10.9 C
Copenhagen
lørdag 10. maj 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Politiker er enig i EWIIs udfasning af biomasse

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Poul Rand, kandidat for Liberal Alliance i Fredericia Byråd, står fast bag EWIIs beslutning om at udfase biomasse som energikilde senest i 2038. Beslutningen, som har mødt skarp kritik fra både Jørgen Nielsen, direktør for TVIS, og Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Byråd, har skabt bekymring over, hvilke konsekvenser den vil få for både miljøet og erhvervslivet. Rand afviser kritikken og mener, at beslutningen er en nødvendighed for at sikre en mere bæredygtig fremtid.

Poul Rand retter en skarp kritik mod de modstridende påstande og misforståelser, som kritikere af EWIIs beslutning fremfører. Rand er enig med EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, i beslutningen om at udfase biomasse og fremhæver, at biomasse ikke er den grønne løsning, som mange tror.

Fokus på sundhedsrisici og CO2-regnskaber

Rand understreger, at det er afgørende at få korrigeret de misforståelser, der er blevet fremsat omkring biomasse.

– Han (Lars Bonderup Bjørn, red.) har ret, fordi CO2-tallene og træpillerne var politisk bestemte, og det er meget forkert. Det, de glemmer, er, at den udligning, der kommer, har NOx-værdier, der dræber, og de er ikke regnet med, hvilket er rimelig meget forkert, siger Rand.

Han påpeger, at selvom biomasse kan fremstå som en grøn energikilde, er der store sundhedsrisici forbundet med den. NOx-værdierne, som udledes under forbrændingen af biomasse, kan medføre alvorlige sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, hvilket ikke bliver tilstrækkeligt adresseret i de eksisterende CO2-regnskaber. Rand kritiserer også det, han ser som en politisk grønnødtning:

– Man er kun politisk grøn, siger han og understreger, at EWIIs beslutning handler om at vælge en fremtidssikret løsning, der ikke blot tager højde for CO2-udledningen, men også de sundhedsmæssige konsekvenser.

Ørsted og biomasse – en udfordring for fremtiden

Rand mener, at EWIIs beslutning om at udfase biomasse i det lange løb er den rette vej at gå, og han peger på, at Ørsted, som en af de største aktører på biomassemarkedet, har meget at overveje i fremtiden.

– For det første er det ikke Bonderup Bjørn, der bestemmer, hvad der skal fyres med på Ørsted-værket. Ørsted kan godt have en holdning til det, men når Bonderup Bjørn siger, at det skal afsluttes i 2038, så er det ikke noget, der ligger hos ham. Han har ikke andet end varm luft i pistolen og kan kun skubbe på, forklarer Rand.

Rand mener, at Ørsted bør kigge på alternative biomassekilder som halm, der har en bedre brændværdi og kan produceres lokalt.

– I stedet for flis burde han kigge på biomasse som f.eks. halm. Det har bedre brændværdi, og vi kan selv producere det. Det kunne også være majsrester. Noget andet, man har overset, som man kan bruge, er gylle. Hvis man tager gylle, bliver den afgasset, og det der er tilbage kan komme i jorden og lugte ikke. Der er masser af gylle til at dække behovet, siger han.

Retvisende regnskaber og fremtidens energi

Rand understreger, at det er vigtigt at have retvisende regnskaber, når det kommer til biomasse og CO2-udledning. Han påpeger, at biomasse, herunder flis og træpiller, ikke er CO2-neutralt, som nogle påstår, og at de sundhedsmæssige konsekvenser, herunder luftforurening, ikke bliver tilstrækkeligt taget med i betragtning.

– Retvisende regnskaber er vejen frem. Træflis og træpiller har en CO2-værdi, når man udleder dem. Det gælder for alt, vi fyrer af. At sige, at det ikke skal med i regnskabet, er helt forkert, understreger Rand.

Han peger på, at luftforureningen, der stammer fra biomasse, er et alvorligt sundhedsproblem, som ikke bliver adresseret.

– Noget andet, som de ikke ser på, er luftforureningen, der har NOx-værdier, som giver sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, og det er noget, man ikke måler på. Raffineriet er også en klimasynder, men de arbejder på at reducere det og blive grønnere. Mange af regnskaberne laves, fordi staten giver tilskud, så det er svært at få et realistisk billede, siger Rand.

Alternativer til biomasse

Rand ser alternativer til biomasse, som kan være mere bæredygtige og økonomisk levedygtige.

– Alternativt kan man bruge andre former for biobrændsel som majs, halm osv., som jeg har nævnt. Mulighederne er mange. Vi kan også plante træer, men skovrejsning tager tid. Majs kommer hvert år, og det samme med halm, siger han og peger på, at biomasseforbruget i Danmark vokser hurtigt.

Rand afslutter med en opfordring til, at man ser på de langsigtede konsekvenser af biomasse og tager ansvar for en mere bæredygtig energifremtid.

– Sidst vi havde en sparekrise, hvor vi skulle skrue ned til 19 grader, solgte fjernvarmen for lidt og hævede priserne. Der er omkostninger ved alt, siger Rand.

Fremtidens energi – en omstrukturering

I den svære balance mellem energiomstilling og økonomiske konsekvenser mener Rand, at det ikke nødvendigvis vil koste arbejdspladser, hvis man omstrukturerer energimassen.

– Folk burde vide bedre. Det koster ikke arbejdspladser. Hvis vi omstrukturerer energimassen, vil arbejdspladserne forblive. Det vil være som dengang, da vi indførte robotteknologi, hvor vi skulle omstrukturere og tilpasse os, slutter han.

EWII går til kamp mod Danmarks biomasseforbrug

Politiet bekræfter nye oplysninger om sagen med niårig pige

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En 9-årig pige blev tirsdag eftermiddag udsat for et overfald på Indre Ringvej i Fredericia. Episoden fandt sted omkring klokken 14.05 nær fritidsklubben Byggeren. Ifølge pigens forældre blev hun først verbalt overfuset af en ældre mand, som derefter skubbede hende og hendes cykel, så begge væltede. Politiet har nu opdateret sagen og oplyser, at de også har modtaget information om en dreng, der fulgtes med pigen.

Nye detaljer om drengens rolle

Politiet oplyser, at anmeldelsen beskriver, hvordan drengen, der fulgtes med pigen, angiveligt blev ramt af en albue fra manden. Det fremgår dog, at fokus i anmeldelsen har været på overfaldet mod pigen.

– Det, der er i den sag, er, at det egentlig er en forælder til pigen, der anmelder det her. Her forklarer man, at den dreng, hun fulgtes med, havde fået en albue i siden. Hvad der nærmere ligger i det, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Det er kun den ene pige, der er registreret som forurettet, siger politikommissæren, siger politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.

Efter situationen skulle manden have forladt stedet.

Efterforskningen fortsætter

Politiet arbejder på at få klarlagt flere detaljer om mandens identitet og motiv, men signalementet er endnu for usikkert til at offentliggøre noget.

– Det gør, at det er et bud på, at det kunne være en bestemt person, men det vil vi gerne arbejde mere i, før vi siger mere, forklarer Schuh.

Episoden blev anmeldt klokken 18.00, nogle timer efter den fandt sted. Politikommissæren forklarer desuden, at ingen vidner har set hændelsen, og da anmeldelsen først kom senere, er det de begrænsede oplysninger, politiet har at arbejde med på nuværende tidspunkt.

Forældrenes opfordring til vidner

Den ni-åriges forældre har efterfølgende delt hændelsen med medier og opfordrer vidner til at træde frem. Pigen er fysisk uskadt, men meget rystet over oplevelsen.

– Vi håber, at nogen har set eller hørt noget, siger en af forældrene, der ønsker at være anonym.

Utryghed i området

Borgerne i området har tidligere rapporteret om en mand, der skaber utryghed i kvarteret. Politiet kan dog ikke bekræfte, om det er den samme person.

– Jeg tror, den mand, der tidligere er blevet beskrevet, er yngre. Jeg kan ikke afvise, om der kan være en sammenhæng, jeg kan heller ikke bekræfte det, lyder det fra politikommissæren, der ikke kan be- eller afkræfte noget præcist om manden eller hans alder. 

Politiets arbejde fortsætter

Politiet oplyser, at de arbejder på at indsnævre efterforskningen gennem afhøringer, videoovervågning og andre efterforskningsmetoder. Michael Schuh understreger, at politiet tager sagen alvorligt, men at det er vigtigt at være tålmodig.

– Når vi arbejder med børn som vidner, er det vigtigt at tage deres alder og oplevelser i betragtning. De kan være forskrækkede, hvilket kan påvirke deres observationer, forklarer Schuh.

Politiet fortsætter efterforskningen og opfordrer alle med oplysninger i sagen til at kontakte Sydøstjyllands Politi.

Verdensbedste klubhold venter FHK

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Onsdag aften går FHK på banen i Jyske Bank Arena i Odense for at møde storholdet Veszprem i Champions League-kamp. Efter et skuffende nederlag mod Wisla Plock i sidste uge er FHK’s håb om at avancere i turneringen nu hængende i en tynd tråd.

For at holde liv i håbet om videre deltagelse skal de fredericianske håndboldspillere formentlig vinde minimum to af de resterende fem kampe – alle mod de fem bedste hold i gruppen, som har vist sig at være ganske dominerende. FHK har tre point op til både Eurofarm Pelister og Wisla Plock på de næste pladser, men de kommer ikke til at tabe alle de resterende kampe, idet de to hold mødes indbyrdes. Samtidig er FHK dårligere indbyrdes end begge hold, og derfor er det ikke nok at være á point med dem.

Veszprem, som kommer til Odense som gruppeledere, har allerede markeret sig som et af de stærkeste hold i sæsonen, og deres tidligere triumf i VM for klubhold understreger deres enorme kvalitet. Derfor vil en sejr over de ungarske mestre være en stor overraskelse, selvom FHK var tæt på at opnå dette i det omvendte opgør i Ungarn, hvor de kun tabte med 34-32. Den præstation giver dog håb om, at FHK kan gøre det tæt endnu en gang, selvom det bliver en yderst vanskelig opgave.

For FHK handler det først og fremmest om at genetablere sig selv efter en række kampe, hvor de ikke har ramt deres høje niveau. Gudmundur Gudmundsson, der har haft travlt med at få truppen op i gear, har set udfordringer i at få alle spillere til at levere. Et eksempel på dette var Jonas Kruses indhop mod Skanderborg AGF, hvor det var tydeligt, at han stadig manglede kamptræning. I stedet har Gudmundsson hyppigt set til den svenske spiller William Moberg, som har været blandt de mest stabile i sæsonen, men et hold som FHK har brug for, at hele truppen leverer.

FHK står overfor en tætpakket kalender, da de allerede på lørdag spiller næste ligakamp. Derfor bliver det vigtigt for Gudmundsson at balancere ressourcerne i denne uge. Selvom Champions League er en vigtig turnering, bør den hjemlige liga have højere prioritet, især når det nu ser svært ud for FHK at avancere i Champions League. Gudmundsson vil naturligvis gå efter sejren mod Veszprem, men samtidig er det nødvendigt at fordele kræfterne, da der venter en vigtig ligakamp på lørdag.

Veszprem kommer til Odense med stor selvsikkerhed. Deres placering på førstepladsen i gruppen betyder, at de har fuld kontrol over deres videre skæbne i Champions League. For dem er kampen mod FHK ikke afgørende, og det forventes, at de ikke lægger særlig stor vægt på at forberede sig optimalt til kampen. Ifølge meldinger skulle de ankomme uden at have mulighed for at træne i arenaen dagen før kampen, hvilket understreger, at de ser dette som en kamp, de kan tage med ro. Var situationen anderledes, og var de presset til at vinde, havde de naturligvis valgt en flyafgang, der gav dem mere tid til forberedelse.

Veszprem har en mere komfortabel situation i deres hjemlige liga, hvor kun Pick Szeged kan matche dem. Denne position giver dem mulighed for at rotere på deres store og stjernespækkede trup. Spillere som Rodrigo Corrales, Hugo Descat, Ludovic Fabregas og Nedim Remili er alle profiler, som kan spille en rolle i denne kamp.

Der er kampstart mellem FHK og Veszprem onsdag klokken 15:00.

