Unge musikere finder fællesskab og frihed på MusikStarter Camp i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

MUSIK. Der bliver tændt for både forstærkere og fællesskab i efterårsferien, når Ungdommens Hus i Fredericia endnu en gang danner ramme om MusikStarter Camp – en hel uge, hvor unge musikere får lov til at dykke ned i alt det, der gør musik til noget, man kan leve og ånde for.

Bag initiativet står Ungdommens Hus, Den Kreative Skole og Musikaftenskolen Lillebælt, og i spidsen for campen står instruktør Mathias Gregersen, der med sin rolige energi og mange års erfaring har været med til at skabe en platform, hvor unge ikke bare lærer at spille musik – men også at finde sig selv i den.

»MusikStarter er oprindeligt et projekt, der blev sat i gang af Nephew og Roskilde Festival for at få unge til at spille livemusik,« fortæller Mathias Gregersen. »Her i Fredericia har vi så taget ideen og lavet vores egen version. Det er kun andet år, vi kører det hernede, men det bygger på mange års erfaring med at lave camps og undervisning for unge.«

Han underviser til daglig på Den Kreative Skole, hvor han også har skabt projektet Bandcentralen – et samlingspunkt for unge, der gerne vil spille sammen og udforske musikkens mange veje.

»Jeg har brugt erfaringerne derfra til at forme MusikStarter her i byen. Det handler om at give unge mennesker en oplevelse af, hvad musik kan. Ikke bare teknisk, men som et fællesskab og som et sprog, hvor man kan sætte ord på noget, man ellers ikke kan sige højt,« siger han.

Stemningen i Ungdommens Hus taler for sig selv. Rundt i lokalerne bliver der sunget, rappet og skrevet sange i små grupper. Lyden af trommer blander sig med guitarer, mens nogen sidder på gulvet med tekster, der stadig er halvt færdige, men fulde af mening.

»Man behøver ikke kende hinanden på forhånd for at sidde i en rundkreds og synge med,« siger Mathias og smiler. »Musik skaber et fællesskab på et helt umiddelbart plan. Det er sådan noget, man mærker fra første dag.«

Og det er tydeligt, at campen rører noget. Sidste år kom der to bands ud af MusikStarter, og mange af deltagerne er vendt tilbage i år.

»Folk vender virkelig tilbage. De siger ikke nødvendigvis så meget, for aldersgruppen er jo den, den er, men de dukker op igen med en guitar under armen, og det fortæller egentlig det hele. Så ved man, at det har betydet noget,« siger Mathias Gregersen.

Han peger på, at netop det, at musikken får lov til at leve videre efter campen, er det største tegn på succes.

»Vi har koncerter hernede nu, hvor det kun er unge, der har mødt hinanden gennem MusikStarter eller Bandcentralen. Det betyder, at der er opstået et miljø, som ikke fandtes før. Det er jeg virkelig stolt af.«

For deltageren Kenneth Alrøe Oktie, der er på campen for anden gang, har det ikke bare været sjovt – det har sat gang i noget dybere.

»Sidste år var jeg på rapholdet, og det var ret så grineren. Det er jeg også i år. Jeg synes, det går lidt langsomt i starten, fordi jeg kender teorien, men når vi først begynder at lave musik, så er det fucking fedt,« siger han og griner, mens han kigger mod scenen, hvor nogle af de andre øver.

Kenneth beskriver rap som en frihed, et sted hvor man kan lege med energi og attitude.

»Man kan udtrykke sig på en anden måde end i sing and songwriting, som tit er lidt mere glad eller trist. Når man rapper, kan man lege med noget lidt hårdere – man kan true nogen for sjov, du ved – bare for at lege med energien. Det er sjovt.«

Han har skrevet over 15 sange siden sidste års camp, og omkring ti af dem mener han selv er klar til at blive udgivet.

»Hvis jeg ikke havde været på campen, var jeg nok ikke begyndt at fordybe mig i det. Det satte ligesom noget i gang. Jeg begyndte at skrive, fordi jeg fandt ud af, at jeg faktisk havde noget at sige,« fortæller han.

Samarbejdet med de andre deltagere betyder meget for ham.

»Det er fedt at arbejde sammen med folk, især dem der kan synge en oktav højere end mig. Det giver kontrast. Jeg har sunget kirkekor og pigekor før, så jeg kan godt lide at arbejde med stemmer, der ligger forskelligt. Det bliver til noget nyt hver gang,« siger han.

