Regeringen sender millionstøtte til byer med tomme butikslokaler

Af
Mille Dyhrberg
-
0
FOTO: Erhvervsministeriet
FOTO: Erhvervsministeriet

I alt 92 millioner kroner skal nu være med til at puste nyt liv i bymidter over hele landet. Det står klart, efter Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling har udmøntet anden og sidste runde af midler fra EU’s Regionalfond.

15 projekter i 16 forskellige byer får del i puljen. Blandt dem er flere sønderjyske byer som Rødekro, Vojens og Tønder.

Baggrunden er en udvikling, hvor tomme butikslokaler og stigende udbud af erhvervslejemål i 2025 nåede det højeste niveau i 22 år. Ifølge regeringen kan det få alvorlige konsekvenser for mindre byer, hvor livet i bymidten er under pres.

Derfor blev der i 2024 nedsat et udvalg for bæredygtig udvikling af bymidter. I 2025 blev der udmøntet knap 50 millioner kroner til 16 bymidter fordelt på ni projekter. Nu følger altså yderligere knap 92 millioner kroner.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger

»Lukkede butikker og tomme lokaler i centrum af danske byer er skadeligt for vores lokalsamfund. De seneste mange år er det gået den forkerte vej. Det går ud over den lokale udvikling og arbejdspladser. Det er uholdbart. Vi skal have vendt udviklingen og gjort vores bymidter attraktive, så de ikke syner hen. Der skal være liv i alle afkroge af Danmark – fra Skagen til Gedser. Det handler om sammenhængskraft, så vi ikke bliver et opdelt land. Derfor er det godt, at vi styrker endnu flere bymidter. Målet er, at vi også fremover har pulserende og blomstrende byer i hele Danmark.«

Også minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin peger på, at det handler om mere end handel.

»Tomme butikslokaler og stille gågader er ikke bare et handelsproblem – det er en trussel mod fællesskabet i mange mindre byer. Når bymidter mister liv, mister byerne noget af deres sammenhængskraft – og det er det, vi nu tager fat på. Med de 92 millioner kroner giver vi bymidterne et løft og styrker de lokale fællesskaber og skaber udvikling, så flere byer igen får liv, handel og steder, hvor mennesker mødes.«

Formand for indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling John Wagner siger

»Vi investerer igen i byer i hele Danmark, så de får en økonomisk håndsrækning til at få skabt liv, aktivitet og handel i de udfordrede bymidter. Vi har i indstillingsudvalget lagt vægt på, at projekterne skal gøre bymidterne mere attraktive og skabe lokal sammenhængskraft, så endnu flere får glæde af at besøge og bruge de blomstrende bymidter, men også til fordel for borgerne og det lokale erhvervsliv. Vi ser frem til at følge udviklingen i de 17 udvalgte byer på både Sjælland, Fyn og i Jylland, som forhåbentligt kan være med til at inspirere lignende bymidter i hele landet.«

Ni af projekterne får tilskud under temaet fysisk omstilling til levende og bæredygtige bymidter. Det gælder byerne Nyborg, Korsør, Rødekro, Hundested, Vojens, Hedensted, Tønder, Nykøbing Falster, Brønderslev og Hjallerup.

Herudover får seks projekter støtte under temaet bystrategier og bysamarbejder. Det omfatter blandt andre Ringkøbing, Solrød Strand, Faxe, Haslev, Maribo og Helsinge.

Med den nye udmøntning er den samlede pulje fra EU’s Regionalfond til bæredygtige og levende bymidter dermed fordelt.

Tre partier og kryptobørs går sammen om krav om nye skatteregler for krypto

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Liberal Alliance, Moderaterne og Alternativet går nu sammen med den nordiske kryptobørs Firi i en fælles alliance, der vil have regeringen til at ændre reglerne for beskatning af kryptoaktiver.

Ifølge alliancen investerer mere end 400.000 danskere i dag i krypto. Alligevel beskattes investeringerne fortsat efter regler, der stammer fra 1922. Det betyder, at private investorer kan risikere store og uforudsigelige skatteregninger.

Alliancen opfordrer derfor regeringen og skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen til at fremlægge et konkret lovforslag, der moderniserer reglerne og skaber en mere tidssvarende og forudsigelig beskatning.

