation i Idomlund. Stationen, der fylder et areal svarende til 24 fodboldbaner, rummer blandt andet transformere, som hver vejer 300 tons og indeholder 87.000 liter transformerolie.

Thor Havvindmøllepark forventes at begynde at levere de første kilowatt grøn strøm i løbet af 2026. Hele parken med 72 vindmøller skal være færdig og klar til fuld produktion med udgangen af 2027.

143 folkeskoler skal afprøve nye fagplaner – tre af dem ligger i Kolding

0

UDDANNELSE. Interessen har været stor fra landets folkeskoler, efter Børne- og Undervisningsministeriet tidligere på året inviterede til deltagelse i et udviklingsprogram, hvor udkast til de nye fagplaner skal testes. Hele 143 folkeskoler fra hele landet har meldt sig til, og selvom der oprindeligt kun var plads til 100 skoler, får samtlige tilmeldte nu mulighed for at være med.

Blandt de deltagende skoler finder man også tre fra Kolding, nemlig Sdr. Vang Skole, Vonsild Skole og Bramdrup Skole. De bliver sammen med de øvrige skoler en vigtig del af processen med at udvikle fremtidens fagplaner, der skal sikre en mere praksisorienteret og virkelighedsnær undervisning.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye glæder sig over det store engagement, som skolerne viser i arbejdet med de nye fagplaner.

»Jeg er rigtig glad for, at så mange skoler engagerer sig i at arbejde med udkastene til de nye fagplaner. Det er lærerne, som i fremtiden skal bruge dem til en mere praksisorienteret og virkelighedsnær undervisning med plads til faglig fordybelse. Deres bidrag er afgørende for, at vi får udarbejdet det bedst mulige arbejdsredskab,« siger Mattias Tesfaye.

Udviklingsprogrammet bliver gennemført af EVA – Danmarks Evalueringsinstitut for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Programmet vil finde sted over flere perioder med afprøvning af fagplanerne først i efteråret 2025, og igen i løbet af foråret og efteråret 2026.

De deltagende skoler vil få støtte og inspiration til at udvikle undervisningen i tråd med intentionerne bag Fagfornyelsen. Det sker blandt andet gennem regionale workshops, hvor lærerne kan give direkte feedback på fagplanernes anvendelighed, forståelighed og relevans i praksis.

Resultaterne og erfaringerne fra programmet bliver efterføgende en central del af fagudvalgenes arbejde med at færdiggøre fagplanerne, og også skoler, som ikke deltager direkte i udviklingsprogrammet, får adgang til inspirationsmaterialer, der kan bruges lokalt.

Millioner på vej til mere fleksibel buskørsel hos Sydtrafik og Fynbus

0

TRAFIK. Regeringen har netop givet tilsagn om i alt 20 millioner kroner til fem kommuner, der vil afprøve nye og mere fleksible busløsninger. Blandt modtagerne er de lokale trafikselskaber Sydtrafik og Fynbus, der tilsammen modtager knap otte millioner kroner.

Pengene er en del af regeringens landdistriktsudspil, hvor man samlet har afsat 50 millioner kroner til støtte af behovsstyrede busser i landdistrikterne. Målet er at sikre bedre kollektiv trafik uden for de store byer, hvor de klassiske busruter ofte har svært ved at dække borgernes behov.

Transportminister Thomas Danielsen ser store muligheder i løsningerne.

»Behovsstyrede busser har stort potentiale til at styrke mobiliteten i landdistrikterne, og vi ved, at også ekspertudvalget for kollektiv transport anbefaler de behovsstyrede busser. Det er meget positivt, at kommunerne byder ind med gode ideer, som vi nu kan prøve af. Vi skal gøre noget nyt for at få en velfungerende kollektiv trafik uden for de store byer, og her er mindre og langt mere fleksible busser en del af løsningen,« siger transportminister Thomas Danielsen.

