Klokken 18:45 mødes Wisla Plock og Fredericia Håndboldklub i Champions League. Begge hold har brug for point i bestræbelserne på at komme videre i turneringen.
Fredericia Spildevand justerer arbejdet i Nørrebrogadeområdet
Fredericia Spildevand fortsætter arbejdet med at klimatilpasse kloaksystemet i Nørrebrogadekvarteret, og der er nu kommet en opdatering på den igangværende indsats for at forbedre håndteringen af regnvand i området.
Formålet med arbejdet er at forstærke og forny kloaksystemet i Fredericia, da de nuværende kloakledninger ikke har kapacitet til at håndtere de øgede regnmængder, som følge af klimaforandringerne. Kloaksystemet i Nørrebrogadekvarteret, som er relativt gammelt, er blevet prioriteret som et af de områder, der har behov for opgradering.
Tidligere plan og justering af metode
I den oprindelige plan var det blevet besluttet, at de nye regnvandsledninger på flere af vejene i området, herunder Irisvej, Lathyrusvej, Nellikevej, Primulavej, Valmuevej og Luthersvej, skulle etableres ved hjælp af styret boring. Denne metode, som reducerer behovet for at grave i vejen, blev valgt for at minimere generne for trafikken og de berørte beboere.
Arbejdet på Irisvej blev gennemført efter planen, men det har ikke været muligt at anvende samme metode på de øvrige veje i området. Jordbundsforholdene har vist sig at være uegnede til styret boring, og derfor har Fredericia Spildevand været nødsaget til at ændre arbejdsmetode på de resterende veje.
De nye regnvandsledninger på Lathyrusvej, Nellikevej, Primulavej, Valmuevej og Luthersvej vil i stedet blive etableret med traditionel opgravning, som det allerede er tilfældet på Glentevej. Dette betyder, at arbejdet vil kræve mere omfattende gravearbejde, og det kan medføre nogle trafikale gener og støj i de områder, hvor arbejdet udføres.
Tidsplan for arbejdet
På Glentevej vil arbejdet fortsætte året ud, og det forventes, at den del af vejen, der har været gravet op, bliver asfalteret i uge 51. Efter nytår genoptages arbejdet på den resterende del af Glentevej, hvorefter arbejdet vil fortsætte på Luthersvej og Spurvevej. Fredericia Spildevand vil informere nærmere om fremdriften, når arbejdet på disse veje skrider frem.
For de veje øst for Nørrebrogade er følgende tidsplan gældende:
- Irisvej forventes asfalteret i uge 51.
- Arbejdet på Lathyrusvej er allerede i gang og forventes afsluttet den 20. december 2024.
- Arbejdet på Nellikevej, Primulavej og Valmuevej vil starte i 2025, og Fredericia Spildevand vil informere om de præcise tidsrammer, når man kommer længere frem i processen.
Det er fortsat en omfattende og kompleks opgave at opgradere kloaksystemet i Nørrebrogadekvarteret. Fredericia Spildevand arbejder tæt sammen med andre ledningsejere for at sikre, at renoveringen ikke påvirker andre infrastrukturer som elnettet, vandforsyningen og telenettet. Selv om der er blevet ændret på metoden på nogle af vejene, fortsætter projektet med det langsigtede mål at klimatilpasse kloaksystemet og sikre, at Fredericia er bedre rustet til at håndtere de fremtidige udfordringer, der følger med klimaforandringerne.
Hård konkurrence om bosætning kan vindes
Mange danske byer kæmper hårdt for at tiltrække gode skatteborgere og virksomheder. Fra nord til syd, øst til vest er bosætning en af kommunernes store prioriteter, og hver by mener selv, at de er centrum for verden. Men der skal mere til end det lokale springvand, hvis man vil vinde den benhårde konkurrence om bosættere.
Fortællingen skal være på plads. Ofte falder politikere og embedsfolk for fristelsen til at føre politik på området. Det kræver ikke en lang uddannelse at regne ud, at politikerne ofte er lidt for glade for deres egne projekter. Derfor er det nødvendigt at måle på andre parametre. Det betyder også, at man skal turde sammenligne sig med andre byer. Her handler det om, hvordan man skiller sig ud. Mere af det samme hjælper ikke med at vinde konkurrencen. Derfor skal vi starte fra bunden:
Folk flytter især på grund af nogle få livsomstændigheder, der til gengæld betyder enormt meget. De flytter på grund af kærlighed, uddannelse eller arbejde. De flytter også på grund af økonomi. Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding ligger forbavsende tæt på hinanden, og derfor kan man endda tælle alle landsbyerne imellem dem med, når man vurderer potentialet i at flytte til området. Postnummeret kan ofte afgøres af de muligheder, der findes på de pågældende steder.
Landsbyerne bliver eksempelvis ofte nedprioriteret af kommunerne, selvom netop landsbylivet kan tiltrække akademikere, der søger fredelige rammer, men pendler til velbetalte jobs. Men her skal landsbyerne via puljer selv slå græsset. Ofte. Derfor er det vigtigt, at man fortsat kan få passet sine børn, handle ind og nyde et levende lokalsamfund i disse områder.
Derfor bør fortællingen handle om sammenhængskraft, men også om vilje, venlighed og åbenhed. Det er samtidig afgørende at se virksomhedernes interesse i et område som en vigtig faktor. Hvis arbejde trækker folk til, kan de rette virksomheder fungere som en dynamo for bosætningen. Med andre ord er det et samspil mellem en erhvervsvenlig politik, servicetilbud til borgerne, åbenhed i beslutningsprocesserne og ikke mindst venligheden i at være til for borgernes skyld.
Det er også en klar fordel, hvis man undgår konstant at ende i landsdækkende medier med negativ omtale. Ordentlighed bliver dermed et nøgleord, når det handler om at brande en kommune over for folk udefra.
Det har længe været sådan, at uddannelser er med til at sikre generationernes tilknytning til en by. De byer der har sådanne institutioner profiterer derfor af ungdomslivet, hvilket også betyder noget for kulturudbuddet. Hvis der sker noget i byen, vil det give et positivt aftryk på bosætningen. Her er det ikke nok med trutorkester og hornmusik. Der skal være cafeer, koncerter, byliv og miljøer med forskellige interessegrupper. Altsammen noget som en fornuftig kommune prioriterer, dog uden at begå den klassiske fejl at tro, at det er noget kommunen selv skal stå for:
Det er de private aktører, der er bedst til at være iværksættere. Derfor bør en bosætningsstrategi fokusere på at sætte kræfterne fri, så det private erhvervsliv kan opbygge kulturelle tilbud, fremfor at kommunerne forsøger at styre alt ned til mindste detalje. I sidste ende afhænger succes af, at folk faktisk deltager i arrangementerne – ikke af, at kommunekassen dækker underskuddet. Det er under frie vilkår, at markedet bedst sikrer, at folk får det, de efterspørger.
Og det er netop dét, der kan tiltrække flere bosættere til en by: At folk får det, de gerne vil have. Man kan altid slå sig op på beliggenhed, strand og skov, men mange vælger ikke at bosætte sig på grund af naturen alene. De vælger byen på grund af bylivet, tonen og energien. Alt dette udspringer af en åbenhed, en vilje og en evne til at invitere folk ind i fællesskabet med solide rammer. Det hele starter med erhvervslivet, der ofte sætter tonen ved at støtte lokale kulturinstitutioner, sportslivet og medierne, som skaber fortællingen, der kan sælge byens værdier. For den hårde konkurrence om bosætterne kan vindes, hvis alle forener sig om det fælles mål.
At skabe den mest attraktive by for både borgere og erhvervsliv.
Driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet
Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
TDC-nedbrud sætter politibiler på gaden
Et nedbrud på TDC’s mobilnet har fået Fyns Politi til at tage utraditionelle midler i brug for at sikre borgernes mulighed for at få hjælp i nødsituationer. Politiet har sendt alle deres patruljevogne på gaden, så borgere i akut behov kan henvende sig direkte til betjentene.
På det sociale medie X oplyser Fyns Politi:
– Der opleves lige nu udfordringer med TDC’s telefonnet. Der arbejdes på sagen. Vi har sendt alle vogne på gaden, så man evt. kan rette henvendelse til dem hvis man har brug for akut hjælp. Du kan også finde en person med anden telefonudbyder og ringe 112.
Alarmcentralen berørt
Nedbruddet har ramt TDC’s mobilkunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe til alarmcentralen på 112, medmindre man bruger en telefon fra en anden udbyder. En alternativ løsning er at fjerne simkortet fra sin telefon, da det stadig gør det muligt at ringe til alarmcentralen.
TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til TV 2 News, at der sandsynligvis er tale om en teknisk fejl internt hos TDC og ikke en ekstern påvirkning.
Han forklarer her, at der vil gå et stykke tid endnu, før mobilnettet er oppe igen og understreger, at der endnu ikke er nogen tidshorisont for en løsning.
Mens mobilnettet er nede, melder TDC, at der ikke skulle være problemer med datatrafik. Det betyder, at kunder fortsat kan benytte sig af internettet, hvis de har adgang til Wi-Fi eller lignende.
TDC oplyste omkring kl. 15.30 til TV 2, at arbejdet pågår, men der er stadig ingen præcis tidsramme for, hvornår fejlen er rettet.
Klimatilpasning i fokus i Fredericia
Fredericia Kommune retter i sit forslag til Kommuneplan 2025-2037 blikket mod de voksende udfordringer med oversvømmelser. Med nye retningslinjer skal kommunen fremtidssikre sig mod de klimaforandringer, der allerede presser lavtliggende områder. Tiltagene omfatter blandt andet krav om lokal håndtering af regnvand, sikring af risikoområder og anvendelse af grønne områder som både rekreative zoner og naturlige afvandingssystemer.
Fredericia er særligt udsat for klimarelaterede risici. Byens placering ved Lillebælt og nærhed til flere vandløb gør den til et af de områder i Danmark, hvor konsekvenserne af øget nedbør og stigende vandstand er tydeligst. Ifølge de indledende vurderinger i kommuneplanforslaget er dele af kommunen allerede klassificeret som risikoområder, der kræver særlig opmærksomhed. Klimatilpasning er derfor blevet en nødvendig prioritet i den kommunale planlægning.
Krav til klimatilpasning i fremtidige projekter
Et af de væsentlige nye elementer i kommuneplanforslaget er kravet om, at ny byudvikling i risikoområder skal ledsages af en vurdering af konsekvenserne for oversvømmelsesrisiko. Dette omfatter blandt andet:
- Dokumentation for håndtering af regnvand ved store anlægsprojekter.
- Bevaring af grønne områder, der kan fungere som afvandingszoner ved kraftig nedbør.
- Inddragelse af oversvømmelsesrisiko i planlægning af ny bebyggelse, især i lavtliggende områder tæt på kyst og vandløb.
Disse krav skal sikre, at fremtidige udviklingsprojekter ikke forværrer problemerne med oversvømmelser, men i stedet bidrager til at håndtere dem.
Grønne områder som dobbeltfunktion
Et andet centralt tiltag i planen er anvendelsen af grønne og rekreative områder til klimatilpasning. Det betyder, at parker, naturområder og grønne kiler kan designes til også at fungere som naturlige bassiner til opsamling af regnvand ved skybrud. Dette giver en dobbeltfunktion, hvor områderne ikke kun beskytter mod oversvømmelser, men også giver værdi som rekreative rum for kommunens borgere.
I Himmerigshuse og omkring Ullerup Bæk planlægges eksempelvis grønne kiler, der både skal reducere oversvømmelsesrisikoen og skabe nye muligheder for friluftsliv og biodiversitet.
Vandhåndteringsplaner bliver et krav
Et andet vigtigt initiativ i kommuneplanforslaget er indførelsen af krav om vandhåndteringsplaner i forbindelse med lokalplanlægning. Disse planer skal sikre, at overfladevand kan håndteres effektivt i fremtidige projekter. Dette kan blandt andet inkludere anlæggelse af regnvandsbassiner, drænsystemer og andre teknologiske løsninger, der forhindrer, at store regnhændelser fører til oversvømmelser i beboelsesområder.
Fredericias rolle som kystkommune
Som en by med en betydelig kyststrækning skal Fredericia også tage højde for udfordringer med stigende havvandstand. Kommuneplanen lægger op til, at nybyggeri i kystnære områder skal vurderes for, om det kan indgå som en del af en samlet kystbeskyttelsesstrategi. Det indebærer, at byggeri langs kysten både skal være robust over for klimaændringer og bidrage til at beskytte eksisterende bebyggelser.
For borgerne i Fredericia betyder klimatilpasningsstrategien, at kommunen tager ansvar for at reducere risikoen for skader fra oversvømmelser. Det kan dog også føre til krav om flere tekniske løsninger og restriktioner ved fremtidige byggeprojekter. De nye retningslinjer sikrer samtidig, at områder, der allerede er udsatte, får øget fokus og bedre beskyttelse.
Klar til fremtidens klimaudfordringer
Kommuneplanforslaget viser en ambition om at fremtidssikre Fredericia mod de udfordringer, som klimaforandringerne uundgåeligt vil bringe. Selvom planen stadig mangler den endelige politiske behandling og offentlig høring, sætter den retningen for en mere klimabevidst byplanlægning, hvor natur, sikkerhed og udvikling balanceres.
Med oversvømmelser og stigende havniveau som aktuelle trusler kan Fredericias klimatilpasningstiltag blive et eksempel for andre kommuner, der står over for lignende udfordringer.
Middelfart ser merforbrug på social og sundhed
På Social- og Sundhedsudvalgets seneste møde blev 3. budgetopfølgning for 2024 gennemgået. Selvom opgørelsen viser et samlet forventet merforbrug på 3,7 millioner kroner i forhold til det oprindelige budget, afslører tallene også, at udvalget i store træk er på vej mod økonomisk stabilitet takket være målrettede tiltag og korrigerende bevillinger. Læs om disse her.
Merforbrug og mindreforbrug i balance
Budgetopfølgningen viser, at merforbruget er mest markant inden for Senior- og Sundhedsområdet, der forventer en overskridelse på 7 millioner kroner, især på grund af udgifter til hjemmepleje og plejehjem. Social- og Psykiatriområdet står for et merforbrug på 3,3 millioner kroner, primært drevet af borgerstyret personlig assistance (BPA) og eksterne STU-forløb.
Omvendt udviser området ‘Kvalitet og Sammenhæng’ et forventet mindreforbrug på 6,6 millioner kroner, hvilket især skyldes lavere udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.
Middelfart Kommune har gennemført en række tiltag, der reducerer det samlede økonomiske pres. Der er eksempelvis tilført tillægsbevillinger for 5,2 millioner kroner, som blandt andet dækker lønstigninger på SOSU-området og et løft af ældreområdet. Dette efterlader et korrigeret samlet mindreforbrug på 1,6 millioner kroner på udvalgets område.
Udfordringer og løsninger i ældre- og sundhedsplejen
Et væsentligt fokuspunkt har været at håndtere stigende udgifter på hjemme- og sygeplejeområdet. For eksempel har etableringen af en ny hjemmeplejegruppe i Strib og ændringer i de geografiske grænser mellem de eksisterende grupper medført ekstra personaleudgifter. Området forventes dog at stabilisere sig i 2025, når de organisatoriske ændringer for alvor begynder at give økonomiske fordele.
På plejehjemsområdet arbejdes der med at tilpasse vagtplaner og reducere vikarforbrug. Området er udfordret af borgere med behov for konstant tilstedeværelse af personale, men der forventes en økonomisk balance næste år, hvor plejehjemmene tilføres yderligere midler.
Køkkenområdet og fællesadministrationen for ‘Senior og Sundhed’ bidrager positivt med mindreforbrug på henholdsvis 2,3 og 3,8 millioner kroner. Disse områder har især haft succes med omstruktureringer, der har nedbragt driftsomkostningerne.
Fokus på fremtidige investeringer
Udvalget har også adresseret behovet for at fremtidssikre faciliteter og tilbud. Blandt andet er der sat gang i etableringen af et nærhospital, der får en central rolle i den kommunale sundhedspleje. Projektet er dog ramt af forsinkelser, og dele af udgifterne overføres til 2025.
Andre projekter, såsom opgraderinger af træningsfaciliteter og demensindretninger på plejehjem, forventes afsluttet inden udgangen af 2024. Nye investeringer i eksempelvis Wi-Fi på plejehjem og bedre udearealer for demente viser kommunens fokus på at forbedre rammerne for ældreplejen.
Social- og Psykiatriområdet: Fokus på effektivisering
Social- og Psykiatriområdet er under pres på grund af stigende udgifter til borgerstyret personlig assistance og køb af eksterne STU-forløb. Trods dette arbejder området aktivt på at reducere udgifterne ved at optimere tilbuddene. Decentrale tilbud har til gengæld opnået mindreforbrug, hvilket bidrager til at afbøde de samlede økonomiske udfordringer.
Udvalget forventer en mere balanceret økonomi i 2025.
400 skoleelever pyntede juletræer med unikke snefnug
Torsdag formiddag blev Fredericia centrum fyldt med liv og julestemning, da omkring 400 skoleelever fra byens skoler samledes for at pynte juletræerne på Rådhuspladsen, Prinsessegade og Løvestrøget. Det var en del af et kreativt initiativ, hvor 700 elever fra lokale skoler havde designet deres egne snefnug som en del af en større juleudsmykning af byen.
Eventet startede på Rådhuspladsen, hvor eleverne blev mødt af Fredericia Shopping og detail- og oplevelseskonsulent Mette Pyrdol Christensen. Snefnuggene, som var blevet lavet på Makerspace, skulle nu hænges op på juletræerne rundt omkring i byen. Første skridt var at gøre snefnuggene klar til ophæng, og det hele blev koordineret omhyggeligt for at sikre, at hver skole fik tildelt de træer, de skulle pynte.
Mette Pyrdol Christensen bød eleverne velkommen og udtrykte sin glæde over den store deltagelse i projektet:
– Vi er superglade for at se så mange skoleelever og for at have fået så mange flotte snefnug. Vi glæder os til at se dem på alle juletræerne i byen, oppe i Prinsessegade og på Løvestrøget, sagde hun.
Efter et fælles billede, hvor alle eleverne hævede deres snefnug på samme tid, var det tid til at gå ud og pynte træerne. Mette Pyrdol Christensen havde på forhånd koordineret, hvilke snefnug der skulle hænges op på hvilke træer, så det hele forløb glat og organiseret. Eleverne blev sendt afsted til deres tildelte juletræer i Vendersgade og Prinsessegade, hvor træerne nu står smukt prydet med de farverige og kreative snefnug, der er blevet lavet af børnene.
En sød afslutning på juleaktiviteten
Som en ekstra julegave til eleverne, havde Gelato di Natura og Helsekosten også deltaget i eventet. Efter at have pyntet træerne, blev eleverne belønnet med is fra Gelato di Natura og slikkepinde fra Helsekosten, som skabte endnu mere feststemning og glæde blandt børnene.
Der var også mulighed for at besøge den nye skaterhal, Bastionen, hvor eleverne kunne spise deres medbragte madpakker. Fredericia Shopping havde sørget for en hel dag fyldt med aktiviteter, der ikke kun handlede om at pynte juletræerne, men også om at skabe en fællesskabsfølelse og en sjov oplevelse for børnene.
Eventet viste på smuk vis, hvordan fællesskab og kreativitet kan samles for at sprede julestemning og glæde. Gennem denne aktivitet fik eleverne en direkte hånd i at dekorere byen til jul og bidrog med deres egne unikke design. Med de flotte snefnug på træerne, som nu pryder Fredericia centrum, bliver julen i år ekstra farverig og livlig.
Med eleverne som aktive deltagere, og byen fyldt med de farverige snefnug, er Fredericia nu klar til at byde alle velkommen til en magisk og fællesskabsorienteret jul. Initiativet har ikke kun pyntet byen, men også skabt en oplevelse for både børn og voksne, der kan nyde synet af de kreative snefnug, der lyser op på byens juletræer.
Unge fra Fredericia får nye færdigheder som børnepassere
Onsdag den 27. november 2024 afsluttede det første hold deltagere på det populære børnepasser-kursus, som har været afholdt i samarbejde mellem Ungeenheden og SOSU-skolen i Fredericia. Kurset er en del af et større initiativ, der sigter mod at give unge i alderen 13-17 år mulighed for at få viden og erfaring inden for børnepasning, samtidig med at de bliver introduceret til velfærdsuddannelserne som en karrieremulighed.
Kurset, der har været afholdt på SOSU-skolen på Mosegårdsvej, består af fire undervisningsgange, hvor de unge blandt andet har lært om børns udvikling, førstehjælp og kost. Når kurset afsluttes, får deltagerne et bevis, som de kan bruge til at søge job som børnepassere, både i private hjem og i daginstitutioner.
Mød Frederikke og Matt
To af deltagerne, Frederikke, der lige er blevet 18 år og Matt på 14 år, har begge haft et positivt udbytte af kurset, og de har begge fundet nye muligheder for deres fremtid. Frederikke blev opmærksom på kurset via Facebook og så det som en god mulighed for at få erfaring i forbindelse med hendes interesse for at blive pædagogisk assistent.
– Jeg så det bare på Facebook og tænkte, at det kunne da ikke være helt dårligt. Det var gratis, og jeg ville gerne ind på pædagogisk assistentuddannelsen, så jeg tænkte, det var da ikke det værste, fortæller Frederikke.
Matt blev også opfordret til at deltage af sin stedmor.
– Det var min stedmor, der fandt det. Hun var sådan, ej, du vil gerne passe børn, så det kunne være oplagt at prøve det her, siger Matt.
For hende var det en god mulighed for at prøve noget nyt og få erfaring med børnepasning, som hun interesserer sig for.
Et kursus med venskaber og praktisk læring
Frederikke har særligt glædet sig over den sociale del af kurset, hvor hun har fået nye venskaber og har haft det sjovt med de andre deltagere.
– Man har fået rigtig mange nye venskaber. Alle folk er virkelig venlige, og det har været til at følge med i undervisningen. Det har ikke bare været at sidde med et stykke papir og en kuglepind. Vi har faktisk været ude. Det har mere været sådan nogle samtaler, vi har haft under undervisningen. Det har bare været mega hyggeligt, fortæller Frederikke, der ser kurset som en måde at lære nye ting, samtidig med at det føltes som en afslappet klub-oplevelse.
Frederikke og Matt har begge store planer for fremtiden
For Frederikke har kurset været en værdifuld erfaring, som hun har brugt i forbindelse med hendes ansøgning om at komme ind på grundforløb 2 på pædagogisk assistent-uddannelsen, som hun starter på til januar.
– Jeg har brugt det til at søge ind på grundforløb 2 på pædagogisk assistent-uddannelsen, hvor jeg er kommet ind, siger Frederikke
Matt, som er yngre og har en anden tilgang til arbejdet med børn, ser også kurset som en måde at forberede sig på en fremtid i pædagogiske miljøer.
– Jeg tror, jeg vil på pædagog seminaret, siger hun, og ser det som et naturligt skridt at fortsætte med at arbejde med børn og unge.
Fremtidens fokus på unge og fællesskab
Frederikke ser frem til at arbejde med unge mennesker og hjælpe dem med at få et godt sted at være.
– Jeg vil gerne ud og have med unge mennesker at gøre, f.eks. udskolingen 7. til 9. klasse, aftenklubberne. Sørge for, at alle folk har det fedt, og sørge for, at de har et sted at tage hen efter skole, forklarer Frederikke, og understreger vigtigheden af at give de unge et fællesskab og et sted, hvor de føler sig trygge og kan tale med nogen.
Matt på sin side ser stor værdi i at kunne følge børns udvikling og være med til at skabe trygge rammer for dem.
– Børnene er bare så søde. Det der med at kunne være en del af deres udvikling. Ligesom følge dem og sørge for, at de har en tryg dag, siger hun.
Børnepasser-kurset: En værdifuld mulighed for unge
Børnepasser-kurset i Ungdomsskolen har givet de unge deltagere ikke kun praktisk viden om børns udvikling, førstehjælp og kost, men også værdifulde sociale oplevelser og nye venskaber. Det har også åbnet døren for de unge til at få erfaring og kvalifikationer, der kan hjælpe dem med at komme videre på deres ønskede karrierevej, uanset om de har planer om at arbejde med børn, blive pædagogisk assistent eller fortsætte deres uddannelse på et pædagogisk seminar.
Kurset fortsætter med at være en vigtig platform for unge, der ønsker at få et fritidsjob, samtidig med at de udforsker mulighederne inden for velfærdsuddannelserne. Det er et skridt mod at opbygge en stærk, engageret og kompetent generation af unge, der ikke blot lærer, men også engagerer sig aktivt i at skabe trygge og meningsfulde miljøer for børn og unge. Det næste kursusforløb vil blive gentaget i starten af 2025, og interesserede unge vil igen få mulighed for at deltage og udvide deres færdigheder.
Millionregn til danske fodboldklubber
Vejle, FC Fredericia, Kolding og Middelfart kan glæde sig over en økonomisk opgradering takket være UEFA’s solidaritetspenge, som hvert år udbetales til klubber i forbundets regi. Ifølge Tipsbladet får de fire klubber i Danmark nu mulighed for at få et økonomisk pusterum, når UEFA fordeler pengene fra deres solidaritetsordning, der støtter klubber, der ikke har haft den samme europæiske succes som FC København og FC Nordsjælland.
I 2024 udbetales 55,2 millioner danske kroner til de danske klubber, og pengene fordeles på baggrund af klubbernes rang i de forskellige divisioner. Superliga-klubberne får størstedelen af pengene, med 5/8 af det samlede beløb, mens klubberne i NordicBet Ligaen og 2. division også får en del af kagen. Det betyder, at klubberne i Superligaen, undtagen FC København og FC Nordsjælland, får omkring 3,5 millioner kroner hver. For klubberne i NordicBet Ligaen, herunder FC Fredericia og Kolding, betyder det 1,2 millioner kroner hver. Middelfart, som spiller i 2. division, vil få 290.000 kroner.
Pengene kommer fra UEFA’s solidaritetsordning, som har til formål at give støtte til klubber, der ikke har haft den samme økonomiske gevinst som de hold, der har kvalificeret sig til europæisk gruppespil. I sidste sæson var FC København og FC Nordsjælland de eneste danske klubber, der deltog i henholdsvis Champions League og Conference League, og derfor modtager de ikke solidaritetspenge i år. Mens disse to klubber nød godt af deres europæiske eventyr og fik store økonomiske indtægter fra deltagelsen, bliver de økonomiske midler i stedet fordelt til de øvrige klubber, som ikke har haft samme indtjeningsmuligheder.
Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, understreger, at det er vigtigt at sikre, at de penge, der kommer fra UEFA, også gavner klubberne i landets øvrige rækker. Han oplyser, at Divisionsforeningen hvert år søger om dispensation for at give en del af pengene til klubber i de lavere divisioner, og at denne ansøgning bliver imødekommet uden problemer.
