-2.1 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Detailsalget steg i april – især internethandlen går frem

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.

Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.

Internetbutikker i fremgang

Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.

Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.

Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.

Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.

Flere handler på nettet

Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.

Tallene i detaljer

Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.

Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.

Region Syddanmark lancerer ny ambitiøs strategi for sundhedsforskning

Af
Andreas Andreassen
-
0

REGIONEN. Regionsrådet har vedtaget en forskningsstrategi, der skal forberede regionens sundhedsvæsen på fremtidens udfordringer.

Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget en ny strategi for sundhedsforskning, som gælder fra 2025 til 2030. Strategien skal sikre, at regionen står klar til at møde de krav og opgaver, som følger af den sundhedsreform, Folketinget vedtog sidste år.

Den nye forskningsstrategi medfører blandt andet etablering af flere nye forskningspuljer. En af puljerne målrettes samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, mens en anden pulje specifikt afsættes til psykiatriforskning. Samtidig styrkes puljen til excellent forskning, som støtter forskningsindsatser på internationalt topniveau.

I alt forventer Region Syddanmark at tilføre cirka 415 mio. kroner til forskning i strategiens femårige periode. Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger dette regionens høje prioritering af sundhedsforskning:

»Sundhedsforskning spiller en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er forskningen, der udvikler nye og bedre måder at behandle patienterne på. Derfor er jeg glad for, at vi nu har vedtaget en ambitiøs strategi, som tydeligt viser, at vi i Region Syddanmark mener det alvorligt, når vi taler om betydningen af forskning.«

Fokus på psykiatri og tættere samarbejde med kommunerne

Et vigtigt mål med den nye strategi er at styrke samarbejdet mellem kommuner og region. Derfor indeholder strategien en pulje målrettet forskning i fælles sundhedsindsatser, som skal sikre mere ensartede og koordinerede patientforløb.

Samtidig oprettes en specifik pulje til forskning inden for psykiatriområdet, som skal understøtte den kommende integration af psykiatri og somatik, som følger af sundhedsreformen.

»Vi står foran en stor og vigtig opgave med reformen, som betyder nye opgaver og større krav til sundhedsbehandlingen. Men vi skal også fortsætte med det, vi allerede er gode til, nemlig at drive et stærkt sundhedsvæsen til glæde for patienter og pårørende i hele regionen,« siger regionsrådsformanden.

Flere excellence-centre på vej

Med den nye forskningsstrategi vil Region Syddanmark også styrke mulighederne for etablering af flere excellence-centre. I dag findes ni af disse centre i regionen, som driver forskning på det højeste internationale niveau.

Ifølge Bo Libergren skal strategien netop skabe grobund for flere af denne type centre, som kan sikre regionens position inden for banebrydende sundhedsforskning:

»Jeg glæder mig til at tage hul på den nye strategi og få den ud at leve blandt vores dygtige medarbejdere. Den vil både styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre, at vi kan tilbyde behandling og pleje på højeste niveau – også i fremtiden,« siger han.

Region Syddanmark afsætter én million kroner til at nedbringe høreapparat-ventetid

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Nyt initiativ skal uddanne flere audiologiassistenter for at afhjælpe stigende ventetider på høreapparatbehandling.

På trods af en række initiativer kæmper Region Syddanmark fortsat med lange ventetider til høreapparatbehandling. Derfor har regionsrådet besluttet at afsætte en million kroner om året til at uddanne flere audiologiassistenter.

»Vi har siden 2018 arbejdet hårdt på at nedbringe ventetiderne. Personalet på høreklinikkerne har gjort en kæmpe indsats, og vi har investeret mange penge og medarbejderressourcer. Men selv med alle de gode initiativer kan vi se, at ventetiderne igen stiger. Derfor sætter vi nu ekstra midler af til uddannelse af flere audiologiassistenter,« siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

Stigende ventetider trods indsats

I 2018 vedtog Region Syddanmark en omfattende handleplan for at få nedbragt ventetiden på høreapparatbehandling. Dengang fjernede man blandt andet det økonomiske loft på regionens høreklinikker, så klinikkerne kunne behandle og udlevere høreapparater efter behov.

Det fik ventetiderne til at falde markant. Men siden 2021 er presset igen steget på trods af ekstra personale og investeringer i nye hørebokse. Samtidig har antallet af borgere, der skal behandles med høreapparater, været støt stigende.

I maj 2025 lå ventetiderne således på 21 uger på OUH, 32 uger på Sygehus Lillebælt, 19 uger på Sygehus Sønderjylland og 23 uger på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Udfordret fra flere sider

Regionsrådet har derfor besluttet at prioritere midler til at uddanne flere audiologiassistenter, som skal hjælpe med at få ventetiden ned. Pengene fordeles med 500.000 kroner årligt til henholdsvis Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Sygehus Lillebælt, da disse sygehuse har udtrykt særligt behov for ekstra ressourcer.

Formanden for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (S), forklarer, hvorfor Sygehus Lillebælt er særligt hårdt ramt:

»Ventetiderne er høje i hele landet, men Sygehus Lillebælt er især udfordret, fordi vi modtager mange patienter fra andre regioner. Derudover mærker vi konsekvenserne af den demografiske udvikling med flere ældre, og samtidig bliver førstegangsbrugerne af høreapparater yngre. Derfor er vi nødt til at handle nu, så vi får mere personale ude på klinikkerne og dermed kan bringe ventetiden ned på et acceptabelt niveau,« siger hun.

Regionsrådet vedtog beslutningen på sit møde den 26. maj, og initiativet finansieres gennem regionens budgetaftale for 2025.

POLITIK.

Odense tager unikt skridt på demensområdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

SENIOR. Fredag den 23. maj blev Plejehjemmet Blomsterdalen officielt indviet som Odenses første plejehjem, der er specialindrettet til borgere med demens. Ekspert kalder indsatsen »helt unik«.

Med flag, rød løber og kransekage fejrede godt 100 beboere, pårørende, medarbejdere og politikere i fredags åbningen af det nyrenoverede Plejehjemmet Blomsterdalen i Odense, som tidligere hed Plejehjemmet Øst.

Plejehjemmet er blevet demensoptimeret med 11,7 mio. kroner fra Odense Byråd gennem aftalen »Velfærdens Fundament«. Målet er, at alle kommunale plejehjem i Odense skal moderniseres, så de egner sig bedre til beboere med demens.

Arkitekt Hedvig Karlsson fra Karlsson Arkitekter kalder Odense Kommunes indsats på demensområdet bemærkelsesværdig:

»Jeg har ikke hørt om andre kommuner, der i så stort omfang har haft fokus på at løfte plejehjemmene, så de egner sig bedre til mennesker med demens. Det er helt unikt,« siger Hedvig Karlsson, der har rådgivet kommunen om demensindretningen.

Hun oplever allerede stor positiv effekt for beboerne på Blomsterdalen.

Trygge og hjemlige rammer

Ombygningen følger anbefalinger fra Statens Byggeforskningsinstitut med fokus på hjemlighed, god skiltning, døgnrytmebelysning og attraktive udeområder. Blandt andet er der opsat døgnrytmebelysning i samtlige 108 lejligheder, nye møbler i opholdsrummene samt bedre skiltning.

Ældre- og handicaprådmand Brian Dybro (SF) fremhævede især døgnrytmebelysningens betydning i sin tale ved indvielsen:

»Vi ved fra tidligere forsøg, at døgnrytmebelysningen gør en kæmpe forskel, især for mennesker med demens. Mange oplever en langt bedre og roligere nattesøvn,« siger Brian Dybro, der også understreger, at medarbejderne oplever forbedret trivsel.

»Beboerne er blevet gladere og har fået meget mere energi. Flere deltager i aktiviteter, og det giver mere liv på plejehjemmet.«

Pilotprojekt for fremtiden

Blomsterdalen fungerer som pilotprojekt og skal danne grundlag for moderniseringen af kommunens øvrige plejehjem. Beboere, pårørende og medarbejdere har været tæt involveret i planlægningen.

By- og kulturrådmand Søren Windell (K) understregede ved indvielsen betydningen af den hjemlige atmosfære:

»Indretningen og de dygtige medarbejdere på Blomsterdalen skaber hjemlige og hyggelige rammer. Hyggen er ikke bare en detalje – det er helt afgørende. Når hverdagens rammer er genkendelige og trygge, skaber det bedre livskvalitet.«

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glæder sig over erfaringerne fra pilotprojektet:

»Vi har fået gode erfaringer fra Blomsterdalen, som vi nu kan brede ud til alle kommunale plejehjem. Det er vigtigt, at vi i Odense tilbyder rammer, der understøtter det gode liv – også for borgere med demens. Det er jeg stolt af, at vi har prioriteret.«

Syv flere plejehjem skal moderniseres

De næste syv plejehjem i Odense Kommune står nu klar til modernisering. Det drejer sig om Enrum, Svovlhatten, Sukkerkogeriet, Rytterkasernen, Marienlund, Bolbro og Herluf Trolle.

Beboerne på disse plejehjem har allerede sagt ja til planerne, og nu begynder udbudsprocessen. Ombygningen sker i etaper med hensyntagen til beboernes dagligdag og trivsel.

Gratis skolemad på vej til to folkeskoler i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Børne- og Undervisningsministeriet har netop offentliggjort, at Kirstinebjerg Skolens afdelinger Høgevej og Havepladsvej skal deltage i et stort forsøg med skolemad fra næste skoleår.

Eleverne i indskolingen på afd. Høgevej og eleverne i udskolingen på afd. Havepladsvej kan snart pakke madkassen væk. De er nemlig udvalgt til at deltage i den nationale forsøgsordning med gratis skolemad, der løber fra skoleåret 2025/26 og tre år frem.

»Det er meget positivt, at Fredericia Kommune har to skoler med i forsøgsordningen med skolemad. Det har været afgørende for os, at ordningen er uden forældrebetaling. Derfor er jeg særligt tilfreds med, at eleverne nu kan se frem til et sundt, varieret og gratis frokostmåltid. Forskningen viser, at god mad hjælper eleverne med at holde koncentrationen i løbet af dagen, så det bliver spændende at følge forsøget,« siger Ole Steen Hansen (S), formand for Børne- og Skoleudvalget.

Også udvalgets næstformand, Cecilie Roed Schultz (Ø), glæder sig over ministeriets beslutning:

»Jeg er rigtig glad for, at Venstre, SF og Enhedslisten i sin tid rejste initiativsagen, der sikrer, at en stor gruppe elever nu får gratis skolemad. Vi er enige om at bakke op og økonomisk støtte forsøgsordningen, hvis det bliver nødvendigt.«

Pernelle Jensen (V), medlem af udvalget og initiativtager til forslaget, fremhæver madens betydning for læring og trivsel:

»Vi ved fra forskning, hvor vigtigt et sundt måltid er for at kunne trives og lære. Men ikke alle børn får sunde madpakker med hjemmefra, så jeg ser ordningen som et positivt bidrag til børns hverdag.«

Malene Søgaard-Andersen (SF) ser ordningen som en vigtig styrkelse af Fredericias folkeskoler:

»Jeg er meget glad for, at vi med skolemadsordningen får en saltvandsindsprøjtning til folkeskolen i Fredericia. Sund kost, læring og trivsel går hånd i hånd. Jeg glæder mig særligt til at se, hvordan det påvirker elevernes trivsel og faglige resultater.«

Første måltid senest efter juleferien

Nu begynder arbejdet med at finde en ekstern leverandør, der skal stå for maden. Derfor er den præcise dato for, hvornår første måltid serveres, endnu ukendt. Men eleverne kan senest forvente deres første portion skolemad efter juleferien, med mulighed for en tidligere start allerede i efteråret.

Christian Jensen, formand for Kirstinebjerg Skolens skolebestyrelse, er begejstret for nyheden:

»Det er rigtig godt. Vi har haft et stort ønske om at deltage, så vi ser meget positivt på, at både indskolingen og udskolingen er med. Det bliver spændende at se, hvilken effekt ordningen har på børnenes koncentration og læring.«

Fakta om forsøgsordningen med skolemad:

  • Med aftale om finansloven for 2025 afsatte regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre i alt 854 mio. kr. til en national forsøgsordning for skolemad i 2025-2028.
  • Forsøgsordningen foregår fra skoleåret 25/26 frem til 27/28.
  • Forsøgsordningen inkluderer det daglig frokostmåltid
  • To skoler i Fredericia Kommune er udvalgt til at deltage i den nationale forsøgsordning – indskolingen på afd. Høgevej og udskolingen på afd. Havepladsvej.
  • På afd. Høgevej går der pr. 1. april 2025 207 elever i indskolingen.
  • På afd. Havepladsvej går der pr. 1. april 331 elever.
  • For de to skoler er forsøget fuldt finansieret, hvilket betyder, at der ikke opkræves forældrebetaling for skolemaden.
  • Afd. Havepladsvej modtager 11.958.400 kroner i samlet tilskud i 2025-2028 fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje.
  • Afd. Høgevej får 7.478.500 kroner i samlet tilskud i 2025-2028 fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje.