Karina Rothoff Brix, dansk landechef i Firi Danmark, peger på, at reglerne ikke afspejler den digitale udvikling.

»I dag beskattes helt almindelige danskere efter regler, der blev udtænkt længe før digitale valutaer og blockchain overhovedet fandtes. Det betyder, at gevinster kan beskattes hårdt, mens tab kun i begrænset omfang kan fradrages, og det efterlader mange med en skatteregning, de slet ikke havde forudset. Når både borgere og banker i stigende grad tager krypto ind som en del af den finansielle infrastruktur, er det på tide, at skattereglerne følger med og bliver både fair og tidssvarende,« siger hun.

I dag behandles krypto som udgangspunkt som spekulation skattemæssigt. Gevinster kan beskattes med op til 57 procent, mens tab som hovedregel kun kan fradrages med en lavere sats. Samtidig har investorer, der investerer gennem selskaber, ofte mere stabile vilkår end private småsparere.

Der har de seneste år været flere sager om store skattesmæk til private investorer. Blandt andet har en folkeskolelærer fået en skattegæld på 2,8 millioner kroner som følge af kryptohandler.

Liberal Alliances skatteordfører Steffen Frølund mener, at løsningen allerede ligger klar.

»Det er på høje tid, at der indtræffer ordentlige og fair skatteregler for krypto. Alt for længe har regeringen syltet at løse noget, der i virkeligheden er relativt ligetil, når anbefalingerne allerede ligger klar i Skatteministeriet.«

Siden 2021 har skiftende skatteministre meldt ud, at reglerne skal moderniseres. Skatteministeriets arbejdsgruppe har peget på konkrete modeller, men der er endnu ikke fremlagt et lovforslag.

Alternativets skatteordfører Christina Olumeko peger på tilliden til skattesystemet.

»Det er helt afgørende for Alternativet, at borgerne kan have tillid til vores skattesystem, og derfor skal borgerne selvfølgelig have et klart sæt regler – også når det gælder kryptoaktiver. Når 100 år gamle regler risikerer at give uforudsigelige skattesmæk til helt almindelige lønmodtagere, er det vores ansvar at få dem opdateret.«

Moderaternes politiske ordfører Mohammad Rona opfordrer også til handling.

»Vi har hos Moderaterne længe presset på for en ny, retfærdig og tidssvarende beskatning af kryptovalutaer. Vi håber, at skatteministeren snart fremlægger et lovforslag. Det bedste tidspunkt var i går. Det næstbedste er i dag.«

To playmakere indkaldt før landskampe mod Ungarn

Af
Mille Dyhrberg
-
0
FOTO: Kolektiff
FOTO: Kolektiff

Landstræner Helle Thomsen har udtaget to ekstra spillere til næste uges kampe mod Ungarn i EHF EURO Cup. Playmakerne Stine Nørklit Lønborg og Sarah Paulsen støder til truppen, efter at Michala Møller har meldt afbud med en fodskade.

Sarah Paulsen fra Sønderjyske har tidligere spillet en række landskampe og var med ved VM i december. For Stine Nørklit Lønborg, der til daglig spiller i franske Dijon, venter der derimod en mulig debut i rødt og hvidt.

Landstræneren har fulgt Lønborg gennem flere år.

»Jeg har fulgt hende i mange år og mødt hende, da jeg selv var klubtræner i Frankrig. Stine har haft en suveræn sæson og virkelig vist sit niveau. Hun er en dygtig fintespiller og stærk i duellerne, og så kan hun bidrage både i forsvar og angreb. Hun laver mange mål og er en spiller, vi glæder til se. Hun passer rigtig godt ind i vores koncept med at spille hurtigt håndbold,« siger Helle Thomsen.

Afbuddet fra Michala Møller kommer fra Team Esbjerg-spilleren, som fortsat døjer med en skadet fod.

Danmark møder Ungarn på udebane den 5. marts og igen den 8. marts klokken 16.00 i Svendborg. Begge kampe kan ses på TV 2’s kanaler og platforme.

Truppen til kampene mod Ungarn består af målvogterne Anna Kristensen, Althea Reinhardt og Amalie Milling. På fløjene er Emma Friis, Elma Halilcevic, Trine Østergaard og Cecilie Brandt udtaget. Blandt bagspillerne er Mette Tranborg, Clara Bang, Kristina Jørgensen, Stine Nørklit Lønborg, Sarah Paulsen, Anne Mette Hansen, Julie Scaglione, Laura Borg, Line Haugsted og Mie Højlund med. På stregen er Sofie Bardrum, Ida-Marie Dahl og Nanna Hinnerfeldt en del af truppen.

Nye idrætstilbud skal give flere børn med handicap plads i fællesskabet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Kolding Kommune sætter nu ekstra ind for at styrke idrætstilbuddene til børn og unge med udfordringer eller handicap. Med initiativer som HelteCup, Helteakademi og en ny idrætscertificering er målet at skabe flere muligheder for bevægelse, trivsel og meningsfulde fællesskaber.

Ifølge kommunen er bevægelse vigtig for både det fysiske og mentale helbred, og ambitionen er, at tilbuddene skal være for alle – uanset funktionsniveau.

»HelteCup, Helteakadademi og en idrætscertificering er tre nye indsatser, der sammen med kommunens øvrige fokus på parasport understøtter vores mål om at flere børn og unge deltager i motion og meningsfulde fællesskaber – uanset funktionsniveau,« siger Kenneth Røn Christiansen, familiechef i Børne-, skole- og familieforvaltningen.

På Toppen, som er kommunens aflastningstilbud til børn og unge med forskellige handicaps, og på Tinghøj, der er børne- og ungehjem og støtteophold, er medarbejderne i løbet af det seneste halve år blevet idrætscertificeret. Uddannelsen udbydes af Parasport Danmark og VIA University College.

Ifølge familiechefen handler certificeringen om mere end sport.

»En idrætscertificering af vores tilbud og personalegrupper styrker mulighederne og inspirerer til, at vi inddrager kroppen i hverdagspædagogikken i vores arbejde med børn og unge med forskellige handicaps eller sociale udfordringer. Det handler ikke kun om idræt – men om livsglæde, mestring og at opleve fællesskab og glæde i hverdagen.«

Samtidig lancerer Kolding i samarbejde med Børneulykkesfonden både Helteakademi og HelteCup. Helteakademiet bliver et ugentligt tilbud, hvor børn og unge kan mødes og dyrke motion sammen.

HelteCup afholdes for første gang i Kolding lørdag den 28. februar i Sydbank Arena fra klokken 10 til 13. Det er en aktiv familiedag for børn og unge med handicap og deres familier. Arrangementet er gratis og har plads til 100 børn og 100 voksne.

Deltagerne kan bevæge sig rundt mellem ni forskellige aktiviteter og deltage på egne præmisser. Konceptet har tidligere haft succes i blandt andet Vejle.

14,9 milliarder kroner skal beskytte Danmark mod fremtidens stormfloder

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Regeringen vil afsætte 14,9 milliarder kroner til en national plan for kystbeskyttelse. Med Klimatilpasningsplan II lægges der op til et nyt paradigme, hvor staten tager et markant større ansvar for at sikre landets kyster mod stigende vandstand og hyppigere stormfloder.

Ifølge regeringen vil stormfloder, der i dag forventes at forekomme én gang hvert 100. år, i år 2100 kunne ramme hvert tredje år. Samtidig bor omkring en million danskere under en kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virksomheder med 175.000 arbejdspladser risikerer oversvømmelser fra havet, hvis der ikke investeres massivt i kystsikring.

Med den nye plan skal staten medfinansiere 85 procent af anlægsinvesteringerne i de projekter, der indgår i den kommende investeringsplan. Kommunerne har fortsat ansvaret for gennemførelsen, men staten vil fjerne barrierer og sikre fremdrift.

Sammen med en accelerationspakke for kystbeskyttelse, Finansloven 2026 og kommunale bidrag på 15 procent kan der samlet investeres op mod 20 milliarder kroner frem mod 2040.

Regeringen har samtidig nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan et eventuelt finansieringsbidrag fra lodsejere kan fordeles. Der skal også ses på, hvordan det bliver lettere at få tilladelse til klimatilpasningsprojekter, blandt andet ved at udvide dispensationsmulighederne i forhold til naturhensyn.

Miljøminister Magnus Heunicke vil indkalde Folketingets partier til drøftelser om en politisk aftale.

»Danmark skal rustes til den nye klimavirkelighed. Vi skal foran udviklingen og sikre de danske kystbyer mod fremtidens vildere og voldsommere stormfloder. Med Klimatilpasningsplan II afsætter vi 14,9 mia. kroner til at lave den nødvendige kystsikring og bygge diger, højvandmure og sluser, som kan beskytte vores boliger og samfundsværdier. Det skal ikke længere være den enkelte kommune, husejere eller borgergruppe, der alene skal kæmpe for at få beskyttet deres by eller hjem. Det bliver nu et fælles ansvar at beskytte Danmark mod stormfloderne,« siger han.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard peger på de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne.

»Klimaforandringerne kommer med en regning. Vi får højere vandstand og et vildere vejr. Hvis man synes, at det med klima er noget diffust noget, så skal man bare tænke på nogle af de store oversvømmelser og ødelagte hjem, vi har set de senere år. Jeg er glad for, at regeringen nu tager et stort medansvar for at kystsikre Danmark. Vi giver en solid håndsrækning til de områder, som er mest udsatte, og vi gør det nemmere at blive enige lokalt. Og det er vigtigt, for det haster med holdbare løsninger, for at regningen ikke bliver endnu større,« siger han.

Også minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin understreger behovet for fælles handling.

»At sikre Danmark bedre mod oversvømmelser kræver, at alle danskerne og myndigheder i fællesskab løfter ansvaret. Det kræver store milliardinvesteringer mod fremtidens stormfloder, og samtidig skal der ikke være regler og lovgivning, som står i vejen for, at vi kan beskytte vores værdier, boliger og kyster. Med den her plan tager vi et vigtigt skridt i det arbejde, der skal skabe mere tryghed,« siger han.

Regionen afsætter 250 millioner til nye sundheds- og omsorgspladser

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et enigt regionsråd i Region Syddanmark har besluttet at afsætte 250 millioner kroner til at sikre de fysiske rammer for de sundheds- og omsorgspladser, som regionen overtager ved årsskiftet.

I dag råder de 22 syddanske kommuner over en række akutte og midlertidige pladser, der typisk anvendes af ældre patienter. Pladserne er overvejende indrettet på kommunernes plejecentre.

Med sundhedsreformen skal Region Syddanmark overtage hovedparten af de akutte og midlertidige pladser og etablere i alt 558 sundheds- og omsorgspladser fordelt på alle 22 kommuner. Pladserne skal stå klar 1. januar 2027.

Kommunerne skal i den forbindelse overdrage de bygninger, som i dag huser pladserne, til regionen. Men dialogen mellem region og kommuner viser, at det ikke alle steder er muligt at overdrage egnede bygninger. I nogle kommuner er pladserne integreret i plejehjem, mens der andre steder mangler nødvendige faciliteter som eksempelvis medicinrum.

Derfor har regionsrådet på sit møde 23. februar valgt at fremrykke investeringer i de fysiske rammer.

Med sundhedsreformen er der samlet afsat 894 millioner kroner til investeringer i sundheds- og omsorgspladser i Region Syddanmark. De midler modtager regionen dog først i perioden 2027 til 2030. De 250 millioner kroner skal derfor ses som en fremrykning, så der kan handles allerede i 2026.

Regionsrådsformand Bo Libergren fra Venstre peger på nødvendigheden af at handle nu.

»Som det tegner sig, får vi ikke alle de nødvendige bygninger overdraget fra kommunerne. Derfor er vi nødt til at handle nu. Vi bliver nogle steder nødt til at købe bygninger, der egner sig til formålet. I 2027 får vi godt nok penge fra staten til bygningerne, men der er det for sent, og vores vurdering er også, at de penge er for få. Jeg er glad for, at vi i regionsrådet er enige om at gøre noget og komme i gang nu.«

Fredericia-gulvfirma med 21 ansatte bliver del af skandinavisk koncern

Af
Andreas Andreassen
-
0

Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning ApS i Fredericia bliver en del af Håndverksgruppen, en skandinavisk koncern med over 160 håndværksvirksomheder i fire lande.

