11.3 C
Copenhagen
lørdag 10. maj 2025

Middelfart-klinikken Vita Nova Skincare ser lys fremtid efter halvandet år

0

I halvandet år har Vita Nova Skincare været en fast del af bybilledet i Middelfart. Klinikken, der kombinerer medicinsk ekspertise med kosmetiske behandlinger, er blevet et tillidssted for kunder, der søger både faglighed og naturlige resultater. Bag klinikken står speciallæge i almen medicin Maja Bjerre Christiansen og kosmetisk sygeplejerske Mette Jakobsen, der sammen har skabt en hybrid mellem lægepraksis og æstetik.

Den kosmetiske speciallægeklinik befinder sig i den travle Østergade. Foto: Vita Nova Skincare.

Det er en tilgang, der ikke kun tiltrækker lokale kunder. Folk kommer også langvejs fra – Fredericia, Kolding og endda Sønderjylland – for at få behandling. Vita Nova Skincare har på kort tid fundet sin plads som en klinik, der skiller sig ud.

Medicin møder kosmetik

Da dørene til Vita Nova Skincare blev åbnet for halvandet år siden, var visionen klar. Det skulle ikke være endnu en kosmetisk klinik i rækken, men et sted, hvor medicinsk faglighed og kosmetiske behandlinger kunne skabe langvarige løsninger for kunderne. For Maja, der også arbejder som praktiserende læge i Fredericia, var det en naturlig forlængelse af arbejdet med patienter i almen praksis.

– Vi møder mange patienter, der får receptpligtig medicin mod hudlidelser. Men ofte føles det som om, vi kun symptombehandler, og problemerne vender tilbage. Idéen til klinikken opstod ud fra et ønske om at kunne kombinere medicinsk behandling med kosmetiske løsninger for at opnå bedre og mere langvarige resultater, forklarer hun.

Mette udfører personlig hudplejebehandling hos Vita Nova Skincare. Foto: Vita Nova Skincare.

Og klinikken har ramt noget rigtigt. Med behandlinger som kemiske peelinger, microneedling, IPL og medicinsk hudpleje har Vita Nova Skincare etableret en tilgang, der bygger på skræddersyede løsninger og en tæt, personlig kontakt til hver enkelt kunde – en tilgang, der er blevet fundamentet for klinikkens succes.

– Huden er dynamisk og ændrer sig over tid. Derfor tilpasser vi behandlingsforløbet løbende for at sikre, at det passer til kundens behov, tilføjer Mette.

“Vi vil have, at folk føler sig som sig selv”

Mens mange kosmetiske klinikker tilbyder store forandringer og synlige ændringer, er filosofien hos Vita Nova Skincare en anden.

– Vi vil have, at folk ser ud som dem selv – bare en sundere og friskere version. Det handler ikke om at skabe store forandringer, men om små justeringer, der giver kunden mere selvtillid og som føles lækkert, siger Mette.

Klinikkens kunder spænder bredt i både alder og behov. Nogle søger løsninger på aldersrelaterede forandringer, mens andre, som kvinder i overgangsalderen, ønsker at genoprette hudens balance. Da vi spørger dem om, hvad der er særligt populært lige nu, forklarer de, at der altid har været et fælles ønske for alle kunder om naturlighed.

– Det er altid moderne at sige, at det skal se naturligt ud, men det er også det, vi hører fra vores kunder. Det er naturligheden, de søger. Jeg ved ikke, om man kan sige, det ligefrem er trends, men jeg synes, det er svært at pege på én behandling, der bare dominerer. Det er meget blandet, indleder Mette.

De bevæger sig videre ind på emnet omkring et ønske om naturlige resultater – et udtryk for, at mange kunder foretrækker et look, der fremstår autentisk og ikke for behandlet.

– Naturlighed er stadig det, de fleste efterspørger. Vi arbejder f.eks. med biostimulerende fillers, som stimulerer kroppens egne hudceller, så resultatet bliver både naturligt og holdbart. Det er en tilgang, der passer til vores filosofi, forklarer Maja og uddyber ved at fortælle om deres filosofi.

– Ja, og så handler det også om, at det indre og det ydre selvbillede skal passe sammen. Det er noget, Mette og jeg er meget enige om – vores filosofi er, at man ikke skal ændre en masse på det ydre for at prøve at opnå noget andet indeni. Det skal hænge sammen.

Tillid som fundament

Noget, der går igen i både kundernes og klinikkens egne beskrivelser, er tillid. Mange kunder fortæller, at de længe har overvejet kosmetiske behandlinger, men har ventet, fordi de ville finde et sted, hvor de følte sig trygge.

– Når nogen vælger os, er det ikke bare et produkt, de vælger. Hos os følger vi med hele vejen, så der er en rød tråd i behandlingen, siger Mette.

Imens mener de ikke, at tilliden alene skabes gennem faglighed, men også ved at være ærlige om, hvad behandlingerne kan og ikke kan.

Da mange af deres kunder kommer gennem personlige anbefalinger, har de introduceret en ordning kaldet “personlig invitation”. Her kan man give et kort til en ven eller bekendt, og som tak modtager både den, der anbefaler klinikken, og den nye kunde 400 kroner hver til behandling.

– Vi går meget op i at forventningsafstemme med kunderne. Man kan jo sagtens sige: “Køb en skinpen-behandling, og så ser du fantastisk ud bagefter.” Men hvis kunden så får behandlingen og opdager, at det ikke giver den store forandring, så føler de sig skuffede – og så ser vi dem aldrig igen, forklarer Mette og fortsætter:

– I stedet vil vi hellere være ærlige og sige, hvad de her behandlinger reelt kan. For eksempel at det ikke er et ansigtsløft, man skal forvente. Det handler om små strukturelle ændringer i huden, og der skal ofte mere til for at opnå større resultater. Vi vil hellere underspille effekten lidt og sikre, at kunden bliver tilfreds, end at oversælge noget, der skaber urealistiske forventninger.