Hos Sydtrafik, der modtager 2,7 millioner kroner, skal midlerne bruges til at udvikle “Flexstop”, hvor borgerne kan rejse mellem to stoppesteder ved hjælp af den allerede eksisterende flextrafik. Sydtrafiks Flexstop skal integreres direkte i Rejseplanen, så brugerne nemt og enkelt kan benytte løsningen.

Fynbus får 5,1 millioner kroner til et pilotforsøg med bus på bestilling i erhvervsområder i Odense og Langeskov Syd, som skal fungere sammen med den eksisterende flextrafik. Formålet er at give både ansatte og virksomheder bedre og mere fleksible transportmuligheder.

Også Samsø Kommune, Movia i Vordingborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab i Frederikshavn modtager støtte til lignende projekter.

Pengene til projekterne skal være med til at afklare, hvordan den kollektive trafik kan gøres mere fleksibel og attraktiv – især i områder, der i dag oplever udfordringer med dækningen af offentlig transport.

Busser styret af frivillige får penge til at rulle i Vejle og Haderslev

0

TRAFIK. Nu bliver der sat ekstra skub på kollektiv transport i landdistrikterne i blandt andet Vejle og Haderslev Kommuner. I alt 11 kommuner på landsplan har modtaget midler til frivilligbusser, der skal styrke mobiliteten i områder, hvor busser ellers kan være en mangelvare.

Vejle Kommune får 509.176 kroner, som skal gå til indkøb af en frivilligbus, der bliver kommunalt ejet og drevet. Bussen bliver stillet til rådighed for samtlige lokalråd i kommunen og skal sikre, at lokale foreninger og borgere får bedre muligheder for at transportere sig rundt – især når det gælder foreningsliv og sociale arrangementer.

I Haderslev Kommune er glæden også stor, efter at kommunen har modtaget hele 899.373 kroner til leasing af to frivilligbusser. Her er formålet helt konkret, at busserne skal køre i henholdsvis Vojens samt tre nærliggende landsbysamfund, ligesom landsbyen Fjelstrup også er med i planen.

Pengene til de frivillige busser kommer fra regeringens landdistriktsudspil, hvor der i år samlet er blevet fordelt 7,3 millioner kroner til projekter landet over.

Transportminister Thomas Danielsen udtaler i forbindelse med bevillingerne, at frivilligbusser er en af mange idéer fra ekspertudvalget om kollektiv transport i Danmark, der kan være med til at skabe bedre mobilitet i de mindre samfund.

»Vi kan se, at der er stor opfindsomhed og engagement lokalt, og med den her pulje kan vi støtte de lokale ildsjæle,« siger ministeren.

Udover Vejle og Haderslev kommuner er der også tildelt midler til frivilligbusser i blandt andet Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Syddjurs, Odder, Guldborgsund, Roskilde og Mariagerfjord.

Vejlefjordbroen skal gennem stort rutineeftersyn – trafikanter bør forvente ventetid

0

TRAFIK. Vejdirektoratet udfører fra fredag den 20. juni og en uges tid frem et rutinemæssigt generaleftersyn af Vejlefjordbroen. Broen, som er en af områdets vigtigste trafikårer, skal ligesom alle større broer og tunneler i landet gennemgå et grundigt eftersyn hvert femte eller sjette år.

Eftersynet på Vejlefjordbroen begynder fredag den 20. juni klokken 18.00 og forventes at vare syv til otte dage. Arbejdet foregår ved hjælp af en stor brolift, der kører direkte på broen. Da liften kræver en del plads, vil entreprenøren midlertidigt inddrage det yderste kørespor på broen, hvilket kan give trafikale udfordringer for områdets bilister.

For at genere trafikken mindst muligt gennemføres eftersynet i de sene aftentimer og om natten på hverdage. På hverdage starter arbejdet klokken 18.00 og afsluttes senest klokken 06.30 den følgende morgen. I weekenden vil arbejdet lørdag pågå fra klokken 13.30 og slutte senest søndag morgen klokken 08.30. Søndag begynder eftersynet igen klokken 18.00 med afslutning senest mandag morgen klokken 06.30.