Fredericia skal forblive knudepunkt med ny Lillebæltsforbindelse

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune står ved en skillevej med planerne om en tredje Lillebæltsforbindelse, der er nævnt som en del af forslag til Kommuneplan 2025-2037. Selvom projektet stadig mangler afgørende detaljer, beskrives det som en visionær indsats for fremtidig vækst og udvikling i både Fredericia og Trekantområdet. Planen, der har potentiale til at ændre både byens infrastruktur og økonomi, skaber samtidig store forventninger – og vækker bekymring.

Ifølge formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (A), kræver forbindelsen omfattende planlægning. Dette skal både tilgodese lokale behov og sikre, at Fredericia fastholder sin strategiske position som logistisk knudepunkt i Trekantområdet.

Nyborg understreger, at projektet ikke blot handler om at forbinde to punkter på et kort – det handler om byens fremtidige muligheder.

– Hvis vi laver en tredje forbindelse et andet sted, kan det få store konsekvenser for Fredericia. Vi risikerer, at trafikken og de økonomiske muligheder bevæger sig uden om vores kommune. Det vil være en klar fordel at placere forbindelsen parallelt med den eksisterende, så vi kan kapitalisere på vores strategiske placering i Trekantområdet, siger han.

Fredericia som et knudepunkt i Trekantområdet

Fredericia har historisk været en by med stor strategisk betydning. Det gælder også i dag, hvor byen fungerer som et centralt logistisk knudepunkt med en betydelig tilstedeværelse af transport- og godsfirmaer. Nyborg fremhæver, at en tredje Lillebæltsforbindelse kan styrke denne position yderligere.

– Det er en styrkeposition, vi ikke må sætte over styr. En tredje forbindelse kan styrke vores erhvervsliv og gøre os mere attraktive for nye investeringer, tilføjer han.

Kommuneplanen lægger vægt på det regionale samarbejde omkring store projekter som en tredje Lillebæltsforbindelse. I planen fremhæves Trekantområdet som Danmarks åbne, grønne storby, hvor infrastruktur spiller en central rolle i at skabe vækst og sammenhæng. Nyborg er enig i, at projektet kræver samarbejde på tværs af kommuner.

– Det her er ikke kun Fredericias projekt – det er hele Trekantområdets. Vi har allerede haft dialog med de andre kommuner, og det er vigtigt, at vi arbejder sammen om at finde den bedste løsning, siger John Nyborg.

Tekniske og praktiske udfordringer

Mens projektet har store potentialer, kommer det også med en række tekniske og praktiske udfordringer. Nyborg peger blandt andet på behovet for at tage hensyn til støj, miljøpåvirkning og arealanvendelse.

– Vi skal se på, hvilke arealer der bedst egner sig, og hvordan vi kan minimere generne for de omkringliggende områder. Selv en parallel forbindelse vil kræve, at vi inddrager nye arealer, og det skal gøres med omtanke, siger han.

Forslag til Kommuneplanen lægger vægt på at balancere forskellige interesser i byudviklingen, herunder hensynet til natur og miljø. Nyborg understreger, at denne tilgang også skal gælde for Lillebæltsforbindelsen.

– Kommuneplanen er en bred pensel, der skaber rammerne for, hvordan vi kan gå videre med projektet. Men detaljerne, dem skal vi arbejde med over tid, forklarer John Nyborg.

Behovet for fremtidssikring

Behovet for en ny forbindelse bliver tydeligere, som både bilisme og godstransport stiger. For Nyborg er det ikke længere et spørgsmål om nødvendigheden af projektet, men om hvornår det skal realiseres. Han understreger, at den nuværende infrastruktur ikke kan håndtere den forventede vækst.

– Vores nuværende infrastruktur kan ikke håndtere den forventede vækst. Hvis vi ikke handler, risikerer vi, at Fredericia mister sin position som et centralt logistisk knudepunkt, siger han.

For Nyborg er det afgørende, at alle interessenter bliver hørt i processen.

– Det her er et projekt, der påvirker mange – fra borgere til virksomheder. Vi skal sikre, at alle bliver inddraget, og at der er åbenhed omkring beslutningerne, siger han.

Forslag til Kommuneplanen fremhæver også behovet for at tage højde for borgernes bekymringer, især når det gælder støj og ændringer i lokalområdet.

– Vi skal finde en balance, hvor vi kan skabe vækst uden at gå på kompromis med livskvaliteten for dem, der bor her. Borgerne skal føle, at de bliver hørt og taget alvorligt i processen, forklarer han.

Kommuneplanen som fundament for fremtiden

Fredericia Kommuneplan 2025-2037 fungerer som et fundament for fremtidige beslutninger om infrastrukturen. Planen skaber rammerne for, hvordan kommunen kan forberede sig på store projekter som en tredje Lillebæltsforbindelse. Nyborg understreger, at planen giver mulighed for at tænke langsigtet og prioritere strategiske projekter i god tid.

– Planen giver os mulighed for at tænke langsigtet. Vi har en tidshorisont frem til 2037, og det giver os plads til at forberede os grundigt. Men det er vigtigt at huske, at planen kun sætter de overordnede rammer. Detaljerne kommer senere, og det er her, vi skal tage de rigtige beslutninger, siger Nyborg.

Med en stærk kommuneplan og et tæt samarbejde med nabokommunerne ser Fredericia ud til at være godt rustet til at tage de første skridt mod en tredje Lillebæltsforbindelse. Projektet har potentiale til at styrke ikke kun kommunen, men hele Trekantområdet som et logistisk og økonomisk centrum. Samtidig vil det kræve en nøje afvejning af forskellige interesser og udfordringer, så projektet både bliver en gevinst for erhvervslivet og en forbedring for borgernes hverdag.

Kommuneplan ser potentiale i ny Lillebæltsforbindelse

VE-aftalen deler byrådet i kommuneplan

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I byrådssalen på Middelfart Rådhus var stemningen intens under byrådsmødet, hvor debatten om kommuneplanen 2025-2037 fyldte dagsordenen. Kommuneplanen er en væsentlig rettesnor for Middelfart Kommunes fremtidige udvikling og en ramme for både boliger, erhverv, natur og bæredygtighed. Men selvom der er store ambitioner bag planen, var der ingen enighed blandt byrådspolitikerne mandag.

Bæredygtighed, kvalitet og attraktivitet

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (A) åbnede debatten med at understrege planens kerneværdier.

– Bæredygtighed, kvalitet og attraktivitet er de bærende værdier i udviklingen af Middelfart Kommune. De tre værdier har været gennemgående for hele kommuneplanarbejdet, sagde han og pegede på, at Middelfart er begunstiget af en befolkningsvækst på over 8 procent de kommende år. Det kræver flere boliger og en større mangfoldighed i byudviklingen.

Planen fremhæver desuden grønne boligområder og nye erhvervsområder ved motorvejen tæt på Nørre Aaby. Den vækst, som ses i bosætning, afspejles også i erhvervslivet, hvor der er stor efterspørgsel på mere erhvervsjord. Men på trods af de store visioner viste debatten, at der er delte meninger om planens indhold.

Modstand mod VE-aftalen

Et af de mest omdiskuterede emner var den såkaldte VE-aftale (vedvarende energi), som blandt andet indebærer solcelleanlæg og vindmøller. Venstres Anders Møllegaard forklarede partiets modstand:

– Vi ønsker, at hele VE-aftalen tages ud af kommuneplanen. Hvis vi stemmer for planen, er vi automatisk med i aftalen. Derfor vil vi ikke støtte forslaget i sin nuværende form.

For Venstre var det afgørende, at aftalen blev behandlet som en selvstændig delaftale. Samtidig anerkendte Møllegaard, at planen indeholdt mange positive elementer, som partiet ellers gerne ville bakke op om.

Kritik fra mindretallet: “Vi holdes udenfor”

Men for Danmarksdemokraterne og Enhedslisten var indholdet kun en del af problemet. Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne beskrev en oplevelse af eksklusion:

– Den største involvering, vi havde, var en fem minutters seance med post-its. Resten blev skabt i skjul, blandt andet i økonomiudvalget, hvor vi ikke er repræsenteret, bemærkede Danmarksdemokraten. 

For Enhedslistens Lasse Schmüker var fokus rettet mod manglen på reel borgerinddragelse, hvor også Styrelsesloven flere gange blev nævnt under debatten:

– Hvornår har et høringssvar stoppet et projekt? Det har jeg aldrig set, sagde han.

Han beskrev, hvordan borgerne ifølge ham kun fik lov at kommentere på detaljerne, når beslutningerne allerede var truffet. Schmüker afslørede desuden, at sagen om borgerinddragelsen i forbindelse med byrådets vedtagne klimaaftale nu er indbragt for Ankenævnet:

– Den sag har vi lige sendt til Ankenævnet, som har taget sagen alvorligt. Og så må vi se, hvad afgørelsen bliver – om borgmesteren og forvaltningen bare kan bryde en af byrådets vedtagne aftaler. Det bliver spændende, sagde Lasse Schmüker med skarp kritik i stemmen.

Han satte også spørgsmålstegn ved arbejdsbetingelserne for byrådets medlemmer:

– Det er svært at forholde sig til 1400 sider på fem dage. Det er trist at forvaltningen og borgmesteren ikke har givet os en ordentlig mulighed for at sætte os ind i kommuneplanen.

“Et flertal skal respekteres”

Fra Socialdemokratiet og de konservative blev kritikken undervejs imødegået. Kaj Johansen (A) fremhævede, at demokratiets natur indebærer uenighed:

– Nogle gange er vi enige, og andre gange ikke. Men et flertal har besluttet, at vedvarende energi skal indgå i planen, og det synes jeg skal fremgå tydeligt.

Han mindede om, at borgerinddragelsen ikke stopper her, men fortsætter i høringsfasen og gennem lokalplaner.

Morten Weiss-Pedersen fra Det Konservative Folkeparti fremhævede ligeledes planens styrker:

– Den sikrer fortsat vækst, erhverv og grøn omstilling. Jeg ser ingen problemer med at støtte den.

For både Johansen og Weiss-Pedersen var processen og dens resultater solide nok til at modstå kritikken fra mindretallet.

Da Linda Johnsen fra SF fik ordet, fremhævede hun også processen bag kommuneplanen. Hendes indlæg stod dog i skarp kontrast til kritikken fra Danmarksdemokraterne og Enhedslisten. For mens de to parter fremhævede eksklusion og manglende reel borgerinddragelse, pegede hun på de mange møder og processer, som har fundet sted:

– Jeg synes ikke, det skal stå usagt hen, at der har været en proces bag dette. Jeg har været med til tre temamøder, et byrådsseminar og et borgermøde, forklarede hun og tilføjede:

– Det handler om vores arealer og om, hvordan vi bedst bruger dem.

Kommuneplanen vedtaget trods splittelse i byrådet

Afstemningen blev punktummet på en debat præget af både skarpe uenigheder og forsøg på at bygge bro. Kommuneplanen blev vedtaget med et flertal i byrådet, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten stod udenfor. Venstres ændringsforslag om at fjerne VE-aftalen fra planen blev nedstemt, og partiets stemmer gik derfor ikke til den samlede plan.

Med 15 stemmer for og flere blanke stemmer fra mindretallet, fortsætter kommuneplanen nu sin rejse. Den skal i offentlig høring, hvor både borgere og organisationer får mulighed for at komme med input.

Udvalgsformand lytter til borgerkritik af mulige VE-anlæg

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I forslaget til Fredericias Kommuneplan 2025-2037 er der afsat muligheder for at etablere vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i flere områder, herunder i Herslev. Dette har skabt bekymring blandt lokale borgere, der frygter, at solcelleparker og vindmøller vil skæmme landskabet og påvirke deres livskvalitet negativt.

Formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (A), understreger dog, at placeringen af VE-anlæg ikke sker tilfældigt. Der tages nøje hensyn til både miljømæssige, æstetiske og sociale aspekter i planlægningen.

Nyborg anerkender de bekymringer, der er opstået i forbindelse med solcelleparker i Herslev og andre områder.

– Det er vigtigt, at solcelleparker ikke bare placeres vilkårligt. Vi skal sikre, at de bliver integreret i landskabet på en måde, så de ikke dominerer visuelt, siger han.