Hudproblemer som hjertesag

Et særligt fokusområde for Vita Nova Skincare er behandling af akne. Klinikken har oprettet en aknefond, der tilbyder gratis behandlingsforløb til unge mellem 20 og 35 år. For Maja og Mette er det en hjertesag, fordi akne ofte påvirker meget mere end huden.

– Akne handler ikke kun om det fysiske. Det påvirker også folks selvværd og sociale liv. Med fonden kan vi hjælpe unge med både medicinske og kosmetiske løsninger, så de kan få det bedre på flere planer, forklarer Maja.

Hun fortæller om en ung kvinde, der kom til Mette i klinikken med så slemt akne, at hun ikke kunne sove på kinden. Efter behandling kom der hurtigt en forandring.

– Kort tid efter fortalte hun os, at hun havde haft sin første gode nats søvn i lang tid. Det er historier som den, der gør vores arbejde så meningsfuldt, siger hun.

Halvandet år – og fremtiden

Efter halvandet år i Middelfart er Vita Nova Skincare godt etableret, men ambitionerne stopper ikke her. Klinikken arbejder på at udvide åbningstiderne for at kunne imødekomme flere kunder, og samtidig ønsker de at holde flere events.

– Jeg tror, vi kunne godt tænke os at holde flere events, fordi folk synes bare, det er hyggeligt, spændende og inspirerende, forklarer Mette.

For Maja og Mette handler fremtiden dog først og fremmest om at fastholde den tilgang, der har gjort klinikken til noget særligt.

– Vi vil fortsætte med at tilbyde behandlinger, der er skræddersyet til den enkelte, og som giver naturlige og tilfredsstillende resultater. Når vores kunder går herfra med mere selvtillid og en følelse af, at deres hud er sundere, ved vi, at vi har gjort vores arbejde rigtigt, afslutter Maja.

Voldsepisode midt på dagen i Fredericia

0

En 28-årig mand må have fået sig et ubehageligt chok, da han mandag omkring middagstid blev slået i ansigtet med en knyttet næve.

Episoden, der fandt sted på Vesterbrogade i Fredericia, fremgår af døgnrapporten fra Patruljecenter Syd, oplyser politikommissær Michael Schuh.

Ifølge døgnrapporten begyndte episoden, da den 28-årige forurettede mand hilste på en anden mand. Kort efter udviklede situationen sig, og den forurettede blev ramt af et slag i ansigtet med en knyttet næve. Politiet oplyser, at der endnu ikke er klarhed over de nærmere omstændigheder, og det fremgår ikke af døgnrapporten, hvilken relation der måtte være mellem de to mænd.

Episoden bliver efterforsket som en voldssag, og politiet arbejder på at samle yderligere oplysninger.

Åbn lågen til julens tredje gaveidé fra Fredericia

0

Det er den tid på året, hvor Fredericia stråler lidt ekstra. Byens gader er pyntet med funklende lys og gran, butikkerne summer af forventning, og duften af brændte mandler, varme æbleskiver og gløgg hænger i luften. Julen er kommet til Fredericia – og med den følger årets store spørgsmål: Hvad skal man give i julegave?

For at hjælpe dig med den svære beslutning har Fredericia AVISEN skabt en helt særlig juleserie, i samarbejde med flere af byens virksomhed, der sætter fokus på byens handelsliv. Vi har besøgt 24 forretningsdrivende i Fredericia og spurgt dem om deres bedste julegaveidéer. Fra de små nichebutikker med unikke varer til de klassiske steder, der er garant for kvalitet – vi har samlet 24 gaver, som både inspirerer og hylder det lokale.

En julekalender fuld af Fredericias charme

Ligesom en julekalender åbner vi hver dag op for en ny fortælling fra byens handlende. Hver gave gemmer på en historie, der handler om mere end blot det, man kan købe. Det handler om passionen bag produkterne, glæden ved at bidrage til Fredericias fællesskab og det særlige ved at handle lokalt i en tid, hvor vi alle søger nærvær og mening.

Vi dykker ned i Fredericias juleliv og besøger butikker, caféer og forretninger, der hver især spiller en rolle i at gøre byen til noget helt særligt. Måske finder du den perfekte gave til en, du holder af – eller måske opdager du en ny favoritbutik, der er værd at besøge igen og igen.

Julen handler om mere end gaver

Denne serie er også en hyldest til det lokale handelsliv, der hver dag arbejder hårdt for at skabe liv og glæde i Fredericia. Detailhandlen er presset, men med fælles opbakning kan vi sikre, at Fredericias bymidte fortsat er et levende og attraktivt sted at handle, hygge og mødes.

Fredericia AVISEN håber, at serien kan inspirere til både juleindkøb og refleksion over, hvorfor det betyder noget at støtte lokalt. Når vi køber vores gaver i byen, investerer vi i Fredericias fremtid – og sikrer, at der også næste år er butikker, der kan pynte op og skabe julestemning i vores gader.

Følg med hver dag

Så læn dig tilbage med en kop varm kakao, og følg med på Fredericia AVISEN, hvor vi hver dag frem til juleaften åbner en ny gave. Bag hver historie gemmer sig noget særligt – præcis som det bør være i julen.

I tredje afsnit er det indehaver af Din Tøjmand Sejersen, Henriette Sejersen, der har flere gode ideer til årets julegave.

Julestemning på Løvestrøget

Det er især butikkens ikoniske nisse, der år efter år vækker glæde og smil blandt kunderne – en juletradition, som har været en fast del af butikken i hele 54 år. Nissen har fulgt butikken siden de dage, hvor Henriette Sejersens forældre ejede forretningen, og den er blevet et uundværligt symbol på julen hos Din Tøjmand Sejersen.

– Den har altid været her, så længe jeg kan huske, fortæller Henriette med et smil. – Det er noget, vi holder fast i, fordi det er en del af vores historie og vores juletraditioner.

Den berømte nisse.

Nissen er ikke bare populær blandt kunderne; den tiltrækker også børnehaver og små børn, som hvert år kommer forbi for at kigge på den og blive en del af butikkens julehygge.

– Børnehaverne kommer altid forbi, og børnene elsker at se nissen. Den er lidt magisk for dem. Det er bare ikke rigtig jul uden den, understreger Henriette.

For både kunder og butikspersonale er nissen blevet en fast del af julens ritualer i Vendersgade, og dens tilstedeværelse er med til at skabe den helt særlige atmosfære, der gør butikken til noget særligt i juletiden.

Overshirten: En moderne klassiker i mange varianter

Når det kommer til årets julegaveidé, peger Henriette Sejersen på overshirten, som de seneste år har gjort sit indtog som en stilfuld og alsidig erstatning for cardiganen, striktrøjen eller blazerjakken.

– Overshirten er blevet en favorit, fordi den er så nem at style. Du kan gøre den lidt pænere og mere juleagtig med en skjorte indenunder, eller du kan gå efter et mere afslappet look med en t-shirt og jeans. Det er bare en elegant og praktisk løsning, forklarer Henriette.

Hos Din Tøjmand Sejersen har man et stort udvalg af den moderne overshirt, som findes i mange forskellige afskygninger, alt efter stil og behov.

– Vi har virkelig mange varianter, fordi det er noget, der appellerer bredt. Nogle er lavet i blødt, børstet flannel, som er perfekt til de kolde måneder, mens andre har stræk for ekstra komfort. Uanset hvad du leder efter, er der en overshirt, der passer, forklarer Henriette.

Udvalget af overshirts er stort.

Farveudvalget spænder også bredt, og Henriette bemærker, at især jordfarver, sort og blå er populære blandt kunderne denne sæson.

– Vi har alt fra de klassiske mørke farver til de varme jordtoner, som virkelig hitter i år. Overshirten er en gave, der både er praktisk og stilfuld, og den er nem at tilpasse forskellige anledninger. Det gør den til en perfekt julegave, som vi ser rigtig mange kunder komme efter, siger hun med begejstring.

Fredericia som juleby

Henriette Sejersen ser Fredericia som en juleby, der virkelig har fundet sin egen charme og unikke identitet i de senere år. Hun bemærker, hvordan byen stråler af liv og sammenhold i december, hvor de pyntede gader, juletræer og lyskæder skaber en stemning, der emmer af hygge og nærvær.

– Fredericia er blevet en fantastisk juleby. Der bliver gjort meget for at skabe den helt rigtige atmosfære, og det er tydeligt, at både butikker, kommunen og borgerne lægger kræfter i at gøre julen til noget særligt, fortæller Henriette.

Især i Løvestrøget, hvor hendes butik ligger, mærkes en helt særlig stemning, der emmer af fællesskab og julens magi, hvor hver butik bidrager med deres eget præg gennem pynt, lys og kreative detaljer, som tilsammen skaber en varm og indbydende atmosfære for både kunder og forbipasserende.

– Her i vores gade pynter vi juletræerne med lyskæder og små figurer, som børn fra området har lavet. Det er en tradition, der gør det ekstra hyggeligt og skaber et stærkt fællesskab blandt os, der har butikker her. Selv de tomme lokaler bliver pyntet op, så hele gaden får et samlet og indbydende udtryk, forklarer hun.

For Henriette er det netop det tætte samarbejde og fællesskabet i byen, der gør Fredericia til en særlig juleby. Det er en tid, hvor alle arbejder sammen for at skabe noget, der ikke kun glæder kunderne, men også binder byen sammen som et fællesskab.

Serien om 24 julegaver i Fredericia præsenteres af følgende virksomheder

Monjasa, Sparekassen Danmark, CH Byg, RSM, Boxleje.dk, Wiggers og Klement, Brugg Pipes og Byens Brød ønsker alle en glædelig jul og god julehandel i Fredericia.

Læs også

Fremtidens udfordringer og muligheder for bosætning

0

Fredericia står overfor en af de mest grundlæggende og komplekse opgaver en by kan stille sig: Hvordan sikrer vi os, at flere mennesker flytter til og bliver i kommunen?

Bosætning er mere end bare et spørgsmål om boliger. Det handler om at skabe et attraktivt liv for borgere, om at sikre den rette boligmasse og infrastruktur, samt om at fastholde den udvikling, der vil styrke byen i fremtiden.

I en verden, hvor alle kommuner stræber efter at tiltrække flere borgere og skabe de bedst mulige rammer for deres udvikling, er der mange perspektiver på, hvordan det bedst kan lade sig gøre. For Finn Muus, direktør for Boligkontoret Fredericia, handler det ikke bare om at tiltrække nye borgere, men om at sikre, at de, der vælger at flytte til Fredericia, får de bedst mulige boligmuligheder. Som en central aktør i byens boliglandskab arbejder Finn Muus målrettet på at tilbyde attraktive lejemål og skabe de rammer, der skal til for, at folk føler sig hjemme og bliver i byen. I en tid, hvor både økonomiske og sociale faktorer spiller ind i beslutningen om at bosætte sig, er hans opgave at finde balancen mellem byens vækst og borgernes behov.

Selvom Boligkontoret Fredericia spiller en central rolle i at tilbyde attraktive boligmuligheder, understreger Finn Muus, at det ikke kun er boligorganisationernes ansvar at sikre en bæredygtig bosætning. Ifølge ham er det i høj grad en kommunal opgave, der kræver et tæt samarbejde mellem kommunen og boligaktørerne. Det er kommunen, der skal lægge den overordnede plan for byens udvikling og sørge for, at de nødvendige rammer bliver skabt for at tiltrække og fastholde beboere.

– Bosætning er en opgave, der stadig ligger hos kommunen. Det er kommunen, der skal sikre, at vi får den bosætning, vi både har planlagt i forhold til budgetter og fremtidige behov, men også den bosætning, der er med til at styrke byen i fremtiden. Hvem vil ikke som kommune gerne have udvikling og flere borgere, der betaler skat og fylder skolerne? Det er noget, der absolut er vigtigt for en kommune, siger Finn Muus.

I Fredericia handler det ikke kun om at bygge flere boliger, men om at skabe en by, der kan tiltrække folk og få dem til at blive.

– Det handler om at skabe rammerne for et godt liv i byen. Det er ikke nok bare at have boliger. Vi skal have et levende handelsliv, gode skoler, kulturelle tilbud og en by, hvor folk trives, siger han.

Fredericia har allerede mange af de nødvendige elementer til at tiltrække nye borgere. Byens beliggenhed ved vandet, de grønne områder og den generelle infrastruktur gør Fredericia til en attraktiv by at bosætte sig i. Men han påpeger, at kommunen skal blive ved med at arbejde på at forbedre disse tilbud, og ikke mindst fortælle om dem:

– Vi har strand, skov og en bykerne, hvor man kan kigge ud til vandet. Det er noget, mange private byer kan misunde os, siger han og tilføjer, at det er disse kvaliteter, der gør Fredericia til en spændende by at bo i, siger Muus og fortsætter:

– Men det er også vigtigt, at vi bliver ved med at forbedre de elementer, vi har. Vi skal blive ved med at arbejde på at gøre byen til et endnu bedre sted at bo. Det handler om at skabe en by, hvor man føler sig hjemme, hvor der er liv, og hvor man ønsker at blive, siger Finn Muus.

Boliger til alle

En central del af arbejdet med bosætning handler om boligudbuddet. Fredericia har allerede investeret stort i boligbyggeri og renovering, og Finn Muus ser en direkte sammenhæng mellem de investeringer, der er blevet foretaget, og den tiltrækning, byen oplever.

– Vi har allerede investeret cirka fire milliarder kroner i renovering og nybyggeri. Det har været med til at løfte boligstandarden, og det er en af de måder, vi kan sikre, at folk vil flytte til byen. Vi er langt fra færdige – vi har flere store projekter på vej, blandt andet med højehusene, som koster en milliard. Det er investeringer, der virkelig gør en forskel for byens udvikling, siger Muus.

Muus understreger, at det ikke kun er antallet af boliger, der er vigtigt, men at de er til at betale for almindelige mennesker. Det er her, boligorganisationerne spiller en central rolle.

– Vi skal sikre, at vi har boliger, der er til at betale, og som også er attraktive for de mennesker, vi gerne vil tiltrække til byen. Det gælder både de almene boliger og de private. Vi skal skabe et varieret boligudbud, så vi har noget for både unge, familier og seniorer. Vi skal sikre, at folk har råd til at bo her, siger Finn Muus.

En vigtig del af bosætningsstrategien er at tiltrække folk fra nærliggende områder, som er på udkig efter nye boliger. Der er allerede er en tendens til, at folk, der tidligere har boet tættere på vandet i områder som Sanddal og Erritsø, nu vælger at flytte ind til Fredericia by. Det frigør boliger, som igen kan tiltrække nye borgere til byen.

– Når folk, der har boet i de attraktive områder tæt på vandet, nu vælger at flytte ind til byen, så frigør det boliger, som vi kan tilbyde til folk, der kommer fra andre steder. Vi kan allerede se, at mange flytter til fra for eksempel Middelfart. Det er noget, vi skal fortsætte med at understøtte, især fordi vi ligger så godt i forhold til motorvejsforbindelser og alt det praktiske, der gør det nemt at bo her, siger Finn Muus.

Liv i gaderne og en levende by

Det er ikke kun er boligerne, der skal til for at skabe en attraktiv by. Det er også liv i gaderne, et pulserende handelsliv og kulturelle tilbud, der er afgørende for at skabe et bymiljø, hvor folk føler sig hjemme.

– Vi skal have mennesker til at være i byen, ikke kun bo i byen. Det betyder, at vi skal have liv i gaderne. Vi ser allerede, at der er mennesker på caféer og i butikkerne. Det er et vigtigt element. Når man går en tur i byen, skal man kunne mærke, at der er liv – at der er noget at komme efter, siger Finn Muus.

Fredericia har allerede taget vigtige skridt i retning af at skabe et livligt bymiljø, men der er stadig behov for fortsat opmærksomhed og investering. For at bevare og udbygge denne dynamik kræves der løbende indsats for at sikre, at byen forbliver attraktiv og levende for både nuværende og kommende borgere.

– Vi skal fortsætte med at arbejde på at gøre byen til et sted, folk har lyst til at besøge på alle tidspunkter af dagen. Vi skal have både gode butikker og kulturelle tilbud, der appellerer til dem, der bor her, og til dem, der besøger byen, siger Muus.

Udfordringerne med nethandel og detailhandelen

Detailhandelens fremtid er presset. Med den øgede nethandel og ændrede forbrugsvaner er det en svær balance at opretholde et levende butiksliv i byens centrum. I Fredericia ser man dog en positiv udvikling, flere caféer og restauranter åbner op, hvilket bidrager til at skabe liv og tiltrække både borgere og besøgende.

– Vi skal tænke detailhandelen anderledes. Mange butikker skal omstille sig, og vi skal tænke på, hvordan vi kan gøre det nemt for folk at komme ind og handle, selv når de er færdige med arbejde. Det handler om at gøre byen til et sted, folk har lyst til at besøge på alle tidspunkter af dagen, siger Finn Muus og fortsætter:

– Vi skal finde løsninger, der gør det muligt for folk at handle, når det passer dem – ikke bare når butikkerne er åbne. Hvis vi kan gøre det nemt for folk at få deres indkøb gjort om aftenen, vil det være med til at styrke detailhandelen i byen.

Ser man på fremtiden, er der et stort potentiale i Fredericia. Det handler om at fortsætte de investeringer, der allerede er i gang, samtidig med at man tager de nødvendige skridt for at tiltrække endnu flere borgere.

– Vi har et stort potentiale. Hvis vi fortsætter med at udvikle de gode tilbud, vi allerede har, og investerer i fremtidens boligudbud, er der ingen tvivl om, at Fredericia vil kunne tiltrække endnu flere mennesker. Vi skal blive ved med at løfte både boligstandarden og byens tilbud, så vi kan skabe en kommune, hvor folk ikke kun vil bo – men også blive, slutter Finn Muus.

Fredericia står overfor store udfordringer, men med de rette investeringer og en klar bosætningsstrategi er det muligt at sikre byens fremtidige vækst. Det kræver et samarbejde mellem kommunen, boligorganisationerne og borgerne, men potentialet er stort, og med de rette rammer er Fredericia godt rustet til at tage imod flere nye borgere i fremtiden.

Skarpe fronter i byrådssalen mandag

0

Mandag aften blev det store byrådssal i Middelfart fyldt med intensitet, da de folkevalgte tog hul på nogle af de tungeste punkter på dagsordenen. Det blev en aften præget af skarpe argumenter, strategiske overvejelser og en vis portion drama.

Balanceret økonomi, men udfordringer lurer

I behandlingen af kommunens 3. budgetopfølgning for 2024 var flertallet enige om, at økonomien generelt er bragt i balance, men med udfordringer på specifikke områder som børne- og familieområdet. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen udtrykte tilfredshed med den overordnede udvikling og understregede behovet for at “ligge os i selen” fremadrettet. Samtidig roste han forbedringer på flere områder, som specialundervisning og socialområdet, men pegede på behovet for skarp økonomistyring.

Lasse Schmücker fra Enhedslisten kritiserede imidlertid, hvad han kaldte “manipulation” i formidlingen af budgetaftaler.

– Det er ikke nok at kalde det en budgetaftale. Kommunen har vedtaget et budget for 2025, og vi skylder borgerne klarhed og respekt, lød det fra Schmücker, der også angreb borgmesteren for manglende gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

Kommuneplanen: Bæredygtighed eller politisk eksklusion?

Forslaget til Kommuneplan 2025-2037 skabte endnu dybere skel i byrådet. Mens flertallet fremhævede planen som en vigtig ramme for bæredygtig udvikling og erhvervsvækst, stemte Venstre, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten blankt eller imod.

Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne kritiserede processen bag kommuneplanen som værende “født i dølgsmål”, og han anklagede flertallet for at ekskludere mindretallet fra reelle beslutninger.

– Det er gået sport i at holde os udenfor, lød det fra Jensen, der også advarede mod manglende borgerinddragelse.

Kaj Johansen fra Socialdemokratiet afviste kritikken:

– Når der er flertal i byrådet, bliver det afspejlet i beslutningerne. Det er sådan demokratiet fungerer.

Han understregede desuden, at borgerne vil få mulighed for at give deres mening til kende under den kommende høringsperiode.

Solceller deler vandene

Den mest ophedede debat opstod omkring et forslag om at fortsætte planlægningen af et solcelleanlæg ved Staurby/Vejlby/Røjle. Flertallet argumenterede for nødvendigheden af at øge produktionen af grøn energi for at leve op til kommunens klimamål.

Jacob Nielsen (A) fremhævede det som et ansvar at handle nu:

– Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan tage ansvar som en del af løsningen. Det er vores forpligtelse at gå forrest.

Venstre og Enhedslisten gik imod forslaget og pegede på konsekvenserne for lokalsamfundet og borgernes livskvalitet.

Lasse Schmücker fra Enhedslisten kaldte projektet “kapitalistisk profitjagt” og opfordrede til mere gennemtænkte løsninger.

Trods protester fra borgergrupper og mindretalskritik blev forslaget om at fortsætte planlægningen vedtaget med et flertal.

Venstre præciserede sidst, at deres beslutning primært var begrundet i, at de ikke kunne finde sig selv i VE-aftalerne. Samtidig tog de afstand fra den direkte kritik, som Enhedslisten og Danmarksdemokraterne rettede mod både borgmesteren og de øvrige byrådspolitikere.

Spørgsmålet om grønhed

Midt i debatten rejste Jacob Nielsen et spørgsmål, der satte stemningen:

– Hvis I virkelig er grønne, hvordan kan I så sige nej til et projekt, der konkret reducerer vores CO₂-aftryk?

Spørgsmålet var rettet direkte mod Lasse Schmücker, som tidligere i debatten havde kritiseret projektet for at være forhastet og mangelfuldt i sin miljøvurdering.

Lasse Schmücker svarede, at han ikke er imod grøn energi, men at projektets placering og proces rejste alvorlige spørgsmål.

– Det handler ikke om at sige nej til den grønne omstilling. Det handler om at sige ja på den rigtige måde, sagde han og pegede på borgernes bekymringer over biodiversiteten og de visuelle konsekvenser i det udpegede område.

Vi vil i de kommende dage dykke dybere ned i de konkrete sager og de udtalelser, der prægede debatten på byrådsmødet. 

Historisk forår i vente for FC Fredericia

0

FC Fredericia står nu foran en historisk mulighed for oprykning til Superligaen. Ikke siden 2010 har der ventet så spændende et forår for klubben.

Efter en solid 2-0-sejr over FC Roskilde og de øvrige resultater i NordicBet Ligaen, hvor Esbjerg tabte 2-0 til Vendsyssel og OB spillede 3-3 mod B.93, går Fredericia til vinterpausen med et solidt forspring på seks point ned til tredjepladsen og otte point op til førstepladsen. I denne stilling er Fredericia sikre på, at de mindst vil ende som nummer to, da de to øverste hold rykker op.

Det betyder, at Fredericia står i en exceptionel position, hvor de ikke kun har et godt forspring, men også er det formstærkeste hold i NordicBet Ligaen i øjeblikket. Holdet har i de seneste fem kampe hentet 12 point, hvilket er ét mere end OB, der har hentet 11. Denne form, der har strakt sig over flere kampe, understreger, at Fredericia er en af de absolut stærkeste i ligaen og et hold, der har den nødvendige stabilitet og styrke til at sikre oprykning.

Men selvom FC Fredericia har været i topform, er der stadig udfordringer, som skal håndteres. Klubben har været ramt af flere skadesproblemer i løbet af sæsonen, hvilket har påvirket holdets sammensætning og stabilitet på nogle tidspunkter. Flere nøglespillere har været ude, og det har krævet, at trænerteamet har været kreativt i udformningen af taktikken. Derfor kommer vinterpausen som en kærkommen mulighed for at få styrket truppen og få de skadede spillere tilbage i spil. Pausen giver Fredericia mulighed for at få restituere og komme stærkere tilbage til foråret.

For spillerne og trænerne i Fredericia er vinterpausen ikke kun en tid til at hvile og lade op, men også til at forberede sig på den afgørende forårsdel af sæsonen. Klubben har et solidt fundament at bygge videre på, og et forspring på seks point ned til tredjepladsen giver dem en solid buffer. Dette gør det muligt for Fredericia at spille med selvtillid og fokusere på at opretholde den gode form i de resterende kampe.

Der er stadig 14 kampe tilbage af sæsonen, og alt kan ske i foråret. Men Fredericia har allerede vist, at de er et af de stærkeste hold i rækken, og med et forspring på seks point ned til tredjepladsen er de godt placeret til at sikre sig en af de to oprykningspladser. Hvis de fortsætter deres nuværende niveau og undgår yderligere skader, er chancen for oprykning større end nogensinde.

Nu er det op til FC Fredericias sportslige ledelse at holde sammen på den nuværende trup i vinterpausen og sikre, at ingen af de nøglespillere, der har været med til at skabe den stærke position, forlader klubben. Samtidig er det vigtigt at optimere truppen, hvor det er muligt, og se på de områder, hvor der kan være plads til forbedring. Pausen giver mulighed for at analysere og finjustere taktikken, samt få eventuelle skadede spillere tilbage i kampform. Ved at styrke truppen og skabe den rette balance kan Fredericia sikre, at de er bedst muligt rustet til at tackle forårssæsonen og fuldføre deres oprykningsmål.

FC Fredericia vil træne de kommende ti dage, og derefter gå på vinterpause frem til den 6. januar, hvor de genoptager træningen.

Nederlag til FHK kræver opmærksomhed på flere punkter

0

Fredericia Håndboldklub står overfor en række udfordringer, der kræver hurtig opmærksomhed og justering, især når man kigger på den seneste præstation mod Skanderborg AGF. Efter to nederlag i træk mod GOG og Wisla Plock, har FHK’s spil ikke haft samme glød som tidligere på sæsonen.

Dette har sat fokus på nogle af de presserende problemer, som holdet står overfor i øjeblikket, herunder slitage på visse spillere og en angrebsmaskine, der ikke kører som den plejer. Den næste kamp mod TTH Holstebro bliver derfor afgørende for FHK’s chance for at få styr på skader og forbedre spillet frem mod den videre sæson.

FHK’s udfordringer starter med en simpel konstatering: flere spillere virker slidt, og det afspejles i spillet. Angrebsspillet flyder ikke, som det har gjort tidligere, og det er tydeligt, at holdet har haft svært ved at finde rytmen. En af de mest markante spillere i denne sammenhæng er William Moberg. Efter at have været en nøglespiller i flere kampe har Moberg nu haft flere optrædener, hvor han ikke har ramt sit høje niveau. Dette har været et problem, især når hans bidrag i angrebet er så vigtigt for FHK’s struktur og spil. Moberg er stadig en vigtig brik på holdet, men hans manglende form betyder, at FHK’s angrebsspil mister den nødvendige skarphed og flow.

I denne situation blev Jonas Kruse forsøgt som en erstatning for Moberg i angrebet, men det blev hurtigt klart, at Kruse mangler den nødvendige kamptræning, hvilket gjorde hans indflydelse begrænset. Når Moberg ikke spiller på sit topniveau, er det tydeligt, at FHK er afhængige af, at andre spillere træder frem. Men selv Kruse, der har potentiale, er ikke helt klar til at tage den rolle. Det er et dilemma for FHK, da det betyder, at de er nødt til at søge efter løsninger i en tid med et krævende kampprogram.

Positive elementer: Kjeldgaard og Taboada

Der var dog lyspunkter i kampen mod Skanderborg AGF. Både Mads Kjeldgaard og Reinier Taboada spillede stærkt og viste tegn på, at de kan tage ansvar i øjeblikket. Kjeldgaard, der har haft en ustabil sæson, spillede en solid kamp og viste sin målfarlighed, mens Taboada beviste, hvorfor han er en vigtig spiller for FHK. Deres indsatser var vigtige, men en uheldig udfordring for holdet var, at de ikke spillede samtidig. De var begge aktive på banen, men det var svært at opnå den nødvendige dynamik, når de ikke kunne samarbejde på banen i de rette øjeblikke. Dette er et område, som FHK kan se på fremadrettet for at få mere ud af deres offensive spil.

Der er et stort potentiale i både Kjeldgaard og Taboada, og de kan blive afgørende for, at FHK får den stabilitet i angrebsspillet, som de har brug for. Men for at dette skal ske, skal holdet arbejde på at få spillet mere sammen og få skabt en bedre synergi mellem spillerne. Kjeldgaard og Taboada skal bruge hinanden mere, og dette kræver, at trænerteamet er i stand til at integrere dem på en mere effektiv måde.

Kasper Palmar: Et skridt mod det store comeback

En anden spiller, der fortjener ros i kampen mod Skanderborg AGF, er Kasper Palmar. Efter en lang skadespause fik han igen mulighed for at vise, hvad han kan. Palmar gjorde det godt i den tid, han havde på banen, og hans bidrag var værdifuldt for holdet. Hans lange fravær fra skaderne gjorde, at hans tilbagevenden var en usikker faktor, men Palmar viste, at han stadig har meget at byde på. Hans kampform og hans evne til at træde til i den vigtige fase af kampen var noget, FHK kan bygge videre på. Hvis Palmar fortsætter med at komme sig og ramme topniveau, vil han være en vigtig spiller for FHK, ikke kun i den kommende Champions League-kamp mod Veszprem, men også i den nationale liga.

