Byrgesen: Systemet ødelægger familier

Af
Janus Bang
-
0

Det er ikke bare tal og statistik, der har rystet byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste. Efter at have fulgt AVISENs tema om Fredericia Kommunes familieafdeling sidder han tilbage med en tung følelse – og en fornemmelse af, at noget er grundlæggende galt i kommunens håndtering af sager om børn og familier.

– Jeg er jo kendt for at være en hård hund, men det her gjorde faktisk et kæmpestort indtryk på mig. Jeg sad med en klump i halsen og en lille tåre i øjenkrogen, da jeg så og hørte de forældre, der står fuldstændig magtesløse. Systemet har lagt sig tungt over dem og frataget dem enhver ret til at være forældre, siger han.

”Vi ligger altid i bunden”

Hvert år udgiver Ankestyrelsen det såkaldte Social- og Danmarkskort, der viser, hvordan kommunerne klarer sig på socialområdet – herunder hvor ofte deres afgørelser bliver omgjort på grund af fejl.

For Fredericia er billedet det samme år efter år: Kommunen ligger i bunden.
– Alle ved, at det her er galt. Alle ved, at vi træffer forkerte og åndfærdige beslutninger. Men alligevel fortsætter det. Der er ingen reelle initiativer til forandring, hverken fra den politiske eller den faglige ledelse, siger Byrgesen.

Han nægter ofte at stemme for at tage disse rapporter til efterretning.
– Jeg vil ikke tage en rapport til efterretning, der fortæller, hvor dårlig kommunen er, uden at vi samtidig får konkrete handlingspunkter for, hvordan vi løser problemerne. Men der sker ingenting.

Børnene bliver ikke hørt

Et af de mest alvorlige kritikpunkter i Byrgesens øjne er, at børn ikke bliver inddraget nok i beslutninger, der handler om deres liv.

– Vi har indført princippet om barnets tag, og børn skal have lov at sige deres mening. Når et barn siger, at det har det bedst hos far og mor, skal det veje tungt. Men i mange sager er børnene ikke engang udredt, før man fjerner dem, siger han.

Han peger på, at der er eksempler, hvor forældrene får hele skylden for problemerne, mens barnet i virkeligheden har en udiagnosticeret udfordring.
– Det skriger til himlen. Man lægger skylden på forældrene, der måske kæmper for at holde sammen på familien, og man gør dem til de skyldige. Det er både uretfærdigt og ødelæggende.

Et økonomisk pres – og et menneskeligt

De mange anbringelser koster dyrt for Fredericia Kommune. Ifølge Byrgesen er der tale om enorme ekstraudgifter på det sociale område, ikke mindst når børn bliver anbragt langt væk fra hjemmet.

– Spørgsmålet er, om der bliver grebet for hårdt og for hurtigt ind – ofte på et ikke-eksisterende grundlag. Det er dyrt for økonomien, men endnu værre for de børn og forældre, det går ud over, siger han.

Han understreger, at det ikke kun handler om kroner og øre.
– Jeg synes, det er synd for forældrene. Det er synd for børnene. Det rammer også skoler, venner, hele netværket. Når man fjerner et barn uden tilstrækkelig grund, ødelægger man noget, der ikke kan genskabes.

“Det her er et system uden vilje til forandring”

For Byrgesen er problemet ikke blot enkelte fejl. Han mener, at der er tale om et system, der er gået i stykker – og som ikke viser vilje til at rette op.

– Havde det været et fodboldhold, ville alle investorer have trukket sig for længst. Men her fortsætter man år efter år uden at ændre noget. Man gør tingene på samme måde i dag, som man gjorde i går, og får det samme dårlige resultat i morgen, siger han.

Han bruger et billede fra naturen:
– Havde det været et æbletræ, ville man have skåret de dårlige grene og frugter væk. Men her lader man det hele stå, selvom man ved, det er dårligt.

Det politiske ansvar

Byrgesen placerer ansvaret for problemerne hos både den politiske og faglige ledelse i Fredericia Kommune.

– Når man er valgt ind i byrådet, har man et fælles ansvar for hele byen. Det ansvar bliver svigtet, når man ikke lytter til familierne, ikke sørger for ordentlig udredning og ikke handler på kritik, siger han.

Han mener også, at socialrådgivere og sagsbehandlere mangler reelle muligheder for at råbe op, hvis de oplever fejl.
– Har de en whistleblower-ordning? Lytter deres chefer til dem? Jeg tvivler. Det er et system, der er dårligt hele vejen igennem.

Vil fortsætte kampen

På byrådsmødet den 25. juni brugte Karsten Byrgesen sin taletid på at gennemgå borgervejlederens rapport punkt for punkt. Det var ikke første gang, han rejste kritikken – og han lover, det heller ikke bliver den sidste.

– Jeg har sagt det igen og igen: Vi kan ikke blive ved med at acceptere rapporter, der viser, hvor dårligt vi klarer os, uden at gøre noget. Der er behov for forandring – og det haster, siger han.

Han håber, at flere vil lytte og presse på for forandringer.
– Mange familier i Fredericia har haft en sag i familieafdelingen. Jeg håber, de kan se, at der er nogen, der kæmper for at ændre systemet.

Lokal REMA 1000 i Fredericia flytter til nye lokaler

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. REMA 1000 på Strevelinsvej 1 i Fredericia står over for en større forandring. Efter mange år på den velkendte adresse lukker butikken dørene for sidste gang fredag den 30. august. Kort efter, torsdag den 11. september, åbner dørene igen blot få hundrede meter derfra – i nyrenoverede butikslokaler på Strevelinsvej 3.

Flytningen betyder, at kunderne fremover vil kunne handle i en opdateret REMA 1000, der er indrettet med moderne faciliteter, bedre plads og et friskt udtryk, men stadig med de samme åbningstider som hidtil – fra klokken 7 til 22 alle ugens dage.

Selvom der sker store ændringer på adressen, forbliver kernen i butikken den samme. Henrik Schrøder fortsætter som selvstændig købmand, og det velkendte fokus på god kundeservice og kvalitet til lave priser vil fortsat være i centrum.

»Jeg glæder mig enormt meget til at flytte vores butik i nye, renoverede lokaler. Mit team og jeg ser frem til at byde kunderne velkommen indenfor til gode og behagelige indkøbsoplevelser, ligesom vi glæder os til at fortsætte vores arbejde med kvalitet til lave priser« siger Henrik Schrøder om den forestående flytning.

Inden genåbningen i september skal de nye lokaler forvandles til en fuldgyldig REMA 1000-butik. Det indebærer blandt andet installation af inventar, opsætning af køl og frys, optimering af belysning samt klargøring af hylder og lager. Hele sortimentet skal på plads, så butikken kan være fyldt med friske dagligvarer, kolonial, frost, drikkevarer og alt det, kunderne i forvejen forbinder med REMA 1000.

Henrik Schrøder fortæller, at flytningen også giver mulighed for at tilpasse butikken til nutidens indkøbsbehov. De nye lokaler får blandt andet bedre flow i gangene, opdaterede selvbetjeningskasser og mere plads til udvalgte vareområder. Derudover er der lagt vægt på at skabe en indbydende atmosfære, der gør indkøbsturen mere behagelig for kunderne.

Flytningen sker i en periode, hvor mange dagligvarebutikker opgraderer deres fysiske rammer for at imødekomme stigende forventninger fra kunderne. For REMA 1000 i Fredericia er det en mulighed for både at fastholde de loyale kunder og tiltrække nye, der måske ikke tidligere har handlet i butikken.

Fra den 30. august og frem til genåbningen vil der være travl aktivitet bag kulisserne. Alt inventar skal flyttes, og de nye lokaler skal finpudses, så alt står klart til åbningsdagen den 11. september. Henrik Schrøder opfordrer kunderne til at kigge forbi til genåbningen og opleve den nye butik fra første dag.

»Vi glæder os til at vise, hvad vi har arbejdet på. Målet er, at kunderne skal føle sig hjemme i butikken fra første besøg – bare med lidt ekstra plads, bedre indretning og en frisk start« siger han.

Når dørene åbner på Strevelinsvej 3, vil alt være klar til at byde kunderne velkommen til en ny indkøbsoplevelse – med samme koncept, samme købmand og samme fokus på at give mest muligt for pengene.

Togene kører igen mellem Fredericia og Vejle – enkelte togbusser fortsætter lidt endnu

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Efter torsdagens dødsulykke på Børkop Station er politi og øvrige myndigheder nu færdige med deres arbejde på stedet, og togene er så småt begyndt at køre igen. Det oplyser DSB på det sociale medie X og på deres hjemmeside.

Togbusserne, der kører direkte mellem Vejle og Fredericia, vil fortsætte, indtil de ikke længere har passagerer at sætte af. Togbusserne, som kører ind om Børkop og Brejning, fortsætter frem til cirka klokken 17, da regionaltogene på strækningen er aflyst indtil da.

DSB anbefaler passagerer at tjekke Rejseplanen inden afgang for at få de nyeste opdateringer om køreplanerne.

Ved forsinkelser på over 30 minutter træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft, og passagerer kan søge om kompensation for deres billet. Pladsbilletter til tog, man ikke kan nå på grund af forsinkelsen, kan refunderes uden gebyr.

Togbusserne standser på følgende steder:

  • Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
  • Børkop: Pladsen foran stationen
  • Brejning: Pladsen foran stationen
  • Vejle: Pladsen ved Danmarksgade
Lange køer til togbusser ved Fredericia Banegård efter togpåkørsel i Børkop

Lange køer til togbusser ved Fredericia Banegård efter togpåkørsel i Børkop

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Torsdag formiddag er togdriften mellem Vejle og Fredericia blevet indstillet på ubestemt tid efter en dødsulykke på Børkop Station. Det har sat sit tydelige præg på Fredericia Banegård, hvor lange køer af passagerer venter på at komme med togbusser.

Billedet fra banegårdspladsen viser et stort antal rejsende med kufferter og tasker, der står tæt i kø, mens de venter på at blive kørt videre mod deres destination.

Ifølge DSB kører der togbusser mellem Vejle og Fredericia i minuttal 15 og 45 fra begge byer. Derudover er der togbusser til Brejning og Børkop fra henholdsvis Fredericia og Vejle i minuttal 10 og 50.

Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen inden afgang for at få opdaterede tider. DSB’s Rejsetidsgaranti træder i kraft ved forsinkelser på over 30 minutter, og pladsbilletter til tog, man ikke kan nå, kan refunderes uden gebyr.

Togbusserne standser på:

  • Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
  • Børkop: Pladsen foran stationen
  • Brejning: Pladsen foran stationen
  • Vejle: Pladsen ved Danmarksgade

Der er foreløbigt ingen meldinger om, hvornår togdriften kan genoptages.

Togdriften indstillet efter personpåkørsel ved Børkop Station

41-årig mand død efter togpåkørsel på Børkop Station

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 41-årig udenlandsk mand mistede torsdag formiddag livet i forbindelse med en togpåkørsel på Børkop Station. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en opdatering på det sociale medie X.

»Politiet mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag hans død,« lyder det fra politiet.

Omkring middag udsendte Sydøstjyllands Politi den første meddelelse om, at en person var blevet ramt af et tog ved Børkop Station, og at togene stod stille på strækningen mellem Fredericia og Vejle. Her opfordrede politiet til, at man respekterede anvisningerne på stedet, mens redningsberedskab og andre relevante myndigheder arbejdede derude.

DSB fulgte hurtigt op med oplysninger om, at togdriften var indstillet på ubestemt tid, og at der ville blive indsat togbusser.

Relevante myndigheder var desuden midt på dagen fortsat til stede på stationen, og togdriften er fortsat indstillet.

Som følge af ulykken har DSB indsat togbusser mellem Vejle og Fredericia samt til Brejning og Børkop. 

Lange køer til togbusser ved Fredericia Banegård efter togpåkørsel i Børkop

De tog det dyrebareste, jeg har« – Fredericia-mor fortæller om kampen for sin datter

Af
Janus Bang
-
0

Den 30. maj 2024 blev et skelsættende tidspunkt for Charlotte. Fredericia Kommunes familieafdeling besluttede, at hendes 12-årige datter, Freja, skulle anbringes i en plejefamilie. For Charlotte betød det indledningen på et år, hun beskriver som det værste i sit liv.

»Jeg er ikke en dårlig forælder. Jeg er en god mor for Freja. Jeg elsker mit barn, og jeg ville dø for hende, hvis det var det, der skulle til. Men kommunen mener, jeg er en dårlig mor,« siger hun.

Et forløb, der sled mere end det støttede

Charlotte fortæller, at den hjælp, kommunen tilbød, hovedsageligt bestod af aflastningsordninger som en fritidsfamilie, børnegrupper og en konsulent, der skulle være tilknyttet Freja. Hun oplevede dog, at disse ordninger sled mere på datteren, end de hjalp familien. I starten var Freja i fritidsfamilien mandag til fredag, elleve timer hver dag. Når hun kom hjem, var hun så udmattet, at hun knap kunne holde til at se fjernsyn en time. Charlotte protesterede gentagne gange og bad om, at datteren ikke blev presset så hårdt, men oplevede ikke at blive hørt.

Også børnegruppen blev en belastning. Den startede med to ugentlige dage, men blev senere udvidet til weekender – først hver anden, siden hver weekend. Freja var ikke glad for at være der og følte ikke, at det gav hende noget, fordi der var mange mindre børn. Konsulenten forklarede Charlotte, at det var godt for Freja at lære at have mindre søskende. For Charlotte gav den begrundelse ingen mening.

Separationsangst og skolefravær

Kommunens bekymring tog især afsæt i Frejas skolefravær. Charlotte lider af separationsangst og har haft svært ved at sende sin datter afsted. Hun frygtede, at der kunne ske hende noget, og følte sig mest tryg, når Freja var hjemme. Hun erkender, at fraværet har påvirket Frejas faglige niveau, men understreger, at datteren kunne mere, end skolens vurdering viste. Derhjemme kunne hun både læse, stave og klare sig fornuftigt i matematik.

»Kendt af forvaltningen« – et stempel der hænger ved

I sager som Charlottes bliver begrebet »kendt af forvaltningen« ofte nævnt i vurderinger af forældreevne. Privatpraktiserende socialrådgiver Karin B. Nissen peger på, at formuleringen kan virke både stigmatiserende og selvmodsigende.

»Man kan godt have kendt en familie igennem lang tid, fordi der har været underretninger, eller fordi familien selv har bedt om hjælp. Men hvis kommunen har lukket sagerne, så er det jo, fordi man har vurderet, at der ikke var noget at komme efter. Alligevel kan det senere blive brugt som argument for, at familien er kendt i systemet – som om det i sig selv er et bevis på problemer,« siger hun.

Hun peger på, at denne praksis kan give en skæv forståelse af et sagsforløb. »Det, der for nogle forældre begyndte som et ønske om hjælp, kan ende med at blive brugt imod dem. Historikken bliver nævnt som en del af grundlaget for indgribende beslutninger, også selvom de tidligere sager var uden kritikpunkt og blev afsluttet. Det er en logik, der er svær at acceptere, hvis man som forælder troede, man havde fået et rent blad.«

Charlotte genkender den følelse. Hun oplever, at det at være »kendt« har hængt som en skygge over hendes familie og været med til at forme beslutningen om at anbringe Freja, uanset at tidligere sager var lukket.

Når hjælp føles som overvågning

Charlotte oplevede, at den støtte, hun fik, ofte mindede mere om kontrol end om reel hjælp. Konsulenter kom for at være til stede, men hun følte, at de primært observerede hendes samspil med Freja uden at give redskaber eller håndgribelig støtte. »Det er som om, de bare sad og så på os,« siger hun.

Karin B. Nissen mener, at denne oplevelse er langt fra unik. »Det er helt sikkert et paradoks, at noget, der kaldes hjælp, ikke nødvendigvis føles sådan for familien. Hvis den person, der kommer, ikke har den faglige baggrund til at afhjælpe det problem, der er, så bliver det i praksis til en form for overvågning. Man ser på, hvad der sker, i stedet for at gå ind og ændre det,« forklarer hun.

Hun påpeger, at tidsrammerne for støtten ofte er så korte, at de ikke kan skabe reelle forandringer. »Man kan i kommunalt sprog godt kalde tre timers støtte om ugen for massiv, men når transport og journalføring er trukket fra, kan det ende med blot halvanden times ansigt-til-ansigt-tid. Det er ikke nok til at arbejde med komplekse problemer, men på papiret ser det ud, som om der er sat mange ressourcer ind.«

Ifølge Nissen kan denne skævvridning mellem papir og virkelighed give et fordrejet billede i sagsakterne. For Charlotte betød det, at hun stod tilbage med en følelse af at være overvåget og vurderet – men ikke hjulpet.

Kommunens synspunkt

For Janne Thiel Doctor, chef for Familie og Sundhedsfremme i Fredericia Kommune, er det vigtigt at slå fast, at anbringelser ikke sker på baggrund af en enkelt bekymring eller kortvarig kontakt. Hun beskriver det som en proces, hvor der forud er iværksat en række indsatser med det mål at hjælpe familien i hjemmet, før der træffes beslutning om at fjerne et barn.

»Når vi går til anbringelse, er det langt fra tilfældet, at det sker hurtigt. Ofte har der været indsatser hjemme, i skolen og i fritidslivet. Vi har store dokumentationskrav, og sagerne er ofte meget oplyste,« siger hun.

Hun understreger, at beslutningen om anbringelse altid bygger på en samlet vurdering af barnets trivsel og udvikling. »Fagligt ved vi godt, at det ikke er et kvikfix at anbringe børn. Det er heller ikke noget, vi gør, fordi vi synes, det er den letteste løsning. Langt de største succeser ser vi, når vi arbejder med familien i hjemmet, hvor forældrene tager imod vejledning og øver sig i at ændre de ting, vi som fagpersoner ser som nødvendige,« siger hun.

Samtidig anerkender hun, at forældrene kan opleve afgørelsen som uretfærdig. »Der vil altid være nogle, der føler, vi tager fejl. Derfor har vi Ankestyrelsen til at vurdere, om vores afgørelser er lovlige og truffet på det rigtige grundlag. Det er en vigtig kontrolmekanisme,« siger Janne Thiel Doctor, der ser det som en del af det sociale arbejde at balancere mellem faglige vurderinger og familiens egen oplevelse.

Hun fremhæver, at der i de fleste sager bruges mange ressourcer på at støtte familien, inden en anbringelse bliver aktuel. »Men når vi vurderer, at barnets behov for tryghed, udvikling og trivsel ikke kan opfyldes i hjemmet – selv med støtte – så er vi forpligtet til at handle. Det er aldrig en let beslutning, og det er altid forbundet med store følelser for alle parter.«

Dybe spor

For Charlotte har anbringelsen sat dybe følelsesmæssige spor – ikke kun hos hende selv, men også hos Freja. »Det har været så stort et overgreb, at det altid vil sidde dybt i mig. De har taget det dyrebareste, jeg har,« siger hun.

Hun beskriver, hvordan datteren reagerede voldsomt på anbringelsen. På vej til plejefamilien forsøgte Freja at springe ud af bilen. Hun har ligget og sparket i væggen, slået sig selv og sagt: »Jeg kan ikke kende mig selv, mor. Kan du ikke sørge for, at de ikke tager mig?«

Et uløst spændingsfelt

Charlotte er overbevist om, at en målrettet indsats mod hendes separationsangst kunne have forhindret anbringelsen. Kommunen fastholder, at beslutningen blev truffet på baggrund af en konkret, oplyst sag. Tilbage står et barn og en mor, der begge har mærket konsekvenserne – og savnet muligheden for at blive hjulpet i deres eget hjem.

Artiklen er en del af en temaserie om Børn og Familier. Følg med og hør hvordan det er gået Charlotte og hendes familie siden julen 2024. Hvad siger politikerne? Hvad siger Familieafdelingen? Hvordan går det med datteren, der skal hjælpes?

Togdriften indstillet efter personpåkørsel ved Børkop Station

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En person er torsdag middag blevet påkørt af et tog ved Børkop Station. Ifølge Sydøstjyllands Politi står togtrafikken helt stille mellem Fredericia og Vejle, mens politi og sundhedsmyndigheder arbejder på stedet.

»Vi henstiller til at respektere politiets anvisninger på stedet« skriver politiet på det sociale medie X.

DSB oplyser, at der ikke kører tog på strækningen mellem Vejle og Fredericia. Selskabet arbejder på at indsætte togbusser, der vil køre fra pladsen foran stationerne i Fredericia, Børkop, Brejning og Vejle.

Passagerer rådes til at tjekke Rejseplanen for opdaterede afgangstider, inden de tager afsted. DSB minder samtidig om, at Rejsetidsgarantien træder i kraft ved forsinkelser over 30 minutter, og at både pladsbilletter og Orange-billetter kan benyttes fleksibelt i forbindelse med hændelsen.

Politiet har endnu ikke oplyst yderligere om omstændighederne ved påkørslen.

Fra underskud til overskud – Marsvinet har fundet opskriften

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. På kajen ved Middelfarts marina, hvor sejlene danner bagtæppe for både gæster og personale, har Restaurant Marsvinet gennem de seneste år været på en markant rejse. Fra at balancere i minus til nu at præstere solide plusser på bundlinjen. En udvikling, som chefkokken Nanco Wijzte har haft en central hånd med i – og som han mener skyldes en blanding af hårdt arbejde, kvalitet i køkkenet og et stærkt samarbejde på tværs af huset.

»Vi har haft et godt besøg med mange gæster. Selskaber og à la carte hele sommeren har givet et flot løft, og det hænger blandt andet sammen med, at marinaen næsten er færdigbygget. Vi kan også mærke effekten af hotellet, som har givet mange især udenlandske gæster. Folk bor både i Strib, på hoteller og i lystbådehavnen – det er blandet, hvor de kommer fra, men de finder vej til os« fortæller han.

Investeringer i både mad og mennesker

Udviklingen er ikke kommet af sig selv. Nanco peger på, at Marsvinet både har investeret i faguddannet personale og i selve rammerne. »Vi har gjort det mere hyggeligt i lokalerne, fået flere faglærte kolleger, og så har vi løftet kvaliteten. Det tager gæsterne godt imod« siger han.

Køkkenet har også fået et markant kvalitetsløft med fokus på sæsonens råvarer og variation i menuerne. »Vi laver ærlig mad fra bunden og bruger så vidt muligt lokale råvarer. Vi har et rigtig godt samarbejde med vores fiskehandler, så vi kan skifte dagens fangst fra dag til dag – én dag er det rødfisk, den næste havtaske eller torsk. Vi tilpasser kortet efter sæsonen i stedet for at køre det samme hele året« forklarer han.

Favoritter på kortet
Flere retter har allerede opnået kultstatus blandt gæsterne. »Dagens fangst får vi rigtig god respons på. Og så er vi en af de få i området, der har lammemørbrad på kortet – det er der mange, der sætter pris på« siger Nanco.

Marsvinets madoplevelse går hånd i hånd med stedets musik- og kulturprogram, som er en væsentlig del af forretningens profil. »Vi vil være byens bedste spillested, og det betyder, at vi ofte kombinerer koncerter med en særlig menu. Vi kigger på, hvem der kommer og spiller, og varierer maden, så de gæster, der kommer flere gange, ikke oplever at få det samme« fortæller han.

Fra underskud til overskud – og nye tiltag

Forvandlingen fra underskud til overskud er et resultat af mange timer og målrettet indsats. »Jeg har investeret rigtig mange timer gennem forår og sommer for at bygge noget op. Tallene ser nu ganske fornuftige ud. Vi har selskaber, vi har godt gang i à la carte, og vi har spændende tiltag på vej« siger han.

Et af de nye initiativer er vin-aftener i samarbejde med leverandører. »Vi inviterer gæster til fire timer med vinsmagning – enten fra bestemte lande, vintyper eller druesorter. Vi holder en årlig aften i oktober, og det er altid populært« fortæller han.

Samtidig er der fokus på de kommende højsæsoner. »Vi opdaterer snart hjemmesiden, vi er i gang med julefrokost-bookinger, og vi har en god vækst. Der er masser af gode ting på vej« siger Nanco.

Målet er klart

Frem mod de næste par år har chefkokken en tydelig vision – både økonomisk og kulinarisk. »Mit mål er, at Marsvinet skal være en foretrukken restaurant i området. Kulinarisk betyder det gode råvarer, store portioner og ærlig mad fra bunden. Vi er ikke et gourmetsted med pincetter og små anretninger – ikke fordi vi ikke kan, men fordi vi er et mindre køkken, hvor retterne skal kunne køres effektivt og stadig smage fremragende«.

Nanco understreger, at kvalitet og stabilitet er nøglen til både at fastholde og tiltrække gæster. »Når man laver god mad og holder, hvad man lover, så kommer gæsterne igen. Vi holder åbningstiderne, og vi sørger for, at de, der holder fest hos os, går herfra glade. Det betyder, at de booker os igen – enten til en ny fest eller til en middag en anden aften. Det er det, der har vendt udviklingen«.

Læs også

Marsvinet serverer efterår og forår fra øverste hylde

Marsvinet serverer efterår og forår fra øverste hylde

Af
Andreas Andreassen
-
0

EVENT. Nede ved Middelfarts marina, hvor Lillebælt altid har noget på hjerte, og hvor vinden fra syd kan dufte af både tang og havgus, ligger Restaurant Marsvinet som et varmt lys i skumringen. Her går gæsterne ind med forventning i blikket og ud med musik i ørerne. Der er en særlig rytme i huset, et samspil mellem tallerkenernes sagte klirren, vinglassene der mødes, og den første tone fra scenen, der får samtalerne til at falde lidt til ro.

Bent Frandsen, medindehaver og musikansvarlig, læner sig frem over bordet, som en mand der ved, han sidder på en hemmelighed, han ikke helt kan vente med at dele. Programmet for efterår 2025 og forår 2026 er på plads, og det er et, der ikke bare er sat sammen – det er håndplukket. »Jeg ved ikke, om det er en rød tråd, men vi har valgt fra den øverste skuffe. Simpelthen alt, hvad vi kan få, som vi mener rammer« siger han, og lægger vægt på ordet rammer, som om musikken hernede skal kunne mærkes lige så meget som den skal kunne høres.

Erann DD’s varme soul-stemme åbner sæsonen, og inden efteråret er forbi, har Karsten Skovgaard Trio, Lune Carlsen, Johnny Madsen Jam og TV2 Jam alle stået på scenen med udsigt til mørket over bæltet. Der er også plads til dansefester, når The Scooters eller ABBA Girls sender gæsterne hjem med trætte fødder og smil, der hænger ved.

Men selvom programmet på papiret ligner et overflødighedshorn af kendte navne, er det ikke en selvfølge, at de kommer til Middelfart. »Jeg bruger meget tid på at finde ud af, hvem der er ude, og hvem der er villige til at spille på et forholdsvis lille spillested. Vi er jo ikke så store, men vi kan tilbyde noget, som selv store sale ikke altid kan – den helt tætte kontakt mellem publikum og kunstner« siger Bent.

Netop intimiteten er blevet Marsvinets særkende. Når en guitarist kan række hånden ud til publikum og en sanger kan se, hvem der synger med på tredje række, så bliver koncerten ikke bare en oplevelse – den bliver en aften, man tager med hjem som en lille historie. »Du finder ikke en scene i nærheden, hvor du kan komme så tæt på artisterne som hos os« siger Bent, og smiler ved tanken om de mange gengangere, der år efter år køber billet til nye navne, men møder de samme venner i salen.

Nogle bookinger er dog sejere træk end andre. »Circle of Friends har vi jagtet længe, og nu lykkes det endelig at få dem på programmet sidst på året. Det er noget af en sejr« fortæller han. Og selvom Marsvinet ofte byder på det velkendte, er der altid nye lag at opdage. »Vi er nødt til at have kendte navne på plakaten. Amatørbands spiller vi gerne udenfor og gratis, men inde skal der være et navn, der trækker«.

Midt i snakken lader Bent en lille nyhed slippe ud. I februar rykker Marsvinet for første gang ud af sine egne vægge og ind i Lillebæltshallen. »Vi laver to store koncerter samme dag. Det bliver med Big Fat Snake – eller det, der er tilbage – og med Bella. Det har vi ikke annonceret endnu, men det bliver stort« siger han og lader blikket glide mod vandet, som om det allerede spiller for ham i tankerne.

For ham er det vigtigt, at programmet ikke bare er en kalender over koncerter, men en slags fortælling i sig selv – en strøm af aftener, hvor mad, musik og atmosfære smelter sammen. »Drømmen er at kunne fortsætte med at tiltrække de kunstnere, vi har i dag. Vi er jo afhængige af, at de også vil spille her«.

Han har allerede ført tankerne langt ind i fremtiden. På ønskelisten for efteråret 2026 står Anne Dorte Michelsen, den tjekkiske Mike Kinte med sine Beatles-fortolkninger, og et Simon & Garfunkel-projekt, der lover intime harmonier og fællessang.

På Marsvinet ved man, at de bedste aftener ikke bare består af gode navne, men af det øjeblik, hvor en sanger holder en tone lidt længere end forventet, hvor glassene er halvtomme, og hvor hele rummet trækker vejret i takt med musikken. Det er derfor, gæsterne kommer tilbage – og det er derfor, Bent Frandsen med ro i stemmen kan sige, at 2025 og 2026 bliver år, man vil huske ved Middelfarts havn.

Hele programmet for efterår 2025 og forår 2026 kan ses her, hvor der også er mulighed for at købe billetter: www.billetsalg.dk/marsvinet

Tre landsbyer klar til PostNord Danmark Rundt: »Man skal bare komme ud og mærke stemningen«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

EVENTS. Fredag vil stilheden i tre små lokalsamfund blive afbrudt af et sus af kulfiberhjul, farvestrålende trøjer og det korte glimt af noget, der hører til blandt de største sportsbegivenheder i landet.

Det er den slags dage, hvor man måske stopper op midt i havearbejdet, hvor hunden gøer lidt mere end normalt, og hvor børnene bliver hevet med ud til vejkanten for at se et glimt af feltet. Et øjebliks intensitet, der varer få minutter, men som kan give små minder, der bliver hængende længe.

Fjerde etape af PostNord Danmark Rundt tager sin vej fra Svendborg til Vejle. Undervejs krydser rytterne Den Gamle Lillebæltsbro, fortsætter ind gennem Snoghøjs veje, videre mod Taulov og til sidst Herslev, inden ruten går mod målstregen i Vejle. Selvom Fredericia ikke officielt er på kortet som værtsby, får de tre lokalsamfund alligevel et kortvarigt, men bemærkelsesværdigt besøg, der efterlader billeder på landsdækkende tv, og et aftryk, som kan mærkes lokalt.

For Iben Bonne Jensen, bosætningskonsulent i Business Fredericia, er det en chance for at vise en side af kommunen, som sjældent får de store overskrifter.

»Helt grundlæggende betyder det, at vi får et nyt fokus på kommunen og på en del af alt det kulturliv, vi har her, og det synes jeg er dejligt,« siger hun.

Hun ser ikke kun et cykelløb, men også en mulighed for at vise livet og fællesskabet i de små samfund.

»Det her viser bredden i det rige kulturliv, vi har her, både i landsbyerne og i hele kommunen. Vi er kendt for at have ting i gang 365 dage om året. Derfor synes jeg, det er enormt vigtigt, at der også kommer et cykelløb til byen og ud i landsbyerne.«

I Herslev er der ikke planlagt et officielt program. Alligevel har borgerne fundet deres egen måde at markere dagen på. Formanden for Herslev Sogns Borgerforening, Anders Bendsen, fortæller, at man vil samle sig ved den Gamle Skole.

»Vi bliver en gruppe, der samles ovre ved den Gamle Skole i Herslev og hepper og vifter med flag,« siger han.

Han ved godt, at tidspunktet kan spille ind, mange er på arbejde eller henter børn, når feltet ruller forbi, men glæden ved eksponeringen er der stadig.

»Der er jo forskellig smag i sport, og det ser ud til, at badminton, håndbold, fodbold og yoga har bedre tag i befolkningen herude end cykelsport. Alligevel er vi godt tilfredse med, at Herslev bliver eksponeret gennem tv-dækningen.«

Han kalder det også en mulighed for at minde folk om, at Herslev er vant til cykelløb og ikke mindst, at landskabet er værd at vise frem.

»Vi er vant til cykelløb herude, blandt andet fra Fredericia Cykelklub, og det fortæller os jo også, at området herude i al beskedenhed er smukt og værd at køre rundt i. Det er jo kun en fordel, hvis flere får øjnene op for dette, når PostNord Løbet kører gennem Herslev.«

I Taulov er stemningen den samme – en blanding af forventning og praktiske overvejelser. Næstformand i Taulov Fællesråd, Thorbjørn Vang Søndergaard, ved, at et stort arrangement som dette også griber ind i hverdagen for dem, der bor langs ruten. Alligevel ser han mulighederne:

»Vi glæder os, og det kan give mulighed for, at folk står ude ved vejen og flager,« siger han med et smil.

For publikum er der ingen grund til at blive hjemme, lyder det fra Iben Bonne Jensen, der opfordrer alle til at gribe chancen for at opleve en begivenhed i verdensklasse helt tæt på.

»Alle, der har lyst, skal tage derud og heppe. Jeg vil især anbefale, at man støtter op om det, selvom det måske ikke er et sted, man plejer at tage til. Det er en chance for at opleve stemningen i landsbyerne på en særlig dag, og det bliver en stor oplevelse, uanset hvad.«

Vejdirektoratet oplyser, at ruten typisk spærres 20-25 minutter før feltet kommer forbi, og at vejene er lukket i cirka 40 minutter. For Snoghøj, Taulov og Herslev betyder det midlertidige afspærringer, mens rytterne passerer, og at Den Gamle Lillebæltsbro lukkes for al biltrafik i perioden.

For Iben Bonne Jensen handler det i sidste ende om, hvad folk tager med hjem fra dagen.

»Jeg håber, at de ser, hvor smukt der er i og omkring Fredericia. Det er vigtigt at få frem, og det er noget, vi lægger stor vægt på,« slutter hun.

1...481482483...1.014Side 482 af 1.014