SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.
Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.
De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.
Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.
Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.
OPINION. Hvorfor gør man ikke mere for det erhvervsliv som skaber indtægter og arbejdspladser til kommunen?
Erhvervsvenligheden i Middelfart Kommune er i DIs måling de sidste 8-10 år dalet fra ca. 10. plads til nu en 42. plads – det sidste år alene 10 pladser! Det er ikke godt nok, specielt ikke når vi tager vores gunstige, geografiske placering med i ligningen. Perioden har øvrigt et tidsmæssigt sammenfald med den nuværende borgmesters periode på posten.
I kategorien “Kommunal Administration” ligger vi og roder helt nede på en katastrofal 63. plads. Erhvervslivet er kommunens indtægtskilde – både direkte og indirekte – og vi skal støtte meget mere op, men når jeg taler med lokale erhvervsdrivende er det ofte ikke pæne ord der tilfalder kommunen og dens sagsbehandling – et citat fra en erhvervsdrivende i byen som står skarpt i hukommelsen er: ”Nu er der igen kommet nye medarbejdere i afdelingen, så kan jeg begynde forfra med at træne dem”.
Vi skal have fokus på start-ups, men mindst lige så meget scale-ups, som for alvor kan bidrage med indtægter og arbejdspladser.
Kommunen har være dygtige til at sælge jord, bevares, men jeg tænker at man kunne have tiltrukket langt flere ved også at være en erhvervsvenlig kommune.
Hvad kan vi så gøre?
– Vi kan sørge for at kommunen er en medspiller, ikke en modspiller. Sørge for at hjælpe frem for at banke de erhvervsdrivende i hovedet med lovtekster.
– Sørge for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og ledere, hvilket nok gælder på flere resortområder.
– Lade være med at skabe for tåbelige begrænsninger for erhvervslivet. Et glimrende eksempel er Føtex ønske om at etablere sig ved brovejen. En supergod løsning for alle parter. Man får et supermarked ud hvor der i forvejen er trafik og man slipper dermed for såvel lastbilkørsel som personbilskørsel i et boligkvarter. Desuden ønsker Salling Group at udvikle det nuværende Føtex til boligområde. Jeg kan kun se gevinster ved denne løsning på en utidssvarende placering. Bevæggrunden for at nægte Føtex de nødvendige tilladelser er at man ikke ønsker detailhandel flyttet væk fra bymidten…???? Et andet eksempel er Socialdemokratiets ønske om at kunne begrænse erhvervslivet lokalt ud over lovgivningen – senest med et ønske om at kunne begrænse udvidelsen af lokale landbrug, som opfylder lovgivningen m.v. på området… dvs. et ønske om at skrive et brev til ministeren. Hvilken minister skulle det være, om man må spørge? De har sat navn på, men har åbenbart ikke forstået hvor mange forskellige resortområder, som der skal ske ændringer i for at deres ønske eventuelt kunne gå i opfyldelse. Ren valggas, spørger du mig.
– Oprette et udvalg, der har fokus på erhvervslivet.
Kort sagt, så er det nok på tide med flere repræsentanter for det private erhvervsliv i byrådet. Jeg stiller mig til rådighed, så stem og stem personligt ved kommunalvalget 18. november.
BUSINESS. Thornico er blevet kåret som Fyns regionale vinder i EY Entrepreneur Of The Year 2025. Dermed er virksomheden, som drives af Thor og Christian Stadil, nu i spil til den nationale titel som Danmarks bedste vækstskaber.
Finalen fandt sted mandag aften hos Mercedes-Benz i Middelfart, hvor Fyns mest succesfulde virksomheder blev hyldet for deres resultater. Juryen lagde især vægt på Thornicos værdier, vision og vedholdenhed, da prisen blev overrakt.
»Gennem mere end tre årtier har de bygget et globalt konglomerat med over 150 virksomheder på tværs af seks sektorer. Lige fra fødevareteknologi og bæredygtig emballage til sport, mode og venture. Juryen hæfter sig også ved den unikke dynamik mellem far og søn – to fødte entreprenører med hver deres styrke, men et fælles kompas. Sammen har de skabt en virksomhed, der både er ydmyg og som for alvor og bogstaveligt talt sprænger grænser,« siger Michael B. Damsgaard, associate director i EY og regionsansvarlig for Fyn i EY Entrepreneur Of The Year.
