UDDANNELSE. Når kalenderen siger sidste skoledag, og sommerferien ligger og lokker som et forjættet land af lange lyse dage uden vækkeur og skoletasker, så er der traditioner, der ikke sådan bare lige kan brydes. For som alle gode skoler ved, så skal sommerferien naturligvis synges ind med fællesskab, højlydt glæde og ikke mindst masser af is. Dét var også tilfældet fredag formiddag på Sct. Knuds Skole & Børnehave, hvor børnehavebørnene og eleverne sammen med forældre, bedsteforældre, søskende og andet godtfolk samledes foran skolen i Gothersgade Syd for at tage sommerferien i besiddelse med sang og is i rigelige mængder.
Allerede en halv times tid før klokken slog tolv, begyndte det ellers stille gadebillede at blive fyldt med forældre og bedsteforældre, små søskende med spændte øjne og store søskende, der måske nok prøvede at holde en kølig facade, men ikke desto mindre også kastede lidt forventningsfulde blikke mod det sted, hvor skolens børn inden længe ville gøre deres entré. Og stemningen var da heller ikke til at tage fejl af, som minutterne langsomt tikkede ned. Forventningen lå tykt i luften, og summen af sommerferie dirrede som et usynligt glædestæppe over gaden.
Så kom de endelig, børnene fra Sct. Knuds, i et langt optog. De kom direkte fra Trinitatis Kirke, hvor de ifølge skoleleder Joachim Grundtvig havde sunget sommerferien så kraftigt ind, at kirken – som ellers lige var blevet renoveret – måske snart måtte have en omgang igen.
»Jeg tror, vi allerede nu aftaler, at det her er en tradition. Hvert år mødes vi her foran Sct. Knuds Skole og Børnehave, og så synger vi sommerferien ind sammen, både børnene, minispirerne, personalet og alle de forældre, bedsteforældre og godtfolk, der har lyst til at være med til denne lille festlige markering,« sagde Joachim Grundtvig glad til de mange fremmødte.
Og så satte børnene i gang med Feriesangen. Der blev sunget, skrålet og råbt »Ferie, ferie, ferie«, mens store og små dansede med hænderne i vejret. Et smittende syn, som gjorde det næsten umuligt ikke at blive revet med, og selv de voksne, der havde fået udleveret en sangtekst, gav los.
Som det sidste »ferie, ferie, ferie« rungede gennem Gothersgade, lød en kendt og kær klokkelyd, der fik de fleste til at vende sig om, nogle med begejstrede udbrud. For der kom den, rullende langsomt gennem menneskemængden, nemlig den blå bil fra Hjem-Is, og så var jubelen endnu større.
Det blev, som det var tiltænkt, et brag af en sommerstemning denne fredag foran skolen.
