1.9 C
Copenhagen
torsdag 20. november 2025

KIF Kolding videre i Santander Cup efter klar sejr

0

KIF Kolding sikrede sig avancement til 6. runde af Santander Cup med en overbevisende 33-21-sejr over Søndersø IF Håndbold, der til daglig spiller i 2. division.

Som ventet tog KIF hurtigt kontrol over kampen og gik til pause med en solid føring på 17-10. I anden halvleg fik flere unge spillere muligheden for at vise sig frem, herunder Noah Sørensen, der gjorde debut for førsteholdet. Noah er søn af den tidligere KIF-assistenttræner Torben Sørensen. KIF fastholdt grebet om opgøret, og alle spillere kom i aktion, hvilket sikrede en komfortabel sejr.

Hos Søndersø stod den tidligere KIF-ungdomsmålmand, Rasmus Thomsen, det meste af kampen og leverede flere flotte redninger, men det var ikke nok til at forhindre KIF’s effektive angrebsspil.

Victor Lyngsø og Magnus Kronborg blev topscorere med seks mål hver, mens Oliver Norlyk bidrog med fem mål.

Sejren betyder, at KIF Kolding nu er klar til 6. runde af Santander Cup, og holdet ser frem til at fortsætte pokalrejsen.

Målscorere for KIF Kolding:

  • Victor Lyngsø – 6 mål
  • Magnus Kronborg – 6 mål
  • Oliver Norlyk – 5 mål
  • Viktor Nevers – 4 mål
  • Sebastian Bertelsen – 3 mål
  • Kristian Stoklund – 3 mål
  • Lars Skaarup – 2 mål
  • Jens Svane – 2 mål
  • Benjamin Pedersen – 2 mål

Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte begynder i weekenden

0

Denne weekend starter forhandlingerne om en ny overenskomst for omkring 180.000 butiksansatte i Danmark. Aftalen skal fastlægge løn- og arbejdsvilkår for ansatte i landets dagligvare- og specialbutikker. HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver mødes første dag ved forhandlingsbordet i C.F. Tietgens Hus, hvor forhandlingerne begynder fredag klokken 13.

Reallønsfremgang og tryghed er hovedmål for HK Handel

Forhandlingerne føres af Mette Høgh, formand for HK Handel, Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa. Ifølge Mette Høgh er målet at bygge videre på det fundament, der blev lagt i den seneste overenskomst.

– Jeg ser meget frem til at trække i arbejdstøjet og få tilkæmpet mine medlemmer nogle gode løn- og arbejdsvilkår. Med den forrige overenskomst lagde vi et solidt fundament, der var med til at skærme de butiksansatte fra et reallønstab. Nu er det vigtigt, at vi bygger videre, så vi kan skabe de bedste muligheder for en reallønsfremgang, siger Mette Høgh i en pressemeddelse fredag.

Rekordmange krav fra medlemmerne

Op til forhandlingerne har HK Handel modtaget over 17.000 ønsker fra medlemmerne – et rekordhøjt antal. Ifølge fagforeningen fylder emner som løn og fleksibilitet mest på listen over krav, som de ansatte ønsker at få ind i den nye aftale.

– Den opbakning og det engagement, som mine medlemmer viser her, er et kæmpe skulderklap at gå ind til forhandlingerne med. Derfor vil jeg også gøre mit bedste for at få flest mulige af mine medlemmers ønsker med i den endelige aftale, så vi kan lande en god overenskomst, som de kan se sig selv i og bakke op om, siger Mette Høgh afslutningsvis.

Den seneste overenskomst for butiksansatte blev indgået i 2023 mellem HK Handel og Dansk Erhverv. Aftalen var toårig og trådte i kraft 1. marts 2023, hvilket betyder, at den nu skal fornyes i 2025.

Kvinder ønsker sig smykker til Valentinsdag, mænd ønsker sig ingenting

0

I dag er det Valentinsdag, og for mange par betyder det en dag med romantik, blomster og gaver. Men hvad ønsker danskerne sig egentlig på kærlighedens mærkedag? Ifølge en ny undersøgelse fra Ønskeskyen er der en klar tendens: Kvinder har ønsker – mænd har ikke.

Smykker topper kvindernes ønskelister

Ønskeskyen, der har over tre millioner brugere i Danmark, har analyseret tusindvis af ønskelister oprettet op til Valentinsdag. Ifølge dataen er smykker det mest populære ønske blandt danske kvinder. På de næste pladser følger hårprodukter og bamser.

Og tendensen går igen i hele Skandinavien. Både svenske og norske kvinder har smykker på deres top tre, men hvor danske og svenske kvinder primært ønsker sig smykker i prisklassen 100-200 kroner, er norske kvinder lige det mere krævende. Ifølge Ønskeskyens analyse ønsker norske kvinder sig smykker til omkring 900 danske kroner, mens det mest ønskede ønske i Norge er en foundation til cirka 300 kroner.

– Der er ingen tvivl om, at smykker er en sikker vinder på Valentines-listerne i hele Skandinavien, men vi kan ikke lade være med at smile over den lille forskel i forventninger. Hvor danskere og svenskere holder sig til smykker i den mere overkommelige prisklasse, ser det ud til, at norske kvinder har lidt højere forventninger, siger Casper Ravn-Sørensen, CEO hos Ønskeskyen i en pressemeddelse.

Mænd opretter ikke ønskelister

Mens kvinder flittigt opretter ønskelister, er billedet et andet for mænd. Ifølge Ønskeskyens data er antallet af mænd, der registrerer specifikke ønsker til Valentinsdag, så lavt, at de ikke indgår i analysen.

– Vi ved, at Valentinsdag ofte kommer bag på nogle mænd, men heldigvis kan Ønskeskyen hjælpe her. Ved at tage et kig i Ønskeskyens ‘krystalkugle’ kan man nemt finde den perfekte gave – også hvis man måske først nu opdager, at det allerede er blevet Valentinsdag, påpeger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag vinder frem i Danmark

Selvom Valentinsdag ikke traditionelt har været en dag, hvor danskerne i stor stil giver gaver, er der tegn på, at flere markerer dagen. 

– Selvom Valentinsdag traditionelt set ikke har været lige så stor en gavebegivenhed som jul og fødselsdage her i Skandinavien, kan vi se, at særligt kvinder markerer tiden op til i dag ved eks. at lave specifikke ønskelister på vores platform, hvilket er et udtryk for, at mange forventer at få en gave til Valentinsdag, siger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag har rødder i en katolsk tradition til minde om Sankt Valentin, men i dag forbindes dagen primært med romantik og gaver. For dem, der stadig mangler en gave, viser Ønskeskyens data, at smykker er et sikkert valg – i hvert fald hvis gaven er til en kvinde.

Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

0

Navneskift er langt mere almindeligt blandt kvinder end mænd i Danmark. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik skiftede 33.268 personer efternavn i 2024, og 70 procent af dem var kvinder. Tendensen er særligt tydelig blandt personer i alderen 20 til 40 år, hvor mange også bliver gift.

Stabil udvikling i efternavneskift

Antallet af efternavneskift har ligget stabilt over de seneste ti år. I 2014 var tallet 30.471, mens det toppede i 2020 med 34.192. I 2024 lå det igen på et højt niveau med 33.268 personer, der ændrede deres efternavn.

Navneskift sker hyppigst i aldersgruppen 24 til 37 år, og to ud af tre personer i denne gruppe, der ændrede efternavn i 2024, blev også gift samme år. Om navneskiftet direkte skyldes vielsen, er dog ikke undersøgt.

Også flere kvinder ændrer fornavn

Statistikken viser også, at det ikke kun er efternavne, kvinder oftere ændrer. 5.147 personer skiftede fornavn i 2024, og igen var kvinderne i overtal – to ud af tre fornavneskift blev foretaget af kvinder.

Nogle af ændringerne var små justeringer af stavemåder, mens andre valgte at forkorte eller tage et helt nyt navn. De mest populære skift var fra Susanne til Sanne blandt kvinder og fra Rene til René blandt mænd.

Peter og Anne er stadig de mest udbredte navne

Trods ændringer i navnestatistikken er der fortsat velkendte navne i toppen af listen over mest udbredte fornavne i Danmark. Peter er det mest almindelige navn blandt mænd, mens Anne topper blandt kvinder.

For de yngre generationer er der dog sket en forskydning. Blandt børn i alderen 1-9 år er William det mest populære drengenavn, mens Alma er det mest brugte navn til piger.

Statistikken er baseret på et udtræk fra CPR-registeret pr. 1. januar 2025 og giver et øjebliksbillede af danskernes navnevalg og tendenser.

Ti år efter terrorangrebet ved Krudttønden: SF’s retsordfører efterlyser en plan for ofrene

0

I dag markerer tiårsdagen for terrorangrebet i København, hvor to personer mistede livet ved Krudttønden og synagogen. Samtidig er det 20 år siden Seest-katastrofen, der rystede Kolding. Men trods de tragiske begivenheder mangler Danmark fortsat en plan for, hvordan ofre for terror og voldsomme hændelser skal hjælpes.

SF’s retsordfører Karina Lorentzen retter nu en skarp kritik af regeringen for ikke at have sikret en samlet indsats for ofre og deres familier.

– Det er helt uacceptabelt, at regeringen endnu ikke har handlet og fulgt op på det her. Terrorofre og ofre for voldsomme begivenheder som Seest-katastrofen, skyderiet i Field’s og deres familier står stadig alene med deres traumer. Det er uværdigt. Når regeringen sådan nøler, er det ofrene, der betaler prisen, siger Karina Lorentzen.

Politisk stilstand trods flertal

SF stillede i 2022 et beslutningsforslag i Folketinget, der pålagde regeringen at undersøge, hvad det ville koste at sikre terrorofre rettigheder, der allerede er fastsat i EU-direktiver. Fordi Danmark står udenfor retsforbeholdet, er de ikke implementeret herhjemme.

Da skuddramaet i Field’s ramte Danmark i 2022, lovede statsministeren hjælp til de berørte. Men ifølge Karina Lorentzen har virkeligheden vist sig at være en anden.

– Vi har set, hvordan Norge tog ved lære af Utøya-tragedien og etablerede et velfungerende beredskab for terrorofre. Hvorfor kan vi ikke gøre det samme i Danmark? spørger SF’s retsordfører.

Hun peger også på Seest-katastrofen i 2004, hvor myndighederne efterfølgende måtte hente ekspertise udefra for at kunne hjælpe de ramte.

– Men de er glemt nu, fordi der ingen vidensopsamling har været, så vi ikke er bedre rustet i dag end dengang, påpeger hun.

Opmærksomhed efter svenske skoleskyderier

Karina Lorentzen fremhæver også det nylige skoleskyderi i Sverige som en påmindelse om behovet for et velforberedt beredskab. Ifølge hende bør de tragiske begivenheder – herunder tiårsdagen for terrorangrebet i København – give regeringen anledning til at handle.

Baggrunden for kritikken er blandt andet en kronik i Jyllands-Posten, som Karina Lorentzen har skrevet sammen med Pia Toftdal, direktør for Finn Nørgaard Foreningen, og professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi på SDU, hvori de argumenterer for, at Danmark ikke længere kan vente med at sikre en systematisk indsats for ofre og pårørende.

Ifølge Karina Lorentzen bør regeringen nu tage ansvar og sikre en plan, der kan træde i kraft, når katastrofen rammer.

Bil stjålet efter indbrud i Ejby – flere nummerplader forsvundet i Middelfart

0

Fyns Politi har modtaget flere anmeldelser om tyverier og indbrud i Middelfart Kommune. Både nummerplader og en bil er blevet stjålet, viser politiets døgnrapport.

Bil stjålet efter indbrud i Ejby

I Ejby blev en bil stjålet, formentlig onsdag aften, efter et indbrud på Kingstrupvej. Tyvene brød en dør op og fik adgang til huset, hvor de stjal en taske med pung og bilnøgler. Med den rette nøgle kunne bilen efterfølgende køres væk.

Flere nummerplader stjålet i Middelfart

To sager om nummerpladetyverier er blevet anmeldt i Middelfart.

På Mirabellegrenen blev den forreste nummerplade fjernet fra en personbil mellem onsdag og torsdag.

Derudover blev en varebil udsat for et lignende tyveri på Fynsvej. Her blev den forreste nummerplade stjålet i løbet af de seneste dage. Bilen havde stået parkeret på en større plads i længere tid, og det præcise gerningstidspunkt er derfor ukendt.

Stoppet for narkokørsel – politiet fandt kniv under visitationen

0

En 34-årig mand fra Fredericia blev torsdag aften standset af politiet, mistænkt for narkokørsel. Ved en visitation fandt betjentene desuden en springkniv, hvilket har ført til yderligere sigtelser.

Sydøstjyllands Politi standsede køretøjet klokken 20.40 på Købmagergade i Fredericia. Føreren af bilen, en 34-årig mand, blev vurderet til at være påvirket af euforiserende stoffer. Det fortæller politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd.

– Derfor får man en blodprøve udtaget af pågældende mand, siger han.

Under en efterfølgende visitation af manden fandt politiet en springkniv, hvilket førte til endnu en sigtelse.

– Han blev fundet i besiddelse af en springkniv og blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven, oplyser politikommissæren.

Manden står nu over for sigtelser for både narkokørsel og overtrædelse af knivloven. Politiet afventer resultatet af blodprøven for at fastslå, hvilke stoffer han eventuelt var påvirket af.

34-årig spyttede på betjente

0

En 34-årig mand fra Kolding ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør fredag efter en episode torsdag aften, hvor han spyttede på politifolk og truede dem med vold.

Det oplyser politiet på en pressebriefing her til morgen.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 18.48 om, at en udadreagerende mand gik rundt på Vejlevej i Kolding. På et tidspunkt faldt han over en kantsten og slog hovedet, men da politiet ankom, var han fortsat opfarende.

Politiet besluttede derfor at tage ham med til stationen, men han modsatte sig anholdelsen. Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd eskalerede situationen:

– Han vil ikke med ind og sove rusen ud på stationen, så han spytter på politipersonalet – den ene i ansigtet og den anden på brystet – og han udtaler diverse ukvemsord mod patruljen, siger han.

Den 34-årige blev sigtet for vold mod politiet og fornærmelig tiltale af offentlig myndighed og blev derefter kørt til detentionen i Vejle. Her fortsatte han dog sin udadreagerende adfærd, fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

– Han er stadig meget aggressiv og truende over for politipersonalet, og derfor bliver han sigtet igen for trusler mod politiet, siger han.

På baggrund af mandens opførsel har politiet besluttet at fremstille ham i grundlovsforhør fredag, oplyser politikommissæren afslutningsvis.

Borgerdialogmøde på mandag i Herslev

0

Herslev har været et omdrejningspunkt i den seneste debat om mulige VE-anlæg i Fredericia, som fremgår af den nyligt udsendte kommuneplan. Projektet har skabt stærke reaktioner blandt byens borgere, og mange har udtrykt bekymring over de potentielle konsekvenser for lokalområdet. For at imødekomme disse bekymringer afholdes der nu et borgerdialogmøde, som finder sted på mandag fra kl. 19:00-21:00 i Herslev Forsamlingshus.

Kommuneplanen, som inkluderer mulighedszoner for VE-anlæg, er i høring frem til den 1. april 2025, og Nyborg understreger, at beslutningerne omkring VE-anlæggene har været undervejs i flere udvalg i lang tid. Det var dog først, da sagen nåede byrådet, at borgerne for alvor blev opmærksomme på dem.

– Beslutningerne har været undervejs længe i de relevante udvalg, men det var først i byrådet, at borgerne blev opmærksomme på dem. Det handler om, hvordan vi kommunikerer. Vi skal sikre, at det er klart for borgerne, at det er byrådet, der træffer de endelige beslutninger. Jeg mener, det er muligt at inddrage borgerne før byrådets behandling, men det er vigtigt, at vi gør det på en måde, der er både klar og præcis, siger formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg (A).

Han anerkender, at den manglende opmærksomhed fra borgernes side indtil nu kunne have været undgået, hvis kommunikationen fra starten havde været tydeligere og mere målrettet, så borgerne havde haft en klar forståelse af projektets omfang og betydning fra begyndelsen.

– Jeg tror, at når beslutningen først bliver konkret, så er det det, folk fokuserer på. Derfor er det vigtigt at være nøje med, hvordan vi præsenterer tingene, og hvad vi siger. Det er noget, vi skal være opmærksomme på, forklarer Nyborg.

Nyborg understreger, at det er positivt, at borgerne nu engagerer sig i sagen, da deres deltagelse og bekymringer giver byrådet en vigtig indsigt i, hvordan projektet bliver opfattet lokalt, og hvordan man bedst kan imødekomme de bekymringer, der måtte opstå i processen.

– Det er godt, at folk engagerer sig. Det hjælper os med at blive klogere på situationen, og vi skal tage deres bekymringer alvorligt. Ting kan ændre sig undervejs, og det er vigtigt at huske på, at dialogen er en dynamisk proces, siger han.

Borgerdialogmødet i Herslev bliver en vigtig lejlighed for byrådet at høre borgernes synspunkter, før der træffes endelige beslutninger om VE-anlæggene. Nyborg ser frem til at få indblik i borgernes holdninger og understreger, at deres input vil være værdifuldt for den videre proces.

Borgmester Christian Bro ser optimistisk på fremtiden

0

Fredericia har for nylig set en stigning på 131 indbyggere, og kommunen er på vej mod at nå sine ambitiøse vækstmål. Borgmester Christian Bro (A) er positiv, men understreger, at der er flere skridt, der skal tages for at sikre fremtidig vækst. Med lanceringen af en ny bosætningsstrategi og ansættelsen af en bosætningskonsulent i Business Fredericia ser Bro frem til, at flere vil vælge Fredericia som hjem.

Fredericia har sat ambitiøse mål for befolkningstilvækst frem mod 2033. Målet er at nå 55.000 indbyggere, en stigning på omkring 2.400 personer, og samtidig sikre en vækst blandt de yngre generationer med 5 procent flere børn under 6 år. Kommunen har også sat fokus på at reducere fraflytningen, så den maksimale fraflytningsprocent ikke overstiger 4,4, samtidig med at tilflytningen skal nå minimum 5,2 procent. Disse mål er en del af en langsigtet plan, hvor både boligsituation, arbejdsmarked og infrastruktur skal spille sammen for at skabe et attraktivt tilbud for både nye borgere og virksomheder.

– Jeg er selvfølgelig glad for stigningen. Vi har talt om, at det går godt i kommunen, både når det gælder bosætning og tilflytning, så det er ekstra positivt, at vi lige har lanceret en bosætningsstrategi. Det giver os et rigtig godt udgangspunkt at arbejde med, siger han og understreger, at kommunen endnu ikke har implementeret alle tiltag.

– Med lanceringen af bosætningsstrategien forventer vi, at flere vil vælge Fredericia de kommende år. Vi har valgt ikke at hænge fast i fortiden, og det er vi glade for, fortæller Bro.

Fredericia arbejder målrettet på at tiltrække både borgere og virksomheder, og Bro ser de fremtidige mål som realistiske.

– Der er planer for udviklingen, både i Kanalbyen og Nørrebrogade, og også nogle udstykninger i Fredericia og Ullerup. Jeg tror på, at det er muligt, siger borgmesteren.

Bro understreger vigtigheden af at tiltrække både virksomheder og deres medarbejdere.

– Det handler om at få medarbejderne til at bo i Fredericia, så de ikke pendler til andre byer. For børnefamilier er det vigtigt at etablere sig her, fordi byen tilbyder både en god arbejdsmarkedssituation og fordele for familien. Nye virksomheder er også nødvendige, og deres medarbejdere skal føle sig som en del af Fredericia, forklarer han.

Han påpeger, at det er vigtigt at se på de mange muligheder, Fredericia har at byde på, og hvordan disse kan udnyttes til at skabe vækst og tiltrække både nye borgere og virksomheder, der kan bidrage til byens udvikling på både kort og lang sigt.

– Vi skal ikke være for negativt indstillede. I stedet kan vi ændre perspektivet og fokusere på de muligheder, der ligger foran os, siger Bro og nævner blandt andet mange strande i området, der kan tiltrække borgere.

– Vi behøver ikke kun at fremhæve Østerstrand, men vi har også Skærbæk, Bøgeskovstrand og Trelde-Næs. Det er noget, vi har, og som ikke mange kommuner i Danmark kan tilbyde, understreger han.

Bro fortæller også, at der er lavet en undersøgelse, der viser, hvad der tiltrækker folk til kommunen, især unge og børnefamilier.

– En kvalificeret undersøgelse har vist, at tilgængelig og god natur faktisk topper listen. Det er noget, vi kan bruge til at gøre Fredericia endnu mere attraktiv, slutter Christian Bro.