Thornico var i finalefeltet sammen med Clayton Power, OMT Group, Rosborg Food og Ventherm, men løb altså med sejren som årets vækstskaber på Fyn.
Aftenen bød også på et særligt fokus på de unge iværksættere i scaleup-kategorien. Her var virksomhederne Ropca, Dropla Tech og Spaceline Labs på scenen for at præsentere deres forretninger og visioner.
»Jeg bliver år efter år imponeret af det mod og den autenticitet, de unge virksomheder viser. De stiller sig op med en helt særlig energi, deler deres rejse uden filter og viser en passion, der smitter. Det er inspirerende at opleve,« siger Per Frandsen, ansvarlig for scaleup-kategorien ved EY Entrepreneur Of The Year.
Han fremhæver samtidig, at årets felt har været blandt de stærkeste i mange år med løsninger, der rammer tidens største dagsordener inden for grøn omstilling, teknologi og bæredygtig vækst.
Med den regionale sejr er Thornico nu klar til landsfinalen, der finder sted den 27. november i Bella Center i København. Her skal de seks regionale vindere kæmpe om den samlede titel som EY Entrepreneur Of The Year 2025 i Danmark. Vinderen får også mulighed for at repræsentere Danmark ved den internationale finale i Monaco i juni 2026.
EY Entrepreneur Of The Year er verdens største vækstskaberkonkurrence og afholdes i mere end 60 lande. I Danmark har konkurrencen været afholdt i over 25 år og hædrer hvert år landets mest innovative og vedholdende entreprenører.
SAMFUND. To sydjyske kommuner er blandt de udvalgte, når regeringen og SF sammen med flere partier udpeger landets nye industriparker. Esbjerg og Aabenraa bliver en del af initiativet »Rød løber for produktionsvirksomheder«, der skal gøre det nemmere og hurtigere at etablere og udvide produktion i Danmark.
De to projekter ligger ved Korskroen i Esbjerg Kommune og ved Kassø i Aabenraa Kommune og bliver blandt landets 11 nye industriparker. Målet er at styrke produktionsdanmark og skabe flere arbejdspladser uden for de største byer.
Karina Lorentzen (SF), der er valgt i Sydjylland, kalder udpegningen en stor sejr for regionen. »Det her er en kæmpe gevinst for Syd- og Sønderjylland. Vi har en stærk tradition for industri og produktion i både Esbjerg og Aabenraa, og med udpegningen som industriparker får vi nu muligheden for at tiltrække endnu flere investeringer og arbejdspladser,« siger hun.
Hun peger på, at aftalen skal fjerne mange af de barrierer, som virksomheder i dag møder. »Jeg er særlig glad for, at fokus er på tempo og mindre bureaukrati. Det kan være en stor barriere for virksomheder, der ellers har været klar til at sætte gang i nye projekter. Med one-stop-shoppen og de nye industriparker får vi et vigtigt værktøj til at få tingene til at ske hurtigere,« siger hun.
De kommende industriparker skal tilbyde store erhvervsarealer med god infrastruktur og hurtig sagsbehandling. Aftalen lægger op til maksimalt 12 til 18 måneders sagsbehandlingstid, afhængigt af projektets størrelse.
»Jeg ser det som en styrkelse af vores område – både i forhold til grøn omstilling, nye teknologier og industriens rolle i fremtidens Danmark. Vi har kompetencerne, og nu får vi også rammerne,« siger Karina Lorentzen.
Hun tilføjer dog, at hun gerne havde set Tønder komme med i udpegningen. »Men jeg må indrømme, at jeg gerne havde set projektet i Tønder som en del af aftalen. Det kæmpede jeg for, men der var ikke opbakning. Det er et område, som med fordel også kunne have fået en industripark, så vi ikke alene fylder mere på områder, der i forvejen har meget.«
I alt har 29 kommuner søgt om at blive industriparker. De 11 udvalgte områder skal fungere som »one-stop-shops« for virksomheder, hvor myndighedsbehandling, vejledning og procesplan samles ét sted. Initiativet blev vedtaget i 2024 og skal gøre Danmark mere attraktiv for produktionsvirksomheder i et internationalt konkurrencepræget marked.
ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.
Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.
»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.
Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.
Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.
Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.
Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.
Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.
Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.
Fredericia forvandler sig til en (u)hyggelig Halloween-by, når Fredericia Shopping inviterer til Trick or Treat fredag den 31. oktober fra klokken 10 til 18. Mere end 20 butikker i midtbyen har pyntet op og gør klar til en dag fyldt med grin, gys og godter for både børn og voksne.
»Det handler om at skabe liv i byen og give familierne en fælles oplevelse. Børn og voksne kan gå rundt sammen, besøge butikkerne og opleve Fredericia på en ny måde,« siger eventchef Lotte Fenneberg fra Fredericia Shopping.
Slik, udklædning og (u)hyggelig stemning Alle med en flot udklædning kan gå på slikjagt i de deltagende butikker, der byder på søde sager, smil og måske et lille gys. Der er gratis adgang, og arrangementet er åbent for både børn og barnlige sjæle.
Butikker som Green Closet, Bog & Idé, Matas, Jays, Butik Smagløs, Urbania Street Food og Vinspecialisten er blandt de mange, der er med i årets Trick or Treat.
»Vi vil gerne skabe noget, der samler byen – hvor folk går på tur sammen, mødes og får en hyggelig oplevelse. Og så gør det jo heller ikke noget, hvis man bliver lidt forskrækket undervejs,« smiler Lotte Fenneberg.
Bankens hemmelighed: Et ægte Haunted House Et af arrangementets højdepunkter er ”Bankens hemmelighed”, et Haunted House under Tøjeksperten, der holder åbent fra klokken 14 til 17.
»Der er kirkegård, sygehus, skeletter, flagermus og alt muligt andet uhyggeligt. Og så er der levende forskrækkere i nogle af rummene, så man ved aldrig helt, hvad man går ind til,« fortæller Lotte Fenneberg.
Det er en oplevelse, der balancerer lige på grænsen mellem uhyggelig og hyggelig – og som ifølge hende har været et stort hit tidligere år.
Halloween-stemning i hele byen Fredericia midtby vil summe af liv og (u)hygge hele dagen. Butikkerne har pyntet op, og flere steder venter små overraskelser for dem, der tør kigge indenfor.
»Alt er gratis, og det vigtigste er, at folk får en god oplevelse. Vi kan allerede mærke, at mange glæder sig – nogle har spurgt til arrangementet siden september. Det er blevet en rigtig fin tradition,« siger Lotte Fenneberg.
Trick or Treat i Fredericia finder sted fredag den 31. oktober fra kl. 10 til 18, mens Bankens hemmelighed er åben fra kl. 14 til 17 under Tøjeksperten i Gothersgade.
SPORT. Der var både flag, glædestårer og våde jakker, da bussen med Erritsø GIF Rugbys ungdomshold lørdag aften vendte hjem fra Hundested. Foran klubhuset på Snaremosevej stod forældre klar i regnen for at tage imod deres unge spillere – og med god grund. U14-holdet havde nemlig sikret sig sølv ved årets Danmarksmesterskab.
Sølvglæden satte punktum for en sæson, hvor klubben kan se tilbage på et forrygende år. Ud over U14-sølv hentede Erritsøs genstartede kvindehold også DM-sølv, mens U18-holdet skrev klubhistorie med guld. For de unge U18-spillere var triumfen en forlængelse af tidligere succeser – flere af dem har stået øverst på podiet både som U14 og U16.
Inden spillerne kom hjem, havde klubbens herrespillere sammen med frivillige og bedsteforældre pyntet op til fest i klubhuset. Herrerne havde selv rundet sæsonen af med stil – en klar 53-5 sejr over RC Odense sikrede dem en tredjeplads i 2. division og en plads blandt de syv bedste herrehold i Danmark.
Aftenens fejring blev fyldt med grin, kram og taknemmelighed. Ungdomsansvarlig Jan »Bubsi« Nielsen takkede trænere, frivillige og familier for den store indsats. U14-træner Thomas Juul Rasmussen og U18-træner Morten »Conny« Jørgensen supplerede med rørende taler om, at medaljer er fine – men at det vigtigste er fællesskabet, som gør Erritsø GIF Rugby til noget særligt.
Formand Allan Pertti Frandsen satte ord på klubbens udvikling og den lokale opbakning, der vokser år for år. »Dejligt at vores klubhus var fyldt med forældre, spillere, trænere, holdledere og supporters, som var kommet for at hylde medaljevindere, rugbysportens værdier og for at have en fest. Vi har nu rundet 240 medlemmer. Det skyldes, at vi sammen udvikler vores fællesskab, så det kan rumme flere og flere.«
Erritsø GIF Rugby kan dermed se tilbage på et år, hvor både resultaterne på banen og sammenholdet udenfor har skabt grund til stolthed – og hvor regnvejret blot satte en ekstra glans over guld- og sølvfesten.
Fredericia Musicalteater er som ét af blot syv steder i landet udvalgt til pilotprojektet »Musikdramatisk Netværksscene« frem til og med 2027. Teatret stiller scenerum, faglig sparring og et landsdækkende netværk til rådighed for professionelle, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst
Det er en anerkendelse med perspektiv for både kunstnere og publikum, når Fredericia Musicalteater udpeges af Statens Kunstfond til pilotprojektet »Netværk for produktionsfaciliteter for tværæstetiske projekter for musik og scenekunst« – i daglig tale »Musikdramatisk Netværksscene«. Udvælgelsen gør teatret til én af kun syv nationale værter, der frem til og med 2027 skal understøtte udviklingen af nye musikdramatiske projekter.
Ambitionen er lige dele konkret og strategisk. Konkret ved at tilbyde scenerum i op til seks uger ad gangen, adgang til husets medarbejdere og sparring på både kunstneriske og produktionsmæssige valg. Strategisk ved at etablere et nationalt netværk, hvor institutioner og frie grupper kan udveksle erfaringer, løfte hinandens projekter og bygge bro mellem ide og realisering.
Ordningen er målrettet professionelle kunstnere og grupper, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst. Kravene er enkle at gennemskue: man skal være professionel, projektet skal være musikdramatisk, og der skal bruges et scenerum i en periode på mellem én og seks uger. Til gengæld er præmissen klar – Fredericia Musicalteater yder ikke løn eller anden økonomisk kompensation. Tilbuddet omfatter lokaler, faglig sparring fra teatret, forplejning og refusion af transport i rimeligt omfang.
For det lokale teater betyder udvælgelsen, at huset i endnu højere grad bliver et arbejdssted for nye ideer og processer – ikke kun en scene for færdige forestillinger. I praksis bliver Fredericia dermed en del af fødekæden for ny dansk musikdramatik, hvor projekter kan tage form, testes i scenerummet og udvikles i dialog med produktionseksperter, inden de møder publikum.
Pilotprojektet er tænkt som et svar på et velkendt hul i økosystemet: de frie skabende scenekunstgrupper mangler ofte netop tid, rum og kvalificeret sparring, når værkerne skal løftes fra skitse til scenisk form. Med »Musikdramatisk Netværksscene« stiller værtsinstitutionerne deres rammer til rådighed og deler samtidig deres kompetencer inden for planlægning, teknik, logistik og produktion.
Interesserede kunstnere og grupper kan søge optagelse løbende. Processen er enkel: send en mail til katja@fredericiamusicalteater.dk med en kort præsentation af jer selv og projektet, angiv ønsket antal uger i scenerummet og den foretrukne periode. Der er ingen ansøgningsdeadline, og projekter vurderes efterhånden som de kommer ind.
Med udnævnelsen cementerer Fredericia Musicalteater sin rolle som et hus, der både producerer, præsenterer og nu også i stigende grad udvikler ny dansk musikdramatik. For byen og regionen er det en mulighed for at tiltrække værker i tilblivelse – og for de professionelle i branchen er det et tydeligt signal om, at der findes åbne døre, arbejdsro og kompetent medspil at hente i Fredericia. Teatrets opfordring er klar nok i sig selv – skriv hellere i dag end i morgen.
Mandag den 27. oktober 2025 klokken 19-20 afholdt Fredericia AVISEN en online-debat på STATIONEN om idræts- og socialpolitik i Fredericia Kommune med Allan Pertti Frandsen (S), Søren Andersen (C), Lasse Hildingberg (V) og Jan Filbært (F).
Alle fire er kandidater til byrådet ved kommunalvalget i Fredericia den 18. november 2025. Det blev en spændende og berigende debat, hvor mange temaer blev vendt mellem kandidaterne i en god stemning med samarbejdsånd og højt humør – noget, der lover godt, hvis de fire ender i byrådet efter valget.
Blandt temaerne i debatten om idræts- og socialpolitik i Fredericia Kommune var blandt andet: infrastruktur, faciliteter og tilgængelighed, idrættens rolle i socialpolitik og forebyggelse, frivillighed, foreningsliv og økonomi, ungdom, talentudvikling og breddeidræt samt samspillet mellem idræt, socialpolitik og kommunens budgetprioriteringer.
Online-debatten begyndte med en kort introduktion fra hver kandidat, hvorefter der blev taget fat på de nævnte emner. Debatten sluttede med spørgsmålet:
»Hvis du bliver valgt til byrådet i Fredericia Kommune, hvad er det første konkrete skridt, du vil tage inden for idræts- og socialpolitikken – og hvordan vil du sikre fremdrift?«
Fredericia AVISEN takker de fire kandidater for en rigtig god debat.
Du kan se og høre hele online-debatten via følgende link. Rigtig god fornøjelse.
Online-debat d. 27. oktober 2025på STATIONEN om idræts- og socialpolitik i Fredericia Kommune
Venstre roser lokale virksomheder som Kvik Køkkener for at tage socialt ansvar og skabe sammenhængskraft i byen
Der er stille i showroomet på Vejlevej. På bordpladerne glimter lyset fra de blanke køkkenelementer, og duften af nybrygget kaffe breder sig mellem låger og skuffer. Her – midt i det moderne køkkenunivers – driver Morten Weng sin forretning, Kvik Køkkener i Fredericia. Han har drevet butikken i en årrække, og for ham handler erhverv ikke kun om salg og tal, men om fællesskab, lokal forankring og ansvar. Denne dag har han besøg af Venstres borgmesterkandidat Peder Tind og byrådsmedlem Niels Martin Vind, som begge vil sætte fokus på netop det: de lokale virksomheder, der gør en forskel.
»Jeg er født og opvokset her, og jeg føler, jeg kender stort set alle i kommunen. Det er her, jeg har mit netværk, mine kunder og mit liv,« fortæller Morten Weng. Han smiler, mens han læner sig tilbage i stolen: »Jeg har aldrig haft lyst til at drive forretning andre steder. Fredericia er min by, og det betyder noget for mig at være en del af byens udvikling.«
Lokalt engagement i blodet
For Morten Weng er det en selvfølge at støtte op om byens liv. Han nævner Fredericia Håndboldklub, FC Fredericia, KFUM, golfbanen og de små haller i Bredstrup og Elbo som eksempler på steder, hvor han bidrager. »Jeg tror på, at man skal give noget tilbage. Det er vigtigt for mig, at man ikke bare sidder og tæller pengene, men også gør en forskel for lokalsamfundet. Når jeg støtter klubberne, så giver det liv, glæde og fællesskab. Og jeg bliver jo også set – det er win-win,« siger han.
Engagementet handler dog ikke kun om sponsorater, men også om at skabe arbejdspladser og give unge en chance. »Jeg har lige ansat to nye i år, blandt andet en ung fyr fra gymnasiet, som arbejder et par timer om dagen. Det giver energi i butikken – og det giver ham en mulighed for at prøve sig selv af. Jeg ser det som en del af mit ansvar som lokal erhvervsdrivende,« fortæller Morten Weng.
En rygrad i byens erhvervsliv
Venstres byrådsmedlem Niels Martin Vind, der selv har siddet i Business Fredericias bestyrelse, er ikke i tvivl om, hvor vigtig en rolle virksomheder som Kvik Køkkener spiller. »Vi har i kommunen mange store aktører, men det er de mellemstore og små lokale virksomheder med ildsjæle i spidsen, der er rygraden i vores erhvervsliv. De holder sammen på byen, tager ansvar og giver tilbage. Morten er et godt eksempel på det,« siger han.
Han fortæller, at Venstre de seneste år har prioriteret at komme tættere på virksomhederne – ikke kun de store, men især dem, der er forankret i Fredericia. »Jeg har været på flere virksomhedsbesøg sammen med Peder Tind og andre kolleger, netop for at lytte til dem, der står midt i hverdagen. Vi skal forstå deres udfordringer og deres virkelighed, så vi som politikere kan skabe bedre rammevilkår. Det er helt afgørende,« siger Niels Martin Vind.
»Vi skal lykkes sammen«
For Venstres borgmesterkandidat Peder Tind handler det om mere end erhverv – det handler om sammenhængskraft. »Jeg er meget optaget af, at vi lykkes sammen. Fredericia skal være et sted, hvor vi alle tager ansvar – virksomheder, foreninger og kommune. Når lokale erhvervsfolk som Morten støtter sportsklubber, haller og arrangementer, så skaber det liv og fællesskab. Det er en vigtig del af vores DNA som by,« siger han.
Han kalder det »den sociale lim«, som binder Fredericia sammen. »Jeg har kæmpestor respekt for de mennesker, der bruger tid og penge på at bakke op om lokalsamfundet. De skal have anerkendelse, og vi skal som kommune sørge for, at de får de bedst mulige rammer for at udvikle sig. Når vi har et erhvervsliv, der blomstrer, så vinder vi alle,« understreger Peder Tind.
Fredericia skal være et sted, man flytter til – og bliver
Når samtalen bevæger sig mod fremtiden, bliver bosætning og vækst hurtigt de store nøgleord. For Venstre er bosætningsstrategien et centralt projekt, som de vil bygge videre på efter valget.
»Bosætning er fundamentet for alt det, vi vil. Flere borgere betyder et stærkere skattegrundlag, flere kunder i butikkerne og flere frivillige i foreningerne. Det giver liv i midtbyen, i forstadskvartererne – og i virksomhederne. Derfor skal vi investere i at tiltrække flere til Fredericia,« siger Peder Tind.
Han peger på, at kommunen allerede har gjort fremskridt: »Vi oplever en positiv udvikling, men vi skal videre. Vi skal passe på vores strategi, give den flyvehøjde og sikre, at flere får øjnene op for, hvor fantastisk en kommune Fredericia er. Jeg forstår ikke, hvorfor nogen flytter til nabobyerne – vi har jo alt: natur, erhverv, kultur og sammenhold.«
Niels Martin Vind supplerer: »Vi har arbejdet målrettet for at skabe bedre sammenhæng mellem erhverv og bosætning. For eksempel ved at flytte en bosætningskonsulent ind i Business Fredericia, så man kommer tættere på erhvervslivet. Det er sådan, vi skaber synergi og udvikling,« siger han og tilføjer med et smil: »Men det ville gå endnu hurtigere, hvis Peder bliver borgmester den 18. november.«
»Man skal tage ejerskab for det, man laver«
Tilbage i showroomet kigger Morten Weng rundt på de mange udstillede køkkener. »I Kvik har vi et mere fokuseret sortiment end mange af de store konkurrenter. Det betyder, at vi producerer større mængder af færre modeller – og det giver både bedre kvalitet og lavere pris. Vores motto er, at alle har ret til et flot køkken,« fortæller han.
Men selv om der er fart på forretningen, er han mest optaget af tillid og ansvar. »Jeg siger altid til mine folk: Vi kan alle lave fejl, for vi er mennesker. Men det vigtigste er, at vi tager ansvar, erkender fejlene og får dem løst. Jeg vil ikke være den, der skal gemme mig bag kartoflerne i Føtex, fordi noget gik galt. Mit navn står på produktet – så skal det også være i orden,« siger Morten Weng.
For ham handler stolthed og ordentlighed om det samme. »Jeg er 100 procent stolt af min forretning. Ikke kun fordi vi sælger køkkener, men fordi vi er en del af Fredericia. Vi skaber arbejdspladser, vi støtter foreninger, og vi er med til at holde byen levende. Det betyder alt for mig.«
Fredericia – byen med mulighederne
Afslutningsvis vender samtalen tilbage til den større fortælling om byen. »Jeg kan gøre nok så meget rigtigt som virksomhed, men jeg kan ikke vækste mere, end der er borgere i byen,« siger Morten Weng. »Jo flere, der flytter hertil, jo større kundegrundlag får jeg – og jo mere liv får vi i byen. Derfor køber jeg 100 procent ind på den strategi, Peder og Niels Martin taler om. Bosætning er vejen frem.«
Han mærker allerede, at mange nye borgere ser Fredericia som et attraktivt sted. »Jeg taler med mange tilflyttere, og de siger alle det samme: Hold da op, det er en fed by! Vi har strand, erhvervsliv, butikker, natur og motorvej lige ved hånden. Det er jo alt, man kan ønske sig. Vi skal bare huske at fortælle det til resten af Danmark.«
Peder Tind nikker: »Præcis. Vi skal stå sammen om Fredericia. Når erhvervsliv, kommune og borgere trækker i samme retning, så kan vi mere, end nogen tror.«