Vejdirektoratet oplyser, at selvom arbejdet er nøje planlagt for at undgå den værste myldretid, kan bilister opleve forsinkelser og øget rejsetid. Derfor opfordres trafikanter til at udvise ekstra opmærksomhed og tage højde for eventuelle forsinkelser, mens eftersynet står på. Arbejdsområdet bliver tydeligt markeret med trafikkegler.

Broliften, som benyttes til eftersynet, har en stor arm, der kan føres ud over siden af broen og ned under den, hvilket gør det muligt at undersøge både broens yderside og underside grundigt. Da liften er vindfølsom, kan vejret muligvis medføre udskydelser eller forsinkelser af arbejdet.

Bilister kan holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og eventuelle restriktioner på Vejdirektoratets trafikkort.

Hele Danmark kæmper med gift i vandet – Lillebælt overskrider grænserne voldsomt

0

MILJØ. Det danske havmiljø har det værre end frygtet. En ny analyse fra Tænketanken Hav afslører alarmerende høje niveauer af kemisk forurening i en lang række vandområder, heriblandt Lillebælt.

Analysen dokumenterer, at miljøfarlige stoffer som tungmetaller og industrikemikalier findes i koncentrationer, som langt overstiger myndighedernes grænseværdier i næsten samtlige danske vandområder. Hele 98 procent af vandområderne vurderes at være i en såkaldt ”ikke-god kemisk tilstand”, hvilket betyder, at mindst ét miljøfarligt stof overskrider de fastsatte grænser.

Særligt bekymrende er situationen lokalt i Lillebælt Syd. Her er der konstateret overskridelser af hele 13 miljøfarlige stoffer. Værst står det til med stoffet vanadium, der er målt i koncentrationer op til 253 gange over grænseværdien. Vanadium påvirker især stofskiftet hos fisk, alger og krebsdyr, hvilket kan føre til nedsat vækst og reproduktion.

Seniorkonsulent Henriette Selck fra Tænketanken Hav betegner situationen som dybt bekymrende.

»Den her analyse understreger, at kemisk forurening er en af de største og mest oversete trusler mod det danske havmiljø. Det er rød alarm og dybt bekymrende, at der udledes så store mængder af miljøfarlige stoffer over grænseværdierne. Grænseværdier er sat for at beskytte miljøet, og jo mere og jo længere, man overskrider grænseværdierne, jo større er risikoen for skadelige effekter på livet i havet,« fortæller hun.

Problemet med de miljøfarlige stoffer er, at de ofte nedbrydes ekstremt langsomt – eller slet ikke – og derfor ophobes i havets dyr. På den måde bevæger giften sig op gennem fødekæden og kan i sidste ende havne på middagsbordet hos os mennesker.

Danmarks havmiljø er alvorligt kemisk forurenet, viser en ny analyse fra Tænketanken Hav. Illustration: Tænketanken Hav.

I den forbindelse nævner Henriette Selck også, at det, vi ser, muligvis kun er toppen af isbjerget. Der findes globalt hundredetusindvis af kemikalier, hvoraf kun 31 regelmæssigt måles i Danmark. Derfor frygter forskere, at den virkelige tilstand er langt værre.

»God tilstand i vores havmiljø kan ikke opnås uden et målrettet fokus på kemisk forurening. Vi er som samfund nødt til at træde i karakter og målrettet reducere udledning og tilstedeværelse af miljøfarlige kemikalier i havmiljøet, hvis vi skal leve op til vores egne og EU’s målsætninger,« understreger Henriette Selck.

Danmark er ifølge EU’s vandrammedirektiv forpligtet til at sikre god kemisk og økologisk tilstand i alle vandområder inden udgangen af 2027.

Analysen fra Tænketanken Hav bygger på officielle data fra miljømyndighederne, indsamlet i perioden 2013 til 2022 som del af vandområdeplanerne frem til 2027.

