Man skulle måske tro, at Poul Erik Madsen ville sætte sig med fødderne lidt behageligt op og trække sig tilbage til kunsten i ro og mag. Men det er lige det modsatte, der sker, for nu er der en ny stemme bag scenetæppet i Teaterforening Lillebælt, og det er gymnasiets tidligere rektor.
Poul Erik Madsen er ikke en mand, der bruger store armbevægelser, men når han taler, lytter man. Han er grundig og bidrager med en stor portion erfaring. Nu er han blevet formand Teaterforeningen Lillebælt, og hans vision for teateret, for fællesskabet og for den kunst, som skal spire i Fredericia, har dybde. Madsen træder ind i rollen med en nysgerrighed, som han selv kalder sin drivkraft, og med en tro på, at teateret kan meget mere end blot at underholde. Han er dog gået ind til den nye rolle som formand med lidt andre øjne.
– Det er en post, hvor jeg på forhånd ikke vidste helt, hvad det indebar, fordi jeg ikke har været en del af teatermiljøet tidligere, indrømmer Madsen og fortsætter:
– Formandsskabet kom i stand, fordi den tidligere erfarne og dygtige formand, Vanessa Knudstrup, har valgt at træde lidt tilbage og gerne ville have en mere tilbagetrukket rolle. Så ledte de efter en formand, der både har generel bestyrelseserfaring og er kunstinteresseret. Jeg har nok været mere kendt for min interesse i billedkunst og skulptur og den slags, mere end i drama. Men jeg har en bred interesse og synes også, at jeg har tid til at levere noget til byen, så derfor sagde jeg ja til det, fortæller den nye teaterformand med et smil.
Teater som andet end lyseffekter og stolesæder
For Madsen handler teater om mere end scenografi og lysindfald. Det er nærvær, dybe blik og fællesskab. I en tid, hvor kulturen er under pres, og kasserne ikke just bugner, er det nemlig det andet, der driver Madsen frem: ideen om, at kunst skal samle folk.
– Der er ingen tvivl om for mig, at teater kan skabe en god oplevelse. I teaterrummet er der en særlig nærvær, som andre kunstformer ikke kan tilbyde på samme måde. Det er samspillet mellem skuespiller og publikum. I modsætning til, når vi går på kunstmuseum, eller i modsætning til, hvis vi går i biografen, så skaber teateret noget unikt nærvær. Når man går i teatret her i Fredericia, bemærker man også, at mange kommer sammen – gode venner, som siger: ‘Skal vi tage i teatret?’ og får en fælles oplevelse. At skabe fælles oplevelser er faktisk utrolig vigtigt for mig, siger han med en vis begejstring.
Høje ambitioner trods besparelser
Men ambitionerne for foreningen har fået en brat opvågning med årets budgetbesparelser. En nedskæring på 25 procent blev resultatet af de politiske budgetforhandlinger, hvorfor økonomien hurtigt kunne blive den grå skygge i kulissen. Men Poul Erik Madsen ser dog ikke nogen grund til at falde på knæ. Tværtimod – han taler om nye muligheder og et udvidet samarbejde på tværs af bygrænser. Teaterforeningen Lillebælt kan, hvis det står til ham, stå som et lysende eksempel på, hvordan fællesskab og kunst kan overkomme økonomiske benspænd.
– En besparelse på 25 procent er selvfølgelig voldsom, men i bestyrelsen tror vi på, at vi kan forbedre økonomien ved at sælge flere billetter. Vi tror ikke på, at vi behøver at skære i vores tilbud, men at vi kan øge billetsalget. Vi vil også gerne indgå i samarbejde med Vejle Teaterforening, hvor vi måske kan bytte forestillinger til nogle af vores smallere forestillinger, som de ikke har, og sende interesserede til hinanden. Vejle er lidt større end os, men vi kan gøre det samme for dem, siger han og lægger ikke skjul på, at han ser potentialet i at bringe kulturen endnu tættere på byens borgere.
Han nævner også et endnu tættere samarbejde med Fredericia Musicalteater. Ved at skabe partnerskaber og tilbyde et program, der favner bredt – fra smal drama til populær komedie – håber han at give byen noget, der taler til alle.
– Med disse initiativer har jeg klart troen på, at vi kan klare det. Det er en forening, som næsten er 50 år gammel, og vi skal sørge for, at den består, slutter han med fasthed.
Læs også
