Mette fik fjernet sin søn: »De har ødelagt os«

Af
Janus Bang
-
0

For Mette Gade har de seneste fire år været præget af bekymring, frustration og en dyb følelse af magtesløshed. Sagen om hendes søn begyndte som et ønske om hjælp til at håndtere særlige behov og skolefravær. I dag står hun og hendes mand tilbage med en dreng anbragt uden for hjemmet – og en tillid til systemet, der ifølge dem er brudt ned.

»Det har været et helvede, for at sige det på godt dansk,« siger Mette Gade og kigger ned.

Hun fortæller, at hendes søn fra en tidlig alder har været sensitiv, haft svært ved overgange og siden udviklet skoleværing. Fra daginstitution til skole har udfordringerne fulgt med, og ønsket om at få ham udredt har hele tiden været centralt.

»Jeg ville have ham udredt, så han kunne få den støtte, han havde brug for, og så vi som forældre kunne få redskaberne til at hjælpe ham. Vi søgte hjælp, fordi vi var bange for, hvor langt vi kunne gå uden, at det blev et overgreb. Men vi oplevede ikke, at kommunen lyttede til os.«

Bisidder Mette Place, der har fulgt familien tæt, deler oplevelsen. Hun peger på manglende mentalisering i kommunens arbejde.

»Der sidder magthavere på den ene side af bordet, og forældrene på den anden. Men der bliver ikke lyttet. Der bliver ikke spurgt ind til, hvorfor forældrene handler, som de gør, eller hvorfor drengen reagerer, som han gør. I stedet antager og vurderer man – uden først at forstå baggrunden,« siger hun.

Mette Gade oplevede, at kommunen gav hende og hendes mand skylden for sønnens udfordringer.

»De har lavet et kæmpe overgreb på min søn og på os som forældre. Vi kender vores barn bedst og ved, hvad han har brug for. Vi ville bare have, at han skulle have hjælp i skolen, men i stedet fik vi trusler om at fjerne ham.«

Ifølge Mette Gade blev der ikke foretaget nogen udredning, før sønnen blev anbragt. I stedet blev der iværksat en omfattende overvågning i hjemmet.

»De ansatte folk til at komme hjem til os om morgenen, følge ham i skole og igen om eftermiddagen. I alt ni forskellige personer var inde over. Det påvirkede ham rigtig meget – også inden han blev fjernet,« fortæller hun.

Chef for Familie og Sundhedsfremme i Fredericia Kommune, Janne Thiel Doctor, anerkender, at skoleværing vejer tungt i vurderingerne.

»Når børn har ufrivilligt fravær, bliver det sværere at komme tilbage. Børn har bedst af at være i fællesskaber og spejle sig i jævnaldrende. Isolation i hjemmet er meget indgribende,« siger hun.

Hun understreger, at familieafdelingen kun går ind i sager, hvor der også er problematikker i hjemmet – ikke kun på skolen.

»Hvis der ikke er forhold i familien, sender vi sagen tilbage til skolen eller dagtilbud. Når vi er involveret, er der som regel et ben ind i familien. Det er vigtigt at huske, at forældrene er drevet af kærlighed, også selvom de bliver vrede på os. Vores mål er altid, at børn kan komme hjem igen, men vi handler ud fra barnets tarv.«

Efter at have kæmpet forgæves for at få kommunen til at udrede sønnen, valgte Mette Gade og hendes mand selv at betale for en privat udredning.

»Det viste, at han er normalbegavet, men har infantil autisme i moderat til svær grad. Det er det, vi har vidst hele tiden – at der var noget, men ikke hvad. Nu kan vi arbejde ud fra det. Men kommunen har ikke hjulpet os med at finde de rigtige redskaber,« siger hun.

Mette Place mener, at kommunens svar på udredningen er symptomatisk for en fastlåst proces.

»Forældrene bad om at få sagen revurderet, men fik blot at vide, at en diagnose ikke løser problemet. Det viser, at beslutningen allerede er taget. Der er ikke noget reelt samarbejde,« siger hun.

For Mette Gade står oplevelsen som et livstraume.

