6.9 C
Copenhagen
mandag 15. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Historisk kulisse og kæmpe forventninger før FC Fredericia-braget mod Hvidovre

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Fredericia summer af fodboldfeber, og i aften kan byens hold tage et historisk skridt mod Superligaen. Allerede nu er der solgt over 3600 billetter i forsalg, og forventningen er, at der bliver sat rekord i antallet af tilskuere til en NordicBet Liga-kamp på Monjasa Park, når FC Fredericia klokken 18.30 møder Hvidovre.

Klubben og stadion er i den grad klar til det massive rykind. Der er bestilt hele 11.000 kolde fadøl, 4.500 stadionplatter og en lang række andre fornødenheder, der sikrer, at fansene kan få en fantastisk oplevelse.

Fanmarch gennem byen

Optakten til kampen startede allerede klokken 17.00 ved Frihedsmonumentet, hvor en stor flok forventningsfulde fans i røde og sorte farver begyndte marchen mod Monjasa Park. Fanmarchen var arrangeret af de lokale fangrupper Festningsdrengene og Garnisonen Ultras Fredericia, som allerede inden marchen sørgede for, at stemningen var helt i top på Sidesporet.

Med banner og sange bevægede fanskaren sig gennem Fredericia, hvor de vakte opsigt med høj stemning og festligt humør. Marchen understreger det stærke sammenhold, der lige nu hersker omkring FC Fredericia.

Historisk mulighed venter

For FC Fredericia er kampen mod Hvidovre kulminationen på en imponerende sæson. Holdet ligger aktuelt i toppen af NordicBet Ligaen og har mulighed for at sikre oprykning til Superligaen allerede i aften, hvis resultaterne flasker sig.

Den store opbakning på lægterne vil være med til at give spillerne den ekstra energi, der kan være afgørende i en kamp af denne betydning.

På Monjasa Park er alt klar til en historisk aften i FC Fredericias historie. Nu er det op til spillerne at indfri drømmen, mens de mange tusinde fremmødte fans står klar til at skabe en magisk stemning.

Kampstart er klokken 18.30 på Monjasa Park.

Slut med slidte værksteder – erhvervsskolerne får milliarder

Af
Redaktionen
-
0

UDDANNELSE. En halv milliard kroner ekstra om året. Det er beløbet, regeringen og et bredt flertal i Folketinget netop har besluttet at investere i landets erhvervsuddannelser. Ambitionen er klar – politikerne vil gøre de faglige uddannelser mere attraktive, så flere unge gennemfører dem.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder aftalen for en milepæl og et afgørende skridt væk fra årtiers uddannelsespolitik, der ifølge ministeren har favoriseret boglige uddannelser.

»Det er på tide, at vi investerer markant i den faglærtes uddannelse. Og giver de unge, der vælger erhvervsuddannelserne, samme løfte om høj kvalitet og høj faglighed, som vi i årtier har givet unge, der er gået den boglige vej. Det er både til gavn for dem selv og danske virksomheder,« lyder det fra Tesfaye.

Frihed til skolerne

Partierne bag aftalen tæller både regeringspartierne og næsten hele oppositionen, herunder SF, Liberal Alliance, Konservative og Enhedslisten. Samlet set er der tale om omkring en milliard kroner årligt til erhvervsuddannelserne fra 2030.

Et af de vigtigste punkter i aftalen er, at erhvervsskolerne selv får mere at skulle have sagt over midlerne. Fra 2025 tilføres skolerne 262 millioner kroner – stigende til 317 millioner kroner årligt fra 2032 og frem. De penge skal for eksempel bruges til at gøre livet lettere for eleverne, fremme lærernes kompetencer og skabe mere sammenhæng mellem undervisning og praktik.

Underviserne bliver et centralt omdrejningspunkt. Aftalen afsætter omkring 100 millioner kroner fra 2032 og frem alene til at efteruddanne lærerne. Samtidig bliver det nemmere at hente fagfolk ind direkte fra virksomhederne, så eleverne møder virkeligheden og får inspiration af faglærte med solid erfaring.