Virksomheden blev stiftet i 1998 af Bo Palm, der fortsat leder firmaet med 21 medarbejdere, hvoraf mange har mere end ti års anciennitet. Selskabet udfører gulvafslibning og gulvbelægning for boligforeninger, kommuner og private i Fredericia, på Fyn og i hele Trekantområdet og har over årene opbygget en stærk position med rammeaftaler og langvarige samarbejder med offentlige og private bygherrer.

»Med Håndverksgruppen får vi adgang til et stærkt fagligt netværk og værdifuld erfaringsudveksling. Samtidig sikrer det, at vi kan fortsætte vores daglige drift uændret, mens vi indgår i et fællesskab, hvor vi både kan bidrage og udvikle os. Det skaber værdi for både medarbejdere og kunder,« siger Bo Palm.

Håndverksgruppen blev etableret i Norge i 2020 og har siden udvidet til Sverige, Danmark og Tyskland. Koncernen omsætter for over 7,4 milliarder norske kroner og beskæftiger omkring 5.000 medarbejdere. I Danmark er gruppen vokset markant i Sydjylland, hvor Niels A. Nielsen & Søn, Egon Hofsted & Søn og Vojens Malerforretning alle kom ind i gruppen i anden halvdel af 2025.

»Vi er meget glade for at byde Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning ApS velkommen. Selskabet har stærk faglighed, lokal forankring og tætte kunderelationer, og det er en værdifuld oprustning af vores tilstedeværelse i det sydlige Jylland,« siger Frederik Stage Olsen, landechef for HG Danmark.

Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning ApS fortsætter under sit nuværende navn og ledelse og bevarer den lokale forankring. Som alle Håndverksgruppens selskaber fortsætter firmaet som medejere i gruppen.​​​​​​​​​​​​​​​​

Venstre i Fredericia har valgt folketingskandidat

Af
Andreas Andreassen
-
0

Venstre i Fredericia har mandag aften på et opstillingsmøde i Erritsø Idrætscenter valgt Lasse Hildingberg som partiets folketingskandidat til det kommende folketingsvalg, der skal afholdes senest den 31. oktober i år.

Hildingberg var på forhånd indstillet af Venstres bestyrelse, og medlemmerne bakkede op om indstillingen på mødet, som ifølge partiet var velbesøgt.

Lasse Hildingberg er næstformand i Venstres bestyrelse i Fredericia og blev ved kommunalvalget i november valgt ind i Fredericia 

AVISEN styrker partnerskaber med ny kommerciel profil

Af
Redaktionen
-
0

På første sal over Stationen i Norgesgade sidder der fra mandag den 2. marts en ny stemme i lokalet. Ikke for støjens skyld, men for at komme tættere på byerne, menneskene og de relationer, der bærer det lokale mediearbejde i hverdagen. Ellen Gammelgaard tiltræder som kommerciel ansvarlig for partnerskaber hos AVISEN, og for hende er det kombinationen af mennesker, udvikling og lokal forankring, der trækker.

»Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, og jeg kan godt lide tanken om, at jeg er med til at udvikle noget. Og så betyder det noget for mig, at det er lokalt her i byen,« siger hun.

Ellen er født og opvokset i Fredericia og kender byen og dens netværk indgående. Hun har en baggrund i mediologi fra Aalborg Universitet, hvor hun arbejdede med kreativ projektledelse, interaktivt design og programmering. Men det er den kommercielle erfaring, der fylder mest i rygsækken. Siden 2007 har hun arbejdet med salg, samarbejder og forretningsudvikling — både strategisk og operationelt — i en række roller, der tilsammen tegner billedet af et menneske, der trives, når tingene vokser.

»Jeg plejer at få ting til at lykkes,« siger Ellen Gammelgaard, der fra marts styrker AVISENs kommercielle team fra kontoret på Stationen i Fredericia.

Hun har været tilknyttet hovedkontoret hos Indeks Retail og samtidig arbejdet i Bog & idé i Fredericia, hvilket har givet hende en solid forståelse for både den kommercielle strategi og den direkte kundekontakt. Derudover har hun erfaring fra Baxx Promotion, Spritfabrikken Danmark og Frishop, hvor hun har arbejdet med partnerskaber, kampagner og værdiskabende samarbejder med store aktører som Arla og Salling Group. »Jeg har været lidt af en blæksprutte,« fortæller hun med et smil. »Men mit fokus har altid været at udvikle løsninger, der skaber reel effekt og langsigtet værdi for begge parter.«

I rollen som kommerciel ansvarlig handler arbejdet ikke kun om aftaler, men om relationer, forståelse og langsigtet samarbejde. Ellen har også en baggrund som designer og har fungeret som projektleder på både kommercielle og frivillige projekter. Det betyder, at hun ikke blot arbejder med salg, men også kan bidrage med idéudvikling, konceptforståelse og visuel sparring — fra den indledende dialog til den færdige løsning. »Jeg er meget kreativ og også meget stædig. Der er ikke rigtig noget, der hedder, at det kan man ikke. Jeg arbejder grundigt, laver god research og går langt for at nå i mål. Som regel plejer jeg at få ting til at lykkes.«

Ellen Gammelgaard har arbejdet med salg, partnerskaber og forretningsudvikling siden 2007.

Ved siden af arbejdet på AVISEN driver Ellen hobbyvirksomheden GRIORIAN PRINT, hvor hun designer og sælger 3D-printede produkter med fokus på bogmerchandise, natur og praktiske ting til hjemmet. Hun forhandler også kvalitetsprodukter i keramik og deltager i udvalgte messer, heriblandt romancebogmessen GUNST 2026 i Kolding. »Det holder mig i gang. Jeg kan godt lide at skabe noget, også når det bare er for min egen skyld.« Og så det sidste, inden hun vender tilbage til forberedelserne: »Jeg glæder mig til at være med til at udvikle byen og gøre noget godt.«

AVISEN søger flere mediekonsulenter

Med væksten i partnerskaber og lokal tilstedeværelse søger AVISEN nu flere mediekonsulenter til byerne Fredericia, Middelfart og Kolding. Stillingerne er kommercielle og handler om at opbygge relationer til lokale virksomheder, foreninger og aktører, der ønsker synlighed i deres lokalområde.

Interesserede kan henvende sig til AVISEN på mba@sydavisen.dk.

LEDER: Spar på rådhuset – ikke på borgerne

Af
Andreas Andreassen
-
0

I den forrige leder på disse sider beskrev jeg det mønster, der med næsten naturlovsmæssig præcision gentager sig i Fredericia Kommune. Før valget hænger budgettet sammen. Efter valget dukker underskuddene op. Mønsteret holdt. Mandag vedtog Økonomi- og Erhvervsudvalget rammerne for et besparelseskatalog på 200 millioner kroner, hvoraf 150 millioner skal være fundet inden 2029.

Spørgsmålet er ikke længere, om der skal spares. Det skal der. Spørgsmålet er, hvor pengene skal findes. Og det er her, det bliver afgørende.

Når man kigger historisk på sparekatalogerne i Fredericia Kommune over det seneste årti, er billedet entydigt. Det er medarbejderne ude i driften, der har betalt regningen. Rengøringspersonale er skåret ned. SOSU-assistenter er sparet på. Skolelærere er sparet på. Pædagoger er sparet på. Vi har set nedskæringer på folkeskoleområdet, der i perioder har lignet et blodbad. Vi har set besparelser i børnehaver, i fritidstilbud, på handicapområdet, på ældreplejen. Gang på gang er det de borgernære ydelser, der er skåret i. De medarbejdere, der står ansigt til ansigt med borgerne hver dag, har leveret effektiviseringer, indtil der ikke er mere at hente.

Der er ikke mere at tage af de steder. Det er en historisk kendsgerning, ikke en vurdering.

Derfor vil jeg med denne leder stille et spørgsmål, som politikerne i Fredericia Kommune skylder borgerne at besvare: Hvor mange ledere, mellemledere og medarbejdere sidder i centraladministrationen i positioner, hvor man med rette kan spørge, hvilken værdi de tilfører Fredericia Kommune i den situation, kommunen befinder sig i lige nu? Hvad koster de? Hvad er tillæggene? Og hvor kan vi se resultatet?

Det er ikke et retorisk spørgsmål. Det er et krav om gennemsigtighed.

I tidligere tider har man i Fredericia haft en tendens til på ingen måde at kigge i centraladministrationen, når sparekatalogerne blev udarbejdet. Og gør man det, finder man fem og ti millioner her og der. Det er ikke godt nok. Ikke denne gang. Ikke med et besparelseskrav på 150 millioner kroner.

Mit bud er, at man kan hente et meget stort millionbeløb i centraladministrationen. Uden at borgerne i Fredericia kan mærke forskel i morgen.

Toppen af forvaltningen vil komme med alle mulige indsigelser og kalde det umuligt. Det er det ikke. Det er altid ubehageligt at skulle sige farvel til medarbejdere eller nedlægge funktioner. Men lad os tale om, hvad der er ubehageligt: Det er ubehageligt, at rengøringsassistenter, der allerede er sparet på igen og igen, skal effektivisere endnu en gang. Det er ubehageligt, at SOSU-assistenter, der har været igennem sparerunde efter sparerunde, skal finde yderligere besparelser. Det er ubehageligt, at skolelærere og pædagoger, der i årevis har været genstand for besparelser, skal bære endnu en runde omstilling. Det har de gjort. I årevis. Og nu er det andres tur.

Det er ikke noget, forvaltningen alene skal sidde og indstille. Der er en systemisk skævhed i, at den organisation, der skal pege på besparelser, også er den organisation, der har en naturlig interesse i at beskytte sine egne funktioner. Derfor er det et politisk ansvar. Politikerne skal forlange et regulært kasseeftersyn. Et overblik over, hvor mange der har ledelsesmæssig løn, hvad de ledelsesmæssige tillæg samlet koster, og hvad kommunen konkret får for pengene. Åbent. Politisk forankret. Ikke som en intern øvelse i forvaltningen, men som en beslutning truffet af de folkevalgte.

Hertil kommer en mulighed, som ingen tidligere byråd har haft: kunstig intelligens og moderne teknologi kan effektivisere kommunale arbejdsgange i en grad, der for blot få år siden var utænkelig. Sagsbehandling, journalisering, analyse, rapportering, kommunikation – alt det, en centraladministration bruger størstedelen af sin tid på, kan i dag gøres hurtigere, billigere og i mange tilfælde bedre med teknologi, der allerede er tilgængelig. Fredericia har muligheden for at blive den kommune, der gør det rigtigt: ikke ved at skære i velfærden, men ved at modernisere den organisation, der administrerer velfærden.

Det er ikke tid til besparelser på folkeskoleområdet. Det er ikke tid til besparelser på daginstitutioner og børnehaver, på fritidstilbud, på social- og sundhedsområdet, på ældreplejen, på handicapområdet. Det er ikke tid til besparelser ude i den kommunale drift, hvor rengøringsassistenterne, SOSU-assistenterne, skolelærerne og pædagogerne i årevis har leveret mere for mindre.

Det er tid til at vende blikket mod rådhuset selv.

Og her bliver det politisk ubehageligt på en anden måde. For man skal huske, at Socialdemokratiet flere gange inden budgetvedtagelserne sagde, at tallene ikke hang sammen. Det blev afvist. Både af den nuværende borgmester og af forligspartierne, der slog fast, at budgettet var ansvarligt og i balance. Socialdemokratiet stod uden for forligene. Nu, tre måneder efter valget, viser det sig, at der mangler et trecifret millionbeløb. Hvis ikke den erkendelse gør ondt hos dem, der afviste kritikken, bør den gøre det.

Min opfordring til byrådet er denne: Få kassegennemgangen. Få det fulde overblik over centraladministrationens omfang og omkostninger. Og træf derefter de nødvendige beslutninger. Alene. Uden direktørerne i rummet. Det er politikerne, der er valgt til at lede Fredericia Kommune. Ikke forvaltningen. En kommunalbestyrelse, der nøjes med at gentage, hvad forvaltningen indstiller, har misforstået sit mandat. Borgerne har valgt dem til at tage ansvar, træffe svære beslutninger og sætte retningen – også når det er ubehageligt, og også når det rammer den organisation, der betjener dem.

Det er på tide.

Andreas Andreassen er ansvarshavende chefredaktør på AVISEN

1...424344...915Side 43 af 915