Selvom FHK har haft en svær periode, er det vigtigt at understrege, at de stadig har potentiale til at komme tilbage på sporet. Der er dog mange faktorer, der spiller ind, og FHK skal finde en løsning på de problemer, de står overfor i øjeblikket. Den kommende uge er fyldt med udfordringer, først mod Veszprem i Champions League på onsdag og derefter mod TTH Holstebro på lørdag i ligaen. Det er afgørende, at FHK er klar til begge opgør. I en tid med skader, formdyk og et hårdt kampprogram er det vigtigt, at spillerne finder en mental styrke, der kan bringe dem tilbage på sporet.

Den kommende kamp mod TTH Holstebro bliver en test af FHK’s evne til at reagere på de problemer, de har mødt i de seneste kampe. Holstebro har været en stabil modstander i ligaen, og FHK kan ikke tillade sig at tage dem let. Holdet skal finde løsninger på de angrebsmæssige problemer og sørge for, at deres forsvar også er solidt. Hvis FHK kan komme igennem denne kamp med en sejr, vil det give dem den nødvendige selvtillid til at fortsætte fremad.

Vi vil hjælpe kunderne ud af buzzword-boblen

0

I Fredericia ligger en softwarevirksomhed, som har gjort det til sin mission at hjælpe industrien med at optimere arbejdsgange og ressourcer. REEFT A/S er en virksomhed, der arbejder med avancerede løsninger til komplekse udfordringer, men hvor brugervenligheden er i centrum. Direktør og partner Thomas Hertz Andersen fortæller om virksomhedens historie, arbejdsområder og ambitioner.

En rejse fra Horsens til Fredericia

Reefts historie begynder tilbage i 2000, da en lille virksomhed i Horsens opdagede potentialet i at opsamle data fra produktionsapparater. Thomas Hertz Andersen, der dengang arbejdede hos Electrolux, stiftede første gang bekendtskab med virksomheden via en kollega fra HTH.

– Han kom forbi og viste mig systemet på en flipover – det var virkelig tilbage i de gode gamle dage, fortæller Thomas Andersen, om hvordan den simple præsentationsteknik overbeviste dem om, at det her var noget særligt.

Det møde blev startskuddet til et samarbejde, der senere udviklede sig til, at Electrolux blev REEFTs anden kunde. Siden da har virksomheden udviklet sig til en etableret spiller inden for software til industrien, og i 2008 fusionerede REEFT to afdelinger – en i Horsens og en i Tommerup på Fyn – og flyttede senere til Fredericia.

– Valget af Fredericia var ikke strategisk i forhold til dataindustrien, forklarer Thomas, da vi spørger ham ind til deres beliggenhed i, hvad der somme tider nærmest beskrives som et mekka for dataindustrien.

– Fredericia er et optimalt valg, men beslutningen skyldtes primært, at det ligger centralt i forhold til de to oprindelige placeringer.

Kernen i REEFTs arbejde

REEFTs fokus ligger på at udvikle software, der gør en forskel for deres kunder.

– Vi er en mindre softwarevirksomhed, der fokuserer på at udvikle software til industrien med det formål at optimere ressourcer. Vi har fire ben som vi står på, fortæller Thomas og uddyber:

– Vi fokuserer aktivt på at promovere to af dem: Visualiseringssystemer til produktionen og vores field service management-system.

Visualiseringssystemerne er designet til at opsamle data fra produktionsapparater, analysere dem og præsentere dem som statistikker.

– Her installerer vi en enhed eller opsamler data direkte fra produktionsudstyret for at analysere, hvordan det fungerer. Disse data bliver præsenteret som statistik, der gør det muligt for virksomheder at træffe beslutninger baseret på fakta frem for antagelser, siger Thomas.

Systemet gør det muligt for virksomheder at identificere flaskehalse i produktionen og optimere deres ressourcer – hvad enten det er mennesker eller maskiner.

Field service management-systemet henvender sig til virksomheder med teknikere eller montører, der skal servicere alt fra lamper til store produktionsanlæg. Systemet hjælper med at planlægge opgaver, registrere arbejdstid og materialer og sikre dokumentation.

– Det er ikke software, der skal imponere med sit design, siger Thomas.

– Det er software, der skal virke – og være intuitivt og simpelt at bruge.

ESG og fremtidens digitale løsninger

REEFT er også en vigtig spiller inden for ESG (Environmental, Social, and Governance).

– Data er nøglen til at skabe overblik og forståelse for, hvor der kan sættes ind for at reducere udledninger, forklarer Thomas.

Virksomheden hjælper kunder med at opsamle og analysere data, så de kan identificere områder, hvor de kan blive mere bæredygtige.

Visionen for REEFT er klar.

– Vi vil være det førende ressourcestyrings- og optimeringsværktøj i Europa, siger Thomas uden tøven, om den ambitiøse målsætning, der bygger på virksomhedens ønske om at hjælpe kunderne med at blive bedre og mere effektive.

Buzzwords og ægte værdi

REEFTs forretningsmodel er alsidig. Mens nogle løsninger – som field service management-systemet – sælges gennem forhandlere, distribueres andre produkter, som visualiseringssystemerne, direkte til kunderne.

Et af de mest innovative værktøjer er REEFTmobile, en løsning designet til at hjælpe servicevirksomheder med at holde styr på deres flåde, medarbejdere og opgaver. Med en kombination af en app og en webbaseret planner giver systemet kunderne et digitalt overblik over alt fra lagerbeholdning til servicehistorik.

– Det handler om at give kunderne de værktøjer, de har brug for, uden at det bliver kompliceret, forklarer Thomas.

Med GPS-integration og realtidsopdateringer er REEFTmobile et godt eksempel på REEFTs tilgang til digitalisering, hvor fokus er på at skabe konkrete forbedringer i hverdagen.

For som Thomas påpeger, er buzzwords som “digital transformation” og “big data” blevet almindelige slagord, imens tror han på, at REEFT her adskiller sig ved at lægge vægt på den praktiske værdi af deres løsninger.

– Vi vil hjælpe folk med at komme ud af buzzword-boblen, siger Thomas med et smil.

Han understreger, at software skal være et værktøj, der er nemt, intuitivt og overskueligt at anvende.

– Systemerne skal være så simple, at brugerne kan arbejde med dem uden at tænke for meget over, hvordan de fungerer – de skal støtte op om arbejdet og ikke være en hindring, forklarer han.

Afslutningsvis fortæller Thomas Andersen om drivkraften bag REEFT:

– Reeft er drevet af et brændende ønske om at hjælpe og skabe optimering.


Staten overtager aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S

0

Regeringen har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om, at staten skal overtage aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S, der driver Danmarks største internationale lufthavn i Kastrup. Aftalen er blevet muliggjort gennem en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og pensionsselskabet ATP, som indebærer, at staten opkøber 59,4 procent af aktierne. Samlet vil staten dermed opnå en ejerandel på 98 procent.

Politisk opbakning til statsligt ejerskab

Bag aftalen står regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ifølge aftalepartierne er målet at sikre, at Københavns Lufthavn også fremover spiller en væsentlig rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og økonomiske udvikling. Den danske stat planlægger dog på længere sigt at reducere sin ejerandel til 50,1 procent gennem frasalg, men vil fastholde aktiemajoriteten.

Finansminister Nicolai Wammen ser aftalen som en milepæl for dansk infrastruktur:

– Københavns Lufthavn er Danmarks største internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn, udtaler Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Han tilføjer, at det statslige ejerskab vil sikre en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, der kan understøtte lufthavnens rolle som en central arbejdsplads og en vigtig del af dansk infrastruktur.

Markedsvilkår og regulatoriske godkendelser

Finansministeriet understreger, at købsaftalen med ATP er indgået på markedsmæssige vilkår. Handlen er dog afhængig af relevante regulatoriske godkendelser, før den kan gennemføres. Når aftalen træder i kraft, vil staten have betydeligt større kontrol over lufthavnen, hvilket ifølge aftalen skal fremtidssikre lufthavnens evne til at bidrage til den danske økonomi og arbejdsmarked.

Ifølge den politiske aftale er det dog ikke hensigten, at staten permanent skal eje næsten hele lufthavnen. Efter handlen med ATP skal staten som nævnt arbejde for at reducere ejerandelen til 50,1 procent, hvilket fortsat sikrer en aktiemajoritet, men åbner for en bredere ejerkreds.

Politiet justerer indsatsen mod indbrud på Fyn

0

Fyn er hårdt ramt af indbrud, og tal fra Fyns Politi viser en stor stigning i anmeldelser i de seneste måneder. Fra 1. oktober til 30. november er der registreret 308 indbrud på tværs af politikredsen, med Odense, Middelfart og Faaborg-Midtfyn som de mest belastede områder. Nu opruster politiet indsatsen og advarer borgerne om at tage forholdsregler for at sikre deres hjem.

Fyns Politi har mandag udsendt en pressemeddelelse, hvor de advarer borgerne om den store stigning i antallet af indbrud på tværs af politikredsen.

Juleindbruddene kan være startet tidligt

Politikommissær Jesper Bøg fra Fyns Politi peger på, at den traditionelle juleindbrudssæson måske er begyndt tidligere i år.

– Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, det ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud. I den anledning vil vi gerne give borgerne nogle gode forebyggelsesråd og samtidigt betrygge dem i, at vi har både et patruljemæssigt og et efterforskningsmæssigt fokus på området, siger Jesper Bøg.

Patruljeindsats styrkes dagligt

Fyns Politi bemærker at de følger udviklingen nøje og dagligt justerer deres indsats i de områder, der er mest belastede af indbrud.

– I forhold til indbrudsindsatsen betyder det, at der på daglig basis vurderes og prioriteres på det patruljemæssige tryk i områder, der har været ramt af indbrud, forklarer politikommisæren.

Statistikken for oktober og november viser, at Odense har oplevet hele 131 indbrud, mens Middelfart har haft 52 og Faaborg-Midtfyn 43. Samlet set tegner der sig en tydelig stigning, som også har ramt mindre belastede områder som Nyborg og Svendborg.

Forebyggelse er nøglen

I lyset af stigningen opfordrer Fyns Politi borgerne til at tage enkle forholdsregler, der kan gøre det sværere for tyvene at bryde ind. De anbefaler blandt andet at bruge timerstyret lys, have solide låse og sørge for, at huset ser beboet ud, selv når man ikke er hjemme. Fyns Politi understreger samtidig vigtigheden af nabohjælp som et effektivt værktøj mod indbrud.

Hvis man kommer hjem til et indbrud, opfordrer politiet til, at man ikke rydder op, før de har haft mulighed for at sikre spor.

Desuden understreger politiet vigtigheden af, at borgere melder mistænkelig adfærd eller køretøjer i nabolaget. Ifølge Jesper Bøg har tips fra opmærksomme borgere tidligere ført til opklaring af flere indbrudssager.

– Noget af det, der kan være med til at gøre en forskel i efterforskningen, er, hvis vi får tip ind fra borgere eller naboer, der fx har bemærket et køretøj eller personer, som de måske ikke på tidspunktet tænkte så meget over, men efterfølgende kan have haft noget med det at gøre. Den slags oplysninger undersøger vi altid, fortæller Jesper Bøg, og fortsætter:

– Vi har faktisk et par nyere sager, hvor sådanne tips har været med til at bringe os på sporet af gerningsmændene til flere indbrud, så vi vil i den grad opfordre borgerne til at tippe os, hvis de har set noget mistænkeligt.

Man kan kontakte politiet via 114 eller anmelde mistænkelige observationer på politi.dk.

Fyns Politi minder samtidig om, at de siden 2021 har tilbudt en politigaranti, som sikrer, at alle indbrudsanmeldelser følges op inden for 24 timer, medmindre andet aftales.