Anni Matthiesen fra Venstre understreger, at satsningen er nødvendig for at løse en af Danmarks største udfordringer – manglen på faglærte hænder:

»Det er et vigtigt skridt i kampen for at sikre, at der i fremtiden er nok faglærte til at komme i mål med den grønne omstilling, og sikre hænder nok til at passe og pleje blandt andet vores børn, ældre og mennesker med handicap.«

Nye muligheder for eleverne

Med den nye aftale åbner der sig flere døre for eleverne på erhvervsuddannelserne. For at højne elevernes hverdag og trivsel bliver det lettere at bo på skolehjem. Fremover behøver elever kun have tre kvarters transporttid til deres skole for at kunne få adgang til skolehjem, mod tidligere fem kvarter. Det skal give flere elever mulighed for at blive en del af fællesskabet omkring deres uddannelse, og styrke både deres sociale netværk og faglige udvikling.

Derudover tager aftalen også fat på samspillet mellem skolebænk og værkstedsgulv. Skolerne bliver fremover forpligtet til at besøge eleverne ude i virksomhederne, hvor oplæringen finder sted. Målet er at skabe en tættere forbindelse mellem teori og praksis og sikre, at eleverne føler sig understøttet gennem hele uddannelsen.

Enhedslistens Mai Villadsen peger på endnu et vigtigt element, nemlig at aftalen har særligt fokus på elever med funktionsnedsættelser. Hun kalder det afgørende, at man fra politisk side sender en klar besked om, at alle skal kunne gennemføre en erhvervsuddannelse – uanset forudsætninger:

»Det er helt afgørende, at vi fra Christiansborg nu laver en stor økonomisk indsprøjtning til erhvervsuddannelserne. I Enhedslisten er vi særligt glade for, at det med denne aftale bliver meget lettere at gennemføre en erhvervsuddannelse for unge med funktionsnedsættelser.«

Med fokus på elevens samlede trivsel og udvikling er håbet også, at flere vil gennemføre deres erhvervsuddannelse.

Slut med uddannelsessnobberi

Med den nye aftale sender politikerne samtidig et klart signal om, at de mange års debat om ‘uddannelsessnobberi’ nu skal erstattes med konkret handling og en mere ligeværdig tilgang til uddannelsesvejene.

Dansk Folkepartis Nick Zimmermann har længe efterlyst et opgør med det, han kalder “politisk svigt og uddannelsessnobberi på Christiansborg”.

»Som uddannet på en erhvervsuddannelse har jeg i mange år oplevet et politisk svigt og uddannelsessnobberi på Christiansborg. Men nu tager vi de første spadestik i kampen mod mangel på ressourcer, gammelt materiel og slidte lokaler,« siger han og ser den brede aftale som et nødvendigt vendepunkt.

Med denne historiske aftale lægger politikerne således en milliard kroner på bordet for at sikre, at erhvervsuddannelserne fremover kan stå stærkere

Fredericia indgår nyt fjord-samarbejde

Af
Redaktionen
-
0

MILJØ. Fredericia Kommune er nu blevet en del af to nye kystvandråd sammen med nabokommunerne Kolding, Vejle og Hedensted. De to kystvandråd, som omhandler henholdsvis Kolding Fjord og Vejle Fjord, skal løfte arbejdet med at genoprette en god økologisk tilstand i fjordområderne.

De nye råd er etableret med støtte fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som har bevilliget 6,2 millioner kroner til Kolding Fjord og 5,3 millioner kroner til Vejle Fjord.

Kystvandrådene indgår i den landsdækkende Den Grønne Trepart, og der findes nu i alt 17 råd af denne slags i Danmark. Formålet med rådene er blandt andet at fremme samarbejde mellem kommuner, landbrugsorganisationer, grønne organisationer, spildevandsselskaber og lokale borgere.

I Fredericia Kommune ser Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, frem til at intensivere arbejdet for bedre vandmiljø i området.

»I Fredericia er vi meget opsatte på at skabe forbedringer i Lillebælt. Som led i den indsats har vi brug for et godt vandmiljø i fjordene. Det handler blandt andet om at udledede mindre kvælstof fra fjordene. Derfor bakker vi selvfølgelig op om samarbejdet,« fortæller han.

Konkret arbejder Fredericia Kommune allerede med flere indsatser i forbindelse med de nye kystvandråd. Ved Gudsø Vig er der fokus på at reducere næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og der udføres desuden kortlægning af havbunden samt marine projekter med ålegræs, muslinger og stenrev.

I forhold til kystvandrådet for Vejle Fjord arbejder Fredericia Kommune særligt med indsatser omkring Rands Fjord og Elbodalen, hvor der også sker en kortlægning og prøvetagning for at opnå bedre viden om områdets vandmiljø.

Arbejdet i kystvandrådene strækker sig foreløbigt frem til 2027.

Politi varsler om farligt giftudslip i Assens

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fredag formiddag er der sket et alvorligt ammoniakudslip hos Assens Fjernvarme på Stejlebjergvej 4 i Assens by. Det giftige stof kan være farligt at indånde, og politiet har derfor slået alarm og udsendt en officiel beredskabsmeddelelse.

Ifølge Fyns Politi gælder advarslen især borgere, der opholder sig omkring Søndre Ringvej, Faaborgvej, Lerbjergvej og Saltoftevej i Assens. Her skal beboere og andre, der befinder sig i området, omgående søge indenfor.

I meddelelsen lyder det klart:

»Personer i det berørte område bør søge indendøre, lukke døre og vinduer og standse ventilationen. Personer i butikker i området bør forlade området.«

Risikerer vejrtrækningsproblemer

Politiet understreger, at ammoniakudslippet kan medføre vejrtrækningsproblemer og opfordrer derfor folk til at være opmærksomme på symptomer.

»Hvis man oplever mindre symptomer skal man søge egen læge. Hvis symptomerne forværres skal man kontakte 112,« advarer politiet.

Borgerne opfordres til at følge myndighedernes anvisninger nøje og samtidig begrænse kontakten til politi og alarmcentral til akutte tilfælde.

Fyns Politi beder også om hjælp til at advare folk, der måske ikke selv har fået beskeden endnu.

Politiet understreger, at der snarest vil blive udsendt yderligere information om situationen.

Politi jagter forklaring på togulykke i morgentrafikken

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Morgentrafikken gik torsdag morgen flere steder i Kolding midtby helt i stå, efter at en personbil og et tog var kørt sammen ved jernbaneoverskæringen på Toldbodgade ved havneområdet.

Klokken var omkring 07.56, da alarmen lød hos Sydøstjyllands Politi. Ulykken førte efterfølgende til store trafikale problemer for morgentrafikken.

Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd fortæller, hvad politiet ved om hændelsen:

»Vi modtog anmeldelsen lige midt i myldretiden. Det handlede om, at et tog var kollideret med en personbil nede ved jernbaneoverskæringen på Toldbodgade. Heldigvis kunne vi hurtigt konstatere, at der ikke var nogen personskader, men ulykken medførte altså massive trafikale problemer.«

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser kørte personbilen, der blev ført af en 30-årig mand fra Vejleområdet, i sydlig retning ad Jens Holms Vej. På netop samme tidspunkt krydsede toget, som kom kørende fra øst mod vest, over jernbaneoverskæringen, og de to køretøjer ramte herefter hinanden.

Politiet var hurtigt på stedet, hvor de begyndte undersøgelserne af ulykken.

»Vi ser selvfølgelig nærmere på, hvad årsagen til ulykken kunne være. En del af efterforskningen handler om, hvorvidt der har været problemer eller udfordringer med lyssignalerne ved jernbaneoverskæringen,« forklarer politikommissæren og fortsætter:

»Jeg kan ikke sige noget om årsagen endnu, men jeg kan oplyse, at Havarikommissionen også er blevet orienteret om hændelsen.«

Efterforskningen fortsætter nu hos Sydøstjyllands Politi i samarbejde med Havarikommissionen, der vil fastslå, hvordan ulykken præcist kunne finde sted. Politiet oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere informationer om, hvornår undersøgelserne forventes afsluttet. Trafikken i området vendte i løbet af formiddagen tilbage til normalen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.

Gigantisk fup i Aftenshowet: Patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke bliver behandlet med medicin

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0

Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.

Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:

  • Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
  • Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
  • Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).

Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.

Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.

Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.

Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:

‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD

Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.

Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch

I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.

Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.

I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her

Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:

Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:

“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”

På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.

“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.” 

Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.

I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.

Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.” 

Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.

Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.

Uheldig vending: 83-årig fortrød i sidste sekund

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Trafikken på Kolding Landevej ved Hotel Medio blev torsdag sidst på eftermiddagen kortvarigt påvirket af et sammenstød mellem to biler.

Klokken 17.39 måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til stedet efter melding om et færdselsuheld, som involverede to bilister.

En 83-årig mand fra Børkop kom kørende i en sort Audi i sydøstlig retning ad Kolding Landevej. Manden havde tilsyneladende først besluttet sig for at foretage et venstresving ind på Prins Georgs Kvarter, men ombestemte sig i sidste øjeblik.

Den pludselige beslutning fik konsekvenser:

»Han fortryder, at han skal svinge til venstre, og vælger så i stedet for at køre lige ud fra den venstresvingsbane, han befinder sig i,« forklarer politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd.

I samme øjeblik kom en 55-årig mand fra Middelfart kørende bag ham i en Ford Transit varebil. Den 83-årige Audiførers uventede manøvre gjorde det umuligt at undgå sammenstødet, og bilerne stødte derfor sammen midt på Kolding Landevej.

»Der sker kun ringe materiel skade som følge af uheldet, og der er ikke nogen personskade,« oplyser Kenneth Skytte Nielsen.

Efter uheldet blev trafikken på stedet kortvarigt generet, mens politiet fik klarlagt hændelsesforløbet og talt med begge parter. Ingen af bilerne fik alvorlige skader, men begge køretøjer måtte forvente at forlade stedet med nye, uplanlagte buler i karrosseriet.

De to mænd slap således fra hændelsen med kun materielle skader og en uventet oplevelse på landevejen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.

Fund af knogler skabte politimæssig mystik

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Gravemaskinerne arbejdede torsdag omkring middagstid på højtryk i Kongensgade i Fredericia, da der pludselig dukkede noget ganske usædvanligt op af jorden.

Klokken 11.56 tikkede en anmeldelse ind hos Sydøstjyllands Politi. En gruppe arbejdere havde under gravearbejde stødt på knogler, der umiddelbart kunne minde om menneskeknogler. For at gøre sagen endnu mere mistænkelig blev der også fundet rester af noget tøj tæt på knoglerne.

Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd fortæller, at politiet med det samme tog anmeldelsen alvorligt.

»Til at starte med lød det som om, at knoglerne godt kunne stamme fra mennesker, og samtidig skulle der også være blevet fundet noget tøj. Det undersøgte vi selvfølgelig nærmere,« fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

En patrulje blev sendt til stedet for at sikre området, mens der blev taget billeder af knoglerne. Billederne blev herefter sendt videre til eksperterne hos Retsmedicinsk Institut, som skulle vurdere fundet nærmere.

I knap to timer var der usikkerhed om, hvad arbejderne egentlig havde fundet i jorden. Klokken 13.41 kunne politiet dog endelig ånde lettet op.

»Vi fik afkræftet, at der var tale om menneskeknogler. Det var blot knogler fra en hund,« forklarer politikommissæren og understreger, at sagen dermed var afsluttet for politiets vedkommende.

Tilbage stod nogle arbejdere med en god historie om dagen, hvor de fandt hundeknogler, der kortvarigt fik politiet op i højeste gear.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.

Rekordtidlig tørke truer Danmark

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Foråret 2025 har været usædvanligt varmt og solrigt. Mens mange danskere nyder de mange solskinstimer, ser meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekymrede på tørkeindekset, som allerede ligger på et markant højt niveau for årstiden.

