LIVE: Fredericia kan tage stort skridt væk fra stregen

0

Grundspillet slutter dér, hvor alvoren for alvor begynder. Søndag klokken 17.00 tager FC Fredericia imod Silkeborg IF i en direkte duel i bunden af 3F Superliga. Kun to point skiller holdene før sidste runde, og udfaldet kan få afgørende betydning for forårets kvalifikationsspil.

FC Fredericia har ramt foråret med syv point i tre kampe og spillet sig over nedrykningsstregen efter en februarmåned, der allerede har skrevet sig ind i klubbens korte Superliga-historie. Silkeborg kommer modsat til Fredericia uden point i foråret og med ni kampe uden sejr.

Vinderen tager et markant skridt væk fra stregen. Taberen risikerer at gå ind i kvalifikationsspillet med maksimal usikkerhed.

AVISEN følger opgøret live fra Monjasa Park med stemning, startopstillinger, mål, chancer og reaktioner.

Hvordan (gen)skaber vi en meningsfuld verden anno 2026?

0

SAMFUNDSANALYSE: I min forrige artikel beskrev jeg, hvordan den østrigske psykolog Viktor E. Frankls logoterapeutiske perspektiv kan hjælpe os med at forstå den meningsløshed, der præger vores samtid. Diagnosen er klar: Når mening forsvinder, opstår et vakuum, som udfyldes af dem, der tilbyder simple forklaringer og stærke følelser. Men diagnosen er ikke nok. Spørgsmålet er, hvordan vi konkret begynder at genskabe en meningsfuld verden – ikke som abstrakt ideal, men som levende praksis.

I bagklogskabens klare lys blev artiklen måske lidt mere problematisk i slutningen, hvor opfordringerne til medierne og samfundet blev mere abstrakte, end jeg ønskede. Oprindeligt overvejede jeg at anvende den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick sammen med Viktor E. Frankl, men tænkte, at samfundsanalysen ville blive for lang, og droppede det.

I fortsættelse af udforskningen af temaet ”en meningsfuld verden”, og i forsøget på at løfte analysen endnu mere fra diagnose til praksis, vil jeg derfor her alligevel forsøge at koble de to teoretikere – Frankl og Weick. Også fordi den østrigske psykolog Viktor E. Frankl med fordel kan suppleres med en tænker, der har et mere organisatorisk og kollektivt perspektiv på meningsdannelse. Her er Karl E. Weick oplagt, fordi han netop beskæftiger sig med, hvordan mening ikke bare findes, men skabes i fællesskab gennem handling.

Mening skabes, den venter ikke

Den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick har brugt et halvt århundredes forskning på meningsskabelse, organisering og ledelse. Weick har blandt meget andet søgt at vise, at mening ikke er noget, vi finder som en genstand i verden. Mening er noget, vi skaber – i fællesskab, gennem handling og fortolkning.

Weick kalder processen sensemaking: Vi handler først, og derefter forstår vi, hvad vi gjorde og hvorfor. Som han formulerer det:

“How can I know what I think, until I see, what I say?”

(på dansk: “Hvordan kan jeg vide, hvad jeg tænker, før jeg ser, hvad jeg siger?”)

Det lyder paradoksalt, men det rummer en afgørende indsigt: Vi kan ikke sidde og vente på, at meningen indfinder sig. Vi må handle os ind i den. Eller som Weick også formulerer det:

“The basic idea of sensemaking is that reality is an ongoing accomplishment
that emerges from efforts to create order and make retrospective sense of what occurs.”

(på dansk: “Den grundlæggende idé bag meningsdannelse er, at virkeligheden er en løbende præstation, der opstår som følge af bestræbelserne på at skabe orden og give retrospektiv mening til, hvad der sker.”)

Virkeligheden er ikke givet på forhånd. Den er noget, vi fortløbende skaber sammen gennem vores forsøg på at forstå og handle. Frankl vidste det samme fra koncentrationslejren. Han observerede, at de fanger, der hjalp andre – delte deres brød, trøstede de syge, bevarede små ritualer – ikke blot overlevede oftere. De oplevede mening midt i lidelsen. Mening var ikke en belønning efter handling. Mening opstod i handlingen.

Overført til vores samtid betyder det: Vi genskaber ikke en meningsfuld verden ved først at formulere den perfekte vision og derefter implementere den. Vi genskaber den ved at begynde – konkret, lokalt, ufuldkomment.

De tre veje – oversat til 2026

Frankl identificerede tre veje til mening: skabende værdier, oplevelsesværdier og holdningsværdier. Lad os omsætte dem til praksis i en dansk virkelighed anno 2026.

Den første vej – skabende værdier – handler om det, vi giver til verden gennem arbejde, ansvar og handling. I dag er denne vej truet af en udbredt oplevelse af afmagt: Hvad nytter det, jeg gør, i en verden af globale kriser? Her ville Frankl insistere på, at mening altid er konkret og situationsbestemt. Den er ikke global. Den er her, i dette øjeblik, i den aktuelle opgave, over for dette menneske. Det er ikke et argument for at ignorere de store udfordringer. Det er et argument for at begynde der, hvor vi har reel handlekraft. I lokalsamfundet, i skolen, på arbejdspladsen, i den demokratiske samtale. Dette hænger fint sammen med ”Det Ønskede Samfunds” oprindelige ønske om at begynde hos den enkelte, lokalt – nedefra.

Den anden vej – oplevelsesværdier – handler om det, vi modtager: kærlighed, naturens skønhed, kunstens kraft, forbindelsen til andre mennesker. Her er det værd at notere, at Frankl midt i lejrens rædsel beskrev øjeblikke af intens skønhedsoplevelse – en solnedgang set gennem pigtråden, et stykke musik, et minde om et elsket menneske. Som han skriver:

“In a last violent protest against the hopelessness of imminent death,
I sensed my spirit piercing through the enveloping gloom.”

(på dansk: “I en sidste voldsom protest mod den forestående døds håbløshed, følte jeg min ånd trænge gennem det omsluttende mørke.”)

I vores overstimulerede, skærmbaserede hverdag er evnen til at modtage – til at standse og virkelig opleve – måske mere truet end nogensinde. Ikke af brutalitet, men af hastighed og distraktion.

Den tredje vej – holdningsværdier – handler om den måde, vi bærer uundgåelig lidelse på. Det er Frankls mest radikale indsigt og den sværeste at omsætte kollektivt. For et samfund handler det om evnen til at møde reelle kriser – klimaforandringer, geopolitisk ustabilitet, demokratisk pres – uden enten at benægte dem eller at lade sig lamme af dem. Vi kan vælge vores holdning. Vi kan vælge at møde usikkerheden med handlekraft frem for apati.

Meningsskabelse som organiseringsprincip

Karl E. Weick tilfører det, Frankl mangler i en samfundsanalyse – nemlig et begreb om kollektiv meningsskabelse. Frankls styrke er det individuelle valg; Weicks er den organisatoriske og sociale proces. Sammen dækker de både borgerens og samfundets perspektiv.

Weick har vist, at organisationer – og samfund – fungerer bedst, når de besidder det, han kalder mindful organizing: En evne til at være opmærksom på det, der faktisk sker, frem for det, vi forventer eller frygter. Det indebærer blandt andet en villighed til at revidere sine antagelser, lytte til svage signaler og modstå fristelsen til forenklede forklaringer. Som Weick advarer:

“Accuracy is nice, but not necessary. People need to filter and simplify in order to act, but if they simplify too much, they lose the bigger picture.”

(på dansk: “Nøjagtighed er fint, men ikke nødvendigt. Folk er nødt til at filtrere og forenkle for at kunne handle, men hvis de forenkler for meget, mister de det større billede.”)

I en tid, hvor politisk kommunikation og medielogik belønner netop forenkling og alarm, er dette en direkte modkraft. Vi har brug for forenkling for at kunne handle – men for meget forenkling gør os blinde for det, der virkelig sker.

Weick har også påvist, at mennesker i krisesituationer ikke mister handlekraft, fordi de mangler information. De mister den, fordi de mister mening. Når de mentale kort, vi navigerer efter, bryder sammen, opstår der det, Weick kalder en cosmology episode – en oplevelse af, at verden ikke længere giver mening. Reaktionen er ofte panik eller passivitet. Vejen ud er ikke mere information. Vejen ud er fornyet meningsskabelse – ofte gennem små, konkrete handlinger, der genetablerer en følelse af sammenhæng og retning. Som Weick formulerer det:

“Suppose you were lost; any old map will do.”

(på dansk: “Hvis du var faret vild, så kan et hvilket som helst gammelt kort bruges.”)

Citatet understreger, at handling trumfer perfektion. Det er et af Weicks mest berømte udsagn, som henviser til historien om den ungarske militærenhed, der fandt ud af alperne med et forkert kort, som den polsk-amerikanske filosof Alfred Habdank Skarbek Korzybski (1879-1950) omtalte i bogen: ”Science and Sanity, an Introduction to Non-Aristotelian Systems and General Semantics”. Korzybski brugte dog i bogen et andet udtryk og senere berømt citat:

”The Map is not The Territory”.

(på dansk: “Kortet er ikke terrænet”.)

Pointen er ikke, at det er ligegyldigt, hvad vi tror. Pointen er, at det at have et udgangspunkt – selv et ufuldkomment – sætter os i bevægelse. Og bevægelse skaber ny information, ny erfaring og dermed ny mening. Det er i stilstanden, at meningsløsheden vokser.

En invitation, ikke en plan

Lad mig være ærlig: Jeg har ikke en masterplan for en meningsfuld verden. Det ville også stride mod både Frankl og Weick. Frankl insisterede på, at mening ikke kan gives som recept – den skal opdages af den enkelte i den konkrete situation. Weick insisterede på, at mening skabes retrospektivt, gennem handling, ikke forud for den.

Men jeg kan pege på et udgangspunkt. Frankl skrev i bogens efterskrift:

“For the meaning of life differs from man to man, from day to day and from hour to hour. What matters, therefore, is not the meaning of life in general but rather the specific meaning of a person’s life at a given moment.”

(på dansk: “For meningen med livet er forskellig fra menneske til menneske, fra dag til dag og fra time til time. Det, der betyder noget, er derfor ikke meningen med livet generelt, men snarere den specifikke betydning af en persons liv på et givet tidspunkt.”)

Det er et radikalt udsagn. Det fritager os fra at skulle finde svaret med stort S. Det forpligter os til at svare på det, der lige nu kræver vores svar. I politik, i medier, i vores lokalsamfund, i vores relationer.

Og det er måske det vigtigste budskab fra Viktor E. Frankl for Danmark i 2026: Genskabelsen af en meningsfuld verden begynder ikke med en stor plan. Den begynder med viljen til at handle, ansvaret for at forbinde og modet til at insistere på, at retning er mulig – selv når verden føles kaotisk.

Men det er ikke ”et enten eller”. Som Weick peger på, må vi ikke tabe det store billede i forenklings tegn, og det var Frankl for så vidt også enig i.

Med Frankls og Weicks komplementerende teorier som udgangspunkter og med mine egne ledelseserfaringer og -strategi som baggrundstæppe vil jeg derfor i næste samfundsanalyse yderligere konkretisere én model, hvormed vi kan (gen)skabe, videreudvikle og robustgøre oplevelsen af meningsfulde liv i en meningsfyldt verden gennem et tæt samspil mellem det enkelte menneske og de mangfoldige fællesskaber, som vi er en del af.

Fortsættes …

Grundspillet slutter, hvor det hele begyndte

0

Den allerførste sejr i 3F Superliga kom mod Silkeborg. Det var en augustaften på JYSK Park, hvor Gustav Marcussen og Emilio Simonsen scorede i en kamp, der forandrede noget i FC Fredericia. Nu, syv måneder senere, afsluttes grundspillet med præcis samme modstander, men denne gang på Monjasa Park og med langt mere på spil end dengang.

FC Fredericia tager imod Silkeborg IF søndag klokken 17.00 i grundspillets sidste kamp, og udgangspunktet er det bedst tænkelige efter en februarmåned, der med rette kan kaldes historisk. Syv point i tre kampe, tre spillere i månedens hold og en nominering til månedens spiller har løftet klubben fra nedrykningszonen og op over stregen. Det virkede fjernt, da forårssæsonen begyndte.

Sofus Johannesen satte tonen allerede i Randers, da han bragte FC Fredericia foran efter to minutter og dermed scorede for anden kamp i træk. Felix Winther cementerede sejren med et flot hovedstød, og Valdemar Birksø leverede endnu en gang i målet. Sammen med Frederik Rieper og Jakob Jessen er han udtaget til februars månedens hold i 3F Superliga, og det fortæller en historie om et hold, der har fundet et niveau, som ingen regnede med.

Silkeborg kommer til Fredericia i dyb krise. Kent Nielsens hold har tabt tre forårskampe i træk, senest 0-4 hjemme mod FC Midtjylland, og har blot scoret ét mål i seks kampe. Anfører Nicolai Larsen har i en usædvanlig henvendelse opfordret til sammenhold i Søhøjlandet, og det siger noget om stemningen i en klub, der ikke har vundet i ni kampe i træk.

Silkeborg-truppen tæller 22 spillere, hvoraf to skæres fra inden kampstart. Rami Al Hajj er ude af personlige årsager, og dertil kommer skader til Pontus Rödin og Alexander Busch. De farligste gæster hedder Callum McCowatt og Tonni Adamsen, der begge står noteret for otte sæsonmål, men produktionen er nærmest gået i stå i det nye år.

FC Fredericia ligger nummer 10 med 21 point, Silkeborg nummer 11 med 19. To point skiller holdene, og det gør kampen til den mest afgørende på Monjasa Park i klubbens korte Superliga-historie. Vinderen tager et langt skridt væk fra nedrykningsstregen inden kvalifikationsspillet, hvor de to hold skal mødes yderligere to gange. Taberen skal se sig selv i en situation, der kan blive meget alvorlig.

Det er første gang i sæsonen, at stillingen i tabellen er så tæt, at et enkelt resultat søndag eftermiddag kan forandre alt.

AVISEN er live med tekst og billeder fra Monjasa Park fra klokken 16.55.

Bil udbrændt på parkeringsplads i nat

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog natten til søndag en anmeldelse om brand i Vejle.

Klokken 00.15 blev det anmeldt, at et køretøj stod udbrændt på en parkeringsplads på H.C. Monrads Vej ved Grejs. Bilen havde stået og brændt, og sagen er nu oprettet som forsætlig brandstiftelse.

Det sker, fordi politiet endnu ikke kender årsagen til branden. Ifølge politiet er der i første omgang ikke mistanke til konkrete gerningsmænd, og der findes ikke videoovervågning fra området.

Politiet oplyser samtidig, at der i dag er en del teknik i biler, og at der i nogle tilfælde kan opstå brand uden, at der nødvendigvis ligger en forbrydelse bag.

Sagen efterforskes for at afklare, hvorfor bilen brød i brand.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 1.3 kl. 10.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.

Teaterdirektøren om to Grand Prix-sejre på to uger: »Det her er en direkte konsekvens af, at man har investeret i kultur«

0

KULTUR. To grand prix-sejre på fjorten dage. Fredericia og den lange investering i musikken.

Den 14. februar vandt Søren Torpegaard Lund Dansk Melodi Grand Prix med sangen »Før vi går hjem« i Arena Nord i Frederikshavn. Til maj skal han repræsentere Danmark ved Eurovision i Wien. En uge senere, i samme hal, vandt 13-årige Anna Frida fra Fredericia Børnenes MGP med sangen »Ligeglad ligeglad«. To vindere formet af samme miljø i samme by, inden for to uger.

For Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater, er dobbeltsejren ikke en tilfældighed. For ham er det en fortælling, der rækker langt ud over de to vindere og deres sange, en fortælling om, hvad der sker, når en kommune beslutter sig for at investere i kultur og holder fast i beslutningen over årtier. »Jeg ved ikke, om det er sket før i dansk historie,« siger han. »At Søren, som er uddannet på musicalakademiet, vinder det store Grand Prix, og at Anna Frida, som også er formet af det her – musical og musik og det liv, vi har i byen med teateret og Den Kreative Skole og hvad vi ellers har – vinder Børnenes MGP.« Han holder en kort pause. »Det er en én-til-én-fortælling om, at Fredericia har et rigt kulturliv.«

13-årige Anna Frida fra Fredericia vandt Børnenes MGP med sangen »Ligeglad ligeglad«. Hun går til sang og musical på Den Kreative Skole og er en del af performanceholdet på Kirstinebjergskolen.

Fødekæden

Søren Torpegaard Lund er født og opvokset i Oure på Sydfyn. Som 17-årig blev han optaget på Musicalakademiet i Fredericia – den yngste studerende nogensinde – og uddannede sig her fra 2016 til 2019. Siden har han optrådt på Fredericia Musicalteater adskillige gange, senest i »Efterlysning« og »De Tre Bukke Bruse«. Anna Frida er vokset op i byen, går til sang og musical på Den Kreative Skole og er en del af performanceholdet på Kirstinebjergskolen. Den ene er i starten af en professionel karriere, den anden er tretten år gammel. Begge er produkter af den samme fødekæde.

Thomas Bay kender den fødekæde indefra. Han tiltrådte som teaterdirektør i december 2022, men han er selv uddannet på Musicalakademiet i Fredericia og har været tilknyttet det tidligere Fredericia Teater som både musicalperformer og kapelmester. Når han tæller op, hvad byen rummer, gør han det med en mands præcision, der ved, hvad hvert led i kæden betyder.

Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix med »Før vi går hjem« og skal til maj repræsentere Danmark ved Eurovision i Wien. Han blev som 17-årig optaget på Musicalakademiet i Fredericia som den yngste studerende nogensinde.

Musicalakademiet er som en del af Den Danske Scenekunstskole landets eneste nationale uddannelse på universitetsniveau inden for musical. Fredericia Musicalteater er det eneste statsstøttede genreteater for musical i Danmark. Begge dele ligger i en by med knap 53.000 indbyggere ved Lillebælt. For Bay er det ikke tilfældigt. Han ser det som et resultat af politiske beslutninger, truffet over mange år, som har skabt et sammenhængende miljø fra de allerførste sangtimer i Den Kreative Skole til den professionelle scene. »Kommunen har aktivt investeret i det her musicalspor. Både med musicalakademiet og med teateret,« siger Bay. »Jeg har svært ved at se, at det her ikke er en direkte konsekvens af det.«

Og det er netop den pointe, han vil have frem. Ikke at to unge mennesker tilfældigvis har talent. Men at talentet er vokset op i et miljø, der er bygget til at opdage det, forme det og sende det videre. »Vi har et musical- og musikmiljø, som tilgodeser både vækstlaget og hele vejen op til den professionelle scene,« siger han. »Det er en langsigtet, strategisk opbakning fra Fredericia Kommune, der har skabt den her succes. Der er tårnhøj kvalitet på alle niveauer. Det er virkelig noget, vi kan være stolte af.«

Det virker

Der er en særlig glæde i Thomas Bays stemme, når han taler om de to sejre. Ikke den højtidelige stolthed, man kunne forvente af en teaterdirektør, der taler på vegne af sin institution. Snarere en lettelse, og en bekræftelse. »For mig siger det her bare, at det virker,« bemærker han. »Når vi vælger at bakke op om kulturen og scenekunsten og musikken, så er det en investering for fremtiden.«

Ordet investering vender han tilbage til flere gange. For Bay er kultur ikke en udgift, der skal retfærdiggøres fra sæson til sæson. Det er en investering, der skal måles over årtier, og som ifølge teaterdirektøren betaler sig på måder, der ikke altid lader sig opgøre i kroner og øre, men som i dette tilfælde lader sig aflæse i to vindere på to uger. »Det er en investering, der gør, at vi kan være stolte over det, vi sender ud. Vi er faktisk med til at forme det professionelle liv i hele Danmark,« siger Bay og lader sætningen stå et øjeblik, før han tilføjer: »Og det sker her i vores lille by ved Lillebælt. Det er da kæmpestort.«

Han nævner Kulturbarometeret fra Applaus, der viser, at 81 procent af danskerne mener, det er vigtigt med et bredt kulturliv i deres kommune. For Bay er de to grand prix-sejre et levende bevis på, at den folkelige opbakning har noget at hvile på. »Det her er jo sjovt nok bare en effekt af præcis det,« påpeger han.

Limen i fællesskabet

Thomas Bay vender til sidst blikket mod det større billede. For ham handler de to sejre ikke kun om talent, branding eller kommunale investeringer. Det handler om, hvad kulturen gør ved et samfund. »Når det er unge mennesker i starten af deres karriere, som kommer ud med så højt et niveau, så siger det også noget,« siger han. »Det skaber fællesskab, og det skaber minder for livet.«

Men det er den sidste del af hans svar, der bærer mest vægt. Den del, hvor han løfter blikket fra Fredericia og fra de to vindere og taler om kulturen som noget, der holder et samfund sammen, når meget andet trækker det fra hinanden. »Kunsten og kulturen er den lim og det kit, der skal holde sammen på fællesskabet. Især i en tid med uro ude i verden, som vi har nu.«

Imens forbereder Søren Torpegaard Lund sig på Eurovision i Wien. Og i Fredericia øver Anna Frida videre på Den Kreative Skole.

Læs også

Farvel til Kurt

0

Regnen havde varet hele dagen. Den piskede mod vinduerne i Jyllandsgade fra morgenstunden og vaskede gaderne tomme for folk, men ikke Kurt’s Kaffebar. Fra klokken seksten holdt regnen en pause – som om selv vejret vidste, at det var en særlig eftermiddag, og at der var nogen, der skulle sige ordentligt farvel.

Indenfor var der allerede fuldt. Lørdag den 28. februar 2026 var en historisk dag i Fredericia.

Folket kom i alle formater, positivt ment, fra forhenværende borgmester Uffe Steiner til de helt små børn, der kom med en stor pose slik – for at sige tak for alle de slikpinde, de har fået af Ismail Kurt igennem årene. De stamgæster, der ikke kunne vente til klokken seksten, havde allerede fundet vej om morgenen. Som om de vidste, at der ville komme for mange, og at man hellere skulle sikre sig en tidlig plads i historien.

På gavebordet voksede stakken minut for minut. Romkugler, chokolade, champagne. Kurve med lækkerier. Håndskrevne hilsner. Og tegninger fra de mindste, lavet med den slags alvor, som kun børn lægger i tegninger til folk, de holder af.

Der var fadøl og pølser fra grillen. Kaffe, naturligvis. Og klapsalver undervejs, da der var indslag, og nogen følte for at sige de ord højt, som andre blot bar i sig.

Det er ikke første gang, der er sagt farvel i de lokaler. Kurt’s Kaffebar er ikke bare et sted. Det er en institution med tre ejere og én ubrudt ånd – og et navn, der gentager sig som et tema i en novelle. Kurt Egebro grundlagde stedet, hans foto hænger stadig inde i murstensvæggen som et stille vidne. Derefter kom Kennet Kjestrup. Og så kom Ismail.

Ismail Kurt Ulusoy. Han har mellemnavnet Kurt, og det forpligtede. En forpligtelse han tog på sig med flid, stædighed og hårdt arbejde gennem næsten ti år. Han har det hele: vilje, dygtighed, venlighed og temperament. Og sætter han sig noget for, så løser han det. Han er uddannet tømrer. Da coronanedlukningen ramte og kaffebaren måtte holde lukket, stod han ikke stille. Han byggede stedet om med egne hænder – med respekt for hyggen og for historien. Man kunne finde ham i arbejdstøj med en svejsemaskine. Det havde han aldrig prøvet før. Men en ny reol så alligevel dagen lys. Det siger noget om manden.

AVISEN fulgte stedet tæt i mange år. Serien Ugens Kurt var i sin tid en af de mest læste på fredericiaavisen.dk, portrætter af fredericianere, der mødte op til en kop kaffe på Kurts, satte sig ned og fortalte om deres liv. Stedet var rammen, kaffen var anledningen, og samtalerne var dem, der ikke kun handler om det, der spørges om. Det er den slags sted, Kurt’s Kaffebar har været.

Ismail stod midt i det hele lørdag eftermiddag med sine to sønner, Serhat og Serkan. De er blevet nogle store unge mænd. Men den trio bliver savnet i Fredericia nu. De var alle tre vemodig. Rørte. Der var flere samtaler at tage end man kan nå over en enkelt kop kaffe, og sådan burde det være, når et kapitel slutter. Uffe Steiner var i samtale med den tidligere bagermester Bjarne Wetche. To mænd, der ligesom Ismail selv er en del af den by, der samles og adskilles og samles igen på gader som denne.

Den kommende ejer, Pia Starning, var også mødt op. Hun hilste på gæsterne og så lidt vemodig ud på sine forgængeres vegne. Det er et godt tegn. Man bør overtage med ærbødighed.

Jeg selv var der med min hustru og vores to mindste. De skulle sige farvel til Onkel Kurt, som de kalder ham. Det er det navn, stedet og manden har fået i vores hjem, ikke som et begreb, men som noget der er opstået af sig selv, fordi det er sådan, børn navngiver de mennesker, de holder af, selvom de ofte skulle bruge tid på at forstå Kurt, når han med ironiske ord stillede dem spørgsmål, og spurgte om han måtte smage deres milkshake.

Jeg har fulgt stedet fra Kurt Egebros tid, og de samtaler, Ismail og jeg har haft bag den disk i godt ti år, slutter ikke med ejerskiftet. Men nu er det os stamgæsters tur til at invitere på kaffe i ny og næ.

Inden regnen vendte tilbage til Fredericia, var gavebordet vokset til det ukendelighed.

Der er ikke meget andet at sige end god vind til Ismail og familien. Og til Pia: tillykke. Gør det med kærlighed og vilje. Lær stedet at kende, inden du ændrer noget. Og så, selvom han ville hade det, burde du hænge et billede op af Kurt den II ved siden af Kurt den I inde i murstensvæggen.

Det ville være på sin plads.

Frivillige har hængt valgplakater op for Maria Radoor i Fredericia

0

Valgkampen er for alvor gået i gang i Fredericia, hvor frivillige og partifæller fra Socialdemokratiet i dag har hængt valgplakater op med partiets folketingskandidat, Maria Radoor.

Plakaterne er blevet sat op over hele Fredericia Kommune og markerer den synlige start på den lokale valgkamp. Ifølge partiet vidner indsatsen om et stærkt lokalt engagement og opbakning til kandidaturet.

I de kommende dage vil Maria Radoors plakater også blive hængt op andre steder i Sydjyllands Storkreds, så flere vælgere får mulighed for at møde hendes budskaber frem mod valget.

Formand for Socialdemokratiet i Fredericia, Karsten Cordtz, siger

»Fredericia skal igen have en tydelig stemme på Christiansborg. Det er ambitionen, når vi sammen kæmper for at få Maria Radoor valgt til folketinget. Hun er i øjenhøjde med de fredericianske vælgere. Med 7.743 personlige stemmer ved seneste valg til Europa-Parlamentet har hun allerede bevist sit værd i en valgkamp. Med solid lokal opbakning vil hun sætte Fredericia først. En god start for alle børn, klimahandling nu, samt bedre vilkår og bedre velfærd. Det er de mærkesager, Maria Radoor kæmper for – både nationalt og lokalt.«

Maria Radoor er 39 år, gift og mor til to. Hun er uddannet cand.scient.san. i folkesundhedsvidenskab, tidligere selvstændig erhvervsdrivende og i dag ansat i Falck Quick Care. Hun er folketingskandidat i Fredericia-kredsen.

SF-profil går til valg med genbrug og uredigerede plakater

0

Valgplakaterne er blevet hængt op i dag, og rundt i Kolding kan man allerede spotte SF’s Karina Lorentzen på lygtepælene.

To ting adskiller hendes plakater fra mange andres. For det første er en stor del af dem genbrug. Flere af plakaterne bærer mærket »genbrug«, og ifølge SF-politikeren selv kan hun stille en hel række op fra tidligere valg i 2015, 2017, 2019 og 2022 – sammen med de nye fra 2026.

For det andet er plakaterne forsynet med et No retouch-mærke. Det betyder, at billederne ikke er retoucherede eller redigerede.

»De er ikke forskønnede, og derfor bærer de det mærke, som viser det. Jeg har selv tidligere stillet forslag om en mærkningsordning af ikke-redigerede plakater, så man kan lægge mærke til virkeligheden, som den er. For rigtigt mange piger angiver, at de synes, idealerne er svære at leve op til i en verden, hvor der er et smart filter på alt, og det får dem til at føle sig dårligt til mode over sig selv«, siger SF’s Karina Lorentzen.

Karina Lorentzen opstiller i Kolding, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg.

Foråret begyndte med modgang for Middelfart

0

Middelfart fik en tung start på foråret i Bettina Ligaen, da holdet lørdag tabte 4-1 ude mod Aarhus Fremad på Ceres Park Vejlby Stadion. Et tidligt mål, brændte chancer efter pausen og to scoringer i kampens sidste fase betød, at bundholdet måtte rejse hjem uden point.

Lørdag gik det endelig løs igen for Aarhus Fremad og Middelfart i landets næstbedste række. Vinterpausen var forbi, og for begge mandskaber var der mere end blot tre point på spil. Opgøret blev spillet på Ceres Park Vejlby Stadion, fordi Riisvangen først må benyttes efter 1. april, og derfor var det AGF’s midlertidige Superliga-arena, der dannede rammen om forårspremieren. Rammerne var markante, men det var ikke en kamp, der blev løftet af publikum. De store tribuner stod næsten tomme, og der var langt mellem tilråbene i det kolde forårslys.

Der var mange intense nærkampe og hårde dueller gennem hele opgøret. Foto: Michael Nielsen

For Middelfart handlede det om at få en ny begyndelse. Klubben jagter overlevelse i Bettina Ligaen, og hvert opgør i foråret kan vise sig afgørende i bundstriden. Men bestræbelserne fik en tidlig modvind. Allerede efter ti minutter mistede gæsterne bolden på midten, og det blev dyrt. Magnus Kirchheiner samlede bolden op lidt uden for feltet, og da Casper Radza stod en smule ude af position, udnyttede han situationen med et præcist spark, der satte sig i målet. En afslutning med kvalitet og overblik, og Aarhus Fremad var foran 1-0.

Malthe Boesen reducerede i slutfasen, men målet ændrede ikke kampens udfald. Foto: Michael Nielsen

Målet satte ikke gang i et festfyrværkeri. Første halvleg forløb i et afdæmpet tempo, hvor spillet ofte blev brudt op, og hvor ingen af holdene for alvor fandt rytmen. Aarhus Fremad havde bolden mest og virkede komfortable med føringen, men uden at trykke Middelfart massivt tilbage. Gæsterne arbejdede disciplineret, men kom sjældent frem til afslutninger, der for alvor udfordrede. Det var en halvleg præget af struktur og forsigtighed snarere end åbenhed og tempo.

Efter pausen ændrede kampen karakter i en kort periode. Middelfart kom ud med større energi og et tydeligere offensivt udtryk, og allerede i begyndelsen af anden halvleg burde udligningen have været en realitet. Jerailly Wielzen var tæt på to gange – først umiddelbart efter genstarten og derefter igen kort efter – men bolden ville ikke ind. Kort efter steg Mads Greve til vejrs og sendte et hovedstød på overlæggeren. I de minutter hang udligningen i luften, og Aarhus Fremad blev presset længere tilbage, end de havde været før pausen.

Middelfart kæmpede bravt, men måtte forlade banen uden point. Foto: Michael Nielsen

I stedet for 1-1 kom næste slag dog i den modsatte ende. Efter en times spil udbyggede Kasper Andersen føringen til 2-0. Timingen var afgørende, for målet faldt netop som Middelfart havde fået fodfæste og momentum. Med scoringen blev opgaven markant sværere for gæsterne, der nu skulle jagte kampen og åbne sig mere.

Med et kvarter tilbage blev det reelt afgjort. Lucas Riisgaard gjorde det til 3-0, og kampen syntes lukket. Alligevel opstod der et øjebliks spænding, da Malthe Boesen med knap fem minutter igen reducerede efter et indlæg fra Benjamin Zjajo. Reduceringen gav et kort håb og mindede om de chancer, Middelfart havde haft tidligere i halvlegen.

Middelfarts Nikolaj Juhl-Sandberg driver bolden frem i opgøret mod Aarhus Fremad. Foto: Michael Nielsen

Men håbet blev slukket næsten øjeblikkeligt. I angrebet lige efter, at Aarhus Fremad gav bolden op, lå den igen i nettet bag Casper Radza. Lucas Riisgaard scorede sit andet mål i kampen og fastsatte resultatet til 4-1. En effektiv afslutning på en kamp, hvor Aarhus Fremad udnyttede deres perioder bedre end gæsterne.

Med sejren indtager Aarhus Fremad ottendepladsen i Bettina Ligaen, mens Middelfart fortsat befinder sig på sidstepladsen med syv point op til Hobro på den rigtige side af nedrykningsstregen. For Middelfart venter næste opgave lørdag på hjemmebane mod Hvidovre, mens Aarhus Fremad allerede fredag skal en tur til Aalborg for at møde AaB.

Aarhus Fremads Luka Callo, der er udlejet fra AGF, i duel med Middelfarts Aaron Akalé under opgøret i Vejlby.

Foto: Foto G by Trine Gjeding
Middelfart kæmpede for point i Vejlby, men måtte se sig slået af Aarhus Fremad på Ceres Park Vejlby Stadion. Foto: FotoG by Trine Gjeding

Bilist anholdt for spritkørsel i natten

0

KRIMI. En 28-årig mand fra Vejle blev natten til lørdag standset af Sydøstjyllands Politi i Kolding, efter at have kørt på en måde, der vakte mistanke.

Klokken 03.40 den 28. februar bragte en patrulje en personbil til standsning på Klostergade. Ifølge politiet blev bilen ført på mistænkelig vis, og en kontrol viste, at føreren var påvirket af alkohol over det tilladte.

Den 28-årige blev anholdt på stedet og kørt til Kolding Skadestue, hvor der blev udtaget en blodprøve som bevis i sagen. Han kan nu se frem til en frakendelse af førerretten.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag den 28.2 kl. 17.00 af vagtchef Thomas Kiær.