Messe-rekord i Fredericia: Kloakbranchen indtager byen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

MESSE. Når det regner på kloakmestrene, drypper det også på Viborg-virksomheden SAMSON Agrolize. Firmaet er nemlig igen med, når kloakbranchens store fag- og indkøbsmesse løber af stablen i Fredericia i januar 2026.

Virksomheden, der blandt andet fremstiller traktortrukne kombinerede slamsuger- og spulemaskiner, har oplevet kraftig vækst de senere år:

»Vi sælger rigtig mange maskiner, vi bliver flere og flere medarbejdere, og kloakdelen er blevet en stadig vigtigere gren ved siden af landbrugsdelen. Vi har de seneste tre-fire år talt om, at nu topper det nok snart, men vi vedbliver med at få mere travlt,« fortæller salgschef Karsten Kammer.

Han peger på, at netop produktionens placering i Viborg og det velkendte »Made in Denmark«-mærke bidrager positivt til succesen:

»Vi svejser og producerer selv det hele fra bunden – tankene, opbygningerne og det hele. Vi customizer til kunderne, som gerne kommer forbi og følger processen undervejs. Den nærhed og muligheden for at skræddersy maskinerne til kundernes behov er en vigtig faktor.«

Seriøs messe giver gode kontakter

Karsten Kammer kalder Kloakmessen i Fredericia for en af de vigtigste begivenheder på året:

»Vi har været med fire-fem gange og oplever det altid som en utrolig seriøs og professionel messe, hvor de rigtige fagfolk kommer.«

Selvom SAMSONs GK-serie maskiner prismæssigt ligger mellem én og fire millioner kroner, handler messen især om at skabe langvarige relationer og fremtidigt salg.

»Det handler om kundepleje, om at vise flaget og skabe nogle kontakter, der længere nede ad vejen fører til salg. Der spiller Kloakmessen en rigtig vigtig rolle for os,« siger han.

På standen kan de besøgende opleve en af virksomhedens store maskiner i GK-serien, som traditionelt tiltrækker stor interesse. Derudover præsenteres den nyeste software, som gør operatørernes arbejde endnu lettere.

»Vi forventer nogle rigtig gode dage i Fredericia, hvor vi møder mange eksisterende og nye kunder og får gode samtaler. Vi mærker tydeligt fra år til år, at vi bliver mere kendte, og vi har heldigvis kunder, som fungerer som ambassadører og peger deres kolleger i vores retning. Det er vi selvsagt meget taknemmelige for. Vi glæder os rigtig meget til at komme afsted,« siger Karsten Kammer.

Kloakmessen finder sted den 29.-30. januar 2026 i Fredericia, og messen sætter rekord med næsten 16.000 kvadratmeter udstillingsareal og mere end 140 tilmeldte udstillere.

Læs mere på www.kloakmessen.dk.

Myndigheder får nye våben mod ulovlig lattergas på sociale medier

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. I kampen mod ulovligt salg af lattergas får myndighederne nu langt stærkere redskaber til at sætte ind mod salg via sociale medier og i lukkede grupper. Det står klart, efter Folketinget tirsdag vedtog en ny lovgivning, som skal sikre, at færre unge udsættes for det farlige stof.

Med den nye lov får myndighederne fremover mulighed for at anvende såkaldte fiktive profiler på sociale medier, hvilket gør det lettere at afsløre og efterforske ulovlige handler med lattergas. Formålet er at styrke indsatsen mod de kriminelle sælgere, der bruger anonyme profiler og lukkede grupper til at distribuere det ulovlige stof.

»Lattergaspatroner hører hverken til i gadebilledet eller på nettet. De kriminelle er kreative, og derfor giver vi nu myndighederne det nødvendige værktøj, så de kan trænge helt ind bag facaden hos de lyssky sælgere,« siger erhvervsminister Morten Bødskov og fortsætter:

»Med de nye redskaber kan myndighederne mere effektivt overvåge, afdække og stoppe handlen. Målet er klart – vi skal beskytte vores børn og unge mod dette farlige misbrug.«

Myndighedernes nye muligheder betyder blandt andet, at de med fiktive profiler vil kunne få direkte adgang til de lukkede grupper, hvor en stor del af lattergashandlen foregår. Dermed kan de dokumentere og standse ulovlige aktiviteter hurtigere end hidtil.

Loven indebærer også, at sociale medieplatforme kan pålægges at fjerne indhold, der reklamerer for eller formidler ulovligt salg. Hvis platformene ikke følger myndighedernes påbud, kan de i sidste ende risikere at blive blokeret efter en retskendelse.

Den nye lovgivning er ifølge ministeren et afgørende skridt på vejen mod at få lattergas væk fra gaderne og internettet og dermed mindske risikoen for, at unge kommer til skade ved misbrug af det sundhedsskadelige stof.

Social dumping mere udbredt end ventet – især i byggeriet

Af
Andreas Andreassen
-
0

VIDEN. Problemet med social dumping er større end hidtil antaget. En ny dansk undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver fjerde virksomhed med udenlandsk arbejdskraft er i risiko for at udøve social dumping, og værst står det til i bygge- og anlægsbranchen.

VIVE har i undersøgelsen analyseret forholdene i 59.355 virksomheder med udenlandske ansatte. Analysen bygger på omfattende data fra 2022 og viser, at hele 23 procent af disse virksomheder risikerer at bryde lovgivning eller overenskomster, når det gælder deres udenlandske ansatte.

Seniorforsker Jan Hyld Pejtersen fra VIVE betegner resultatet som opsigtsvækkende:

»Det er en relativt stor andel af virksomheder, der er i risiko for at udføre social dumping over for deres udenlandske ansatte. Vi ser desuden, at jo lavere uddannelsesniveau, jo lavere løn, og jo længere arbejdstid medarbejderne har i virksomheden, desto større er risikoen.«

Byggebranchen hårdest ramt

Rapporten peger især på bygge- og anlægsbranchen, hvor risikoen for social dumping er markant størst. Her risikerer hele 41 procent af virksomhederne at bryde reglerne for løn- og arbejdsvilkår. Efter bygge- og anlægsbranchen følger landbruget med en risikoandel på 28 procent og hotel- og restaurationsbranchen med 26 procent.

Generelt viser undersøgelsen også, at risikoen især er koncentreret i private virksomheder, og at mindre virksomheder har større risiko end større virksomheder.

Lønforskelle og manglende sikkerhed

Udover omfattende dataanalyse baserer rapporten sig også på interviews med udenlandske arbejdstagere og eksperter med viden om arbejdsmarkedet. Disse interviews fremhæver især problemer med lav løn som et centralt tema.

»De udenlandske medarbejdere oplever ofte, at de får lavere løn end deres danske kolleger for samme arbejde, får løn for færre timer end dem, de faktisk arbejder, eller ikke får betaling for overarbejde,« siger Jan Hyld Pejtersen.

Men udfordringerne handler ikke kun om løn. Flere udenlandske medarbejdere fortæller også om betydeligt dårligere arbejdsmiljø og sikkerhed. De oplever at blive sat til det mest risikable arbejde uden tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr.

»Vores interview bekræfter overordnet, at nogle udenlandske arbejdstagere oplever væsentligt ringere vilkår og et dårligere arbejdsmiljø end deres danske kolleger,« siger Jan Hyld Pejtersen.

Klar opfordring til handling

Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark, og resultaterne kalder ifølge forskerne på øget opmærksomhed fra både virksomheder og myndigheder. Formålet med undersøgelsen er netop at skabe et klarere overblik, så der kan sættes målrettet ind over for social dumping og sikres bedre vilkår for alle på det danske arbejdsmarked.

Folketinget skærper indsatsen mod seksuelt krænkende materiale med børn

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en ny lovgivning, som skal styrke kampen mod fremstilling, deling og besiddelse af seksuelt materiale med børn. Den nye lov, som træder i kraft allerede den 1. juli 2025, skal især ramme det stigende problem med computergenereret materiale og seksualiserende poseringsbilleder af børn.

Loven er en direkte reaktion på den markante stigning i antallet af sigtelser for besiddelse af seksuelt krænkende materiale med personer under 18 år. Ifølge Anklagemyndigheden steg antallet af sigtelser fra 314 i 2019 til hele 1.095 i 2024 – altså mere end en tredobling på blot fem år.

Derfor udvides nu straffeloven, så det bliver ulovligt at producere og dele computergenereret seksuelt materiale med børn, der i sin helhed virker realistisk. Derudover skærpes reglerne omkring såkaldte poseringsbilleder, som seksualiserer børn, uden at billederne nødvendigvis viser seksuelle handlinger eller nøgenhed. Det gøres samtidig klart, at det også fremover vil være strafbart at dele almindelige hverdagsbilleder af børn, hvis det sker i en seksualiseret sammenhæng – eksempelvis på hjemmesider med pornografisk materiale.

