19.1 C
Copenhagen
mandag 7. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Vil udfordre de etablerede giganter

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Grøn Elforsyning er en relativ ny spiller på det danske energimarked, men med ambitionen om at udfordre de etablerede giganter.

Bag virksomheden står fire brødre – Helal Jan, Milad Safi, Abu Zarfi og Belal Jan – der har sat sig for at drive en forretning på deres egne præmisser. Deres rejse begyndte med en samtale om, hvorfor de ikke skulle sælge el på egne vilkår i stedet for andres.

– Vi har alle en baggrund inden for salg og ved, hvordan man sælger et produkt. Hvorfor skulle vi ikke sælge for os selv? lød tanken, som brødrene greb fat i. Idéen udviklede sig hurtigt til et større projekt, og de besluttede at springe ud i energibranchen – selvom det betød, at de skulle kæmpe mod markedets mest etablerede aktører.

Energibranchen er notorisk kendt for prissvingninger og kritiseres ofte for manglende gennemsigtighed. Ifølge brødrene er det et ry, de gerne vil udfordre, men de mærker også, hvordan de store konkurrenter forsøger at tegne et negativt billede af dem.

– Energibranchen har desværre et dårligt ry. Store prisudsving og beskyldninger om overpriser rammer ofte energiselskaberne, selvom det også handler om statens afgifter og netselskabernes omkostninger. Men regningen kommer fra os, og det er os, kunderne kigger på, forklarer de og fortsætter:

– Derudover er der ingen tvivl om, at man kan ikke lide, at sådan nogle ihærdige iværksættere som os klør på, får kunder og sælger produkterne til en god pris. Det irriterer markedets største aktører, der så går i medierne med en masse falske historie. Det er er ærgerligt, men vi har valgt at fokusere på vores egen forretning, og hele stræbe efter at tilbyde de bedste produkter og den bedste kundeservice.

Med det for øje har brødrene udformet et anderledes produkt, hvor kunden betaler den præcise pris, Grøn Elforsyning betaler på børsen – uden abonnement, tillæg eller gebyrer.

– Vi tjener ikke noget på dette produkt. Det er vores protest mod et marked, hvor man sjældent får fuldt indblik i, hvad man betaler for, understreger brødrene. For dem handler det om at sætte en ny standard, hvor kunden får en simpel og gennemskuelig løsning.

Fra Erritsø til Fredericias gågade

Grøn Elforsyning startede på Landlystvej i Erritsø, men efter blot et år rykkede de videre til store kontorlokaler ved Afkørsel 59 i Fredericia, og om lidt rykker de ind i den gamle Danske Bank-bygning i gågaden. Placeringen tættere på byen var et bevidst valg.

– Vi ville gerne være mere synlige og have en lokal tilstedeværelse i Fredericia, ligesom vi har i Odense og Aarhus, forklarer brødrene.

Bygningens historie var også en afgørende faktor.

– Det er en historisk bygning, og vi ser det som en del af vores værdier at videreføre historien her, fortæller brødrene. Flytningen handler dog ikke kun om bygningens charme.

– Med en central placering bliver det også nemmere for vores unge medarbejdere at komme til og fra arbejde, tilføjer de.

At starte et energiselskab kræver en lang række godkendelser, og processen har været mere omfattende, end brødrene havde forudset.

– Man skal godkendes af Energinet, men der er mange trin, der skal klares først. Havde vi vidst, hvor omfattende det ville være, havde vi måske tænkt os om en ekstra gang, indrømmer de. Alligevel ser de tilbage på processen som en lærerig oplevelse, der styrker deres mål om at skabe en forskel på energimarkedet.

I dag er målet klart for de fire brødre bag Grøn Elforsyning: De drømmer om at blive danskernes foretrukne energiselskab og ikke blot levere el, men også naturgas og andre energiløsninger. Med cirka 60 medarbejdere fordelt på kontorer i Fredericia, Odense og Aarhus har selskabet oplevet hurtig vækst.