Og så er der fællesskabet – det, der ikke står i programmet, men som alligevel er selve kernen i MusikStarter.

»Det er skidehyggeligt. Og praktisk. For man får skrevet sange, får ideer, og man begynder at tænke i andre baner med hjælp fra andre. Sidste år kendte jeg næsten ingen, men nu kender jeg mange. Philip, Sofie og Freja for eksempel. Det er blevet venner, man har lavet musik med. Det er fedt.«

Når han skal beskrive campen med tre ord, tænker Kenneth sig kort om, inden han siger:

»Fællesskab, følelser og udtryk.«

Tre ord, der også kunne stå som overskrift for hele ideen bag MusikStarter. For bag tonerne, rytmerne og de sene aftener med guitarer og grin ligger et ønske om at give de unge et sted, hvor de kan mærke, at musik ikke bare er noget, man spiller – det er noget, man lever i.

Som Mathias Gregersen siger det:

»Musik kan være et værktøj til at finde et sted i livet, der giver mening. For nogle handler det om at stå på en scene, for andre om bare at finde ro i at skrive en sang. Det vigtigste er, at de mærker, at de hører til et sted.«

Og i efterårsferien er det sted Ungdommens Hus, hvor lyden af unge drømme fylder hvert hjørne.

Fredericia klar til sin største 112-dag nogensinde

Af
Mille Dyhrberg
-
0

EVENT. Lørdag i efterårsferien bliver Fredericia centrum for blinkende blå lys, sirener og spændende oplevelser, når byens hidtil største 112-dag løber af stablen.

Fra klokken 11 til 15 breder arrangementet sig over Rådhuspladsen, Ryes Plads, J.B. Nielsens Plads og Gammel Havn, hvor børn og voksne får mulighed for at møde hverdagens helte helt tæt på.

Dagen byder på et bredt program med deltagelse fra brandvæsenet, politiet, Falck, hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Danske Hospitalsklovne. Sammen viser de, hvordan samfundets beredskab fungerer, og hvad der sker, når ulykken er ude.

Rådhuspladsen kommer til at summe af liv og aktivitet, når redningskøretøjer, uniformer og udstyr bliver vist frem, og der vil være mulighed for at prøve kræfter med opgaver og få en snak med dem, der hver dag rykker ud for at hjælpe andre.

Arrangørerne håber på stor opbakning fra både lokale og besøgende, så Fredericia kan danne ramme om en dag fyldt med læring, fællesskab og respekt for de mange, der holder samfundet trygt.

»Hele byen kommer til at summe af blå blink, spændende aktiviteter og møder med hverdagens helte,« lyder det i pressemeddelelsen.

Havereret lastbil skaber trafikale problemer ved Fredericia

Af
Frank Jensen
-
0

TRAFIK. Onsdag eftermiddag klokken 17.14 gik en lastbil i stå på toppen af rampen ved Fredericia, når man kommer fra Kolding. Den havarerede lastbil spærrer delvist en svingbane, mens en anden lastbil har parkeret længere nede og hjælper med at dirigere trafikken ud i det andet spor.

Ifølge Vejdirektoratet holder lastbilen i højre spor mellem Fredericia S og Fredericia V i retning mod Middelfart. Vejhjælp er på vej, men trafikanter skal forvente mindre forsinkelser i området.

Andreas Lausen: »Vi skal bruge kunstig intelligens til at give mennesker mere tid – ikke mindre frihed«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KV25. Hos Moderaternes spidskandidat i Middelfart, Andreas Lausen, er valgkampen så småt begyndt at tage form. Kalenderen bliver fyldt, plakaterne er snart klar, og der er tænkt nøje over budskabet, som han vil tage med ud til vælgerne. For Lausen handler det om at kombinere teknologi, velfærd og menneskelighed – og han har et klart mål: mere tid til mennesker.

»Jeg har arbejdet med kunstig intelligens i flere år, og jeg kan se, hvilket potentiale der ligger i det. For mig handler det ikke om robotter og erstatning af mennesker, men om at skabe fremtidens velfærd. Jeg tror på, at vi med den rigtige brug af kunstig intelligens kan frigive ressourcer og skabe mere tid til det, der betyder noget – vores børn, vores ældre, vores familier,« siger han.

Hans kampagneslogan er enkelt og sigende: “En time mere om dagen.”
»Essensen er, at teknologi skal give os mere tid – ikke mindre frihed. Når vi løser de administrative opgaver smartere og hurtigere, kan vi flytte medarbejdere og ressourcer ud dér, hvor de gør en forskel. Det handler om at give både borgere og ansatte i kommunen en bedre hverdag,« siger han.

Velfærd med mennesker i centrum

Lausen er uddannet i velfærdsstudier og driver sin egen virksomhed, hvor han rådgiver om brugen af kunstig intelligens i organisationer. Han taler ikke om fremtiden som noget fjernt og teoretisk – for ham er det konkret og tæt på.
»Kunstig intelligens kan løse mange opgaver bedre og hurtigere, end vi kan i dag. Det betyder, at vi kan bruge mindre tid på papirarbejde og mere tid på mennesker. Jeg ser det som en nødvendighed, hvis vi skal kunne fastholde kvaliteten i velfærden de kommende år,« siger han.

Han peger samtidig på, at gevinsten ikke kun handler om effektivitet, men også om livskvalitet.
»Når vi taler om at give medarbejdere en time mere om dagen, handler det ikke kun om arbejdstid, men også om familietid. Om at have overskud til at være forælder, frivillig eller bare menneske. Vi skal bruge teknologien til at give os selv et pusterum,« siger han.

Et Middelfart, der frisætter – ikke centraliserer

Lausen er samtidig optaget af, hvordan kommunen styres og udvikles. Han mener, at vejen frem ikke er mere central styring, men mere frihed lokalt.
»Vi vil gerne frisætte velfærdsinstitutionerne, så det er de lokale, professionelle bestyrelser, der får ansvaret. Det skal ikke være forvaltningen inde på rådhuset, der bestemmer, hvordan tingene skal gøres på skolerne og i daginstitutionerne. Vi skal have tillid til, at dem, der står med opgaverne til hverdag, også kan træffe beslutningerne,« siger han.

Den tanke hænger tæt sammen med hans teknologiske tilgang.
»Når vi får ny teknologi, får vi også mulighed for at flytte magten ud. Vi kan decentralisere beslutninger og skabe mere fleksible løsninger. Det kræver, at vi tør give slip – og det tror jeg, Middelfart er klar til,« siger han.

En valgkamp med nyt fokus

Andreas Lausen mener, at denne valgkamp bliver anderledes end tidligere. For hvor emner som økonomi og struktur altid fylder, vil teknologien for alvor begynde at ændre den politiske samtale.
»Ved sidste kommunalvalg var der nærmest ingen, der talte om kunstig intelligens. Det var ikke en del af den almindelige vælgeres virkelighed. Men det er det nu. Mange har prøvet at bruge det, men de færreste forstår, hvor stort potentialet faktisk er. Det vil jeg gerne være med til at forklare og vise i praksis,« siger han.

Han peger især på, at Middelfart kan blive en foregangskommune for, hvordan teknologi kan bruges ansvarligt.
»Vi skal vise, at det her ikke handler om at spare mennesker væk – men om at frigøre tid til dem. Hvis vi tør gå forrest, kan vi skabe en kommune, hvor innovation og omsorg går hånd i hånd,« siger han.

En kandidat med blik for hverdagen

Når han ikke fører valgkamp, arbejder Lausen med udviklingsprojekter og bruger fritiden på fodboldbanen som træner for sin femårige søn. Han bruger ofte sine egne erfaringer som forælder som eksempel på, hvorfor velfærd og tid hænger så tæt sammen.
»Jeg kender det jo selv. Jeg er fodboldtræner og har siddet i bestyrelsen i min søns daginstitution. Det er svært at få folk til at melde sig, fordi alle har så travlt. Det er dér, jeg mener, vi skal bruge teknologien klogt – ikke som et mål i sig selv, men som et middel til at give os den tid, vi mangler,« siger han.

Samarbejde frem for skyttegrave

Selv om Andreas Lausen repræsenterer Moderaterne, ser han sig ikke som en klassisk partipolitiker. Han taler hellere om løsninger end om fløje.
»Jeg vil samarbejde med alle, der vil samarbejde med mig. Det er sådan, jeg går til politik. For mig handler det om at løse udfordringer – ikke om at markere sig politisk. Der er forskel på, om man går ind i byrådet for at profilere sig, eller fordi man gerne vil skabe resultater. Jeg er det sidste,« siger han.

Han ser derfor ikke valget som en kamp mellem rød og blå blok, men som en mulighed for at skabe en ny samtale om velfærd, tid og ansvar.
»Jeg tror faktisk, at de fleste af os i bund og grund er enige om, hvad der er godt for samfundet. Vi vil det samme, vi er bare uenige om vejen derhen. Det er der, kompromiserne skal findes – og tilliden opbygges,« siger han.

Når han bliver spurgt, hvad han ville være mest stolt af, hvis han fik et stærkt valg, svarer han efter en kort pause:
»Jeg ville være stolt af, hvis folk viste mig den tillid, der gør, at jeg kan få lov til at skabe de forandringer, jeg tror på. Det handler i sidste ende ikke om mig – det handler om at vise, at Middelfart tør gå forrest i fremtidens velfærd.«

Mand satte ild til skraldespande og forsøgte indbrud i Nyborg – og tricktyveri på åben gade

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi har i døgnrapporten for tirsdag den 14. oktober registreret flere sager – blandt andet to hændelser i Nyborg med samme gerningsmand, et tricktyveri i bymidten og flere indbrud på Fyn.

I Nyborg blev en 54-årig mand fra Viborg Kommune sigtet for både brandstiftelse og forsøg på indbrud. Klokken 03.31 natten til tirsdag blev en borger på vej på arbejde vidne til, at manden satte ild til to skraldespande på Banegårdsalléen. Anmelderen fik selv slukket ilden, og den 54-årige blev sigtet for brandstiftelse.

Kort forinden, klokken 00.48, havde samme mand knust en rude til en bolig på Christianslundsvej. Rudeknusningen vækkede beboeren, der opdagede manden siddende halvvejs inde gennem vinduet. Da beboeren råbte af ham, flygtede han fra stedet. Patruljen fandt ham kort efter på Nyborg Banegård, og han blev sigtet for forsøg på indbrud.

Senere tirsdag formiddag blev der anmeldt et tricktyveri på Korsgade i Nyborg. En ukendt gerningsmand stoppede sin bil og spurgte en forbipasserende om vej til hospitalet på engelsk. Da kvinden lænede sig ind gennem bilvinduet for at vise vej, stjal gerningsmanden hendes halskæde.

Gerningsmanden beskrives som en mand med udenlandsk udseende, 35-40 år, kraftig af bygning, 170-175 cm høj, med mørkt hår, stort sort skæg og iført sort tøj. Han kørte i en sølvgrå Audi stationcar af ældre dato med udenlandske nummerplader og tonede ruder.

I Aarup i Assens Kommune blev der anmeldt et indbrud på Kertevej, hvor en gerningsperson havde skaffet sig adgang gennem en dør og stjålet el-værktøj, hi-fi-udstyr, fjernsyn, havetraktor og bil.

I Odense blev en 27-årig kvinde fra kommunen sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer på Kanalvej, mens en 21-årig mand fra Assens Kommune blev sigtet for det samme på Toftevej i Odense SØ.

Derudover blev en 17-årig mand fra Favrskov Kommune tirsdag klokken 16.00 sigtet i Svendborg for at føre bil påvirket af euforiserende stoffer.

Flere indbrud er desuden registreret på tværs af Fyn – blandt andet i Odense og Svendborg, hvor der er stjålet smykker, ure, computer, telefon og en sparegris.

Danmarksporten blev lukket uden faglige vurderinger af trafik og erhverv

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia Kommune har truffet beslutninger med store konsekvenser for byliv, trafik og handel uden at inddrage fagfolk med kompetencer i trafik, samfundsøkonomi eller erhvervsmæssige konsekvenser.
Det viser en gennemgang af materialet bag sagen om Danmarksporten – og nye interview med både kommunens direktør og formanden for Teknisk Udvalg.

Mens der er blevet brugt bygningskonstruktører og restaureringseksperter til at vurdere portens fysiske tilstand, har ingen vurderet, hvordan lukningen påvirker midtbyens liv, det trafikale flow eller de erhvervsdrivendes økonomi. Alligevel har formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg (S), i flere omgange fastholdt, at der lå »faglige vurderinger« bag beslutningen.Men den faglighed har udelukkende handlet om det historiske murværk – ikke om den levende by, der findes på den anden side.

Direktør for Teknik, Klima og Kultur, Morten Christensen, bekræfter over for AVISEN, at de involverede fagpersoner alene har haft kompetence inden for bygning og restaurering. Han slår fast, at det heller ikke er et krav, at de andre de andre fagligheder bag sig i sagen.

»Der har været en bygningskonstruktør og en restaureringsspecialist inde over projektet, og der har været dialog med Vej og Park samt med Slots- og Kulturstyrelsen. Der har ikke været faglig kompetence inden for trafik, erhvervsmæssige eller samfundsøkonomiske vurderinger, og det har heller ikke været en del af den konkrete opgave. Opgaven har handlet om at sikre den historiske port og vurdere dens bygningstekniske tilstand, ikke om at lave analyser af trafik eller erhvervsmæssige konsekvenser,« siger direktøren og uddyber:

»Det er naturligvis vigtigt, at vi løbende bliver bedre til at tænke helhedsorienteret i den type projekter, og det vil vi tage med videre i dialogen med blandt andet Midtbyudvalget. Vi har haft fokus på at løse en konkret teknisk udfordring, og når arbejdet er afsluttet, vil vi samle op og se på, hvordan vi fremover kan sikre, at de rigtige kompetencer inddrages i beslutninger, der påvirker byen som helhed.«

Med andre ord er beslutningen om at lukke porten – og dermed afskære en af byens vigtigste forbindelser – truffet uden nogen egentlig konsekvensvurdering af, hvad det betyder for trafikafviklingen, butikkerne i midtbyen og byens oplevelsesliv. For en by som Fredericia, hvor trafikken gennem porten fungerer som pulsåre til centrum, er det ikke småting. Det er også sket samtidig med vejarbejder flere andre steder i byen, som også har skabt store køer der. Når biler og fodgængere ikke længere naturligt bevæger sig gennem porten, ændrer det kundestrømme, pendlermønstre og byliv på måder, der ikke er blevet analyseret.

Læs også: Slagtermester: »De slår erhvervslivet i stykker«

Formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (S), fastholder dog, at de fagfolk, kommunen har brugt, var kompetente i forhold til den opgave, de fik stillet – nemlig at vurdere selve portens tilstand.

»De skal have faglighed på den opgave, de skal løse, og det er at løse den udfordring, der har været med Danmarksporten. Det skal de heller ikke have,« siger han, da spørgsmålet om de manglende kompetencer inden for trafik og samfundsøkonomi bliver rejst.

Nyborg understreger, at kommunen ikke har vurderet de økonomiske konsekvenser, og at det heller ikke har været opgaven. Men han åbner for, at man fremover må blive bedre til at tænke mere tværfagligt:

»Det er klart, vi er en lille by, og vi vil gerne gøre det i samarbejde. Det var også mit indtryk, at det var det, vi gjorde. Og de trafikale forhold mener jeg nu, at de har faglighed til at vurdere. Men man kan altid sige, hvad vi vil fremadrettet, og det er noget af det, jeg allerede har drøftet med Jesper Hansen,« siger han.

Netop Jesper Hansen, formand for Fredericia Shopping, har været blandt de mest markante kritikere. Han har flere gange advaret om, at lukningen af Danmarksporten har haft alvorlige konsekvenser for byens butikker, caféer og serviceerhverv.

»Vi står med en beslutning, der er truffet uden dokumenterede konsekvensanalyser. Det har haft markante følger for butikkerne og bylivet. Når adgangsveje ændres, påvirker det hele midtbyen, og derfor burde kommunen naturligvis have vurderet de erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser,« har han tidligere udtalt.

Flere forretningsdrivende i centrum har siden fortalt, at de oplever omsætningsfald på op mod 20 procent, og at kundetilstrømningen især i weekenderne er faldet markant, efter at porten blev lukket. Forløbet rejser et principielt spørgsmål om, hvad der egentlig menes, når flertallet af politikere i Teknisk Udvalg henviser til, at en beslutning er truffet på »fagligt grundlag«. Formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (S), anerkender, at forløbet giver stof til eftertanke, men fastholder, at beslutningen blev truffet på et korrekt fagligt grundlag.

»Vi skal selvfølgelig lære af det her og tænke bredere fremadrettet, men i forhold til den opgave, vi stod overfor, var det de rigtige fagfolk,« siger han.

Hos erhvervslivet opleves situationen dog anderledes. For mens kommunens top og udvalgsformand ser et teknisk projekt, ser butikkerne konsekvenserne i form af færre kunder og tabte indtægter.

Læs også

Fredericia Shopping: Danmarksport-lukningen rammer byens hjerte – ”Der er ingen handling”

Traktor bakkede i rundkørsel – ramte to biler i Kolding

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT: Sydøstjyllands Politi modtog tirsadg klokken 13.30 en anmeldelse om et færdselsuheld i rundkørslen ved Koldingvej og Bønstrupvej i Kolding. Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi.

»En traktor var på vej ud af rundkørslen, men føreren opdagede, at han var på vej ind på en motortrafikvej. For at undgå det begyndte han at bakke,« fortæller Susanne Hviid.

I forbindelse med bakmanøvren ramte traktoren en varebil, som derefter påkørte en personbil.

Der er ikke sket personskade i forbindelse med uheldet, men der opstod materielle skader på køretøjerne.

Føreren af traktoren er en 67-årig mand, mens føreren af varebilen er 66 år, og føreren af personbilen 44 år.

»Der er ikke mistanke om, at der har været spiritus eller stoffer indblandet. Det er et hændeligt uheld, hvor føreren af traktoren formentlig ikke har orienteret sig tilstrækkeligt, før han foretog sin bakmanøvre,« siger Susanne Hviid.

Ifølge politiet kan den 67-årige traktorfører se frem til en påtale eller eventuelt en bøde for overtrædelse af færdselsloven.

42-årig mand fremstilles i grundlovsforhør – sigtet for handel med euforiserende stoffer

Af
Redaktionen
-
0

POLITI. En 42-årig mand bliver onsdag den 15. oktober klokken 11.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Manden er sigtet for handel med euforiserende stoffer, og anklagemyndigheden har anmodet om dørlukning i sagen.

Der er derfor ikke yderligere oplysninger om sagens omfang eller mandens relation til eventuelle øvrige personer på nuværende tidspunkt.

Houmark roser spillerne efter hård europæisk ilddåb i hjemmearenaen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub gik tirsdag aften fra banen uden point, men med noget langt mere værdifuldt. De gik derfra med respekt. For indsatsen. For modet. For viljen til at blive stående, når alt omkring én vakler. Og måske vigtigst af alt, med troen på, at det her hold stadig kan noget særligt, selv når betingelserne er svære. Efter nederlaget på 29-31 til tyske TSV Hannover-Burgdorf i European League satte cheftræner Jesper Houmark ord på en kamp, der bød på alt fra modgang til mirakuløse redninger.

»Vi har virkelig svært ved at åbne deres forsvar. Og det kæmper vi jo helt vildt med. Vi spiller ti minutter uden rigtig at komme til en scoring. Så må vi gå i 7 mod 6, og det får vi faktisk sat rigtig godt sammen. Vi spiller det flot og kommer til et hav af chancer. På den måde æder vi os stille og roligt ind, og det gør, at vi går til pausen med troen på, at det her kan vi godt hente,« siger Houmark.

Han rammer meget præcist, for FHKs første halvleg blev netop historien om en kamp, hvor tyskerne kom buldrende ud af starthullerne. De stod tungt, kompakt og disciplineret i forsvaret, og hver gang Fredericia mistede bolden, slog de omgående kontra. TSV førte hurtigt med fem mål, og det lignede et opgør, der kunne løbe af sporet, inden det overhovedet kom i gang.

Men så skete det, der ofte sker i Fredericia Idrætscenter. Publikum nægtede at give op. Trommerne tog over. Og spillerne fandt et andet gear. Heieren lukkede døren i målet, og offensiven fandt rytme gennem 7 mod 6-spillet. Da pausen kom, var der stadig håb.

»Slutningen af første halvleg starter faktisk kampen for os. Vi begynder at få lidt mere styr på defensiven. Sander står en super kamp i målet, og det bliver jo til en kamp, hvor vi faktisk er med hele vejen. Vi har chancerne, men mangler lige de sidste marginaler i dag,« siger Houmark.

De ord beskriver anden halvleg ganske præcist. FHK kom ud med fornyet tro. Mads Kjeldgaard Andersen fandt målformen, og de røde fra Fredericia fik momentum. Hallen løftede sig, da Martin Bisgaard udlignede midtvejs, og da FHK endda kom foran, eksploderede stemningen. Et comeback var i gang.

Men som så mange gange før i europæisk håndbold blev det de små ting, der afgjorde det store. En bold på overliggeren. En pasningsfejl i overtal. Et skud, der strøg forbi mål.

»Jeg synes, at vi mangler skarpheden og marginalerne i de sidste fem minutter. Vi spiller os jo faktisk til chancerne, men vi har ikke heldet på vores side. Vi brænder et par stykker, smider en bold væk, og det bliver udslagsgivende til sidst,« forklarer træneren og lægger ikke skjul på, at det er bittert, fordi indsatsen var til mere.

Der var også taktiske slag undervejs, hvor tyskerne tilpassede sig Fredericias modtræk. De gik selv i 7 mod 6, og det gav dem luft i perioder, hvor FHK ellers havde overtaget.

»Det er jo også fordi, vi får stabiliseret vores forsvar. Vi tvinger dem ud i nogle svære afslutninger, og så bliver de også nødt til at ændre på noget. Det viser bare, at vi fik sat vores spil op på en måde, der gjorde ondt på dem,« siger Houmark.

Og netop det ord, ondt, rammer kampen ganske godt. For tyskerne mærkede presset. Heieren reddede straffe, Pevnov kæmpede som et bæst på stregen, og trods skaderne viste FHK, at der stadig er muskler i holdet.

»Vi har mange skader, men så må vi jo finde nogle andre løsninger. Det handler om at se, hvad vi kan gøre med de spillere, vi har. Jeg synes, drengene træder i karakter. Vi har ikke trænet ret meget i de formationer, vi bruger, men alligevel lykkes vi med at spille 7 mod 6 og finde muligheder der. Det bliver måske ikke så poleret håndbold, men det er stærkt, at de går ud og viser det sammenhold,« siger han.

Ordene falder med ro, men bag dem mærkes stoltheden. For Jesper Houmark ved, at der ikke var meget mere at forlange af sit mandskab. De kæmpede til sidste sekund. De løb, de kastede sig, de troede. Og de gjorde det mod en modstander, der er vant til at spille på højere europæisk niveau.

»Problemet er jo, at de får en føring på fem mål lynhurtigt, og det er den, vi slås med at hente. Det formår vi jo faktisk. Og ja, de vinder med to, men vi giver dem også det sidste mål, fordi vi jagter en udligning. Vi kunne have stillet os ned og tabt med én, men vi gik benhårdt efter at få det ene point. Det er jeg egentlig stolt af,« siger Houmark.

Kampen endte med tysk sejr på 31-29, men tallene fortæller ikke hele historien. De fortæller ikke om Heierens 16 redninger, om Kjeldgaard ni mål, eller om hvordan en hel hal stod op og klappede af spillerne, selv efter slutsignalet. De fortæller heller ikke om de øjeblikke, hvor FHK var millimeter fra at fuldende et mirakelcomeback.

For der var så mange. Overliggeren blive ramt, da målet stod tomt. De tyske fans, der sad ned for første gang i kampen, mens hallen i Fredericia kogte. Det var øjeblikke, der føltes som sejre midt i nederlaget.

Og når Houmark ser frem, gør han det med en vis ro. For nederlaget ændrer ikke på den retning, holdet bevæger sig i.

»Vi er i gang med noget nyt, og det tager tid. Det bliver måske ikke så poleret, som man kunne ønske sig, men vi har et hold, der kæmper for hinanden. Det er jeg stolt af. Det er det vigtigste,« slutter han.

Læs også

Martinusen efter europæisk drama: »Vi bider os ind – skridt for skridt«

Martinusen efter europæisk drama: »Vi bider os ind – skridt for skridt«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub var på nippet til et europæisk mirakelcomeback, da de tirsdag aften tog imod TSV Hannover-Burgdorf i Middelfart Sparekasse ARENA. Hallen kogte, kampen levede, og FHK leverede en præstation, der viste både vilje, tålmodighed og format. Men trods et heroisk comeback endte det med et knebent nederlag på 29-31.

Da kampen var slut, rejste hele hallen sig og klappede. Ikke af resultatet, men af indsatsen. Spillerne stod udmattede, men de havde givet alt. Og midt i det hele stod Anders Kragh Martinusen med sved på panden og en ro i stemmen, men med et skuffet blik, alligevel var han overordnet tilfreds med holdets vilje og fight. Starten var dog dog knap så god.

»Der er en rigtig skidt start på tingene, og det går hurtigt over i 7 mod 6, som vi jo udmærket godt vidste, at vi skulle få brug for i dag,« siger Martinusen. »Det viser sig at være en god ting, fordi vi spiller jo egentlig i noget rigtig, rigtig fint 7-6 spil, og bringer os lige så stille ind i kampen igen.«

Fredericia fik en hård åbning. Tyskerne kom bedst fra start, mens hjemmeholdet manglede skarphed i afslutningerne. Men som minutterne gik, fandt FHK sin rytme. Det var assistenttræner Michael Wollesen, der dirigerede det offensive spil fra bænken, mens Jesper Houmark styrede helheden. De to trænere fik holdet til at reagere rigtigt på modgangen.

»Når man har været bagud hele kampen, hentet og hentet, og til sidst kommer op og er foran, så skal rytmen jo egentlig fortsætte,« forklarer Martinusen. »Men man har også brugt mange kræfter, og de satte måske lige fem-ti procent mere på. Vi havde nogle afslutninger, der ikke gik vores vej, og de sidste fire minutter var meget stolpe ud for os.«

Han ryster let på hovedet, mens han taler.

»Uanset hvor på banen vi næsten var, så var det på ydersiden af stolpen og ud til en af deres spillere. Eller de brænder, og så ryger den ud til dem. Sådan er håndbold en gang imellem.«

Fredericia viste dog mod, tålmodighed og taktisk disciplin. 7 mod 6-spillet, som holdet havde trænet op til kampen, blev et vigtigt våben. Det skabte plads, ro og et bedre flow i angrebsspillet, og i perioder så det ud, som om tyskerne slet ikke havde svar.

»Vi havde talt om det på forhånd, at vi ville få brug for det. Vi spiller os faktisk ind i kampen med det,« siger Martinusen. »Jeg synes, der var en god ro, selv efter vores dårlige start. Vi ved, det er en lang kamp, og vi bider os bare stille og roligt ind. Det synes jeg, vi lykkes godt med.«

Han peger på, at kommunikationen mellem spillerne og bænken fungerede perfekt – noget, der ikke altid er en selvfølge i et europæisk opgør, hvor tempoet er højt og stressniveauet massivt.

»Der er en god kemi omkring det, og en forståelse for, at hvis man ser et hul eller en mulighed, så tager man den. Det synes jeg er en fed måde at køre tingene på,« siger han.

Kampen udviklede sig til et drama af de sjældne. Fredericia kom bagud med fem, men reducerede langsomt. Og da Martin Bisgaard udlignede til 22-22 efter 42 minutter og 51 sekunder, eksploderede hallen. Få minutter senere bragte FHK sig foran 27-26, og pludselig var alt muligt.

»Det er sjovt at være derinde, når det står og vipper. Man elsker det,« siger Martinusen. »Vi ånder og lever for de der minutter, hvor alt står på spil. Benene er tunge, men man vil bare bidrage og gøre en forskel. Det endte vi ikke med at lykkes med i dag, men det er fedt at stå der.«

Fredericia kæmpede til det sidste, men måtte se tyskerne trække det længste strå. Da slutfløjtet lød, var skuffelsen tydelig, men samtidig også en form for lettelse over at have leveret alt.

»Jo, vi er skuffede lige nu, men vi kan også være stolte,« siger Martinusen. »Vi er med i den her turnering, fordi vi fortjener det. Det er en af vores målsætninger i Fredericia – at være en del af Europa. Det giver os oplevelser, erfaring og en tro på, at vi kan måle os med de store.«

Han sammenligner oplevelsen med sidste års Champions League-deltagelse.

»Sidste år var det lidt svært,« siger han. »Her i European League er jævnbyrdigheden større. Vi kommer ind i turneringen med en overbevisning om, at vi sagtens kan være med, og jeg synes faktisk, vi viser det i dag.«

Efter kampen var stemningen i hallen en blanding af skuffelse og stolthed. De tyske fans trommede videre, mens FHK-spillerne blev klappet ud af egne tilhængere.

»Der er mange, der render rundt og halvhumper og har isposer på,« siger Martinusen med et træt grin. »Og så kan man sige, at er det så en drømmemodstander at få Aalborg næste gang? Det er det nok ikke. Men man skal møde dem på et tidspunkt, og der er jo et hold, der skal slå dem.«

Han kigger op, som om han overvejer det et øjeblik, før han afslutter med et smil.

»Man skal aldrig sige aldrig i håndbold. Det er to gange 30 minutter, og alt kan ske. Hvorfor skulle det ikke kunne være os, der laver en overraskelse?«

Læs også

Heroisk FHK-nederlag mod tyske Hannover: Hallen rejste sig i respekt
1...356357358...999Side 357 af 999