Jeg, Poul Rand, ser infrastruktur som en politisk kerneopgave. Fredericia er i dag et skoleeksempel på, hvordan dårlig planlægning og forsømt vedligehold gør trafikken til et mareridt – og tilliden tynd. Lad os komme tilbage på sporet med plan, prioritering og respekt for dem, der faktisk bruger byen hver dag.
Det er ikke bare et par huller i vejen – det er hul i hovedet når, borgmesteren siger, han altid kan finde en gratis p-plads, og Cecilie fra Enhedslisten finder rundt på cykel og i bus. Fint for dem. Men det hjælper ikke børnefamilien med varer i bagagerummet, den ældre med dårlige ben eller butikken, der lever af kunder, som kan komme tæt på. Fredericia er gået fra asfalt til labyrint, hvor vejarbejder, ensretninger og midlertidige “prøvehandlinger” har gjort daglig transport til et lotteri.
Når Nørrebrogade lukkes i etaper, kryds bearbejdes om natten og cykelstier først får belægning uger senere, er det ikke bare drift – det er et symptom: manglende helhedsplan og manglende vedligehold, der koster borgere tid, handlen omsætning og turister tålmodighed. Man kan ikke skabe en levende midtby med døde veje. Det giver huller i tilliden.
Resultatet er en by, hvor GPS’er giver op og gæster kører til nabobyer. Vi er endt i en planlægningsstil, hvor midlertidigt bliver permanent, og hvor information kommer for sent til at gøre gavn. Det er ikke moderne byudvikling; det er lappeløsninger i serieproduktion.
Når pladser forsvinder tæt på butikker, rammer det de gangbesværede og lokale erhverv først. “Gå ti meter ekstra” er ikke en løsning for alle. En by bliver ikke mere attraktiv, fordi folk ikke kan finde ind—eller ud.
Fredericia står ved en skillevej: Enten prioriterer vi planlagt drift og vedligehold – eller også accepterer vi, at midtbyen tømmes for liv, mens udgifterne vokser. Det er dyrere at udbedre forsømt infrastruktur senere end at vedligeholde rettidigt i dag. Det ved enhver bygningsejer. Kommunen burde vide det bedre end nogen.
UDDANNELSE. Fredericia Maskinmesterskole rykker nu ind i Esbjerg med et helt nyt engelsksproget udbud af maskinmesteruddannelsen. Bestyrelsen har besluttet at placere uddannelsen i Esbjerg, og de første studerende forventes at starte i efteråret 2027.
Formålet er at tiltrække internationale studerende og styrke uddannelsens internationale perspektiv. Samtidig bliver de udenlandske studerende en vigtig brik i den grønne omstilling, både i Danmark og i resten af Europa.
Bestyrelsesformand Kim Baarsøe understreger, at placeringen i Esbjerg er resultatet af grundige overvejelser. »Vi har længe ønsket at styrke FMS med et engelsksproget udbud og er glade for, at muligheden nu er til stede. Placeringen i Esbjerg er valgt på baggrund af et analysearbejde, hvor vi i bestyrelsen vurderer, at byen, virksomhederne og ikke mindst vores skole gør Esbjerg til den bedste lokation.«
Rektor Jens Færgemand fremhæver også potentialet i beslutningen. »Vi er meget glade for udsigten til at kunne udvide vores aktiviteter i Esbjerg med et engelsksproget udbud af maskinmesteruddannelsen. Esbjerg giver os optimale rammer for at tiltrække internationale studerende og styrke det internationale studiemiljø. Det er et vigtigt skridt både for uddannelsen og for virksomhederne i Esbjerg, som har stor mangel på maskinmestre.«
Hos Education Esbjerg bliver beslutningen mødt med begejstring. Direktør Lone Saaby ser det som en styrkelse af hele uddannelsesbyen. »Det vil være en markant styrkelse af Esbjerg som uddannelsesby, hvis vi kan lykkes med at etablere den første engelsksprogede maskinmesteruddannelse i Danmark. Det flugter godt med Esbjergs historie – men det er også et vigtigt skridt fremad. Virksomhederne i hele Sydvestjylland vil få gavn af, at der bliver uddannet kvalificeret arbejdskraft, der i den grad matcher deres behov. I Education Esbjerg har vi gode erfaringer med at skabe stærke bånd mellem studerende og virksomheder via vores uddannelseskoncept, E.1 – og derigennem understøtte en varig tilknytning til området. Vi ser derfor meget frem til at byde de nye studerende på den engelsksprogede maskinmesterlinje velkommen.«
Fredericia Maskinmesterskole har fået tildelt 30 årlige studiepladser til internationale studerende. Når uddannelsen er fuldt implementeret, vil der være over 100 studerende på linjen.
Fakta
Fredericia Maskinmesterskole er en teknisk og maritim uddannelsesinstitution, der uddanner maskinmestre
Maskinmesteruddannelsen er en professionsbachelor, der tager 3–4,5 år
Det engelsksprogede udbud udspringer af en politisk aftale om 800 nye studiepladser uden for de største byer, målrettet især STEM og det maritime område
FMS er tildelt et årligt optag på 30 internationale studerende
POLITIK. Når Venstres byrådsmedlemmer Kenny Bruun Olsen og Niels Martin Vind taler om deres seneste politiske udspil, handler det ikke kun om velfærd. For dem er det mindst lige så vigtigt at skabe grundlaget for, at Fredericia kan vokse, tiltrække nye borgere og give erhvervslivet bedre vilkår.
Niels Martin Vind og Kenny Bruun Olesen er begge meget tilfredse med den indsats, som Business Fredericia yder for Fredericia Kommune. Værdien er stor, og den skaber resultater, der giver Fredericia Kommune et boost inden for flere områder. Det uddyber de i et interview på STATIONEN.
»Det handler ikke kun om, hvordan vi fordeler velfærdskroner på mange af de andre områder. Det handler også om, hvordan vi skaffer midlerne til både at kunne bibeholde god velfærd fremadrettet, men også at have muskler til events og kunne lave nye udstykninger, byggegrunde og alt muligt andet. Vores udspil er i virkeligheden et udspil, der skal skaffe midler til alt det andet sjove, vi gerne vil lave,« siger Niels Martin Vind.
For både Niels Martin Vind og Kenny Bruun Olsen spiller Business Fredericia en nøglerolle.
»Der hvor vi synes, at det er rigtig vigtigt, det er jo, at Business Fredericia er inde i billedet her. De er paraplyen for det hele, og de har fået mere indflydelse nu, end de har haft før. Det er rigtig godt, at erhvervslivet er med,« siger Kenny Bruun Olsen.
Niels Martin Vind peger på konstruktionen, hvor virksomhederne selv er medlemmer og betaler kontingent. »Bare det, at vi har en forening, hvor virksomheder selv betaler kontingent og medlem, fremfor at vores erhvervsordning var to erhvervskonsulenter inde på Rådhuset, det er en sindssygt vigtig konstruktion,« siger han.
Han anerkender, at også tidligere borgmestre har sat gang i udviklingen. »Der var Jacob Bjerregaard jo god. Han havde også nogle ærgerlige sider, men det strøm han satte til det her sammen med Bent Jensen var vigtigt,« siger Vind.
Kenny Bruun Olsen minder om, at idéen i første omgang kom fra Venstre. »Det var Venstres forslag på det tidspunkt. Vi kunne ikke gennemføre det i 2013, men den kom lige efter, og det var jo rigtig godt. Pernelle Jensen bar den ind dengang. Det var fint, og det er frugterne, vi høster i dag,« siger han.
Venstre-politikerne ønsker at stå tydeligt på mål for Business Fredericia, også fordi de mærker en tøvende linje andre steder i byrådet.
»Der møder vi nogle gange en meget stille opbakning fra vores socialdemokratiske borgmester i virkeligheden til Business Fredericia. Der vil vi gerne hejse flaget om, at i Venstre bakker vi bare så meget op om det arbejde, de gør, i forhold til at samle erhvervslivet og komme med gode input til forvaltningen,« siger Niels Martin Vind.
Kenny Bruun Olsen tilføjer: »Der er kræfter i kommunen, som gerne vil have lukket det ned, og det ser vi simpelthen ikke som en god idé overhovedet. Vi ønsker, at det skal blive der. Og det er jo også nu, på grund af paraplyen og sammenholdet, at vi er kommet op fra en 49. plads på erhvervsvenlighed til nummer 20. Det skyldes selvfølgelig også byggesagsbehandlerne, som lige pludselig er blevet rigtig gode. Det er nogle gode tal, og det viser sig, at det er blevet meget bedre.«
For Niels Martin Vind er pointen, at samarbejdet med erhvervslivet er langt stærkere, når det sker i regi af Business Fredericia.
»Det gælder om at få dem, der laver indsatsen, ud blandt dem, de skal lave indsatsen hos. Når det er foreningen, føler virksomhederne, at det er deres stemme. Det gør, at connectionen og samhørigheden bliver meget større, end hvis man skal ringe mellem 8 og 15.30 nede på Rådhuset. Når jeg sidder i Business Fredericias bestyrelse sammen med Christian Bro, kan jeg mærke den lyst til at styrke Fredericia, som erhvervsfolkene har. Det er enormt positivt,« siger Vind.
Kenny Bruun Olsen supplerer: »Det er vigtigt med de kræfter, der sidder der. De er engagerede, og de vil give sig fuldt ud for det.«
Han fremhæver samarbejdet med rådgivningsvirksomheden Grandville, som pegede på tiltag, der kan få bymidten til at blomstre igen. »Det er ikke noget, vi selv kan gøre i kommunen. Hvis vi ikke får input udefra, så sker der ikke noget. Business Fredericia og Shopping Fredericia er med til at drive det her. Vi skal give dem meget større ansvar og tage deres input mere seriøst,« siger han.
For Venstre-politikerne er der en tæt sammenhæng mellem et stærkt erhvervsliv og tiltrækning af nye borgere.
»De to ting skal gå hånd i hånd. For er der et stærkt erhvervsliv, så vil der også komme borgere til,« siger Kenny Bruun Olsen.
Niels Martin Vind fremhæver bosætningskonsulenten, der nu er flyttet til Business Fredericia. »Det er lykkedes at få ansat Iben Bonne Jensen dernede, og den connection, hun får til personaleforeninger og virksomheder med indpendlende arbejdskraft, kommer til at give endnu mere succes. Vi har faktisk fået 380 flere borgere fra 2024 til nu, fra 3. kvartal til 3. kvartal,« siger han.
Han mener, at netop bosætningskonsulentens aktive rolle kan tiltrække ressourcestærke borgere. »Når hun er rundt i virksomheder med indpendlende arbejdskraft, så er det jo ofte borgere, som kunne være en kæmpe ressource for Fredericia – både i forhold til indkomstskat og foreningsliv. Derfor tror jeg virkelig, at det kan batte noget,« siger han.
Men hvordan måler man egentlig på, hvem de nye tilflyttere er, og hvad de betyder for kommunen?
»Det tror jeg ikke, man gør,« siger Niels Martin Vind ærligt. »Men det vigtigste for mig er, hvem hun kører ud til. Det bliver typisk borgere, som er ressourcestærkere. Jeg synes, det er svært at skille op i, hvem der har en børnesag kørende, som koster masser i forvaltningen, eller ej. Der er også et etisk aspekt i det.«
Kenny Bruun Olsen supplerer: »Det er klart, at man godt kunne lave nogle målinger. Det kan man sikkert også gøre. Jeg skal ikke kunne sige, om man skal gøre det. Men jeg kan sige, at vi kan se, at der sker noget. De 380 nye borgere er kommet, efter vi er begyndt at brande Fredericia som andet end en billig by. Derfor tror vi også, at det er mennesker, der vælger Fredericia til og som vil lægge skat her.«
Venstre-politikerne understreger, at det ikke kun handler om Fredericia by.
»Hele kommunen skal styrkes. Heldigvis begynder der at blive solgt flere grunde i Pjedsted på Sivevænget. Fjordalléen er stadig et smertensbarn. Vi forstår ikke, hvorfor der ikke er flere, der vil bo i Østerby med udsigt over fjorden. Derfor har vi givet Iben til opgave at lave mere branding og markedsføring af for eksempel Fjordalléen,« siger Niels Martin Vind.
For både Vind og Bruun Olsen handler det til syvende og sidst om at fortælle historien om Fredericia som en attraktiv kommune.
»Jo mere vi får fortalt, hvor fedt det er med koncerter, fodbold og håndbold på tv og alle de hverdagsaktiviteter, jo mere appellerer vi til borgere, som vil det. Det er fortællingen, der gør, at vi bliver interessante,« siger Niels Martin Vind.
Kenny Bruun Olsen peger på, at tilflytning ikke altid kan måles i solgte grunde. »Det er jo ikke sådan, at når der kommer en til, så køber de nødvendigvis et parcelhus. Mange er ældre, der flytter i lejebolig, mens deres hus bliver overtaget af en ny familie. Pointen er, at vi ønsker borgere, som har lyst til Fredericia,« siger han.
DØGNRAPPOORT. Et spøjst, men alvorligt uheld fandt tirsdag morgen sted på Fynske Motorvej ved Ejby. En varebilchauffør var i færd med at tage en tår af sit termokrus, da kruset gled ned under bilens bremsepedal. Chaufføren mistede muligheden for at bremse og påkørte en personbil foran sig. Begge biler standsede i nødsporet. Ifølge Fyns Politis døgnrapport for onsdag den 1. oktober medførte episoden kun materiel skade og umiddelbart ingen personskade.
Døgnrapporten viser, at politiet flere steder på Fyn har haft travlt med alt fra hærværk til slagsmål i gaderne i Odense.
I Assens blev der tirsdag anmeldt hærværk på Ved Grotten, hvor et bord- og bænkesæt blev ødelagt.
I Ringe mistede en bilejer på Krokusvej sin forreste nummerplade.
I Gislev i Faaborg-Midtfyn Kommune blev der anmeldt indbrud på Degnemarken, hvor der er sket indstigning via et vindue. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.
I Odense C blev en 45-årig mand natten til tirsdag sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter han nægtede at forlade Østre Stationsvej og opførte sig aggressivt og højlydt.
Samme dag blev en 56-årig mand fra Kerteminde Kommune og en 50-årig mand fra Odense Kommune sigtet for at indlede sig i et slagsmål på Vestergade. Kort efter – klokken 19.38 – blev en 64-årig mand fra Odense sigtet på Banegårdspladsen for at have råbt aggressivt og overtrådt ordensbekendtgørelsen.
I Odense NV er to nummerplader blevet stjålet fra en personbil på Hans Egedes Vej i tidsrummet mellem 26. og 30. september.
På Studievej i Odense SØ blev en 18-årig mand fra Vallensbæk Kommune tirsdag sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.
På Niels Bohrs Allé i Odense M blev diverse kort stjålet fra en jakkelomme. Og senere samme sted skete der et færdselsuheld, da en bilist i forbindelse med et venstresving påkørte en modkørende bil. Her meldes der heller ikke om personskade, men der er tale om materiel skade.
DØGNRAPPORT. Et tilsyneladende simpelt tyveriforsøg på en bil i Fredericia udviklede sig tirsdag morgen til en større sag med både narkofund, brugstyveri, ulovlige nummerplader og en anholdelse. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.
Klokken 07.14 sad en 31-årig mand fra Fredericia i sin bil ved Sjællandsgade/Norgesgade, da to personer pludselig rev bildøren op og krævede, at han skulle aflevere bilen.
»Den forurettede råbte op og dyttede. I stedet for at få bilen med sig, stjal de kontanter, der lå i bilen, og flygtede i en sølvfarvet personbil,« fortæller Petersen.
Kort efter fik politiet kontakt til to mænd, som svarede til signalementet. Den ene stak af, mens den anden – en 29-årig mand fra Fredericia – blev anholdt og sigtet for tyveriet.
Men sagen voksede hurtigt.
»Han blev også sigtet for brugstyveri af den bil, de kørte i, som viste sig at være stjålet fra Vendersgade. Nummerpladerne på bilen var stjålet i Skærbæk i Hejse, og i tidsrummet fra mandag til tirsdag blev der desuden stjålet nummerplader fra Kirkestræde,« siger Arno Rindal Petersen.
Narkoen kom oveni.
»Han havde selv 1,32 gram hash på sig. Ved ransagning af bilen fandt vi yderligere 42,66 gram hash. Vi fandt også en foldekniv, og han havde ikke førerret til bil. Han blev derfor sigtet for en lang række forhold,« lyder det fra Arno Rindal Petersen.
Den 29-årige blev frihedsberøvet fra klokken 09.02 til 20.20, hvor han blev løsladt. Politiet arbejder fortsat på at finde den medgerningsmand, der undslap.
Også en villa i Erritsø har i de seneste dage været udsat for indbrud. På Langesøvej er et vindue blevet opbrudt i tidsrummet fra fredag klokken 14.30 til tirsdag klokken 13.15.
»Formentlig er der brugt et koben – et værktøj på cirka 30 millimeter. Fra stedet er der stjålet en halskæde med vedhæng. Værdien er ikke oplyst,« siger vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.
Endelig måtte politiet tirsdag eftermiddag rykke ud til banegården i Fredericia.
»På Jernbanegade sparkede en mand efter ting og råbte højt. Da vi kom frem, blev han sigtet efter ordensbekendtgørelsen og bortvist fra stedet. Der er tale om en 32-årig mand fra Varde,« oplyser Arno Rindal Petersen.
POLITIK. Når snakken falder på hullede veje og slidte cykelstier, er det let at finde borgere, der peger på konkrete problemer i deres nærområde. En ny undersøgelse fra Asfaltindustrien viser, at 42 procent af danskerne oplever, at veje og cykelstier er blevet dårligere de seneste fem til ti år. Men ifølge Karsten Byrgesen, byrådsmedlem for Borgernes Liste i Fredericia, giver undersøgelsen et mere pessimistisk billede, end han selv oplever i sin hverdag.
»Det er utrolig svært at sige, om jeg synes, at de er blevet dårligere. Jeg tror, det har været sådan altid. Vi har jo et meget omfattende vejnet i Fredericia, og det vejnet kræver en stor indsats at holde ved lige,« siger Karsten Byrgesen.
Han peger på, at kommunen reagerer, når borgerne selv henvender sig med konkrete problemer. »Når borgere ringer ind til vores meddelsesportal på kommunens hjemmeside, så tager vi faktisk ud og kigger. Forleden var der nogle borgere ude på Fælledvej, som havde henvendt sig. Der var et hul i vejen, fordi en forsænkning havde givet sig. Det tager vi fat på med det samme,« siger han.
Hullerne fylder i debatten – men meget er også godt
Byrgesen mener, at kritikken ofte handler om det, der ikke fungerer, mens de mange forbedringer bliver overset. »Folk bemærker de dårlige veje og hullerne. De er ikke så nødt til at bemærke, hvor det faktisk går godt, og hvor vi har lavet en masse nyt vej,« siger han.
Han understreger samtidig, at vedligehold altid er et spørgsmål om prioritering. »Når vi kigger på vores økonomi, så vil der altid være nogle strækninger, der trænger til en kærlig hånd. Men i forhold til, hvor galt det kunne se ud, så er jeg ikke negativ. Jeg er ikke pessimist, jeg er optimist over, at vi er opmærksomme på det, og hver gang der kommer en sag ind, så prioriterer vi den,« siger han.
Cykelstierne er blevet markant bedre
Hvor undersøgelsen fremhæver cyklisternes utryghed, peger Karsten Byrgesen på det modsatte. »Jeg tænker, at vi har fine cykelstier i Fredericia. Og vi har rigtig, rigtig mange, som er rigtig gode. Hvis vi kigger på, hvor vi stod for ti år siden og så nu, så står vi et sted, der er helt vildt fantastisk meget bedre. Det går i den grad den rigtige vej,« siger han.
Han tilføjer dog, at nye cykelstier er en bekostelig affære. »Hver gang vi skal lave nye cykelstier, er det ekstremt dyrt. Mange gange skal man ekspropriere, altså tage jord fra andre. Vi kunne sagtens lægge nyt asfalt overalt, men så ville der ikke være penge til at drive noget af den almene velfærd,« siger han.
En balance mellem asfalt og velfærd
For Byrgesen handler det i sidste ende om at finde en balance. »Alt er vigtigt. Jeg skal både tage stilling til cykelstiernes kvalitet, men jeg skal også tage stilling til plejehjemmenes kvalitet og skolernes kvalitet. Derfor er det en sund afvejning at finde den rigtige balance. Det er det, vi sidder og drøfter i det tekniske udvalg sammen med forvaltningen,« siger han.
Han afviser samtidig, at veje og cykelstier i Fredericia generelt er blevet dårligere. »Jeg kan ikke sidde og jamre over, at der er en masse huller i vejene. De er sådan, som de altid er. Men vi reparerer dem, og det har vi altid gjort. Vi har rigtig mange veje, som er fine og gode, og så har vi nogle, der trænger til en kærlig hånd. Og det er vi opmærksomme på,« siger Karsten Byrgesen.
Fredericia Midtby er blevet et eksperiment. Det kan der være gode grunde til. Enhver by skal udvikle sig, og trafikken skal fremtidssikres. Men udviklingen er i Fredericia blevet synonym med kaos. Hvor flere byrådsmedlemmer taler om prøvehandlinger og strategier, oplever borgerne, at de må finde vej gennem en labyrint af skilte, omkørsler og ensretninger.
Der er ét problem, der står tilbage: Planlægningen og kommunikationen har været alt for ringe. At ændre trafikmønstre og parkeringsforhold i en kompakt midtby kræver langt mere end en opsat tavle eller en besked på Facebook. Det kræver gennemsigtighed, dialog og inddragelse. Her er borgerne blevet ladt i stikken.
For detailhandlen er situationen akut. Butikkerne lever af, at kunderne kan komme til døren – eller i det mindste tæt nok på. Når pladser forsvinder uden klare alternativer, og når tilgængeligheden opleves som uoverskuelig, så søger kunderne mod Vejle eller Kolding. Det kan blive fatalt for et handelsliv, der i forvejen kæmper mod netbutikker og forbrugervaner, der ændrer sig. I Fredericia har de lidt i snart et årti med dårlig planlægning og kommunikation. Ligesom alternative løsninger ikke er undersøgt. Billigste pris vinder, men hvad der billigt er ikke nødvendigvis bedst. Slet ikke samfundsøkonomisk og sikkerhedsmæssigt, når folk fanges i køer og skolebørn skal kæmpe sig forbi forhindringer i kaosset.
Det er ikke et spørgsmål om at være for eller imod en midtbystrategi. Det er et spørgsmål om, at byen risikerer at tabe tilliden fra de mennesker, der skal bruge midtbyen til noget. En strategi, som ikke følges af ordentlig kommunikation og planlægning, bliver i praksis reduceret til forvirring.
Derfor er det nødvendigt, at byrådet nu træder et skridt frem. Tag magten tilbage. Det her er ikke en forvaltningsopgave, den har man vist gennem flere år, at man ikke magter at løse. Vi skal have overblik over, hvad der egentlig virker, og hvad der bare skaber mere rod. Vi skal have borgerne med – ikke bare som passive tilskuere til skilte, men som aktive medspillere.
Ellers bliver Fredericias midtby ikke en strategi for fremtiden, men en advarsel til andre byer om, hvordan man ikke udvikler sit centrum.
FRITID. Når frivillige ildsjæle på tværs af kultur-, idræts- og socialområdet i Fredericia Kommune den 8. oktober samles til Frivilligfest 2025, handler det om meget mere end musik, underholdning og prisuddelinger. For kommunen er det først og fremmest en aften, hvor de mange frivillige får et fortjent skulderklap.
»Det er sindssygt vigtigt, at vi er gode til at anerkende de frivillige, vi har i kommunen. De lægger et kæmpe stykke arbejde, som i virkeligheden er med til at løfte en samfundsopgave. Og de gør det frivilligt, og det er jo det, der er så fantastisk. Derfor fortjener de også en fest og et skulderklap,« siger Mikkel Hviid, foreningskonsulent i Fredericia Kommune.
Personlig glæde ved arbejdet
For ham personligt er det en særlig oplevelse at være med til at skabe rammen om Frivilligfesten.
»Jeg er selv frivillig i mit private liv, så det er ret fedt, at jeg i mit arbejdsliv kan være med til at skabe noget, der giver et skulderklap til de frivillige i Fredericia. Jeg har også et personligt drive for at lave noget, der er fedt og giver noget tilbage,« fortæller han.
Netværk og overraskelser
Selvom programmet endnu ikke er fuldt offentliggjort, lover Mikkel Hviid, at deltagerne kan se frem til en særlig aften.
»Der kommer et lidt anderledes og måske også særligt underholdningsindslag, som jeg personligt glæder mig meget til. Derudover er der mulighed for netværk, der er gratis forplejning, og så er der selvfølgelig prisuddelingerne,« siger han.
For mange foreninger bliver aftenen også en mulighed for at mødes på tværs. »Det er en ramme, hvor frivillige kan opdage, at der findes foreninger i Fredericia, de måske ikke vidste eksisterede. Det skaber en stemning af fællesskab og giver indsigt i det store arbejde, der bliver lavet mange steder,« forklarer Mikkel Hviid.
Samarbejde og gåpåmod
Han peger på samarbejdsviljen som noget særligt for frivilligheden i Fredericia.
»Jeg oplever, at foreningerne rigtig gerne vil samarbejde. De er gode til at kommunikere, også når vi har nogle krav, de skal forholde sig til. Sammen finder vi løsninger. Der er et stort gåpåmod, vilje og drive i frivilligheden her i byen,« siger han.
Uundværlig betydning
Frivillige er ifølge Mikkel Hviid uundværlige for kommunen.
»De løfter en kæmpe opgave, der engagerer borgerne og skaber fællesskab på tværs af kultur, idræt og socialområdet. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtige de er,« siger han.
Nye generationer af frivillige
Hvordan får man så endnu flere unge og nye borgere til at engagere sig? Ifølge Mikkel Hviid kan kommunen støtte foreningerne, men det er foreningerne selv, der driver det.
»Jeg oplever, at foreningerne er rigtig gode til at prøve nye ting af. De kan starte et nyt hold og se, om der er nogen, der vil være frivillig træner. De kan kommunikere på nye måder og prøve at nå yngre målgrupper. Det er vigtigt at eksperimentere, og det gør mange foreninger allerede,« siger han.
En følelse at tage med hjem
Når festen er slut, håber Mikkel Hviid, at de frivillige går hjem med en særlig følelse.
»Jeg håber, de går hjem og tænker: ’Hvor er jeg glad for at være frivillig’. Det handler om at føle sig set og hørt. Man vinder måske ikke en DM-medalje, men man skal have et klap på skulderen for at lægge så mange timer i frivilligt arbejde. Hvis deltagerne går hjem med den følelse, så er jeg meget tilfreds,« siger han.
Det er altid lettere at råbe “mobning”, end det er at tage ansvar. Men når man begynder at kalde politiske uenigheder og hård debat for “voksenmobning”, så har man altså tabt sutten.
Fredericias borgere fortjener en byrådssal, hvor vi diskuterer indhold og løsninger – ikke hvor vi sætter os selv i offerrollen, som Socialdemokratiet ofte gør, fordi andre partier vælger en anden kurs. Uenighed er ikke mobning. Det er politik. I et demokrati er det ikke kun lovligt – det er sundt.
At insinuere, at blå blok holder hinanden som gidsler for poster, er både fantasiløst og useriøst. For det gør alle partier, især de siddende i byrådet der kæmper for at beholde deres fede poster. Vi diskuterer, er uenige og ja, vi kan godt kritisere hinanden skarpt – uden at det er mobning. Hvis man ikke kan tåle modspil, bør man nok overveje, om kommunalpolitik er den rette legeplads.
Bare fordi du Inger Nielsen endnu engang er retur til Socialdemokratiet efter en byrundtur i andre partier, gør det dig til ekspert i mobning? At råbe “voksenmobning” for det er det du gør Inger, er at trække fokus væk fra de rigtige problemer. Mit budskab er enkelt: Fredericianerne har brug for politikere, der kan levere løsninger – ikke politikere, der taber sutten, hver gang de møder modstand.
POLITIK. Mange borgere i Fredericia kalder i disse måneder byens centrum for en labyrint. Ensretninger, fjernede pladser og gravearbejde giver oplevelsen af kaos. Men for Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem for Enhedslisten, er billedet mere nuanceret. Hun anerkender udfordringerne, men hun ser dem som en del af en tilpasning, hvor både cyklister, bilister og fodgængere må lære at navigere på nye måder.
»Altså, jeg er i hvert fald glad for, at jeg cykler. Så er det lidt lettere at komme rundt. Man skal ikke færdes ret meget i midtbyen for at være helt med på, at der er mange afspærringer lige nu,« siger hun og peger især på gravearbejde og renoveringer som det, der skaber de største gener.
Gravearbejde skaber mere kaos end ensretning
For Cecilie Roed Schultz er det vigtigt at skelne mellem de aktuelle afspærringer og de politiske beslutninger om ensretninger og parkering.
»Jeg oplever egentlig, at det, der virkelig udfordrer bymidten lige nu, er alt det gravearbejde. Renoveringen af Danmarksport og andre steder gør, at mange veje er lukket helt af. Ensretning af gader og fjernelse af parkeringspladser er derimod med til at sikre, at trafikken flyder og ikke går i stå. Når man ensretter en gade, som ikke før var ensrettet, så vil der være en tilvænningsperiode. Man skal lige lære nogle nye ruter, og derfor kan jeg godt forstå, at nogen oplever det som en labyrint. Men det skulle helst ikke være det, der gør, at byen går i stå,« forklarer hun.
Parkeringsdebatten – frygt eller fakta
Kritikken mod midtbyplanen har især samlet sig om parkeringspladserne. Frygten er, at fjernede pladser gør det sværere for ældre og handicappede at komme til butikkerne. Men Cecilie Roed Schultz genkender ikke billedet af en midtby, hvor parkeringspladser forsvinder i massevis.
»Der er nogle steder, hvor man fjerner pladser for at skabe plads til andre ting eller gøre det mere trafiksikkert. Men samtidig er der steder, hvor man opretter nye. De seneste omtaler, jeg har set, handler faktisk om, at der laves flere parkeringspladser. For eksempel blev Danmarksgade lavet til en Sivgade, hvor der netop kom pladser langs gaden. Så jeg tror ikke helt, jeg kan genkende oplevelsen af, at man fjerner en hel masse pladser,« siger hun.
Hun nævner også Købmagergade som eksempel. Her er det planen at indføre cykelstier, og derfor forsvinder parkeringspladserne. Men ifølge Schultz er der netop taget højde for at finde nye løsninger, før ændringen træder i kraft.
»Det er derfor cykelstien først kommer i 2027 og ikke i 2026. Man vil give et år til at finde en god løsning for, hvor pladserne kan være i stedet. Det er netop for at undgå, at folk pludselig står uden alternativer,« forklarer hun.
Bilisternes udfordringer og cyklisternes fordel
Som daglig cyklist oplever Cecilie Roed Schultz byen fra en anden vinkel end de fleste bilister. Hun er dog ikke blind for, at ændringerne kan føles mere besværlige for dem, der kører i bil.
»Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være mere forstyrrende for bilisterne. Mange af ensretningerne gælder jo kun biltrafikken. Så mens jeg selv kommer fint rundt på cykel, så oplever bilisterne, at de skal finde nye veje. Men det er jo sådan noget, man vænner sig til over tid,« siger hun.
Hun fremhæver ændringerne ved Nørre Voldgade som eksempel på en periode, hvor det i starten var kaotisk. »De første mange uger så jeg rigtigt mange bilister køre imod ensretningen. Det sker sikkert stadig indimellem, men nu er det meget sjældnere. Folk har vænnet sig og fundet andre ruter,« siger hun.
Gynger og karusseller
For Cecilie Roed Schultz er midtbyens udvikling ikke et spørgsmål om tab eller gevinst, men en blanding af begge dele. Nogle steder bliver det vanskeligere at køre i bil, mens andre tiltag gør det lettere.
»For eksempel har Prinsensgade været en blind gade i mange år, men nu kan man køre igennem. Og Danmarksgade er blevet åbnet op som en Sivgade med parkering. Så der er ændringer, som gør det mere besværligt nogle steder, men også ændringer, der gør det lettere andre steder. Det er lidt gynger og karusseller,« siger hun.
Millionerne og den lange bane
Spørgsmålet om, hvorvidt det er fornuftigt at bruge mange millioner på en plan, der møder kritik, besvarer hun med et blik tilbage.
»Der har altid, i alle de år jeg har boet i Fredericia, været ensrettede gader. Det ændrer sig bare, hvor de er, og hvordan de bruges. Forandringer tager tid at lære, men på sigt tror jeg, at byen bliver lettere at bruge, når først man har vænnet sig til de nye mønstre,« siger hun.
For Schultz er det derfor vigtigt at se midtbyplanen som en proces frem for et færdigt projekt.
»Jeg tror, at vi skal se det her i et længere perspektiv. Det handler om at skabe en midtby, hvor trafikken flyder, hvor der er plads til cyklister og fodgængere, og hvor man også kan finde parkering – måske ikke lige der, hvor man altid har været vant til det, men tæt nok på til, at det stadig fungerer,« siger hun.
En by i tilpasning
Cecilie Roed Schultz afviser dermed, at Fredericia er en uoverskuelig labyrint. Hun ser snarere en by i tilpasning, hvor nye vaner og nye mønstre skal sætte sig.
»Jeg kan godt forstå, at det kan virke forvirrende i en periode. Men på sigt tror jeg, at vi får en midtby, hvor trafikken hænger bedre sammen, og hvor det bliver lettere at bevæge sig – især hvis vi tør prioritere både sikkerhed, cyklister og et levende byliv,« siger hun.