– Vi har 25 ansatte alene i Odense, og samlet set er vi omkring 60,” fortæller de stolt. Samarbejdet som brødre giver både unikke fordele og udfordringer. Når man arbejder med sin familie, er der en grundlæggende tillid – man ved, at alle arbejder mod samme mål. Men vores tætte bånd betyder også, at vi kender hinandens styrker og svagheder, hvilket både kan skabe gnidninger og styrke effektiviteten, siger de.

Alligevel er de fire brødre enige om deres fælles vision: – Vi drømmer om at være Danmarks foretrukne energiselskab. Det er vores vision, og vi arbejder hver dag for at gøre den til virkelighed, afslutter de.

Grå lørdag med håb om sol

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark ligger i dag under et højtryk, der normalt ville bringe tørt vejr og solskin, men nu, hvor vi nærmer os november, ser vi en anderledes virkning. Dagen starter med tungt gråvejr og tæt tåge flere steder, hvor sigtbarheden nogle steder er helt nede på 100 meter, oplyser DMI.

Men der er en mulighed for, at skydækket kan brydes op i løbet af dagen. Solens kraft her i slutningen af oktober kan skabe en døgnrytme i vejret, hvilket betyder, at vi måske kan få glimt af blå himmel og sol i nogle områder. Det er dog en hårfin balance, og det er vanskeligt at sige præcist, hvor i landet solen vil titte frem.

Temperaturen forventes at ligge mellem 10 og 15 grader, men skulle solen bryde igennem, kan man lokalt nå op på 16-17 grader.

Uacceptabelt at vedtaget forslag ikke kom videre

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

SF’s Connie Maybrith Eden er ikke tilfreds. Det forslag, som hun havde stillet op at fjerne spilreklamer fra Sydtrafiks busser, var blevet glemt efter at det blev vedtaget.

Siden 2022 har Fredericia Byråd haft en klar målsætning om at fjerne spilreklamer fra Sydtrafiks busser. Forslaget blev stillet af SF’s Connie Maybrith Eden som en del af SF’s landsdækkende kampagne mod spilreklamer i det offentlige rum. Trods en enstemmig vedtagelse i Teknisk Udvalg er der endnu ikke sket noget, og reklamerne for pengespil pryder fortsat byens busser. For Eden og SF er det en alvorlig mangel på handling, der nu kræver en grundig gennemgang af kommunens procedurer.

“Det er uacceptabelt”

Connie Maybrith Eden lægger ikke skjul på sin frustration over, at der efter to år stadig ikke er sket noget i sagen. Hun mener, det er utilgiveligt, at en så vigtig beslutning ikke er blevet fulgt op.

– Jeg synes, det er virkelig uacceptabelt. Det er simpelthen utilstedeligt, at sagen ikke er rykket videre, siger Eden og slår fast, at det for hende handler det ikke kun om det praktiske, men om det principielle i at handle på politiske beslutninger.

Eden havde forventet, at forbuddet ville komme igennem uden hun skulle følge op på det selv.

– Jeg forventer, at når byrådet træffer en beslutning, så bliver den fulgt op. Når beslutningen overdrages til fagudvalget, så skal der handles. Det burde være en selvfølge, siger Eden.

Men den forventning er ikke blevet indfriet. Sagen har stået stille, og der er ikke kommet nogen konkret handling fra kommunens side.

Administrative fejl og manglende opfølgning

Ifølge René Olesen, Fredericia Kommunes direktør for vækst, teknik og klima, er sagen blevet forsinket af administrative fejl. Henvendelsen til Sydtrafik blev aldrig sendt, fordi sagen blev oprettet i kommunens system uden den sædvanlige advisering til den relevante fagafdeling. Denne fejl har medført, at forbuddet mod spilreklamer aldrig blev gennemført.

For Connie Maybrith Eden er det et symptom på en større udfordring i kommunens måde at følge op på politiske beslutninger.

– Jeg forstår simpelthen ikke, at det ikke er blevet gjort. Det virker sløset. Vi bliver nødt til at se på, om der er flere sager, der er blevet glemt. Vi må have en procedure, hvor der kommer en tilbagemelding, når en beslutning er fulgt op, siger hun.

Selvom denne sag ikke har direkte økonomiske konsekvenser, understreger Eden vigtigheden af at respektere princippet om at handle på politiske beslutninger.

– Det koster heldigvis ikke penge, men det er princippet, der tæller, forklarer Connie Maybrith Eden.

En del af en større kampagne

SF’s forslag var en del af partiets landsdækkende kampagne for at begrænse spilreklamer i det offentlige rum, særligt med fokus på at beskytte unge og sårbare grupper. Eden forklarer, at forslaget i Fredericia blev bragt op som en naturlig forlængelse af kampagnen, og hun havde forventet, at det ville blive fulgt op.

– Det var en del af vores kampagne mod spilreklamer. Derfor tog vi det op i byrådet. Jeg forventer, at når byrådet træffer en beslutning, så bliver den ført ud i livet, siger Connie Maybrith Eden.

Men to år senere er spilreklamerne stadig synlige, hvilket får Eden til at overveje, om der kunne være andre beslutninger, der ikke er blevet fulgt op.

Fremtiden for forbuddet mod spilreklamer i Fredericia

René Olesen har bekræftet, at kommunen nu har rettet henvendelse til Sydtrafik for at få sagen behandlet, og der forventes handling snart. Eden håber, at dette vil føre til en hurtig løsning, men påpeger samtidig, at sagen har afsløret et bredere problem i kommunens interne kommunikation og opfølgning på politiske beslutninger.

– Jeg forventer, at sagen bliver løst nu, men vi skal sikre os, at det her ikke sker igen, slutter hun.

Kommune erkender fejl med spilreklamer

Kommune erkender fejl med spilreklamer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Beslutningen om at fjerne spilreklamer fra busserne i Fredericia blev truffet allerede i september 2022, men to år senere er der stadig ikke sket nogen synlig ændring. Ny information fra Fredericia Kommunes direktør for vækst, teknik og klima, René Olesen, kaster nu lys over, hvorfor sagen er blevet forsinket. Det viser sig, at en formel henvendelse til Sydtrafik aldrig blev sendt.

René Olesen forklarer i en mail til AVISEN, at sagen, som skulle have været behandlet hurtigt, er blevet forsinket på grund af en intern fejl i den administrative proces.

– Jeg har nu fået det undersøgt og jeg kan ikke se, at vi har sendt noget til Sydtrafik. Det ligger ikke nogen henvendelse på sagen, skriver René Olesen.

Problemet skyldes, at sagen blev oprettet centralt, hvilket betød, at den relevante fagafdeling aldrig modtog den automatiske advisering om, at der var truffet en politisk beslutning. Denne manglende advisering har ført til, at sagen er blevet glemt i systemet, og derfor er den politiske beslutning fra 2022 ikke blevet fulgt op.

Henvendelse til Sydtrafik nu sendt

På baggrund af den nye viden har kommunen dog nu taget affære, og der er blevet rettet henvendelse til Sydtrafik for at få sagen behandlet.

– Vi har derfor i denne uge rettet henvendelse til Sydtrafik og anmodet dem om at behandle sagen, oplyser René Olesen.

Tilbage i 2022 blev Sydtrafik orienteret om, at der ville komme en formel henvendelse fra Fredericia Kommune. Men denne henvendelse blev altså aldrig sendt, hvilket har forsinket processen med at fjerne spilreklamerne fra byens busser.

– Jeg kan se, at John (Nyborg, red.) i 2022 har orienteret Sydtrafik om, at der ville komme en henvendelse fra os, skriver René Olesen.

Denne orientering blev dog ikke fulgt op med en officiel anmodning, hvilket er årsagen til, at sagen stadig hænger i luften.

Beslutningen om at forbyde spilreklamer på busserne blev truffet med enstemmig opbakning i Teknisk Udvalg i 2022. Formålet var at beskytte byens borgere, særligt unge, mod den stigende eksponering for reklamer for pengespil, som flere eksperter har påpeget kan føre til afhængighed.

Med henvendelsen til Sydtrafik på plads kan processen nu endelig komme videre. Der er dog endnu ingen præcis tidsplan for, hvornår reklamerne for pengespil vil blive fjernet fra busserne i Fredericia. Det er nu op til Sydtrafik at behandle sagen, og det forventes, at det politiske forbud snart vil blive implementeret.

Kolding fik ram på HB Køge

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kolding IF vandt fredag aften 1-0 på udebane mod HB Køge.

HB Køge havde fået vendt en skidt sæsonstart med tre sejre i træk den seneste måned, og derfor var målet at fortsætte den positive stime, da de fredag aften tog imod Kolding IF i NordicBet Ligaen.

HB Køge kom godt fra start og skabte en stor chance allerede efter få minutter, men Jafar Arias formåede ikke at omsætte muligheden til mål, da hans afslutning gik langt forbi.

Resten af første halvleg bød på enkelte muligheder for begge hold, men ingen af dem formåede at få bolden i nettet.

I anden halvleg ændrede det sig, da Kolding IF fik overtaget. Efter 72 minutters spil leverede Sami Jalal en præcis aflevering til Casper Jørgensen, som udnyttede chancen og sendte bolden flot i mål.

HB Køge forsøgte at lægge pres på mod slutningen af kampen, men Kolding IF stod solidt i forsvaret og holdt føringen hele vejen til slutfløjtet. Kampen endte 1-0 til Kolding, som dermed satte en stopper for HB Køges sejrsstime.

Endnu en Middelfart-café blandt de nominerede til Danmarks bedste

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Når man træder ind i Café Rita i Middelfart, er det ikke kun maden og kaffen, der vækker hyggelige stunder blandt gæsterne. Bag disken står en ejer med en mission – en mission om at skabe noget særligt, for at ære sin mors minde. Og nu er den lille café, der startede som en drøm for syv år siden, blevet nomineret blandt de seks bedste caféer på Fyn i konkurrencen om titlen som Danmarks Bedste Café.

Foto: Mette Demant Iversen

– Det er en fantastisk anerkendelse af vores daglige arbejde, fortæller Mette Demant Iversen, ejer af Café Rita, tydeligt stolt over nomineringen.

Hun fortsætter med at understrege betydningen af at være i selskab med andre prominente caféer som Under Uret i Svendborg og Emmy’s Kaffebar i hjembyen Middelfart.

– At blive anerkendt som én af de bedste i regionen er virkelig noget særligt.

For Mette har caféen altid været mere end blot en forretning. Det er hendes livsværk, der startede som en hyldest til hendes afdøde mor, og derfor har denne nominering en helt særlig personlig betydning.

– Jeg har altid ønsket at gøre min mor stolt, siger hun og tilføjer, at det også er en sejr for hendes personale og gæster, der har støttet hende gennem årene.

– Det her er lige så meget deres anerkendelse, som det er min.

Nomineringen kom som en overraskelse for Mette og hendes team.

– Vi blev vildt glade og positivt overraskede, forklarer hun og fortæller, hvordan beskeden kom, mens hun var væk fra caféen.

– Da min køkkenchef ringede og fortalte det, kunne jeg næsten ikke tro det. Jeg tænkte: ‘Er det her en rigtig nominering?’ Men ja, det var det, siger hun og udtrykker senere:

– Jeg anede ikke, at så mange ude fra også støttede os. Det er fantastisk at se, hvor meget vores gæster værdsætter vores arbejde, både her fra Middelfart og gæster fra Sjælland og Jylland.

Mette reflekterer over, hvad der har været afgørende for, at caféen har opnået denne store anerkendelse, og det står klart, at hun ser succesen som et resultat af et stærkt samarbejde. For hende handler det ikke kun om hendes egen indsats, men om hele teamets dedikation og hårde arbejde, der hver dag bidrager til at skabe den særlige atmosfære og høje kvalitet, som gæsterne værdsætter. Med et smil og tydelig stolthed siger hun:

– Vi fokuserer altid på gæsterne og god service, og vi laver al maden fra bunden. Uden mit fantastiske personale kunne caféen ikke klare det. Det her er et stort skulderklap til dem alle. […] Vi er som en lille familie her, og vores gæster kan mærke det. Vi er kendt for vores tapas og brunch, men det er lige så meget atmosfæren, der tiltrækker folk. Det er altid god energi her.

Og det at vinde titlen som Danmarks Bedste Café vil da også være en milepæl, ikke blot for Mette personligt, men også for hendes team og gæster.

– Det vil betyde alverden, siger hun først med et varmt smil, og fortsætter:

– Jeg har knoklet for caféen, og at vinde ville være en stor personlig sejr.

Ordene får Mette til at tænke tilbage på sin rejse som café-ejer.

– Jeg startede for syv år siden med ingenting og har bygget det hele op. Det har været en spændende, udfordrede og hård rejse, men Middelfarts opbakning har betydet meget.

Med et spændende nyt projekt i horisonten – Café Rita Golfen i Middelfart Golfklub – ser Mette frem til næste kapitel i caféens udvikling.

– Det bliver en ny hverdag for os, og vi glæder os til at byde både golfspillere og andre gæster velkommen.

For Mette og hendes team er det en rejse, der på ingen måde er slut – tværtimod.

– Jeg er enormt taknemmelig for mit fantastiske personale og Middelfarts opbakning. Uden dem kunne vi ikke nå hertil.

Danmarks Bedste Awards er arrangeret af Min By Media og involverer brugere fra hele landet, der stemmer på deres favoritter. Sidste år var der tæt på 100.000, der stemte.

Danmark stopper alle adoptioner fra Sydafrika

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I Danmark har man nu truffet en beslutning om at indstille al adoption fra Sydafrika.

Beslutningen blev formelt annonceret af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, der har fulgt Ankestyrelsens indstilling. Baggrunden for den er en faglig vurdering fra Ankestyrelsen, der konkluderer, at adoptioner fra Sydafrika ikke længere kan garanteres at foregå på et lovligt, etisk og fagligt forsvarligt grundlag.

I en pressemeddelelse understregede ministeren, at beslutningen er truffet med barnets tarv for øje: 

– Det udslagsgivende i denne sag er og bliver dog, at internationale adoptioner kun skal gennemføres, når der er sikkerhed for, at det er for barnets bedste. Det kan vi ikke længere være sikre på, når det gælder Sydafrika, siger Sophie Hæstorp Andersen​

Ankestyrelsens kritiske fund

Ankestyrelsens beslutning blev truffet på baggrund af en længere undersøgelse af adoptionerne fra Sydafrika, hvor flere alvorlige udfordringer er blevet identificeret. Særligt har de private børnebeskyttelsesinstitutioners dominerende rolle i adoptionsprocessen vakt bekymring. I Sydafrika er det disse private institutioner, som er ansvarlige for at indsamle information om barnet og for at vurdere, om det kan frigives til adoption. Der er ifølge Ankestyrelsen ikke tilstrækkelige kontrolmekanismer til at sikre, at processerne overholder internationale standarder, herunder Haagerkonventionen​.

Rapporter fra flere år viser en række systembaserede problemer, hvor de private børnebeskyttelsesinstitutioner modtager betydelige beløb fra samarbejdspartnere i modtagerlandene, og det skaber en risiko for, at økonomiske interesser kan påvirke adoptionsprocessen, hvilket, ifølge rapporterne, underminerer sikkerheden og etikken i disse adoptioner. Blandt andet blev det i 2023 opdaget, at den danske adoptionsformidlende organisation DIA, i strid med danske regler, har betalt løn til en person ansat i Impilo, en sydafrikansk børnebeskyttelsesinstitution. 

Domstolspraksis og dokumentation under kritik

Et andet hovedsagligt problem er den varierende domstolspraksis i Sydafrika. I flere sager er der konstateret forskelle i dokumentationen og i de oplysninger, der lægges til grund for adoptionerne. I enkelte sager er der udstedt flere forskellige versioner af retsdokumenter på samme dag, hvilket skaber tvivl om validiteten af afgørelserne.

Ydermere har en rapport fra den internationale organisation Child Identity Protection (CHIP) fra 2023 peget på, at børn af illegale immigranter i Sydafrika risikerer at få deres identitet ændret uden deres eller deres forældres samtykke. Dette skyldes blandt andet, at illegale immigranter ikke har mulighed for at få deres børn registreret ved fødslen på grund af krav om gyldige identifikationspapirer.

Konsekvenser for adoptionsansøgere

Selvom beslutningen stopper alle nye adoptioner fra Sydafrika, vil den ikke påvirke de sager, hvor der allerede er sket en matchning mellem et barn og en dansk familie. Disse sager vil fortsætte uforandret, da hensynet til barnets tarv i de særlige tilfælde vægter højest. For de ansøgere, som står på venteliste til at adoptere fra Sydafrika, betyder beslutningen imidlertid, at deres adoptionsproces nu er sat på ubestemt hold. 

– Jeg har stor sympati for de familier, som håbede på at kunne adoptere et barn fra Sydafrika, og som nu ulykkeligvis befinder sig et skridt længere væk fra deres drøm om at stifte eller udvide familien, udtaler Sophie Hæstorp Andersen. 

Men hun understreger samtidig, at barnets tarv altid må komme i første række, og at Danmark som modtagerland har en forpligtelse til at sikre, at internationale adoptioner lever op til strenge etiske og juridiske standarder. 

Fremtidige udsigter for international adoption

Ministerens beslutning om at stoppe adoptionsformidlingen fra Sydafrika falder sammen med en bredere krise inden for international adoption til Danmark, som har stået på siden begyndelsen af året. Ankestyrelsen har løbende ført tilsyn med adoptioner fra flere lande, og det har flere gange ført til midlertidige suspensioner af adoptionsaftaler. Ministeren har udtalt, at hun nu vil arbejde på at finde en mere robust og bæredygtig løsning for internationale adoptioner, som skal kunne skabe stabilitet på området.

Danmark vil fremover stramme op på kravene til internationale adoptioner, som skal sikre, at barnets rettigheder og sikkerhed altid er i højsædet. Det vil blandt andet indebære en tættere overvågning af samarbejdet med udenlandske adoptionstjenester og større gennemsigtighed i adoptionsprocesserne.

149 politibetjente skadet ved fodboldkampe på under 10 år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at 149 politibetjente er blevet såret ved større fodboldkampe siden 2015.

En stigning i voldelige episoder ved højrisikokampe som FCK-Brøndby derbyet har ført til stigende bekymringer fra politiet og Justitsministeriet. Ved flere kampe har betjente oplevet vold, herunder stenkast og beskydning med fyrværkeri. Særligt er politibetjente fra Københavns Vestegn og København oftest involveret i disse hændelser.

Justitsminister Peter Hummelgaard har udtalt:

– Politiet er her for at beskytte os og sikre ro og orden i gadebilledet. Tallene er bekymrende, for de viser, at der er tale om et vedvarende problem, og for mig at se har vi at gøre med en kultur, hvor det er legitimt at begå vold mod politiet. Det er helt uacceptabelt.

Han henviser til de voldelige scener, der senest udspillede sig ved et opgør mellem Brøndby IF og FCK, hvor flere betjente blev ramt af stenkast og vold.

Fodboldklubberne er nu i dialog med ministeriet og politiet for at finde løsninger på problemet. Forud for det kommende derby udtrykker Hummelgaard håb om, at klubberne vil tage et større ansvar og forebygge lignende episoder. Samme opfordring kommer fra Politiforbundets formand, Heino Kegel, der siger:

– I Politiforbundet kan vi ikke leve med, at vores medlemmer udsættes for en afstumpet voldskultur, får smidt sten eller fyrværkeri i hovedet og risikerer at komme meget alvorligt til skade.

Statistikkerne fra Rigspolitiet viser, at størstedelen af tilfældene er registreret i politidistrikterne omkring København, hvor Københavns Politi har registreret 55 tilfælde og Københavns Vestegn 36 tilfælde.

Politiker var kritisk overfor kulturforening før de fik tilskud

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

På torsdagens møde i Kultur- og Idrætsudvalget blev det besluttet, at Fredericia Tyrkisk Kulturforening skal tilbagebetale de 77.000 kroner, som de modtog i folkeoplysningstilskud for 18 måneder siden. Samtidig mister foreningen sin status som folkeoplysende forening i Fredericia Kommune. Mens et flertal stemte for beslutningen, valgte løsgænger Karsten Byrgesen at undlade at stemme.

Karsten Byrgesen var, da det skulle besluttes om kulturforeningen skulle tildeles midler, allerede kritisk overfor tildelingen.

– Økonomien, som var præmissen for at give dem de 77.000 kroner for 18 måneder siden, var simpelthen ikke til stede, men alligevel holdt de hånden over det. Det ærgrer mig virkelig, at de nu sidder her og stort set står med hænderne bundet, siger Byrgesen.

Manglende kontrol i prøveperiode

Byrgesen er særligt kritisk over for den treårige prøveperiode, som foreningen blev tildelt, og han efterlyser en redegørelse for, hvordan denne kontrol er blevet håndteret.

– I beslutningsgrundlaget står der helt klart, at de har givet dem en treårig prøveperiode. Hvad har Folkeoplysningsrådet helt præcist gjort i de tre år for at sikre, at tingene er kørt efter reglerne. Folkeoplysningsrådet skulle måske se lidt på deres egen præmis. Hvad gjorde de præcist, da jeg for 18 måneder siden kom med en meddelelse om det? Vi skulle have set noget regnskab og dokumentation. Hvad har de gjort dengang, og hvordan kan det pludselig komme frem nu? Hvordan kan de tillade sig at sige, at foreningen har sovet i timen?, spørger Karsten Byrgesen.

Kritik af forvaltningen og formanden

Byrgesen er ikke kun kritisk over for Folkeoplysningsrådet, men også over for forvaltningen. Han mener, at forvaltningen ikke har opfyldt deres forpligtelser, og han efterlyser større gennemsigtighed.

– Præmisserne har jeg stillet spørgsmål ved, især fordi partshøringen nævner, at der var tilsyn, og at de havde anvendt en model, der senere viste sig problematisk. De anklager forvaltningen og siger, at de ikke har gjort det, der var aftalt. Det spurgte jeg ind til, fordi jeg gerne ville have en redegørelse. Det ville jeg have svar på, men fik det ikke, og derfor undlod jeg at stemme, siger Karsten Byrgesen.

Han peger også på den manglende opdeling mellem foreningens og moskeens økonomi:

– De understreger, at der ikke er anvendt midler til religiøse formål, men der har heller ikke været de ‘vandtætte skotter’, som var en betingelse. De har kørt det hele på ét regnskab. Gør det dem skyldige i en overtrædelse? spørger Byrgesen.

Spørgsmål om politisk afhængighed

Et andet element i Byrgesens kritik handler om foreningens formand, som også er politisk aktiv. Byrgesen udtrykker tvivl om foreningens påstand om at være apolitisk: “Deres formand er politiker, så det er svært at sige, at de ikke er partipolitisk afhængige.”

Han afslutter med en kommentar til den oprindelige vurdering af sagen: “En jurist sagde oprindeligt, at alt var i orden, men det viser sig jo nu, at det ikke er tilfældet. Det undrer mig.”

Afslutningsvis understreger Byrgesen, at hans kritik ikke handler om tyrkernes kultur eller religion, men om at sikre korrekt brug af offentlige midler.

– Som jeg hele tiden understreger, har dette intet at gøre med kulturfrihed eller tyrkerne. Det handler om princippet, at skatteborgernes penge skal bruges på en ordentlig og redelig måde. Skatteborgerne skal kunne sove trygt med visheden om, at vi faktisk kontrollerer, hvordan pengene bliver brugt, slutter Byrgesen.

Nu skal tyrkisk kulturforening tilbagebetale femcifret beløb

Vi kan faktisk undgå knuden i maven

Af
Helene Lykke
-
0

I forbindelse med budgetforliget skrev jeg et læserbrev om Fredericias potentiale ifølge Cepos. Her skrev jeg, at Fredericia Kommune kunne finde 323.000.000 kr ved at efterabe Vejle. Hvilket må siges, at være en fremragende idé, så fredericianerne måske kan slippe for knuderne i maverne hvert eneste år. 

”Lukker børnehaven?”, ”Har vi råd til at betale for privat pleje til bedstemor?”, ”Har jeg en hverdag, hvis Stoppestedets åbningstid mindskes?” er blot få af mange tanker, som har bekymret borgerne efter sparekataloget kom ud og budgetforhandlingerne gik i gang. Mange af borgerne er helt sikkert lettede efter ”det historiske budgetforlig” med små spiselige besparelser og et dyk ned i sparegrisen, hvilket jeg sagtens kan forstå – for der findes ikke noget værre end uvished.  

Men hvad nu hvis vi faktisk kan undgå uvisheden og knuden i maven? 323.000.000kr er RIGTIG mange penge, og opskriften står desværre ikke skrevet i Vejles Jellingesten, men jeg tror på, at vi med fingeren på pulsen i forskellige arbejdsgange, og et generelt tjek af udbydere og ydelser, kan nå størstedelen af vejen.

Det giver mening, selvom jeg er modstander mere administration, at man opnormerer med et halvt årsværk på de dyreste sager i familieafdelingen, så der ved de længerevarende anbringelser bliver fuldt hyppigere op på om takst og indsats passer sammen. Her er der allerede fundet mere end 2.000.000 kr på de tre dyreste sager, på ting som de anbragte ikke havde behov for. I de fleste familier melder man jo også fitnessabonnementet, streamingtjenesten og rejseforsikringen fra, hvis det ikke bruges. Hvis samme tankegang og indsats i større grad blev brugt på hele rådhuset, så tror jeg på, at vi hurtigt ville komme tættere på Vejle, dog med det vigtige twist, at der også skal kigges på, hvad der egentligt er nødvendigt at dokumentere eller undersøge.

Jeg er for ligestilling, og det er bl.a. kommet til udtryk gennem borgerforslag om lovliggørelse af partnerægdonation, som man med al sandsynlighed får mulighed for fra januar 2025. Der er ikke noget, som skal begrænse mennesker juridisk på baggrund af deres seksualitet, etnicitet eller køn.  Vi har på nuværende tidspunkt en meget polariseret debat om ligestilling, som jeg vil lade ligge her, men det undrer mig, selvom jeg ser ligestilling som værende essentielt, at kommuner skal indberette en ligestillingsredegørelse til Ligestillingsministeriet hvert andet år i henhold til ligestillingsloven, og at der så INGEN konsekvens er, hvis det ikke bliver gjort. Med andre ord, hvorfor bruge tid og ressourcer på noget, som åbenbart ikke er så vigtigt, at det får konsekvenser, hvis ikke man gør det. Fredericia kommune indberettede ikke deres redegørelse for 2023, med undskyldningen om, at der havde været travlt med at afskede og ansætte på ledelsesniveau. Men hvis kommuner bare kan undgå at udarbejde ting dikteret fra staten, hvor er vi så egentligt henne?Den var jo aldrig gået for hverken gamle hr. Hansen eller den unge selvstændige erhvervsdrivende, hvis de havde misset noget. 

Tankerne kredser i hvert fald om, hvor meget arbejde kommunen udfører, der faktisk er pseudoarbejde, og hvor mange penge, der kan hentes herpå, og bruges på kernevelfærd. Cepos har i deres ”kommunebenchmark” også lavet et ”administrationspotentiale”, hvor der kan findes en besparelse på 71.760.000 kr, hvilket er mere end 14.000.000 kr mere end landsgennemsnittet. Så hvis Fredericia blot halverer sin afstand til landsgennemsnittet på administrationsniveau, vil der være penge nok til mere end 23 SOSU-hjælpere, og det lyder jo ikke værst.

1...465466467...477Side 466 af 477
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER