Cecilie Roed Schultz: Folkepensionen skal følge prisudviklingen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Huslejen på plejehjem presser ældres økonomi, fordi overførselsindkomsterne ikke følger prisstigningerne. Det er det grundlæggende problem, siger Cecilie Roed Schultz (Ø).

Når ældre borgere flytter fra egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant, selvom boligen bliver mindre. For Cecilie Roed Schultz (Ø) er det ikke alene et spørgsmål om kvadratmeter, men om økonomisk retfærdighed.

»Det ville vi jo ikke gøre, hvis det alene var en bolig. Men det er jo fordi, at der følger en hel masse med boligen, kan man sige,« siger hun.

Ifølge Schultz er problemet langt mere strukturelt end lokalt.

»Helt overordnet set har vi nogle overførselsudgifter, som ikke er fulgt med prisstigningerne og prisudviklingen generelt. Derfor fylder en husleje rigtig meget i for eksempel en folkepension. Og det synes jeg er et helt overordnet problem,« siger hun.

Et system, der ikke hænger sammen

Huslejen på plejehjem dækker både selve boligen og fællesarealerne, hvor beboerne spiser, opholder sig og deltager i aktiviteter. Det er en konstruktion, som er fastlagt i lovgivningen – ikke i Fredericia Kommune.

»Det er jo sådan, lovgivningen er skruet sammen,« siger Schultz.

Hun understreger, at der ikke er noget quick fix på kommunalt niveau, men at den økonomiske ulighed for ældre er en følge af, at pensionen ikke følger inflationen.

»Jeg så gerne, at det var billigere, men jeg så allerhelst, at folkepensionen blev sat op, så den fulgte med udviklingen og inflationen. Det tror jeg ville løse mange af de problemer, som mange ældre står i – ikke kun dem på plejehjem,« siger hun.

Fællesskabet må ikke skæres væk

Mens flere partier foreslår at begrænse betalingen for fællesarealer for at sænke huslejen, advarer Cecilie Roed Schultz mod at lade løsningen gå ud over beboernes sociale liv.

»Det er meget svært at løse kommunalt,« siger hun. »Der er en lovgivning om, hvordan det her skal beregnes. Man kunne lave plejehjem med meget mindre fællesareal, men det tror jeg heller ikke er godt. Jeg tror på, at fællesskabet også kan noget.«

Hun understreger, at fællesarealerne ikke bare er ekstra kvadratmeter – men fundamentet for livskvalitet.

»Hvis man bare sad i sin egen lille lejlighed uden mulighed for aktiviteter, så tror jeg ikke, det ville være et seniorliv med særlig høj livskvalitet,« siger hun.

Et samfundsproblem, ikke et Fredericia-problem

Cecilie Roed Schultz mener, at problemet skal løses gennem national politik – ikke lokale lappeløsninger.

»Det kommer an på, hvor man kommer fra,« siger hun om de ældre, der oplever voldsomme huslejestigninger. »Hvis man har været heldig at bo i en god og billig lejlighed, så er det klart, at man undrer sig over, at man får noget, der er dyrere – uden at det nødvendigvis er bedre.«

Hun ser en tendens til, at ældre på plejehjem rammes hårdere af inflationen end resten af befolkningen, fordi deres indtægter står stille.

»Det er jo netop dem, jeg taler om i forhold til, at man bør kigge på overførslerne generelt. For de følger ikke vores prisudvikling. Vi har set det igennem over ti år: De her indtægter bliver udhulet,« siger hun.

»Pengene er ikke det samme værd, som de var engang. Men udgifterne – de følger prisudviklingen og inflationen, det kan man trygt stole på. Derfor bliver huslejen en større og større del af de ældres udbetaling,« siger Schultz.

Folkepensionen skal hænge sammen med virkeligheden

Ifølge Schultz er den langsigtede løsning ikke at ændre på plejehjemmenes budgetter – men at ændre det samfundsøkonomiske grundlag for de ældres liv.

»Folkepensionen skal følge inflationen. Det er det mest rimelige, for så sikrer vi, at mennesker, der har arbejdet et langt liv, ikke ender i fattigdom, fordi systemet ikke følger med,« siger hun.

Hun understreger, at problemet ikke handler om enkeltsager, men om et mønster:

»Det handler om værdighed og tryghed. Når en ældre borger ikke kan få pengene til at række, fordi pensionen udhules, så har vi et samfundsproblem,« siger Cecilie Roed Schultz.

EUC Lillebælt-elever fik tankevækkende møde med dokumentarfilm og debat i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Over hundrede elever fra EUC Lillebælt var for nylig samlet til ASK WHY? Docs i Fredericia, hvor dokumentarfilm og debat gav dem et sjældent indblik i globale problemstillinger – og en dag, der satte sig dybe spor både fagligt og socialt.

EUC Lillebælt uddanner unge til håndværksfag og arbejdsmarkedet, og emner som ekstremisme, menneskerettigheder og demokrati ligger ofte langt fra deres daglige undervisning. Netop derfor er det vigtigt, at eleverne får et kig ud i verden, mener Marianne Kosgaard Vilholm, der er lærer på Grundforløb 1. »Vi har tilmeldt os ASK WHY? Docs, fordi vi har fag som erhvervsfag, hvor vi også vender os ud mod samfundet. Et forløb som dette er rigtig godt til at vise, hvad der foregår ude i verden – en god måde at åbne deres horisont og få dem til at tænke over, hvad der sker i samfundet« siger hun.

Eleverne så dokumentarfilmen En hær af sønner af den syriske instruktør Talal Derki, der giver et brutalt og nærgående indblik i livet blandt al-Nusra-krigere i Syrien. Filmen viser, hvordan børn formes af vold og ekstremisme fra en meget tidlig alder. Efter visningen lyttede eleverne til Yaqoub Ali, som tidligere var en central figur i det ekstremistiske miljø i Danmark. I dag arbejder han for at forhindre unge i at blive radikaliserede, og hans personlige fortælling gjorde et stærkt indtryk på de unge.

»Inden filmen sad de lidt uroligt og spurgte, hvor lang tid den varede« fortæller Marianne med et smil. »Men efter filmen sad de helt stille, lænet frem og lyttede intenst til debatten. Det siger meget om, hvor meget filmen og samtalen ramte dem.«

Arrangementet blev også en social oplevelse, der styrkede fællesskabet på tværs af hold. Eleverne var væk fra værksteder og klasselokaler, og det satte en særlig stemning. »Det er også en social ting for vores elever, som virkelig gavner sammenholdet. De kommer ud af skolen, ind i en biograf og er sammen med alle de andre klasser. Jeg kunne se, de sad stille, de sad ikke med deres telefoner – de var helt med. Det er vigtigt, at det foregår sådan, for det gør oplevelsen ægte« siger hun.

Flere elever blev bagefter hængende for at stille spørgsmål og tale videre med Yaqoub Ali. Behovet for at forstå mere viste lærerne, at dagen havde gjort indtryk. For eleverne gav mødet med filmen og debatten et blik ind i en virkelighed langt fra deres egen – men også en påmindelse om, hvor vigtig kritisk tænkning, demokrati og nysgerrighed er i en tid, hvor misinformation fylder stadig mere.

ASK WHY? Docs gav dermed eleverne både ny viden og en oplevelse, der følger dem videre – fagligt, personligt og i deres forståelse af den verden, de er på vej ud i.

Stærkt lederskab, klog forandring

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. Her i valgkampens slutspurt, bliver løfterne større og virkeligheden mindre. Alle lover guld og grønne skove til børn, ældre og dem midt imellem. Fredericia har ikke brug for løfter og Quick Fix. Da slet ikke fra de der har været med til at lave det morads Fredericia Kommune befinder sig i nu. Fredericia har brug for løsninger, der virker, politikker med erfaring fra der virkelige erfhvervsliv.

Tilliden til vores kommune er slidt ned af dårlig ledelse, rod i økonomien og beslutninger, der er blevet truffet uden åbenhed. Borgere, medarbejdere og erhvervsfolk fortæller mig det samme: “Vi savner nogen, der siger tingene, som de er.” Det gør jeg Poul Rand. Fordi kommunen skal drives for borgerne – ikke for systemet.

Jeg lover ikke alt. Jeg arbejder for der virker:
► For børnene: Mere pædagogik og trivsel. Mindre papir, kontrol og skema-syge.
For de ældre: Færre fremmede ansigter og mere nærvær. Mennesket før manualen.
For dem midt i livet: Mindre bøvl, lettere adgang til kommunen og mere tid til familien.
For erhvervslivet: En kommune, der samarbejder, ikke kontrollerer – så dem, der betaler regningen, også kan udvikle byen.

► Fredericia’s nye retning er:
Mindre bureaukrati – mere ansvar.
En ældrepleje med stabilitet og værdighed.
Kultur og fællesskab, der lever også efter kl. 17.
Grøn omstilling med økonomisk fornuft.

Vigtigst: en kommune, hvor man igen kan have tillid til, at pengene bruges klogt.

Min plan er enkel: Først styr på økonomien og løbende budgetopfølgning. Så styr på kulturen. Derefter udvikling. Det betyder én indgang for borgere og virksomheder, bedre ledelse i ældreområdet, årlige service-rapporter og et rådhus, der går forrest og viser vejen — leading by example.

Jeg er ikke karrierepolitiker. Jeg er praktisk liberalist med et liv i virkeligheden. Jeg jagter ikke titler. Jeg jagter resultater. Jeg taler ikke problemerne væk – jeg løser dem. Går noget skævt, så siger jeg det højt.

Hvis du stemmer på mig, får du ikke endnu én, der lover verden. Du får én, der kan og tør handle – og som leverer løsninger, der virker både før og efter mandag morgen kl. 08.15.

Det er forskellen. – Det er fornuft. – Stem på én, der gør tingene – ikke bare taler om dem.

Hvis jeg var borgmester

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. Hvis jeg ender i borgmesterstolen, så bliver det ikke for at pudse sølvtøj og ego eller sætte mig i det bløde hjørne af byrådssalen. Nej, det bliver for at give magten tilbage til de mennesker, der egentlig ejer den: jer-Borgerne.

Fredericia har i årevis været styret af systemer, cirkulærer og procesgymnastik i så tung en udgave, at resultatet er mistillid, irritation – og beslutninger, der føles som om de er sendt fra en fjern galakse og ikke fra rådhuset. Det laver jeg om med borgerafstemninger.

I mit Fredericia behandler vi borgerne som voksne mennesker, ikke som sagsnumre, der skal klikkes igennem. Det betyder mere åbenhed, ærlige svar og en kultur, hvor spørgsmål ikke ses som ballade – men som deltagelse i demokratiet.

Når der skal tages store beslutninger om havnen, midtbyen, den grønne omstilling eller ældreområdet, så skal borgerne ikke bare “høres” med et høringsmateriale, som alligevel blev godkendt inden det kom ud. De skal afstemmes og inddrages rigtigt.

Virksomhederne, dem der betaler festen – uden at få lov at vælge musikken. Det ændrer vi. Vi laver én indgang til kommunen, hurtige svar og færre forhindringer. Ikke noget med at behandle iværksættere som om de smugler containerterminaler ind under jakken. Fredericia skal være Danmarks mest erhvervsvenlige kommune – og det kræver et håndtryk, ikke en sikkerhedskontrol.

Tilliden i kommunen er slidt ned som en gammel cykelkæde. Rod i økonomien, lukkede processer og en ledelseskultur, der har skabt mere afstand end nærvær. Jeg vil have styr på økonomien, styr på driften – og styr på ansvaret. Først når fundamentet er sundt, skal vi bygge nyt. Ikke før. Det gælder både huse, havne og politikere.

Så ja – hvis jeg bliver borgmester, bliver det ikke Fredericia som den altid har været. Det bliver Fredericia, som den kan blive. Med borgerne med ved bordet – og politikere, der tør give pladsen.

Kommer Jeg kun ind på bagerste række, så vil jeg kæmpe for det samme, kommer Jeg ikke ind så glæd Jer til at følge med i dagspressen, der vil jeg være vagthunden.

Ny analyse: Liberal Alliances spareplan giver milliardhul

Af
Mille Dyhrberg
-
0

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) stiller spørgsmålstegn ved realismen i Liberal Alliances økonomiske plan. Ifølge analysen vil der opstå et milliardstort hul i partiets beregninger, hvis alle landets kommuner skulle drives med samme administrative udgifter som Solrød Kommune – den eneste kommune, hvor Liberal Alliance har haft borgmesterposten de seneste fire år.

Liberal Alliance baserer en stor del af sin økonomiske plan på, at kommunerne samlet skal spare 7,8 milliarder kroner over fire år ved at reducere administrationsudgifterne til niveauet for landets ti billigste kommuner. Men AE’s beregninger viser det modsatte billede.

Ifølge analysen ville de samlede administrative udgifter faktisk stige med 5,7 milliarder kroner, hvis alle kommuner havde samme udgiftsniveau som Solrød Kommune. Resultatet er, at Liberal Alliances sparekrav ifølge AE efterlader et hul på 13,5 milliarder kroner i planen.

AE peger på, at Solrød ligger væsentligt højere i administrationsomkostninger end flertallet af landets kommuner, hvilket gør den som sammenligningsgrundlag problematisk. »Liberal Alliance stiller nogle sparekrav til kommunerne, som det ser ud til, at de ikke selv kan indfri. Det viser, at deres finansiering ligner fugle på taget« siger Gustav Elias Dahl fra AE.

Analysen sammenholder data fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed og konkluderer, at LA’s model for besparelser ikke hænger sammen med de reelle udgiftsniveauer.

Ifølge AE bygger partiets spareplan på en forudsætning om, at de 88 kommuner med de højeste administrationsudgifter kan skære ned til niveauet hos de ti billigste kommuner i landet. Men hvis alle kommuner i stedet skulle følge Solrød-modellen, ville udviklingen gå i den stik modsatte retning.

Kolding har brug for “radikal gennemsigtighed”

Af
Jens Jakob Velasco Hansen
-
0

OPINION. Enkeltsager kan være vigtige – nogle gange afgørende – for mennesker, der står midt i dem. Det anerkender jeg; men de må ikke overskygge de større samtaler og beslutninger, der skal forme Koldings udvikling i mange år – og det har der efter min mening været en tendens til i den nu snart afsluttede valgkamp. For meget reaktiv politik baseret på enkeltsager, for få langsigtede visioner.

I denne byrådsperiode har vi også set en bevægelse mod flere lukkede døre. I havnesagen fik borgerne først information den 21. oktober i referat efter en klage til Ankestyrelsen. I Riberdyb-sagen førte et læk straks til en politianmeldelse. Visse ting kræver selvfølgelig fortrolighed, men meget – analyser, overvejelser og procesinfo – bør efter min mening deles åbent. Investorer, der byder ind i kommunale projekter, må også kalkulere med, at sager kan blive politiske; sådan fungerer et demokrati, især i valgkamp. Samtidig er jeg overbevist om, at risikoen for læk mindskes, når åbenhed tilstræbes fra start.

Den samme lukkethed driver enkeltsagslogikken: Når politikere ikke står frem med deres holdning bag en beslutning, bliver det lettere at skifte kurs, når en sag blusser op – og først dér stå frem med tydelige meninger. Problemet er, at vi ender med politik formet efter stemninger frem for langsigtede visioner og værdier.

Derfor foreslår jeg en åbenhedspolitik baseret på tre principper og idéen om ”radikal gennemsigtighed”:

Lukkethed skal altid begrundes eksplicit og med dokumenteret lovhjemmel.

Maksimal åbenhed tilstræbes altid – kun det strengt fortrolige undtages.

Offentlig fremdriftsrapportering foretages i store sager med åbne tidslinjer, så borgerne kan følge med

Jeg håber og vil gøre, hvad jeg kan for at det nye byråd arbejder denne vej. ———–

Gratis bybusser kører efter en gammel køreplan

Af
Karsten Byrgesen
-
0

OPINION. Gratis bybusser kører efter en gammel køreplan. Vi laver en helt ny plan i samarbejde med borgere og chauffører og busselskabet.

Borgernes Liste 7000, spillede i samarbejde med de øvrige budgetforligspartier en vigtig og afgørende rolle, da beslutningen om gratis bybusser fra 1. juli 2025 blev bestemt. Alene og forladt sad og sidder fortsat socialdemokratiet, der med urigtige påstande, dobbeltspil og arrogance, røg direkte i egen fælde og står i dag i selvvalgt politisk isolation.

Forligspartiernes samarbejde beviser styrken i ægte demokrati og løsningsorienteret dialog. Det er også vejen frem efter 18. november – valgdagen. De gratis busser er blevet en kanon succes og tiden er kommet til næste fase. Vi indsamler vigtige data fra busserne om, hvor passagerer står på og af bussen og hvornår. Vi har fortsat ikke data om passagerernes bruger adfærd når vinterens kulde og dårlige føre melder sig. Tekniske data skal ikke stå alene. Derfor vil jeg fra det tidlige forår tage initiativ til, at borgerne opfordres til at dele deres ønsker om busdriften og den service, der bedst tilgodeser deres behov. Jeg ser det som en kombination af borgerdialogmøder og oprettelsen af en kommunal portal, hvor der kan indsendes ønsker og forslag. Jeg har allerede modtaget flere ønsker, der både går på hyppighed af busserne på visse strækninger og busdækningen dag/nat, ruter og stoppesteder.

Ingen skal efterlades på perronen. En afgørende vigtig kilde til at gøre den gratis og populære busdrift i kommunen endnu bedre er, at inddrage chaufførerne, der bærer en uvurderlig viden og erfaring. I skal høres og jeg har allerede drøftet sagen under en bustur med tillidsmanden Frank, der nøgternt og konstruktiv delte ud af sine og chaufførernes erfaringer. Det samme gjorde chaufføren Henrik som jeg talte med i en kort pause som han havde sidst på eftermiddagen 14. november – ved Banegårdspladsen.

Hermed er vi klar til en effektiv evalueringsrunde som Borgernes Liste gerne stiller sig i spidsen for, hvor borgerne, chaufførerne og selskabet aktivt skal bidrage til at danne et beslutningsgrundlag for det, der skal ende med at blive en bedre og tidsrelevant køreplan for hele kommunen. Det arbejde ser Borgernes Liste frem til.

Nervepirrende afslutning ender med FHK-nederlag

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub måtte lørdag se sig slået 32-34 i Middelfart Sparekasse Arena efter et intenst, dramatisk og til tider kaotisk opgør mod Ribe-Esbjerg HH. Kampen bølgede frem og tilbage i begge halvlege, publikum kogte over flere dommerkendelser, og FHK leverede flere store reaktioner undervejs – men i slutfasen fandt gæsterne de afgørende løsninger.

FHK fik en mareridtsstart. Ribe-Esbjerg udnyttede tekniske fejl og brændte FHK-chancer nådesløst, og efter tre minutter stod der 0-3. Et par minutter senere var føringen udbygget til 1-5, og hjemmeholdet virkede mere og mere frustreret, efter Young og Thymann havde misbrugt store muligheder. Jerry Tollbring, Benjamin Hallgren og Kasper Sjursen Syversen styrede kampen for gæsterne i åbningsfasen.

Men midt i halvlegen blev kampen vendt af en vigtig beslutning. Jesper Houmark tog timeout, og den virkede øjeblikkeligt. FHK kom højere i banen, begyndte at løbe mere direkte og fik langt bedre struktur i angrebsspillet.

Evgeni Pevnov slog sig fysisk igennem på stregen, og Sander Heieren begyndte at levere store redninger, der gav holdet tro på tingene. FHK gik fra at være nede med fire til at finde rytmen igen.

Kort efter leverede Mads Kjeldgaard sin første af mange nøglesituationer, da han både erobrede bolde og satte holdkammerater op. Det gav mål til både Bisgaard, Pevnov og Young, der reducerede sikkert på straffekast. Samtidig sad publikum tættere og tættere på kampen, og hallen begyndte for alvor at leve.

Ribe-Esbjerg holdt dog fast i føringen via sikre scoringer fra fløjene og flere straffekast. Undervejs måtte Pevnov to gange i udvisningsboksen, men på trods af undertal stod FHK imod. Da Palmar først udlignede til 15-15 og kort efter også bankede bolden i mål til 16-15, rejste hele hallen sig. Gæsterne fik dog udlignet til 16-16 på halvlegens sidste angreb efter et dommer-tjek på tv-billederne.

Anden halvleg fortsatte i samme hæsblæsende tempo. Kampen bølgede, og hvert mål blev mødt af råb og reaktioner fra de 1689 tilskuere. FHK kom bedst fra pausen. Kjeldgaard var kampens motor i denne periode, både som målscorer, bolderobrer og igangsætter af angrebene. Han skabte åbninger, satte Pevnov op til flere scoringer og løb selv kontra til 24-23, hvor tilskuerne jublede.

Palmar tog også ansvar. Han bankede bolden i mål fra distancen og holdt hjemmeholdet inde, mens Heieren fortsatte med at levere store redninger – ikke mindst på frie chancer fra stregen. Flere gange var nordmanden alene årsagen til, at FHK ikke kom bagud.

Men Ribe-Esbjerg havde svar hver gang. Karl Wallinius spillede en afgørende rolle, og Lauritz Legér fandt flere gange vej igennem forsvaret. Tollbring fortsatte sin scoringsstil på venstre fløj og på straffekast, hvor han var iskold hele kampen.

Kampen fik en dramatisk midterfase. Young fik to minutters udvisning for et skud, der ramte målmanden i hovedet. Kort tid efter måtte REHH-keeper Niklas Kraft hjælpes fra banen efter et træffer i hovedet – en situation, der fik hallen til at klappe sympatiserende, selv om kampen var på kogepunktet.

Dommerne blev flere gange midtpunkt. Et klart frikast til FHK blev ikke dømt, og publikum kvitterede med buh-råb og sange fra Ultras, der rungede gennem hallen. Det forstærkede kun intensiteten, og spillerne reagerede også tydeligt på den skiftende stemning.

Med omkring fem minutter igen stod det helt lige, og begge hold havde chancen for at trække afgørende fra. Kjeldgaard udlignede igen og igen, først til 28-28, senere til 29-29 og 30-31. En bolderobring midt på banen sendt ham alene afsted, og selv mens han var ved at falde, fik han kastet bolden i mål. Det var kampens vildeste individuelle aktion.

Men så kom endnu et slag mod FHK. Kjeldgaard blev idømt en 2-minutters udvisning, og Ribe-Esbjerg udnyttede overtallet til at bringe sig foran. Young reducerede på straffe i slutfasen, men gæsterne slog igen, og med blot få sekunder tilbage lukkede de kampen med scoringen til 32-34.

FHK jagtede til det sidste, men den sidste chance blev reddet, og dramaet endte i skuffelse for hjemmeholdet.

Slutresultat: Fredericia HK – Ribe-Esbjerg HH 32-34

Tilskuertal: 1689

Rygte: Fredericia sættes i forbindelse med profil fra Mors-Thy

Af
Redaktionen
-
0

Fredericia Håndboldklub er på vej til at forstærke sig markant på højre fløj. Ifølge TV 2 arbejder klubben på en aftale med Malthe Bull, der i denne sæson har været blandt de mest iøjnefaldende spillere hos Mors-Thy.

Oplysningerne blev fremlagt i pausestudiet under opgøret mod Ribe-Esbjerg, hvor det blev oplyst, at Fredericia allerede har sikret sig Bulls underskrift med start fra næste sæson.

Den unge fløj, der er vokset op i Mors-Thy og har taget hele turen gennem klubbens talentmiljø, har i år fået sit gennembrud som en af holdets centrale skikkelser. Samtidig peger meget nu på, at han står foran et farvel til Limfjorden.

TV 2 meldte desuden, at Fredericia ser ham som den naturlige efterfølger til norske Frederik Mossestad, der står uden kontrakt efter denne sæson.

Fra Fredericias side lyder der ingen kommentarer til oplysningerne.

Konservative: »Vi skal levere ordentlig velfærd – og det kræver bygninger, der fungerer«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

For Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti er et sundt indeklima ikke et ekstra gode, men en del af selve kommunens kernevelfærd. Fredericia er på rette vej, mener han – men erkender, at årtiers manglende vedligehold har sat dybe spor: »Når man kommer bagud, tager det lang tid at indhente.«

Når snakken falder på luft, lys og trivsel i de kommunale bygninger, er Tommy Rachlitz Nielsen (C) klar i mælet: Det handler om meget mere end temperatur og ventilation. Det handler om fundamentet for velfærd.
»Vi har jo fra konservativt hold et stort fokus på, at vi lærer bedst under de rette forudsætninger. Det betyder, at vi skal have nogle egnede lokaler – herunder også et godt indeklima. Vi skal også have de rette redskaber for at skabe indlæring,« siger han.

Han peger på, at Fredericia Kommune allerede har taget et vigtigt skridt i den rigtige retning. »Vi har jo trods alt faktisk under Kirsten Hasses ledelse haft et 17,4-udvalg, som har besluttet at bygge en helt ny skole, i stedet for at renovere på gamle bygninger, hvor det stadigvæk er svært at lave ordentlig udluftning. Så jeg tænker egentlig, at vi er lidt på rette spor i Fredericia,« siger han.

Mangel på vedligehold bremser udviklingen

Men selv om nye bygninger rummer løsninger, er vejen frem lang. »Vi må også erkende, at det koster en del penge, så det bliver jo i små bidder derhenne,« siger han.
Den konservative politiker peger på, at Fredericia i mange år har haft et strukturelt efterslæb på bygningsvedligehold. »Vi er ikke særlig gode til at vedligeholde vores bygningsmasse i Fredericia, og vi er bare kommet langt bagud. Og når man kommer bagud, så tager det lang tid at indhente,« siger han.

Derfor handler det ifølge ham ikke om manglende vilje, men om realisme. »Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne sige de magiske ord og sige, at det fikser vi i morgen. Men så ved du godt, at jeg lyver – og det gør jeg ikke,« siger han.

Indeklima som del af kernevelfærden

Tommy Rachlitz Nielsen ser indeklimaet som en uadskillelig del af kommunens ansvar for velfærd. »Indeklimaet er en del af kommunens kernevelfærd. Det er jo en del af de bygninger, vi stiller til rådighed for at kunne levere velfærd. Og det er det ikke kun i daginstitutionerne og i skolerne – det er det også i vores plejecentre og på plejehjemmene. Det skal vi i øvrigt også have for vores medarbejdere nede på rådhuset,« siger han.

Han peger på, at dårligt indeklima også rammer voksne medarbejdere og kan påvirke arbejdsmiljøet generelt. »Det betyder også noget for ens arbejdsplads. Så det er hele vejen rundt, vi mangler at få opgraderet. Det er ikke bare ét område – det gælder hele kommunen,« siger han.

Flere krav kræver flere penge

På spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne bør forpligtes til at måle og dokumentere luftkvalitet, advarer Rachlitz Nielsen mod at skabe bureaukrati uden reelle resultater.
»Man kan jo godt lave en masse undersøgelser, men hvis ikke man har økonomi til at gøre noget ved det, så er det jo bare en rapport, der kommer til at ligge nede i skuffen,« siger han.

Han mener, at kommunerne allerede har en klar fornemmelse af, hvor behovet er størst. »Vi har bygninger, hvor vi fysisk kan se, at her skal man stå forrest i køen til en renovering. Så jeg ved ikke, om målinger vil bidrage med ret meget,« siger han.

Når talen falder på nationale minimumskrav, er han pragmatisk – men med et tydeligt forbehold. »Hvis vi laver krav, skal der jo følge en kæmpe pose penge med. Jeg synes, det er en rigtig god idé, hvis staten vil bidrage til at sætte vores institutioner og skoler i bedre stand – det vil vi tage imod med kyshånd. Men at lave minimumsstandarder, som vi ikke har råd til at opfylde, det er virkelig, virkelig søvn politik,« siger han.

Renovering eller nybyggeri – en konkret vurdering

Debatten om, hvorvidt kommunen skal bygge nyt eller renovere, giver ifølge Tommy Rachlitz Nielsen ikke ét entydigt svar. »Det kan jeg jo ikke svare på, fordi det er fuldstændig afhængigt af, hvilken bygning det er, og hvilken stand den er i. Nogle steder skal vi bygge nyt, fordi det ikke kan svare sig at renovere, og andre steder kan det godt betale sig at give en bygning yderligere 50 års levetid,« siger han.

Han lægger vægt på, at beslutningerne skal tages med blik for helheden – og for økonomien. »Vi kunne da ønske os at gøre mere, selvfølgelig kunne vi det, men vi skal have pengene til at stemme,« siger han.

Klimafokus og effektivitet

Selv om diskussionen om klima ofte skiller vandene, ser Rachlitz Nielsen en klar synergi mellem indeklima og energiforbrug. »Hver gang vi renoverer, så skal vi leve op til det nye bygningsregulativ. Og så bliver der automatisk isoleret mere, og der bliver også stillet krav om bedre udluftning. Så det er helt automatisk – når vi renoverer, så er der nye krav, der skal leves op til,« siger han.

For ham handler det om effektiv modernisering frem for symbolske hensigtserklæringer. Et skridt ad gangen – men i den rigtige retning.

1...291292293...997Side 292 af 997