Er samfundet skyld i unges mistrivsel?

Af
Stine Stine Anonym (Identitet er kendt af redaktionen)
-
0

Jeg læste en rapport fra psykiatrifonden der blev udgivet 20/2-2025. En rapport om en markant stigning af andelen af mistrivsel blandt unge i alderen 16-24 år mellem 2013-2023. Årsagerne til mistrivsel er mange, men aldrig før har så mange unge haft det psykisk svært. Unge mistrives, føler sig utilstrækkelige, og kæmper med stress og angst. Men det er ikke fordi unge i dag er blevet svagere, tværtimod! Men fordi vores samfund nok har ændret sig. Vi lever i et præstationssamfund, hvor man nærmest fra barnsben lærer at være den bedste, se bedst ud og præstere i alt, man gør.

I dag bliver unge ”tvunget” til at præstere. Både i skolen, på sociale medier og i fritiden. I de unges fritidsaktiviteter, hvor det reelt burde handle om det sociale, glæden ved en fritidsinteresse, bliver i stedet for arenaer for konkurrence blandt de unge, sammenligning og udvælgelse. Det kan fx være et hold til en sportsgren, hvor de samme bliver valgt til en kamp, mens andre må sidde over. For dem der bliver valgt fra, kan det føles som et nederlag, som om de måske ikke føler sig gode nok eller følelsen af ikke at høre til. En skrækkelig følelse, at sidde med som ung, og den følger med resten af livet.

Når de unge på deres smartphones åbner instagram, facebook, TikTok, så møder man influencere der præsterer det perfekte liv, perfekte kroppe, perfekte præsentationer. Men unge kan ikke lade være, helt ubevidst sammenligner de sig med dem, og følelsen af de måske altid taber til dem.

Når ens barn kommer i mistrivsel, og de unge så tør række ud efter hjælp, mødes de med lange ventetider i psykiatrien. Er der så ikke risiko for, at de unge nærmest er brudt sammen, før de får den optimale hjælp? Uligheden vokser også i systemet, for har man penge, kan man betale sig til privat terapi eller hurtig udredning. Har man ikke midlerne, så må man vente, og håbe at ens barn kan holde ud, mens de står i køen.

Kulturen vi lever i i dag, er en kultur vi har skabt. En kultur hvor man skal være noget, før man kan være nogen. Unges succes måles i deres karakter fra skolen, likes på sociale medier og udtagelser til holdet. Alt dette er ikke de unges skyld. Det er et samfundsproblem.

Der er brug for at der bliver skabt et rum, hvor unge kan deltage uden at skulle præstere. Hvor de føler sig trygge, uanset om de bliver valgt til eller ej. Hvor fællesskab er vigtigere end resultater.

Der skal snart handles, for hvis vi forsætter som vi gør nu, vil vi risikere at flere unge brænder ud, før de egentlig er begyndt at leve.

LEDER: Mens vi kigger ud, visner blikket indad

Af
Andreas Andreassen
-
0

Folketinget åbnede tirsdag. Statsminister Mette Frederiksen malede et billede af verden, som var den på kanten af sammenbrud. Vi skal ikke være bange, lød det – men alligevel kan russerne, ifølge de samme taler, stå her om to år.

Det er et dobbeltbudskab, vi efterhånden kender alt for godt. Frygt og fornuft i samme sætning. Tryghed eller utryghed. Vi mangler næsten bare sætningen: Frederiksen eller kaos, så var parolerne helt perfekt. Vi møder en konstant påmindelse om, at verden er farlig, og at vi derfor må acceptere lidt mindre frihed, lidt mindre selvbestemmelse, lidt mere kontrol. Gammelmedierne flæsker det hele ukritisk i sig og de dygtige dokumentarister, journalister og analytikere er fortid. Eksperter hentes ind på bestilling i stedet, og siger med få undtagelser præcis, hvad gammelmedierne synes, de skal sige.

Jeg kommer til at tænke på CV Jørgensens sang om Günther på Costa del Sol – manden, der ser det hele gå ad helvede til og beslutter sig for at flygte. Den sarkastiske dansker, der dropper ansvar og virkelighed for en cocktail og en flamenco i swimmingpoolen.
På en sær måde føles det som et billede på vores tid. Vi flygter ikke fysisk, men mentalt. Vi lukker os ind i tryghedens små bobler, mens vi lader systemet tænke for os.

Friheden svinder ikke fra den ene dag til den anden. Den glider væk under dække af bekymring og hensyn. Det er altid “for vores eget bedste”.
Forældrene må ikke længere definere, hvad der er bedst for deres børn.
Universiteterne skal ikke længere danne, men spare.
Og medierne – selv børnenes nyheder – er blevet en forlængelse af statens kommunikation. Ultra Nyt er efterhånden så systempositivt, at man næsten savner den naive nysgerrighed, journalistikken engang byggede på.

Samtidig fylder verdensscenen mere end Danmark selv.
Statsministeren rejser fra topmøde til topmøde og taler om verdensfreden. Lars Løkke kunne i princippet holde fri – hun klarer både hans og sin egen post. Slip ham fri, der er fadøl i Nyhavn. Lad ham nyde Danmark i stedet.
Som historiker forstår jeg udmærket, at Danmark skal orientere sig mod udlandet. Men når verdenspolitikken bliver vigtigere end vores egen virkelighed, mister vi retningen.

Vi ser ud – men glemmer at se ind.

Og mens vi diskuterer Ukraine, Palæstina og stormagternes spil, forringes vores uddannelser, vores sundhedsvæsen og vores lokale fællesskab. Danmark står stadig her, men opmærksomheden er for længst flyttet.

Folketinget åbnede med alvor og dystre varsler. Måske burde nogen minde dem om, at der også findes et land herhjemme, som har brug for politisk mod – ikke bare globalt udsyn.

Lastbilhaveri og kædeuheld på Fynske Motorvej – flere indbrud og tyverier på Fyn

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Fyns Politi har i døgnrapporten for onsdag den 9. oktober registreret flere uheld, indbrud og sager om narkokørsel og tyveri på tværs af Fyn.

To større harmonikasammenstød skabte onsdag morgen problemer på Fynske Motorvej ved Odense S. Klokken 06.59 blev der anmeldt et sammenstød i østgående retning, hvor to biler kørte op i hinanden på afkørslen. Airbaggen blev udløst i den ene bil, men ingen personer kom alvorligt til skade. Kort efter, klokken 07.12, skete endnu et harmonikasammenstød i vestgående retning, hvor fire biler var involveret. Også her slap alle umiddelbart uden personskade.

I Middelfart blev der anmeldt et indbrud på Birke Allé, hvor gerningsmanden var kommet ind gennem en dør med en knust rude i stuen. Et tv blev stjålet, men der er endnu ikke fuldt overblik over øvrige genstande. På Kongebrovej i samme by blev der anmeldt tyveri af en sort læderpung.

I Haarby i Assens Kommune blev der kastet en stor brosten gennem døren til en bygning på Søbovej. Der er anmeldt indbrud, men forurettede har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. Samme kommune har også anmeldt tyveri af to nummerplader fra en personbil på Kådekildevej i Vissenbjerg.

I Nyborg Kommune blev der anmeldt tre indbrud. På Svendborgvej blev en sikkerhedsboks og kontanter stjålet efter indstigning gennem et vindue. På Teglvænget blev en dør brudt op, og der var umiddelbart ikke stjålet noget, mens der på Odensevej blev stjålet kontanter og sko.

I Odense blev en 29-årig mand sigtet på Åløkke Allé for at køre påvirket af narkotika og for besiddelse af euforiserende stoffer. En 51-årig mand fra Odense blev desuden sigtet for besiddelse af stoffer på Banegårdspladsen.

Der er registreret flere indbrud i Odenseområdet. På Ejby Møllevej blev der stjålet en Lenovo-computer og smykker, på Odensevej i den sydlige del af byen blev der ligeledes anmeldt indbrud gennem et vindue, og på Stubbhøjvej blev der stjålet smykker og kontanter.

Politiet modtog desuden anmeldelser om hærværk mod biler på J.B. Winsløws Vej, hvor der blev ridset dybe bølger i en bildør.

I Svendborg fortsatte indbrudsbølgen. På Skytten og Lille Eng blev der stjålet kontanter og en sort skuldertaske, mens der på Søndre Longvej i Vester Skerninge blev stjålet en cykel fra en garage.

Endelig har Fyns Politi også registreret flere lommetyverier og tricktyverier – blandt andet et kassedyk i en butik i Årslev og flere stjålne mobiltelefoner i Odense-området.

Forbryderfamilier og flæsketyve: Vibeke Kaiser-Hansen kaster lys over 1800-tallets underverden

Af
Janus Bang
-
0

BOGUDGIVELSE. I 1800-tallets Danmark fandtes der hverken moderne politi eller opklarede DNA-sager. I stedet blev forbrydelser efterforsket af herredsfogeder, der på én gang var dommere, politimestre og efterforskere. Det er denne vilde, næsten lovløse tid, historiker Vibeke Kaiser-Hansen dykker ned i med sin nye bog Forbryderfamilier – 1800-tallets underverden.

»I 1800-tallet havde man jo især i landdistrikterne en retstilstand, der var noget usikker. Der var mange steder, hvor tyve og røverbander huserede. Og det var der faktisk også her i det gamle Vejle Amt, hvor vi følger nogle familiebander, der havde netværk til både Fyn, Slesvig og det meste af Jylland,« fortæller Vibeke Kaiser-Hansen.

Når herredsfogeden både var dommer og politi

På den tid var politiet en helt anden størrelse, end vi kender i dag.
»Der var ikke noget stærkt politivæsen. I Fredericia, Vejle og Kolding fandtes herredstingene – og her var herredsfogeden både politimester, dommer og efterforsker i én og samme person,« forklarer Vibeke Kaiser-Hansen.
»Det var selvfølgelig en helt anden måde at drive retsvæsen på end i dag.«

Et liv i små og store forbrydelser

Bogen bugner af dramatiske og detaljerede beretninger.
»Der er masser af ramasjang i den,« siger Vibeke Kaiser-Hansen med et smil.
»Der er hestetyve, flæsketyve, røvere, bestikkelsesforsøg, købte vidner, politiagenter og endda eksempler på tortur. Man kommer vidt omkring.«

Men det var ikke kun de store forbrydelser, der trak overskrifter dengang.
»Der var jo ikke noget, der var for småt til at blive stjålet. Det kunne være heste, men også sengetøj, madvarer, præstens altervin eller bare en sæk,« fortæller hun.

At miste en sæk korn eller et stykke sengetøj kunne have alvorlige konsekvenser for almindelige mennesker.
»Det siger meget om tiden. Folk havde ikke meget, og det, de ejede, havde stor værdi. Så selv små tyverier blev taget alvorligt og efterforsket grundigt.«

Et puslespil af gamle protokoller og menneskeskæbner

For at skrive Forbryderfamilier har Vibeke Kaiser-Hansen gravet dybt i datidens kilder.
»Jeg har brugt politiprotokoller, hvor man kan læse referater af forhør – hvad de sigtede blev spurgt om, og hvad de svarede. Og fordi det handler om familier, har jeg også brugt folketællinger og kirkebøger for at kortlægge relationerne,« fortæller hun.

Nogle af sagerne var så opsigtsvækkende, at de blev omtalt i datidens aviser eller husket i generationer.
»Der findes faktisk erindringsmateriale, der er nedskrevet helt op til 80 år senere, hvor naboer stadig huskede, hvad der var sket. Det siger noget om, hvor meget de her forbrydelser satte sig i folks bevidsthed.«

Et spejl af sin tid

Selvom Forbryderfamilier beskriver 1800-tallets kriminalitet, handler bogen også om meget mere end tyverier og domme.
»Det er et rigtig godt tidsbillede, der giver perspektiv på det moderne samfund. Man får indblik i livsvilkår, personlige relationer og sociale forhold – alt det, der formede menneskerne bag forbrydelserne,« siger Vibeke Kaiser-Hansen.

Læs også

Soldater, våbenskjolde og sjov historiejagt i efterårsferien

Cykelvogn og knallert sat i brand ved boligkompleks – 20-årig kvinde sigtet

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi efterforsker en sag om to mindre brande i Kolding onsdag aften. Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd modtog politiet anmeldelsen klokken 20.51 om ild i en cykelvogn ved et boligkompleks på Tvedvej.

»Kort efter opstod der også brand i en knallert, der stod tæt ved en hæk. Vi har anholdt en 20-årig kvinde fra Kolding, som er sigtet for begge brande,« siger Arno Rindal Petersen.

Der er kun sket materiel skade på cykelvognen og knallerten, men sagen tages alvorligt.

»Vi efterforsker sagen nærmere og gennemgår både videoovervågning og vidneforklaringer for at få klarlagt hændelsesforløbet og motivet,« oplyser vicepolitiinspektøren.

Kvinden blev løsladt efter afhøring, men er fortsat sigtet i sagen.

Tidligere på aftenen, klokken 18.48, standsede politiet en bil på Tuevej i Fredericia.

»Føreren – en 37-årig mand fra Otterup – blev testet positiv for stoffer og sigtet for narkokørsel. Der er udtaget en blodprøve, som skal fastslå påvirkningsgraden,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Divisionsklub møder de forsvarende mestre i pokalkvartfinalen

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Aarhus Håndbolds Kristoffer Laursen kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da han ved lodtrækningen sendte sit eget hold op imod Aalborg Håndbold.

Kristoffer Laursen havde nok håbet på lettere modstand, men en stor kamp venter i Aarhus. Som det eneste tilbageværende hold fra 1. division var Aarhus Håndbold på forhånd garanteret hjemmebanefordel i kvartfinalen, og der venter noget af en opgave, når de forsvarende pokalvindere fra Aalborg kommer på besøg til december.

Der er ikke længere seedninger fra kvartfinalerne, men de største forhåndsfavoritter til en plads i Final4 undgik hinanden ved lodtrækningen, der fandt sted efter onsdagens ligakamp i Silkeborg.

GOG tager imod Skanderborg AGF, mens Bjerringbro-Silkeborg på udebane møder TMS Ringsted. Den sidste kvartfinale står mellem Mors-Thy og Sønderjyske.

Pokalkvartfinalerne spilles den 16. og 17. december og er altså sidste stop inden Final4 i Jyske Bank Boxen. Billetsalget er allerede i gang.

Overblik over kvartfinalerne

Aarhus Håndbold – Aalborg Håndbold
TMS Ringsted – Bjerringbro-Silkeborg
Mors-Thy – Sønderjyske
GOG – Skanderborg AGF

Skarp debat i Fredericia Byråd: Tind efterlyste Socialdemokratiets budget

Af
Janus Bang
-
0

POLITIK. Der var både skarpe stikpiller og forsonlige toner, da Fredericia Byråd mandag aften afsluttede budgetdebatten for 2026. I centrum stod Venstres gruppeformand og spidskandidat Peder Tind, som langede ud efter Socialdemokratiet for at kritisere budgettet – uden selv at have fremlagt et alternativ.

»Der er valg om halvanden måned, og derfor vælger man ikke at stille et budgetforslag. Men hvis man agerede sådan som leder for en kommune, så ville tingene jo falde fra hinanden,« sagde Tind og fortsatte:
»Det er jo nu, man skulle vise helt præcist, hvad man ville for de næste fire år. Men det har I ikke gjort. Jeg synes, det er ærgerligt, at man bruger så meget krudt på at kritisere, når man ikke engang selv stiller et budget.«

»Hvor er jeres budget?«

Med direkte adresse til Socialdemokratiets gruppe sagde Peder Tind, at partiet skylder borgerne et svar:

»Spørgsmålet er, hvor jeres budget er. For i virkeligheden ved ingen fredericianere, hvad Socialdemokratiet vil. Det var nu, I skulle vise det.«

Tind understregede, at Venstre – som en del af budgetforliget – havde valgt at tage ansvar og holde fokus på økonomien frem for valgkampen:
»Vi har forholdt os til vores økonomi og vores budget for de næste fire år, uden at gøre det til et vælgermøde. Jeg efterlyser stadig, om vi skulle pause mødet og se, om vi kunne gå ud og finde et budget, vi kan stemme om.«

Samtidig sendte han en venlig stikpille til SF’s Vibe Kruse, som han roste for sin “åbne og samarbejdende tilgang”:
»Du rækker hånden ud. Det er der nogen, der kunne lære af,« lød det fra Venstres spidskandidat.

Socialdemokratiet: Samarbejde – ikke fløjkrig

Hos Socialdemokratiet valgte flere af partiets profiler at tage ordet efter Tind – og tonen blev både alvorlig og afdæmpet.

Turan Savas, et af byrådets mest erfarne medlemmer, mindede om, at Fredericia historisk har haft brede budgetforlig og advarer mod at lade valget skabe splittelse:
»Som en af de længst siddende byrådsmedlemmer har jeg sjældent stået uden for et budget. Fløjkrig og blokpolitik vil aldrig gavne Fredericia. Det har de ikke gjort før, og det vil de heller ikke denne gang,« sagde Savas og tilføjede, at byrådet nu må stå sammen om de kommende store reformer inden for beskæftigelse, sundhed og uddannelse:
»Lad os vise fredericianerne, at vi holder sammen – uanset hvem der bærer borgmesterkæden.«

Anette Hyre: »Vi skal opføre os ordentligt«

Socialdemokratiets Anette Hyre Jensen tog derefter ordet og reagerede på Tinds kritik af, at oppositionen ikke rakte ud.

»Jeg synes ikke, I kan være bekendt at skære os alle over én kam. Vi anerkender jer jo. Vi samarbejder rigtig meget, hver eneste dag,« sagde hun og fortsatte med et stik tilbage:
»Peter, du er formand for et af de udvalg, jeg sidder i. I skyder på borgmesteren for ikke at ringe, men jeg er altså heller aldrig blevet ringet op af dig.«

Hyre understregede, at debatten bør foregå med respekt:
»Vi skal holde op med det her. Vi skal opføre os ordentligt.«

Hun roste samtidig budgettet for at prioritere et nyt Ungebyråd:
»Det er hammer, hammer vigtigt. Vi skal have de unge med, og vi skal høre deres mening. Det håber jeg, vi får sat i gang igen.«

Tind svarede igen: »Det er borgmesteren, der skal række ud«

Peder Tind svarede hurtigt tilbage med en henvisning til, hvordan samarbejdsstrukturen i kommunen normalt fungerer:
»Det er jo billige point, det der. Grunden til, jeg ikke ringer til dig, Anette, er, at der er en struktur. Man har en borgmester. Og det er ham, der skal række ud, samle og invitere ind. Det har han ikke gjort.«

Han bemærkede, at han derimod ofte har dialog med Socialdemokratiets næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget, David Gulløv:
»Jeg ringer til David næsten ugentligt,« sagde han og vendte sig direkte mod ham i salen:
»David, kan du bekræfte det?«

Gulløv: »Lad os fokusere på samarbejdet«

David Gulløv bekræftede, at dialogen mellem ham og Tind fungerer godt, men manede samtidig til ro og fælles fokus:
»Jeg ved ikke, om det er ugentligt, men vi snakker sammen. Og det er jo vigtigt. Der er mange gode ting i budgettet, og nu skal vi kigge fremad,« sagde han.
Han opfordrede til, at byrådet efter budgetvedtagelsen bruger kræfterne på at samarbejde frem for at diskutere fortid og proces:
»Når budgettet er på plads, så lad os bevæge os sammen. Vi har alle et fælles ønske – at Fredericia udvikler sig, og at borgerne har det godt. Det kan vi kun gøre i fællesskab.«

Ole Mortensen: «Man glemmer, at nogen faktisk er afhængige af, at folk kan komme ind til byen»

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. For den selvstændige erhvervsdrivende Ole Mortensen, der ejer tøjforretningen S.M. Andersen i Miami på Gothersgade, er hverdagen i Fredericia Midtby blevet markant vanskeligere. Han oplever, at kunderne bliver væk, og at trafikken i gaderne omkring butikken er faldet tydeligt.

«Ja, selvfølgelig har det en indvirkning på økonomien. Når der går færre mennesker i gaden, så rammer det også vores omsætning. Det er klart,» siger han.

Selv om han ikke kan sætte et præcist tal på tabet, er udviklingen tydelig. «Det har været udtalt her på det sidste. Foråret var fint, men nu begynder man virkelig at kunne mærke det. Der er vejarbejde alle steder – ved Danmarks Port, på Holstensvej og oppe ved Nørrebrogade. Det påvirker os alle sammen,» siger han.

Han fortæller, at hver gang en indfaldsvej spærres, kan det mærkes i butikken. «Der har været lukket i perioder hele foråret, og det er jo indfaldsvejene til vores by. Man mærker det med det samme, når folk ikke kan komme frem. Kunderne siger det jo også selv – de synes, det er svært at komme ind til byen.»

For Ole Mortensen er det især frustrationen over manglende dialog og forståelse, der fylder.

«Vi er ikke blevet hørt på nogen måde. Vi har rettet henvendelse til kommunen, men der er ikke kommet noget svar. Jeg tror ærligt talt ikke, at kommunen og embedsfolkene forstår konsekvenserne af det her. De skriver, hvor vigtige midtbyen og butikkerne er, og så lukker de samtidig det hele af,» siger han.

Han peger på, at byens tilgængelighed er altafgørende. «Tilgangen til byen må ikke blive besværlig. Det er jo derfor, man har storcentre – fordi det er nemt og bekvemt. Hvis vi som bymidte sætter restriktioner op, der gør det besværligt at komme ind til os, så taber vi kampen. Det burde man kunne se,» siger han.

Han oplever, at der mangler koordinering og omtanke i planlægningen. «Man kunne godt have tænkt sig lidt mere over, hvad man kunne gøre for at mindske generne. Det virker som om, man bare har sat det hele i gang på én gang. Det er beskæmmende. Det føles, som om man har glemt, at der er erhverv, der lever af, at folk faktisk kan komme ind til byen,» siger han.

Alligevel tror han på, at situationen kan vendes. «Jeg tror ikke, det får konsekvenser på lang sigt, hvis man bare får gjort det færdigt. Det kan jo ikke fortsætte sådan her. Det skal de have løst, for Danmarks Port er jo en af byens vigtigste veje. Det er en udfaldsvej – og sådan skal den også fungere. Men det kræver, at man begynder at snakke sammen og finde ud af, hvordan vi undgår, at det her gentager sig,» siger Ole Mortensen.

Pernelle Jensen: «Det handler om respekt – ikke om regnbuekuglepenne»

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Venstres regionsrådsmedlem Pernelle Jensen afviser, at Region Syddanmark har besluttet, at 32.000 ansatte i sundhedsvæsenet fremover skal rende rundt med regnbuefarvede kuglepenne og LGBTQ+-emblemer, som Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste tidligere skrev i et læserbrev.

«Jeg synes, det er lidt unuanceret sat op. Det er jo ikke, fordi vi er på vej ud og købe en masse kuglepenne,» siger Pernelle Jensen.

Hun forklarer, at forslaget udspringer af arbejdet med en LGBTQ+-politik, der skal gøre regionens hospitaler og sundhedsarbejde mere imødekommende og inkluderende.

«Det handler om, at sundhedsvæsenet er for alle og skal være et imødekommende sted for alle patientgrupper og borgere. Det er sådan set baggrunden for at lave den her politik,» siger hun.

Politikken bygger ifølge hende på en proces, hvor relevante parter har drøftet, hvordan personalet kan skabe en tillidsfuld relation til patienter og borgere – også gennem sprogbrug og kommunikation.

«Der er fokus på, hvordan man taler til og med patienterne, og hvordan man formulerer sig på skrift. Det handler om at bruge et neutralt og inkluderende sprog. Nogle patienter kan føle sig stødt over bestemte ord eller vendinger, og her handler det bare om at tænke sig om en ekstra gang. Det er egentlig det, politikken lægger op til,» siger hun.

Hun understreger, at de nævnte eksempler i politikken ikke er krav, men idéer.

«Der er nogle eksempler på, hvordan man kunne vise åbenhed og rummelighed. Det kunne være at have en kuglepen med et lille regnbueflag – men det er jo ikke, fordi vi siger, at alle skal ud og købe sådan én. Det er sat lidt på spidsen. Det handler bare om, at man som medarbejder kan signalere, at man møder alle borgere og patienter med respekt og imødekommenhed,» siger Pernelle Jensen.

Ifølge hende er den politiske tekst desuden stadig under udarbejdelse.

«Det er et udkast, der endnu ikke er endeligt vedtaget. Det handler grundlæggende om at skabe et sundhedsvæsen, hvor alle føler sig velkomne, og hvor relationen mellem patient og personale bygger på tillid. Det har aldrig handlet om at tvinge nogen til at bære symboler – det har handlet om respekt,» siger hun.

Karsten Byrgesen: «Vi har alle sammen fået lov til at ligne kæmpe torskehoveder»

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Mens frustrationerne vokser blandt butikker og erhvervsdrivende i Fredericia, retter byrådsmedlem for Borgernes Liste, Karsten Byrgesen, en skarp kritik af forløbet omkring lukningen af Danmarks Port. Han mener, at det er et skoleeksempel på, hvordan dårlig planlægning og manglende samarbejde kan skade både byen og tilliden til kommunen.

«Den første ting, vi skal have på plads, er, at det ikke er Teknisk Udvalg, der gennemfører arbejdet. Det er en forvaltningsopgave, som bliver løst af den tekniske afdeling i Fredericia Kommune. Det er dem, der planlægger, og det er dem, der skal underrette dem, der bliver berørt,» siger Karsten Byrgesen.

Han fortæller, at han selv blev overrasket over situationen. «Jeg opdagede først, at Danmarks Port var spærret, da jeg kom kørende og ikke kunne komme hjem. Siden har jeg talt med buschauffører og erhvervsdrivende, og de er dybt frustrerede over måden, det er sket på. Særligt Fredericia Shopping føler sig kørt ud på et sidespor.»

«Hvor er analysen?»

Byrgesen fortæller, at både han og Fredericia Shopping er blevet fortalt, at der lå en analyse, som pegede på den løsning, hvor hele porten lukkes. Men ingen har nogensinde set den.

«Jeg blev virkelig overrasket, da jeg hørte, at der var lavet en analyse. For når man laver en analyse, så stiller man jo nogle kriterier op: Hvad vil vi? Hvor hurtigt skal det gøres? Hvor mange ressourcer sætter vi ind? Skal vi bruge én mand i 100 dage eller 100 mand i én dag? Sådan tænker jeg – det er den militære planlægning, jeg er vokset op med. Men når man spørger, viser det sig, at der slet ikke er nogen analyse. Der er kun en såkaldt faglig vurdering,» siger Byrgesen.

Han efterlyser netop den form for planlægning, der tager hensyn til både sikkerhed, tid og økonomi. «Når man laver en faglig vurdering, skal kriterierne være tydelige. Hvad prioriterer vi? Kunne man for eksempel have lavet arbejdet, så man holdt ét spor åbent og satte et lyskryds op? Det kunne man gøre på Lillebæltsbroen. Eller kunne man have lavet en midlertidig afstivning, så mindre køretøjer og busser kunne passere? Der er mange muligheder, men dem får man kun frem, hvis man sætter sig ned og laver den analyse,» siger han.

«Det er dårlig planlægning – og vi lærer ikke af det»

For Karsten Byrgesen er der ingen tvivl om, at Fredericia Kommune igen er faldet i den samme fælde: dårlig planlægning og for lidt samarbejde.

«Jeg har set det før. Vi lovede for over et år siden at lave et forum – en slags kalender – hvor man skrev de store projekter ind for et år og flere år frem, så man kunne planlægge og undgå sammenfald. Det skulle være sådan, at alle – erhvervsliv, forvaltning og politikere – kunne se, hvad der lå i pipeline. Men den aftale er ikke blevet fulgt. Nu står vi igen med et projekt, der ikke hænger sammen,» siger han.

Han peger på, at det ikke kun er Danmarks Port, men en generel udfordring i hele byen. «Man ser det igen og igen: veje bliver spærret af i ugevis, uden at der sker noget. Forklaringen er altid, at man venter på det ene eller det andet – men for mig er det et tegn på dårlig planlægning. Det skader byen, det skader butikkerne, og det skader tilliden,» siger han.

«Ansvaret ligger i den tekniske forvaltning»

Byrgesen placerer ansvaret klart. «Ansvaret ligger i den tekniske forvaltning. Det er der, vi har en direktør, som skal sikre, at projekterne bliver lavet så hurtigt som muligt til den bedst mulige pris. Det er dér, kæden hopper af. Jeg har ikke set planen for byggeriet, men jeg har fået at vide, at der var en analyse – og det var der så ikke. Det er uacceptabelt,» siger han.

Han mener, at de grundlæggende prioriteringer burde have været lagt åbent frem: «Man må definere sine kriterier. Skal vi holde porten delvist åben? Skal vi afstive og arbejde samtidig? Skal vi vælge en løsning, hvor det går hurtigere, men koster mere? De spørgsmål burde være en del af processen. Det er de ikke her.»

«Det er forfærdeligt at se, hvordan det rammer erhvervslivet»

Karsten Byrgesen reagerer skarpt på meldingerne om, at flere butikker oplever omsætningsfald på 20 procent.

«Det er jo skrækkeligt. Det er forfærdeligt at se, hvordan det rammer erhvervslivet. Vi så det samme på Nørrebrogade – det er de samme fejl, der gentager sig. Jeg tror, der bliver tænkt for meget i kassen og for lidt i mennesker. Det her handler ikke kun om asfalt og murværk – det handler om virksomheder, arbejdspladser og liv i byen,» siger han.

Byrgesen minder om, at man allerede for et år siden besluttede at skabe et tæt samarbejde mellem forvaltningen og byens handelsliv. «Det blev vedtaget, at vi skulle have et tæt samarbejde mellem forvaltningen, Business Fredericia og Fredericia Shopping. De skulle med helt fra starten. Men det er ikke sket denne gang heller. Og det kan jeg simpelthen ikke forstå. Det er så let – og alligevel bliver det ikke gjort.»

«Vi har alle sammen fået lov til at ligne kæmpe torskehoveder»

Han mener, at manglende samarbejde og åbenhed får alle parter til at tabe ansigt.

«Når vi ikke inddrager de folk, der skal leve med konsekvenserne, så mister alle troværdighed. Fredericia Shopping står og siger, at de ikke er blevet involveret. Vi politikere får at vide, at der var lavet en analyse – og så var der ikke. Forvaltningen siger ét, erhvervslivet hører noget andet. Og så ender vi alle sammen med at ligne kæmpe, kæmpe torskehoveder på grund af det her,» siger Karsten Byrgesen.

Han understreger, at det ikke handler om at pege fingre, men om at få systemet til at fungere. «Vi bliver nødt til at tage hinanden med fra starten. Når vi gør det, forstår alle, hvorfor vi gør det, og så kan vi tage ansvar sammen. Men når kommunikationen bryder sammen, så gør samarbejdet det også. Det er det, der er sket her – og det er ikke første gang.»

«Vi har talt om samarbejde – nu må vi også gøre det»

For Byrgesen er konklusionen klar. «Det vigtigste er samarbejdet med byen. Hvis alle parter forstår, hvorfor vi gør noget, så kan de også bakke op om det. Men når man siger, at der er lavet en analyse, og det viser sig, at der ikke er det, så mister alle tillid – både erhvervsliv, borgere og politikere,» siger han.

Han afslutter: «Jeg forstår det ikke. Det er så simpelt: Vi har talt om samarbejde i årevis, men vi gør det stadig ikke. Og så står vi her igen.»

1...366367368...999Side 367 af 999