Nyt værktøj til politiet

Den nye lov giver også politiet bedre redskaber til at efterforske denne type kriminalitet. Politiet får nu mulighed for selv at fremstille og dele uægte seksuelt materiale med børn som led i efterforskningen, så bagmændene bag ulovlig produktion og deling lettere kan opspores.

Derudover kriminaliseres produktionen af såkaldt deepfake-pornografisk materiale, hvor virkelige personer optræder i seksuelle sammenhænge uden at have givet samtykke.

Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at lovgivningen er et afgørende skridt i arbejdet med at beskytte børn:

»Seksuelle overgreb mod børn er blandt de mest modbydelige forbrydelser, vi har. Det er helt uacceptabelt, at børn seksualiseres eller udstilles på denne måde. Nu styrker vi lovgivningen markant og giver samtidig politiet bedre værktøjer til at stoppe overgreb og få fat i gerningspersonerne.«

Red Barnet: »Et stort fremskrimdt«

Lovforslaget er blevet til med inspiration fra organisationer som Red Barnet og Digitalt Ansvar. Hos Red Barnet er der stor tilfredshed med, at lovgivningen nu styrkes:

»Det her er et stort fremskridt for beskyttelsen af børn mod seksuelle krænkelser. Nu får myndighederne bedre muligheder for at gribe ind, når billeder og videoer, der seksualiserer børn, bliver delt på nettet. Vi er glade for, at politikerne har lyttet til vores anbefalinger,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Offerfonden styrkes

Som led i den nye aftale bliver det også muligt at anvende en del af de offerbidrag, der betales af lovovertrædere, til drift og administration af landets offerrådgivninger.

Lovgivningen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, og træder i kraft allerede om en måned – den 1. juli 2025.

Politikerne får højere løn, men siger farvel til livslang pension

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

POLITIK. Efter mange års debat er der nu politisk enighed på Christiansborg om at ændre reglerne for folketingspolitikernes løn og pension. Den nye aftale betyder, at nyvalgte politikere får højere løn – til gengæld skal de vinke farvel til den lukrative, livslange tjenestemandspension.

De nye regler træder kun i kraft for kommende folketingsmedlemmer og ministre, mens nuværende og tidligere politikere beholder de eksisterende ordninger.

Folketingsmedlemmernes løn vil ifølge den nye aftale stige til 1.080.000 kroner årligt mod 870.000 kroner i dag. Ministrenes løn hæves fra 1.702.000 kroner til 2.016.000 kroner årligt. Statsministeren, finansministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, som er nummer to i statsrådsrækkefølgen, vil fortsat få endnu mere.

Slut med livslang pension

Samtidig gør aftalepartierne op med politikernes eksisterende pensionsordning, som sikrer dem en tjenestemandspension resten af livet efter pensionsalderen. Fremtidens politikere skal i stedet have en almindelig arbejdsmarkedspension, hvor der indbetales 18,07 procent af deres løn til pensionsopsparing, præcis som på resten af arbejdsmarkedet.

Retten til folketingspension opnås fremover efter mindst ét års medlemstid. Pensionen kan dog først udbetales fra folkepensionsalderen, og ikke som tidligere allerede fra 60 år eller efterlønsalderen. Den maksimale månedlige pension efter 20 års medlemstid vil være på cirka 35.000 kroner (2025-niveau).

Kortere tid med fuld løn efter exit

En anden markant ændring er perioden med fuld løn efter politikernes exit fra Christiansborg – det såkaldte eftervederlag. I dag får politikere fuld løn i op til to år, hvis de ikke genvælges. Fremover bliver denne periode halveret til maksimalt ét år. Det samme gælder ministre, som altså også får skåret deres eftervederlag ned til ét år.

Store besparelser på længere sigt

Samlet set vil de nye regler betyde, at statens udgifter til folketingsmedlemmer og ministre reduceres med cirka 20 procent, svarende til 30 millioner kroner. Dog vil denne fulde besparelse først slå igennem, når alle nuværende og tidligere politikere er ude af Folketinget, og deres pensionsordninger er ophørt.

Bag aftalen står en bred kreds af Folketingets partier: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.

1...364365366...772Side 365 af 772
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER