4.9 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Millioner på vej til mere fleksibel buskørsel hos Sydtrafik og Fynbus

Af
Redaktionen
-
0

TRAFIK. Regeringen har netop givet tilsagn om i alt 20 millioner kroner til fem kommuner, der vil afprøve nye og mere fleksible busløsninger. Blandt modtagerne er de lokale trafikselskaber Sydtrafik og Fynbus, der tilsammen modtager knap otte millioner kroner.

Pengene er en del af regeringens landdistriktsudspil, hvor man samlet har afsat 50 millioner kroner til støtte af behovsstyrede busser i landdistrikterne. Målet er at sikre bedre kollektiv trafik uden for de store byer, hvor de klassiske busruter ofte har svært ved at dække borgernes behov.

Transportminister Thomas Danielsen ser store muligheder i løsningerne.

»Behovsstyrede busser har stort potentiale til at styrke mobiliteten i landdistrikterne, og vi ved, at også ekspertudvalget for kollektiv transport anbefaler de behovsstyrede busser. Det er meget positivt, at kommunerne byder ind med gode ideer, som vi nu kan prøve af. Vi skal gøre noget nyt for at få en velfungerende kollektiv trafik uden for de store byer, og her er mindre og langt mere fleksible busser en del af løsningen,« siger transportminister Thomas Danielsen.

Hos Sydtrafik, der modtager 2,7 millioner kroner, skal midlerne bruges til at udvikle “Flexstop”, hvor borgerne kan rejse mellem to stoppesteder ved hjælp af den allerede eksisterende flextrafik. Sydtrafiks Flexstop skal integreres direkte i Rejseplanen, så brugerne nemt og enkelt kan benytte løsningen.

Fynbus får 5,1 millioner kroner til et pilotforsøg med bus på bestilling i erhvervsområder i Odense og Langeskov Syd, som skal fungere sammen med den eksisterende flextrafik. Formålet er at give både ansatte og virksomheder bedre og mere fleksible transportmuligheder.

Også Samsø Kommune, Movia i Vordingborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab i Frederikshavn modtager støtte til lignende projekter.

Pengene til projekterne skal være med til at afklare, hvordan den kollektive trafik kan gøres mere fleksibel og attraktiv – især i områder, der i dag oplever udfordringer med dækningen af offentlig transport.

Busser styret af frivillige får penge til at rulle i Vejle og Haderslev

Af
Redaktionen
-
0

TRAFIK. Nu bliver der sat ekstra skub på kollektiv transport i landdistrikterne i blandt andet Vejle og Haderslev Kommuner. I alt 11 kommuner på landsplan har modtaget midler til frivilligbusser, der skal styrke mobiliteten i områder, hvor busser ellers kan være en mangelvare.

Vejle Kommune får 509.176 kroner, som skal gå til indkøb af en frivilligbus, der bliver kommunalt ejet og drevet. Bussen bliver stillet til rådighed for samtlige lokalråd i kommunen og skal sikre, at lokale foreninger og borgere får bedre muligheder for at transportere sig rundt – især når det gælder foreningsliv og sociale arrangementer.

I Haderslev Kommune er glæden også stor, efter at kommunen har modtaget hele 899.373 kroner til leasing af to frivilligbusser. Her er formålet helt konkret, at busserne skal køre i henholdsvis Vojens samt tre nærliggende landsbysamfund, ligesom landsbyen Fjelstrup også er med i planen.

Pengene til de frivillige busser kommer fra regeringens landdistriktsudspil, hvor der i år samlet er blevet fordelt 7,3 millioner kroner til projekter landet over.

Transportminister Thomas Danielsen udtaler i forbindelse med bevillingerne, at frivilligbusser er en af mange idéer fra ekspertudvalget om kollektiv transport i Danmark, der kan være med til at skabe bedre mobilitet i de mindre samfund.

»Vi kan se, at der er stor opfindsomhed og engagement lokalt, og med den her pulje kan vi støtte de lokale ildsjæle,« siger ministeren.

Udover Vejle og Haderslev kommuner er der også tildelt midler til frivilligbusser i blandt andet Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Syddjurs, Odder, Guldborgsund, Roskilde og Mariagerfjord.

Vejlefjordbroen skal gennem stort rutineeftersyn – trafikanter bør forvente ventetid

Af
Redaktionen
-
0

TRAFIK. Vejdirektoratet udfører fra fredag den 20. juni og en uges tid frem et rutinemæssigt generaleftersyn af Vejlefjordbroen. Broen, som er en af områdets vigtigste trafikårer, skal ligesom alle større broer og tunneler i landet gennemgå et grundigt eftersyn hvert femte eller sjette år.

Eftersynet på Vejlefjordbroen begynder fredag den 20. juni klokken 18.00 og forventes at vare syv til otte dage. Arbejdet foregår ved hjælp af en stor brolift, der kører direkte på broen. Da liften kræver en del plads, vil entreprenøren midlertidigt inddrage det yderste kørespor på broen, hvilket kan give trafikale udfordringer for områdets bilister.

For at genere trafikken mindst muligt gennemføres eftersynet i de sene aftentimer og om natten på hverdage. På hverdage starter arbejdet klokken 18.00 og afsluttes senest klokken 06.30 den følgende morgen. I weekenden vil arbejdet lørdag pågå fra klokken 13.30 og slutte senest søndag morgen klokken 08.30. Søndag begynder eftersynet igen klokken 18.00 med afslutning senest mandag morgen klokken 06.30.

Vejdirektoratet oplyser, at selvom arbejdet er nøje planlagt for at undgå den værste myldretid, kan bilister opleve forsinkelser og øget rejsetid. Derfor opfordres trafikanter til at udvise ekstra opmærksomhed og tage højde for eventuelle forsinkelser, mens eftersynet står på. Arbejdsområdet bliver tydeligt markeret med trafikkegler.

Broliften, som benyttes til eftersynet, har en stor arm, der kan føres ud over siden af broen og ned under den, hvilket gør det muligt at undersøge både broens yderside og underside grundigt. Da liften er vindfølsom, kan vejret muligvis medføre udskydelser eller forsinkelser af arbejdet.

Bilister kan holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og eventuelle restriktioner på Vejdirektoratets trafikkort.

Hele Danmark kæmper med gift i vandet – Lillebælt overskrider grænserne voldsomt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

MILJØ. Det danske havmiljø har det værre end frygtet. En ny analyse fra Tænketanken Hav afslører alarmerende høje niveauer af kemisk forurening i en lang række vandområder, heriblandt Lillebælt.

Analysen dokumenterer, at miljøfarlige stoffer som tungmetaller og industrikemikalier findes i koncentrationer, som langt overstiger myndighedernes grænseværdier i næsten samtlige danske vandområder. Hele 98 procent af vandområderne vurderes at være i en såkaldt ”ikke-god kemisk tilstand”, hvilket betyder, at mindst ét miljøfarligt stof overskrider de fastsatte grænser.

Særligt bekymrende er situationen lokalt i Lillebælt Syd. Her er der konstateret overskridelser af hele 13 miljøfarlige stoffer. Værst står det til med stoffet vanadium, der er målt i koncentrationer op til 253 gange over grænseværdien. Vanadium påvirker især stofskiftet hos fisk, alger og krebsdyr, hvilket kan føre til nedsat vækst og reproduktion.

Seniorkonsulent Henriette Selck fra Tænketanken Hav betegner situationen som dybt bekymrende.

»Den her analyse understreger, at kemisk forurening er en af de største og mest oversete trusler mod det danske havmiljø. Det er rød alarm og dybt bekymrende, at der udledes så store mængder af miljøfarlige stoffer over grænseværdierne. Grænseværdier er sat for at beskytte miljøet, og jo mere og jo længere, man overskrider grænseværdierne, jo større er risikoen for skadelige effekter på livet i havet,« fortæller hun.

Problemet med de miljøfarlige stoffer er, at de ofte nedbrydes ekstremt langsomt – eller slet ikke – og derfor ophobes i havets dyr. På den måde bevæger giften sig op gennem fødekæden og kan i sidste ende havne på middagsbordet hos os mennesker.

Danmarks havmiljø er alvorligt kemisk forurenet, viser en ny analyse fra Tænketanken Hav. Illustration: Tænketanken Hav.

I den forbindelse nævner Henriette Selck også, at det, vi ser, muligvis kun er toppen af isbjerget. Der findes globalt hundredetusindvis af kemikalier, hvoraf kun 31 regelmæssigt måles i Danmark. Derfor frygter forskere, at den virkelige tilstand er langt værre.

»God tilstand i vores havmiljø kan ikke opnås uden et målrettet fokus på kemisk forurening. Vi er som samfund nødt til at træde i karakter og målrettet reducere udledning og tilstedeværelse af miljøfarlige kemikalier i havmiljøet, hvis vi skal leve op til vores egne og EU’s målsætninger,« understreger Henriette Selck.

Danmark er ifølge EU’s vandrammedirektiv forpligtet til at sikre god kemisk og økologisk tilstand i alle vandområder inden udgangen af 2027.

Analysen fra Tænketanken Hav bygger på officielle data fra miljømyndighederne, indsamlet i perioden 2013 til 2022 som del af vandområdeplanerne frem til 2027.

Du kan læse analysen her.

Green Closet – Fredericias nye secondhand-succes

Af
Aya Christensen
-
0

BUSINESS. Med en klar ambition om at ændre opfattelsen af genbrugstøj har Pia Lyhne og Jeanette Buus Bertelsen åbnet secondhand-butikken Green Closet i Fredericia. Butikken byder på et nøje udvalgt sortiment af brugt tøj i høj kvalitet, præsenteret i lyse og moderne omgivelser, som giver kunderne oplevelsen af at handle i en helt almindelig tøjbutik.

De to ejere har kendt hinanden siden teenageårene, men havde en periode, hvor livet trak dem hver sin vej. Da de for nyligt genoptog kontakten, opstod idéen om at skabe noget nyt sammen.

»Jeg er oprindelig uddannet socialpædagog og arbejdede samme sted i 11 år. Selvom jeg var glad for mit arbejde, følte jeg efterhånden, at det var blevet tid til nye udfordringer. Jeg savnede noget kreativitet og muligheden for at skabe noget helt nyt, der kunne give mig en anden form for mening i hverdagen,« fortæller Pia Lyhne om beslutningen om at gå en helt anden vej.

Vendepunktet kom, da Jeanette Buus Bertelsen, som i mange år havde pendlet til Esbjerg, hvor hun var ansat som fotograf og fotografleder hos store modebrands som Only, Bestseller og Kids World, luftede tanken om at åbne en butik i hjembyen Fredericia:

»Jeg havde kørt frem og tilbage over en længere årrække og var efterhånden slidt af pendlerlivet. Jeg ville bare rigtig gerne hjem og arbejde i Fredericia, hvor jeg har min base, mit netværk og familie,« fortæller Jeanette Buus Bertelsen og fortsætter:

»Da vi begyndte at undersøge mulighederne, opdagede vi hurtigt, at der manglede en rigtig secondhand-butik i Fredericia. Vi havde set lignende butikker i byer som Kolding, Middelfart og Vejle, og syntes Fredericia også fortjente et sted, hvor kunderne kunne få en god secondhand-oplevelse.«

For Pia og Jeanette var det vigtigt, at butikken adskilte sig fra almindelige genbrugsbutikker. Deres ambition var at skabe en secondhand-butik, der lignede en eksklusiv tøjbutik:

»Vi ønskede at udfordre folks opfattelse af genbrug. Mange har måske en forestilling om, at genbrugstøj lugter, er rodet eller ikke er præsentabelt. Men hos os er oplevelsen helt anderledes. Vi har lagt vægt på lys, luft og overskuelighed, og tøjet hænger flot fremme, så kunderne straks kan se og mærke kvaliteten,« forklarer Jeanette Buus Bertelsen og tilføjer:

»Det handler om at vise, at genbrugstøj både kan være lækkert, moderne og attraktivt. Vi vil gerne gøre det let og fristende at vælge bæredygtigt.«

Bæredygtighed og ansvarlig mode

For Pia og Jeanette handler Green Closet om langt mere end blot at sælge tøj. Det handler om at skabe en bæredygtig forandring og om at tage et fælles ansvar for vores klode.

»Vi står midt i en tid, hvor vi alle må gøre op med overforbrug. Det er vigtigt, at vi hver især bidrager, selv med små skridt. Vi vil gerne vise, at man ikke behøver at købe nyt hver gang. Et stykke tøj, der har været brugt én eller to gange, fejler absolut ingenting. Det er lige så godt som nyt,« siger Pia Lyhne engageret og uddyber:

»Vi ønsker at skabe opmærksomhed om, at mode og bæredygtighed sagtens kan gå hånd i hånd, og at det faktisk kan være både nemt og attraktivt at købe brugt. Det behøver ikke være kompliceret.«

Green Closet rammer ned i en tydelig tendens, hvor det at købe og sælge secondhand er blevet langt mere populært og accepteret i samfundet generelt. Målet for Pia og Jeanette har fra starten været at gøre genbrugstøj til et naturligt førstevalg for flere mennesker.

»Vi arbejder med at gøre det så nemt, overskueligt og indbydende som muligt for vores kunder. Vi vil nedbryde barrieren mellem nyt og brugt, så det bliver naturligt for folk at tænke secondhand ind som en del af deres normale shoppingvaner,« forklarer Jeanette Buus Bertelsen.

Butikken for alle kvinder

På få måneder har Green Closet formået at ramme langt bredere, end ejerne havde forestillet sig.

»Da vi åbnede butikken, troede vi egentlig, at vores målgruppe primært ville være kvinder op til omkring 55 år. Men allerede fra begyndelsen har vi oplevet, at vores kunder spænder vidt – fra helt unge piger på 14-15 år, der leder efter fede fund, til ældre damer, som kommer ind med rollator og nyder at få en god oplevelse. Butikken er virkelig blevet et sted, hvor alle kan finde noget spændende,« siger Jeanette Buus Bertelsen.

Pia Lyhne understreger, hvor overvældende positiv responsen har været siden åbningen:

»Vi åbnede dørene i november, og lige fra dag ét har Fredericia taget imod os med åbne arme. Allerede efter få uger blev vi nomineret til ’Byens Bedste’. Det betyder enormt meget for os. Kunderne kommer tit og fortæller, hvor glade de er for, at der endelig er kommet sådan en butik til Fredericia, og at vi giver dem mulighed for at finde noget unikt, som man ikke lige ser alle andre steder.«

Pia og Jeanette oplever, at butikken også er blevet et positivt bidrag til lokalmiljøet, hvor folk både handler og nyder at komme forbi til en hyggelig snak om tøj og bæredygtighed.

Unikke redesigner-fund med personlighed

Green Closet har skabt et særligt samarbejde med den lokale designer Unknown, som er kendt for sit kreative og unikke redesign af genbrugstøj.

»Hun kommer jævnligt ned i butikken, går rundt mellem stativerne og udvælger nøje stykker, hun mener kan få nyt liv med kreative detaljer. Ved hjælp af broderinger, sjove citater og farverige patches forvandler hun genbrugstøj til helt unikke styles,« fortæller Jeanette Buus Bertelsen entusiastisk.

Det redesignerede tøj er blevet utroligt populært hos kunderne, fordi hvert enkelt stykke har sin egen personlighed og fortæller en særlig historie.

»Vi troede i starten, at det især ville appellere til vores yngre kunder, men vi oplever faktisk også stor interesse fra ældre kvinder helt op i 70’erne. De værdsætter det personlige præg og muligheden for at få noget, som ingen andre har,« forklarer Pia Lyhne.

Jeanette tilføjer, at designeren konstant udvikler sine idéer og nu også arbejder med materialer ud over denim – for eksempel blazere og skjorter med spændende broderede detaljer.

Fremtiden ser lys ud med Green Closet

De to ildsjæle bag Green Closet ser med stor optimisme på fremtiden. Butikken er allerede blevet et populært samlingspunkt i Fredericia, og ambitionerne er høje:

»Vi vil fortsætte med at udvide vores sortiment og tilbyde kunderne unikke, bæredygtige og lækre produkter. Vi ønsker, at endnu flere skal få øjnene op for, hvor spændende og moderne secondhand-tøj kan være,« siger Pia Lyhne med et stort smil og fortsætter:

»Det er vores mål at blive endnu bedre kendt i Fredericia og omegn som en butik, hvor kunderne altid kan finde noget helt særligt.«

Green Closet er kommet for at blive – og for at vise Fredericia, at secondhand er både trendy, attraktivt og nødvendigt for en bæredygtig fremtid.

Skimmelsvamp i Sønder Omme Fængsel vækker bekymring hos SF’s retsordfører

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Der er igen konstateret problemer med skimmelsvamp i fængselsvæsenet, og denne gang er det Sønder Omme Fængsel, der har fanget politikernes opmærksomhed. Ifølge SE og HØR har flere indsatte berettet om dårligt indeklima, utætte vinduer og oversvømmede kældre, der angiveligt skulle have ført til skimmelsvamp i fængslets afdelinger. De bekymrende meldinger har nu fået SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, til at tage sagen op politisk.

I en nylig besvarelse fra justitsminister Peter Hummelgaard til Folketingets Retsudvalg fremgår det, at man har fundet skimmelsvamp i mindst én celle i fængslet. Den pågældende celle blev derfor taget ud af drift, og den indsatte blev flyttet midlertigt, mens udbedringen stod på.

Karina Lorentzen udtrykker bekymring over situationen, som hun frygter bliver nedtonet, fordi der mangler fængselspladser.

»Svaret fra ministeren bekymrer mig, og jeg kan være bange for, at man nedtoner skimmelsvamp, som man kan blive syg af, fordi man har brug for fængselspladserne. Der mangler over 200 pladser på nuværende tidspunkt, og det vil være problematisk at tage flere ud af drift. Men straffen er altså fængsel, og ikke at man skal sidde under usunde kår,« siger Karina Lorentzen.

Problemet med skimmel er velkendt hos Kriminalforsorgen, hvor Horserød Fængsel allerede er delvist lukket ned på grund af lignende problemer.

»Det at man har lavet en plan for at håndtere skimmelsvamp viser, at det er et relativt almindeligt problem. Og man anerkender, at bygningsmassen er gammel med de udfordringer, det giver. Det er jo lidt svært at vente på, at der bygges nyt, hvis problemerne fortsætter,« siger retsordføreren videre.

Ifølge Kriminalforsorgen tager man dog situationen meget alvorligt. Sønder Omme Fængsels bygninger er over 90 år gamle, og kælderoversvømmelser har været et tilbagevendende problem.

»Når det er tilfældet, bliver vandet fjernet, og de berørte områder bliver affugtet. Sdr. Omme Fængsel er meget opmærksomme på blandt andet skimmelsvamp, og hvis der opdages tilfælde af skimmelsvamp, har vi en helt fast procedure til at få det håndteret hurtigst muligt,« lyder det i et svar fra Kriminalforsorgen til SE og HØR.

Kriminalforsorgen erkender desuden, at vedligeholdelsen halter bagefter, og derfor er der blevet tilført ekstra ressourcer til området. Samtidig varsler regeringen en omfattende udvidelse af kapaciteten i fængslet i Sønder Omme med 150-200 nye åbne pladser, hvilket på længere sigt kan gøre det muligt at lukke nogle af de mest nedslidte bygninger.

Karina Lorentzen har nu stillet yderligere spørgsmål til justitsministeren for at få belyst omfanget af skimmelproblemerne nærmere.

Ny undersøgelse: Hver fjerde lærer fravælger kontroversielle emner i undervisningen

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

UNDERVISNING. En ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det drejer sig især om emner som Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet samt selvmord og selvmordstanker.

Undersøgelsen peger på, at lærerne primært fravælger kontroversielle emner af hensyn til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen samt manglende faglig tryghed hos lærerne selv. Dertil kommer, at hele 23 procent af de lærere, der har fravalgt emner, har gjort det ud fra bekymring for egen eller familiens sikkerhed.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at undervisningen ikke må blive censureret af frygt eller bekymringer:

»Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen, som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende.«

Langt størstedelen af lærerne oplever generelt, at de er godt klædt på fagligt, når de skal undervise i kontroversielle emner. Dog viser undersøgelsen også, at 34 procent af lærerne, som har fravalgt emner, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt rustede. Selvom elever generelt finder disse emner lærerige og spændende, har 39 procent af lærerne oplevet, at elever har fundet undervisningen grænseoverskridende, og 35 procent har oplevet elever, som blev kede af det.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 721 lærere og 127 skoleledere på tværs af folkeskoler, frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.

Grøn energi, våbeninvesteringer og ældrepleje på dagsordenen i Middelfart Kommune

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Økonomiudvalget i Middelfart Kommune behandlede ved mødet den 17. juni 2025 flere centrale emner, herunder et stort solcelleprojekt, investeringer i europæisk våbenproduktion samt en omfattende implementering af en ny ældrelov.

Stort solcelleprojekt ved Fjelsted tager form

Økonomiudvalget godkendte på mødet, at planlægningen af et stort vedvarende energi-projekt ved Fjelsted kan fortsætte. Projektet omfatter etablering af 68 hektar solceller samt et batterilager på 10.000 kWh. Anlægget forventes at kunne producere omkring 85.800 MWh grøn strøm årligt, hvilket vil give et betydeligt bidrag til den grønne omstilling i Middelfart Kommune.

Projektområdet omfatter også et rekreativt naturområde, og dele af projektet placeres i Assens Kommune. Der er derfor igangsat tæt koordinering mellem kommunerne. Der nedsættes samtidig en lokal dialoggruppe, der skal sikre borgerinddragelse og respekt for natur og naboer.

Middelfart Kommune åbner for investeringer i europæisk våbenindustri

En mere kontroversiel beslutning blev taget, da Økonomiudvalget med stemmerne 7 mod 2 godkendte en ændring i kommunens kapitalforvaltningsstrategi. Ændringen betyder, at kommunen fremadrettet kan investere i europæiske våbenproducenter med henblik på at støtte udviklingen af den europæiske forsvarsindustri.

Investeringerne vil ske via en særlig investeringsfond, som primært skal understøtte europæisk våbenproduktion, mens investeringer uden for Europa holdes på et minimum. Ændringen blev vedtaget efter forslag fra Det Konservative Folkeparti, som ønsker et stærkere europæisk alternativ til amerikansk våbenindustri.

Kommuneplan med fokus på bæredygtighed og udvikling

Kommuneplan 2025-2037 fik også Økonomiudvalgets anbefaling til endelig vedtagelse. Planen indeholder en række justeringer baseret på høringssvar fra borgere og myndigheder, herunder fjernelse af planerne for boligområde ved Skrillinge Strand nord og sommerhusområdet syd for Kystvejen. Derudover er planen opdateret med fokus på bæredygtig byudvikling, klimatilpasning og styrkelse af lokale erhvervsområder.

Ældreplejen får et markant løft med ny ældrelov

En anden væsentlig beslutning var implementeringen af den nye Ældrelov, som træder i kraft den 1. juli 2025. Fremover skal hjemmeplejen i Middelfart Kommune leveres som helhedspleje med fokus på ældres livskvalitet, selvbestemmelse og nærvær.

Udvalget besluttede, at der skal etableres fem forskellige pleje- og omsorgsforløb, der spænder fra korte afklaringsforløb til mere omfattende støttepakker, afhængigt af borgernes behov. Det nye system skal gøre hverdagen nemmere for både medarbejdere og borgere, da der kan justeres i hjælpen uden ny visitation.

Økonomien stabil – men med udfordringer på specialområder

Økonomiudvalget godkendte samtidig kommunens anden budgetopfølgning for 2025, hvor økonomien betegnes som stabil, men med pres på specialiserede socialområder som eksempelvis anbringelser og specialtilbud. For at håndtere uforudsete udgifter blev der derfor afsat en investeringspulje på knap 7 millioner kroner.

Klima og bæredygtighed fortsat højt på dagsordenen

Udvalget godkendte også, at Middelfarts nye Klimaplan 2.0 sendes i offentlig høring. Planen lægger op til, at Middelfart Kommune reducerer sin CO₂-udledning med 70 procent inden 2030, med en ambition om klimaneutralitet i 2045. Planen har særligt fokus på energirenoveringer, bæredygtig transport og etablering af lokale grønne initiativer.

Panorama-biograf får tilskud til udvikling

Udvalget besluttede desuden at støtte Panorama-biografen i Middelfart med op til 500.000 kroner til tekniske forbedringer. Biografen modtager desuden et årligt tilskud på 50.000 kroner fra 2027, der skal styrke biografens kulturtilbud, bl.a. gennem filmfestivaler og arrangementer målrettet både unge og ældre.

Pengene passer – næsten: Fredericia reserverer millioner til fremtidens udfordringer

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Økonomi- og Erhvervsudvalget i Fredericia Kommune satte på det seneste udvalgsmøde fokus på flere vigtige temaer, der vil præge kommunens udvikling de kommende år. På dagsordenen var både udfordringer og muligheder, fra boligudlejning og økonomistyring til ambitiøse investeringer i klima, byudvikling og branding. Udvalget behandlede både konkrete problemstillinger som udlejningstomgang og økonomiske presområder samt visionære projekter, der skal styrke Fredericias profil som grøn kommune og som attraktiv Superligaby.

Boligudlejning med udfordringer i Fredericia

Boligselskabet Boli.nu står overfor betydelige udlejningsproblemer i boligafdelingen Udsigten, beliggende i Skærbæk. Aktuelt står cirka 10 procent af boligerne i afdelingen tomme, hvilket skaber et økonomisk pres på afdelingen. Tomgangen skyldes blandt andet en begrænset interesse for at bosætte sig i området kombineret med en generel udfordring med at finde egnede lejere, som matcher boligernes størrelse og placering.

For at imødegå de økonomiske konsekvenser af den høje tomgang besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale en mere fleksibel tilgang til anvendelse af boligerne. Udvalget foreslår at tillade midlertidig udlejning til erhvervsformål eller andre aktiviteter end almindelig beboelse. Denne løsning skal sikre, at tomme lejemål ikke blot belaster afdelingen økonomisk, men i stedet bidrager positivt til områdets samlede drift og attraktivitet. Tiltaget anses for at være midlertidigt, men nødvendigt, indtil det igen bliver muligt at opnå en stabil udlejningsprocent.

I en anden del af Fredericia, nærmere bestemt i Korskærparken, er situationen markant anderledes, men kræver stadig strategiske initiativer. Her har Boligkontoret Fredericia arbejdet målrettet med at vende områdets omdømme fra tidligere at være et forebyggelsesområde med sociale udfordringer, til nu at fremstå som et attraktivt sted med positiv udvikling. Korskærparken blev for nylig taget af listen over forebyggelsesområder, hvilket ses som et stort skridt fremad for boligområdet.

For at fastholde og understøtte den positive udvikling i Korskærparken blev der godkendt en frivillig aftale om fleksibel udlejning. Denne ordning indeholder specifikke kriterier, der især tilgodeser ansøgere med fast arbejde, igangværende uddannelse samt seniorer. Formålet med aftalen er at understøtte en balanceret beboersammensætning og sikre, at områdets fremadrettede sociale og økonomiske stabilitet bevares og styrkes yderligere. Dette skridt skal være med til at forebygge tilbagefald til tidligere udfordringer og sikre, at Korskærparken forbliver en attraktiv bydel for både nuværende og kommende lejere.

Udvalget godkendte også, med flertal, en forhøjelse af budgettet til opførelse af 26 seniorboliger ved Gasværksgrunden i midtbyen. Projektet har været længe undervejs på grund af parkeringsudfordringer og økonomiske justeringer, men vurderes stadig attraktivt for byen, fordi seniorbofællesskaber er efterspurgte og kan bidrage til at fastholde og tiltrække borgere.

Økonomien er stabil, men kræver fortsat fokus

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede også den anden budgetopfølgning for 2025, hvor udvalget gennemgik kommunens samlede økonomiske situation på serviceområderne. Overordnet set konkluderede udvalget, at budgettet for serviceudgifterne generelt er i balance og følger de planlagte rammer. Dette afspejler en robust økonomistyring og et godt fundament for den videre drift i kommunen.

På trods af den overordnede stabilitet og balance, blev der dog identificeret enkelte områder med stigende udgiftspres. Særligt områder som arbejdsskader, byggesagsgebyrer samt specialiserede socialområder viser tegn på stigende økonomisk udfordring, hvilket potentielt kan føre til merudgifter i løbet af året. Disse områder er kendetegnet ved, at udgifterne kan variere betydeligt over kort tid, hvilket gør præcise forudsigelser vanskelige.

For at sikre, at kommunen også fremadrettet kan håndtere disse potentielle merudgifter uden at bringe den samlede økonomi i ubalance, besluttede udvalget at reservere en investeringspulje på 6,85 mio. kr. Denne pulje skal fungere som en økonomisk buffer, der sikrer kommunen mulighed for at reagere hurtigt og fleksibelt ved uforudsete udgifter eller økonomiske udsving. Tiltaget understreger betydningen af fortsat årvågenhed og proaktiv økonomistyring for at sikre kommunens langsigtede økonomiske sundhed.

Desuden blev revisionsberetningen for regnskabsåret 2024 behandlet. Udvalget godkendte beretningen uden bemærkninger fra revisionen, hvilket betragtes som en klar indikator på, at Fredericia Kommune fortsat har en forsvarlig og pålidelig økonomistyring. Denne positive revision understøtter billedet af en kommune med en solid økonomisk forvaltning, hvor procedurer, kontroller og budgetopfølgning fungerer effektivt og i overensstemmelse med gældende regler og god praksis.

Samlet set står Fredericia Kommune med en økonomi, der aktuelt er stabil, men som kræver løbende opmærksomhed og tilpasninger for at håndtere fremtidige udfordringer på de mere sårbare og variable områder. Den etablerede investeringspulje illustrerer, at kommunen har øje for nødvendigheden af at agere økonomisk ansvarligt og med et langsigtet perspektiv.

Klimainvesteringer og byudvikling i Fredericia

Klimaplanen for Fredericia Kommune var blandt de centrale emner på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde. Her blev der taget et vigtigt skridt i kommunens målrettede arbejde med bæredygtighed og klimatilpasning, idet anlægsmidler blev frigivet til en række konkrete klimaindsatser.

Kommunen ønsker med denne klimaplan at imødegå klimaforandringerne og samtidig styrke sin grønne profil gennem investeringer i fremtidssikrede løsninger. Blandt de konkrete initiativer er etablering af anlæg, der skal håndtere øgede mængder regnvand, investeringer i energirenoveringer af kommunale bygninger samt udvikling af grønne områder, der øger biodiversiteten og understøtter kommunens rekreative værdier.

Særligt klimatilpasning i byområderne blev drøftet, hvor investeringerne skal sikre, at Fredericia kan modstå fremtidens klimamæssige udfordringer såsom kraftige regnskyl og stigende vandstande. Dette skal bidrage til både borgernes tryghed og kommunens langsigtede økonomiske robusthed, idet forebyggelse af oversvømmelser og andre klimarelaterede skader reducerer behovet for dyre reparationer og genopretninger senere hen.

Derudover diskuterede udvalget også byudvikling i Fredericia generelt med særlig fokus på bæredygtighed, kvalitet og sammenhæng mellem byens forskellige kvarterer. Der blev understreget, at byudviklingen skal ske med respekt for Fredericias historiske arv og samtidig imødekomme fremtidens krav til en moderne, grøn og attraktiv kommune.

I den forbindelse fremhævede udvalget vigtigheden af dialog med borgerne i processen, således at byudviklingen forankres lokalt og skaber værdi for hele kommunen. Der blev udtrykt enighed om, at Fredericia med sine unikke geografiske og historiske forudsætninger har særlige muligheder for at kombinere bæredygtighed, livskvalitet og økonomisk vækst i sin byudvikling.

Sammenfattende udgør klimaplanen og den samlede byudviklingsstrategi en vigtig del af Fredericia Kommunes ambition om at være en førende kommune inden for bæredygtighed og grønne løsninger. Med disse investeringer ønsker kommunen at understøtte et langsigtet fokus på klimaet, samtidig med at Fredericia forbliver attraktiv for både nuværende og kommende borgere samt erhvervslivet.

Fredericia skal brandes som Superligaby

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede desuden at iværksætte et målrettet brandingarbejde, der skal positionere Fredericia som en attraktiv Superligaby. Med FC Fredericias historiske oprykning til Superligaen står byen overfor en unik mulighed for at profilere sig regionalt såvel som nationalt. Udvalget ønsker med initiativet at styrke den lokale identitet, stolthed og sammenhold, som følger med at have et fodboldhold i landets bedste række.

Brandingstrategien omfatter en række forskellige indsatser, herunder øget synlighed omkring FC Fredericia i byrummet og på kommunens platforme, tættere samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og sportsklubben samt en generel styrkelse af faciliteter og infrastruktur, som understøtter og fremmer eliteidræt.

Det forventes, at øget fokus på Fredericia som Superligaby vil skabe positiv opmærksomhed og tiltrække flere besøgende, investorer og nye borgere til kommunen. Udvalget fremhævede især, at en styrket sportsprofil vil bidrage til byens generelle udvikling og vækst ved at skabe økonomiske synergier og nye muligheder for lokale virksomheder og detailhandel.

Formålet er ligeledes at styrke fællesskabet omkring FC Fredericia, hvor der er et stort potentiale for bred folkelig opbakning og entusiasme. En del af indsatsen skal derfor også rettes mod ungdoms- og talentarbejdet i de lokale sportsklubber, som kan drage fordel af den øgede bevågenhed og inspiration fra byens nye status som Superligaby.

Fredericia har tidligere vist, at succes indenfor idræt og kultur kan skabe væsentlig positiv omtale og styrke byens samlede image. Udvalget ønsker nu, at dette potentiale forløses maksimalt gennem en veltilrettelagt og engagerende brandingindsats, der placerer Fredericia tydeligt på Danmarkskortet som en aktiv, ambitiøs og attraktiv kommune.

Over 40 mio. kr. til ungeindsats på Fyn og Langeland

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Regeringens initiativ Ungeløftet sender nu betydelige midler ud til de fynske kommuner og Langeland for at styrke indsatsen for unge uden arbejde eller uddannelse. I alt er der uddelt knap 520 mio. kr. på landsplan, hvoraf en god portion skal bruges i Odense og omegn.

Odense Kommune modtager med over 23 mio. kr. den største andel blandt de fynske kommuner, helt præcist 23.164.832 kr. Kommunen skal især arbejde med IPS-metoden, hvor jobcentre og psykiatrien samarbejder tæt om at hjælpe unge med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet.

Svendborg Kommune får 6.360.048 kr., som skal anvendes til lignende indsatser. Nyborg modtager 3.721.047 kr., mens Middelfart modtager 3.249.366 kr., og Kerteminde og Nordfyns Kommune modtager henholdsvis 1.869.259 kr. og 2.899.971 kr. til lokale initiativer. På Langeland bliver der investeret 1.257.819 kr. til formålet.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er tilfreds med kommunernes store engagement:

»Den store opbakning fra kommuner, virksomheder og civilsamfund giver mig tro på, at vores unge får den nødvendige hjælp til at komme tættere på en hverdag i arbejde eller uddannelse.«

Hun peger særligt på samarbejdet mellem civilsamfund, kommuner og virksomheder som afgørende.

Samlet set skal Ungeløftet sikre en styrket indsats frem mod 2035, og midlerne er blot første del af en større investering på landsplan på over to milliarder kroner frem til 2035, hvorefter indsatsen bliver permanent.

1...323324325...767Side 324 af 767
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER