DØGNRAPPORT: En 45-årig mand er sigtet for narkokørsel i Fredericia, et færdselsuheld skabte tirsdag morgen problemer i trafikken på Vesterbrogade, og i Kolding har tre mænd begået et indbrud i et hus i Viuf. Det fremgår af døgnrapporten fra Sydøstjyllands Politi.
Færdselsuheld i morgentrafikken
En 45-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at køre bil under påvirkning af stoffer. Han blev tirsdag klokken 16.42 standset af politiet på Egeskovvej i Fredericia.
Politiet oplyser, at manden var påvirket af både cannabis og tramadol. »Der er taget en blodprøve på manden, og han er blevet sigtet,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.
Færdselsuheld i morgentrafikken
Tidligt tirsdag morgen klokken 06.25 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Vesterbrogade og Indre Ringvej i Fredericia.
Uheldet involverede en 66-årig mand, der kom kørende nord ad Indre Ringvej med cirka 20 km/t, og en 44-årig kvinde, der kom kørende vest ad Vesterbrogade med cirka 45 km/t.
Politiet oplyser, at en af parterne er kørt over for rødt lys. »Normalt er det part 1, vi går med som skyld i uheldet,« siger Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd, »men det skal naturligvis afklares. Vi efterforsker sagen og afhører vidner, og derefter bliver det afgjort.«
Der var ingen personskade, og ingen ambulancer blev tilkaldt.
Indbrud i Kolding
Sydøstjyllands Politi fortæller, at der er anmeldt indbrud på Dalgasvej i Viuf ved Kolding. Tyvene kom ind gennem et opbrudt vindue til soveværelset, hvor de har gennemrodet skabe og skuffer.
Der er stjålet smykker i guld, herunder ringe, brocher, halskæder og armbånd, samt sølvtøj og bestik. Det samlede antal og værdien af de stjålne genstande er endnu ukendt.
Tre personer er blevet observeret i forbindelse med indbruddet. Den første beskrives som en mand på 30-40 år, 175 cm høj, kraftig af bygning, brun i huden med sort hår og kort skæg. Han bar en sort dynejakke. Den anden er en mand på 165-175 cm, hvid i huden, almindelig af bygning, iført sort hat, sorte sko og en lysegrå hættetrøje. Den tredje er en mand på 150-165 cm med sort skæg, sort dynejakke og mørke sko.
De tre personer kørte fra stedet i en sort BMW iX1 med ukendt registreringsnummer. De blev fanget på videoovervågning fra en nabo, og en hundelufter har også observeret dem.
Politiet efterforsker nu sagen og gennemgår overvågningen nærmere.
ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en kamp, hvor viljen og evnen til at stå imod presset blev lige så afgørende som det tekniske og taktiske. FC Fredericia og Vejle Boldklub leverede et intenst opgør, der endte 1-1, men som på mange måder fortalte meget mere end resultatet.
Vejle kom bedst fra start og satte sig hurtigt på spillet. Deres kombinationer i høj fart skabte problemer for Fredericia, og især Amin Chiakha viste sig som en konstant trussel i indledningen. Efter bare syv minutter burde han have scoret, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet kastede sig ned og leverede en redning af høj klasse. Kort efter var målmanden på plads igen, da et hovedstød fra et hjørnespark var tæt på at give gæsterne føringen. Den ene gang efter den anden stod han i vejen, og det er ikke en overdrivelse at sige, at Fredericia kun var i live efter det første kvarter på grund af ham.
Det er i de perioder, man ser forskellen på en dygtig og en rigtig god målmand. Den dygtige tager det, han skal, mens den rigtig gode holder sit hold inde i en kamp, hvor det kunne være knækket. Lamhauge udstrålede en ro, der smittede af på forsvaret, og hans redninger i første halvleg blev fundamentet for, at Fredericia senere kunne kæmpe sig tilbage.
Efterhånden som minutterne gik, fik hjemmeholdet bedre fat. Agon Mucolli begyndte at afslutte fra distancen, klogt i det vejr, hvor bolden var glat og svær at holde. Gustav Marcussen viste sine driblinger i venstre side, og Frederik Rieper kom tæt på med et hovedstød. Det var stadig Vejle, der havde initiativet, men Fredericia begyndte at minde Vejle om, at de også kunne true. Pausestillingen på 0-0 var i høj grad et produkt af målmandens præstation, men også af et hjemmehold, der arbejdede sig gradvist ind i opgøret.
Efter pausen fortsatte billedet. Vejle pressede på, og efter 63 minutter fik de endelig hul på bylden. Amin Chiakha modtog bolden i feltet, vendte elegant og sparkede fladt ind bag Lamhauge. Det var et mål af høj kvalitet, og i det øjeblik lignede det, at gæsterne ville trække fra og tage sejren.
Men igen kom Lamhauge i vejen. Bare tre minutter efter målet var Vejle tæt på at øge til 2-0, da de spillede sig helt fri, men Fredericias målmand reddede endnu en friløber. Den aktion blev et afgørende vendepunkt, for i stedet for at kampen blev lukket, fik Fredericia muligheden for at slå tilbage.
Michael Hansen havde på det tidspunkt allerede sat Patrick Egelund og Jakob Vestergaard Jessen på banen, og det gav energi til hjemmeholdet. Ti minutter efter Vejles føring kom udligningen. Egelund fik fat i bolden i feltet, sendte den videre ind foran, og der stod Oscar Buch klar til at sparke 1-1-målet i nettet. Det var et mål, som Monjasa Park vil huske længe – regnen silede ned, fansene stod op, og jubelen rungede over voldbyen.
Resten af kampen blev et studie i intensitet, træthed og dramatik. Vejle havde stadig de største muligheder, men Fredericia kastede sig heroisk ind i duellerne. Anders Dahl og Jeppe Kudsk blokerede skud med kroppen, og publikum rejste sig i beundring over det mod, spillerne viste. Vejle appellerede flere gange for straffespark i overtiden, men dommeren lod sig ikke ryste. På den anden side følte Fredericias fans sig snydt for et rødt kort, da Lasse Nielsen hev en nødbremse og slap med gult. Selv Vejles træner måtte se et gult kort i de hektiske slutminutter, hvor alt var på spil, og hvor kulissen nærmest rystede i blæsten og regnen.
Når man ser tilbage på kampen, er det fristende at tale om to forskellige udtryk. Vejle havde bolden mest, skabte flest afslutninger og viste i glimt, hvorfor de har hentet så mange profiler ind i truppen. Men de manglede kynisme, og de manglede evnen til at udnytte de perioder, hvor de faktisk havde Fredericia nede i rebet. Fredericia havde til gengæld viljen. De fandt kræfterne til at stå imod, de fik skabt deres eget momentum, og de havde en målmand, der tog alt, hvad han kunne komme i nærheden af.
Det er derfor helt logisk, at Lamhauge dagen derpå blev placeret på rundens hold i Superligaen. Hans præstation var ikke bare afgørende for kampen – den var afgørende for, at Fredericia kan holde fast i troen på, at de hører til i ligaen. For en oprykkerklub handler det ikke kun om spillet på bolden, men om at have profiler, der kan levere på det højeste niveau. Lamhauge gjorde netop det, og han gjorde det på en aften, hvor det havde været let at knække.
Det blev 1-1, men tallene viser, hvor tæt det var. Fredericia havde 14 afslutninger mod Vejles 18, de havde en smule mere boldbesiddelse, og de havde flest hjørnespark. Vejle havde flere berøringer i modstanderens felt, men de kunne ikke omsætte det til mål. Det er forskellen på at være på vej frem og at kæmpe med bunden.
For Fredericia betyder pointet mere, end man måske umiddelbart skulle tro. Det var ikke bare en uafgjort i et lokalbrag, det var et bevis på, at de kan stå distancen. For Vejle betyder det omvendt endnu en aften, hvor de burde have fået mere med, men i stedet står tilbage med en følelse af, at skarpheden ikke var til stede.
Når man forlader Monjasa Park efter sådan en aften, er det dog svært at tænke på tabellen. Man tænker på regnen, på stemningen, på rivaliseringen og på de øjeblikke, hvor spillet stod og vippede. Og man tænker på en målmand i gul trøje, der kastede sig, greb, blokerede og med sine redninger holdt sit hold i live. Det er de kampe, der skaber helte, og Mattias Lamhauge blev en af dem. Han må absolut være førstemålmanden hos FC Fredericia i år, til trods for målmandskøbet i den fineste engelske liga.
Tre pointer fra kampen:
Fredericia stod distancen. Oprykkerne var presset i perioder, men de fandt energien, organisationen og viljen til at svare igen og sikre sig et point i et historisk lokalbrag.
Vejle manglede kynismen. De havde chancerne til at lukke kampen, men manglede skarphed i de afgørende situationer. Det er fortsat den akilleshæl, der gør, at de ligger i bunden af tabellen.
Lamhauge var forskellen. Fredericias målmand leverede redninger på nøglemomenter og blev symbolet på holdets overlevelse. At han endte på rundens hold er både fortjent og forventeligt.
POLITIK. Byrådsmedlem for Venstre i Fredericia, Niels Martin Vind, deler partiets ønske om at ændre distriktskolemodellen. Han peger på, at resultaterne i dag er for dårlige, og at eleverne ikke i tilstrækkelig grad består folkeskolens afgangsprøver.
»Jeg bakker totalt op om vores valgprogram, hvor vi gerne vil lave det om. Vi er jo simpelthen ikke nok til at bestå 9. klasse, og det er jo sådan ret hardcore fakta. Så det er vigtigt, at der sker noget,« siger han.
Han peger på, at overgangen i 7. klasse er en af de mest udfordrende perioder for eleverne. »Der sker jo en masse ændringer mentalt og fysisk, især i 7. klasse, og det med at skifte, det tror jeg er svært,« siger han.
Samtidig understreger han, at en ændring ikke må ske forhastet. »Det skal være med langt varsel, så der ikke sker for mange skift. Det er uheldigt, hvis vi kommer til at lave det her om for mange gange. Det er jo åbenlyst, og det skal gøres meget, meget gennemtænkt,« siger Niels Martin Vind.
Han mener, at relationerne mellem lærere og elever er helt afgørende, også hvis skolestrukturen ændres. »Alt drejer sig om relationer for undervisningen og trivsel. Så det er mega vigtigt, at der er nogen, der kender eleverne. Det kan være med til at sikre kvaliteten i undervisningen, hvis man vælger at lægge om,« siger han.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
POLITIK. Byrådsmedlem for Venstre i Fredericia, Niels Martin Vind, deler partiets ønske om at ændre distriktskolemodellen. Han peger på, at resultaterne i dag er for dårlige, og at eleverne ikke i tilstrækkelig grad består folkeskolens afgangsprøver.
»Jeg bakker totalt op om vores valgprogram, hvor vi gerne vil lave det om. Vi er jo simpelthen ikke nok til at bestå 9. klasse, og det er jo sådan ret hardcore fakta. Så det er vigtigt, at der sker noget,« siger han.
Han peger på, at overgangen i 7. klasse er en af de mest udfordrende perioder for eleverne. »Der sker jo en masse ændringer mentalt og fysisk, især i 7. klasse, og det med at skifte, det tror jeg er svært,« siger han.
Samtidig understreger han, at en ændring ikke må ske forhastet. »Det skal være med langt varsel, så der ikke sker for mange skift. Det er uheldigt, hvis vi kommer til at lave det her om for mange gange. Det er jo åbenlyst, og det skal gøres meget, meget gennemtænkt,« siger Niels Martin Vind.
Han mener, at relationerne mellem lærere og elever er helt afgørende, også hvis skolestrukturen ændres. »Alt drejer sig om relationer for undervisningen og trivsel. Så det er mega vigtigt, at der er nogen, der kender eleverne. Det kan være med til at sikre kvaliteten i undervisningen, hvis man vælger at lægge om,« siger han.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
POLITIK. Dansk Folkepartis 2. viceborgmester i Fredericia, Susanne Eilersen, er ikke i tvivl. Distriktskolemodellen bør skrottes, og folkeskolerne i kommunen skal igen samles som helhedsskoler fra 0. til 9. klasse.
»Den model synes jeg, vi skal have ændret igen, så vi får hele helhedsskoler, altså fra 0. til 9. klasse. Jeg har selv været med til at indføre den en gang i tidens morgen, men jeg synes, vi er blevet klogere på mange ting. Så skal man jo ikke blive ved med at gøre noget, hvis man er kommet et andet sted. Jeg mener, at hvis man kan undgå så mange skoleskift, som det er, når man skal skifte helt ny skole, så tror jeg, det er bedst for børn, der starter i 7. klasse, at de ikke skal ud i det der skoleskift. Og jeg tror også på, at det kan noget, at de større elever også er på samme skole som nogle lidt mindre elever. Det giver en anden dynamik og andre hierarkier i forhold til børn, og hvordan de agerer. Så jeg tror på, at vi skal tilbage til helhedsskolen,« siger hun.
Hun minder om, at distriktsmodellen fra begyndelsen blev indført med et økonomisk sigte. »Det var økonomien, og også antal klasser. Jeg tror, vi dengang satte klasseprocenten op og lavede Frederiks Avedskolen og sådan nogle ting. Så det var med et økonomisk sigte dengang. Men det kom oven i skolereformen, som hele Folketinget stod bag, og det hjalp ikke. Der var stor modstand fra lærerne, og derved blev hele skolestrukturen besværliggjort af, at det andet kom oveni. Derfor synes jeg, vi skal tilbage igen,« siger Susanne Eilersen.
Hun peger på, at en ændring både handler om struktur og klassestørrelser. »Hvis man ikke vil lægge strukturen om og så have udskolinger og grundskoler, så skal vi i hvert fald kigge på vores klassestørrelser fra 7. klasse og op efter. Der mener vi i Dansk Folkeparti, at vi skal sørge for, at der er færre i klasserne. Vi skal ned på maks. 24 elever,« siger hun.
En omlægning skal dog ske med omtanke. »Man kan jo ikke lægge sådan en struktur om midt i et skoleår, det siger sig selv. Så vi må kigge på, hvordan vi kan gøre det bedst muligt for alle, der går i skolerne nu. Det var jo det samme, man gjorde, da man indførte strukturen. Der var også en overgangsfase, og sådan vil det altid være. Man må lægge om, og så kigge på, hvordan man kan få det udfaset på en ordentlig måde med de klasser, der er. Det er der nogen, der er meget mere pædagogisk dygtige til at vurdere, end jeg er,« siger hun.
For Susanne Eilersen er det især overgangen til 7. klasse, der viser problemerne. »Jeg synes, det er en udfordring, at vi har udskolinger. Distriktsmodellen hænger jo sammen med, at vi laver udskolinger. Hvis vi skal rulle noget tilbage, skal vi kigge på det hele igen. Det er en udfordring, når man skal i 7. klasse, at man er 13 år. Der sker så meget, og samtidig skal man forholde sig til nye klasser og nye skoler. Det er dér, vi ofte ser skolevægring slå ud, når man begynder i hovedskole. Så vi skal kigge på både strukturen og formen. Vi skal samle skolerne til helhedsskoler fra 0. til 9. klasse,« siger hun.
Hun understreger, at det også er den retning, nye skolebyggerier vil tage. »Vi vil bygge en ny skole, og den kigger vi kun på som en helhedsskole fra 0. til 9. Og i Taulov har vi også fra 0. til 9. Og der skal ikke være tvivl om, at vi vil skrotte den nuværende model, den har ikke virket efter hensigten, og i sidste ende bliver det dyrere, hvis vi skal bruge flere ressourcer på at hjælpe unge mennesker senere hen i livet,« siger Susanne Eilersen.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
POLITIK. For Det Konservative Folkeparti i Fredericia er der ingen tvivl om, at distriktskolemodellen har stået urørt alt for længe. Byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen kalder det skammeligt, at den aldrig er blevet analyseret til bunds.
»Vi skal have den evalueret. Det har Det Konservative Folkeparti sagt hele tiden. At vi skal have lavet en analyse af hele modellen, der er i dag,« siger hun.
Hun peger på, at Fredericia ligger lavt, når man ser på elevernes resultater ved folkeskolens afgangseksamen. »Hvis man kigger på karaktergennemsnit og sammenligner det med andre kommuner, der ikke har distriktskolemodellen, så går det jo gevaldigt bedre. Og det kan jo sagtens være en sammenhæng. Men det er jeg ikke ekspert til at kunne sige. Men det er jo fuldstændig rigtigt, at det ligger lavt, når det handler om afgangseksamen i folkeskolen. Og det gør bare behovet endnu større for at få kigget på det hele. Modellen har eksisteret i en årrække nu, og det er skammeligt, at den ikke er blevet evalueret eller analyseret noget før,« siger Kirsten Hassing Nielsen.
Hun nævner især ledelsesstrukturen som et svagt punkt. »Der er nogle ulemper ved det her med ledelsen. Nærledelse kan godt være en udfordring. Jeg kunne godt tænke mig, at lederen på matriklen havde mere ansvar og mere frihed til at kunne forme den skole, som de gerne vil have. At lederen har ansvaret for budgetterne og også friheden og mulighederne til at danne den skole, de ønsker. Det er i hvert fald noget, jeg synes, man burde ændre,« siger hun.
Overgangen til 7. klasse ser hun også som problematisk. »Det er en udfordring. Det er en udfordring for mange elever. Der er også nogen, der ikke har det som et problem, men det er en udfordring. Og det er jo også derfor, at 17-4-udvalget, der har beskæftiget sig med fremtidens skole, netop har sagt, at en ny skole skal kunne rumme fra 0. til 9. klasse. Der er styrker ved at have både indskoling og udskoling samlet ét sted. Det giver lærerne mulighed for at følge eleverne igennem hele folkeskolen. Risikoen, når man skifter skole i syvende, er, at noget går tabt i overleveringen,« siger hun.
Men hun vil ikke endnu konkludere, at modellen skal rulles tilbage til en fuld 0.–9. struktur på alle skoler. »Nej, det ved jeg ikke. Det tror jeg er for tidligt at sige meget klart. I første omgang har jeg behov for, at vi får en meget, meget grundig analyse af det hele. Og så vil det være ud fra det, at jeg kan vurdere, hvad der skal til,« siger Kirsten Hassing Nielsen.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
POLITIK. Venstres borgmesterkandidat i Fredericia, Peder Tind, lægger ikke skjul på, at han ønsker et opgør med distriktskolemodellen. Han og partiet vil gradvist tilbage til en struktur, hvor børn kan gå i skole fra 0. til 9. klasse på samme matrikel.
»Vi har jo sagt, at vi gerne gradvist, når vi bygger om eller bygger nyt, vil tilbage til 0. til 9. klasse på samme matrikel. Og det er jo både min holdning og Venstres holdning. Det står også i vores valgoplæg. Så vi vil kæmpe for det. Det handler dybest set om, at vi gerne vil tilbage til den klassiske folkeskole. Derfor lægger vi også op til, at de gamle navne skal tilbage. Som Treldevejens Skole og Skjoldborgvejen Skole. Det skriver vi også i vores oplæg. Vi vil gerne tilbage til den klassiske folkeskole, hvor man har de gamle navne, vi kender, og hvor vi kigger på, hvordan vi kan komme tilbage til 0.-9. klasse på samme matrikel, når vi bygger nyt og renoverer,« siger Peder Tind.
Han peger på, at udfordringerne med distriktsmodellen også hænger sammen med den generelle debat om folkeskolen.
»Jeg tror generelt, at vi har brug for at kigge på skolen og folkeskolen generelt. Vi har jo snakket meget om inklusion, vi har snakket meget om klasseloft, og det er også noget af det, vi forholder os til. Vi vil gerne have et klasseloft på maks. 24 elever. Vi vil gerne investere mere i mellemformer, så børn får de rette tilbud. Og vi mener, at inklusionen er for høj. Det hele handler om selve folkeskolen inden for rammen. Og når vi så bygger nyt, eller når vi skal renovere, så kan der være noget med, hvordan bygningsmassen passer til udskolingen og de forskellige klassetrin. Der skal man selvfølgelig kigge på, hvordan klasserummene kan tilpasses. Det har også noget med prioriteter og økonomi at gøre. Vi siger ikke, at det skal ske fra i morgen, men vi siger gradvist. Når vi bygger nyt, som vi skal med den nye skole, som også bliver 0.-9., så synes jeg, det giver rigtig god mening, at vi lader det flagskib være inspiration til os, når vi fremadrettet bygger nyt og kigger på bygningsmassen. Hvordan vi kan lægge folkeskolen sammen fra 0.-9.,« siger han.
En omlægning skal dog ske med omtanke.
»For det første skal det jo ske ansvarligt, og det skal ske ud fra, at der er penge til. Vi skal ikke gøre noget, som skal laves om få år. Når vi bygger nyt, og når vi renoverer, der hvor vi kan, for eksempel med den nye skole, laver vi en fra 0. til 9. klasse. Det giver rigtig god mening. Så skal vi de kommende år lægge en plan for, hvor det kan lade sig gøre. Der er jo en masse bygninger i dag, som man skal forholde sig til, og det har man ikke kigget på med de øjne, der hedder 0.-9. klasse. Det har været den model, vi har i dag, hvor man har opdelt. Og der siger vi, at når man starter med den proces og kigger på den korte, mellemlange og lange bane, så er vi politisk interesserede i at kigge på, hvordan vi kan komme tilbage til 0.-9. klasse. Det skal både være ansvarligt økonomisk, og det skal kunne lade sig gøre i forhold til den tid og økonomi, der er,« siger Peder Tind.
Han understreger, at der er brug for en klar politisk retning.
»Vi skal ikke forhaste os og lave noget, som så bliver forkert, og vi så skal lave om igen. Men den politiske retning og vision er klar. Det skal være rettesnoren de næste mange år, at vi vil tilbage til den klassiske folkeskole. Hvor vi har 0.-9. på samme matrikel, en mindre inklusion, et klasseloft på 24 elever og de gamle navne tilbage på folkeskolen. De navne, vi kan huske og kender. Måske også mere mundrette, fordi det er folkeskolen, der ligger på Skjoldvejens Skole, og det er det, man kalder den. Det er vores pointe og vores overligger,« siger han.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
UNGE. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har sat fokus på de unge, der hverken er i job eller uddannelse. Tallene viser, at hele 44.600 unge på landsplan befinder sig i den situation, hvilket svarer til 6,6 procent af alle 15-24-årige. For Middelfart Kommune ser det endnu mere alvorligt ud. Her står 320 unge uden for både job og uddannelse, svarende til 8,14 procent.
Socialdemokratiets byrådsmedlem Jacob Bjørnskov Nielsen anerkender udfordringen, men understreger samtidig, at tallene kræver grundigere analyse, før man kan drage konklusioner. »Umiddelbart synes jeg, at det lyder for højt, men jeg ved samtidig ikke, hvordan det forholder sig i forhold til landsgennemsnittet. Når jeg hører, at landsgennemsnittet er 6,6 procent, så er det bestemt højere her,« siger han.
Han lægger ikke skjul på, at tallene bekymrer, men ønsker ikke at skyde fra hoften med hurtige forklaringer. »Jeg tror, der kan være rigtig mange ting i sådan nogle analyser. Så der er jeg nødt til at gå lidt dybere ind, før jeg kan komme med et bud på, hvad der præcist kan være udfordringen, eller hvad der er gået galt,« siger han.
Folkeskolens betydning
For Jacob Bjørnskov Nielsen spiller folkeskolen en central rolle i arbejdet med at sikre, at færre unge ender uden uddannelse eller job. »Folkeskolen spiller jo altid en stor rolle i forhold til unge og børns både dannelse, men også deres fremadrettede uddannelse. Det er dér, man skal lægge grundstenen for, at de bliver både dannede, men også klar til at tage en ungdomsuddannelse,« siger han.
Middelfart Kommune har allerede iværksat tiltag for at hjælpe de unge på rette vej. »Vi prøver at lave en god folkeskole. Og så har vi jo for nogle år siden hjemtaget uddannelsesvejledningen i forhold til unges uddannelsesvalg. Det var for at sikre en mere kvalificeret og bredere uddannelsesvejledning for alle unge, i stedet for at det kun var én specifik målgruppe, der fik hjælp,« siger han.
Han fremhæver især vejledningen som afgørende. »Jeg synes, det vigtigste er, at man har en god vejledning, som præger de unge i retning af, hvad det er for en uddannelsesvej, de skal vælge. Det er væsentligt,« siger han.
Behov for at dykke dybere
På spørgsmålet om, hvad Middelfart konkret kan gøre bedre, er Jacob Bjørnskov Nielsen forsigtig. »Jeg kan ikke bare sige, at nu skal vi gøre sådan og sådan, fordi hvis jeg vidste det, så havde vi jo nok allerede gjort det. Når man får sådan en analyse, kræver det altid bearbejdning. Man er nødt til at dykke ned i tallene og finde ud af, hvorfor vi ligger, som vi gør. Og så kan vi på den baggrund sige, hvad vi kan gøre bedre,« siger han.
Han afviser derfor, at der findes hurtige løsninger. »Det er altid svært bare lige at komme med et kvalificeret bud, når man bliver ringet op og spurgt. Hvis jeg bare vidste, at det var sådan og sådan, så havde jeg jo taget fat i det. Derfor synes jeg, at undersøgelsen er spændende, men den kræver mere indsigt, inden vi kan handle på den,« siger han.
National målsætning
På landsplan er der en politisk ambition om at halvere andelen af unge uden job eller uddannelse til 3,5 procent i 2030. For Middelfart vil det kræve markante resultater.
Jacob Bjørnskov Nielsen mener dog, at målet er realistisk. »Ja, det tænker jeg. Vi har jo blandt andet lige været med til at underskrive det, der hedder ungeløftet, som blev lavet omkring klimafolkemødet. Det er vi gået med i, og det handler netop om at få løftet flere unge i uddannelse og job. Den er lige underskrevet, så nu skal den selvfølgelig have lov til at leve, inden vi kan begynde at se effekterne. Men vi er hele tiden nysgerrige på, hvad vi kan gøre for at få flere unge i gang,« siger han.
Med 320 unge uden for både job og uddannelse har Middelfart Kommune en udfordring, som kalder på handling. Men Jacob Bjørnskov Nielsen understreger, at det kræver en grundig indsats baseret på fakta frem for hurtige løsninger. »Vi er nødt til at dykke ned i tallene og finde ud af, hvad der ligger bag,« siger han.