Du kan læse analysen her.

Green Closet – Fredericias nye secondhand-succes

0

BUSINESS. Med en klar ambition om at ændre opfattelsen af genbrugstøj har Pia Lyhne og Jeanette Buus Bertelsen åbnet secondhand-butikken Green Closet i Fredericia. Butikken byder på et nøje udvalgt sortiment af brugt tøj i høj kvalitet, præsenteret i lyse og moderne omgivelser, som giver kunderne oplevelsen af at handle i en helt almindelig tøjbutik.

De to ejere har kendt hinanden siden teenageårene, men havde en periode, hvor livet trak dem hver sin vej. Da de for nyligt genoptog kontakten, opstod idéen om at skabe noget nyt sammen.

»Jeg er oprindelig uddannet socialpædagog og arbejdede samme sted i 11 år. Selvom jeg var glad for mit arbejde, følte jeg efterhånden, at det var blevet tid til nye udfordringer. Jeg savnede noget kreativitet og muligheden for at skabe noget helt nyt, der kunne give mig en anden form for mening i hverdagen,« fortæller Pia Lyhne om beslutningen om at gå en helt anden vej.

Vendepunktet kom, da Jeanette Buus Bertelsen, som i mange år havde pendlet til Esbjerg, hvor hun var ansat som fotograf og fotografleder hos store modebrands som Only, Bestseller og Kids World, luftede tanken om at åbne en butik i hjembyen Fredericia:

»Jeg havde kørt frem og tilbage over en længere årrække og var efterhånden slidt af pendlerlivet. Jeg ville bare rigtig gerne hjem og arbejde i Fredericia, hvor jeg har min base, mit netværk og familie,« fortæller Jeanette Buus Bertelsen og fortsætter:

»Da vi begyndte at undersøge mulighederne, opdagede vi hurtigt, at der manglede en rigtig secondhand-butik i Fredericia. Vi havde set lignende butikker i byer som Kolding, Middelfart og Vejle, og syntes Fredericia også fortjente et sted, hvor kunderne kunne få en god secondhand-oplevelse.«

For Pia og Jeanette var det vigtigt, at butikken adskilte sig fra almindelige genbrugsbutikker. Deres ambition var at skabe en secondhand-butik, der lignede en eksklusiv tøjbutik:

»Vi ønskede at udfordre folks opfattelse af genbrug. Mange har måske en forestilling om, at genbrugstøj lugter, er rodet eller ikke er præsentabelt. Men hos os er oplevelsen helt anderledes. Vi har lagt vægt på lys, luft og overskuelighed, og tøjet hænger flot fremme, så kunderne straks kan se og mærke kvaliteten,« forklarer Jeanette Buus Bertelsen og tilføjer:

»Det handler om at vise, at genbrugstøj både kan være lækkert, moderne og attraktivt. Vi vil gerne gøre det let og fristende at vælge bæredygtigt.«

Bæredygtighed og ansvarlig mode

For Pia og Jeanette handler Green Closet om langt mere end blot at sælge tøj. Det handler om at skabe en bæredygtig forandring og om at tage et fælles ansvar for vores klode.

»Vi står midt i en tid, hvor vi alle må gøre op med overforbrug. Det er vigtigt, at vi hver især bidrager, selv med små skridt. Vi vil gerne vise, at man ikke behøver at købe nyt hver gang. Et stykke tøj, der har været brugt én eller to gange, fejler absolut ingenting. Det er lige så godt som nyt,« siger Pia Lyhne engageret og uddyber:

»Vi ønsker at skabe opmærksomhed om, at mode og bæredygtighed sagtens kan gå hånd i hånd, og at det faktisk kan være både nemt og attraktivt at købe brugt. Det behøver ikke være kompliceret.«

Green Closet rammer ned i en tydelig tendens, hvor det at købe og sælge secondhand er blevet langt mere populært og accepteret i samfundet generelt. Målet for Pia og Jeanette har fra starten været at gøre genbrugstøj til et naturligt førstevalg for flere mennesker.

»Vi arbejder med at gøre det så nemt, overskueligt og indbydende som muligt for vores kunder. Vi vil nedbryde barrieren mellem nyt og brugt, så det bliver naturligt for folk at tænke secondhand ind som en del af deres normale shoppingvaner,« forklarer Jeanette Buus Bertelsen.

Butikken for alle kvinder

På få måneder har Green Closet formået at ramme langt bredere, end ejerne havde forestillet sig.

»Da vi åbnede butikken, troede vi egentlig, at vores målgruppe primært ville være kvinder op til omkring 55 år. Men allerede fra begyndelsen har vi oplevet, at vores kunder spænder vidt – fra helt unge piger på 14-15 år, der leder efter fede fund, til ældre damer, som kommer ind med rollator og nyder at få en god oplevelse. Butikken er virkelig blevet et sted, hvor alle kan finde noget spændende,« siger Jeanette Buus Bertelsen.

Pia Lyhne understreger, hvor overvældende positiv responsen har været siden åbningen:

»Vi åbnede dørene i november, og lige fra dag ét har Fredericia taget imod os med åbne arme. Allerede efter få uger blev vi nomineret til ’Byens Bedste’. Det betyder enormt meget for os. Kunderne kommer tit og fortæller, hvor glade de er for, at der endelig er kommet sådan en butik til Fredericia, og at vi giver dem mulighed for at finde noget unikt, som man ikke lige ser alle andre steder.«

Pia og Jeanette oplever, at butikken også er blevet et positivt bidrag til lokalmiljøet, hvor folk både handler og nyder at komme forbi til en hyggelig snak om tøj og bæredygtighed.

Unikke redesigner-fund med personlighed

Green Closet har skabt et særligt samarbejde med den lokale designer Unknown, som er kendt for sit kreative og unikke redesign af genbrugstøj.

»Hun kommer jævnligt ned i butikken, går rundt mellem stativerne og udvælger nøje stykker, hun mener kan få nyt liv med kreative detaljer. Ved hjælp af broderinger, sjove citater og farverige patches forvandler hun genbrugstøj til helt unikke styles,« fortæller Jeanette Buus Bertelsen entusiastisk.

Det redesignerede tøj er blevet utroligt populært hos kunderne, fordi hvert enkelt stykke har sin egen personlighed og fortæller en særlig historie.

»Vi troede i starten, at det især ville appellere til vores yngre kunder, men vi oplever faktisk også stor interesse fra ældre kvinder helt op i 70’erne. De værdsætter det personlige præg og muligheden for at få noget, som ingen andre har,« forklarer Pia Lyhne.

Jeanette tilføjer, at designeren konstant udvikler sine idéer og nu også arbejder med materialer ud over denim – for eksempel blazere og skjorter med spændende broderede detaljer.

Fremtiden ser lys ud med Green Closet

De to ildsjæle bag Green Closet ser med stor optimisme på fremtiden. Butikken er allerede blevet et populært samlingspunkt i Fredericia, og ambitionerne er høje:

»Vi vil fortsætte med at udvide vores sortiment og tilbyde kunderne unikke, bæredygtige og lækre produkter. Vi ønsker, at endnu flere skal få øjnene op for, hvor spændende og moderne secondhand-tøj kan være,« siger Pia Lyhne med et stort smil og fortsætter:

»Det er vores mål at blive endnu bedre kendt i Fredericia og omegn som en butik, hvor kunderne altid kan finde noget helt særligt.«

Green Closet er kommet for at blive – og for at vise Fredericia, at secondhand er både trendy, attraktivt og nødvendigt for en bæredygtig fremtid.

