Kirsten Hassing Nielsen advarer om skråplan: Debatten om betalingslæger handler om fundamentale velfærdsværdier

0

POLITIK. Når danske borgere besøger deres praktiserende læge, sker det normalt uden, at der direkte skal penge op af lommen. Princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser er nemlig en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. Men dette princip er nu kommet under debat, efter at et netværk af lægehuse under navnet »Lægerne Danmark« nogle steder i landet – heriblandt i Esbjerg – har åbnet op for, at patienter mod betaling kan få adgang til hurtigere lægetider samme dag. Her tilbydes patienter konsultationer uden ventetid mod en betaling på op mod 750 kroner per konsultation.

Det har medført en debat, der rækker langt ud over lokalområdet. Flere steder i landet har praksissen skabt både forundring og bekymring, og kritikken handler især om, hvorvidt ordningen risikerer at skabe en forskel mellem patienter med økonomiske ressourcer og patienter uden. En af dem, der er stærkt bekymret over udviklingen, er den konservative byrådspolitiker fra Fredericia, Kirsten Hassing Nielsen, der samtidig er kandidat til regionsrådet. Hun rejste selv debatten med et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun skrev, at betaling for almindelige lægekonsultationer risikerer at føre det danske velfærdssystem ud på et »skråplan«.

»Jeg synes først og fremmest, at det underminerer hele tanken med vores velfærdssystem,« siger Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

»Velfærdssystemet er bygget op omkring idéen om fri og lige adgang til alle. Når praktiserende læger tilbyder konsultationer mod betaling, risikerer vi at blande interesser og ansvar sammen på en uhensigtsmæssig måde. Det kan føre til, at lægerne begynder at prioritere patienter, der betaler ekstra.«

Hun ser især en konkret risiko for, at økonomiske interesser kan komme til at veje tungere end lægernes offentlige forpligtelser. Ifølge Kirsten Hassing kan denne praksis føre til en situation, hvor patienter, der kan betale, vil modtage mere attraktive tider end dem, der ikke har mulighed for at lægge penge på bordet.

»Hvis læger får blod på tanden og tilbyder konsultationer mod betaling, kunne man forestille sig, at patienter med penge får mere attraktive tider eller kommer hurtigere til. Det ville være et skred væk fra princippet om, at alle har lige adgang til sundhedsydelser,« forklarer hun.

Kirsten Hassings bekymring handler derfor ikke alene om lægernes praksis isoleret set, men om at sætte et bredere perspektiv på problemstillingen. Ifølge politikeren er det vigtigt at være opmærksom på den grundlæggende problematik – sammenblandingen mellem offentlige forpligtelser og private interesser – som potentielt kan opstå på flere af velfærdssamfundets områder.

For at gøre det tydeligt, hvordan interessekonflikter kan opstå, nævner hun folkeskolen som et eksempel. Folkeskolen bygger, ligesom sundhedsvæsenet, på princippet om lige adgang og offentlig finansiering. Her peger Kirsten Hassing på, at der kunne opstå uklarheder, hvis en lærer eksempelvis begyndte at tilbyde privat ekstraundervisning ved siden af sit offentlige job.

»Så ville man hurtigt stå i en situation, hvor det blev svært at skelne mellem det offentlige ansvar og private interesser,« siger byrådspolitikeren og fortsætter:

»De ansatte i det offentlige har jo netop en kerneopgave, som består i at betjene alle borgere lige og på offentlige vilkår. Hvis den opgave begynder at overlappe med private tilbud, risikerer vi en situation, hvor interessen og fokus flytter sig fra det offentlige ansvar til en privat økonomisk gevinst.«

Hun henviser i den forbindelse til debatter, der tidligere har udspillet sig i andre sektorer, eksempelvis retssystemet, hvor ansatte dommere har haft private bijob sideløbende med deres offentlige hverv. Også her opstod en offentlig debat omkring, hvordan man sikrer en klar skillelinje mellem offentlig opgavevaretagelse og private interesser. Kirsten Hassing mener derfor, at det er afgørende, at politikere tidligt sætter grænser for, hvor sammenblandingen mellem offentlige og private aktiviteter skal gå.

»Hvis ikke vi sætter tydelige rammer, risikerer vi en situation, hvor princippet om, at det offentlige tilbud altid er ligeværdigt, kommer under pres,« siger hun.

Debatten om lægernes mulighed for at tilbyde betalte konsultationer er da også allerede nået til et politisk niveau, hvor både regioner og Folketinget forventes at tage sagen op til nærmere diskussion. Region Syddanmark har allerede meldt ud, at man vil undersøge, om praksissen overhovedet er i overensstemmelse med gældende regler for praktiserende læger.

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen skal en dialog med lægernes organisationer ligeledes være et naturligt første skridt.

»Som jeg forstår det, er sagen allerede bragt videre til regionerne, og der skal sandsynligvis være en dialog med organisationer som eksempelvis Lægerne Danmark. Og hvis det viser sig nødvendigt, kan det jo også blive relevant at se på lovgivningen,« siger Kirsten Hassing Nielsen, som understreger, at hun ikke har indsigt i den konkrete politiske proces, men mener, at der bør handles hurtigt for at undgå, at praksissen breder sig yderligere.

Den konservative politiker advarer samtidig mod, hvad hun betegner som en potentiel opdeling af det danske sundhedsvæsen i et »A- og et B-hold«, hvor patienternes økonomiske ressourcer i højere grad kan blive afgørende for den behandling, de får.

»Hvis patienter med bedre økonomiske ressourcer kan komme foran i køen, underminerer vi det grundlæggende princip om, at sundhedsvæsenet skal være lige tilgængeligt for alle. Jeg ved godt, der allerede findes ordninger via arbejdspladser og lignende, men det her ville være et langt større skred,« lyder hendes bekymring.

Men hvor Kirsten Hassing tydeligt fremhæver risikoen ved at lade pengepungen afgøre, hvem der får hurtig adgang til lægehjælp, anerkender hun samtidig, at sagen ikke kun er sort og hvid. Hun ser også nuancerne i modargumenterne, der handler om, at betaling for hurtigere lægetider kan være en ekstra mulighed for nogle patienter, uden nødvendigvis at påvirke det offentlige tilbud.

For hende er grænsen dog allerede passeret. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan man fremover kan garantere, at betalingsordninger ved siden af det offentlige tilbud ikke yderligere skubber til det fundamentale princip om lighed i sundhedssystemet.

»Det kan godt være, det ikke direkte påvirker det offentlige tilbud lige nu, men hvordan sikrer vi os, at det ikke sker senere? Mit problem er, at hele idéen om et velfærdssamfund netop handler om, at adgangen skal være uafhængig af penge og fri for alle,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun beskriver sit eget politiske ståsted som konservativ med en grundlæggende respekt for individets frihed til at vælge, også når det gælder private sundhedstilbud. Kirsten Hassing understreger imens, at der i denne sag findes en afgørende forskel mellem frit valg og et offentligt system, hvor alle skal behandles ens.

»Jeg går generelt ind for det frie valg, og at man skal have mulighed for at søge hjælp der, hvor man ønsker det. Men her taler vi om en etableret offentlig ordning med praktiserende læger, og det er noget andet. Jeg ser en risiko for sammenblanding, som jeg mener, vi bør undgå,« siger hun.

Det er da også hensynet til denne balance mellem individets frihed og princippet om lige adgang, der har fået Kirsten Hassing til at gøre debatten om betalte lægekonsultationer til et af sine kerneområder frem mod regionsrådsvalget. For hende handler det ikke alene om en enkeltstående diskussion, men om en bredere samtale om, hvordan man politisk bedst sikrer, at velfærdssamfundets fundament fortsat hviler solidt på princippet om lige adgang.

Som kandidat til regionsrådet lover hun derfor at følge udviklingen tæt og sætte emnet højt på dagsordenen. Hun ønsker blandt andet at man kunne indlede en dialog med centrale aktører inden for sundhedsområdet, herunder patientforeninger og de faglige organisationer. Formålet med dialogen er ifølge politikeren klart; den skal sikre, at princippet om lige adgang bliver styrket og ikke svækket i fremtidens sundhedsvæsen.

»Jeg tror, vi skal have en fælles drøftelse af, hvordan vi fortsat kan sikre en lige adgang til sundheden. Vi skal undgå at skabe unødvendige barrierer for dem, der har færre ressourcer,« siger Kirsten Hassing.

Ifølge hende er det især vigtigt, at alle aktører – fra læger til politikere og patientforeninger – bidrager med perspektiver, som kan være med til at sikre et robust og ensartet offentligt sundhedstilbud, der fortsat bygger på princippet om lige adgang til hjælp, uanset økonomisk baggrund.

»Der er stadig meget at gøre, og der ligger også et fælles ansvar hos os som politikere for at skabe dialogen med dem, der kender problemerne bedst. Det handler både om at forstå deres perspektiver, men også om at gøre det klart, hvor vi politisk ønsker at trække linjerne,« lyder det fra den konservative politiker.

En afsluttende central pointe for hende er, at den nuværende betalingsordning, som nogle læger betegner som et supplement, efter hendes mening er en fejlfortolkning af situationen. For Kirsten Hassing Nielsen handler det om at sikre, at offentlige og private tilbud klart og tydeligt bliver adskilt.

»Jeg mener ikke, at betalte konsultationer kan betegnes som et supplement. For mig at se handler det om at holde tingene adskilt. Det her er noget helt andet, og det skal holdes helt klart adskilt fra det offentlige tilbud,« siger hun og understreger, at hun vil arbejde aktivt for at få trukket denne grænse endnu skarpere op.

Kirsten Hassing Nielsen ser således debatten som et spørgsmål om mere end konsultationspriser og ventetider. Hun ser det som et spørgsmål om selve det værdimæssige fundament under det danske sundhedsvæsen. Det handler, ifølge hende, om hvorvidt lighedsprincippet kan opretholdes i en fremtid, hvor både økonomi og forventninger til sundhedssystemet er under konstant forandring.

Retten sender 47-årig i surrogat efter trusler mod offentlig myndighed

0

KRIMI. Den 47-årige mand, der tirsdag blev anholdt på Norgesvej i Kolding efter en større politiaktion, er onsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

»Retten har afgjort, at den 47-årige mand skal varetægtsfængsles i surrogat i fire uger. Manden tog forbehold for at kære afgørelsen,« skriver politiet.

Manden blev anholdt tirsdag eftermiddag efter at have fremsat trusler mod en offentlig myndighed. Anholdelsen skete efter en anmeldelse fra Kolding Kommune, der modtog truslerne under en telefonsamtale tidligere på dagen.

Onsdag blev den 47-årige fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor han blev sigtet efter straffelovens § 266, der vedrører trusler mod offentlige myndigheder.

Politiet har siden anholdelsen haft en mobil politistation til stede i lokalområdet for at skabe tryghed blandt beboerne. Det er endnu uvist, om manden vælger at kære rettens afgørelse. Efterforskningen fortsætter.

34-årig fredericianer fængslet efter sigtelse for voldtægt

0

KRIMI. En 34-årig mand fra Fredericia blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor han var sigtet for at have overtrådt straffelovens § 216 om voldtægt.

Grundlovsforhøret fandt sted klokken 11.00, og Sydøstjyllands Politi oplyste tidligere på dagen, at anklagemyndigheden ville anmode om dørlukning af hensyn til efterforskningen. Det ønske blev efterkommet, og retsmødet foregik således uden adgang for offentlighed og presse.

Onsdag eftermiddag har Sydøstjyllands Politi oplyst resultatet af grundlovsforhøret på det sociale medie X.

»Retten afgjorde, at den 34-årige mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Der blev nedlagt navneforbud. Grundlovsforhøret fandt sted for lukkede døre,« skriver Sydøstjyllands Politi.

På grund af dørlukningen og navneforbuddet er der ingen yderligere oplysninger om selve sagen eller om, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Politiet fortsætter efterforskningen af sagen i den kommende tid.

Slut med mini-shampoo: Nu kan du snart tage store flasker med ombord

0

REJSER. Snart slipper du for at stå og kæmpe med at presse shampoo, parfume og håndsprit ned i små plastikposer i lufthavnen.

Fra næste gang du rejser ud af Billund Airport, må du nemlig tage beholdere med op til to liter væske med gennem sikkerhedskontrollen. Det oplyser lufthavnen til Ritzau.

Den nye regel kommer efter, at Billund Airport som den første lufthavn i Danmark har fået godkendt nye 3D-scannere, der benytter CT-teknologi.

»Vi har fået grønt lys, så det er et spørgsmål om kort tid. Når vi har fået opdateret den påkrævede software, meddeler vi Trafikstyrelsen det, og så kan det blive sat i gang,« siger Henrik Kristiansen, sikkerhedschef i Billund Airport til Ritzau.

Lufthavnen har i det seneste halve år testet de avancerede scannere, som betyder, at rejsende heller ikke længere skal tage elektronik ud af taskerne, inden de sendes gennem scanneren.

Københavns Lufthavn er næste lufthavn i rækken til at få godkendt de nye 3D-scannere, fortæller kommunikationschef Lise Agerley Kürstein.

»Det er forhåbentlig vores tur næste gang. Vi regner med, at processen er på plads inden længe. Vi venter bare på at få godkendelsen,« siger hun.

Lufthavnen har allerede fem nye scannere stående klar, og planen er, at sikkerhedskontrollen skal udvides til i alt 20 spor med 3D-scannere i maj 2026.

EU-Kommissionen har opdateret retningslinjerne for håndbagage efter indførelsen af 3D-scannere i flere europæiske lufthavne.

24-årig i politiets klør: Sigtelser kom dumpende som dominobrikker

0

KRIMI. En 24-årig mand fik tirsdag formiddag lidt mere opmærksomhed fra Sydøstjyllands Politi, end han nok havde ønsket sig, da en patrulje standsede ham i en personbil med en påhængsvogn på Tankedalsvej ved Kolding, tæt på motorvejen i sydgående retning.

Klokken 11.57 besluttede politiet at tage et nærmere kig på køretøjet og manden bag rattet. Det skulle hurtigt vise sig, at den 24-årige havde mere end ét problem at svare på over for ordensmagten.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd forklarer om episoden:

»Patruljen standser en personbil, der har en påhængsvogn med en kassetrailer efterspændt. Det viser sig, at føreren ikke har kørekort, så det bliver han sigtet for.«

Men problemerne stoppede langt fra dér for den 24-årige fører. Politiet undersøgte nemlig påhængsvognen, og her ventede næste overraskelse:

»Det viser sig, at påhængsvognen var meldt stjålet, så det blev han også sigtet for,« fortæller vicepolitiinspektøren, der dog endnu ikke har oplysninger om, hvor traileren oprindeligt er blevet stjålet fra.

Som om det ikke allerede var rigeligt, opdagede betjentene endnu en fejl, nemlig at sikkerhedswiren, som skal sikre traileren, hvis den river sig løs, heller ikke var monteret korrekt. Og dermed faldt endnu en sigtelse ned i hænderne på den 24-årige mand med ukendt adresse.

Men historien stopper heller ikke der. Politiet fik nemlig mistanke om, at manden kunne være påvirket af euforiserende stoffer bag rattet, og derfor blev han også testet for narko.

»Vi udtager en blodprøve af ham for at se, om han skulle være påvirket,« forklarer Arno Rindahl Petersen.

Den 24-årige måtte derfor, ud over en stribe sigtelser, også tage en ufrivillig tur forbi lægen for at få udtaget en blodprøve. 

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.

Mand fundet død ved Sydkajen i Vejle: Politiet undersøger sagen

0

KRIMI. Det var en tragisk start på dagen i Vejle, da en borger onsdag morgen omkring klokken 08.45 slog alarm til Sydøstjyllands Politi. Anmeldelsen lød på, at en person lå livløs i vandet ved Sydkajen, tæt på midtbyen.

Politi og redningsmandskab rykkede hurtigt ud til stedet, men der stod desværre klart, at det var for sent at redde personen op af vandet. Sydøstjyllands Politi oplyser på det sociale medie X, at den afdøde person er blevet identificeret som en 58-årig mand.

»Sydøstjyllands Politi modtog cirka kl. 08.45 en anmeldelse om en livløs person, der lå i vandet ved Sydkajen i Vejle. Anmeldelsen kom fra en borger. Personen i vandet har vist sig at være en 58-årig mand, der er afgået ved døden,« skriver politiet i opslaget.

Politiet gik straks i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet for at finde ud af, om der kunne være tale om en ulykke, eller om noget mistænkeligt var hændt manden.

På nuværende tidspunkt peger politiets undersøgelser dog ikke i retning af, at mandens død skulle være resultatet af en forbrydelse eller på anden vis mistænkelig:

»Der er på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at der ligger noget mistænkeligt bag dødsfaldet. Mandens pårørende er underrettet,« skriver Sydøstjyllands Politi yderligere i et opslag.

Politiets arbejde på stedet er ved at være afsluttet, men sagen vil fortsat blive undersøgt, indtil alle detaljer er helt afklaret.

Efter stor politiaktion i Kolding: 47-årig fremstilles i grundlovsforhør – politiet har mobilstation i området

0

KRIMI. Det var en tirsdag ud over det sædvanlige for beboerne omkring Norgesvej i Kolding, da politiet sidst på formiddagen modtog en anmeldelse fra Kolding Kommune. Under et telefonopkald havde en mand fremsat alvorlige trusler mod en offentlig myndighed, og situationen udviklede sig hurtigt til en omfattende politiaktion med afspærringer, tungt bevæbnede betjente og en anholdelse først på aftenen.

Anmeldelsen løb ind hos politiet tirsdag klokken 11.50, hvorefter man straks satte gang i en efterforskning, der hurtigt førte til adressen på Norgesvej. Politiet valgte at afspærre området massivt for at sikre borgernes sikkerhed og gennemføre anholdelsen på en sikker og kontrolleret måde. Omkring klokken 18.25 tirsdag aften blev manden anholdt uden nogen meldinger om tilskadekomne.

»Norgesvej er blevet afspærret med henblik på at gennemføre anholdelsen så skånsomt og sikkert som muligt. Der er forlydender i pressen om, at der er afgivet skud. Dette kan Sydøstjyllands Politi ikke bekræfte,« lød det i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi tirsdag.

Klokken 20.14 tirsdag aften kunne politiet så ophæve afspærringerne igen. Men arbejdet var langt fra færdigt.

Tryghedsvogn sendt ud både tirsdag og onsdag

I kølvandet på politiaktionen valgte Sydøstjyllands Politi allerede tirsdag aften at sende en mobil politistation ud på stedet. Den var placeret centralt i området, så beboerne havde mulighed for at komme i dialog med politiet, hvis der var spørgsmål eller utryghed.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd forklarede onsdag formiddag, at tryghedsindsatsen fortsætter:

»Vi er deroppe igen nu og bliver på stedet i hvert fald nogle timer endnu, for at se, om der er nogen, der har behov for at tale med os.«

Samtidig meldte Sydøstjyllands Politi også ud på det sociale medie X onsdag formiddag:

»Efter gårsdagens politiindsats ved Norgesvej er den mobile politistation igen i dag i Kolding. Hvis nogle har behov for at tale med politiet holder den ved indkørslen til Islandsvej 12 frem til cirka klokken 11.30,« skrev politiet.

Fremstilles klokken 13.00 onsdag

Politiet oplyser desuden, at den 47-årige mand, der blev anholdt under aktionen, bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Han er blandt andet sigtet for overtrædelse af straffelovens § 266, som vedrører trusler mod en offentlig myndighed.

»Den 47-årige mand, der blev anholdt på Norgesvej i Kolding i går, bliver kl. 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er bl.a. sigtet for overtrædelse af straffelovens § 266,« lyder det i opslaget fra politiet på X.

Grundlovsforhøret skal afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle manden, mens politiet fortsætter efterforskningen af sagen.

34-årig fredericianer mistænkt for voldtægt – fremstilles i grundlovsforhør

0

KRIMI. En 34-årig mand fra Fredericia skal onsdag klokken 11.00 fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi onsdag morgen på det sociale medie X.

Manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 216, der handler om voldtægt. Ifølge politiet skulle overgrebet være sket på en adresse i Fredericia.

»Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning,« oplyser Sydøstjyllands Politi.

En dørlukning betyder, at retsmødet af hensyn til efterforskningen og de involverede parter afholdes uden adgang for offentlighed og presse.

Det er derfor uvist, præcis hvad manden nærmere er mistænkt for, ligesom det heller ikke vides, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

Indbrudstyv på spil i lejlighed på Luthersvej

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi er lige nu i gang med at efterforske et indbrud i en lejlighed på Luthersvej i Fredericia, hvor en ukendt gerningsmand har haft frit spil i næsten et døgn.

Indbruddet fandt sted mellem mandag klokken 12 og tirsdag formiddag klokken 10.45. Gerningsmanden kom ind i lejligheden ved at bryde et vindue op ind til et værelse, og herefter bevægede personen sig rundt i samtlige rum, inden stedet blev forladt via hoveddøren.

»Man kommer ind via et opbrudt vindue til et værelse. Jeg kan ikke se, hvad vinduet er blevet opbrudt med. Personen går derefter rundt i hele lejligheden, inden man forlader stedet ad hoveddøren,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvad gerningsmanden har stjålet fra lejligheden.

»Vi ved endnu ikke, hvad der er blevet stjålet fra lejligheden,« lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Det er således stadig uvist, hvor store værdier lejlighedens beboere måtte have mistet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.

Kender du din politiker – og dem, der trækker i trådene?

0

Af Poul Rand, byrådskandidat for Liberal Alliance.

I demokratiets fest får de med forbindelser scenen og indflydelsen- vi andre råber fra bagteltet og får regningen. Kun med åbne øjne og vågent blik kan du skelne mellem dem, der tjener folket – og ulven i fåreklæder, der bare smiler fra plakaten. 

Bag hver folkevalgt politiker gemmer sig et skyggehold af lobbyister, netværkere, konsulenter og organisationer med adgangskort til bagdøren og dagsordener, du ikke ser på valgplakaterne. Den reelle magt bor sjældent i byrådssalen alene, den går i jakkesæt til konference, har adgang til partistøtte og skriver pressemeddelelser.

Når jeg – som mangeårig borger, iværksætter og kandidat – forsøger at finde rene, saglige data, rammer jeg gang på gang en mur af “ekspertudtalelser” fra folk, der er betalt for deres meninger. CEPOS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Ældre Sagen – de har hver deres klokkeklare kasket på. Objektivitet? Tja, det er ikke løgn, men heller ikke hele sandheden. Det er ikke nødvendigvis ondt. Men det er skævt.

I dag har man mere indflydelse, hvis man sidder i en netværksklub, en erhvervsorganisation eller et bestyrelseslokale, end hvis man står med et banner foran Rådhuset. Mange beslutninger formes over en sandwich i klubben før de bliver til møder i udvalget. Interessevaretagelse? jeg kalder det uformel magt.

I kommuner ser vi, hvordan entreprenører, boligforeninger og fritidsledere mv. får væsentlig indflydelse. Politikere fra både rød og blå blok – har for vane at sidde i bestyrelser og råd, hvor venskaber og loyalitet opstår før fagligheden får lov at tale.

Spørg som borger: Hvem står bag dette forslag? Er det politik, faglighed eller spin? Hvem vinder på det her?

En advarsel til de mest begejstrede influencertyper fra mig – er, jeg har levet længe nok til at lugte varm luft på lang afstand. Jeg falder ikke for det første tal eller glitrende analyser. Jeg spørger: Hvor er tallene fra? Hvem/hvad mangler i regnestykket? Hvorfor siger alle det samme – men ingen forklarer konsekvenserne?

Det dem med adgangskort, talepunkter og netværksaftener, der sætter retningen. Siger nogen “eksperterne er enige”, spørg: Hvilke eksperter og hvem betalte kaffen?

Jeg tror på, med sund fornuft, livserfaring og et velsmurt bullshitfilter kan de fleste skelne mellem saglighed og strategi. ”Demokrati” er også det, du ikke ser i kulissen.