Sydøstjyllands Politi er blandt andet kommet med en opdatering på sagen om gårdagens færdselsuheld i Kolding.
En maskeret gerningsmand vækkede natten til torsdag beboere på Søndervang i Kolding, hvor to lejligheder blev udsat for indbrud. Det oplyser vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi på lørdagens tidlige pressebriefing.
»Det er anmeldt til os i nat kl. 00.08. Der bliver man vækket af, at man bliver lyst i ansigtet og ser en mulig gerningsmand, der er iklædt sort og maskeret. Han undløber stedet derude og har umiddelbart begået indbrud i to lejligheder,« siger Andreas Juul.
Han opfordrer samtidig beboere i området til at melde sig, hvis de har set noget mistænkeligt.
»Hvis der er nogen naboer ude i nærheden af Søndervang i Kolding, der har set noget mistænkeligt, så vil vi selvfølgelig rigtig gerne have, at de ringer på 114,« fortsætter han.
Politiet har desuden modtaget en anmeldelse om endnu et indbrud – denne gang i Børkop.
»Den sidste sag, jeg har taget med, det er et indbrud i Vejle. Det er sket imellem den 14.11. kl. 13.20 og den 14.11. kl. 22.20. Det er sket på Lærkevej i Børkop, Vejle. Herudover er det uvidst, hvad man ellers har stjålet« siger Andreas Juul og tilføjer, at politiet også her gerne hører fra borgere, der måtte have observeret noget mistænkeligt.
På briefingen kom han også ind på den alvorlige trafikulykke på Skamlingvejen ved Kolding, hvor en 17-årig dreng mistede livet.
»Udover det, så vil jeg lige nævne det alvorlige færdselsuheld, som vi havde nede ved Kolding i går eftermiddags og aftes. Jeg har ikke nogen opdatering på status på nogen af de involverede parter. Der er ikke noget nyt i forhold til det, der allerede er meldt ud« siger han.
Under briefingen blev han spurgt, om politiet kan bekræfte, at yderligere seks personer skulle være kvæstet ud over den afdøde. Det afviser han.
»Nej… det er ikke i detaljer her« siger Andreas Juul, som senere uddyber, at politiet foreløbig tæller fire personer som enten tilskadekomne eller afdøde. Alle pårørende er underrettet.
Årsagen til ulykken er fortsat ukendt. Politiet arbejder videre med sagen.
Nu kører de gamle venner igen endnu en gang karaktermorderiske historier, hvor de først og fremmest udstiller deres eget indspiste netværk, som de udspiller sig på LinkedIn og andre lignende steder, hvor nogle journalister stadigvæk leder efter relevans, mens de uundgåeligt venter på fyresedlen på grund af AI og den elendige forretningsmodel, branchen hviler på.
Men vi er en del af den nye tidsalder, hvor papir ikke er et vigtigt medie for deling af viden. Tværtimod er det både ekstremt miljøbelastende, utidssvarende og fortid. Af samme grund er det komisk, når en af gammeljournalisterne, Peter Friis Autzen, udstiller sin hykleri på LinkedIn: Han klager over undertegnede til Pressenævnet, fordi han har skrevet en avisartikel, han lægger navn til. Han kræver sin ret, men kan ikke vente på, at sagen bliver afgjort, hvorfor han straks starter med at meddele på sine sociale medier, at han har klaget:
Kære Peter. Kan du ikke selv se, hvor selvmodsigende du er? Du hævder at være på etisk og moralsk højt plan, men frem for at vente på en lovlig proces i Pressenævnet, hvor du enten får afvist din klage eller medhold, så søger du kort før valget opmærksomhed? Har du hørt om et retssamfund? Eller gælder det ikke for dig og dine kollegaer på konkurrenterne, JFM? Hvordan vil du have en fair proces, hvis du vil køre den i offentligheden? Hvis jeg skal svare på dine komiske Ali-påstande offentligt, samtidig med at du søger opmærksomhed alle steder med dit pinlige jammer og klynk, synes du så, det er et retssamfund værdigt?
Det synes jeg ikke. Derfor forklarede jeg Peters venner hos journalisten.dk, at jeg naturligvis ikke kan udtale mig, fordi han har anlagt en formel klage. Sjovt nok har Peter ikke henvendt sig til os, før han klager. Hvorfor ikke, Peter? Er du så lille, at du ikke kan komme og klage? Du ved jo godt, at vi retter fejl, at vi også gerne bringer dine påstande. Hvad er du bange for, Peter?
Peter, sagen om John Nyborg handlede om, at han havde stået sammen med en embedsmand for at fremme et politisk program kort tid før kommunalvalget den 18. november 2025. Det er forkert.
Det bør være absolut armslængde mellem politikere og forvaltning, ikke mindst når der er valg. Desværre ser vi igen og igen, at nogle politikere gerne vil have forvaltningen til at hjælpe med deres valg. Her burde forvaltningen sige fra, og det har kommunaldirektøren også indrømmet. Det var en fejl, sagde han. Ja, det var det. Og Peter:
Det er den rigtige historie. Her burde du have lagt din vægt. At du har skrevet endnu en halleluja-historie, det er i din fulde ret, og ingen har påstået andet.
Men at du piver over, at vi kalder John Nyborg ud for det, det er bevis for, at du ikke forstår, hvorfor folk læser vores avis. At du i din LinkedIn-kommentar skriver, at vi er en “netavis”, viser, hvilket århundrede du kommer fra. Det er jo praktisk talt ikke andet i vores digitale tidsalder, Peter. Du lever i fortiden. Det er pinligt, at vi fortsat skal belemres med papiraviser som Fredericia Dagblad og Elbo-Bladet, mens kloden kæmper for at reducere klimabelastningen.
Kan I ikke selv se det? Se nu at få afviklet jeres papirsvineri, JFM (der ejer Fredericia Dagblad og Elbo-Bladet). Kom ind i det nye århundrede sammen med os andre. I er fortsat relevante, og I bringer mange gode artikler. Det pinlige er jeres klynkeri og jammerlige forsøg på at begå karaktermord på alverdens fredericianere.
Vi, fredericianerne, er trætte af den form for journalistik.
Vi vil gerne være sammen om at bringe Fredericia fremad. Jeg stillede op for Socialdemokratiet, og rigtig mange stemte på den nye kurs, jeg ville have. Jeg tog konsekvensen af, at et flertal ville noget andet, og meldte mig ud. Sammen med rigtig mange andre, der ville noget andet. TV Syds latterlige forsøg på at få det fremstillet som noget forkert, at man melder sig ud af et parti, er et tegn på, hvorfor nogle gammelmedier ikke er gode for demokratiet.
Jeres karaktermorderiske metoder er med til at skræmme folk fra at deltage i politik. Det er grimt, og det er udemokratisk. Hvis vi skaber et klima for politik, hvor folk, der stiller op, konstant skal latterliggøres, hænges ud og jagtes privat, så ender vi med at gøre demokratiet fattigere, fordi vi lærer folk, at man skal tie stille, hvis man ikke vil have Jesper Sørensen (tidligere JFM-kollega) til at holde med sin tv-vogn i indkørslen, fordi der endnu en gang er valg, og han skal se, om der kan scores et par billige point.
Pinligt.
Men jeg står fast. Der er plads til alle. Også de bitre gamle medier. De overlever udelukkende på skatteborgernes regning. Ingen af dem har en forretningsmodel, hvor de kan tjene deres penge selv. Vi er derimod 100% selvfinansierede. Alligevel dækker vi alle de ting, som Fredericia Dagblad synes, de er for fine til. Eller hvad med TV Syd, der koster 75 millioner skatteborgerkroner om året. Vidste du, at de selv indrømmer, at de kun dækker Fredericia en 1/5-del af, hvad de dækker Kolding? Hvordan hjælper det os, at vi fredericianere betaler for det?
Den tid er forbi. Flow-tv er dødt. Vi bruger medier på en helt anden måde i dag.
Jeg vil også benytte lejligheden til endnu en gang at forklare journalistpartiet, at jeg ikke stiller op til jeres historier. Forklaringen er, at I bestemmer jer for, hvordan historien skal være, længe inden at I kontakter folk. Jeres ofre aner ikke, hvad de stiller op til. Det er et klassisk journalistisk trick, der har mange ofre bag sig. Jeres misbrug af såkaldte “eksperter” bliver igen og igen udstillet, når vinklerne viser sig at være forkerte. Folk er begyndt at forstå det, og de leder efter nye medier og kilder, der ikke forfalsker deres kilder og materiale. Der indrømmer fejl og retter dem.
Men mere end noget andet, så er folk trætte af karaktermord.
Sagen om John Nyborg er ikke et karaktermord: Han er nu den mest magtfulde mand i Fredericia, næst efter borgmester Christian Bro. Når han, som det skete i sagen om Danmarksport, lader sig fotografere med en embedsmand for at føre valgkamp, så er det misbrug af forvaltningen. Udstillet af Fredericia Dagblad. Det burde være den rigtige historie. Vi lader os ikke narre af jeres afledningsmetoder.
AVISEN står fast.
Jeg vil endeligt bemærke, at jeg stillede op og førte valgkamp mod netop Christian Bro og John Nyborg. Nyborg trak sit kandidatur, og vupti, så blev han gruppeformand og udvalgsformand. Tillykke med det, John. Men hør nu her venner:
Jeg var jo netop uenig med jer og den retning, I vil tage Fredericia i. Jeg ville forny byen og skabe en åbenhedskultur. Det vil I ikke, og det har vi set klart og tydeligt, siden I overtog magten. Det er sundt for demokratiet, at der er opposition. Det er ikke ordentlighed, når man ikke tåler kritik, John Nyborg.
Du skal vokse op og tage ansvar. Socialdemokratiet har under din ledelse fremmedgjort sine nærmeste allierede, støttepartierne. Det har vi altså intet med at gøre. Lad være med at skyde på budbringerne. Se indad. Hvorfor dannede der sig et flertal udenom jer, John og Christian? De andre partier forklarede bagefter, at de var trætte af, at Socialdemokratiet inviterede hele forvaltningsledelsen med til forhandlinger, hvor de side om side dikterede vilkårene.
Er der nogen, der kan se et mønster her? At Bro og Nyborg ikke forstår at have armslængde til embedsværket, men tværtimod igen og igen bruger dem som politiske virkemidler. Det er og bliver forkert. Der bør være politisk ledelse, ikke embedsførelse. Det er præcis den kultur, som begge to var en del af, da Socialdemokratiet havde Bjerregaard som borgmester. De var tætte allierede med ham.
Punktum.
Lad nu være med at påstå andet. Arkiverne flyder med dokumentation for denne tidsperiode i Fredericias historie. Det er kun vælgerne, der afgør, hvem der får plads i byrådet. Medierne er kun talerør. De konstante afledningsmanøvrer for to års fiasko med ikke at kunne samle partierne og være med i forlig hviler udelukkende på ledelsen i Socialdemokratiet. Ikke AVISEN. Ikke andre. Påstanden fra Christian Bro om, at der er et “kartel”, kalder de andre politikere fra samtlige partier latterlig.
Vi er enige. Kartellet, der er dit, Christian: Du har et kartel med embedsfolkene. Og vi er mange i Fredericia, der gerne vil noget andet. Vi vil forny byen. Vi vil udvikle. Vi vil inddrage. Vi vil have alle med. Vi vil lytte.
Hvad vil I? Det er svært at finde ud af, for I har ført en af de mest tavse valgkampe i mands minde. Vi har gentagne gange inviteret jer og jeres kandidater. I er nogle kyllinger, der ikke tør stille op til en valgdebat om fremtidens visioner, og i byen spredes rygter om, at det skyldes mig – vås. I stedet sender I viceborgmesteren i debat, men måske smart, når I ikke selv formår at fremlægge hverken vision eller budget. Hun fik da klapsalver til den helt rolige debat, imens I modtager buh-råb i byrådssalen. Måske skulle I se indad.
Til TV Syd tør I ikke sige, hvad I mener. I stedet deler I deres elendige og pro-jer-farvede artikel på Facebook, som værende sandheden. Det er ikke et niveau for en borgmester. Heller ikke for en udvalgsformand, der er så ordentlig, at han deler et opslag om Pressenævnet, før nævnet har taget stilling til sagen. Det er ikke ordentlighed. Det er heller ikke ordentlighed at sige, at man står bag en lige meget hvad, men så får man en pose penge, og så er alt glemt. Det er ikke ordentlighed at ringe til medier og organisationer for at udstille den virksomhed, man sidder i bestyrelsen i. Jeg har ondt af de folk, der stadig kæmper lige JERES sag i Socialdemokratiet, for de ved slet ikke, hvor ordentlige, I er.
Men jeg er ikke chokeret. Samtidig med at I blacklister AVISEN sammen med embedsværket, og dermed alle de læsere, vi har, lyver I om, at vi er “en blå avis”. Derfor skal folk vide, at det kun er Socialdemokratiet selv, der har afholdt sig fra at deltage i den demokratiske debat og få fortalt om deres kandidater. Vi har gjort os store anstrengelser for at invitere dem. Det skal Fredericia vide. I kan jo spørge deres formand, hvor mange invitationer, de har fået på lige fod med andre partier.
På søndag den 16. november vil alle JYSK-butikker i hele Danmark holde lukket. Årsagen er, at kædens medarbejdere får en velfortjent fridag oven på årets store medarbejderfest, som finder sted lørdag aften i Odense Congress Center.
Festen samler 2.500 medarbejdere fra butikker, lager og kontorer – og partnerne er også inviteret, som traditionen foreskriver. Nogle butikker lukker derfor lidt tidligere lørdag den 15. november, mens alle butikker holder helt lukket om søndagen. Kunderne kan dog fortsat handle på JYSK.dk.
Country Director for JYSK Danmark, Bo Viktor Andersen, glæder sig til begivenheden: »Traditionen med en årlig JYSK-fest startede hjemme ved Lars Larsen i 1979, og lige siden har det været en fast årlig tradition. Siden 2004 har vi holdt det i Odense, som er centralt i landet, så vi kan få så mange medarbejdere fra vores butikker, lager og kontorer med til fest. Jeg glæder mig rigtig meget til et brag af fest, hvor vi i år har rekord-mange deltagere – det kan kun blive fantastisk.«
Efter festen overnatter medarbejderne på hotel, og søndag bruges til at restituere – inden hverdagen igen kalder.
90’er-tema og stort awardshow
Sidste år var temaet Great Gatsby. I år står den på 90’er-fest, når JYSK hylder medarbejderne med mad, musik og et stort awardshow. Blandt andet kåres Danmarks bedste JYSK-butik, distrikt, sælger og elev.
»Til festen hylder vi de medarbejdere, der har opnået ekstraordinære resultater, og derfor er der altid stor spænding i forhold til hvem der vinder i de forskellige kategorier. Det er altid et brag af en fest. Vores medarbejdere fortjener at få en fridag for det store arbejde, de yder. Jeg er sikker på, at vi får den investering mange gange retur, og så håber jeg, de får den fedeste fest nogensinde,« siger Bo Viktor Andersen.
Tilbage på mandag
Fra mandag den 17. november er alle JYSKs 117 butikker igen åbne og klar til en travl periode med Black Week og julesalg.
Åbningstider kan som altid findes her: Find butik | JYSK
Fakta om JYSK-festen: • Festen har været afholdt hvert år siden 1979 • Traditionen startede hjemme hos grundlæggeren Lars Larsen • Siden 2004 har festen været afholdt i Odense Congress Center • Medarbejdere + partnere deltager hvert år
OPINION. I Mellemøsten er det religion omdannet til politik, der skaber krig. I Amerika er det en anden form for religion/politik, der er blevet farligt for ikke blot befolkningen i de amerikanske områder, men faktisk for store dele af Verden.
Her i ”lille” Danmark har vi en lang tradition for en forholdsvis fredelig demokratisk debat, der holder sig på det verbale plan, men de senere år er der nogle ting, der ændrer sig. Tonen også blandt politikere er blevet mere grov og ufølsom, der ser ud til at kunne gå så langt, at andre skal afgøre kvaliteten af det udtalte.
I hele Europa er konfrontationen mellem det socialliberale og det nationalkonservative blevet skarpere og grovere, hvor det endda i vore sydlige allieredes områder har udartet sig til voldelige episoder, der desværre også har afspejlet sig i Danmark.
Der ser ud til at være en manglende forståelse hos nogle politikere for, at respektløs nedgørelse og marginalisering af menneskegrupper kan få fatale følger, eller det er måske endda en viden herom, der udnyttes for at kunne sige: ”Der kan I se, hvordan de er!”
På det seneste ser det ud til, at nogle nationalkonservative politiske grupperinger efterligner den amerikanske MAGA-bevægelse, der er kristenreligiøs orienteret, så man vil føre retssager mod andre politikere for udtalelser i stedet for at debattere på fredelig vis. Trist nok har disse religiøse nationalkonservative en del bevidstløse medløbere resulterende i splittelser i samfundet på lignende vi som i USA, hvor de to grupperinger ikke kan være i samme restaurant. Om nogle politiske ledere har været MAGA-land for bevidstløs at modtage inspiration skal være usagt, men noget kunne tyde på det.
Hermed en opfordring til Danmark og Fredericia om at være bevidste om, om man ønsker fredelig demokratisk sameksistens eller man ønsker splittelse og skænderier med naboen. Den nuværende regering med socialdemokratiet i spidsen mener at kunne løse alle kontroverser med lovgivning, men her skal vi overveje, at strammere lovgivning let kan føre til et mere konfliktfyldt og voldeligt samfund. Der er tegn på, at ovenstående absolut er ved at snige sig ind i det Fredericianske ad bagvejen.
SF’s Malene Søgaard-Andersen vil hæve ældrechecken og undersøge, hvordan huslejen på plejehjem kan gøres mere rimelig. De ældre må ikke ende i fattigdom, når de bliver mest sårbare.
En borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri. Det kan virke som et paradoks: En ældre borger flytter fra sin egen bolig til en plejebolig på et kommunalt plejehjem – og oplever alligevel en kraftig stigning i huslejen.
I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan borgerens mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.
Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.
Når ældre flytter fra deres egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant – selvom boligen bliver mindre. For Malene Søgaard-Andersen (SF) er problemet velkendt og uacceptabelt.
»Umiddelbart nej, det giver ikke mening,« siger hun. »Jeg ved godt, at det er et rigtig stort problem for mange ældre, der har en forholdsvis lav indkomst med deres pension.«
SF vil hæve ældrechecken
Hun peger på, at SF allerede har foreslået konkrete tiltag for at lette presset på de ældre.
»Det er også derfor, vi i SF har foreslået, at vi skal have hævet ældrechecken. Det er selvfølgelig landspolitik, men det vil hjælpe nogle af de ældre, der har allerfærrest ressourcer,« siger hun.
Ifølge Malene Søgaard-Andersen handler det ikke om luksus – men om værdighed.
»Når man skal på plejehjem, så er det jo ikke fordi, man har helt vildt meget overskud. Det kan være en hård tid både for den ældre og for familien. Og hvis det så samtidig også bliver en økonomisk udfordring, så bliver man jo dobbelt ramt – og det synes vi ikke, vi kan være bekendt,« siger hun.
Fællesarealer bør være kommunalt ansvar
Et af de spørgsmål, der har skabt debat, er, at ældre på kommunale plejehjem betaler husleje, der også dækker fællesarealer.
»Hvis der er noget lovgivning, der siger, at det skal man, så bliver vi jo nødt til at følge loven. Men hvis der ikke er det, så virker det helt pludseligt,« siger hun.
Hun sammenligner det med den måde, vi finansierer andre offentlige tilbud på.
»Når vores børn går i skole, så betaler vi jo gennem skatten. Vi betaler ikke særskilt for, at de kan bruge legepladsen eller deltage i aktiviteter. Så medmindre lovgivningen direkte siger, at de ældre skal betale for fællesarealer, så synes jeg bestemt, at det er noget, vi skal kigge på,« siger hun.
Hun mener, at fællesarealerne på plejehjem bør være en del af den kommunale drift.
»Det synes jeg bestemt, det burde,« siger hun.
Et fælles politisk ansvar
Spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for at sikre rimeligheden i ældres økonomi, er ifølge Søgaard-Andersen ikke alene et udvalgsanliggende.
»Det har selvfølgelig Senior- og Socialudvalget, men jeg tænker også, at det er et fælles ansvar i byrådet. Vi har jo ansvaret for alle borgere, der bor i kommunen,« siger hun.
