Venstre har vendt på en tallerken i forhold til deres liberale værdier. Hvor de tidligere talte om frihed og om at lade pengene følge borgeren, afviser de nu tilskud til hjemmepasning. Ifølge Venstres folketingsmedlem – og tidligere ligestillingsminister – Marie Bjerre er det ”uliberalt”, at staten giver forældre mulighed for at passe deres egne børn hjemme.
En mulighed og et tilskud, som i øvrigt udbydes i størstedelen af landet. Hele 82 kommuner tilbyder i dag tilskud til pasning af eget barn. Men i Kolding er denne mulighed endnu ikke til stede – og det vil vi i Liberal Alliance ændre på. Vi ønsker både at indføre hjemmepasningsordningen og give familier ret til deltidspasning, så man kan kombinere institution og hjemmeliv efter behov.
For os handler det om at give børnefamilierne fleksibilitet til selv at vælge den løsning, der passer deres hverdag bedst. Nogle vil passe deres børn hjemme i en periode, andre ønsker en kombination. Begge dele er legitime valg, som politikerne ikke bør detailstyre.
Og så er det værd at bemærke: Hjemmepasning er faktisk billigere for kommunen end en institutionsplads. Det er altså både en gevinst for familierne og for økonomien.
Når Venstre vender tommelfingeren ned til ordninger, der både giver frihed og sparer penge, viser det tydeligt, at en stemme på Venstre ikke er en stemme for fleksibilitet.
Hos Liberal Alliance i Kolding arbejder vi for mere frihed – også for børnefamilierne. Der er brug for en frisk start.
KUNST. En skovsti, der breder sig ud i malerisk perspektiv. Træer i sommerens grønne vælde og efterårets glødende farver. Seks store værker af kunstneren Erik Møller Jørgensen skal nu finde nye hjem, når de lørdag den 20. september klokken 14 kommer under hammeren på Stationen i Norgesgade i Fredericia.
Indtægterne fra auktionen går ubeskåret til FDF Fredericia, som kunstneren selv har stærke minder til fra sin barndom og ungdom.
»Når malerierne er solgt, doneres beløbet til FDF. De har betydet meget for mig som barn og ung. Jeg har haft mange gode oplevelser dér, og jeg synes, de fortjener støtten,« siger Erik Møller Jørgensen.
Malet til at fylde et rum
Malerierne er store og markante. Tre på 100 x 130 centimeter og tre på 100 x 140 centimeter. Motiverne er den samme skovsti i Treldeskov, gengivet i forskellige årstider.
»Man får følelsen af at være på vej ud at gå en tur i skoven. De er malet til at fylde et rum og skabe stemning,« fortæller kunstneren.
Fra byrådssal til auktion
Oprindeligt blev malerierne tilbudt til Fredericia Kommune, og kulturudvalget så dem også. Men værkerne endte aldrig med at komme i brug dér. Nu får de i stedet en chance for at skabe glæde et andet sted – og samtidig støtte et godt formål.
Med auktionen glæder han sig til, at værkerne får et nyt liv – og til at kunne give noget tilbage til et fællesskab, der har givet ham meget.
»Jeg glæder mig til, at billederne kan få en plads, hvor de bliver værdsat. Og jeg glæder mig til at kunne støtte FDF,« siger han.
FAKTABOKS Auktion med Erik Møller Jørgensens malerier
Tid: Lørdag den 20. september klokken 14.00 Sted: STATIONEN, Norgesgade 48, Fredericia Format: Seks store malerier af skovstien i Treldeskov sælges til højestbydende Indtægterne doneres til: FDF Fredericia
POLITIK. Debatten om distriktskolemodellen i Fredericia Kommune har fyldt meget de seneste måneder. Skoleområdet er presset, og resultaterne for eleverne lever ikke op til forventningerne. Samtidig er der mange forskellige holdninger til, om det er den nuværende model, der er skyld i problemerne, eller om forklaringen ligger et helt andet sted.
Byrådsmedlem og udvalgsformand på området, Ole Steen Hansen (S) har været tæt på diskussionen i mange år, og han lægger ikke skjul på, at for ham er det ikke modellen i sig selv, men de mennesker, der arbejder i den, som gør forskellen.
»Min holdning er, at det er den model, vi har haft hele den tid, jeg har været med. Den blev indført, fordi hver enkelt skole tidligere havde så mange ledelseslag, der trak i forskellige retninger. Jeg har ikke selv været med til at indføre modellen, men jeg ved, at den også var en del af en spareøvelse – det plejer det at være. Sidste år fik vi analyseret, at den nuværende model er 3-4 millioner kroner billigere om året i administration og ledelse, end hvis hver skole skulle have sin egen ledelse. For mig handler det derfor ikke så meget om modellen, men mere om, hvorvidt vi har de rigtige ledere. Om vi skal beholde modellen eller ej, mener jeg, skal afgøres i den store skoleanalyse, der er på vej. Jeg tror måske, vi kan finde noget, der er bedre – men vi kan også finde noget, der er værre. For mig er det de enkelte ledere, der gør forskellen. Det er mennesker, der gør forskellen – ikke modellen,« siger han.
På spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at distriktsmodellen fungerer i praksis, fremhæver han både fordele og ulemper.
»Der er store fordele ved, at vi kører med 0-18 år og har dagtilbuddene med, for eksempel i forhold til børn på vej i skole. Men der er også elementer, som ikke fungerer så godt. Vi har selv lavet nogle små ændringer for at få samarbejdet til at fungere bedre og for at gøre distriktslederne mere synlige. Derfor mener jeg ikke, at det er det rigtige tidspunkt at ændre modellen. Hvis vi havde en anden model, ville jeg heller ikke anbefale at skifte til distriktsmodellen nu. Jeg synes ganske enkelt ikke, det er det rette tidspunkt at skifte model,« forklarer han.
Men er det i din overvejelse at skifte modellen?
Her er Ole Steen Hansen åben. Han afviser ikke, at man kan ændre modellen, men understreger, at det må bygge på grundig viden.
»Jo, jeg synes, man skal overveje det, men det er analysen, der må afgøre det. Man skal samtidig være opmærksom på, at det alene vil koste 70-80 millioner kroner at ændre udearealerne, som vi næsten er færdige med at tilpasse, hvis vi skulle indføre en anden model, for eksempel med 0.-9. klasse på alle matrikler. Det er en væsentlig forskel. I distriktsmodellen kan man sagtens have 0.-9. klasse – det har vi i Taulov – og det har jeg intet imod. Jeg synes sagtens, vi kan have skoler med 0.-9. klassetrin. Om distriktsmodellen er den rigtige, må analysen vise. Den har eksisteret i 10-12 år, måske endda 12-13 år, så det kan godt være, vi skal have en anden model – men det må analysen afgøre,« siger han.
For Ole Steen Hansen handler det især om ledelse og strategisk styring.
»Den største fordel er helt klart, at man med distriktsmodellen har en strategisk større ledelse, som kan sikre, at ny politik bliver ført ud på de enkelte matrikler, og at der skabes en enhed omkring arbejdet. Det giver også mulighed for at samle uddannelse af lærere og andre tiltag. Man har de rigtige fag, man har større frihed, og det bliver lettere at imødekomme ønsker fra forældre om, hvilken skole deres børn skal gå på, fordi man har et større råderum og flere matrikler at arbejde med. Ulempen er, at modellen samtidig fjerner ledelsen længere fra de ansatte. Derfor har vi, da vi ansatte de sidste tre distriktsledere, understreget, at de skulle tættere på og være mere ude på matriklerne. Der er både styrker og svagheder i alle modeller. Problemet med den gamle model var, at den stak af i 14 forskellige retninger, og derfor ændrede man dengang – men det var før min tid,« siger han.
På spørgsmålet om elevernes resultater er han klar i mælet.
»Altså jeg er overhovedet ikke tilfreds med det, vi opnår, men jeg tror ikke, det har ret meget med modellen at gøre.«
Nej, du tænker ikke, det har en sammenhæng?
»Det kan sagtens være, men det er ikke forklaringen. Det er det i hvert fald ikke. Det handler om, at vi bruger for få penge – først og fremmest. Og så er det fordi, at vi i Fredericia, sammen med Langeland, har den mest socialt belastede borgersammensætning i landet. Jeg er nødt til at sige det igen og igen: Der er kun Fredericia og Langeland, der har en mere socialt tung sammensætning end os. Vi har rigtig mange sårbare elever og elever, der har svært ved at gå i skole. Det mener jeg ikke har ret meget med modellen at gøre, men med de voksne, vi ansætter, og hvor mange vi ansætter. Jeg tror mere, det handler om ressourcer,« siger Ole Steen Hansen.
Han understreger, at en model aldrig kan stå alene, hvis der ikke følger penge med. »Det er heller ikke en ny model, hvis den er underfinansieret, så er den heller ikke meget værd. Så jeg siger ikke, at vi skal have en ny model, nej, det synes jeg, en analyse skal vise.«
Når man kigger på det her med, at skolerne fra 0. til 6., og så sker der ligesom en overgang der med 7. klasse. Altså 7. klasse er jo et rimelig afgørende tidspunkt. Der sker jo meget i de unges hoveder og krop osv.
»Jeg synes, det er en svaghed, at eleverne skal skifte. Andre forskere siger, at det er en stor styrke, fordi det giver de unge et ungdomsliv, hvor de omgiver sig med jævnaldrende,« siger han.
Men tænker du så, at distriktsskolen understøtter eller udfordrer den her overgang?
»Det har ikke noget med selve distriktsmodellen at gøre. I Taulov har de også distriktsmodellen, men samtidig en 0.-9. skole. Det handler ikke om modellen. For mig er det lærerne og pædagogerne – de voksne – der gør den store forskel. Hvis vi sammenligner Erritsø og Taulov: I Erritsø skifter man, i Taulov skifter man ikke, men der er stort set ingen forskel i trivsel og karakterer gennem årene. Jeg ved godt, at der er forskere, der siger det ene, og andre, der siger det modsatte. Nogle mener, at det er bedre, at eleverne skifter sammen med jævnaldrende. Jeg tror, sandheden ligger et sted imellem, og at det i høj grad afhænger af, hvilke voksne der er omkring børnene,« siger han.
Her peger han på ressourcer og mandskab som det afgørende.
»Det gør vi først og fremmest ved at ansætte flere to-lærerordninger i klasserne. Og også i enkelte klasser kunne det også være en lærer og en pædagog. Det er også det, der var planen, og det havde vi også gjort, hvis ikke vi skulle bruge så mange pædagoger på familieafdelingen. Det er også derfor, jeg ikke er efter byrådet, fordi byrådet har investeret så flot og så meget, de overhovedet kunne. Men vi har de sidste tre år ikke investeret stort set i folkeskolen, og det betaler vi prisen for nu. Men jeg anerkender, at dem har vi jo brugt på familieafdelingen, så jeg er ikke ude at skælde ud. Så jeg synes, at analysen må vise, hvilken model, der er bedst,« siger Ole Steen Hansen.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én. Flere socialdemokrater har delt deres syn på distriktskolemodellen, men der var også byrådsmedlemmer, der valgte at henvise til formanden på området, Ole Steen Hansen. Det gælder blandt andet John Nyborg, Turan Savas, og Anette Hyre Jensen.
POLITIK. Byrådsmedlem David Gulløv understreger, at han først vil lægge sig fast på en holdning til distriktskolemodellen, når den igangværende analyse af folkeskolen i Fredericia er afsluttet.
Han peger på, at analysen skal være neutral og ikke farves af politiske forhåndsudmeldinger. »Vi har jo lige startet den analyse af folkeskolerne, og så synes jeg, at vi skal vente på, at der kommer et svar på den analyse, og så sige, hvad er det egentlig, der fortæller os. Hvad er det mest reelle. Analysen skal ikke påvirkes af nogens holdninger. Den skal faktisk være så neutral som muligt,« siger han.
Ifølge David Gulløv er der både fordele og ulemper ved distriktskoler – ligesom der er det ved enhver anden model. »Jeg ved, at der er fordele og ulemper ved at køre en distriktsskole, men der er også fordele og ulemper ved at køre en anden model. Der er fordele og ulemper ved det hele. Så jeg kunne godt tænke mig at se analysen og få at vide, hvad er det, de ser som positive ting og gode ting, som vi kan bygge videre på. Uanset hvilken model vi har, så skal vi jo altid være opmærksomme på, at der kan være nogle ting, vi skal forbedre, nogle ting, vi skal forandre, nogle ting, vi skal gøre anderledes. Og det tror jeg også på, at der er i den her model, vi har lige nu,« siger han.
Han fremhæver samtidig, at der kan være store konsekvenser for børnene, hvis man ændrer for meget og for hurtigt. »Jeg kan godt se mange positive ting i det, vi har. Der ligger også det her med, at hvis vi laver en masse om, hvad giver det så konsekvenser over for børnene? Er det faktisk det shake, der kan være i at lave det om? Er det det værd? Og det er jo en overvejelse, man må tage,« siger han.
Derfor ønsker han at vente på de konkrete resultater. »Når analysen kommer, hvis den siger, at vi ikke skal lave det om, så er der jo en udmelding, der er klar. Hvis den siger, at vi skal lave det om, så skal vi overveje, hvordan laver vi det så. Jeg går efter analysen og tager udgangspunkt i den,« siger David Gulløv.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi måtte torsdag aften og torsdag eftermiddag rykke ud til flere forskellige sager. Det fortæller Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi i døgnrapporten fredag morgen.
Torsdag klokken 20.18 standsede en patrulje en bil på Koldingvej i Lunderskov. Betjentene fik mistanke om, at føreren kunne være påvirket af alkohol. »Patruljen syntes, at bilen slingrede. Vi tog ham med til blodprøve, og han er nu sigtet for spirituskørsel. Det drejer sig om en 72-årig mand,« siger Hans Hoffensetz.
Indbrud i Fredericia
Torsdag klokken 16.15 blev der anmeldt indbrud i en lejlighed på 6. Julivej i Fredericia. Gerningsmændene havde skaffet sig adgang via et åbentstående vindue og en altandør.
Fra lejligheden blev der stjålet to dameure, ét herreur, 1.500 kroner i kontanter samt en sort rygsæk. Videoovervågning fra stedet viser to mænd bevæge sig rundt i opgangen i 5-10 minutter. Den ene går via baggården ind gennem altandøren, og samme vej forlader de stedet igen.
»Vi kan på video se to mænd, der begge beskrives som østeuropæiske af udseende,« siger Hans Hoffensetz.
Den første beskrives som 40-45 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, med brunt mørkt hår, fuldskæg, iført blå T-shirt, sorte kondisko og en tatovering på underarmen.
Den anden beskrives som 40-45 år, 185-190 cm høj, lidt kraftigere af bygning, med sort hår, sort skæg, solbriller, beigefarvet T-shirt og Nike klipklapper.
Politiet beder nu offentligheden om hjælp. »Hvis nogen har oplysninger eller har set noget – eksempelvis et køretøj – så hører vi gerne mere på 114,« siger Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.
POLITIK. Mens byrådsmedlem Palle Dahl holder ferie, stiller byrådskandidat og nummer to på listen for Danmarksdemokraterne, Emil Fredslund Rasmussen, op til interview om distriktskolemodellen. For ham er konklusionen klar – modellen skader både børns trivsel og lærernes arbejdsvilkår.
»Distriktskolemodellen ødelægger det her for børnene med trivsel. Den blev født i 2010-12 som en spareøvelse, og sådan har vi kunnet mærke det lige siden. Den har givet os større klasser, længere afstande for mange børn og et system, hvor man splitter fællesskaber op,« siger Emil Fredslund Rasmussen.
Han peger især på udfordringerne i opdelingen mellem indskoling og udskoling. »Man splitter børnene op fra 0.-6. klasse og sender dem ud på andre skoler, hvor de skal lære nye fællesskaber at kende. Det mener vi splitter børnene, i stedet for at styrke deres trivsel,« siger han.
På spørgsmålet om fordele og ulemper ved modellen har han svært ved at pege på positive elementer. »Distriktsskolerne samler jo børn, men mange af de mindre skoler i yderområderne mister elever til midtbyen. Hvis børnene i stedet kunne blive i det fællesskab, hvor de også har gået i børnehave, så fastholder man fællesskabet – ikke bare for børnene, men også forældrene og lærerne,« siger han.
Emil Fredslund Rasmussen ser derfor en tilbagevenden til helhedsskoler som den rigtige vej. »Ja, det er det, jeg gerne vil. Det er også det, vi skriver i vores valgprogram. Børnenes trivsel er presset, og lærerne har fået sværere arbejdsvilkår. Derfor handler det for os ikke bare om at sidde og kigge på modellen – vi skal indføre helhedsskolerne igen,« siger han.
Han peger på, at en sådan omlægning også hænger sammen med fagligheden. »Karaktergennemsnittet er faldet hen over årene. Samtidig handler det om trygheden i, at ens barn kan begynde i børnehave, fortsætte i skole og blive i det samme miljø op til 9. klasse. Man har ikke nødvendigvis de samme lærere hele vejen, men man ved, at rammerne er de samme,« siger Emil Fredslund Rasmussen.
For Danmarksdemokraterne er meldingen tydelig – distriktskolemodellen har haft sin tid, og nu er det helhedsskolen, der skal tilbage.
DØGNRAPPORT. Fyns Politi måtte torsdag morgen rykke ud til et trafikuheld på Fynske Motorvej ved Nørre Aaby i Middelfart Kommune. Her kørte en bil ind i motorvejsskilte, der var opsat i forbindelse med vejarbejde. Bilen fik betydelige skader, men der skete ingen personskade.
I Assens blev der anmeldt et tyveri af en udendørslampe på Thorvald Niss Gade natten til torsdag. I Faaborg blev der anmeldt et tyveri af syv solceller fra et udendørsareal på Fruerlund onsdag morgen. Solcellerne stod op ad en mur og skulle have været monteret.
I Odense S opstod der torsdag eftermiddag endnu et færdselsuheld. En bilist overså en kø foran sig ved afkørsel 51 og påkørte en anden bil bagfra. Ingen alvorlige personskader blev registreret.
Indbrud og tasketyveri i Odense
På Hauges Plads i Odense V blev en taske stjålet i Letbanen. Tasken indeholdt kort, kontanter og høretelefoner.
På Heklavej i Odense NV blev der anmeldt et indbrud onsdag eftermiddag. Der var skaffet sig adgang via et opbrudt vindue, men forurettede har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.
Flere sigtelser for påvirket kørsel
I Munkebo blev en 35-årig mand torsdag aften sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer.
I Odense C blev en 33-årig mand torsdag aften sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
På Østre Ringvej i Odense SØ blev en 25-årig mand sigtet for spirituskørsel torsdag aften.
På Nordmarksvej i Odense N blev en 26-årig mand fra Nordfyns Kommune sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Han blev desuden sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Oplysningerne stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 18. september 2025.
BUSINESS. Der var en særlig energi i salen, da Tøjhuset i Fredericia dannede ramme om byens turismedag. Erhvervsfolk, politikere, oplægsholdere og lokale aktører sad side om side for at tale om det, der i stigende grad fylder på dagsordenen i byen ved Lillebælt. Hvordan bliver Fredericia en turismemagnet, og hvordan kan man i fællesskab styrke et område, der både har potentiale og udfordringer.
Moderator for dagen, Karin Cruz, oplevede en usædvanlig koncentration i rummet. »Jeg synes, at det var en rigtig god oplevelse. For det første fordi dem, der kom, var rigtig engagerede. Nogle gange kan man godt opleve, at folk er sådan lidt flyvske eller optaget af andre ting, men her var salen meget dedikeret til emnet. Det var nok også fordi det var de rigtige personer, der var til stede. Folk i byen og fra markedet, der har en aktie i det. Jeg oplevede egentlig en sal, der var meget nysgerrig, og det var rigtig rart at opleve,« siger hun.
Karin Cruz på scenen.
En fælles front
Et gennemgående tema på dagen var nødvendigheden af samarbejde. Fredericia står strategisk godt placeret, og derfor er der mange forskellige interesser i spil. For nogen er hotellerne det vigtigste, for andre er det konferencefaciliteterne, naturen eller kulturen. Hvis det hele skal løftes, kræver det, at man trækker i samme retning.
»Jeg følte slet ikke, at det var selvcentreret. Jeg følte tværtimod, at man var meget optaget af hinanden og ville høre de forskellige pointer. Fællesskab og samarbejde om at løfte i flok var ret tydeligt for mig. Der var mod på møder og mod på at finde ud af, hvordan man kan tiltrække flere mennesker,« fortæller Karin Cruz.
Det synspunkt deles af arrangørerne, Experience Fredericia og Visit Fredericia. Malou Trabjerg fra Experience Fredericia sætter ord på stemningen: »Vi er meget stolte af, at vi endnu engang er blevet bekræftet i det unikke samarbejde, der er skabt på tværs af turismebranchen i Fredericia. Til et arrangement som dette mærker man tydeligt, hvordan der summer af god energi, og det er fantastisk at være vidne til det intime forum, som vi har fået skabt i fællesskab.«
Styrkerne i byens DNA
Når man kigger på Fredericia udefra, er det let at få øje på nogle klare styrker. Byens placering midt i landet, tæt på motorvej og jernbane, giver en tilgængelighed, som mange andre destinationer misunder. »Folk, der kommer sydfra, kan tilgå byen meget let via motorvej og jernbanen, og det samme gælder nordfra og østfra. Det tror jeg virkelig er et stærkt signal,« siger Karin Cruz.
Hertil kommer vandet og naturen, som ligger tæt på bymidten. Trelde Næs, Lillebælt og de grønne områder er værdifulde kort i en tid, hvor turister i stigende grad søger oplevelser, der kombinerer by og natur. »Vandet kan rigtig meget. At naturen ligger så tæt på, gør det attraktivt både for møder, konferencer og almindelige turister. Samtidig er der fokus på at passe på naturen. Det fyldte også noget i tirsdags, hvordan vi kan udvikle turismen og samtidig tage hensyn til bæredygtighed,« siger hun.
Den største udfordring
På trods af styrkerne er der også områder, hvor Fredericia skal løfte sig, hvis ambitionen om at blive en egentlig turismemagnet skal indfries. Hotelkapaciteten er en af de helt store knaster.
»Det er måske kapaciteten. Hvordan får vi de store konferencer til byen, og hvordan holder vi fast i turismen, så den ikke glider ud imellem hænderne på os,« siger Karin Cruz. Hun understreger, at hun oplevede både borgmesteren og byrådsmedlemmer tage problemstillingen alvorligt. »Jeg tror, at der ligger nogle politiske beslutninger, men også erhvervsmæssige beslutninger, der skal til. Jeg tror sagtens, det kan lade sig gøre, men det er et spørgsmål om vilje.«
Hos arrangørerne var der også en klar erkendelse af, at kapaciteten er en barriere. »Vi oplevede en stor tilslutning fra både private aktører og det kommunale regi, og det vidner virkelig om, at vi er lykkes med at skabe et fælles sprog for turismen i vores by. Vi er også rigtig tilfredse med outputtet fra paneldebatten, som blandt andet talte ind i vores store mangel på hotelkapacitet. Vi håber, at dette kan blive et fælles afsæt til en øget indsats på netop det område fremadrettet,« siger Malou Trabjerg.
Læring fra andre
Dagens oplægsholdere gav også inspiration udefra. Marco Wendicke fra MeetDenmark talte om mulighederne i mødeturismen og hvordan man kan tiltrække konferencer og erhvervsarrangementer, der skaber omsætning og branding for en by. Andreas F. Poulsen fra Naturpark Vesterhavet gav et indblik i, hvordan man kan forene stærke naturoplevelser med hensyn til bæredygtighed og lokal erhvervsudvikling.
De oplæg ramte en nerve hos deltagerne, og ifølge Karin Cruz var der stor lyst til at omsætte ideerne til konkrete initiativer. »Jeg synes, at man kunne mærke en nysgerrighed i forhold til, hvad andre har gjort. Folk spurgte meget ind og var optaget af, hvordan man kan bruge erfaringerne her i Fredericia,« siger hun.
En by i forandring
Fredericia er i gang med en ny fortælling om sig selv. Fra fæstningsby med historisk tyngde til moderne erhvervs- og kulturby med store ambitioner på turismeområdet. »Jeg tror, at man skal lave en version 2.0 af Fredericia,« siger Karin Cruz. Hun peger på, at brandingprocessen allerede har sat sig spor, men at der er behov for at videreudvikle fortællingen. »Det er det, der lige nu kan sømmes fast.«
Arrangørerne deler den analyse. »Vi er ikke et sekund i tvivl om, at vores styrke ligger i det samarbejde, vi har på tværs. Når man ser på de ting, vi er lykkedes med de seneste år, både på erhvervs- og leisureturismen, så er det netop fordi vi har haft et fælles udgangspunkt,« siger Malou Trabjerg.
En vilje til at løfte
Når man forlader Tøjhuset efter en dag med oplæg, paneldebat og netværk, er det tydeligt, at turismen i Fredericia står et vigtigt sted. Der er ambitioner, der er udfordringer, og der er vilje. Og måske vigtigst af alt er der en fælles erkendelse af, at ingen kan løfte opgaven alene.
Som Karin Cruz formulerer det: »Det var tydeligt for mig, at man stod sammen. Jeg oplevede et fællesskab og en lyst til at finde ud af, hvordan man i fællesskab kan tiltrække flere mennesker.«
For Fredericia handler det om at gribe de muligheder, der ligger i byens placering, natur og historie, samtidig med at man får bygget den kapacitet, der kan bære de store arrangementer og de mange gæster. Lykkes det, kan byen tage det næste skridt fra ambition til realitet.
POLITIK. På fem år er der tilført 150 millioner ekstra til Fredericia Kommunes familieområde. Alligevel er der blot kommet én ekstra medarbejder i afdelingen. Den udvikling vækker ikke bare undren men også dyb bekymring blandt flere politikere. En af dem er Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten som i månedsvis har gravet i tallene og forsøgt at finde en forklaring.
Byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz er en af flere politikere, der undrer sig over, hvad de mange penge som politikere har bevilliget ekstra til familieområdet er gået til. Nu efterlyser hun svar for, hvad de store beløb er gået til.
»Vi har afsat penge til flere ansatte og til konkrete indsatser men vi kan ikke se, at det giver udslag. Når vi i foråret blev præsenteret for udviklingen i antallet af medarbejdere var jeg helt uforstående. Vi taler om store beløb, nogle gange til to stillinger, andre gange til seks. Så har jeg en klar forventning om, at vi kan se det,« siger Cecilie Roed Schultz.
Ifølge hende er der i dag cirka 12 millioner kroner mere i familieafdelingen end i 2020. Alligevel er hverken arbejdsmiljøet eller kvaliteten blevet bedre. Tværtimod er der fortsat familier som klager over manglende hjælp og medarbejdere der bukker under for alt for høje sagstal.
»Vi får straks påbud fra Arbejdstilsynet, og vi kan ikke forsvare det her hverken økonomisk eller menneskeligt. Det føles lidt som at smide penge i et sort hul. Vi giver ekstra midler, men vi ser ikke en bedre kvalitet og vi ser ikke flere ansatte,« siger hun.
Forvaltningen peger selv på flere forklaringer. Halvårlige rammebesparelser på 0,5 procent som et bredt flertal i byrådet har vedtaget, pris- og lønfremskrivninger, administrative omlægninger og nye ledelseslag. Cecilie Roed Schultz køber dog ikke, at det kan forklare så store beløb.
»Så stort er lønbudgettet jo ikke til omkring 50 medarbejdere. Jeg synes simpelthen ikke, de svar vi får, kan matche de mange millioner vi har afsat. Og når man samtidig ser, at medarbejdere presses endnu mere og familierne ikke oplever forbedringer, så bliver bekymringen kun større,« siger hun.
Barnets Lov kræver mere men ressourcerne slår ikke til
Med den nye Barnets Lov er kravene til dokumentation og sagsbehandling skærpet. Det betyder mere arbejde for de socialrådgivere der i forvejen har bunker af sager liggende på skrivebordet.
»Jeg er ekstremt bekymret for, hvad det her betyder for børnene. Når medarbejderne er pressede og tiden bliver brugt på dokumentation, så er det jo børnene og familierne der betaler prisen. Og vi har allerede alt for mange eksempler på, at kvaliteten ikke er god nok,« siger Cecilie Roed Schultz.
Debatten om familieafdelingen har længe fyldt i byrådet. Først i Børn- og Skoleudvalget, siden også i Økonomiudvalget. For Cecilie Roed er det blevet et af de emner hun bruger størstedelen af sin tid på.
»Jeg har siddet i utallige møder, vi har haft temamøder, og jeg har brugt rigtig mange timer på at stille spørgsmål. Men jeg bliver ikke roligere. Tværtimod bliver jeg mere bekymret hver gang jeg finder nye oplysninger. Det er jo ikke småpenge, vi taler om, og jeg synes ikke, vi får de klare svar vi har brug for,« siger hun.
Hun peger på at Enhedslisten som det eneste parti har stemt imod de faste rammebesparelser. »Vi bryder os ikke om sådan nogle grønhøsterbesparelser, hvor man bare tager en procentdel af budgettet år efter år. Men selv de besparelser kan ikke forklare de enorme summer vi mangler svar på,« siger hun.
Cecilie Roeds bekymring handler ikke kun om økonomi men om mennesker. Børn og familier oplever ifølge hende ikke den støtte de har brug for, og de ansatte presses til det yderste.
»Det her handler ikke om at kaste flere penge efter en bundløs brønd. Vi har brug for en helt klar gennemgang af tallene, så vi kan forstå, hvor pengene forsvinder hen. For hver gang vi har fundet ekstra midler, har vi fået at vide, at det var det beløb, der var brug for. Når vi skulle finde 40 millioner, så fandt vi 40 millioner. Og oveni har vi lagt penge til flere ansatte, som forvaltningen ikke engang havde bedt om. Jeg vil ikke bare blindt følge de oplæg, forvaltningen kommer med længere,« siger hun.
Et kald på gennemsigtighed
Spørgsmålet er hvad der kan gøres for at sikre, at næste gang der afsættes penge, så skaber det faktisk en forskel. På det punkt tøver Cecilie Roed Schultz ikke med sin konklusion.
»Det første vi må have styr på er tallene. Hvor mange penge er gået til hvad, og hvorfor ser vi ikke de resultater, der var forudsat. Vi må have en overordnet diskussion om, hvad der sker i familieafdelingen. For konsekvensen af ikke at få styr på det her er, at både medarbejdernes arbejdsmiljø og kvaliteten af sagsbehandlingen lider. Og det rammer i sidste ende børnene og familierne,« siger hun.
Spørgsmålet om ”Hvilken model leder DU efter? ” har mange ledere, ja alle mennesker ofte svært ved at finde svarene på. Ofte gennemføres den daglige ledelse ubevidst ud fra personlige erfaringer og måske for længst gennemførte lederkurser. Mange er heller ikke bevidste om betydningen af at kende svaret og bevidste om at styre den daglige ledelsesproces. Indtil nu har jeg i artikelserien ”Kunsten at lede” primært beskæftiget mig med en række forskellige underliggende ledelses- og kommunikationsværktøjer, som på hver deres måder komplementer den overordnede ledelsesmodel, som denne artikel handler om.
Indledning Lad mig skrive det med det samme. Der findes ikke kun én rigtig model for alle ledere/mennesker i alle situationer at lede efter. Hverken for at lede sig selv og/eller andre. Men til gengæld er min påstand, på baggrund af mine egne, personlige ledelseserfaringer og indsigt i mange hundreder businesscases gennem mit censorarbejde, at der findes en bestemt, overordnet og enkel ledelsesmodel, som er den bedst mulige for den enkelte leder/det enkelte menneske i den enkelte ledelsessituation.
For den enkelte leder og det enkelte menneske gælder det derfor om, selv at finde ind til den model, som den enkelte (du) leder bedst efter, både generelt og mere situationsbestemt. Jeg er også overbevist om, at vi som ledere og mennesker med stor fordel kan søge inspiration hos andre i deres personlige ledelsesmodeller. Både hos dem, der ligner os, og i høj grad også dem, som vi er forskellige fra.
Rå kopiering ender dog ofte ikke godt, for du og dem, du leder, skal kunne genfinde din personlighed i din lederstil – 1 til 1. Inspirationen udefra giver plads til nye tanker og kreative idéer til udvikling af egen lederstil og ledelsesmodeller. Idéer og tanker som bør testes, afprøves, justeres og måske integreres helt eller delvist i din fremtidige ledelsesværktøjskasse.
Derfor – til inspiration og eftertanke – lidt mere om den model, som jeg selv foretrækker og søger at lede efter hver eneste dag, både af mig selv og i ledelsen af andre.
Modellen jeg ledte efter, fandt og leder efter Jeg er gennem tiden stødt på mange gode ledelsesmodeller. Både via egne ledelseserfaringer gennem over 40 års ledervirke på både det taktiske, operative og strategiske niveau tæt på det politiske, samt via andres erfaringer gennem et utal af casestudier og afhandlinger via mit mangeårige censorvirke ved det erhvervsøkonomiske censorkorps og Forsvarsakademiet. De er prøvet af, justeret og fornyet med andre. Noget er blevet hængende, som situationsafhængige delelementer, andre senere forkastet, fordi tiden og samfundet omkring dem havde bevæget sig videre og væk fra dem.
Den model, den strategi eller den helt bestemte ledelsesadfærd, som jeg i dag gør brug af, både når jeg personligt overvejer, beslutter og handler, og når jeg leder andre. Det er en simpel lederadfærdsmodel, som er kernen omkring alle de ledelses- og kommunikationsværktøjer, som jeg skriver om i serien ”kunsten at lede”. Det er en helhedsmodel og overordnet model for ledelse. En model der med stor fordel kan implementeres i alle ledelsesbrancher og på alle ledelsesniveauer.
Jeg stødte på ledelsesmodellens grundelementer under min Business Coach og Transformation Facilitator uddannelse i 2007-11 ved Acuity World, som jeg i dag er tilknyttet som Associated Partner. Acuity World kalder den for ”The Personal Leadership Spiral”. I min egen brug og i en justeret form kalder jeg den for ”4-trinsraketten”. Det gør jeg, fordi jeg, som regimentschef i 2011 – 2013, introducerede, implementerede og testede ledelsesmodellen igennem ved det daværende Telegrafregiment (nu Føringsstøtteregimentet) med hovedkvarter i Fredericia. Regimentet havde på det tidspunkt ca. 650 medarbejdere og på det tidspunkt under transformation til det der senere blev til Føringsstøtteregimentet. Du kan læse mere om dette ”forsøg” i min første bog: ”Chef for Telegrafregimentet – om lederskab og resultater”.
Ledelsesprocessens overordnede ”Loop 4 Leadership” I dag vil jeg måske hellere kalde modellen for ledelsesprocessens ”Loop 4 Leadership”. Dette for at understrege den iterative, dynamiske og uendelige proces mellem de fire delelementer og helheden i sammenhæng med den omverden, der omkranser den. Når man har gennemført loopets 4 dele, begynder du forfra med 1. del, nu fra et nyt udgangspunkt. I det følgende kan du udskifte jeg/du/dig med vi/jer/os og omvendt.
Det første delelement handler om: ” Hvad har vi styr på? ” Det første, du gør, er at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvilke resultater har vi (du selv som leder) skabt frem til i dag? Hvor gode er de opnåede resultater? Hvorfor er det vigtigt for os (for dig som leder) at opnå disse resultater? Med svarene får du ikke alene styr på og foretaget en evaluering af, hvad du og virksomheden har styr på netop nu, og hvilke resultater der er skabt siden sidste ”Loop”. Du får også bragt dig selv og de involverede medarbejder i ledelsesprocessen i en mentalt god tilstand ved at tænke tilbage på jeres og dine succeser.
Det andet delelement handler om: ” Hvor vil du/I hen? ” Med udgangspunkt i den foretagne evaluering og etableringen af den gode mentale tilstand fortsætter du med at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvor vil jeg/vi gerne hen med netop denne ledelsesproces? Hvorfor er det vigtigt for os/mig som leder? Hvordan vil vi/jeg vide, at vi/jeg har opnået det? Med svarene får I/du som leder skabt nogle klare, prioriterede og motiverende mål for jeres aktive handlinger. Handlinger som primært er koblet til hovedmålet og eventuelle delmål, og ikke koblet handlingerne til det, du kommer fra og vil væk fra.
Det tredje delelement handler om: ” Hvad skal der til? ” Når du kender jeres/dine ønsker og forventninger om, hvor I/du vil hen, fortsætter I/du med at svare på spørgsmålene: Hvilke ting skal der ske for, at den ønskede situation og tilstand opnås? Hvilken prioritering og rækkefølge?
Det er vigtigt i denne tredje del af ledelsesprocessen, at du begynder bagfra. Altså hvad er det sidste, I/du gør, før I/du er i mål? Hvad er det næstsidste? osv. Det er også vigtigt, at ”delmålene” (tingene og adfærden der skal ske) ikke er større og mere omfattende end, at de overskuelige og let kan nås. Det drejer sig om, at få tingene til at ske og nå i mål. Ofte ser jeg, at virksomheders og myndigheders indledende fastlagte delmål er meget omfattende, hvilket fastlåser opgaveløsningen, som dermed har svært ved at kommer i gang. Opstillingen af flere indledende og mindre delmål (nogen kalder dem for ”lavt hængende frugter”), der er lette og hurtige at nå, kan være med til at skabe netop de succesoplevelser og den medarbejdermotivation, der skal til, for at den egentlige opgaveløsning kommer godt i gang.
Det fjerde delelement handler om: ” Hvad er de første skridt/trin? ” Det fjerde sidste delelement handler det om at sætte fokus på at få igangsat de allerførste skridt og handlinger i processen. At få gjort sig de første erfaringer og evalueringer og få god feedback, som udgangspunkt for det næste loop i ledelsesmodellen.
Alle fire delelementer bør naturligvis dokumenteres i behørigt og relevant omfang. I modelbilledet øverst i artiklen er det illustreret ved ”Resultattavler”, oversigt(er) over ”Aktuelle Opgaver” og deres prioritering, samt ajourførte ”Aktivitetsoversigter” som eksempler herpå.
Afrunding Loop 4 Leadership har naturligvis lighedspunkter med mange andre ledelsesmodeller. Jeg har jo også ladet mig inspirere af dem. Men forskellen ligger måske mere i de ofte afgørende forskellige udgangspunkter og andre ledelsesgreb og underliggende værktøjer, som min samlede ledelsesværktøjskasse indeholder og som omfavner Loop 4 Leadership Modellens fire delelementer.
Afslutningsvis vil jeg derfor referere til de øvrige artikler i serien ”kunsten at lede”, hvor du kan finde dem. Hvis du klikker på mit navn øverst i denne artikel, så kan du få en oversigt over alle mine indlæg i den af de 26 netaviser, som Danske Digitale Medier udgiver, og som du netop nu befinder det på. Rigtig god læselyst.
