23.7 C
Copenhagen
fredag 25. juli 2025

Shopping-formand harm over manglende handling

0

Fredericia Shopping og byens butikker står stadig i uvished efter den politiske beslutning om at omdanne Danmarksgade til en sivegade blev truffet. På trods af at Teknisk Udvalg formelt godkendte projektet i slutningen af august, har der ikke været nogen handling fra kommunens forvaltning.

Frustrationen vokser hos butikkerne i Danmarksgade, og hos formand for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, som nu åbent udtrykker sin bekymring over den manglende fremdrift i projektet. Hansen understreger, at formålet med ændringen er tydelig; at skabe bedre rammer for byrummet og styrke både bymidten og detailhandlen. Alligevel har processen trukket i langdrag, selvom der er politisk enighed om projektet.

– Det er paradoksalt, at hele incitamentet for at ændre strukturen af Danmarksgade er at styrke byrummet, bymidten og detailhandlen i Danmarksgade og specielt i Gothersgade Nord. Nu er der gået mere end 10 år, og der er end ikke blevet lavet en tidsplan eller handleplan for projektet, siger Jesper Hansen, tydeligt frustreret over situationen.

Problemet er ifølge Hansen ikke kun manglen på handling, men også den manglende dialog mellem kommunen og de berørte parter. Flere udlejere, der havde potentielle lejere til ledige lokaler, er nu efterladt uden svar og i nogle tilfælde uden lejere, da disse har trukket sig på grund af den lange ventetid og usikkerheden om projektets fremtid.

– Det gør mig harm, at det virker som om, forvaltningen har glemt, at de egentlig prøver at hjælpe dem, de nu har skadet endnu mere ved at være handlingslammede, siger Hansen og peger på, at Fredericia Shopping flere gange har forsøgt at få klarhed over, hvornår sivegaden vil blive realiseret.

Formand for Fredericia Shopping, Jesper Hansen. Foto: AVISEN

Flere møder med Teknisk Udvalg og forvaltningen har ikke ført til nogen konkret tidsplan eller tilbagemelding. Ifølge Fredericia Shoppings formand har de endnu ikke modtaget nogen form for respons.

– Vi har slet ikke hørt noget. Hverken fra Teknisk Udvalg eller forvaltningen. Vi har opfordret dem til at gå i tættere dialog, så vi kunne informere vores medlemmer om tidsplanen. Men vi har ikke hørt noget som helst. Butikkerne spørger hele tiden: Hvad sker der? Hvornår sker der noget? Hvorfor åbner de ikke op endnu?, forklarer Hansen.

Senest har Jesper Hansen modtaget en e-mail fra ejendomsmægler N.H. Billund, som arbejder med udlejning af butikker og bygninger i området. Ifølge Billund har den lange ventetid og manglen på klarhed allerede haft konkrete konsekvenser – to potentielle lejere har trukket sig på grund af usikkerheden omkring sivegadeprojektet.

– Nu begynder det at blive tragisk, fordi de lejere og virksomheder, vi kunne tiltrække til Danmarksgade, ikke tør tage chancen. De ser, at det har taget over 10 år bare at få det politisk behandlet. Tavsheden fra forvaltningen gør, at de ikke tør satse, så de har valgt at sige nej tak, siger Hansen.

Fredericia Shopping har desuden præsenteret en række anbefalinger, der kunne hjælpe de eksisterende butikker i området, såsom fleksible løsninger til parkering og udearealer til varer. Men ligesom med tidsplanen har de heller ikke fået respons på disse forslag.

– Vi har også foreslået fleksible løsninger til p-pladser og udearealer for butikkerne. Den har vi heller ikke fået nogen respons på, slutter Jesper Hansen.


AVISEN har været i dialog med flere butikker, som bekræfter, at de hverken har hørt fra Fredericia Kommune skriftligt eller telefonisk, og de undrer sig meget over, at det ser ud til at trække i langdrag.

Læs også

Danmark kan mere – men vil vi lytte til eksperterne?

0

Danmark står ved en skillevej. Vi investerer milliarder i forskning og uddannelse for at skabe løsninger på tidens store udfordringer – særligt på klima- og miljøområdet. Alligevel ser vi et bekymrende mønster: Når eksperterne advarer om farlige konsekvenser af politiske beslutninger, lytter vi ikke. Det virker absurd, at vi investerer i videnskab, men ignorerer de resultater, den leverer. Hvorfor uddanner vi fremtidens forskere, hvis vi alligevel ikke tager deres råd til efterretning?

Et aktuelt eksempel er den grønne trepartsaftale og det såkaldte “scenarie 3”, der ikke lever op til de nødvendige krav for at forbedre havmiljøet. Forskere som Stiig Markager fra Aarhus Universitet og Karen Timmermann fra DTU Aqua har gentagne gange advaret mod, at denne model er utilstrækkelig. Advarslerne er klare og alvorlige: Hvis vi vælger den mest lempelige løsning, risikerer vi at se vores havmiljø forværres yderligere. Men deres bekymringer bliver negligeret.

Det er ikke kun forskerne, der råber op. 17 miljøorganisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace, har også påpeget, at den mindre ambitiøse kvælstofreduktion vil få fatale konsekvenser for vores farvande. I Vejle Fjord vil scenarie 3 for eksempel forhindre enhver mulighed for at genoplive havmiljøet. Det samme gælder i Lillebælt, hvor forskellen mellem scenarie 1 og 3 svarer til en mindre reduktion af hele 90 tons kvælstof. Det er ikke små tal, vi taler om, men forskelle, der vil få vidtrækkende konsekvenser for livet i vores farvande.

Lokale ledere deler bekymringen

lokale politikere har også brugt deres stemme i debatten. I Syddjurs Kommune ser borgmester Michael Stegger med egne øjne, hvordan strande bliver oversvømmet af fedtemøg, og fiskebestande er på drastisk retur. Han frygter, at den nuværende aftale ikke vil kunne vende udviklingen. I Middelfart Kommune deler borgmester Johannes Lundsfryd Jensen lignende bekymringer. Han har gennem sin levetid set, hvordan store bundfisk næsten er forsvundet fra Lillebælt. Hans frygt er, at scenarie 3 simpelthen ikke vil være tilstrækkeligt til at skabe de nødvendige forbedringer.

Når både eksperter og lokale ledere står på linje og advarer mod den valgte politik, er det ufatteligt, at vi stadig overvejer de uambitiøse løsninger. Hvorfor lytter vi ikke? Hvad er pointen med at uddanne flere forskere, hvis vi alligevel ikke tager deres faglige vurderinger seriøst?

Danmark kan mere – hvis vi vil

Danmark har alle muligheder for at være et foregangsland på miljøområdet. Vi har ressourcerne, ekspertisen og teknologien. Men det kræver, at vi også tager vores forskeres advarsler alvorligt og bruger deres viden som grundlag for handling. Vi kan ikke længere ignorere de alarmerende budskaber, som både forskere og miljøorganisationer sender. Den grønne omstilling er ikke bare en politisk kamp om afvejninger mellem landbrug og miljø. Det handler om fremtiden for vores børn og børnebørn, og om Danmark fortsat kan leve op til vores internationale forpligtelser under EU’s Vandrammedirektiv.

Konklusion

Vi står over for et valg, der vil definere vores fremtid. Scenarie 1, med en væsentlig højere reduktion af kvælstofudledningen, er den eneste vej frem, hvis vi skal sikre vores miljø og leve op til vores ansvar. Politikerne skal træffe valg, der prioriterer langsigtet bæredygtighed over kortsigtede økonomiske interesser. Vi har investeret i uddannelse og forskning – nu er det tid til at investere i handling. Vi kan gøre mere, hvis vi vil, men det kræver, at vi begynder at lytte til dem, der har ekspertisen til at vise os vejen.

Jacob Bjørnskov Nielsen

Byrådsmedlem A

Middelfart Kommune

Nye aviser og digital strategi i region syd

0

I løbet af efterårsferien har læsere hos Danske Digitale Medier A/S oplevet driftsforstyrrelser, der har medført, at kendte aviser som fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk i perioder har været utilgængelige. Nu løfter direktør Andreas Andreassen sløret for årsagen til forstyrrelserne.

