POLITIK. En omfattende indsats skal hjælpe flere unge uden uddannelse eller job ind på arbejdsmarkedet. Ungeløftet, der er støttet af en bred politisk aftale, sender nu over en halv milliard kroner til landets kommuner, hvoraf Middelfart, Fredericia og Kolding også får deres del.
Formålet med midlerne er at hjælpe nogle af de cirka 43.000 unge på landsplan, der hverken er i job eller uddannelse, blandt andet gennem samarbejder mellem kommunerne, virksomheder og civilsamfundet. Et af de væsentligste initiativer er IPS-metoden (Individuelt Planlagt job med Støtte), hvor unge med psykiske lidelser får målrettet hjælp til at komme i beskæftigelse.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen understreger vigtigheden af initiativet:
»Den store opbakning fra alle 98 kommuner, virksomheder og civilsamfund giver mig en tro på, at vores unge nu får den nødvendige hjælp til at komme tættere på en hverdag i arbejde eller uddannelse.«
Lokale tilskud til Middelfart, Fredericia og Kolding
De konkrete beløb er netop offentliggjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I perioden fra august 2025 til december 2028 får de tre kommuner følgende midler:
Fredericia Kommune: 6,28 millioner kroner
Kolding Kommune: 8,89 millioner kroner
Middelfart Kommune: 3,25 millioner kroner .
Midlerne skal blandt andet anvendes til at styrke kommunernes lokale partnerskaber og tilbyde specialiserede indsatser, der dokumenteret virker.
Med denne støtte vil de tre kommuner kunne løfte flere unge væk fra ledighed og ind i en meningsfuld hverdag med arbejde eller uddannelse.
Ungeløftet er finansieret med i alt 1,3 mia. kr. frem mod 2035, og der er afsat yderligere midler, der gør indsatsen permanent fra 2036.
Et kvindedrab er 1 for meget. To er alt for meget. Fire på 14 dage er en national katastrofe.
Jeg plejer at tale om frihed. Om det personlige ansvar. Om tillid frem for kontrol. Det gør jeg stadig.
Men nogle gange sker der noget, der rusker én helt ind i rygraden og så må man stoppe op og sige det ligeud:
Der er grænser. Også for friheden. Nogle grænser må og skal aldrig krydses.
I disse dage ser vi en trist og tragisk række overskrifter:
• En 47-årig kvinde bliver skudt på åben gade i Brønshøj.
• En 77-årig kvinde findes død i Roskilde.
• En 71-årig kvinde myrdes i Esbjerg.
• Og i Nordjylland skyder en mand angiveligt sin tidligere samlever og derefter sig selv.
Det er ikke bare nyheder. Det er menneskeliv, der bliver knust. Det er familier, der aldrig bliver de samme igen. Som Far og ægtemand gør det ondt helt ind i sjælen at læse disse ”nyheder”.
Jeg tror på frihed. Men frihed for den ene må aldrig blive frygt for den anden. Når en mand med et tilhold alligevel kan finde og dræbe sin tidligere partner. Så har systemet svigtet og vi er som samfund dumpet.
Partnerdrab er ikke uforudsigelige. De sker ofte efter lange forløb med psykisk vold, kontrol og trusler. Et kendt mønster. Vi har haft mulighederne. Vi har ignoreret dem.
I Norge har man haft omvendt fodlænke siden 2013. Herhjemme starter vi i 2025 med 15 styk i tre politikredse. Undskyld mig, er det virkelig det bedste, vi kan præstere? Det er for lidt. Det er for sent. Det er for svagt.
Jeg siger ikke, vi skal overvåge alle. Jeg siger ikke, vi skal leve i et kontrolleret samfund. Jeg siger, når vi ved, at en person er til fare så skal vi ikke sidde på hænderne, mens endnu en person mister livet. Vi må tage ansvar. Vi må gribe ind tidligere. Vi må lære af de fejl, vi har begået. Og vi må kræve konsekvens.
Frihed uden tryghed er ikke frihed det er kaos. Og det kan vi ikke leve med.
Det her handler ikke om højre eller venstre. Det handler om ret og vrang. Om anstændighed. Som samfund må vi ikke vende det blinde øje til. Vi kan faktisk gøre noget. Vi har teknologien. Vi har forskningen. Vi har viden. Mangler vi viljen? Hvis vi ikke nu, netop nu sætter grænsen, hvornår gør vi så?
Mine varmeste tanker går til de pårørende. Jeg vil kæmpe for et samfund, hvor frihed og tryghed går hånd i hånd, hvor ingen skal leve i frygt. Ikke i deres eget hjem. Ikke på gaden. Ikke i hverdagen. Tryghed er ikke en luksus. Det er en forudsætning for et frit liv.
KULTUR. På Fredericia Musicalteater er ambitionen tydelig: teateroplevelser skal være tilgængelige for alle. Derfor tilbyder teatret blandt andet kørestolspladser og særlige forestillinger for publikum med funktionsnedsættelser. Men det handler ikke kun om adgang til teatersalen – også faciliteter som toiletter skal være for alle.
Indtil nu har teatret kun haft ét handicaptoilet placeret på 1. sal ved AHA Salen, hvortil der kun er adgang via elevator eller trapper. Derfor har det længe været et ønske at etablere et handicaptoilet i stueetagens foyer, og med en donation på 200.000 kroner fra Nordea-fonden kan dette ønske nu opfyldes.
Nordea-fonden støtter det gode liv gennem en renoveringspulje, som giver nyt liv til mødesteder og fællesskaber i hele landet. Ud af 1.276 ansøgninger i puljens første ansøgningsrunde har 187 projekter fået støtte – og Fredericia Musicalteater er ét af dem.
»Vi er meget taknemmelige for støtten fra Nordea-fonden til etablering af et handicaptoilet i foyeren. Teatret skal være tilgængeligt for alle typer mennesker og være et sted, de har lyst til at komme. Med et handicaptoilet i foyeren kan vi gøre det nemmere for en række af vores gæster før forestillingerne og når vi spiller i Lille Sal,« siger teaterdirektør Thomas Bay.
Teateroplevelser for alle
Danske Handicaporganisationer vurderer, at op imod 30 procent af befolkningen har en eller anden form for handicap. Derfor har Fredericia Musicalteater fokus på, at alle skal føle sig velkomne.
»Vi mener det, når vi siger, at teater er for alle. Det er vigtigt for os, at alle publikummer får en ligeværdig oplevelse her hos os,« understreger Thomas Bay.
I forbindelse med teatrets kommende produktion »WHAT IS LOVE«, som spiller fra den 20. september til den 19. oktober, tilbydes blandt andet særlige forestillinger for blinde og døve. Derudover tilbyder teatret både teleslynge og ledsagerordning til størstedelen af sine produktioner.
Handicaptoilettet ved AHA Salen vil fortsat være tilgængeligt, og med det nye handicaptoilet i foyeren tager Fredericia Musicalteater endnu et vigtigt skridt mod at gøre teatret tilgængeligt for alle.
KRIMI. En 39-årig kvinde fra Fredericia er blevet anholdt og sigtet efter flere tilfælde af tilsyneladende umotiveret vold i byen. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd, der også fortæller, at politiet nu undersøger sammenhængen mellem flere lignende episoder, herunder en tidligere sag, hvor en 13-årig pige blev slået i ansigtet på åben gade.
Onsdag eftermiddag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til to nye episoder, der begge involverede en kvinde, som opførte sig voldeligt uden nogen umiddelbar årsag.
Den første hændelse fandt sted på Dronningensgade omkring klokken 12.30. En 43-årig kvindelig lærer fra Fredericia var på gåtur med en gruppe skolebørn, da hun pludselig blev konfronteret af en anden kvinde. Denne ukendte kvinde slog læreren gentagne gange i hovedet med en hvid plastikpose indeholdende et ukendt indhold. Ifølge Arno Rindahl Petersen var der ikke umiddelbart nogen alvorlige skader på læreren, som fortsatte med at passe på de børn, hun havde ansvaret for.
»Vi har en anmeldelse om en kvinde, som er ude at gå med nogle skolebørn. Der er en anden kvinde, som slår læreren i hovedet flere gange med en hvid plastikpose med ukendt indhold. Læreren kommer heldigvis ikke til skade, men fortsætter sin opgave med at tage sig af børnene,« forklarer Arno Rindahl Petersen.
Politiet fulgte op på sagen og kunne med hjælp fra vidner pege på en opgang i nærheden, hvor den mistænkte muligvis opholdt sig. Læreren, der var udsat for overfaldet, skal afhøres torsdag for at få sagen yderligere belyst.
Men politiets arbejde sluttede ikke der. Kun halvanden time senere, klokken 14.02, indløb endnu en anmeldelse. Denne gang fra området omkring Ryesvej og Hugo Mathiesensvej, hvor en 47-årig kvinde fra Fredericia blev opmærksom på en person, der gik rundt på kørebanen og virkede ude af balance. Den 47-årige ville hjælpe, men blev i stedet slået med knytnæve i højre side af ansigtet.
»Der er en forurettet, som bliver opmærksom på en person, der går rundt ude på kørebanen. Den forurettede henvender sig derfor for at spørge, om personen har brug for hjælp, men i samme øjeblik vender vedkommende sig om og tildeler den forurettede et knytnæveslag på højre side af ansigtet,« siger Arno Rindahl Petersen, der også tilføjer, at der heller ikke i denne episode er meldt om alvorlige skader.
Kort efter episoden blev en 39-årig kvinde fra Fredericia anholdt og sigtet af politiet. Vicepolitiinspektøren oplyser samtidig, at kvinden formentlig også vil blive sigtet i sagen med læreren, der blev slået med en plastikpose tidligere på dagen, og at politiet desuden mistænker hende for at stå bag episoden, hvor en 13-årig pige mandag blev slået i ansigtet i Fredericia midtby.
»Det er vores umiddelbare tanke, at det er den samme person, vi har med at gøre,« oplyser Arno Rindahl Petersen, og uddyber, at kvinden dog foreløbigt kun er sigtet i den ene sag, men mistænkt i de øvrige to.
Politiet fortsætter nu efterforskningen for at klarlægge detaljerne omkring episoderne og kvindens eventuelle involvering. Kvinden blev efterfølgende bragt til et sted, hvor hun kunne få den nødvendige hjælp. Hun bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør, men politiet følger fortsat op på sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte onsdag en tur forbi hellestedet Skuret på Vester Voldgade i Fredericia, hvor tre personer blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Første gang betjentene måtte hive bødeblokken frem var omkring klokken 19.00, hvor en 52-årig mand fra Fredericia måtte se aftenen tage en uventet drejning. En visitation viste, at manden havde 6,65 gram amfetamin i lommerne, og han blev sigtet på stedet.
Men det blev langt fra dagens sidste visit ved Skuret. Allerede en halv time senere fangede en 64-årig mand fra byen betjentenes opmærksomhed. Denne gang lød fundet på knap 14 gram hash, en digital vægt og lidt kontanter. Det var nok til at få alarmklokkerne til at ringe hos ordensmagten.
»Han bliver sigtet for salg af euforiserende stoffer. Det er ikke en voldsom stor mængde, men det er dog lidt mere end til eget forbrug, og kombinationen med digitalvægten og kontanterne tyder på, at der kan være tale om salg,« forklarer Arno Rindahl Petersen.
Og politiets aften sluttede stadig ikke der. Mens betjentene stadig var i færd med at dokumentere sagen, dukkede en 47-årig kvinde op ved Skuret. Politiet vurderede hende som tydeligt påvirket, og en hurtig visitation afslørede, at hun havde 0,74 gram amfetamin på sig. Dermed sikrede hun sig en plads i politiets voksende protokol.
Ifølge vicepolitiinspektøren blev alle tre personer sigtet på stedet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har igen modtaget anmeldelse om et tyveri fra en kirke. Denne gang gik det ud over kirken på Kirkely i Bramdrupdam i Kolding, hvor en midlertidig pladeafdækning er blevet brudt op, og hvorfra tyvene slap væk med kabler og håndværktøj.
Indbruddet blev anmeldt onsdag morgen klokken 07.00, og ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd, tyder meget på, at tyveriet har fundet sted, mens kirken er under renovering.
»Der er en midlertidig pladeafdækning ude på stedet, og den er blevet brudt op. Inde fra stedet er der stjålet kabler og håndværktøj,« forklarer Arno Rindahl Petersen.
Det præcise omfang af det stjålne er dog stadig uklart. Vicepolitiinspektøren har på nuværende tidspunkt hverken oplysninger om værdien af det stjålne eller den præcise mængde.
»Der står bare kabler og håndværktøj. Så jeg ved ikke, om det er ti stykker håndværktøj eller blot ét stykke. Det har vi ikke en nærmere angivelse af endnu,« fortæller han.
Efter tyveriet har flere håndværkere og medarbejdere arbejdet på stedet, hvilket har gjort det ekstra vanskeligt for politiet at foretage de nødvendige tekniske undersøgelser. Men politiet er allerede i fuld gang med efterforskningen, og håber blandt andet at kunne finde frem til de stjålne kabler.
»Det kunne være, at vi kunne være heldige at finde frem til kablerne. Nogle gange bliver de afsat hos skrothandlere, så det er vi i gang med at efterforske,« lyder det fra Arno Rindahl Petersen.
Det nye kirketyveri kommer blot to uger efter, at politiet senest anholdt og fremstillede flere personer i grundlovsforhør i forbindelse med en række omfattende kirketyverier rundt om i Jylland og på Fyn. Dengang foretog politiet blandt andet ransagninger og anholdelser på adresser i Fredericia og Kolding.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
POLITIK. Odense Byråd har onsdag aften endeligt vedtaget bydelsudviklingsplanen for Odense indre havn. Planen sætter rammerne for udviklingen af området og skal skabe en levende, grøn og sammenhængende bydel, som tager afsæt i havnens historiske kulturmiljø.
Visionen for havnen omfatter byggerier af høj arkitektonisk kvalitet, en kreativ stemning og et aktivt byliv. Bydelsudviklingsplanen bygger på en bred borgerinddragelse, der har vist stor interesse og engagement blandt byens borgere.
Borgmester Peter Rahbæk Juel ser vedtagelsen som et vigtigt skridt:
»Ambitionen er klar: Vi vil skabe en bydel, der skiller sig ud – og som sætter et markant positivt aftryk, ikke bare på byen, men også på alle, der besøger den. Derfor glæder jeg mig også over den grundige borgerinddragelse. Det har været tydeligt at mærke, at havnen betyder noget særligt for odenseanerne.«
Planen var i offentlig høring fra den 27. marts til den 7. maj 2025, hvor kommunen modtog 45 høringssvar. Disse har ikke medført ændringer i selve planen, men er taget med som opmærksomhedspunkter til det videre arbejde.
By- og kulturrådmand Søren Windell understreger betydningen af den kommende proces:
»Nu er den strategiske plan for udviklingen af Odense indre havn besluttet, og det er et vigtigt skridt mod en grøn og vibrerende bydel, som på sigt også bliver en mere tydelig forlængelse af bymidten. Men vi skal beholde arbejdstøjet på, for det er helt afgørende, at vi i de enkelte lokalplaner sikrer fokus på høj arkitektonisk kvalitet, adgangen til vandet, mere grønt og ikke mindst respekten for havnens historie.«
Næste fase består i at udarbejde kvarterplaner og lokalplaner for de forskellige områder i bydelen. Disse lokalplaner vil ligeledes blive sendt i offentlig høring.
Samtidig vil Odense Kommune, A. Enggaard A/S og Odense Havn i fællesskab udarbejde en realiseringsplan og en økonomisk plan, der skal sikre, at visionerne i bydelsudviklingsplanen realiseres med respekt for helheden.
Projektudviklingschef hos A. Enggaard, Jonas Kirkeby Nielsen, glæder sig til næste fase:
»Vi er meget glade for, at vi efter et langt og grundigt forarbejde nu står med denne meget ambitiøse bydelsudviklingsplan. Nu ser vi frem til at tage hul på næste fase, hvor vi sammen skal arbejde mere konkret med de enkelte delområder – hele tiden med blik for helheden.«
BØRN. For fem år siden begyndte idéen at tage form hos Fredericia Friskole. En idé, der både dengang og i lang tid fremover forblev en drøm, pakket væk som en rar tanke, fordi bygningerne bare ikke ville dukke op, og mulighederne udeblev. Gang på gang måtte skolen erkende, at virkeligheden sjældent harmonerer med drømmene, når man søger den perfekte ramme om en børnehave med højt til loftet og plads til fantasien.
Men pludselig en dag var den der. En mulighed så usædvanlig og alligevel så oplagt, at skoleleder Carsten Jensen nærmest måtte knibe sig selv i armen. Han modtog nemlig billeder fra Nordfyn af en ganske særlig bus, der tidligere havde fungeret som naturbørnehave i Lyngby-Taarbæk Kommune gennem flere år. Da Carsten Jensen første gang fik øje på billederne, lød reaktionen præcist så ærlig og umiddelbar, som kun en begejstret skoleleder kan udtrykke det.
»Jeg tænkte, undskyld mit dansk, men det var satans. Det måtte vi da høre noget mere om,« fortæller han med et stort smil.
Skoleleder Carsten Jensen fra Fredericia Friskole præsenterede stolt den nye, mobile naturbørnehave, som skal give børnene kreative og naturrige rammer.
Bussen, der allerede diskret har sneget sig ind i bybilledet og er blevet spottet af flere omkring Treldevej, er grøn med illustrationer af dyr og krybdyr – og den er bestemt ikke en helt almindelig bus. Faktisk er den ombygget til en komplet børnehave, fuldt udstyret med garderobeplads, pusleområde, hyggelige legekroge og plads til hvile.
Dette område i bussen kan eksempelvis både fungere som legeområde, spiseplads og soveplads – alt efter hvad situationen kalder på.
Da vi besøgte Fredericia Friskole for at høre nærmere om den nye, mobile naturbørnehave, blev vi budt velkommen af en blåmejse og små krybdyr, der kravlede rundt på præsentationsskærmen. Naturbørnehaven Skovtrolden stod skrevet med store, grønne bogstaver. Her skal børnene ikke sidde stille dagen lang, men ud at opleve, lære og vokse i naturens store rum.
»Vi er en friskole, og det vil sige, at vi gør tingene anderledes, end de andre, og det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi forsøgt at lave en børnehave, der kan slå an på kreativitet, komme ud i naturen og alle de her ting,« forklarer Carsten Jensen.
Men hvorfor er det så vigtigt at tage børnene med ud under åben himmel i stedet for at holde dem inde bag fire vægge? Svaret er enkelt, hvis man spørger skolelederen. Han mener nemlig, at børnene tidligt nok bliver fanget i traditionelle og ofte lidt snævre rammer, hvor uddannelsessystemet hurtigt viser sin mere firkantede side.
»I en verden, hvor vi hele tiden snakker om, at børnene sidder for meget indenfor, så synes jeg, at vi kommer med et bud, hvor vi siger, at de skal ud i naturen. De skal ud og være kreative, mærke vinden, opleve årstidernes skiften. De står foran et langt uddannelsesliv, der nok skal blive firkantet nok. Lad dem komme ud og udvikle sig i naturen,« påpeger han.
Bussen kommer til at køre mange forskellige steder inden for kommunegrænsen – eksempelvis Trelde Næs. Andre gange er naturen så tæt på, at køreturen næsten er overflødig. Ifølge pædagogen Line bliver børnene typisk på samme sted i en periode, så de når at blive trygge og fortrolige med omgivelserne.
Imens er naturbørnehaven er ikke kun et isoleret projekt. Den er en del af et større puslespil, som Fredericia Friskole længe har drømt om at samle – en vision om, at friskolens værdier skal kunne mærkes allerede fra den første dag, børnene træder ind ad døren. Det handler om sammenhæng, om at plante små frø af forståelse for skolens værdigrundlag tidligt, og om at lade dem vokse, efterhånden som børnene bevæger sig op gennem skoleårene.
Derfor ser skolelederen det som et vigtigt skridt i friskolens udvikling, at forældrene og børnene allerede tidligt mærker, hvad friskolen står for. For ham handler det om at blive valgt til – jo tidligere, desto bedre. Når forældre vælger friskolen og den nye naturbørnehave, vælger de også helt bevidst det værdisæt, som stedet bygger på.
»Vi elsker jo at blive valgt til. Jo yngre vi kan blive valgt til, jo bedre. Det betyder, at forældrene har forholdt sig til, hvad vi gerne vil med skolen,« siger han og understreger, hvordan børnehaven skal skabe stærkere relationer på tværs af generationer og skoletrin.
For lærerne og pædagogerne giver naturbørnehavens etablering også helt særlige pædagogiske muligheder. Allerede tidligt kan børnene møde skolens personale, så de senere føler sig hjemme og velkomne, når de begynder i skolen. Den tryghed er ifølge skolelederen guld værd – både for børnene og de voksne omkring dem.
»Her kunne jeg forestille mig en hverdag, hvor vores indskolingsbørn, der lige har lært at læse, sidder og læser højt for børnehavebørnene de dage, hvor bussen ikke kører. For mig at se, giver det en klokkeklar samlingskraft. Når vi kommer hen mod det sidste år i børnehaven, hvor børnene snart skal starte i skole, bliver de hurtigt trygge. Vores lærere fra skolen kommer herover og hilser på, og børnene fra 0. og 1. klasse, der nu er blevet de store, er selvfølgelig også med i processen. Jeg er helt sikker på, at det vil styrke sammenholdet enormt meget. Og læringsmæssigt giver det også rigtig god mening, at børnene fra skolen får lov at fortælle historier – det fungerer bare virkelig godt,« lyder visionen fra Carsten Jensen.
For ham er det et billede på den pædagogiske filosofi, som friskolen forsøger at leve efter hver eneste dag.
Ja, der skal selvfølgelig også vaskes hænder og bruges vand, når børnene er ude i naturen. Det har bussen en smart løsning på.
Men han bemærker også, at det kræver mod at realisere sådan en vision. Ikke alene mod hos friskolens personale, men også hos de forældre, der vælger at kaste sig ud i et anderledes koncept som en mobil naturbørnehave nu er. Den modige nysgerrighed kunne han alligevel tydeligt mærke hos de mange forældre, der besøgte bussen for at se, hvad det hele gik ud på.
»Jeg bemærkede mange smil. Mange gode spørgsmål og mange nik. Jeg tror, der er nogle forældre, der tager herfra og er helt trygge ved at kaste sig ud i et nyt koncept. Det kræver mod, men også tro,« siger skolelederen, der allerede nu mærker en god opbakning.
Det handler dog ikke bare om at fylde bussen op. Succeskriteriet er først og fremmest at skabe en børnehave med en hverdag, der fungerer og lever op til friskolens idealer. Når først det lykkes, vil resten komme af sig selv, mener skolelederen.
»På den lange bane handler det også om at skabe et fundament for friskolen.«
Til at føre naturbørnehaven ud i virkeligheden har friskolen for nu ansat pædagogen Line, der med stor entusiasme beskriver, hvordan dagligdagen kommer til at se ud. For hende er naturen ikke bare en kulisse, men selve det sted, børnene skal være og lære. Aktiviteterne følger børnenes egne interesser, og hvis børnene for eksempel har lyst til at lege pirater, vil personalet hurtigt gribe idéen og arrangere lege, der passer ind i dagens tema som krop og bevægelse. Børnene skal kravle, klatre, balancere og opleve naturen helt tæt på. Line understreger, at legen netop er dér, hvor børn udvikler sig allerbedst.
Og med bussen fyldt med nysgerrighed ruller Fredericia Friskole nu ud på en ny rejse den 11. august, der skal give børnene plads til at vokse under åben himmel.
SPORT. FC Fredericia har ansat den 29-årige Mathias Foged som ny fysisk træner. Han er en velkendt lokal profil, der nu vender hjem for at være med i klubbens ambitiøse projekt i Superligaen.
Mathias Foged kender FC Fredericia indefra, efter selv at have spillet i klubbens ungdomsafdeling. Han har altid haft en særlig tilknytning til klubben, og da muligheden bød sig, var han ikke i tvivl om at gribe chancen.
»Jeg er jo oprindeligt fra Fredericia og har altid haft en tilknytning til klubben. Derfor var det meget tiltalende for mig at blive en del af projektet, da muligheden opstod. Det føles helt rigtigt at vende hjem og bidrage,« fortæller Mathias Foged.
Foged bliver en central del af trænerstaben med ansvar for, at spillerne er fysisk rustede til Superligaens udfordringer. For ham handler det først og fremmest om at arbejde tæt med spillerne.
»Jeg glæder mig mest til at komme i gang med spillerne. Det er det, jeg brænder for – at hjælpe dem i bedst mulig forfatning. Samspillet med trænerteamet bliver også afgørende for, at vi lykkes som hold,« siger han.
Det er samtidig en helt speciel oplevelse for Foged at være tilbage i barndomsklubben og få muligheden for at deltage i Superligaen.
»Som ung drømte man jo om at spille i Superligaen, dengang hed det 1. division. At være med fra trænersiden nu, det er stort. Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang,« lyder det fra den nye fysiske træner.
Mathias Foged har sin første arbejdsdag tirsdag den 19. juni, når spillertruppen vender tilbage fra sommerferien.
POLITIK. Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har besluttet at etablere nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet i Odense. Initiativet sker som led i en omfordeling af midler fra tidligere ikke-realiserede uddannelsesprojekter i aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra 2021.
Partierne er enige om at afsætte 125 millioner kroner til etableringen af de to uddannelser, mens der samtidig afsættes 8,8 millioner kroner årligt til drift. Målet er at optage 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen, med forventet opstart i 2027. Formålet er at styrke rekrutteringen og afhjælpe den nuværende mangel på tandlæger og tandplejere, især i Region Syddanmark.
Udover tanduddannelserne er partierne enige om at støtte en regional forankring af medicinuddannelsen i Nordjylland, hvor Aalborg Universitet tildeles 11,2 millioner kroner til initiativer på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Samtidig afsættes 7,9 millioner kroner til etablering af en kandidatuddannelse i medicin i samarbejde med regionshospitalet i Gødstrup, hvor 30 pladser flyttes fra Aarhus Universitet.
Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro modtager 7,5 millioner kroner, og Professionshøjskolen VIA’s Center for Animation, Visualisering og Grafisk fortælling i Viborg tildeles 10,6 millioner kroner.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtrykker tilfredshed med de nye initiativer og fremhæver, at aftalen siden 2021 har medført en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesmulheder uden for de største byer.
Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, betoner betydningen af en geografisk balanceret adgang til uddannelse, mens Venstres Heidi Bank fremhæver den forbedrede geografiske balance med aftalens initiativer.
SF’s Sofie Lippert glæder sig over en mere meningsfuld fordeling af uddannelsesmidler, og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kalder aftalen en langsigtet investering i fremtidens Danmark. Det Konservative Folkepartis Lise Bertelsen fremhæver den geografiske spredning af uddannelser, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger særligt glæden ved de nye tanduddannelser i Odense.
Samlet set bliver omkring 151 millioner kroner i engangsmidler og 8,8 millioner kroner i varige midler omfordelt, og siden aftalens indgåelse i 2021 er der oprettet eller godkendt mere end dobbelt så mange nye uddannelsestilbud uden for de største byer som i byområderne.
