DMI’s seneste langtidsprognose for december 2024 og januar 2025 viser, at vi står overfor en mild og relativt tør vinter.
Prognoserne peger på, at vi kan forvente varmere temperaturer end normalt og færre kraftige storme, men der er stadig en risiko for, at kold luft kan finde vej til Danmark i kortere perioder.
December: Mildt og tørt, men kulde kan trænge sig på
Prognoserne indikerer, at højtryk vil dominere over Vest- og Centraleuropa i december, hvilket kan sende de klassiske vinterstorme langt mod nord. Det betyder, at vi sandsynligvis får mildt vejr med mindre vind og nedbør end normalt i Danmark. Lavtrykkene passerer ofte langt mod nord over Norskehavet og Ishavet, hvilket holder den hårde vinter på afstand.
Der er dog en risiko for, at højtryk over Grønland kan skubbe kold luft ned over Danmark, hvilket kan give en periode med frost og måske endda snebyger. Selvom det ikke er det mest sandsynlige scenarie, er det en mulighed, der ikke kan udelukkes. Temperaturerne i december ser derfor ud til at ligge over normalen, men med chancer for en kortvarig kuldeperiode. Nedbørsmængderne forventes at være under gennemsnittet for måneden.
Januar: Mildt, men kuldeperioder kan lure
Januar følger i samme spor som december med en fortsat dominerende højtryksryg over Nordatlanten og Nordeuropa. Dette betyder, at vi kan forvente en mild begyndelse på året, hvor de fleste lavtryk vil tage nordlige baner op over Island og Nordskandinavien. Nedbørsmængderne vil også i denne måned ligge under normalen, og det bliver mindre blæsende end vi typisk ser i januar.
Dog kan der opstå situationer, hvor højtrykket lægger sig direkte over Skandinavien og Danmark, hvilket vil give os perioder med klart, koldt vejr, nattefrost og mulighed for rimtåge. Selvom temperaturen i gennemsnit ser ud til at blive højere end normalt, kan vi stadig opleve en kortvarig kold periode.
Klimanormaler
Som en del af langtidsprognosen sammenligner DMI de forventede vejrforhold med klimanormalerne fra perioden 1991-2020. For december måned ligger middeltemperaturen normalt på omkring 2,8 grader med gennemsnitligt 70,9 mm nedbør. Januar er normalt lidt koldere med en middeltemperatur på 1,6 grader og 65,3 mm nedbør. I begge måneder forventes temperaturen at ligge over disse gennemsnit, og nedbøren ser ud til at være under normalen.
Torsdagen byder på en lovende start med solskin og tørt vejr i det meste af landet, ifølge DMI.
Det kan være en oplagt dag til at komme ud og nyde efteråret, men senere på dagen vil et regnvejr bevæge sig hen over Jylland. Mængden af nedbør bliver dog begrænset, med stedvise regnmængder på blot 3-5 mm.
Vejret er desuden ideelt for dem, der gerne vil sætte drager op. Vinden vil være jævn til frisk mange steder, hvilket skaber de perfekte forhold til en tur med drageflyvning. Som dagen skrider frem, vil vinden dog aftage en smule. Temperaturen holder sig fortsat i den lune ende af efteråret med op til 14-15 grader.
Aftenen og natten starter klart, men i Jylland vil der opstå både dis og tåge mange steder. Hvis du skal ud i morgentrafikken fredag morgen, kan det derfor være en god idé at tage hjemmefra lidt tidligere end normalt på grund af nedsat sigtbarhed.
Bygningerne huser i dag et museum og hotel, men mange koldingensere husker dem som tuberkulosesanatorium.
Min svigerfar er én af dem. Som 6-årig blev han indlagt med tuberkulose. To år senere blev han heldigvis udskrevet helt rask. Derfor kan jeg takke sanatoriets personale for, at min mand og vores børn overhovedet eksisterer. Sidste år fejrede vi min svigerfars 80-års fødselsdag.
Det tænkte jeg på, da Kulturudvalget for nyligt besøgte Dansk Sygeplejehistorisk Museum, som nu ligger i en del af det gamle sanatorium.
Jeg tænkte også på den store betydning af en omsorgsfuld og kompetent sygepleje.
Dengang var børnene ofte indlagt i årevis uden deres forældre. Lægerne gjorde dem raske, men sygeplejerskerne sørgede for, at de kom igennem som hele mennesker. Den omsorgsfulde pleje var afgørende for deres mentale helbred.
Og sådan er det stadig i dag. Udover deres sundhedsfaglige opgaver udfører sygeplejerskerne en omsorgsopgave, som er helt uundværlig, hvis man som patient skal komme godt igennem et hospitalsophold, der ofte vil rumme helt store følelser. Eller når man, som det sker i dag, bliver hurtigt udskrevet og har brug for kommunens dygtige sygeplejersker.
Derfor er det vigtigt, at vi sikrer sygeplejerskerne tid og ro til deres opgaver. Når de presses for hårdt, svigter vi både dem og patienterne, og færre vil vælge faget.
Alt det fik besøget på Dansk Sygeplejehistorisk Museum mig til at tænke på. Kultur er nemlig ikke bare underholdning. Kultur vækker tanker, inspirerer og sætter historien i perspektiv.
Af byrådsmedlem i Kolding og regionsrådskandidat Susanne Stenstrop Thorsen.
På en solrig efterårsdag ved Båring Vig er en særlig begivenhed i gang: høstdagen på Rose Winery.
Vi finder Mikkel Rose Egelund, direktør og ejer af Rose Winery, midt i rækkerne af vinstokke, mens en gruppe frivillige hjælper med høsten.
– Det er jo en festdag for os, siger Mikkel, mens han kigger ud over markerne, hvor dagens druer til dessertvin og rosé skal samles ind.
– Vi synes, det er skønt at dele oplevelsen med både lokale og folk udefra. Der er noget helt specielt ved at høste på denne måde – med hænderne og med fællesskab.
Hans stemme afslører, hvor meget det betyder for ham at samle folk omkring det, der for mange lyder som en sydfransk eller italiensk drøm, men som for familien Rose Egelund er blevet en håndgribelig realitet på dansk jord.
De frivillige er udstyret med handsker og sakse, og bevæger sig roligt mellem vinstokkene. Små samtaler fylder luften, og de ligner nogle, der nyder dagens opgave, mens solen varmer skuldrene en smule. Høstdagen er selvfølgelig et vigtigt element i vinfremstillingen, men for Mikkel er det også en dag, hvor familien og frivillige samles om noget, der føles som lidt af en forlængelse af deres egen passion.
– Jeg bor i København til daglig og arbejder der, men det her projekt trækker mig hjem til familien. Det er super hyggeligt og skønt at have noget sammen, fortæller Mikkel.
– Det må ikke føles som arbejde, men vi vil også gerne lægge kærlighed i det, for ellers bliver det til knokkelarbejde.
En spontan idé skabte Rose Winery
Historien om Rose Winery begynder på en forårsaften, hvor familien Rose Egelund sad og kiggede ud over de marker, der dengang var dækket af juletræer. Rose Winery er en vingård, der har sine rødder i en spontan idé, der netop opstod under en samtale denne forårsaften.
– Der stod juletræer her før, fortæller Mikkel og ler, mens han tænker tilbage på den dag, det hele begyndte.
– En dag sagde en ven, at det ville da se pænere ud med en vinmark i stedet for juletræer.
Og den bemærkning satte gang i et projekt, der på få år skulle udvikle sig til noget meget større, end familien havde forestillet sig.
– Min familie og jeg kiggede på hinanden og tænkte, at det kunne være spændende. Så begyndte vi at undersøge, om man overhovedet kunne lave vin i Danmark.
Det blev starten på Rose Winery, hvor 4.800 vinstokke nu pryder markerne ved Båring Vig. Efter fire års arbejde har vingården i de seneste to år kunne tilbyde deres vine til velkendte steder som Kongebrogaarden, Hotel Sixtus, Hindsgavl Slot, samt lokale kroer.
At omfavne det danske klima
At dyrke vin i Danmark er ikke uden udfordringer, og klimaet kan være barskt for de sarte druer. Men Mikkel og hans familie har valgt at omfavne de vanskelige betingelser og bruge dem til deres fordel.
– Vi står på lerjord, som er meget mineralholdig, så du får mange naturlige mineraler op i vinen, forklarer Mikkel og peger på jorden under de lange rækker af vinstokke.
Derudover er vingården placeret tæt på vandet, hvilket ifølge Mikkel og hans forældre, der begge har en baggrund som gartnere, er en vigtig faktor for druernes kvalitet.
– Det er jo ganske forfærdeligt på en måde, at vi har det fugtige og kolde klima, men vi føler, at hvis vi omfavner det nok, så kan det gå.
Det handler om at tilpasse sig og lære at bruge de forhold, der til tider kan virke ugunstige, som en styrke.
På trods af klimaets udfordringer har Rose Winery formået at skabe en vin, der har vakt opsigt. Interessen for dansk vin har været stigende de seneste år, og da Mikkel bliver spurgt ind til dette, deler han, hvordan folk ofte bliver overraskede, når de for første gang smager en dansk vin og oplever dens kvalitet.
– Når folk får serveret vinen og får at vide, at den er dansk, bliver de ofte overrasket. Men når de smager den, får de en aha-oplevelse: ‘Wow, kan vi virkelig lave sådan noget i Danmark?’
Reaktionen er blevet en tilbagevendende oplevelse for Mikkel, og det glæder ham at se, hvordan dansk vin langsomt vinder anerkendelse.
Men det er ikke kun vinens kvalitet, der skiller sig ud. For Rose Winery handler det også om at skabe et produkt, der afspejler deres egen passion og kærlighed til faget.
– Det må ikke blive et stykke masseproduktion. Vi gør det nænsomt og med respekt for hver eneste drue, siger Mikkel, mens han betragter de snorlige rækker af vinstokke.
Med en stigende interesse for dansk vin og et marked, der er ved at få øjnene op for de kvaliteter, dansk vin kan tilbyde, ser fremtiden lys ud for Rose Winery.
– Det skal være hyggeligt, og det skal føles naturligt. Ja, hyggeligt er et godt ord, slutter Mikkel.
Vinproduktion i Danmark er stadig i sin spæde fase, men med vingårde som Rose Winery ser det ud til, at dansk vin har en fremtid, der er lige så lys som den efterårssol, der i dag kaster sit varme skær over rækkerne af vinstokke ved Båring Vig.
Regeringens nye uddannelsesreform vækker både bekymring og eftertanke hos landets rektorer, og Jørgen Lassen, rektor ved Fredericia Gymnasium, er ingen undtagelse. Med en kritisk tilgang til reformens foreslåede ændringer frygter han, at de kan få vidtrækkende konsekvenser for både eleverne og hele uddannelsessystemet.
For Lassen er det særligt reformens fokus på ændringer af ungdomsuddannelserne, herunder højere adgangskrav til STX og lukningen af både HF og VUC, der skaber frustration. Efter at have deltaget i flere møder med blandt andre bestyrelsen for Danske Gymnasier og politikere fra både Konservative, Radikale Venstre og SF, er han klar i sin kritik.
– Der er ingen tvivl om, at uddannelsesreformen er det helt store emne lige nu, siger Jørgen Lassen, som har fulgt debatten tæt.
EPX: Skepsis over for den nye uddannelse
Reformens nye uddannelse, EPX, som kombinerer teoretisk og praktisk undervisning, skal ifølge regeringen åbne dørene til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Men her stiller Lassen sig skeptisk over for, om EPX kan løfte den opgave, som HF tidligere har haft succes med.
– Jeg tror, vi alle er enige om, at vi mangler erhvervsuddannede unge. Men jeg er bekymret for, at vi forsøger at rette op på noget, der ikke fungerer, ved at ændre noget, der faktisk fungerer godt. Med de midler, der bruges her, kunne vi have løftet opgaven med HF, understreger han.
A- og B-hold: Forsøg på lighed kan forstærke forskelle
En af Lassens største bekymringer er den mulige opdeling af ungdomsuddannelserne i et nyt A- og B-hold. Mens regeringen forsøger at afskaffe denne forskel, frygter Lassen, at reformen i stedet vil skabe en endnu tydeligere opdeling mellem eleverne.
– Jeg er bekymret for, at Tesfayes tale om et opgør med A- og B-holdet kun vil forstærke forskellene. Jeg tvivler på, at EPX kan betragtes som en reel gymnasial uddannelse, og det vil stadig være finere at gå på STX, HTX eller HHX, forklarer Lassen.
Denne frygt bygger på en skævvridning af systemet, hvor de “finerere” gymnasieuddannelser vil blive prioriteret, mens EPX risikerer at stå tilbage som en mindre attraktiv vej for de unge.
Karakterkravet skaber ulighed
En anden bekymring hos Lassen er regeringens forslag om at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser fra et gennemsnit på 5 til 6. Ifølge ham vil dette især ramme drengene hårdt, og det kan skabe en yderligere skævvridning i optaget på gymnasierne.
– Vi har tal, der viser, at hvis karakterkravet var 6, ville vi have mistet omkring 50 elever i 2023. Vi ville gå fra 207 til 160 elever, og kun 35 procent af drengene ville kunne klare det, forklarer han.
Dette vil få store konsekvenser for gymnasierne, især i mindre byer som Fredericia, hvor mange drenge klarer sig godt i løbet af gymnasieforløbet, selvom de måske starter med lavere karakterer.
Nedlæggelsen af HF og VUC vækker frustration
Fredericia Gymnasium har i mange år haft succes med at tilbyde HF, og i år har gymnasiet oprettet tre nye HF-klasser. Derfor vækker regeringens udspil om at afskaffe HF og VUC stor frustration hos Lassen.
– Det er sørgeligt, at man vil lukke VUC’erne, især de store som KVUC og Aarhus VUC. De løfter en sindssygt vigtig opgave med at give folk en ny chance, siger han.
Lukningen af VUC, som har været en vigtig institution for mange unge og voksne, der har brug for en ny chance i uddannelsessystemet, vil efter Lassens mening have store konsekvenser for lokalsamfundet og uddannelsessystemet som helhed.
En reform, der lyder godt på papiret
Reformen, som ifølge regeringen skal træde i kraft i 2030, har til formål at skabe bæredygtige gymnasieuddannelser i hele landet og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men Jørgen Lassen er ikke overbevist om, at reformen vil fungere i praksis.
– Det lyder godt på papiret, men det er svært at se, hvordan det reelt skal fungere – især i byer som Fredericia. Ministeren har meldt ud, at EPX’en højst sandsynligt skal placeres på en erhvervsuddannelse, forklarer han.
For Jørgen Lassen er det afgørende, at politikerne begynder at lytte til dem, der arbejder med ungdomsuddannelserne til daglig.
– Tesfaye siger, at vi skal have en ‘faglig krammer’, men det er ikke en krammer, vi har lyst til. Jeg håber, han begynder at lytte til os, der ved, hvordan det her system fungerer, afslutter Jørgen Lassen med en klar opfordring til politikerne om at lytte til fagfolkene i debatten om ungdomsuddannelserne.
Nu hvor efterårsferien har ramt, er det ikke kun naturens knuder, der tager form i det smukke efterårssollys. På CLAY Keramikmuseum i Middelfart bliver knuder også omdannet til kunst, når formidlingsinspektør Anders Kolt Rasmussen byder gæsterne velkommen til en kreativ og fri workshop, hvor alle kan få ler mellem hænderne og skabe deres egne knudede kunstværker.
Vi møder Anders i museets lyse og indbydende havestue, hvor bordene er dækket op med små klumper af ler, værktøjer og keramikudsmykninger fra den aktuelle udstilling af kunstneren Martin Bodilsen Kaldahl. Solen skinner ind gennem de store vinduer, mens Anders forbereder dagens workshop med en gruppe børn og voksne.
”Det handler også om at få ler mellem hænderne”
Anders Kolt Rasmussen forklarer entusiastisk om dagens materiale, som er et særligt valg for workshoppen:
– Det, vi bruger i dag, hedder Fimo-ler. Det er ikke stentøjsler, som er mere traditionelt. Fimo-ler minder mere om modellervoks, hvilket gør det praktisk, fordi det kan bages i en almindelig ovn. Det skal bare have 10 minutter ved 110 grader, og så bliver det helt hårdt.
Det gør det muligt for deltagerne at tage deres kreationer med hjem – noget, der kan være særligt tillokkende, når man arbejder med mindre børn eller ønsker at opleve en hurtig forvandling fra råt materiale til færdigt kunstværk.
En åben fortolkning af lerets muligheder
Temaet for workshoppen, ‘Knuder i ler,’ er bredt og giver plads til en kreativ og eksperimenterende proces.
– Det er bevidst, at jeg holder det frit til fortolkning, siger Anders og fortsætter:
– Når man sidder og arbejder med leret, kan der opstå noget sjovt og spontant. Martins måde at arbejde på er meget eksperimenterende – han sætter forskellige elementer sammen, og pludselig opstår der en interessant form.
Martin Bodilsen Kaldahls aktuelle udstilling ‘Cuts, Stripes and Knots – a Ceramic Retrospective’, der er blevet præmieret af Statens Kunstfond.
Med inspiration fra udstillingen ‘Cuts, Stripes and Knots – a ceramic retrospective,’ der netop nu kan opleves på CLAY, giver Anders deltagerne mulighed for at udforske keramik på en måde, der ikke nødvendigvis følger de traditionelle veje.
– Mange skaber også skulpturer med finurlige former, der nærmest vokser ud af materialet som knuder og pølser, forklarer han og peger på et par af de små skulpturer, han allerede har fremstillet som eksempler.
Et kreativt rum for alle aldre
Workshoppen er for alle, og Anders understreger vigtigheden af at gøre det let tilgængeligt for både børn og voksne.
– Jeg lavede et lignende arrangement i påskeferien, og der kom mange bedsteforældre med deres børnebørn, men også unge, der syntes, det så spændende ud. Det er åbent for alle, og det er også derfor, det er vigtigt for mig, at det ikke koster noget, siger han.
– Brugerne arbejder med små projekter, så det er overkommeligt, og man kan tage noget med hjem.
Hvis deltagerne efterlader deres værker, sørger Anders for, at de bliver udstillet i havestuens vindueskarme – en hyggelig tradition, der startede i påsken og som blev vel modtaget af både gæster og personale.
– Mange tog deres ting med hjem, men for nogle var det fint bare at lave noget og lade det stå, bemærker han.
Efterårsaktiviteter for hele familien
For dem, der besøger museet i efterårsferien, er der også andre oplevelser at finde.
– Når man kommer, kan man i receptionen få udleveret en ‘formjagt’, fortæller Anders med et smil.
– Det er en skattejagt, hvor man skal finde bestemte former i vores samlingsudstilling, ‘Keramikens Magi.’ Det er en sjov aktivitet for både børn og voksne, og det handler om at gå rundt og tale om de ting, man lægger mærke til.
CLAY Keramikmuseum tilbyder en bred vifte af oplevelser i efterårsferien, der spænder fra workshops i havestuen til at gå på opdagelse i keramikkens mangfoldige verden i museets udstillinger. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i workshoppen på de udvalgte tidspunkter, kan man stadig få en pose med materialer med hjem, så kreativiteten kan fortsætte derhjemme.
Foruden de workshops og aktiviteter, der finder sted i efterårsferien, byder CLAY på en række fascinerende udstillinger. En af de mest iøjnefaldende er ‘Lucie Rie: The Adventure of Pottery,’ hvor man i en særudstilling kan dykke ned i den østrigskfødte keramiker Lucie Ries modernistiske univers. Hendes ikoniske vaser, knapper og skåle udstilles side om side med hendes keramiske knapper, der i udstillingen nærmest fremstår som små juveler.
Men for Anders Kolt Rasmussen, handler det i bund og grund om én ting de næste tre dage:
– At få ler mellem hænderne og lade kreativiteten flyde.
De næste tre dage, fra tirsdag til torsdag, klokken 10.00-12.00, har man mulighed for at deltage i workshoppen.
Adskillige elkunder i Danmark har oplevet et ubehageligt chok, da de pludselig opdagede, at de var blevet overført til en ny elleverandør – uden deres vidende. En pressemeddelelse fra Green Power Denmark advarer nu forbrugerne om, at flere selskaber benytter sig af “en skruppelløs praksis”, hvor de overfører kunder uden deres samtykke.
Ifølge Green Power Denmark kan disse selskaber misbruge personlige oplysninger som adresse og CPR-nummer for at flytte elkunder til deres egne leverandørlister, uden at kunderne selv har bedt om det.
– Hvis man kender en forbrugers adresse og CPR-nummer – og er skruppelløs nok – kan man flytte en forbruger over til sit eget selskab, uden at forbrugeren ved det. Vi er bekendt med, at det er sket i en række tilfælde, og det er en praksis, som vi skal have stoppet, udtaler Martin Dam Wied, afdelingschef i Green Power Denmark, i pressemeddelelsen.
Hold øje med elregningen
Green Power Denmark opfordrer elkunder til at være ekstra opmærksomme på deres elregning. Hvis regningen pludselig kommer fra et ukendt elselskab, bør man reagere hurtigt.
– Hvis man har været udsat for denne type svindel, skal man hurtigst muligt skifte til en anden leverandør. Det er heldigvis altid muligt, forklarer Martin Dam Wied.
Forbrugere, der ufrivilligt er blevet flyttet til en ny elleverandør, opfordres til at tage kontakt til deres tidligere leverandør, som ofte kan hjælpe med at skifte tilbage. Desuden kan det være nødvendigt at klage til Forbrugerombudsmanden, især hvis flere oplever samme problem.
Ministeren på banen
Den uheldige tendens har også fået klima-, energi- og forsyningsministeren til at reagere. Ifølge Green Power Denmark har ministeren indledt en dialog med flere aktører, herunder Green Power Denmark, for at undersøge, hvordan nye regler kan indføres for at stoppe de brodne kar blandt elleverandørerne.
– Det er relativt let at etablere et selskab og begynde at sælge strøm, men enkelte selskaber er desværre ikke interesseret i at drive en seriøs forretning – til stor skade for kunderne og de seriøse elleverandører, lyder det fra Martin Dam Wied.
Vildledende telefonsalg er også et problem
Udover den ulovlige praksis med uønsket skift af elleverandører, har mange forbrugere også oplevet et stigende pres fra telefonsælgere, som forsøger at lokke dem over til nye elleverandører.
– Vi opfordrer forbrugerne til at klage til Forbrugerombudsmanden, hvis man uønsket er blevet flyttet over til et andet elselskab. Forbrugerombudsmanden plejer at tage sager op, hvis der er mange klager over de samme selskaber og deres adfærd, siger Martin Dam Wied.
Green Power Denmark håber, at der vil blive sat ind over for de selskaber, som misbruger forbrugernes tillid og ifølge dem skader hele branchen med deres metoder.
Da Morten Wieghorst måtte træde tilbage som landstræner på grund af stress, blev Lars Knudsen indsat som midlertidig afløser. For mange var Knudsen et relativt ukendt navn på den internationale scene, men hans resultater og tilgang til arbejdet med landsholdet har siden skabt både nysgerrighed og ros. Nu står spørgsmålet: Er Lars Knudsen den rette til at blive permanent landstræner?
Resultaterne taler for sig selv
Knudsen fik en imponerende start som midlertidig landstræner med to sejre mod stærke modstandere som Serbien og Schweiz – begge i Parken. Resultaterne skabte et momentum, der har holdt Danmark i toppen af Nations League A-gruppen.
Selvom Danmark led et snævert nederlag til Spanien, viste holdet mod Schweiz, at de kan konkurrere med de bedste. Et 2-2 resultat på udebane blev betragtet som et acceptabelt udfald, og med fire point i de første to kampe, samt ét mod Schweiz, er Danmark i en god position til at blive i Nations League A, uanset udfaldet af de kommende opgør mod Serbien og Spanien i november.
Men det er ikke kun resultaterne, der har fanget opmærksomheden. Knudsens tilgang til spillet og hans mod til at udfordre de etablerede strukturer har skabt optimisme og tro på landsholdets fremtid.
Fornyelse af landsholdet
En af de mest markante ændringer under Knudsen har været integrationen af unge talenter, som længe har banket på døren til landsholdet. Tidligere blev der rettet kritik mod Kasper Hjulmand for at holde fast i de samme spillere, trods yngre alternativer.
Knudsen har taget fat i de unge og givet plads til nye ansigter som Andreas Grønbæk og Patrick Dorgu, der har gjort en forskel. Han har også givet chancer til Morten Frendrup og Gustav Isaksen, hvilket har sendt et klart signal: Ingen spiller er garanteret en plads, og præstationer tæller mere end tidligere meritter.
Knudsens mod til at satse på de unge talenter viser en langsigtet tankegang, som kan være afgørende for at udnytte den store talentmasse i dansk fodbold.
Taktisk mod og fleksibilitet
Ud over sin evne til at bringe nye spillere ind, har Knudsen også demonstreret taktisk fleksibilitet – en vigtig egenskab på den internationale scene. Hans dristige tredobbelte udskiftning i kampen mod Schweiz efter blot 55 minutter er et eksempel på, hvordan han tør handle, når spillet ikke udvikler sig som ønsket.
Da Danmarks forsvar viste usikkerhed, justerede Knudsen formationen fra en tre-mandskæde til en 4-2-3-1. Det kræver mod at foretage så drastiske ændringer midt i en vigtig kamp, men Knudsen har vist, at han ikke er bange for at tage chancer, når det er nødvendigt. Det er denne form for beslutningsdygtighed, der kan gøre forskellen på den største scene.
Hans evne til at tilpasse sig og tænke ud af boksen taktisk kan være et vigtigt våben, når Danmark skal op imod de bedste hold i verden.
Fremtiden for landsholdet
Spørgsmålet er nu, om Lars Knudsen skal blive permanent landstræner. Hans resultater taler til hans fordel, og hans fornyelse af landsholdet, både taktisk og mandskabsmæssigt, har skabt optimisme. Men selvom Knudsen har præsteret godt, er der stadig udfordringer, som skal løses – især på den offensive front.
Selvom Danmark har talentfulde offensive spillere, har holdets angrebsspil manglet den gnist, som kan gøre forskellen i de største kampe. Det bliver op til DBU’s fodbolddirektør Peter Møller at vurdere, om Knudsen er manden, der kan løfte holdets offensive potentiale.
Lars Knudsen har i sine fire kampe som midlertidig landstræner vist sig som en træner, der ikke er bange for at tage initiativ, afprøve nye ting og tilpasse sig kampens forløb. Om det er nok til at sikre ham den permanente post som landstræner, er endnu uvist. DBU skal snart træffe beslutningen om, hvem der skal stå i spidsen for landsholdet fra januar 2025 – og om Knudsens mod og resultater er nok til at gøre ham til den rette mand for Danmark.
Divisionsforeningen i håndbold har fremlagt et forslag til en ny turneringsstruktur for både kvinde- og herreligaen samt 1. division for kvinder og mænd. Forslaget har skabt debat, hvor nogle ændringer fremstår fornuftige, mens andre virker mindre velovervejede.
En af de mest markante ændringer er reduktionen af hold i kvindeligaen fra 14 til 12. Dette tiltag giver god mening og adresserer et åbenlyst problem i ligaen: den store niveauforskel mellem top- og bundhold. Alt for ofte oplever vi kampe, hvor topholdene kører over modstanderne med 20 mål eller mere, og dette skaber hverken udfordringer for topholdene eller giver bundholdene mulighed for at konkurrere på lige fod. Resultatet? For mange uinteressante kampe, som kan påvirke både tilskuerinteressen og ligaens samlede kvalitet.
Ved at reducere antallet af hold opnås en højere koncentration af kvalitet i ligaen. Det vil formentlig føre til flere tætte og spændende opgør, som både hold og tilskuere vil nyde godt af. Samtidig mindskes antallet af kampe, hvilket er en gevinst i et i forvejen presset program. Især de bedste kvindehold, der ofte deltager i både nationale og internationale turneringer, oplever et massivt pres, der kan føre til skader og udbrændthed. Ved at lette kampbelastningen kan ligaens niveau forbedres, hvilket er til fordel for alle parter.
Fjernelse af direkte nedrykning – et problematisk tiltag
Mens reduktionen af hold i kvindeligaen er et velkomment skridt, er forslaget om at fjerne den direkte nedrykning i både kvinde- og herreligaen langt mere problematisk. I stedet for en direkte konsekvens for det dårligst placerede hold i grundspillet, vil de nederste hold nu skulle gennem et nedrykningsspil.
Det største problem med denne model er, at den fjerner den naturlige konsekvens af en dårlig sæson. I herreligaen spilles der 26 kampe, og i kvindeligaen vil der fremover være 22 kampe i grundspillet, hvis forslaget vedtages. Det virker uretfærdigt, at et hold, der har præsteret dårligt gennem hele sæsonen, stadig kan redde sig fra nedrykning gennem et par gode kampe i nedrykningsspillet. Grundspillet skal være en test af holdenes evne til at præstere over en hel sæson – og slutte man sidst, bør det have konsekvenser. Direkte nedrykning er en naturlig og retfærdig afslutning for det dårligst præsterende hold, og at fjerne denne mulighed skaber unødvendig tilfældighed i ligaen.
Nedskæring i herrernes 1. division virker unødvendig
En anden bekymring i forslaget er reduktionen af antallet af hold i herrernes 1. division fra 14 til 12. Dette virker som et unødvendigt skridt, særligt i en tid, hvor rækken aldrig har været stærkere. 1. division har udviklet sig til en professionel og vigtig platform for dansk håndbold, hvor talentudvikling og sportslig kvalitet blomstrer. Flere hold i rækken har i dag et højt økonomisk niveau, og ligaen spiller en vigtig rolle som fødekæde for de bedste hold.
At skære ned på antallet af hold vil begrænse mulighederne for talentfulde spillere og ambitiøse klubber, der stræber efter at tage næste skridt i deres udvikling. En stærk 1. division er afgørende for håndboldens fremtid i Danmark, og ved at reducere antallet af hold risikerer man at bremse denne udvikling. Niveauet i 2. division kan ikke sammenlignes med 1. division, og en nedskæring vil ikke gavne håndboldens vækst.
Fremtiden for dansk håndbold
Divisionsforeningens forslag til en ny turneringsstruktur indeholder både gode og mindre gode elementer. Reduceringen af hold i kvindeligaen er et skridt i den rigtige retning, da det vil løfte ligaens niveau og skabe mere interessante kampe. Men fjernelsen af direkte nedrykning i både kvinde- og herreligaen er en fejl, da det underminerer grundspillets betydning og fjerner den retfærdige konsekvens for det dårligst præsterende hold. Endelig er det svært at forstå, hvorfor man vil skære ned på antallet af hold i herrernes 1. division, når ligaen aldrig har stået stærkere.
Hvis dansk håndbold skal sikre sin fremtid, bør fokus være på udvikling og vækst, ikke på at begrænse mulighederne for de klubber og spillere, der stræber efter at nå højere niveauer.
Torsdag aften står Fredericia Håndboldklub overfor en af de største oplevelser i klubbens historie, når de træder ind på banen i den legendariske Veszprém Arena.
Selvom FHK allerede har mødt store navne i Champions League, med kampe mod både Paris og Bukarest, vil intet kunne måle sig med den udfordring, de står over for nu.
Veszprém er ikke blot kendt for sit håndboldhold, men også for den intense atmosfære, som fylder arenaen. For FHK handler det derfor ikke kun om at møde et stærkt sportsligt mandskab, men også om at klare presset fra de 5.000 dedikerede Veszprém-fans, som er kendt for at skabe et sandt inferno. Her handler det ikke om tilfældige tilskuere; det er ægte håndboldentusiaster, som med passion og energi bakker deres hold op og reagerer på hver eneste scoring, redning og tackling. Det bliver en aften, hvor både modstanderne og tilskuerne vil teste FHK til det yderste.
Mødet med en håndboldmastodont
På den anden side af banen venter Veszprém, et af de stærkeste hold i international håndbold. Holdet består af nogle af verdens bedste spillere, heriblandt den spanske landsholdskeeper Rodrigo Corrales, fløjspilleren Hugo Descat og stregspilleren Ludovic Fabregas fra det franske landshold. Med stjerner som Nedim Remili og Luka Cindric, der begge er kendt for deres eksplosive spillestil og taktiske overlegenhed, repræsenterer Veszprém en kolossal udfordring.
Holdets niveau er tydeligt, når man ser deres resultater. Veszprém besejrede PSG tidligere på sæsonen med hele 41-28, hvilket understreger deres styrke. Selvom de led et overraskende nederlag mod Sporting, har de slået hold som Barcelona og Magdeburg og dermed vist, at de kan konkurrere med de allerbedste.
En atmosfære af en anden verden
For FHK bliver det ikke blot en kamp – det bliver en oplevelse uden sidestykke. Veszprém Arena er kendt for sin intense atmosfære, og spillerne vil hurtigt mærke presset fra tilskuerne. Modsat tidligere kampe, hvor mange af tilskuerne i Paris og Bukarest var mere fodboldinteresserede, er Veszpréms fans ægte håndboldfanatikere. De lever og ånder for spillet, og deres reaktioner vil følge hver eneste detalje på banen.
FHK har tidligere bevist, at de kan spille mod store hold, men atmosfæren i Veszprém vil teste dem på et nyt niveau. Her vil tilskuerne ikke blot synge konstant, men være dybt engagerede i spillet, hvilket vil lægge et ekstra psykologisk pres på FHK’s spillere. Der er ingen tvivl om, at hver en scoring, redning og fejl vil blive bemærket af de tusindvis af entusiastiske fans.
Forventningerne er høje – men FHK er klar
Selvom FHK er underdogs i dette opgør, er der meget at tage med fra oplevelsen. Holdet har allerede vist, at de kan stå distancen mod store navne, men Veszprém repræsenterer en hidtil uset udfordring. For spillerne bliver det en test af deres evne til at præstere under massivt pres, og for klubben er det endnu et skridt i udviklingen som en internationalt konkurrencedygtig aktør.
Kampen spilles torsdag kl. 18:45 i Veszprém Arena, og uanset udfaldet vil det blive en aften, der skriver sig ind i historiebøgerne for Fredericia Håndboldklub. Kampens kan følges live på AVISEN.