– Lad mig starte med at beklage over for læserne, at de har haft problemer med at tilgå deres aviser. Vi har normalt en meget høj oppetid, men grundet vores nye strategi har vi været nødt til at gennemføre en større omlægning af vores systemer, forklarer Andreassen.

Rejsen begyndte i 2017, da han overtog fredericiaavisen.dk, som siden 2009 var blevet drevet af en enkelt person. Domænet havde mange besøgende, men var primært kendt for krimistof. Da Andreas Andreassen tog over, satte han fokus på annoncemarkedet, hvor den største konkurrent er JFM A/S, en mediekoncern med mange lokalaviser, ugeaviser og radioer. Koncernen modtager et trecifret millionbeløb i statsstøtte, selvom meget af indholdet er gemt bag en betalingsmur. Derfor blev en del af strategien at holde alt indhold åbent og gratis:

– Nyheder uden betalingsmur var en god idé, fordi mange danske medier, især Jysk Fynske Medier, er med til at skabe et A- og et B-hold i samfundet. Det er primært dem med penge, der får adgang til nyhederne. Vi har undersøgt deres økonomi i de danske kommuner, og de modtager et trecifret millionbeløb fra disse kommuner, ud over den redaktionelle støtte, de allerede får. Det gav os en mulighed på annoncemarkedet. Vi har samtidig inddraget de lokale virksomheder tæt, og opbakningen har været enorm gennem årene. Det kan jeg ikke takke nok for, siger han og fortsætter:

– Tidligere på året, da jeg var politisk aktiv, udnyttede JFM A/S chancen for at forsøge et karaktermord på mig og skade Danske Digitale Medier A/S. En medarbejder, som har arbejdet for dem i godt 20 år og nu er på TV Syd, samarbejdede med Fredericia Dagblad om at lave en smædekampagne mod os. De påstod med hjælp fra en misinformeret ekspert, at vi ikke var pengene værd, og blandede vores priser for digitale annoncer sammen med både vores trykte magasin og ugeavis. De hævdede, at vi havde forskellige priser for samme vare. Men sandheden er, at de har indgået lukrative aftaler med kommunerne, og det har vi dokumentation på. TV Syd undersøgte ikke denne koncern – kun mig, fordi jeg var politiker. Der bestås stadig mange karaktermord hos gammelmedierne. Jeg har brugt oplevelsen til at forstå, hvad vi skal fokusere på fremadrettet i det danske medielandskab.

Som følge af dette har Andreas Andreassen besluttet, at den nye strategi for Danske Digitale Medier indebærer en markant udvidelse af dækningen til hele regionen. Det betyder, at der nu åbner nye aviser i alle større byer i Region Syd, hvilket kræver langt større kapacitet i de systemer, der leverer indholdet. Derfor har virksomheden gennemført en stor udvidelse og omstrukturering i løbet af efterårsferien. Kunstig intelligens (AI) er en central del af den nye strategi, og de nye systemer er optimeret til at håndtere denne opgave. På trods af fornyelsen har efterårsferien været en udfordrende tid for Andreassen.

– Jeg har sjældent modtaget så mange beskeder og opkald om, hvorfor avisen var nede. Vores teknikere har arbejdet benhårdt på at holde os oppe, selvom vi praktisk talt har udskiftet alle servere og flyttet vores artikler til en ny teknologi. Men det er umuligt at gennemføre en sådan opgave med så mange daglige besøgende, uden at der opstår driftsforstyrrelser, siger Andreassen.