»Det er den værste dag i hele mit liv. De har ødelagt min søn, og de har ødelagt os. Vi stoler ikke på systemet mere. Det er tomt derhjemme, og savnet er ubeskriveligt.«

Hun kigger væk et øjeblik, før hun tilføjer:

»Hvis de bare havde udredt ham fra starten, så havde vi ikke stået i den situation, vi gør i dag.«

Middelfarts borgmester: Vi skal kunne være stolte af vores plejehjem

Af
Andreas Andreassen
-
0

PLEJEHJEM. Middelfart står som et af de gode eksempler i den nye VIVE-rapport, der sætter fokus på bemandingen på landets plejehjem. Hvor nogle kommuner kæmper med lave nattevagtsnormeringer og utilfredshed blandt både beboere og ansatte, viser tallene, at Middelfart formår at holde et højt niveau – og det er ikke tilfældigt.

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen kalder det en principbeslutning, når han forklarer, hvorfor kommunen ligger bedre end mange andre.

»Det er et udtryk for, at vi har truffet en principbeslutning om, at man ikke skal være alene på arbejde om natten. Der skal altid være mindst to medarbejdere på vagt. Det handler både om de ældre og om medarbejderne,« siger han.

Tallene fra VIVE viser, at Middelfart har én nattevagt for hver 13 beboere, mens nogle kommuner har helt op til én for hver 37.

»Når man har en struktur med plejehjem, der er relativt små og hyggelige, får man et højere bemandingstal. Vi har plejehjem med helt ned til 28 beboere. Det giver en nærhed og et kendskab mellem medarbejdere og borgere, som betyder meget for den kvalitet, vi kan levere,« siger borgmesteren.

Frikommuneforsøg med mærkbare resultater

Middelfart har i flere år været en del af frikommuneforsøget på ældreområdet. Her har målet været at give både beboere og medarbejdere mere frihed til at præge hverdagen.

»Borgerne oplever, at de har markant mere indflydelse på deres hjem, end de havde tidligere. Det skaber tilfredshed. Og når både beboere og medarbejdere grundlæggende er tilfredse, får man også en helt anden stemning og et bedre miljø,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Han peger på, at VIVE’s evaluering af frikommuneforsøget viser høj medarbejdertilfredshed og tilsvarende tilfredshed blandt borgerne.

»Det tror jeg også spiller ind på, at vi ligger bedre end mange andre. Hvis de ældre er grundlæggende tilfredse, og medarbejderne er det samme, så er det et helt andet sted at være – både at bo og at arbejde,« siger han.

Små enheder og faste hænder

Borgmesteren erkender, at der altid vil være spidsbelastninger – også om natten – men han mener, at strukturen i kommunen hjælper.

»Heldigvis er det meget sjældent, at man har brug for alle kræfterne på én gang. Det er mest i særlige situationer. Det modsatte argument kunne være, at man burde have flest muligt på arbejde, når der er travlest om dagen. Men kunsten er at balancere det hele. Vi har små plejehjem, og det betyder, at nærheden og kendskabet til beboerne er større,« siger han.

Demens presser området

En af de største udfordringer er ifølge borgmesteren den stigende andel af beboere med demens.

»VIVE’s måling viser en stigning fra 51 til 59 procent på få år. Det presser hele sektoren. Opgaven med at håndtere mennesker med demens er langt større end for borgere uden demens. Derfor skal vi hele tiden tænke på kompetenceudvikling, på at ansætte så mange som muligt med en faglært uddannelse, og på at fastholde medarbejderne,« siger han.

Det er en udfordring, der forværres af demografien.

»Vi ser samtidig, at antallet af unge falder. Antallet af unge, der tager en SOSU-uddannelse, falder også, mens mange af de nuværende medarbejdere går på pension. Samtidig bliver der flere ældre, der har brug for pleje. Det regnestykke går ikke op, og derfor er vi nødt til at arbejde meget systematisk med rekruttering,« siger han.

Rekruttering starter tidligt

Kommunen har i den forbindelse opbygget et tæt samarbejde med Social- og Sundhedsskolen. Hvert år har Middelfart omkring 200 elever under uddannelse på SOSU-området.

»For nogle år siden ændrede vi hele vores måde at arbejde med elever på. Vi ansatte faste fuldtidsvejledere, og det betød, at frafaldet faldt fra over 40 procent til omkring 10. Vi tilbyder også spirejobs – små fritidsjobs – for unge på plejehjemmene, så de får lyst til at vælge uddannelsen senere,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Et nyt initiativ er undervejs på nærospitalet.

»Vi indretter et rum i kælderen som et laboratorium med alle typer hjælpemidler og teknologi, som SOSU-elever kan afprøve. Det skal gøre uddannelsen mere attraktiv,« siger han.

Borgmesteren fremhæver også, at regeringens lønløft til SOSU-personalet hjælper rekrutteringen.

»En social- og sundhedsassistent med syv års erfaring får 5.680 kroner mere om måneden, når lønløftet er fuldt indfaset. Det er et markant løft. Det er fortjent – og det er nødvendigt, hvis vi skal tiltrække flere,« siger han.

Tillid til ledere og medarbejdere

I Middelfart er det ikke kun strukturen og rekrutteringen, der skiller sig ud. Der er også fokus på ledelse.

»Vi har meget dygtige ledere, og de får et stort frirum til at træffe beslutninger. Vi sidder ikke i byrådet og bestemmer, om herr Jensen skal have et bad. Det har vi fuld tillid til, at medarbejderne og lederne kan vurdere. Det er en del af frikommunetanken,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Stolthed over plejehjemmene

Borgmesteren er ikke i tvivl, når han bliver spurgt, om han er stolt af kommunens plejehjem.

»Ja, vi er stolte. Vi begyndte for mange år siden bevidst at kalde det plejehjem. Det har før heddet plejecenter, og hvor kommunalt kan det næsten blive. Det her skal være hjem, hvor mennesker bor den sidste tid af livet,« siger han.

Derfor kan beboerne tage møbler, billeder og personlige ting med. Nogle har endda fået lov til at tage deres hund med, fordi de ikke kunne bære at blive skilt fra den.

»Et hjem skal kunne rumme, at man har sin hund. Ellers kan alternativet være, at man bliver boende hjemme, selv om man har brug for meget hjælp. Det giver ikke mening,« siger han.

Johannes Lundsfryd Jensen har flere gange inviteret medier med ud på plejehjemmene.

»Det er ikke alle, der gør det, men vi har intet at skjule. Vi er stolte af den måde, vi driver vores plejehjem på, og det skal vi kunne vise frem,« siger borgmesteren.

Røveri, narkosigtelser og postkasseeksplosion – politiets døgn på Fyn

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn haft hænderne fulde med alt fra simple tyverier og narkosager til et spektakulært hærværk mod en række postkasser.

I Odense C blev en 24-årig mand fra Fredericia standset på Nyborgvej klokken 01.02 natten til torsdag. Han førte personbil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer, og blev samtidig sigtet for besiddelse af stoffer. Senere på dagen, klokken 18.33 i Englandsgade, blev en 29-årig mand fra Odense fundet i besiddelse af euforiserende stoffer. Også i Benediktsgade gjorde politiet fund – her blev en 48-årig mand visiteret og fundet med såkaldte pølsemandsposer med euforiserende stoffer, en digitalvægt og andet udstyr.

I Odense N, på Skolevej klokken 08.46, blev en 49-årig kvinde fra kommunen standset, mens hun kørte bil påvirket af euforiserende stoffer. Hun var desuden i besiddelse af stoffer ved anholdelsen.

Midt mellem narkosagerne måtte politiet også rykke ud til et mere usædvanligt hærværk. På Bystævnevej i Odense V var seks sammenhængende postkasser sprunget i luften. Ifølge anmeldelsen lå dele af kasserne halvanden meter væk, og flere var ødelagt.

Døgnet bød også på flere tyverier. På Skt. Hans Plads i Odense C blev en taske med tøj og små elektronikgenstande stjålet, mens en borger i Munkebo mistede sin pung i baren i Munkebo Idrætscenter. I Vissenbjerg blev der stjålet to nummerplader fra et køretøj på Søndersøvej.

På Nørregade i Otterup udviklede et butikstyveri sig til røveri, da en 25-årig mand tog en flaske og gemte den, før han betalte for en pakke cigaretter og forlod butikken. Anmelderen løb efter manden, som truede ham. Overvågning på stedet gjorde det muligt at identificere gerningsmanden, som blev sigtet for røveri.

Derudover blev der anmeldt et indbrud på Lærkedals Allé i Odense SV, hvor møbler er blevet stjålet, samt flere tilfælde af tabte nummerplader – blandt andet fra en motorcykel på motorvej og fra en anhænger på Logistikvej.

Politiet efterforsker fortsat flere af sagerne.

Ombygning af rådhusets forhal skal give en bedre velkomst til borgerne

Af
Andreas Andreassen
-
0

FREDERICIA. Når man træder ind på Fredericia Rådhus i de kommende uger, vil man blive mødt af byggerod, håndværkere og lyden af værktøj. Men bag støjen gemmer der sig en klar ambition. Kommunen er nemlig i gang med at skabe en helt ny forhal, der skal være mere imødekommende og give borgerne en bedre start på mødet med kommunen.

Arbejdet begynder i uge 34 og forventes at vare fire uger. Forhallen har det seneste år været brugt som et slags eksperimentarium, hvor forskellige indretninger er blevet afprøvet. Det har givet værdifulde erfaringer, fortæller kommunen. Mange borgere har oplevet, at de midlertidige løsninger skabte en mere hyggelig og rar stemning – også blandt dem, der tidligere fandt forhallen uoverskuelig og lidt kold. Samtidig har medarbejderne fortalt om bedre kommunikation med borgerne, færre konflikter og et markant fald i antallet af klager.

Det er de erfaringer, der nu bliver omsat til en permanent løsning. Den nye forhal skal give et roligt overblik og være indrettet, så den fungerer for så mange forskellige grupper af borgere som muligt. Indretningen skal invitere til et ligeværdigt møde mellem den enkelte og kommunen og samtidig sikre fortrolighed og diskret afskærmning, når der er behov for personlige samtaler. Arkitekturen skal afspejle rådhusets klassiske stil, men samtidig give et moderne udtryk, hvor nye teknologiske løsninger kan skabe hurtigere og bedre hjælp.

Borgerservice og Ydelser forventer at holde åbent som normalt gennem hele byggeperioden – med undtagelse af et par timer mandag den 1. september. Kommunen gør dog opmærksom på, at uforudsete situationer kan opstå, og i så fald vil ændringer i åbningstiden blive meldt ud med det samme.

De mest støjende arbejder vil blive lagt i weekender eller uden for normal åbningstid for at genere mindst muligt. Alligevel må borgerne indstille sig på, at der i en periode vil være lidt mere uro og aktivitet, end de er vant til.

Planen er, at forhallen kan genåbne og blive indviet mandag den 22. september. Når dørene åbner til den nye velkomst, er håbet, at borgerne vil opleve et rådhus, hvor rammerne understøtter dialog, respekt og en bedre service – allerede fra det øjeblik, de træder ind ad døren.

SF vil have ministeren til at droppe dyrt lyskryds

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. SF i Kolding retter nu en direkte appel til transportminister Thomas Danielsen i håb om at få ændret en beslutning, som ifølge partiet kan spare både staten og Kolding Kommune for millioner af kroner.

Baggrunden er et planlagt anlæg til 140 millioner kroner ved Tankedalsvej. Her har Vejdirektoratet besluttet at etablere et toplanskryds, men Kolding Kommune foreslår i stedet et signalreguleret anlæg til omkring 60 millioner kroner. Ifølge kommunens egne beregninger vil det være en besparelse på op mod 80 millioner kroner – uden at trafikanterne mærker nævneværdige forsinkelser.

Byrådsmedlem for SF i Kolding, Iben Lehmann Rasmussen, mener, at det er sund fornuft at vælge den billigere løsning.
»Det er uansvarligt at bruge så mange penge på et lyskryds, der kan gøres billigere uden væsentlige forringelser. Vi ønsker en løsning, der er ansvarlig i forhold til skatteborgernes penge, og et signalreguleret anlæg vil koste omkring 60 mio. kr. frem for de 140 mio. kr., det oprindelige toplanskryds forventes at koste. Det er en forskel, vi ikke kan ignorere.«

Kommunens trafikberegninger viser, at rejsetiden kun vil blive forlænget med 20–25 sekunder, hvis man vælger et signalanlæg frem for en toplansløsning. Samtidig peger kommunen på, at der allerede findes en signalreguleret motorvejstilslutning blot få hundrede meter fra den planlagte placering. Dermed mener man, at den ekstra investering på 80 millioner kroner ikke står mål med den beskedne tidsbesparelse, som toplanskrydset giver.

Alligevel har Vejdirektoratet afvist det billigere forslag. Begrundelsen er, at en signalreguleret løsning afviger fra de almindelige principper, som myndigheden arbejder efter.

Det har fået SF’s lokale folketingsmedlem, Karina Lorentzen, til at gå ind i sagen. Hun har nu rettet henvendelse direkte til transportministeren.
»Jeg har i dag taget kontakt til ministeren. Det virker lidt ude af proportioner at vælge den dyreste løsning, når vi kan opnå næsten samme effekt for langt færre penge. Jeg håber, transportministeren skærer igennem her.«

Karina Lorentzen forventer at få et svar fra ministeren inden for de næste 30 dage.

Købmand Jacob takker af i Strib og tager teamet med til Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Efter fem år som købmand i REMA 1000 i Strib er Jacob Fugmann Christensen klar til at lukke døren til butikken på Strandvejen for sidste gang den 31. august. Kort efter, den 4. september, tager han fat på en ny udfordring som købmand i REMA 1000 i Skrillinge på Assensvej i Middelfart. For Jacob handler skiftet ikke om at sige farvel til Strib, men om at tage næste skridt i en karriere, der hele tiden har været drevet af lysten til at udvikle sig.

»Det var på tide med en større udfordring. Skrillinge har et højere aktivitetsniveau end Strib, og det tiltrækker mig. Hvis vi havde haft den samme vækst her, havde jeg nok ikke truffet den beslutning, men i forhold til mine ambitioner er det det rigtige skridt« siger han.

Selv om beslutningen er truffet med udsyn mod fremtiden, har den ikke været uden følelser. Fem år i samme butik har sat sit præg, og Jacob lægger ikke skjul på, at han kommer til at savne både medarbejdere og kunder.

»Jeg er rigtig glad for at være her. Kunderne har været loyale, og personalet har gjort et kæmpe stykke arbejde. Jeg kunne aldrig have skabt det, vi har opnået, uden dem. Succes i detailhandel er et holdarbejde, og her har både unge og erfarne medarbejdere spillet en vigtig rolle« fortæller han.

Det tætte samarbejde betyder også, at han ikke tager af sted alene. Til Skrillinge følger hans souschef, hans kone, en ung medarbejder, der skal starte som elev, og en over-18-medarbejder. Det giver en tryg overgang, selv om de nye omgivelser også kræver tid til at lære en ny stab og en ny kundekreds at kende.

Jacob beskriver årene i Strib som præget af stabilitet og gensidig respekt. »Der har været op- og nedture, som i alle brancher, men overordnet set har det været stabilt godt. Kunderne har bakket op, været venlige og imødekommende, og det gør arbejdet nemmere. Jeg er meget overvældet over de mange reaktioner på, at jeg stopper. Det er lidt med blandede følelser, både for mig og for dem« siger han.

På spørgsmålet om, hvad han vil savne mest, falder svaret hurtigt. »Kontakten med kunderne. Den daglige snak, de små historier og den lokale opbakning. Nogle har joket med, at de kommer forbi Skrillinge for at hilse, og det må de gerne – men jeg håber, de bliver ved med at støtte lokalt her i Strib« siger han med et smil.

Når han den 4. september træder ind i Skrillinge-butikken, bliver det med respekt for det arbejde, der allerede er lagt. »Først og fremmest handler det om at lande i jobbet og lære medarbejderne og kunderne at kende. Jeg vil bevare de gode ting, som min forgænger har skabt, men også finde steder, hvor jeg kan optimere og sætte mit eget præg. Butikken er nyere, men rummer stadig udfordringer, og det tiltaler mig« siger Jacob.

Han forventer, at tempoet bliver højere end i Strib. »Der er flere kunder og flere transaktioner, så grundtrykket er højere. Det giver et anderledes arbejdsmiljø, som jeg glæder mig til at være en del af« siger han.

Til sin efterfølger, Mille, har han et enkelt råd. »Hun skal være der for kunderne og for medarbejderne. Gør hun det, skal hun nok få mindst lige så stor succes, som jeg har haft« siger han.

Når han skal opsummere sine fem år i Strib, falder valget på tre ord. »Glæde, udfordringer og forventninger. Det dækker meget godt« siger Jacob, inden han runder af med en hilsen til de kunder, der har fulgt ham siden første dag.

»Tusind tak for den enorme opbakning. Den måde, I har taget imod mig og mine medarbejdere på, har været helt fantastisk. Jeg kommer til at savne jer« siger han.

Byrgesen: Systemet ødelægger familier

Af
Janus Bang
-
0

Det er ikke bare tal og statistik, der har rystet byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste. Efter at have fulgt AVISENs tema om Fredericia Kommunes familieafdeling sidder han tilbage med en tung følelse – og en fornemmelse af, at noget er grundlæggende galt i kommunens håndtering af sager om børn og familier.

– Jeg er jo kendt for at være en hård hund, men det her gjorde faktisk et kæmpestort indtryk på mig. Jeg sad med en klump i halsen og en lille tåre i øjenkrogen, da jeg så og hørte de forældre, der står fuldstændig magtesløse. Systemet har lagt sig tungt over dem og frataget dem enhver ret til at være forældre, siger han.

”Vi ligger altid i bunden”

Hvert år udgiver Ankestyrelsen det såkaldte Social- og Danmarkskort, der viser, hvordan kommunerne klarer sig på socialområdet – herunder hvor ofte deres afgørelser bliver omgjort på grund af fejl.

For Fredericia er billedet det samme år efter år: Kommunen ligger i bunden.
– Alle ved, at det her er galt. Alle ved, at vi træffer forkerte og åndfærdige beslutninger. Men alligevel fortsætter det. Der er ingen reelle initiativer til forandring, hverken fra den politiske eller den faglige ledelse, siger Byrgesen.

Han nægter ofte at stemme for at tage disse rapporter til efterretning.
– Jeg vil ikke tage en rapport til efterretning, der fortæller, hvor dårlig kommunen er, uden at vi samtidig får konkrete handlingspunkter for, hvordan vi løser problemerne. Men der sker ingenting.

Børnene bliver ikke hørt

Et af de mest alvorlige kritikpunkter i Byrgesens øjne er, at børn ikke bliver inddraget nok i beslutninger, der handler om deres liv.

– Vi har indført princippet om barnets tag, og børn skal have lov at sige deres mening. Når et barn siger, at det har det bedst hos far og mor, skal det veje tungt. Men i mange sager er børnene ikke engang udredt, før man fjerner dem, siger han.

Han peger på, at der er eksempler, hvor forældrene får hele skylden for problemerne, mens barnet i virkeligheden har en udiagnosticeret udfordring.
– Det skriger til himlen. Man lægger skylden på forældrene, der måske kæmper for at holde sammen på familien, og man gør dem til de skyldige. Det er både uretfærdigt og ødelæggende.

Et økonomisk pres – og et menneskeligt

De mange anbringelser koster dyrt for Fredericia Kommune. Ifølge Byrgesen er der tale om enorme ekstraudgifter på det sociale område, ikke mindst når børn bliver anbragt langt væk fra hjemmet.

– Spørgsmålet er, om der bliver grebet for hårdt og for hurtigt ind – ofte på et ikke-eksisterende grundlag. Det er dyrt for økonomien, men endnu værre for de børn og forældre, det går ud over, siger han.

Han understreger, at det ikke kun handler om kroner og øre.
– Jeg synes, det er synd for forældrene. Det er synd for børnene. Det rammer også skoler, venner, hele netværket. Når man fjerner et barn uden tilstrækkelig grund, ødelægger man noget, der ikke kan genskabes.

“Det her er et system uden vilje til forandring”

For Byrgesen er problemet ikke blot enkelte fejl. Han mener, at der er tale om et system, der er gået i stykker – og som ikke viser vilje til at rette op.

– Havde det været et fodboldhold, ville alle investorer have trukket sig for længst. Men her fortsætter man år efter år uden at ændre noget. Man gør tingene på samme måde i dag, som man gjorde i går, og får det samme dårlige resultat i morgen, siger han.

Han bruger et billede fra naturen:
– Havde det været et æbletræ, ville man have skåret de dårlige grene og frugter væk. Men her lader man det hele stå, selvom man ved, det er dårligt.

Det politiske ansvar

Byrgesen placerer ansvaret for problemerne hos både den politiske og faglige ledelse i Fredericia Kommune.

– Når man er valgt ind i byrådet, har man et fælles ansvar for hele byen. Det ansvar bliver svigtet, når man ikke lytter til familierne, ikke sørger for ordentlig udredning og ikke handler på kritik, siger han.

Han mener også, at socialrådgivere og sagsbehandlere mangler reelle muligheder for at råbe op, hvis de oplever fejl.
– Har de en whistleblower-ordning? Lytter deres chefer til dem? Jeg tvivler. Det er et system, der er dårligt hele vejen igennem.

Vil fortsætte kampen

På byrådsmødet den 25. juni brugte Karsten Byrgesen sin taletid på at gennemgå borgervejlederens rapport punkt for punkt. Det var ikke første gang, han rejste kritikken – og han lover, det heller ikke bliver den sidste.

– Jeg har sagt det igen og igen: Vi kan ikke blive ved med at acceptere rapporter, der viser, hvor dårligt vi klarer os, uden at gøre noget. Der er behov for forandring – og det haster, siger han.

Han håber, at flere vil lytte og presse på for forandringer.
– Mange familier i Fredericia har haft en sag i familieafdelingen. Jeg håber, de kan se, at der er nogen, der kæmper for at ændre systemet.

Lokal REMA 1000 i Fredericia flytter til nye lokaler

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. REMA 1000 på Strevelinsvej 1 i Fredericia står over for en større forandring. Efter mange år på den velkendte adresse lukker butikken dørene for sidste gang fredag den 30. august. Kort efter, torsdag den 11. september, åbner dørene igen blot få hundrede meter derfra – i nyrenoverede butikslokaler på Strevelinsvej 3.

Flytningen betyder, at kunderne fremover vil kunne handle i en opdateret REMA 1000, der er indrettet med moderne faciliteter, bedre plads og et friskt udtryk, men stadig med de samme åbningstider som hidtil – fra klokken 7 til 22 alle ugens dage.

Selvom der sker store ændringer på adressen, forbliver kernen i butikken den samme. Henrik Schrøder fortsætter som selvstændig købmand, og det velkendte fokus på god kundeservice og kvalitet til lave priser vil fortsat være i centrum.

»Jeg glæder mig enormt meget til at flytte vores butik i nye, renoverede lokaler. Mit team og jeg ser frem til at byde kunderne velkommen indenfor til gode og behagelige indkøbsoplevelser, ligesom vi glæder os til at fortsætte vores arbejde med kvalitet til lave priser« siger Henrik Schrøder om den forestående flytning.

Inden genåbningen i september skal de nye lokaler forvandles til en fuldgyldig REMA 1000-butik. Det indebærer blandt andet installation af inventar, opsætning af køl og frys, optimering af belysning samt klargøring af hylder og lager. Hele sortimentet skal på plads, så butikken kan være fyldt med friske dagligvarer, kolonial, frost, drikkevarer og alt det, kunderne i forvejen forbinder med REMA 1000.

Henrik Schrøder fortæller, at flytningen også giver mulighed for at tilpasse butikken til nutidens indkøbsbehov. De nye lokaler får blandt andet bedre flow i gangene, opdaterede selvbetjeningskasser og mere plads til udvalgte vareområder. Derudover er der lagt vægt på at skabe en indbydende atmosfære, der gør indkøbsturen mere behagelig for kunderne.

Flytningen sker i en periode, hvor mange dagligvarebutikker opgraderer deres fysiske rammer for at imødekomme stigende forventninger fra kunderne. For REMA 1000 i Fredericia er det en mulighed for både at fastholde de loyale kunder og tiltrække nye, der måske ikke tidligere har handlet i butikken.

Fra den 30. august og frem til genåbningen vil der være travl aktivitet bag kulisserne. Alt inventar skal flyttes, og de nye lokaler skal finpudses, så alt står klart til åbningsdagen den 11. september. Henrik Schrøder opfordrer kunderne til at kigge forbi til genåbningen og opleve den nye butik fra første dag.

»Vi glæder os til at vise, hvad vi har arbejdet på. Målet er, at kunderne skal føle sig hjemme i butikken fra første besøg – bare med lidt ekstra plads, bedre indretning og en frisk start« siger han.

Når dørene åbner på Strevelinsvej 3, vil alt være klar til at byde kunderne velkommen til en ny indkøbsoplevelse – med samme koncept, samme købmand og samme fokus på at give mest muligt for pengene.

Togene kører igen mellem Fredericia og Vejle – enkelte togbusser fortsætter lidt endnu

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Efter torsdagens dødsulykke på Børkop Station er politi og øvrige myndigheder nu færdige med deres arbejde på stedet, og togene er så småt begyndt at køre igen. Det oplyser DSB på det sociale medie X og på deres hjemmeside.

Togbusserne, der kører direkte mellem Vejle og Fredericia, vil fortsætte, indtil de ikke længere har passagerer at sætte af. Togbusserne, som kører ind om Børkop og Brejning, fortsætter frem til cirka klokken 17, da regionaltogene på strækningen er aflyst indtil da.

DSB anbefaler passagerer at tjekke Rejseplanen inden afgang for at få de nyeste opdateringer om køreplanerne.

Ved forsinkelser på over 30 minutter træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft, og passagerer kan søge om kompensation for deres billet. Pladsbilletter til tog, man ikke kan nå på grund af forsinkelsen, kan refunderes uden gebyr.

Togbusserne standser på følgende steder:

  • Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
  • Børkop: Pladsen foran stationen
  • Brejning: Pladsen foran stationen
  • Vejle: Pladsen ved Danmarksgade
Lange køer til togbusser ved Fredericia Banegård efter togpåkørsel i Børkop

Lange køer til togbusser ved Fredericia Banegård efter togpåkørsel i Børkop

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Torsdag formiddag er togdriften mellem Vejle og Fredericia blevet indstillet på ubestemt tid efter en dødsulykke på Børkop Station. Det har sat sit tydelige præg på Fredericia Banegård, hvor lange køer af passagerer venter på at komme med togbusser.

Billedet fra banegårdspladsen viser et stort antal rejsende med kufferter og tasker, der står tæt i kø, mens de venter på at blive kørt videre mod deres destination.

Ifølge DSB kører der togbusser mellem Vejle og Fredericia i minuttal 15 og 45 fra begge byer. Derudover er der togbusser til Brejning og Børkop fra henholdsvis Fredericia og Vejle i minuttal 10 og 50.

Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen inden afgang for at få opdaterede tider. DSB’s Rejsetidsgaranti træder i kraft ved forsinkelser på over 30 minutter, og pladsbilletter til tog, man ikke kan nå, kan refunderes uden gebyr.

Togbusserne standser på:

  • Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
  • Børkop: Pladsen foran stationen
  • Brejning: Pladsen foran stationen
  • Vejle: Pladsen ved Danmarksgade

Der er foreløbigt ingen meldinger om, hvornår togdriften kan genoptages.

Togdriften indstillet efter personpåkørsel ved Børkop Station
1...422423424...956Side 423 af 956