Hun mener, at der er behov for både politisk vilje og lokal prioritering for at sikre, at de ældre får råd til en værdig tilværelse.
»Det er et kæmpestort problem«
For de borgere, der sidder tilbage med kun få hundrede kroner, når husleje og faste udgifter er betalt, er situationen ifølge Malene Søgaard-Andersen ikke bare vanskelig – men uholdbar.
»Det er jo et kæmpestort problem,« siger hun. »Og det er derfor, vi i SF har foreslået, at vi skal hæve ældrechecken, så de borgere, der har allermindst, får lidt mere at leve for.«
Hun tilføjer, at forslaget bør finansieres ved at droppe skattelettelser til de mest velhavende.
»Vi har foreslået, at det skal ske i stedet for at give skattelettelser til de allerrigeste i samfundet,« siger hun.
Grænsen for, hvad ældre skal betale
Malene Søgaard-Andersen mener, at ældre selvfølgelig skal betale for det, man også betaler for i et almindeligt hjem – men ikke mere.
»Det, man betaler for derhjemme – helt almindelige hverdagsudgifter for at få en hverdag til at hænge sammen – det kan man også forvente, man betaler for på et plejehjem. Men det skal jo ikke være sådan, at man bliver økonomisk presset, fordi man har brug for pleje,« siger hun.
Hun understreger, at det netop er det, der sker i dag.
»Når man havner i en situation, hvor man har brug for så meget hjælp og støtte, at man skal på plejehjem, så må det ikke være det, der vælter økonomien. Det kan vi ikke være bekendt,« siger hun.
»Der er ingen god forklaring«
Ifølge Søgaard-Andersen er det svært at forklare de ældre, hvorfor huslejen pludselig stiger med flere tusinde kroner, når de flytter i plejebolig.
»Der er jo ikke nogen god forklaring, for det giver ikke mening,« siger hun.
Hun mener, at det ikke kun er borgerne, men også de pårørende, der rammes.
»Vi skal kunne have en dialog med de pårørende. For det påvirker jo også familierne, når de ser, at deres forældre eller bedsteforældre ender i en økonomisk situation, der gør hverdagen urimeligt hård,« siger hun.
Hun efterlyser en grundig gennemgang af, hvad huslejen dækker, og hvordan den beregnes.
»Vi skal helt bestemt have fundet ud af, om der er nogle muligheder for at regulere, hvor meget man skal betale i husleje – og for hvad,« siger hun.
»Vi bliver ved med at kæmpe«
SF vil fortsætte arbejdet for at forbedre vilkårene for de ældre, lover Søgaard-Andersen.
»Vi bliver ved med at kæmpe for, at vi hæver ældrechecken for dem, der har allermindst,« siger hun.
»Det handler om værdighed. De ældre må ikke blive dobbelt ramt – først af sygdom, og så af økonomi.«
Ældre i plejebolig skal have et større rådighedsbeløb, og kommunen må tage ansvar for fællesarealer og basale udgifter. Det mener Palle Dahl (Æ) fra Danmarksdemokraterne.
En borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri. Det kan virke som et paradoks: En ældre borger flytter fra sin egen bolig til en plejebolig på et kommunalt plejehjem – og oplever alligevel en kraftig stigning i huslejen.
I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan borgerens mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.
Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.
Når ældre flytter fra deres egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant, selvom boligen bliver mindre. For Palle Dahl (Æ) er det et tydeligt tegn på, at noget er galt.
»Det er måske bare et tegn på, at huslejen er for høj,« siger han.
Han mener, at det grundlæggende problem handler om, at mange ældre har for lidt tilbage, når de faste udgifter er betalt.
»Rådighedsbeløbet skal være noget højere. Det skal vi have gransket. For det kan ikke være rigtigt, at de ældre sidder tilbage med så lidt, at de knap nok kan leve,« siger han.
»Du kan ikke leve for 500 kroner«
Flere borgere i Fredericia har fortalt, at de efter husleje, kost og faste regninger kun har få hundrede kroner tilbage sidst på måneden. Det gør stort indtryk på Palle Dahl.
»Det er skræmmende at høre. Det må jeg blankt erkende. Det er skræmmende at høre, at de ikke har mere rådighedsbeløb. Det kan vi ikke være bekendt,« siger han.
Han tøver ikke med at kalde situationen uacceptabel.
»500 kroner til rådighed, når alle udgifter er betalt – det kan du ikke leve for. Du kan ikke engang købe en gave med det,« siger han.
Vil undersøge sagen nærmere
Palle Dahl lover at dykke dybere ned i sagen for at få et reelt billede af, hvor alvorlig situationen er.
»Jeg vil gerne dykke ned og se, om der er nogle konkrete tilfælde, hvor det står så slemt til. Hvis du siger, at det er sådan, så skal vi kigge intenst på det – helt sikkert. Og det bliver nok noget, det kommende byråd skal ændre,« siger han.
Han mener, at kommunen skal tage et langt større ansvar for de økonomiske rammer på plejehjemmene.
»Ældre skal ikke betale for fællesarealer«
For Palle Dahl er det helt forkert, at ældre beboere på plejehjem betaler husleje, der også dækker fællesarealerne.
»Nej, det skal de ikke. Det er en kommunal bygning, og der skal de ikke betale for fællesarealer. Det er kommunens opgave, helt sikkert,« siger han.
Han nævner et konkret eksempel fra plejehjemmet Othello, hvor beboerne ifølge ham uretmæssigt belastes økonomisk af udgifter, der burde ligge hos kommunen.
»Jeg har snakket med en borger og med forvaltningen. Vejen ned til Otello på Jernbanegade er i en miserabel tilstand, og det skal deles ud over beboerne. Det synes jeg er skræmmende,« siger han.
»Det skal ikke komme borgerne til skade, at vejen ikke er i orden. Det skal det ikke,« tilføjer han.
Ifølge Palle Dahl er sagen et udtryk for, at grænsen for, hvad man kan forvente, ældre skal betale for, er overskredet.
»Det samme gælder tilkørselsforhold og drift. Det skal ikke pålægges beboerne på et kommunalt plejehjem. Det skal det ikke. Det må vi have kigget på – og det skal til byrådet, helt sikkert,« siger han.
Et spørgsmål om værdighed
Palle Dahl understreger, at spørgsmålet om økonomi på plejehjem i sidste ende handler om værdighed og livskvalitet.
»De ældre skal have råd til at leve – ikke bare overleve. Når de har levet et langt liv, skal de ikke sidde tilbage uden penge. De skal have mulighed for at købe en gave til barnebarnet, gå til frisør, eller bare leve et liv med lidt overskud,« siger han.
Han mener, at ældre medborgere i forvejen har ydet deres del til samfundet, og derfor fortjener en basal økonomisk tryghed.
»Det skal ikke være sådan, at du efter et langt arbejdsliv skal sidde med et rådighedsbeløb, du ikke kan leve for. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,« siger Palle Dahl.
Vil rejse sagen politisk
Han lover, at Danmarksdemokraterne vil tage sagen op i Fredericia Byråd.
»Vi skal have kigget på, om der er steder, hvor kommunen kan tage en større del af ansvaret. Indtægter og udgifter skal stå mål med hinanden,« siger han.
Selvom han ikke ønsker at placere skyld hos bestemte aktører, understreger han, at der er behov for handling.
»Jeg vil ikke pege fingre, men vi skal sikre, at borgerne ikke sidder i armod, bare fordi de bliver gamle. Det er ikke værdigt,« siger han.
En 17-årig dreng mistede fredag livet i en trafikulykke på Skamlingvejen ved Kolding
Vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi udtaler til Ekstra Bladet, at to personbiler var involveret i sammenstødet, som skete på den trafikerede strækning syd for byen.
Den 17-årige sad i den ene bil og overlevede ikke sine kvæstelser. I den anden bil befandt der sig blandt andre en toårig pige, der blev kvæstet og nu modtager behandling.
Politiet arbejder fortsat på at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.
Fredericia går ind i de afgørende dage frem mod kommunalvalget den 18. november, og på Axeltorv mærkes valgrytmen allerede i luften.
Fredag eftermiddag havde Socialdemokratiet lejet Grill Pavilionen – den private pølsevogn, der til daglig står fast på torvet – og gjort dagens servering gratis som en gestus til de fredericianere, der lagde vejen forbi. Et telt med kaffe og læ var slået op ved siden af, og duften af pølser blandede sig med snakken fra vælgere, der ville høre mere om både politik og menneskerne bag.
På billedet ses blandt andet byrådsmedlemmerne Ole Steen Hansen og borgmester Christian Bro i samtale.
Blandt dem stod en af valgets nye kandidater, Allan Pertti Frandsen, midt i den uformelle valgdagsnærhed. Han hilste på borgere, partifæller og nysgerrige forbipasserende, mens både gruppeformand John Erik Nyborg og borgmester Christian Bro var til stede og tog del i snakken. For Frandsen, der for første gang stiller op til kommunalvalget i Fredericia, var dagen både intens og opløftende.
»Det er helt fantastisk. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi kan kombinere det praktiske i valgkampen med det hyggelige. De forbipasserende her på Axeltorv er faktisk glade for, at vi har gjort os den umage at stille teltet op og give en gratis pølse med brød,« siger han og smiler, mens endnu en borger stopper ved pølsevognen.
Det uformelle møde med vælgerne ligger ham tydeligvis på sinde. Han vender sig jævnligt mod de mennesker, der søger kontakt – ofte uden en bestemt dagsorden, men med et behov for at blive hørt.
»Folk vil gerne snakke om deres hverdag. Det, de står i. Og så er det vores opgave som Socialdemokratiet i Fredericia først og fremmest at lytte,« siger han.
Allan Pertti Frandsen og Aase.
For Frandsen har valgkampen også åbnet døren til gamle forbindelser. Fredagens arrangement blev endnu et eksempel på, hvor tæt Fredericia er som by. Midt i samtalerne løb han ind i Aase, som han på det seneste har mødt flere gange i Jyllandsgade ved partiets valgcafé.
»Det er jo helt fantastisk. Jeg har mødt flere, jeg ikke har set i mange år. Blandt andet Aase, som jeg har hilst på flere gange oppe i Jyllandsgade. Under vores snak fandt vi ud af, at hun er mor til en af mine tidligere klassekammerater. Det siger noget om, hvor tæt Fredericia hænger sammen,« siger han.
Lokalformand Karsten Cordtz havde det store smil fundet frem.
Uanset om samtalerne drejer sig om gamle dage, om hverdagens udfordringer eller om byens fremtid, vender Frandsen igen og igen tilbage til det, der fylder i hans kampagne: tryghed og velfærd.
»En hverdag, der fungerer, har altid været en socialdemokratisk værdi. Denne gang siger vi tryghed og velfærd, fordi det er dét, vi gerne vil levere til fredericianerne,« siger han.
Der var rigeligt med roser at finde på Axeltorvet fra de forskellige kandidater.
På torvet står solen lavt, og valskiltene indrammer pladsen som en påmindelse om, at beslutningen nærmer sig. Den 18. november går fredericianerne til stemmeurnerne. For Allan Pertti Frandsen handler de sidste dage om præcis det, fredagens møde viste: at stå til rådighed, være tilgængelig – og lytte.
Flere unge udviklingshæmmede i Fredericia bor stadig hjemme hos deres forældre, fordi der mangler botilbud. Dansk Folkeparti vil nu tage initiativ til at få bygget et nyt tilbud for at nedbringe ventelisterne.
Der er venteliste på 8-10 unge mennesker, der arbejder på Proaktiv i Fredericia, men som fortsat bor hjemme, fordi kommunen ikke kan tilbyde dem en bolig. Det har overrasket Susanne Eilersen (DF), medlem af Senior- og Socialudvalget, der nu vil tage sagen op politisk.
»Jeg har talt med nogle forældre. Det er nogle unge mennesker, som arbejder ude på ProAktiv, og som skal ud at bo i botilbud, fordi de ikke kan klare sig selv. Der er i hvert fald 8-10 stykker derude, som har stået på venteliste til en bolig rigtig længe,« siger hun.
Unge i slut-20’erne bor stadig hjemme
Ifølge Eilersen er flere af de unge på ventelisten sidst i 20’erne. Mange af dem har arbejdet på Proaktiv i årevis, men bor stadig hjemme hos deres forældre – en situation, hun kalder både urimelig og uholdbar.
»De er jo sidst i 20’erne, nogle af dem her, og bor jo så stadigvæk hjemme hos forældrene. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hverken for de unge mennesker eller for forældrene,« siger hun.
Proaktiv er en kommunal arbejdsplads for borgere med særlige behov. Her deltager unge med udviklingshandicap i beskæftigelse og social træning, men ifølge Eilersen er det paradoksalt, at de ikke samtidig får mulighed for at flytte i egen bolig.
»Jeg var ikke bekendt med, at der var sådan en faktisk stor venteliste for unge mennesker, som har arbejdet på Proaktiv. Det har jeg ikke rigtig hørt noget om før, og det kom faktisk bag på mig,« siger hun.
Dansk Folkeparti vil tage sagen op
Eilersen mener, at Fredericia Kommune skal tage ansvar og se på, om der kan etableres et nyt botilbud målrettet denne gruppe unge.
»Dansk Folkeparti vil i næste valgperiode arbejde for at kigge på, om man kunne etablere et nyt botilbud for de her unge mennesker ude på Proaktiv, så vi kan få ventelisterne ned,« siger hun.
For Dansk Folkeparti handler det ifølge Eilersen om både tryghed og værdighed – for både de unge og deres familier.
»Når man er over 26 år, skal man kunne leve et liv som voksen. Det er ikke rimeligt, at man som udviklingshæmmet skal blive boende hjemme, fordi der ikke findes et sted at flytte hen. Det slider også på forældrene,« siger hun.
Et voksende problem
Flere kommuner landet over oplever stigende pres på botilbuddene til borgere med udviklingshandicap. Efterspørgslen vokser, men kapaciteten følger ikke med. Fredericia har de seneste år haft fokus på området gennem blandt andet Proaktiv og andre socialpædagogiske indsatser, men ifølge Eilersen er der stadig et efterslæb.
»Det er et område, vi skal turde tage fat i. De her unge mennesker fortjener at have deres eget liv, ligesom alle andre. Og det kan vi kun sikre ved at skabe nye muligheder,« siger hun.
Hun tilføjer, at Dansk Folkeparti vil rejse sagen i Senior- og Socialudvalget umiddelbart efter valget.
»Det er i hvert fald noget af det, som Dansk Folkeparti vil tage op her lige efter et valg og kigge på. For vi kan ikke blive ved med at lade som om, det her problem ikke findes,« siger hun.
Et spørgsmål om ansvar og værdighed
Ifølge Eilersen handler debatten om mere end blot byggeri og budgetter. Den handler om at skabe et samfund, hvor der er plads til alle – også dem, der ikke kan klare sig selv.
»Vi har et ansvar som samfund for at sikre, at de unge med særlige behov ikke bliver glemt i systemet. De skal have et hjem, hvor de føler sig trygge og kan udvikle sig – og forældrene skal have ro i maven,« siger hun.
Hun understreger, at sagen ikke handler om partipolitik, men om menneskelig anstændighed.
»Det er ikke rimeligt, at voksne mennesker skal bo hjemme, fordi systemet ikke har løsninger til dem. Det skal vi lave om på,« siger Susanne Eilersen.
Et tæt pakket vælgermøde i Brændeskovhallen i Strib viste både uenighed og vilje til samarbejde, da ni lokale kandidater fra fem partier diskuterede solceller, trafik og skolepolitik foran et engageret publikum.
Solceller splitter – men alle vil have grøn energi
Det lokale vælgermøde i Brændeskovhallen i Strib torsdag aften blev en levende illustration af, hvordan grøn omstilling for alvor rammer den kommunale virkelighed. Solcelleanlæg, støj fra industrien og kystbeskyttelse delte kandidaterne – men bag uenighederne lå en fælles erkendelse af, at Middelfart Kommune står foran store beslutninger om natur, erhverv og borgerliv.
»Vi skal være bevidste om, at vi har et ansvar for at nedsætte vores klimaforurening i vores kommune. Den mulighed, der er lige nu, det er solcelleparker,« sagde Jes Rønn Hansen (A) og tilføjede: »Men hvad er alternativet? Vi kan sætte solceller på alle offentlige bygninger, men det dækker ikke 5 % af behovet.«
Venstres Marc Melgaard var enig i målet, men kritisk over for processen: »Vi har brugt rigtig mange timer i dialog med kommunen. Men jeg synes ikke, man har gjort sit arbejde. Vi har sagsbehandlet den her solcellepark i månedsvis uden reelt resultat.«
Alternativets Linda Frølund slog på, at grøn energi skal tænkes helhedsorienteret: »Jeg går ind for solceller. Men vi skal gøre det rigtigt og med respekt for naturen. Vi kan integrere anlæggene i landskabet, så det ikke ødelægger biodiversiteten.«
De grønne diskussioner handlede ikke kun om strøm, men også om støj og kystbeskyttelse. Flere borgere rejste problemer med industristøj og frygt for stigende vandstand. Her pegede Lars Boesen (B) på, at »kommunen skal tage ansvaret for at dokumentere problemerne, så vi kan påvirke Folketinget«. Linda Frølund tilføjede, at »vi kan ikke bare tage høreværn på og håbe, at det går over. Vi skal gøre noget ved det.«
Trafikken kvæler Strib
Et andet gennemgående tema var trafikken gennem Strib og Røjle. Flere kandidater mente, at en omfartsvej er nødvendig for både sikkerhed og udvikling.
»Omfartsvejen har ligget på tegnebrættet i 15-20 år uden at blive til noget,« sagde Marc Melgaard (V). »Til gengæld kan man godt finde 45 millioner kroner til et sejlskibsprojekt. Det er dyrt at lade være at handle.«
Jes Rønn Hansen (A) opfordrede til økonomisk realisme: »En omfartsvej til 40 millioner er det halve af kommunens anlægsbudget. Vi er nødt til at tage det i etaper og prioritere rigtigt.«
Søren Harders (V) pegede på, at »elbiler fylder mere end før – vi kører større biler på de samme små veje, og det kræver nye løsninger.«
Klassestørrelser og konsekvens
Debatten om klassestørrelser og trivsel viste, hvordan folkeskolen stadig er kommunalpolitikernes mest følsomme emne. Alle kandidater talte for mindre klasser og bedre trivsel – men fra forskellige vinkler.
»Den ideelle klassestørrelse er 22 elever,« sagde Lars Boesen (B). »Så har du både ro og mulighed for at finde en god ven.«
Linda Frølund (Å) trak på egne erfaringer som mor: »Jeg har siddet bagi klassen i to uger med min søn, fordi han ikke kunne klare at være der. Vi skal matche børnene bedre med de rette tilbud.«
Morten Weiss Pedersen (C) mente, at ressourcerne bruges forkert: »Børnetallet falder, lærerstillinger falder – men antallet af ledere og konsulenter stiger. Det dur ikke.«
Og Venstres Søren Harders supplerede: »Vi skal ikke bare tale om tal. Det handler også om, at bilerne, familierne og hverdagen har ændret sig. Vores skoler skal følge med.«
Borgerinddragelse og diversitet
En yngre vælger i salen spurgte til manglen på diversitet i byrådet – både når det gælder køn, alder og baggrund – og opfordrede kandidaterne til at arbejde for et byråd, der i højere grad afspejler befolkningen. Spørgsmålet udløste bred enighed om, at flere forskellige stemmer skal høres i kommunalpolitikken.
»Det er jo simpelt: I får dem, I stemmer på,« sagde Lars Boesen (B) med et smil. »Men vi skal inddrage borgerne meget tidligere i beslutningsprocessen – ikke bare præsentere planer, når alt er besluttet.«
Linda Frølund (Å) sagde det mere direkte: »Vi må have lidt ben i næsen på rådhuset. Der er brug for flere, der tør tage diskussionerne – også som kvinder.«
I Strib fungerer demokratiet stadig
Aftenen i Brændeskovhallen blev et øjebliksbillede af dansk lokalpolitik anno 2025: konkret, jordnær og fuld af dilemmaer. Grøn omstilling, trafik og trivsel er ikke abstrakte temaer her – de er en del af hverdagen.
Når kandidater og borgere kan mødes på tværs af partier og holdninger, peger det mod noget sjældent i dansk politik: et lokalt demokrati, der stadig fungerer.