I de seneste tre måneder har nedbørsmængderne været langt under normalen. Fra februar til april er der samlet set faldet mindre end 63 millimeter regn. Ifølge DMI er dette kun sket syv gange tidligere siden 1874.

Til sammenligning faldt der i april sidste år alene over 100 millimeter regn. Det betyder, at vandunderskuddet i jorden nu svarer til mere end en halv måneds normal nedbør – eller ca. 25 liter vand pr. kvadratmeter, som mangler i jordlagene.

Tørkeniveau historisk højt

Ifølge DMI’s tørkeindeks, der måler tørkeforholdene i jordens øverste lag på en skala fra 0 til 10, ligger tørkeniveauet i store dele af landet på mellem 5 og 8. Det højeste niveau ses lige nu på Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm.

Landsgennemsnittet ligger på 7,0 – hele 2,5 point over normalen for årstiden. Det indikerer, at der allerede nu er en reel risiko for landsdækkende tørke i slutningen af maj. På Lolland-Falster er der allerede lokalt målt et niveau på 9, og DMI forventer, at lignende høje værdier snart breder sig til resten af Sydsjælland og Bornholm.

Det bekymrer Mikael Scharling, klimatolog hos DMI:

»Hvis vi skeler til sæsonprognosen for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden.«

Frygten for 2018-tørken

Mange husker måske den historiske tørke, der ramte Danmark hårdt i sommeren 2018. Her oplevede landet udbredt tørke med store konsekvenser for landbruget, naturen og vandstanden i søer og åer. Nu melder spørgsmålet sig: Kan vi stå over for en lignende situation i år?

Mikael Scharling maner dog til forsigtighed i forhold til at sammenligne situationen direkte med tørken i 2018:

»Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognosen for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken,« forklarer han.

Alligevel understreger DMI, at den aktuelle tørkesituation er alvorlig og kan give mærkbare konsekvenser for afgrøderne i landbruget, hvis vejrudviklingen fortsætter på samme måde. Når vandmagasinerne i jorden tømmes tidligt på året, kan afgrødernes rodnet nemlig få svært ved at udvikle sig optimalt. Det gør planterne sårbare, og hvis tørken fortsætter, kan landbruget lide betydelige tab.

Ifølge Seges Innovation er netop foråret kritisk for afgrøderne, da planter i vækstperioden er særligt afhængige af en god vandforsyning. Desuden øger længere tørkeperioder risikoen for naturbrande og kan skade sårbare naturområder.

DMI vil fortsat overvåge tørkesituationen tæt.

Ja tak til et værdigt demokratisk rum, nej tak til skæve påstande

Af
Poul Rand
-
0

Tak til Sune Nørgaard Jakobsen fra Dansk Folkeparti for at sparke debatten i gang. Men lad os lige få proportionerne på plads.

Sune kritiserer mit forslag om at opgradere byrådssalen, men han overser fuldstændig, hvordan det kan finansieres. For det første foreslår jeg nemlig ikke, at skatteborgerne i Fredericia skal betale regningen. Tværtimod vil vi søge at finansiere projektet gennem fonde, sponsorater og det lokale kunst- og kulturliv. Der findes masser af muligheder for støtte til netop projekter, der kombinerer kultur, demokrati og borgerinddragelse. Hvorfor skulle vi ikke udnytte det?

For det andet, selv hvis man valgte at finansiere projektet kommunalt (hvilket jeg ikke mener er den rette vej) ville midlerne komme fra en anden kasse end den, der dækker kernevelfærden. Bare så vi har fakta på plads.

Hvis vi kan løfte det demokratiske rum uden at tage midler fra kernevelfærd og det kan vi så er det bare sund fornuft. Det ene udelukker ikke det andet, medmindre man ønsker at opstille falske modsætninger for at score hurtige point.

Poul Rand
Byrådskandidat for Liberal Alliance i Fredericia

1...377378379...756Side 378 af 756
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER