20.6 C
Copenhagen
tirsdag 15. juli 2025

Personbil kørte over i modkørende spor og ramte ind i lastbil

0

Onsdag eftermiddag klokken 13.40 indtraf et færdselsuheld på Tankedalsvej i Kolding, hvor en 19-årig mand fra Vamdrup mistede kontrollen over sin personbil. Ifølge vagtchef Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi trak personbilen pludselig over i det modkørende spor, hvor en udenlandsk lastbilchauffør, en mand på 58 år, kom kørende med en hænger.

– Af ukendte årsager trækker personbilen over i det modkørende spor, hvor lastbilen kommer kørende i østlig retning. Føreren af lastbilen opdager bilen og forsøger at undvige ved at trække over i modsatte køreretning, men her trækker personbilen tilbage, fortæller Arno Rindahl Petersen.

– Lastbilchaufføren kan ikke nå at undvige, og der sker et frontal sammenstød i det vestgående spor.

Vagtchefen understreger, at hastigheden ikke var voldsom under sammenstødet, men at den 19-årige fører af personbilen pådrog sig flere brud. Han er nu indlagt på sygehuset i stabil tilstand, dog med betydelige skader.

– Han har pådraget sig en del skader, men han er stabil og ikke i livsfare, afslutter vagtchefen.

Elevrådsformanden sætter ord på protesten

0

Mandag formiddag var klasselokalerne på Middelfart Gymnasium & HF langt fra fyldte. I stedet havde eleverne valgt at stå sammen til en landsdækkende strejke mod regeringens reformudspil. En reform, der ifølge dem sætter fremtidige generationers uddannelsesmuligheder på spil. For Frederik Jordt, gymnasiets elevrådsformand og engageret samfundsfagselev, var strejken et kald om at sikre uddannelsernes fremtid.

– Vi ville strejke, først og fremmest for at støtte den næste generation, fortæller elevrådsformand Frederik Jordt først med en lille uro i stemmen.

– Mange af os har yngre søskende, som vil blive påvirket af reformerne, og vi tænker på, hvordan de her forslag kan gøre det svært for fremtidige elever.

Reformen er for elevrådsformanden langt fra en teoretisk diskussion for eleverne på Middelfart Gymnasium & HF. Med de nye karakterkrav vil adgangen til en gymnasieuddannelse kunne afvises ved et karaktergennemsnit under 6,0, og for Frederik betyder det, at en del af hans jævnaldrende kan se deres uddannelsesdrømme blive knust.

Og Frederik er ikke den eneste, der mærker reformens skygge hænge tungt over skolen. På gymnasiet fortæller han om, at HF-linjen tit har fungeret som et springbræt for dem, der søger vej, men endnu ikke helt har fundet den. At reformen nu foreslår en udfasning af HF, vækker ifølge elevrådsformanden uro blandt eleverne, der ser en værdifuld mulighed forsvinde.

– Hvis de fjerner HF, kan det føles som om, man siger til dem, at man ikke tror på dem, reflekterer Frederik.

Hans stemme afslører bekymringen for dem, der netop har brugt HF som en vej til at finde fodfæste i uddannelsesjunglen, og han tilføjer:

– At man ikke ser deres potentiale, fordi man fjerner den vej, de kunne vælge.

Og så er der den nye EPX-uddannelse, som regeringen har sat på dagsordenen. En uddannelse med både erhvervs- og professionsfokus, der forsøger at skabe en praktisk-teoretisk balance for fremtidens elever. Men for Frederik Jordt virker idéen lettere overflødig i forhold til EUX, der allerede kombinerer disse elementer.

– Jeg synes personligt ikke, at det giver ret meget mening, når vi allerede har EUX. Mange af os her på skolen er enige i, at det ville være meningsløst at ændre på noget, som allerede fungerer, konstaterer han.

En personlig frygt for fremtiden

Men for Frederik ser reformen ikke kun ud til at få betydning for de kommende generationer. Han ser selv med bekymring på de konsekvenser, den kan få for hans fremtidige drøm om at blive gymnasielærer. Med et løftet karakterkrav og færre elever på gymnasierne kan skolernes eksistensgrundlag svinde ind, og dermed også fremtidige arbejdspladser.

– Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive gymnasielærer, siger han først stille og mærker tyngden af sine egne ord.

– Så når de så vil hæve karakterkravet, betyder det jo også, at det vil ændre arbejdsmiljøet, når jeg engang kommer ud på arbejdsmarkedet. Og selvfølgelig gør det det også sværere for mig at få arbejde, hvis mange gymnasier bliver nødt til at lukke, fordi der ikke er nok elever til at holde dem i gang. Så på den måde vil reformen også kunne ændre min egen fremtid, tilføjer han.

Læreropbakning og uventet sammenhold

Da strejken først blev annonceret, var stemningen på Middelfart Gymnasium præget af usikkerhed – ville der være nok opbakning? Ville nogen deltage? Men mandag morgen bredte en beslutning sig som en bølge: flere klasser blev enige om at bakke op, og snart støttede både lærere og rektor protesten.

– De ser også, at det kan påvirke undervisningen, siger Frederik om lærerne.

– Det handler ikke nødvendigvis om, at undervisningen bliver direkte forringet, men lærerne får mindre tid til hver enkelt elev, hvis gymnasierne bliver mindre og må skære ned på lærerstaben. Det vil måske i sidste ende lægge mere pres på lærerne, der skal undervise flere klasser og har mindre tid til at gå i dybden med det, de gerne vil.

Gennem protesterne har Frederik og de andre elever fået en følelse af sammenhold, der måske for mange ikke altid er så almindeligt i den daglige skolerutine.

– Stemningen var rigtig god, fortæller han med et smil.

– Vi havde mange, der tog til København for at deltage i demonstrationerne, mens andre blev hjemme og udnyttede tiden til at lave afleveringer. Strejken gav os mulighed for at bruge dagen på noget, der føltes meningsfuldt.

For Frederik og hans medstuderende på Middelfart Gymnasium & HF var strejken i sidste ende en markering af ønsket om, at gymnasieuddannelsen fortsat skal rumme forskellige muligheder og uddannelsesveje. Elevrådsformanden betonede samtidig vigtigheden af, at fremtidens elever skal have de samme muligheder som dem, der kom før dem.

– Vi håber, at politikerne forstår, at alle gymnasier vil blive påvirket, understreger Frederik og afslutter med et opråb om at se på de unges uddannelsesfremtid med friske øjne.

– De risikerer at ødelægge en hel uddannelse for at oprette en ny. Vi er alle sammen forskellige og har brug for forskellige veje at gå, siger elevrådsformanden, mens blikket falder tilbage på skolen, hvor strejken mandag blev til.

Til sidst vil han gerne sende en hilsen til sine kammerater:

– Jeg vil gerne sige, at det var fantastisk at se så meget opbakning. Det var inspirerende at se, at eleverne på vores gymnasium virkelig tog sagen i egen hånd og blokerede dørene for at vise deres støtte til strejken. Det var fedt at se, hvordan alle stod sammen.

FHK-profil med i Danmarks VM-bruttotrup

0

Fredericia Håndboldklubs Martin Bisgaard ee blandt de spillere, der er i Nikolaj Jacobsens VM-bruttotrup.

I den forgangne uge var Håndboldherrerne samlet for sidste gang, inden landstræner Nikolaj Jacobsen udtager det hold, der skal forsvare de tre danske verdensmesterskaber, når det går løs fra den 14. januar i Jyske Bank Boxen i Herning.

Men inden da er feltet af kandidater skåret ned til en 35 mand stor bruttotrup. Det er også udelukkende fra denne gruppe, at landstræneren kan skifte spillere ind, hvis han skulle få behov for det under VM.

Alle spillere, der var med til at sikre Danmark OL-guld i sommer, er med i truppen, bortset naturligvis fra Niklas Landin og Mikkel Hansen, der efterfølgende indstillede henholdsvis landsholdskarrieren og håndboldkarrieren.

– Vores bruttotrup vidner om den enorme bredde, der er i dansk herrehåndbold. Det giver et godt grundlag for at udtage en rigtig stærk trup til VM, og vi glæder os meget til at starte forsvaret af vores tre verdensmesterskaber foran vores egne fans i Jyske Bank Boxen, siger Nikolaj Jacobsen.

Den 18. december udtager landstræneren sin endelige VM-trup, der kan bestå af op til 18 spillere. Undervejs i mesterskabet kan han lave fem udskiftninger i truppen på et hvilket som helst tidspunkt.

Danmark er VM-værter sammen med Norge og Kroatien. Håndboldherrerne spiller det indledende gruppespil og potentiel mellemrunde på hjemmebane, mens turneringen fra kvartfinalen og frem vil fortsætte i Bærum ved Oslo i tilfælde af dansk avancement.

Danmarks bruttotrup til VM i herrehåndbold 2025 
(i alfabetisk rækkefølge)

Målvogtere

Emil Nielsen, FC Barcelona

Jannick Green, PSG Paris Handball

Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Mikkel Løvkvist, Bjerringbro-Silkeborg

Simon Gade, TSV Hannover-Burgdorf

Fløjspillere

Casper U. Mortensen, HSV Hamburg

Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt

Frederik Bo Andersen, Hamburg HSV

Hans Lindberg, HØJ Elite

Johan Hansen, SG Flensburg-Handewitt

Martin Bisgaard, Fredericia HK

Magnus Landin, THW Kiel

Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt

Oskar Vind, GOG

Stregspillere

Alexander Lynggaard, Bjerringbro-Silkeborg

Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Frederik Ladefoged, Dinamo Bucuresti

Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt

Magnus Saugstrup, SC Magdeburg

Simon Hald, Aalborg Håndbold

Bagspillere

Aaron Mensing, MT Melsungen

Emil Madsen, THW Kiel

Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold

Jacob Holm, PSG Paris Handball

Jacob Lassen, Hamburg HSV

Jon Lindenchrone Andersen, Rhein-Neckar Löwen

Lasse Andersson, Füchse Berlin

Lasse Møller, SG Flensburg-Handewitt

Mathias Gidsel, Füchse Berlin

Mads Mensah Larsen, SG Flensburg-Handewitt

Michael Damgaard, SC Magdeburg

Nikolaj Enderleit, MT Melsungen

Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg

Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt

Thomas Arnoldsen, Aalborg Håndbold

Politiet anholder mand med amfetamin, stjålne nummerplader og uden kørekort på landevej

0

Tidligt onsdag morgen klokken 04.31 standsede en patrulje fra Sydøstjyllands Politi en lille varebil på Kolding Landevej ved Taulov i Fredericia.

Føreren, en 32-årig mand, viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer og så havde han ikke gyldig førerret, oplyser vagtchef Arno Rindahl Petersen.

– Det viser sig, at han er påvirket af euforiserende stoffer og desuden er frakendt førerretten. Derudover fandt vi 1,03 gram amfetamin på ham, som han bliver sigtet for, fortæller vagtchefen.

Den afmeldte varebil, som manden kørte i, var påmonteret stjålne nummerplader. Manden bliver derfor også sigtet for at have monteret de stjålne nummerplader.

Under eftersynet af bilen opstod der mistanke om, at manden kunne have været involveret i indbrud. Politiet fandt et rustent koben i bilen, men der var ingen yderligere spor, der kunne kæde ham sammen med nogen indbrudssager.

– Vi fandt desværre ikke noget, der lige pegede på indbrud. Der var et rustent koben i bilen, men det er ikke nok til, at vi kunne gøre mere. Og der blev heller ikke fundet nogen stjålne genstande, siger vagtchefen.

Den 32-årige mand, som har ukendt adresse, blev sigtet for flere forhold, herunder besiddelse af euforiserende stoffer, kørsel uden førerret, samt brug af afmeldt køretøj med stjålne nummerplader.

Sagen fortsætter nu med efterforskning, og politiet undersøger yderligere oplysninger om den sigtedes forbindelse til de fundne effekter i bilen.

Solskinsdag i november – men gråvejret vender hurtigt tilbage

0

November har indtil videre gjort sit bedste for at vise alle de grå nuancer, der findes, og Danmark har kun set solen i 15 timer på landsplan siden månedens begyndelse. Men i dag byder vejret på et midlertidigt gennembrud af sol, som mange vil sætte pris på.

Højtryk vest for Irland har i løbet af natten sendt vinden i en nordvestlig retning, hvilket bringer mere tør luft til Danmark. Den nordvestlige vind betyder, at Danmark nu ligger “i læ” af de norske fjelde, hvor meget af fugten i luften afgives. Denne tørrere luft skaber en åbning for solen, og derfor vil vejret i dag byde på en del solskin til store dele af landet. På Bornholm må man dog vente til eftermiddagen, før opklaringen når dertil.

I forbindelse med denne vejrsituation kan man forvente en jævn nordvestlig vind, og langs Vestkysten vil vinden tiltage til hård vind eller kuling. Temperaturerne vil holde sig på omkring 10 grader, hvilket er forholdsvist mildt for årstiden.

Denne solskinsdag viser sig dog at være kortvarig. Allerede i nat vender vinden til en mere vestlig retning, og skydækket begynder at rulle ind over landet igen. Den vestlige vind trækker fugtig luft fra Nordsøen, hvilket betyder, at Danmark kan se frem til perioder med regn og øget blæst i løbet af weekenden.

Region Syddanmark investerer 450 millioner i ny digital sundhedsstrategi

0
Regionerne indkøber og bruger over 150.000 forskellige produkter. Potentialet for klimaet er stort, da der til hospitalerne indkøbes for ca. 30 mia. kroner om året. Her er det Herlev Hospital. Fotograf: Anne-Li Engström

Region Syddanmark er på vej med en ny digitaliseringsstrategi, der skal forme regionens fremtidige sundhedstjenester og effektivisere arbejdsgangene i sundhedsvæsenet. Målet er at skabe en sammenhængende og teknologisk avanceret ramme, hvor digitale løsninger skal understøtte både borgere og sundhedspersonale. Med strategien vil regionen investere 450 mio. kr. frem mod 2028, ifølge et dokument fra Præhospitaludvalget, som skal drøftes i diverse udvalg inden den forventede godkendelse i januar 2025​.

Strategien omfatter et særligt fokus på patientens digitale møde med sundhedsvæsenet. Her lægges der vægt på udvikling af selvbetjeningsløsninger, video- og virtuelle konsultationer samt hjemmebehandling, som skal være med til at øge fleksibiliteten for patienter og effektivisere sundhedssystemet. Ifølge udkastet vil selvbooking af aftaler samt anvendelsen af digitale hjemmebehandlingssystemer være nogle af de elementer, der skal reducere ventetider og optimere ressourceanvendelsen.

Investering i teknologi og sikkerhed

Strategien vil også indeholde investeringer i infrastruktur, cybersikkerhed og innovation i form af en pulje til 20 millioner kroner.

Regionens it-infrastruktur skal nemlig opdateres for at kunne understøtte nye teknologier som kunstig intelligens og automatisering. For eksempel vil kunstig intelligens kunne anvendes til at aflaste en klinik og understøtte beslutningsprocesser, der kan forbedre kvaliteten og hastigheden af sundhedsydelser​.

For at højne sikkerheden med de nye investeringer sigter regionen mod at opnå en score på 3,0 på CIS18-skalaen for cyber- og informationssikkerhed. Med et fokus på beskyttelse mod cybertrusler vil regionen løbende overvåge trusselsbilledet og tilpasse strategien derefter.

På innovations-området er der afsat en innovationspulje på 20 millioner kroner til udvikling af de nye løsninger og infrastruktur, der skal understøtte den her digitale transformation på tværs af det kliniske, diagnostiske og administrative områder. Blandt de nye tiltag er der blandt andet planer om at bruge dataanalyse til bedre beslutningstagning og udvikling af digitale værktøjer, der skal kunne styrke både patient- og personalekommunikation​.

Sammenhæng på tværs af sektorer

Et andet element i strategien er at sikre bedre samarbejde mellem regionens sundhedstilbud og andre sektorer. Med fælles it-løsninger og datadeling mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren ønsker regionen at skabe et endnu mere sammenhængende sundhedssystem. Sundhedsstrukturkommissionen har derfor anbefalet en fælles dataplatform og digital infrastruktur, som regionen udtrykker de også vil støtte op om​.

Dertil ønsker man også at forbedre digitale løsninger på den kliniske arbejdsplads. Elektroniske patientjournaler, automatiserede processer og beslutningsstøtteværktøjer skal gøre det lettere for sundhedspersonale at fokusere på kerneopgaverne. En væsentlig del af de investerede midler vil derfor gå til at forenkle it-landskabet, så det bliver mere brugervenligt og effektivt på tværs af regionens hospitaler.

Sidst vil Region Syddanmark sikre, at strategien er i overensstemmelse med nationale initiativer, men samtidig understøtte de lokale innovationsprojekter, som skal udvikles tæt på de sundhedsmæssige udfordringer.

Fake news 

0

Politiske modstander til Liberal Alliance i Fredericia, er begyndt at sprede ”rygter”, dog er det så klodset udført at kilden nemt kunne spores. Når dette ene parti ikke tør gå i ringen efter ”Queensberry rules”, kan vi godt slå igen under bæltestedet men, sådan er vi ikke i Liberal Alliance.

Det giver dog tanker om det generelle mediebillede nye som traditionelle. 

Udtrykket “fake news” har vundet indpas i Danmark og resten af verden i takt med, at internettet og sociale medier har gjort det nemt at sprede både faktuelle og misvisende informationer. Fake news kan opstå enten som bevidst misinformation eller som en betegnelse for nyheder, som nogen opfatter som ubehagelige eller misvisende. Skærmkrigere bag et tastatur på sociale medier kan ikke gemme sig, kun på det mørke web, hvor velfungerende borgere ikke befinder sig.

Mediers troværdighed udfordres, når historier publiceres hurtigt uden fuld kildeverifikation, en verifikation der ofte er totalt fraværende på de sociale medier. Dette har medført mere skeptiske over for nyhedskilder og derved udfordrer det etablerede mediebillede. Digitale medier som Zetland og Altinget, fokuserer på dybdegående analyser og forsøger at tiltrække læsere, der ønsker “kvalitetsjournalistik.”, de prøver på at undgå den hurtige og sensationsprægede nyhedsdækning, men deres valg af historier kan alligevel præges af redaktionens holdninger.

Objektivitet i sociale- og nyhedsmedierne i dag kan derfor siges at være en balance, hvor medierne ofte kæmper for at finde den rette afstand til politiske interesser.

Mediernes politiske tilhørsforhold kan være påvirket af flere faktorer, herunder ejerstrukturen, journalisternes baggrund, redaktionens beslutninger og det overordnede marked, de opererer i. Når det kommer til ejerskab, kan medier ejere eller investorer, have personlige eller økonomiske interesser i bestemte politiske retninger inkl. mediestøtte ordninger. 

Et voksende marked for alternative nyhedsplatforme og sociale medier, som hævder at give en mere “sandfærdig” eller “neutral” dækning, er ofte kilde til misinformation, de skaber en polariseret medieforståelse, hvor nogle grupper af befolkningen har mistillid til de etablerede medier og i stedet søger nyheder på mindre, nicher der bekræfter deres verdensbillede.

Liberal Alliance spreder ikke beviste usandheder, LA tror på en politisk ”fair fight” til KV25.

Poul Rand, kandidat KV 25 for Liberal Alliance.

Middelfart Jazzfestival sætter kursen mod 2025

0

Middelfart Jazzfestival har netop afholdt generalforsamling, hvor formand Bent Frandsen, der tiltrådte sidste år, præsenterede festivalens største bedrifter og udfordringer. Frandsen lagde vægt på både årets resultater og visionerne for de kommende år, mens han hyldede de frivillige kræfter og mindede om vigtigheden af fællesskab i foreningen.

Generalforsamlingen begyndte med en mindehøjtidelighed for det nyligt afdøde bestyrelsesmedlem Per Møller Hansen, hvor Frandsen bad de fremmødte om et minuts stilhed som en respektfuld markering.

– Ære være hans minde, afsluttede Frandsen den højtidelige stund, før han præsenterede status for det forgangne år.

Bent Frandsen begyndte med et tilbageblik på året og festivalens mange succeser. Som noget af det første blev det besluttet at fokusere udelukkende på jazz og derfor undlade tidligere arrangementer som tarteletfestival og vinsmagning. Dette skifte blev startskuddet til en række nye tiltag og koncerter, der gjorde 2024-festivalen til den mest omfattende og velbesøgte i foreningens historie.

Årets program talte højdepunkter som en kirkekoncert med Anne Mette Elten og en festlig Tosset Torsdag, hvor DJ Øtzi og bandet De Vilde Kaniner satte gang i festen. Fredag åbnede med en tale fra Middelfart Kommunes kulturchef, Steen Møller, der gav festivalen ros for dens betydning i byens kulturliv. Jazzscenen bød herefter på en blanding af klassiske jazznavne og populære bands som Godsejernes Jazz og Blusband, Jutlandia og Jordan Drive. Lørdag tiltrak store navne som JR Big Band med Anders Blichfeldt, Swing Sisters og det afsluttende Blues Brothers Souvenir Show, som fyldte teltet til bristepunktet.

Festivalen udfoldede sig også rundt omkring i byen med jazz på dampskibet, Nytorv, streetparade og børnejazz på KulturØen. Guldkronen stod bag jazz på Gammel Torv, og en genoptaget jamsession på Restaurant Marsvinet trak fulde huse.

Trods de mange succeser måtte festivalen også tackle udfordringer. Middelfart Kommune havde uden varsel placeret en el-ladestander på en parkeringsplads tæt på festivalens område, og nabogrunden blev brugt til en DJ-festival samme weekend, hvilket gav nogle praktiske udfordringer.

– Vi kunne godt have tænkt os et bedre samarbejde med Brobygning Middelfart, som desværre har været meget passive, påpegede Frandsen.

Økonomisk var året ikke uden bump. I foråret fik festivalen afslag på sin momsfritagelse – noget, den ellers har haft i 35 år.

– Det var et chok, indrømmede Frandsen, men understregede, at festivalen alligevel havde klaret sig igennem takket være stærke sponsorater og et solidt budget. Trods de økonomiske udfordringer lykkedes det at opnå et lille overskud på 90.000 kr., hvilket ifølge Frandsen giver et stabilt udgangspunkt for næste års festival.

Bent Frandsen kunne også løfte sløret for nogle af de nye mål og projekter for fremtiden. For at sikre sig mod fremtidige økonomiske udfordringer arbejder bestyrelsen på nye vedtægter, der skal gøre det lettere at få godkendt momsfritagelsen igen.

Et andet vigtigt punkt for Frandsen og bestyrelsen er at tiltrække unge mennesker til festivalen. Derfor er der planer om at flytte børnejazz fra KulturØen til et mere centralt område ved bassinet ved Café Razz. Samtidig ønsker de at inddrage Lillebæltsværftet til ungdomsjazz-arrangementer, organiseret af unge, men udfordringer som høje lejepriser kræver ekstra finansiering. ”Det er en udfordring, som vi kun kan løse med et øget tilskud, der skal findes,” forklarede Frandsen.

Program for 2025 – endnu større og mere ambitiøst

Generalforsamlingen bød også på en præsentation af programmet for 2025. Festivalen starter med en kirkekoncert onsdag den 30. juli med De 3 Kongelige Tenorer og en sopran. Torsdag fortsætter med den populære Tosset Torsdag, hvor navne som Barbara, DJ Øtzi, DJ Garfield, Pop Shop og Papkasseshow står for underholdningen.

Fredagens program, som afholdes i teltet på Gl. Havn, inkluderer Kansas City Stompers, Poul Harrison Jazzband og Jordan Drive. Lørdag er fyldt med aktiviteter og starter kl. 12 med J.R. Big Band og vokalisten Micael Careø, efterfulgt af Louisiania Jazzband og Daimi, Sinatra Syndicate og afsluttes med Blues Brothers Souvenir Show. Søndag sluttes af med en traditionsrig jamsession på Restaurant Marsvinet.

Afslutningsvis udtrykte Bent Frandsen sin taknemmelighed over for de frivillige og medlemmerne, hvis indsats gør festivalen mulig.

– Uden jeres tid og engagement ville vores festival ikke være mulig, understregede Frandsen og mindede alle om vigtigheden af fællesskabet i foreningen.

Med ambitionerne om fortsat vækst, nytænkning og en engageret bestyrelse er Middelfart Jazzfestival klar til at tage 2025 med storm og bygge videre på festivalens voksende succes.

Formand og næstformand bytter titler

Bent Frandsen og Pernille Øland skifter titler.

Bestyrelsen efter i aften:

Formand: Pernille Øland

Næstformand: Bent Frandsen

Pladsindretning: Nicolai Lange

Kasserer: Vini Larsen

Marketing: Lisbeth Øksenhøj

Denne dato rykker IKEA ind i Kolding Storcenter

0

I september delte IKEA nyheden om, at Kolding bliver den næste destination for et nyt Plan and Order Point, hvor kunder kan få rådgivning om indretningsløsninger til hjemmet. Nu løftes sløret for åbningsdatoen, og koldingenserne kan se frem til en festlig åbning.

Åbningsdatoen for IKEAs nye Plan and Order Point i Kolding Storcenter er nu fastlagt. Allerede den 28. november 2024 slår IKEA dørene op i Kolding Storcenter til deres nye 218 kvadratmeters forretning med vejledning og inspiration til hjemmet – og åbningen markeres med et festligt program for hele familien.

Festlighederne skydes i gang torsdag kl. 10:00, når det røde bånd klippes, hvorefter der venter en række spændende aktiviteter. Kunderne kan blandt andet dreje lykkehjulet med præmier og værdikort, mens de nyder en kop gratis kaffe, cider og traditionelle svenske kanelsnegle. Fra middag vil de mindste gæster kunne møde IKEAs populære maskot, Fabler Bjørn, og hele ugen modtager de første 50 kunder desuden en goodiebag som tak for deres besøg.

– Det er en stor dag for os, og vi håber, at kunderne vil tage godt imod os. Vi har planlagt en festlig åbningsdag og weekend for både unge og ældre, og vi glæder os til at fejre åbningen sammen med vores første kunder fra Kolding og omegn, siger Andreas Møller, der er Plan and Order Point Manager i den nye forretning.

Personlig rådgivning og inspirerende boligløsninger

I det nye IKEA Plan and Order Point venter der kunderne personlig rådgivning og inspirerende boligløsninger med særligt fokus på garderobeløsninger. Foruden inspiration og vejledning kan kunderne finde op mod 100 forskellige mindre produkter på hylderne, såsom lys og mindre boligtilbehør, der kan tages med hjem med det samme.

– Vi har længe ønsket at komme tættere på kunderne i området, og Kolding Storcenter er, med 5,6 mio. besøgende om året, det perfekte sted for os. Foruden inspiration og vejledning i de mere komplekse køb, kommer vi til at have noget af vores mest populære boliginteriør på hylderne, så man kan godt glæde sig, siger Andreas Møller.

Lokale ansigter byder velkommen
Når IKEA slår dørene op i Kolding, vil flere medarbejdere være lokale ansigter, der tager imod kunderne. Knap halvdelen af medarbejderne er rekrutteret fra lokalområdet og står klar til at hjælpe med at planlægningen af både store og små projekter i hjemmet.

– Vi er glade for, at det er lykkedes os at finde dygtige medarbejdere fra området, der forstår de lokale behov og boligdrømme. Vi ved, at indretningsbehovene i Kolding og Sydøstjylland kan være forskellige fra fx større byer som København eller Aarhus, og det er vigtigt for os at kunne imødekomme det, forklarer Andreas Møller.

Kunderne kan allerede nu begynde at booke planlægningsmøder online. Det bliver også muligt at bestille produkter fra de forskellige varehuse via servicen Klik og Hent og afhente dem på parkeringspladsen ved storcentret.

Fakta om det nye Plan and Order Point i Kolding

  • Adresse: Kolding Storcenter, Skovvangen 42, 6000 Kolding (Lilla Gade).
  • Åbningstider: Åbent alle ugens dage og følger Kolding Storcenters åbningstider, der er
  • 10-20 i hverdage og 10-17 i weekender.
  • Størrelse: 189 m² (218 m² inkl. personaleområde).
  • Fokus: Komplekse indkøb, særligt inden for garderobeløsninger
  • Produkter: Udvalg af ca. 100 mindre produkter, som kan købes og tages med hjem med det samme
  • Åbningsdato: 28. november

Region Syddanmark skal tage stilling til fynsk alliance om krigsskibsproduktion

0

I dag drøfter Forretningsudvalget i Region Syddanmark et forslag om at tilslutte sig en ny alliance, “Alliance for bygning af krigsskibe på Fyn”, der har til formål at etablere en national krigsskibsproduktionsfacilitet på Odense Havn.

Alliancen, som er iværksat af Odense Kommune, bygger på anbefalinger fra det Nationale Partnerskab for det Maritime Område og søger at samle danske kræfter til at etablere en national produktionsfacilitet med fokus på avanceret teknologi og automation. Det fremgår af dagsordensmaterialet for dagens møde.

Projektet, der i første omgang samler offentlige og private aktører, herunder lokale myndigheder, maritime virksomheder og forskningsinstitutioner, har et mål om at skabe en fuldt integreret produktionsfacilitet. Ifølge dagsordenen ønsker alliancen en langsigtet, strategisk skibsanskaffelsesplan fra Forsvaret på op til 25 år, hvilket skal give stabilitet i ordrer til den danske maritime sektor. Samtidig vil alliancen arbejde for, at der etableres en infrastruktur, hvor automatisering og robotteknologi, udviklet på Fyn, bliver en del af fremtidens skibsproduktion​.

Regionens rolle i alliancen

Odense Kommune har inviteret Region Syddanmark til at underskrive en “letter of intent” for officielt at blive en del af alliancen. Regionens rolle vil ifølge dagsordensmaterialet dog primært være fokuseret på opgaver inden for lovregulerede områder som uddannelse og samarbejde på tværs af grænser, idet regionerne ikke har hjemmel til direkte erhvervsudvikling. Region Syddanmark ser dog potentialet i, at alliancen kan understøtte den regionale udvikling på Fyn inden for teknologi og innovation, særligt inden for automation og robotteknologi.

– Det er administrationens vurdering, at alliancens formål kan understøtte videreudvikling af syddanske udviklingsmiljøer, eks. inden for robotteknologi og automation, hvilket er et mål i den regionale udviklingsstrategi, står der i sagsfremstillingen.

Politisk modstand fra Enhedslisten

Forslaget møder dog modstand fra Enhedslisten, der netop mener, at etableringen af en krigsskibsproduktionsfacilitet på Fyn strider imod regionens værdier og mål. Martin Schmidt Konradsen (Ø), medlem af Udvalget for Regional Udvikling, udtrykker bekymring over den miljømæssige belastning, som en militær produktion kan medføre.

– Regionernes opgave er sundhed, trivsel og det gode liv. Samtidig ønsker regionen at indgå partnerskaber til at bekæmpe klimaproblemerne. At understøtte og indgå en alliance om at understøtte en krigsindustri, der er en af de helt store forurenere, og lade Fyn blive en krigsskibsproduktionsfacilitet, er for Enhedslisten det stik modsatte af al dette, og er noget vi ikke vil støtte, udtaler han.