Brand i industribygning hurtigt slukket i Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0

BRAND. Fredag morgen blev der anmeldt brand i en industribygning på C. F. Tietgensvej i Fredericia. Alarmen indløb klokken 09.01, og meldingen lød på brand i et elskab.

Ifølge Sydøstjyllands Politis vagtchef Søren Lisbjerg var årsagen en kortslutning i elskabet. Branden nåede ikke at sprede sig, og der skete derfor ingen skade på bygningen.

De personer, der opholdt sig på stedet, fik selv slukket ilden, inden brandvæsnet nåede frem. Politiet har efterfølgende noteret hændelsen, men der er ikke rejst yderligere sager i forbindelse med episoden.

En stærk kvinde i en stærk familie: Inge Fournaise er død

Af
Redaktionen
-
0

87-årige Inge Marie Fournaise er død. Hun sov stille ind mandag den 18. august på Kolding Sygehus med sine børn og børnebørn omkring sig. Det skete næsten præcis et år efter, hun mistede sønnen Jens, der kun blev 52 år. Det skriver virksomheden på Facebook.

To dage før sin død oplevede hun barnebarnet Frederiks bryllup, og selv om hun vidste, at livet nærmede sig sin afslutning, var hun fast besluttet på, at festen skulle gennemføres uden bekymringer. Sådan var Inge – stærk, klog og med en vilje, der ofte satte retningen i familien.

Et liv knyttet til vognmandsfirmaet
Inge blev født Rasmussen og voksede op på Egeskovvej i Fredericia. Efter skoletiden fik hun plads hos fotograf Søren Pedersen på Vesterbrogade. Herfra kunne hun følge med i arbejdet på Ezra Pedersens autoværksted overfor, hvor en ung mekanikerelev ved navn Per Fournaise færdedes. Sympatien voksede på tværs af gaden, og i 1962 blev Inge og Per gift.

Sammen fik de fire børn – Charlotte, Jeanette, Peter og Jens – og blev en uundværlig del af vognmandsvirksomheden P. Fournaise, der blev grundlagt helt tilbage i 1887. I begyndelsen af 1970’erne overtog de driften fra Pers far, og Inge fik en central rolle med bogholderi, administration og alt det praktiske, der fulgte med.

I hjemmet var hverdagen præget af en balancegang mellem familie og arbejde. Når aftensmaden var spist, kom køresedlerne frem, og planlægningen for næste dags kørsel blev lagt.

Mor Inge med respekt og myndighed
Hos de ansatte fik hun hurtigt tilnavnet Mor Inge. Hun var retfærdig, men kunne også være bestemt, og hun blev respekteret af alle omkring de orange lastbiler, der gennem årene har været et kendt syn i byen.

Hjemme i familien var hun den samlende kraft. Hun tog sig af hus og børn, mens hun samtidig stod skulder ved skulder med sin mand i firmaet. Samtidig var hun en habil svømmer, og selv om interessen for roning måtte vige pladsen for familieliv, imponerede hun børnene med sine evner i vandet.

En familiehistorie i flere generationer
Parret blev boende i Norgesgade, tæt på virksomheden. Siden voksede familien med syv børnebørn og to oldebørn, som Inge fik et nært forhold til.

Selv efter at virksomheden i 2004 gennemførte generationsskifte, mødte hun trofast op på kontoret på Industrivej. Med små avisudklip og velovervejede kommentarer mindede hun sønnen Peter, der i dag er direktør, om beslutninger, der kunne få betydning for fremtiden.

Den sidste tid
De senere år begyndte helbredet at svigte, men Inge insisterede på at tage sig af sin mand, der krævede mere pleje. Først i sidste uge måtte hun give efter, da hun blev indlagt på Kolding Sygehus, hvor hun kort efter sov ind.

Bisættelsen finder sted fra Michaelis Kirke lørdag den 23. august klokken 13. Efterfølgende er der mindesamvær på Restaurant Oven Vande i Norgesgade.

Analyse: FHK viste både potentiale og udfordringer i generalprøven

Af
Andreas Andreassen
-
0

ANALYSE. Fredericia Håndboldklub tabte generalprøven 30-32 til Ribe-Esbjerg HH, men kampen bød på mange svar til cheftræner Guðmundur Guðmundsson og hans mandskab.

Stærk start og godt målmandsspil

FHK lagde godt ud. Kasper Young åbnede scoringen på straffe, og Sander Heieren stod solidt i første del af kampen med flere vigtige redninger. De tidlige aktioner fra Malthe Hejsel og Anders Kragh Martinusen gav hjemmeholdet et lille overtag og viste, at offensiven kan ramme højt niveau, når der spilles med tempo og variation.

Udvisninger og fejl kostede dyrt

Ribe-Esbjerg fik vendt kampen, blandt andet da FHK blev ramt af to minutters udvisning til Kasper Palmar. Udvisningerne brød rytmen, og tekniske fejl gav gæsterne lette mål – særligt i perioder, hvor Fredericia havde mulighed for at bringe sig i front. Det er et område, der skal strammes op, hvis holdet skal stå stærkt mod Bjerringbro-Silkeborg i ligapremieren.

Hejsel trådte i karakter

Malthe Hejsel blev kampens store profil hos FHK med otte mål. Han viste både styrke, mod og kreativitet, blandt andet med et akrobatisk mål, hvor han under hårdt pres drejede rundt om sig selv og hamrede bolden i nettet. Han var den mest pålidelige afslutter i en fase, hvor resten af holdet havde svært ved at finde løsninger.

Målmandsduoen i fokus

Indskiftningen af Sebastian Frandsen i begyndelsen af anden halvleg blev et samtaleemne. Selvom han ikke stod på holdkortet, fik han lov at mærke kampens tempo. Det blev dog tydeligt, at det var en dag for tidligt at træde ind på kontoret igen. Han viste ikke sit vanlige niveau, og flere bolde strøg forbi. Forhåbentlig bliver han klar, når sæsonen skydes i gang, for hans erfaring og kvaliteter vil være vigtige for FHK. I den periode var det i stedet Sander Heieren, der måtte tage ansvaret og igen leverede på et højt niveau.

Afslutningen blev dyr

FHK var med helt frem til det sidste minut. Kasper Palmar reducerede til 31-30 på straffe, men Ribe-Esbjerg udnyttede en retur til at afgøre kampen. Det viste, at FHK er tæt på at matche et rutineret ligahold – men også at kynismen i de afgørende sekvenser stadig mangler.

Konklusion

Selv om resultatet var et nederlag, kan FHK tage flere positive ting med fra kampen. Hejsel som offensiv leder, Heieren som sikker sidste skanse og en bred trup, hvor mange spillere byder ind. Til gengæld var perioder med tekniske fejl, brændte chancer fra fløjene og udvisninger med til at tippe kampen til gæsternes fordel. Netop de punkter bliver afgørende at få skærpet, når det den 29. august gælder sæsonens første point mod Bjerringbro-Silkeborg i Middelfart Sparekasse Arena.

Chokoladeafgiften ser ud til at falde efter 102 år

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Efter mere end et århundrede med en afgift, som i branchen længe er blevet kaldt Danmarks mest gakkede, ser chokoladeafgiften nu ud til at forsvinde. Regeringen har i sit finanslovsudspil lagt op til at afskaffe afgiften, der i årtier har været en administrativ byrde for bagerier og konditorier i hele landet.

Hos BKD, Bager- og Konditormestre i Danmark, vækker udspillet både glæde og lettelse.

»Det her er en sten, som vi i bagerbranchen har haft i skoen i mere end 100 år. Det er næsten svært at forstå, at den nu ser ud til at forsvinde. Det er ikke sket af sig selv. I branchen har vi kæmpet for det i mange år, men først da økonomiminister Stephanie Lose satte sig for at forstå, hvad der egentlig foregik, er der sket noget. Det vil jeg gerne på vegne af alle danske bagerier og konditorier udtrykke både stor respekt og dyb taknemmelighed for« siger formand John Jønsson.

Også BKD’s administrerende direktør Henrik Mühlendorph understreger betydningen af afgiftens mulige endeligt.

»Det er svært at overvurdere den branchemæssige betydning af, at chokoladeafgiften forsvinder. Selvfølgelig handler det om penge, men det handler måske endnu mere om alt det uforståelige afgiftsbøvl, tidskrævende besvær og ressourcedrænende byrder, der nu forsvinder. Glæden over at kunne fokusere mere af sin tid på at producere skønne produkter fremfor at prøve at forstå en uforståelig 102-årig afgiftskonstruktion vil være betragtelig« siger han.

Hos Byens Brød, der blandt andet driver bagerforretninger i Fredericia, Børkop og Vejen, ser bagermester og indehaver Lars Hesselvig regeringens udspil som et vigtigt skridt.

»Det er meget positivt, at man nu endelig vil fjerne chokoladeafgiften. Den har været bøvlet og tidskrævende for hele branchen, og det er klogt at rydde op i regler, som i virkeligheden ikke gavner nogen. Mindre bureaukrati betyder, at vi kan bruge kræfterne på at udvikle os, skabe nye produkter og give kunderne endnu bedre oplevelser. Jeg håber, at politikerne fremover vil fortsætte med at lytte til branchen, når vi peger på muligheder for at skabe bedre rammer for erhvervslivet« siger Lars Hesselvig.

Chokoladeafgiften blev indført for mere end 100 år siden, men har i stigende grad udviklet sig til et komplekst og administrativt tungt system, som både brancheorganisationer og erhvervsliv i årevis har kritiseret. Først med økonomiminister Stephanie Loses fokus på sagen er der for alvor sket fremskridt, lyder det fra BKD.

For de lokale bagerier betyder udsigten til afgiftens afskaffelse, at tiden kan bruges på at udvikle nye produkter og servicere kunder frem for at kæmpe med regler og bureaukrati. Og måske kan det også give grobund for flere iværksættere og nye bagerbutikker rundt om i landet.

Sparekassen Danmark vokser og leverer solidt halvårsresultat

Af
Andreas Andreassen
-
0

FINANS. Sparekassen Danmark har lagt første halvår af 2025 bag sig med et resultat før skat på 861 millioner kroner. Selvom det er en anelse under de oprindelige forventninger, betegner sparekassen resultatet som tilfredsstillende.

Administrerende direktør Vagn Hansen fremhæver især kundetilgangen som et stærkt signal.

»Sparekassen har nu mere end 387.000 kunder, hvoraf næsten hver tredje tillige er garant i sparekassen. Det er vi i al beskedenhed stolte af, og vi tager det som udtryk for tillid til sparekassen, at så mange af vores kunder har valgt at bakke op om sparekassen ved at være garant« siger han.

I alt voksede sparekassens samlede forretningsomfang med 13,6 milliarder kroner i første halvår, svarende til en vækst på 4,5 procent. Samtidig er der netto kommet cirka 5.700 nye kunder til.

Pres fra renter og stigende omkostninger
Som andre danske pengeinstitutter har Sparekassen Danmark mærket konsekvenserne af Nationalbankens rentenedsættelser i 2024 og 2025. Både udlåns- og indlånsrenter er sat ned, og kombineret med lavere renteindtægter på overskudslikviditeten har det reduceret nettorenteindtægterne i forhold til sidste år.

Omkostningerne er samtidig steget til 1.103 millioner kroner mod 1.042 millioner kroner i samme periode sidste år. Stigningen hænger blandt andet sammen med flere medarbejdere, strategiske initiativer og generelt stigende udgifter.

Nedskrivninger og usikkerhed
Nedskrivningerne på udlån er i første halvår opgjort til 322 millioner kroner. Sparekassen har blandt andet øget de ledelsesmæssige skøn med 250 millioner kroner som følge af usikkerheden omkring øgede toldsatser på varer til USA og den geopolitiske uro.

Endnu en sammenlægning
Sparekassen Danmark har de seneste år markeret sig som et pengeinstitut i vækst, og 2. april blev sammenlægningen med Sparekassen Djursland en realitet. Det var den 17. i rækken af sammenlægninger med Sparekassen Danmark som det fortsættende institut.

Med fusionen er sparekassen nu også repræsenteret på Djursland og i Langå. Samtidig blev der etableret to nye almennyttige fonde, Sparekassen Danmark Fonden Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers, der sammen med de øvrige 13 fonde i år kan bidrage med 130 millioner kroner til lokale formål.

Stærk kapitalposition
Egenkapitalen er steget med 1,6 milliarder kroner det seneste år og udgør nu 15,5 milliarder kroner. NEP-procenten er pr. 30. juni 2025 beregnet til 28,7 procent mod et krav på 19,5. Det giver en overdækning på 9,2 procentpoint svarende til 5 milliarder kroner.

Betydelig samfundsbidrag
Sparekassen Danmark har i første halvår betalt 228 millioner kroner i selskabsskat og 80 millioner kroner i lønsumsafgift.

»Sparekassen bidrager således efter første halvår 2025 med selskabsskat og lønsumsafgift for i alt 308 millioner kroner til samfundet. Dertil kommer et betydeligt beløb i moms og energiafgifter, som ikke er fradragsberettiget« siger Vagn Hansen.

Skifte i direktionen
Halvårsregnskabet markerer samtidig et skifte i toppen. Efter mere end 27 år i sparekassen har Vagn Hansen meddelt, at han fratræder som administrerende direktør ved udgangen af august. Fremover bliver det Lars Thomsen og Kim Mouritsen, der i fællesskab overtager posten som administrerende direktører.

Med i kølvandet på fusionen med Sparekassen Djursland indtrådte Pernille Amstrup-Bønløkke i bestyrelsen som næstformand, mens tidligere direktør Peter Lading Sørensen blev en del af direktionen.

Fastholder forventninger
På trods af renteudvikling og stigende omkostninger fastholder ledelsen forventningerne til hele 2025. Resultatet før skat ventes at lande i niveauet 1,6 til 2 milliarder kroner og efter skat i niveauet 1,3 til 1,6 milliarder kroner.

Fredericia Musicalteater nomineret til Årets Musicalteater

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Fredericia Musicalteater kan endnu en gang bryste sig af national anerkendelse. Teateret er nomineret i kategorien Årets Musicalteater til Børn i Byen Prisen 2025, og ifølge teaterdirektør Thomas Bay er det en nominering, der vækker både glæde og stolthed.

»Jeg blev virkelig glad, da jeg hørte det. Jeg tror, det er tredje år i træk, at vi er nomineret. Det fortæller mig, at vi gør noget rigtigt, og at nogen lægger mærke til det, vi laver« siger han.

For Fredericia Musicalteater er det ikke blot en fjer i hatten, men et klart tegn på, at visionen om at skabe musicals, der taler til hele familien, har relevans. Bay understreger, at arbejdet med at favne bredt er en del af teatrets DNA.

»Vi spiller en scenekunstform, der appellerer meget bredt. Det kan ramme både de yngste og de ældste. Vi ønsker med vores repertoire at spænde vidt og give farverne hele spektret. Samtidig har vi en børnesatsning, som spiller i foråret. Næste gang er det De Tre Små Grise, hvor vi specifikt prøver at ramme børnene. Men det er ikke kun børnene, der kommer. Det er også forældre og bedsteforældre, og det er blevet virkelig populært« fortæller han.

At netop Fredericia er hjemsted for denne satsning, er ikke tilfældigt. Byen er blevet synonym med musicalgenren, og det forpligter, forklarer Bay.

»Vi spiller musicals af høj kvalitet, og vi gør os meget umage. Vi tilbyder noget, som ikke kan opleves andre steder. Vi sætter titler op, som andre teatre ikke laver, og vi udvikler på det. Det kan være originale titler eller genfortolkninger af kendte forestillinger, men altid med en ny og spændende tilgang. Den kombination er unik« siger han.

Når Bay bliver spurgt, hvilke forestillinger der har banet vejen for årets nominering, er svaret klart.

»Jeg tror, at nomineringen i høj grad er båret af forestillinger som Wicked og Tre Bukke Bruse. De havde begge tårnhøj kvalitet og ramte forskellige målgrupper. Det er eksempler på, hvordan vi arbejder med at løfte niveauet i flere retninger på samme tid« forklarer han.

For ham er publikums stemme afgørende. Ikke blot i afstemningen til priser, men som en del af selve teatrets virke.

»Det betyder alt. Vi spiller for publikum. Vi kan sige, at vi tjener kunsten, men vi tjener også publikum. Når der kommer opbakning, og når vi bliver nomineret til priser som denne, så er det et skulderklap. Det er en bekræftelse på, at det vi laver, har relevans« siger Bay og tilføjer, at dialogen med publikum altid er en prioritet.

»Vi forsøger på hver forestilling at gå i dialog med publikum. Vi stiller spørgsmål, lytter og justerer, så vi hele tiden kan blive bedre til at levere noget, der appellerer til mange. Det er en vigtig del af arbejdet« understreger han.

Skulle Fredericia Musicalteater ende med at løbe med prisen, er der ingen tvivl om, hvordan dagen vil se ud på kontoret.

»Så skal vi have kage og fejre det. Og vi vil råbe højt og sige, hvor fantastisk det er for Fredericia. For det er det virkelig« siger han med et smil.

Ambitionerne stopper dog ikke ved en pris. For Bay handler det om at fastholde og udvikle Fredericias position som Danmarks musicalcentrum.

»Vi skal være et hub for musicals. Hjertet af dansk musical ligger i Fredericia, og det tager vi seriøst. Vi arbejder målrettet for at styrke vores position, og det lykkes sådan set meget godt. Hver gang vi har en forestilling, skaber vi værdi. Det gavner ikke kun os, men også byen, kunsten, branchen og først og fremmest publikum« siger han.

Nomineret eller ej, Thomas Bay og hans team står fast på deres mission. At gøre musicals tilgængelige for alle – og at blive ved med at udvikle genren i hjertet af Fredericia.

Du kan stemme her.

Leder: Magtens paradoks

Af
Andreas Andreassen
-
0

Når historien dømmer os, vil den ikke kun se på, hvilke kriser vi gennemlevede, men også hvordan vi lod os lede gennem dem. Det er et tilbagevendende mønster, at magten i højere grad har levet af problemer end af løsninger. Som Erik Schwensen så præcist formulerer det, har vi skabt en ledelseskultur, hvor selve krisen er blevet råstoffet for magt, mens reelle løsninger gør magthavere overflødige.

Det er et paradoks, vi kan genkende fra mange epoker. Den romerske republik blev holdt sammen gennem forestillingen om ydre trusler, indtil den blev opløst indefra. I nyere tid trækker Schwensen selv en parallel til Storbritannien: »Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf.« Historien minder os dermed om, at de ledere, der vokser i krisens skygge, ikke altid er de samme, som kan skabe fred, retning og varig udvikling.

Vi lever i en tid, hvor krisen er blevet en permanent tilstand. Finanskrisen blev afløst af oliekrisen, som blev overskygget af coronakrisen, som igen blev fulgt af krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. Medierne står klar med breaking news, læserne klikker, og politikere og magteliter finder legitimitet i at holde os fast i problemet. En ny krise tager opmærksomheden, før den forrige er løst.

Filosofisk set minder denne tilstand om Søren Kierkegaards fortvivlelse, hvor mennesket fastlåses i en eksistens, det ikke kan frigøre sig fra, eller Michel Foucaults beskrivelser af institutioner, der reproducerer magt gennem narrativer og disciplin. I dag ser vi en kombination: En ledelseskultur, hvor krisen er blevet til en eksistensform, og hvor magtens opretholdelse trumfer samfundets udvikling.

Men ledelse må ikke reduceres til evig krisestyring. Sand ledelse er kunsten at skabe fremtid. At pege på retning, sætte mål og mobilisere fællesskaber. Schwensen opstiller fire spørgsmål, der kunne tjene som et kompas for enhver leder: Hvad vil vi fastholde i vores samfund? Hvor vil vi bevæge os hen? Hvordan når vi målet? Og hvordan ved vi, at vi er i mål? Det er en model, der forpligter ledere til at tænke i løsninger frem for problemer, i visioner frem for frygt.

Med kommunal- og regionsvalget til november står vi foran en afgørende mulighed. Her vil vi igen høre mange ord om udfordringer, mangler og kriser. Men det egentlige spørgsmål, vi bør stille kandidaterne, er: Hvilket samfund ønsker I at lede os hen imod? For uden vision bliver magt blot en forvaltning af problemer, ikke en åbning til fremtiden.

Historien viser, at samfund, der evner at formulere en fremtid, kan overvinde selv de største prøvelser. Ikke fordi kriserne forsvinder, men fordi de ikke får lov til at definere alt. At lede handler ikke om at overleve krisen, men om at skabe den fred, der følger efter.

Det er på tide, at vi som borgere kræver mere. At vi kræver ledere, der ikke lever af krisen, men som kan lede os ud af den. Ledere, der tør pege på det ønskede samfund – og bygge det.

Læs også

Tidens ledelsesparadoks og løsning

Debatmøde satte fokus på Grønland og Rigsfællesskabet i Fredericia

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Mandag aften den 18. august samlede Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet i Fredericia over 40 borgere til debat om Grønland og Rigsfællesskabet på Kulturkasernen.

Arrangementet strakte sig over tre timer og begyndte med fællesspisning, hvor der blev serveret sandwich, vand, kaffe og kage, inden debatten for alvor gik i gang. Stemningen var engageret, og publikum fik god tid til både spørgsmål og diskussion.

Efter en fællessang fra arbejdersangbogen tog tidligere folketingsmedlem Julie Rademacher ordet. Hun gav et oplæg, der satte både historiske og nutidige perspektiver på forholdet mellem Grønland og Danmark.

Derefter fulgte en paneldebat, hvor historiestuderende og Enhedslisten-medlem Niklas Zenius Jespersen deltog sammen med byrådskandidaterne Ole Olsen fra SF og Allan Pertti Frandsen fra Socialdemokratiet. Debatten blev styret af Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericia, Maria Radoor.

De tre partier bag arrangementet vurderer, at mødet var et vigtigt bidrag til en åben samtale om fremtiden for Grønland og Rigsfællesskabet.

Fredericia sikrer Oldenborggade mod fremtidens skybrud

Af
Redaktionen
-
0

KLIMA. Fredericia Kommune går nu i gang med et større klimatilpasningsprojekt, der skal beskytte Oldenborggade og området omkring Gothersgade mod oversvømmelser, når himlen for alvor åbner sig.

Målet er at sikre gaden mod skybrud, der statistisk set kun rammer hvert 50. år. I dag er det eksisterende system kun dimensioneret til hændelser, der kommer cirka hvert 5. år. Dermed bliver området markant bedre rustet til de voldsomme regnmængder, som klimaforandringerne medfører.

»Med projektet reducerer vi markant risikoen for, at kældre og tekniske installationer bliver oversvømmet, og samtidig mindsker vi risikoen for, at biler og øvrig trafik kommer i problemer. Det handler både om tryghed for beboerne, bedre vilkår for butikkerne og sikkerhed i trafikken. Derfor er vi glade for, at udvalget har valgt den her løsning« siger Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget.

Midlertidige gener under arbejdet

Projektet kræver, at Oldenborggade og krydset ved Gothersgade lukkes i en periode på tre til fire måneder. I den tid henvises bilister til en omkørsel via Norgesgade, Sjællandsgade og Købmagergade.

Kommunen understreger, at der kan forekomme både støj, støv og rystelser i mindre grad, men at arbejdet vil foregå inden for normal arbejdstid. De nærmeste beboere og erhvervsdrivende får besked, inden arbejdet går i gang, og der vil så vidt muligt blive taget hensyn til særlige ønsker som adgangsforhold.

En investering i fremtiden

Første etape af klimatilpasningsprojektet koster cirka seks millioner kroner og finansieres af en særlig kommunal pulje. Ifølge kommunens beregninger vil investeringen betale sig selv hjem over tid. Skader på bygninger alene forventes reduceret med mere end syv millioner kroner over de næste 100 år. Hertil kommer sparede udgifter til biler, transporttid og andre samfundsmæssige tab.

Sådan virker løsningen

Det nuværende afvandingssystem forbliver, som det er. Når regnen overstiger kapaciteten, vil vandet i stedet ledes ned i et nyt skybrudssystem. De særlige skybrudsristes placering gør, at de kun aktiveres ved kraftig regn. Dermed undgår man samtidig, at forurenet vand løber direkte ud i Lillebælt.

Projektet er første skridt i en større klimatilpasningsplan for Fredericia midtby. Hvis vejret fremover bliver endnu mere ekstremt, kan løsningen udbygges med flere lokale tiltag i både Oldenborggade, Købmagergade og resten af midtbyen.

Tidens ledelsesparadoks og løsning

Af
Erik Schwensen
-
0

Indledning

Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”.

En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.

Tidens ledelsesparadoks

Nutidens ledelseskulturer og magteliter synes i stadig højere grad at leve og ånde for at fastholde deres magt, magtpositioner og magtstrukturer gennem en bevidst fastholdelse af samfundet i en overdreven problem- og krisetilstand, hvor ”forsøget” på at ”løse selve problemet” blot fører til pseudoløsninger og italesættelse af nye problemer. Problemer der fører til nye pseudoløsninger, der afføder nye problemer, gerne større end de tidligere osv. En for samfundet uendelig og nedadgående negativ spiral til en tilstand, som understøttes af en veludbygget institutionel rammesætning af organisationer, foreninger, myndigheder, industrier og medier m.v., som lever af og ånder for problem- og krisetilstanden og den deraf skabte stiafhængighed og negative vanemønstre, der er en konsekvens heraf.

Vi har indrettet nutidens ledelsesmodel efter kriseproduktion, hvor problemer bliver råstof for fortsat magt, mens reelle løsninger gør ledere ‘overflødige’ og dermed magtesløse.

Nye kriser tager opmærksomheden fra tidligere eller igangværende kriser, som glemmes, syner hen, bliver måske aldrig løst, eller gør det uden mediernes bevågenhed, da de allerede er i gang med næste serie af Breaking News, inden de også bliver glemt i jagten på nye problemer og kriser. Vi har set finanskriser, oliekriser, Coronakrisen, og en uendelig række af krige senest med Rusland-Ukraine krigen og krigen i Mellemøsten i centrum.

Skabelsen af nye problemer og kriser er blevet til løsningen. For hvem skal lede landet, hvis de nuværende magthavere reelt løser alle de væsentligste problemer, og dermed gør sig overflødige?” Det kan virke som om, at mange magthavere gerne vil bevare og udbygge magten på bekostning af samfundsudviklingen og den almindelige borgers ulykke og fastlåsning.

Historisk har vi set, at samfund, nationer og alliancer har brug for en bestemt type ledere i alvorlige kriser og krig, men helt andre ledelsestyper i fredstid og under fredelig sameksistens.  Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf. Tilsvarende eksempler findes i andre lande, måske også i Danmark.

Det vi ser, er en ledelsesmæssig magtkultur, hvori ”løsninger” og ”problemer” har byttet plads. De reelle løsninger er pludseligt blevet til et problem for ledelseskulturen/magteliten i dens evindelige søgen efter at bevare grebet om magten. Nye problemer er blevet løsningen. En magtkultur godt hjulpet af en medieverden, der lever af magthavernes mediestøtte og forbrugernes uendelige SoMe-klik.

Den ene krise eller krig afløser den sidste, som afløste den forrige, når den var ”løst” eller reelt overgået til den næste krise osv. Den ledelsesmæssige magtkultur, hele magthierarkiet og krise- og krigsindustrien og dens institutioner bevares i denne uendelige krisekæde måske blot i nye forklædninger. Medierne spiller her en afgørende rolle i skabelse, opsøgning og bevarelse af problemerne, kriserne og konflikterne – click bating er in. Der tales ind til de nederste og ældste dele af menneskets hjerne, hvor kæmp/flygt/frygt-tilstanden hersker. De udenforstående (borgerne) må derfor blot betragte sig selv som tilskuere og påtvungne deltagere i den proces, hvis de da overhovedet lægger mærke til det, eller de får tid til det i den hektiske hverdag, som magtkulturen måske bevidst lægger ned over vores samfund og dets borgere.

Grundene til det og motiverne for en sådan ledelsesmæssig magtkulturs opståen og fortsættelse kan naturligvis været meget interessant at dykke ned i, og den vej kan være besnærende at gå ned ad. Vi kan nok heller ikke undgå det helt, som jeg har antydet ovenfor, men det må ikke blive et for forstyrrende element i vores paradoks-opløsende forehavende.

Tidens løsningsmodel

Hvis vi – for en stund – accepterer overstående som præmis og generelle forklaring på tingenes tilstand i den måde, som vi ser verden overvejende bliver ledt på netop nu, så bliver det vores samfundsmæssige borgerpligt at finde ”opløsningsmidlet” på dette ledelsesmæssige magtkulturparadoks.

Vores ledere skal finde og gennemføre løsninger på de problemer og udfordringer, som vi står overfor. Ikke i isolation, men i sammenhæng og under inddragelse af alle samfundsborgere. Det er derfor, vi har valgt netop dem. Hvis de ikke kan, så må vi vælge nogle andre ledere, hvis vi har mulighed for det.   

”Opløsningsmidlet” er ikke at pege fingre. NEJ ”opløsningsmidlet” er at pege i den retning, hvor vi i stedet for med fordel kan gå til størst mulig gavn for alle samfundsborgere. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt.

Arbejdet omkring ”Det Ønskede Samfund”, som tidl. Borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg påbegyndte i 2019 og bl.a. på baggrund af 27 debatter i tiden frem til sommeren 2023 skrev over 100 artikler om samfundsudviklingen, og mine efterfølgende artikler bl.a. i serien ”kunsten at lede” har vist sig ikke at være nok til at sætte skub i tingene. Måske fordi vi har været for optaget af at pege på retningen og målet, visionen og ”sætte vejskiltet”, som Uffe plejer at sige det. Hvorimod vi i mindre grad har været gode nok til at komme med vores bud på, hvordan det helt konkret bør, kan og måske skal gøres. I Det Ønskede Samfund har vi altid talt om, at samfundsforandringer skal komme nedefra. Det er jeg stadig enig i, når nu og hvis forandringerne ikke sker oppefra – top Down i et samspil med alle involverede.

Men kunsten at lede er ikke at lede efter, det vi ikke skal gøre (væk-fra-løsninger = Et problemfokus). Nej kunsten er at lede efter, det vi skal gøre i stedet for (henimod-løsninger = Et løsningsfokus).

For når vi har med mennesker og deres adfærd at gøre, så nytter det sjældent at anvende en mekanisk tilgang, hvor årsagen til problemet først skal findes og afdækkes fuldstændigt – helst 110 %, før vi beskæftiger os med løsningen. Det fastholder os i ”en problemtilstand”, der sender os på en uendelig negativ og stadig mere problemfastholdende tidsrejse, hvor nye problemer – ofte opfundne og selvskabte – vælter ud af skabene. Det fastholder både ledere og ledte i en dårlig mental tilstand. ”Svarerne giver kun anledning til mange nye ubesvarede spørgsmål”, er en tilgang som mange medier, politikere, institutioner og organisationer i dag elsker og lever godt af. Der opstår en stiafhængighed, som er selvbindende og som nævnt problemfastholdende. Man ”løser” problemet netop ”ikke tilstrækkeligt”, afsætter fx ikke de tilstrækkelige ressourcer, så problemet fortsætter – måske i en ny, muteret form.

Men sådan behøver det ikke at være

Der findes en anden og modsatrettet vej, der bringer os hurtigere og tættere på bedre og mere holdbare og bæredygtige løsninger. Men det kræver et skift i den måde, som vi lader os lede på.

Vi skal tillade os selv at lede og blive ledt efter løsninger ud fra en fremtidig ønsket tilstand med klare og præcise målsætninger. Dekobling mellem problem og løsning er afgørende for at slippe af med det første (problemet), og lade dét forblive i fortiden, og samtidigt fastholde fokus på og kursen mod det sidste (løsningen), og lade kun dét blive en del af nutiden og fremtiden.

Vores ledere skal bruge al deres og vores tid, energi og fortællinger på at finde og formidle svarerne på fire spørgsmål:

  1. ”Hvad er det vi gerne vil fastholde i vores nuværende samfund?” – Det bedste i nutiden
  2. ”Hvor er det vi gerne vil udvikle og bevæge vores samfund hen?” – Det bedste i fremtiden
  3. ”Hvordan, og hvad skal der til, og hvornår ønsker vi, at det sker?” – Processen mod målet
  4. ”Hvordan vil vi vide, at vi er nået i mål?” – Evaluering af resultatet

Tidens ledere bør og kan med stor fordel skifte til denne model. En ledelsesmodel som jeg gennem min egen lederkarriere har haft succes med, og som jeg igennem min artikelserie ”kunsten at lede” og diverse interviews m.v. fortsat søger at fremme.

Afrunding

Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilke ledelsesprincipper vores politikere og administrationer i kommuner og regioner skal være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den kommende valgkamp.

Det glæder vi også til at gøre i Danske Digitale Medier, og hvis du har andre relevante emner, som du synes den kommende valgkamp skal indeholde, så er du meget velkommen til at give dem videre til os.

1...474475476...1.021Side 475 af 1.021