Med hovedsæde i centralt Fredericia vil Danske Digitale Medier A/S fremover have et tæt parløb med regionens embedsfolk og politikere, og de kan forvente et stærkt engagement i at dække hele Syddanmark. Der vil komme nye historier og vinkler:

– Vi er historikere. Vi kender til formidling og kildekritik. Det bliver vores fundament på alle vores aviser, uanset om det er i Esbjerg, Sønderborg, Nyborg eller Vejle. Vi vil ikke definere os selv som et lokalt medie. Vi er noget andet. Et sted midt imellem. Vi er lokale i hver by, men vi interesserer os mest for helheden og de beslutninger, der påvirker borgerne, men træffes andre steder. Regionen spiller en stor rolle her. Vi taler ikke meget om den nye strategi – vi viser den i stedet. Vi har en tæt integration med Google, så vores aviser dukker hurtigt op i søgeresultaterne. Med millioner af månedlige visninger ved vi, hvordan man gør. Det er et spørgsmål om, at vores indhold er frit tilgængeligt – det er konkurrenternes ofte ikke. Samtidig er vi ikke interesserede i at begå karaktermord for egen vindings skyld. Jeg er rystet over, hvordan gammelmedierne skjuler deres personlige venskaber, når de bringer historierne. Men nu, hvor jeg ikke længere er politiker, kan jeg tale frit. Og det vil jeg gøre, slutter Andreassen.

Er der en voksen tilstede

0

Fredericia har i årevis været ramt af dårlig planlægning og udførelse, når det gælder de kroniske gravearbejder rundt omkring i byen. Udover at byen er blevet meget, meget grim og utiltalende for udefrakommende, er den praktisk talt ufremkommelig at færdes i. Det er decideret labyrint-kørsel, hvor man må gætte sig frem til, om man kan komme den ene eller den anden vej. For logikken hos bagmændene er, at det rager dem en papand, om Fredericia er en by, hvor borgerne kan færdes.

De er bedøvende ligeglade. I årevis har vi jagtet de ansvarlige i Fredericia Kommune med spørgsmål om, hvem der har ansvaret, og hvordan man planlægger disse gravearbejder, trafikken og de forhold, der følger med. Sandheden er, at de chefer i forvaltningen, som får millioner af kroner i løn, holder med entreprenørerne, dem der tjener millioner på skatteborgernes penge, og ikke med fredericianerne.

Derfor er det nødvendigt med en gevaldig opsang til de ansvarlige: Vi har fået nok. Er der en voksen til stede?

Hør her. Det er efter vores henvendelser klart, at mange af projekterne ikke overholder de tidsplaner, der er lagt. Det betyder, at når man påbegynder et nyt projekt, for eksempel at blokere en vej, er det katastrofalt, hvis vejen ved siden af også er blokeret. De kroniske forsinkelser ødelægger enhver form for omtanke for trafikanterne. Trafikanterne samler sig på alt for få veje, og det medfører trafikkaos og farlige situationer. Det bliver kun værre af, at de kæmpestore maskiner, som også bruger disse ruter. Kaos! En enkelt lastbil, der læsser varer af med bønnelogikken om “mine blinklys løser alle problemer,” kan være årsag til 10 minutters forsinkelse. At komme ind til den indre by er i sig selv en udfordring, som rammer bylivet og de handelsdrivende.

Få det stoppet.

Det er manglende politisk ledelse, der er med til at ødelægge Fredericia. Vi har brug for en ledelse, som skrider ind overfor åbenlyst inkompetente chefer, der ikke formår at planlægge og holde entreprenørerne i skak. Men det er svært for politikerne, fordi man i København har udviklet et system, hvor selv de mest inkompetente chefer, koster så meget at fyre, at man tænker; åh nej, han må hellere gå selv, men han går ikke selv, fordi lønnen er så god, at man bare ignorer mails, borgerhenvendelser eller kritik.

Dertil kommer spørgsmål: Hvorfor hyrer man de samme firmaer til at udføre opgaver, der har forsinkelser på alle deres andre projekter? Det er dyrt for byen! En effektiv afvikling af trafikken sparer millioner af arbejdstimer hvert år. Kort sagt koster det os alle sammen en masse tid, og de griner hele vejen til banken.

Der skal indsættes en ny ledelse. Afdelingen skal finkæmmes, især for de problemer, der handler om, at projekterne altid skrider, og at man oversælger arbejdstiden til borgerne, når man skal have godkendt nye opgaver hos politikerne.

Og til politikerne: Tag det alvorligt. Vi fredericianere er så trætte af, at dette skal være vores ry. Den ufremkommelige by. Byen uden adgang. Gør op med de her holdninger. Indfør en klausul om, at alt arbejde på de vitale indfaldsveje skal udføres på en måde, hvor der er god og tydelig information til trafikanterne, at nye ruter rent faktisk fungerer, og at der ikke er flere vitale veje ude af drift på samme tid. Brug hovederne.

Alle forstår, at kloaker og infrastruktur skal være i top og klar til fremtiden, men det skal kunne gøres bedre.

Og nej, vi er trætte af at høre om, hvor fantastisk det bliver om 10 år. Det er nu, vi lever i Fredericia. Vi anbefaler jer at tage på studiebesøg i Japan. Her kan man se et klasseeksempel på, hvordan selv komplekse opgaver kan løses, hvis man vil. I Japan arbejder man for eksempel om natten i store hold, fordi samfundet ikke ønsker, at folk skal være ineffektive om dagen. Man gør alt for at informere og vejlede. I Fredericia – ja, mange steder i Danmark – efterlader entreprenørerne bare en gravemaskine midt på vejen i dagevis, eller graver et hul, som de først vender tilbage til efter tre uger, mens trafikanterne pænt må holde for ekstra lys. Man skider det jo et stykke. Og hvis man er lidt mistænksom, kan man ikke lade være med at spekulere over, om der simpelthen er penge i den slags. For hvorfor kan det betale sig at have så dyre maskiner stående, uden at de arbejder på noget?

Der er ingen tvivl om, at nu vil “eksperter” inden for vejarbejde melde sig med alverdens teknikaliteter. Men det er ikke pointen. Pointen er, at I koster samfundet millioner af kroner i spildt tid, og at der skal en modernisering til, hvor man lærer af de lande, der kan finde ud af det. Lad være med at påstå det modsatte. Tag til Japan. Kom hjem. Og så snakker vi.

For Fredericia er det ved at være sidste udkald. I år fejrede vi 175 års jubilæum for 6. juli, og også i den anledning var byen skæmmet af gravearbejder. Det var en skændsel. Byen burde have været fri for hullede og ufremkommelige veje, afspærringer, kæmpe gravemaskiner, jordbunker og skilteskove. “Nødvendighedens politik” har efterladt os med en by, hvor man må lege gætteleg og køre labyrintkørsel for at komme på arbejde eller købe et par bukser. Det er den gamle garde i byrådet, der bærer ansvaret. Fredericianerne kan kun håbe på, at det nye flertal vil tage dette mere alvorligt og prioritere bedre kommunikation og planlægning, så vi kan få en by, hvor man kan færdes uden problemer.

Potentiale til flere store oplevelser

0

Fredericia Håndboldklub har god grund til at være stolte af deres indsats mod Veszprém. Selvom kampen endte 34-32 i ungarernes favør, er det en præstation, der siger mere end resultatet alene. FHK formåede at spille helt tæt mod et af verdens bedste klubhold på deres egen bane, hvilket ikke mange kan prale af. Veszprém, der netop har vundet VM for klubhold og besejret både Barcelona og Magdeburg, repræsenterer toppen af håndboldverdenen. At et hold som Fredericia, der er ny på den europæiske scene, kan presse dem til det yderste i deres egen højborg, viser, hvor langt FHK er nået på kort tid.

Selvom der ikke kom point med hjem fra Ungarn, skal man huske, at i håndbold vinder man mere end blot kampe. Man vinder erfaring, anerkendelse og selvtillid. Det er sjældent, at hold tager point i Veszprém Arena – selv Paris Saint-Germain blev banket med 41-28 tidligere på sæsonen. I det lys står FHK’s præstation som noget helt særligt.

FHK’s debut på den europæiske scene har været en rejse fyldt med læring. Mange af spillerne oplever for første gang kampe på dette niveau, men med støtte fra de få med erfaring, er holdet begyndt at finde deres fodfæste. De tidlige bump på vejen i Champions League bliver nu omsat til solide præstationer. Kampene mod Füchse Berlin, Paris Saint-Germain og nu Veszprém viser, at FHK ikke længere kan affejes som en outsider. De er med i kampen om at spille sig ind blandt Europas 16 bedste hold – en kæmpe bedrift for en klub af FHK’s størrelse og med deres baggrund.

De kommende kampe mod Wisla Plock og Eurofarm Pelister bliver afgørende. Begge hold er stærke, men ikke på niveau med Veszprém, og det giver håb for, at Fredericia kan tage point og cementere deres position som en seriøs kandidat i turneringen. Seks ud af otte hold går videre fra gruppen, og FHK har nu chancen for at sikre sig en plads blandt dem.

Kampen mod Veszprém var en afgørende test af FHK’s mod og evner. At stå i en af de mest frygtindgydende arenaer i håndboldverdenen og præstere, som de gjorde, er et klart signal om, hvor meget holdet har udviklet sig. Veszprém Arena, kendt for sine passionerede tilskuere og den intense kulisse, var en værdig ramme om en kamp, der kan blive et vendepunkt for FHK.

Det er tydeligt, at holdet har rejst sig efter en svær start i Champions League. Der er noget særligt i gang, og præstationen i Ungarn var måske starten på noget større. De kommende uger bliver altafgørende, ikke kun for denne sæson, men også for FHK’s fremtid på den europæiske scene. Hvis holdet kan bygge videre på den kampånd, de viste mod Veszprém, er der ingen grænser for, hvor langt de kan nå.

I en kamp som denne ser man, hvad FHK er lavet af. De har ikke kun bevist, at de kan være med blandt de bedste – de har vist, at de kan lære og vokse. Det er nøglen til at etablere sig som et af Europas førende hold. Fredericia har noget stort i støbeskeen, og med den indsats, de leverede mod Veszprém, er der god grund til at tro på en lys fremtid for FHK i Champions League.

Slagsmål eskalerer på motorvejen med personer på kørebanen

0

På E45’s nordgående spor syd for afkørsel 68 blev lørdag eftermiddag først hektisk, da et slagsmål mellem flere personer fra samme bil resulterede i, at personer befandt sig ude på kørebanen. Syd- og Sønderjyllands Politi advarede i denne forbindelse bilister om at være ekstra opmærksomme, når de passerer området.

Politiet udsendte klokken 14.37 først en besked på platformen X, hvor de forklarede, at de var på vej til stedet, og at der kunne være personer ude på vejen. De opfordrede til forsigtig passage.

Ifølge en opdatering klokken 15.38, der fulgte efter den første melding, var det en uenighed mellem tre personer i en personbil, der eskalerede til vold mod den ene. Politiet bekræfter, at den forurettede er ‘ok’ efter omstændighederne og ikke har lidt skader, der kræver behandling.

Politiet retter nu en særlig tak til de bilister, der forsøgte at forhindre overfaldet, og i en opfølgende besked klokken 15.47 søger politiet vidner til episoden. Overfaldet skete klokken 14.25, og de tre involverede personer var kørende i en sort Audi.

Politiet opfordrer alle med relevante oplysninger til at kontakte dem på telefon 1-1-4.

Hændelsen medførte midlertidigt uorden på motorvejen, hvor personerne var set på kørebanen, hvilket gjorde, at bilister skulle udvise ekstra forsigtighed. Politiet var hurtigt på stedet for at sikre situationen.

Så mange penge skal omtalt kulturforening tilbagebetale

0

Fredericia Tyrkisk Kulturforening står nu midt i en storm af politisk og offentlig opmærksomhed efter en sag om tilbagebetaling af kommunale tilskud. Foreningen har de seneste år modtaget betydelige midler fra Fredericia Kommune, og det beløber sig til flere hundredtusinde kroner.

Siden 2022 har Fredericia Tyrkisk Kulturforening modtaget i alt 221.343 kroner i kommunal støtte. Støtten er fordelt over flere år, hvor foreningen i 2022 modtog 82.795 kroner, i 2023 modtog 72.522 kroner, og i 2024 foreløbigt har modtaget 66.026 kroner. Hertil kommer også fakturaer betalt af kommunen for fællesspisninger på Kulturkasernen i 2021, 2023 og 2024.

Politiske krav om tilbagebetaling

Sagen tog for alvor fart, da Weekendavisen i august 2024 rapporterede om foreningens mulige forbindelser til Diyanet, en tyrkisk statslig religiøs organisation. Artiklen skabte stor debat og førte til, at flere politikere krævede, at foreningen skulle tilbagebetale de kommunale midler, hvilket har medført et stort pres på foreningen og formand Turan Savas, der samtidig er valgt til Fredericia Byråd for Socialdemokratiet.

Savas har i forbindelse med sagen udtalt, at foreningen er villig til at tilbagebetale pengene, men påpeger, at det ikke er en nem opgave.

– Selvfølgelig er det mange penge, og det kan vi ikke bare lige finde. Men forhåbentlig finder vi en løsning. Ellers må vi tage det skridt for skridt, siger Savas til AVISEN.

Politisk pres og beslutningen om at trække sig

Foreningen har i længere tid været under lup, hvor både politikere og medier har stillet spørgsmålstegn ved dens tilknytning til Tyrkiets politiske system. Weekendavisen har bl.a. fremsat påstande om, at foreningen skulle have forbindelse til tyrkisk spionage, hvilket Turan Savas afviser som værende fuldstændigt grundløse.

På trods af det intense pres har Tyrkisk Kulturforening besluttet at trække sig som folkeoplysende forening. Ifølge Savas er årsagen, at foreningen deler faciliteter med moskéen, hvilket kan skabe tvivl om fordelingen af udgifterne. For at undgå denne tvivl har foreningen valgt at stoppe deres ansøgninger om fremtidig kommunal støtte.

En fremtid uden kommunal støtte

Med beslutningen om at trække sig som folkeoplysende forening står Tyrkisk Kulturforening nu over for en ny virkelighed uden økonomisk støtte fra kommunen. Ifølge Savas vil det være en stor udfordring at opretholde foreningens aktiviteter og fortsætte deres integrationsarbejde i Fredericia.

– Vi må fremover balancere vores udgifter meget nøje, så vi ikke overstiger vores indtægter, erkender Savas, som fortsat ønsker at bygge bro mellem kulturerne i byen.

For Fredericia Tyrkisk Kulturforening betyder denne sag, at fremtiden ser økonomisk udfordrende ud, mens de afventer den endelige afgørelse fra kommunen.

Største stigning i ledige i over halvandet år

0

Antallet af fuldtidsledige i Danmark steg med 1.000 personer i september, hvilket bringer det samlede antal ledige op på 88.300.

Ledighedsprocenten har ligget på 2,9 procent i de foregående måneder, herunder i juli og august 2024. Fra august til september 2024 steg ledighedsprocenten til 3,0 procent, hvilket afspejler en mindre stigning i ledigheden. Denne stigning markerer den største månedlige vækst i antallet af ledige siden januar 2023​. Tallene kommer fra Danmarks Statistik samt den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ifølge Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, er det en anseelig udvikling.

– Der bliver stadig skabt nye job, men jobvæksten er gået et gear ned i løbet af de seneste måneder, skriver Skriver i en kommentar til Ritzau.

Lavere efterspørgsel på arbejdskraft

Forklaringen på stigningen skal findes i, at arbejdsgiverne i stigende grad udviser forsigtighed i forhold til at ansætte nye medarbejdere. Ifølge Skriver er det især i den private sektor, hvor virksomhederne i højere grad afventer udviklingen i økonomien.

– Når vi ser lidt længere frem, er der udsigt til, at jobvæksten aftager yderligere, tilføjer han og henviser til de økonomiske udsigter, der peger på en mulig opbremsning.

Ledighedsindikatoren bekræfter udviklingen

Ledighedsindikatoren fra Danmarks Statistik bekræfter også tendensen med en stigning på 900 personer fra august til september. Den samlede ledighed er nu på 3 procent af arbejdsstyrken, svarende til 88.800 personer. Det er værd at bemærke, at stigningen især er drevet af flere dagpengeledige, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet en smule.

Den seneste ledighedsopgørelse er baseret på sæsonkorrigerede tal, hvilket betyder, at tallene er justeret for sæsonmæssige udsving, så man kan få et mere præcist billede af de underliggende tendenser.

Danmarks Statistik anslår, at usikkerheden ligger på ±1.000 personer, hvilket betyder, at den faktiske ledighed kan være lidt højere eller lavere.

Man bemærker at det endnu er uklart, om den seneste stigning i ledigheden er starten på en længerevarende opadgående tendens, men at flere indikatorer tyder dog på, at jobvæksten kan aftage i de kommende måneder, hvilket kan resultere i yderligere stigninger i antallet af ledige.

Overgravet kabel giver forsinkelser hos DSB

0

Et overgravet kabel har skabt problemer med signalerne mellem Kolding og Lunderskov, hvilket påvirker togtrafikken i området. 

Tog på strækningerne Esbjerg-Fredericia, Padborg-Kolding og Sønderborg-Fredericia kan opleve forsinkelser på op til 45 minutter. 

Banedanmark arbejder på højtryk for at udbedre fejlen, men det er endnu uvist, hvornår togene igen vil køre efter planen.

Venstre-politiker: Kæmpe fejl af forvaltningen

0

Venstres Kenny Bruun Olsen, medlem af Teknisk Udvalg i Fredericia, retter nu skarp kritik mod forvaltningen i Fredericia Kommune. Dette kommer efter, at det er blevet afsløret, at beslutningen om at forbyde spilreklamer på byens busser endnu ikke er blevet ført ud i livet.

Til trods for, at udvalget allerede i september 2022 besluttede at rette henvendelse til Sydtrafik med ønsket om et forbud mod reklamer for pengespil i den offentlige transport, er der stadig intet sket.

– Vi har jo truffet beslutningen i Teknisk Udvalg, så det burde være sendt videre. Men det er nu René Olesens opgave at undersøge, hvorfor det ikke er sket, siger Kenny Bruun Olsen med henvisning til direktøren for Vækst, Teknik og Klima, der nu undersøger sagen.

Olsen understreger, at når en beslutning træffes i et udvalg, bør den også føres ud i livet. Han påpeger dog, at det ikke er politikernes rolle at sikre, at beslutningerne bliver ført ud i praksis.

– Når vi træffer beslutninger i udvalget, så forventer jeg, at de bliver udmøntet. Men det er ikke noget, vi som politikere kan gøre selv, forklarer han og tilføjer, at det ofte først bliver klart, at en beslutning ikke er blevet fulgt op på, når man bliver gjort opmærksom på det – som det er tilfældet her.

Det er nu kommet frem, at henvendelsen til Sydtrafik, som Teknisk Udvalg enstemmigt godkendte i 2022, tilsyneladende aldrig blev sendt. Denne administrative fejl er ifølge Kenny Bruun Olsen helt uacceptabel.

– Når vi beslutter noget i udvalget, så skal det også gennemføres. Det er administrationens ansvar, og hvis de ikke gør det, er det en kæmpe fejl, fastslår han.

Sagen om forbuddet mod spilreklamer blev oprindeligt rejst af SF på et byrådsmøde i juni 2022. Forslaget blev sendt videre til Teknisk Udvalg, som besluttede at tage sagen op med Sydtrafik for at beskytte børn og unge mod den stigende eksponering for spilreklamer. Rapporterne fra Sundhedsministeriet og Center for Ludomani har påpeget, at netop denne eksponering er en væsentlig faktor i den stigende ludomani blandt unge under 25 år.

Trods beslutningen i 2022 har sagen stået stille, og både politikere og borgere står nu tilbage med spørgsmålet om, hvorfor der ikke er sket noget. I mellemtiden har flere andre kommuner og trafikselskaber, herunder Fynbus og Midttrafik, indført forbud mod spilreklamer i den offentlige transport, mens Fredericia stadig venter på handling.

René Olesen har oplyst, at sagen er under undersøgelse, men at de relevante medarbejdere er på ferie, hvilket har forsinket processen. Når de vender tilbage, forventes det, at der kommer en afklaring.

Sagen forventes at blive taget op igen, når forvaltningen har undersøgt, hvad der gik galt, men indtil da fortsætter reklamerne for pengespil på byens busser.