Skimmelsvamp i Sønder Omme Fængsel vækker bekymring hos SF’s retsordfører

0

POLITIK. Der er igen konstateret problemer med skimmelsvamp i fængselsvæsenet, og denne gang er det Sønder Omme Fængsel, der har fanget politikernes opmærksomhed. Ifølge SE og HØR har flere indsatte berettet om dårligt indeklima, utætte vinduer og oversvømmede kældre, der angiveligt skulle have ført til skimmelsvamp i fængslets afdelinger. De bekymrende meldinger har nu fået SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, til at tage sagen op politisk.

I en nylig besvarelse fra justitsminister Peter Hummelgaard til Folketingets Retsudvalg fremgår det, at man har fundet skimmelsvamp i mindst én celle i fængslet. Den pågældende celle blev derfor taget ud af drift, og den indsatte blev flyttet midlertigt, mens udbedringen stod på.

Karina Lorentzen udtrykker bekymring over situationen, som hun frygter bliver nedtonet, fordi der mangler fængselspladser.

»Svaret fra ministeren bekymrer mig, og jeg kan være bange for, at man nedtoner skimmelsvamp, som man kan blive syg af, fordi man har brug for fængselspladserne. Der mangler over 200 pladser på nuværende tidspunkt, og det vil være problematisk at tage flere ud af drift. Men straffen er altså fængsel, og ikke at man skal sidde under usunde kår,« siger Karina Lorentzen.

Problemet med skimmel er velkendt hos Kriminalforsorgen, hvor Horserød Fængsel allerede er delvist lukket ned på grund af lignende problemer.

»Det at man har lavet en plan for at håndtere skimmelsvamp viser, at det er et relativt almindeligt problem. Og man anerkender, at bygningsmassen er gammel med de udfordringer, det giver. Det er jo lidt svært at vente på, at der bygges nyt, hvis problemerne fortsætter,« siger retsordføreren videre.

Ifølge Kriminalforsorgen tager man dog situationen meget alvorligt. Sønder Omme Fængsels bygninger er over 90 år gamle, og kælderoversvømmelser har været et tilbagevendende problem.

»Når det er tilfældet, bliver vandet fjernet, og de berørte områder bliver affugtet. Sdr. Omme Fængsel er meget opmærksomme på blandt andet skimmelsvamp, og hvis der opdages tilfælde af skimmelsvamp, har vi en helt fast procedure til at få det håndteret hurtigst muligt,« lyder det i et svar fra Kriminalforsorgen til SE og HØR.

Kriminalforsorgen erkender desuden, at vedligeholdelsen halter bagefter, og derfor er der blevet tilført ekstra ressourcer til området. Samtidig varsler regeringen en omfattende udvidelse af kapaciteten i fængslet i Sønder Omme med 150-200 nye åbne pladser, hvilket på længere sigt kan gøre det muligt at lukke nogle af de mest nedslidte bygninger.

Karina Lorentzen har nu stillet yderligere spørgsmål til justitsministeren for at få belyst omfanget af skimmelproblemerne nærmere.

Ny undersøgelse: Hver fjerde lærer fravælger kontroversielle emner i undervisningen

0
(Foto: AVISEN)

UNDERVISNING. En ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det drejer sig især om emner som Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet samt selvmord og selvmordstanker.

Undersøgelsen peger på, at lærerne primært fravælger kontroversielle emner af hensyn til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen samt manglende faglig tryghed hos lærerne selv. Dertil kommer, at hele 23 procent af de lærere, der har fravalgt emner, har gjort det ud fra bekymring for egen eller familiens sikkerhed.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at undervisningen ikke må blive censureret af frygt eller bekymringer:

»Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen, som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende.«

Langt størstedelen af lærerne oplever generelt, at de er godt klædt på fagligt, når de skal undervise i kontroversielle emner. Dog viser undersøgelsen også, at 34 procent af lærerne, som har fravalgt emner, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt rustede. Selvom elever generelt finder disse emner lærerige og spændende, har 39 procent af lærerne oplevet, at elever har fundet undervisningen grænseoverskridende, og 35 procent har oplevet elever, som blev kede af det.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 721 lærere og 127 skoleledere på tværs af folkeskoler, frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.