Han forklarer, at kommunen stiller krav om, at solcelleanlæg skal være diskrete og omgivet af beplantning eller andre former for afskærmning.

– Solceller skal ikke stå som skæmmende elementer i naturen. De skal være en naturlig del af omgivelserne, understreger Nyborg.

Denne tilgang afspejler Fredericia Kommunes strategi om at balancere behovet for grøn omstilling med hensynet til borgernes oplevelse af deres nærmiljø.

– Vi ønsker en grøn fremtid, men ikke på bekostning af det æstetiske udtryk i vores landskaber, tilføjer han.

Mulighedszoner: Strategisk planlægning af VE-anlæg

Kommunen har udpeget specifikke områder som “mulighedszoner” i kommuneplanen, hvor VE-anlæg kan etableres.

– Vi har markeret bestemte områder, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere vedvarende energiprojekter. Det betyder, at vi aktivt styrer, hvor disse anlæg kan ligge, så vi beskytter værdifulde landbrugsjorde og naturområder, siger John Nyborg.

Han understreger, at denne strategiske placering er med til at minimere konflikter og sikre, at VE-anlæggene får den bedst mulige effekt uden at genere lokalsamfundet.

– Ved at fokusere på udvalgte områder kan vi optimere energiproduktionen og samtidig tage hensyn til både miljø og beboere, siger Nyborg.

Udnyttelse af tagarealer: En oplagt løsning

Som en del af kommunens strategi foreslår Nyborg, at man i højere grad udnytter eksisterende tagarealer til solceller.

– Vi bør først og fremmest se på de muligheder, vi har på eksisterende bygninger. Både virksomheder og private borgere kan bidrage ved at installere solceller på tagene, siger han.

Han ser dette som en effektiv måde at øge den vedvarende energiproduktion uden at påvirke landskabet.

– Det er en win-win-situation. Vi får grøn energi uden at beslaglægge landbrugsjord eller ændre på vores naturskønne områder, forklarer han.

Solceller langs motorveje: Støjreduktion og grøn energi

Et innovativt forslag, der er kommet på bordet, er at bruge solceller som støjskærme langs motorvejene.

– Vi har modtaget forslag om at integrere solceller i støjskærme. Det er en fremragende idé, der både kan reducere trafikstøj og producere grøn energi, fortæller Nyborg.

Han mener, at denne løsning vil være særlig fordelagtig for de områder, der er plaget af trafikstøj.

– Det er en praktisk måde at løse flere problemer på én gang. Vi forbedrer livskvaliteten for borgerne og bidrager til den grønne omstilling, siger han.

Vindmøller: Nøje overvejelser om placering

Når det kommer til vindmøller, er Nyborg opmærksom på de udfordringer, der kan være forbundet med deres placering.

– Vindmøller skal opstilles med stor omtanke. Vi skal sikre, at de ikke generer naboerne med støj eller skæmmer udsigten unødigt, forklarer han.

Han understreger, at kommunen vil foretage grundige undersøgelser og høringer, inden der træffes beslutninger om nye vindmølleprojekter.

– Borgernes input er afgørende. Vi ønsker at finde løsninger, der både fremmer vedvarende energi og tager hensyn til lokalsamfundet, siger Nyborg.

Borgerinddragelse og dialog

For at adressere borgernes bekymringer lægger kommunen stor vægt på inddragelse og åben dialog.

– Jeg forstår godt, at folk kan være skeptiske over for forandringer i deres nærområde. Derfor er det vigtigt, at vi lytter og tager deres bekymringer seriøst, siger Nyborg.

Han opfordrer til, at borgere deltager aktivt i høringsprocesser og borgermøder.

– Jo mere involverede borgerne er, desto bedre løsninger kan vi finde. Det handler om at skabe projekter, der har opbakning og giver mening for alle parter, understreger han.

Balancen mellem grøn omstilling og bevarelse af landskabet

Nyborg afslutter med at fremhæve, at målet er at finde en harmonisk balance.

– Vi står over for en vigtig opgave med at fremme den grønne omstilling. Men det skal ske på en måde, hvor vi også bevarer det, der gør vores kommune til et dejligt sted at bo, siger han.

Han er optimistisk omkring fremtiden og mener, at kommunen kan være et forbillede for, hvordan man kombinerer bæredygtighed med hensynet til borgerne.

– Med den rette planlægning og dialog kan vi skabe løsninger, der gavner både miljøet og vores lokalsamfund, siger John Nyborg.

Fremtiden for VE-anlæg i Fredericia

Fredericia Kommune er således i gang med en proces, hvor vedvarende energianlæg integreres på en måde, der respekterer både naturen og borgernes ønsker. Med strategiske placeringer, udnyttelse af eksisterende strukturer og tæt borgerinddragelse arbejder kommunen på at skabe en bæredygtig fremtid uden at gå på kompromis med livskvaliteten.

Både solceller på tagarealer, solcelleparker, vindmøller og innovative løsninger som solcelle-støjskærme langs motorvejene er en del af planen. Det overordnede mål er klart: At bidrage til den grønne omstilling, samtidig med at Fredericia forbliver et attraktivt og naturskønt område for sine indbyggere.

Borgere protesterer mod kommuneplan

Korskærparken er ikke i mål endnu

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia har længe arbejdet målrettet på at forbedre livskvaliteten i de socialt udsatte områder, og Korskærparken har været et centralt fokuspunkt i dette arbejde. Efter mange års hårdt arbejde, der har involveret både kommunale medarbejdere og lokale samarbejdspartnere, kan Korskærparken nu fejre en vigtig milepæl: området er ikke længere på regeringens parallelsamfunds- eller forebyggelseslister.

Det er et resultat af en vedvarende indsats, hvor både beboere og aktører har arbejdet målrettet på at reducere ledigheden og forbedre boligforholdene. Kasper Søstrøm, Boligsocial projektchef, understreger dog, at det stadig er en rejse, der ikke er afsluttet.

– Korskærparken har hverken ændret sig til det bedre eller dårligere, end det var tidligere, før området kom af listen. Ledigheden er stadig for høj i Korskærparken, og det er noget, der fortsat skal tages fat på, siger Søstrøm.

På trods af forbedringer i området er der stadig meget arbejde, der skal gøres. En af de største opgaver er at reducere ledigheden yderligere, da den på nuværende tidspunkt stadig er for høj. Søstrøm fremhæver, at beskæftigelse og kriminalitet har været de to områder, hvor der er set de største fremskridt.

– Jeg er ret stolt over det, og jeg er glad for at have været en del af de medarbejdere og samarbejdspartnere, der har arbejdet sammen om at løfte et område fra en ledighed på 49,6 procent ned til 28,7 procent. Det synes jeg er meget imponerende, siger han og understreger, at det ikke kun er de politiske tiltag, der har haft en effekt, men også den lokale befolknings aktive deltagelse i at skabe forandring.

Arbejdet er langt fra slut

Selvom der er blevet opnået fremskridt, er Søstrøm ikke i tvivl om, at arbejdet ikke er afsluttet.

– Ledigheden er stadig for høj, og vi skal gerne ned på et niveau, hvor vi nærmer os ligepunktet. På sigt skal vi også forsøge at halvere disse tal, siger han.

Ifølge Søstrøm handler det om at fortsætte arbejdet med at finde metoder, der virker og derefter udbrede dem til flere områder i Fredericia. Søstrøm nævner også, at erfaringerne fra Korskærparken allerede er blevet anvendt i andre områder af Fredericia, herunder Sønderparken, som har haft en lignende beskæftigelsesindsats.

– På trods af, at Sønderparken kom med på listen, er ledigheden faktisk faldet i området. Der er nu færre ledige i Sønderparken end sidste år, siger han og pointerer, at metoderne i Korskærparken allerede har haft positiv effekt andre steder.

Skabelse af bæredygtige boligområder

Når det kommer til, hvordan man skaber bæredygtige boligområder, er Søstrøm klar i mælet:

– Man skal sikre, at beboerne bliver inddraget i arbejdet og skaber de aktiviteter og fællesskaber, de selv ønsker i deres boligområder, samtidig med at man løser de sociale udfordringer.” Det er et fundamentalt princip, der har været med til at sikre Korskærparkens succes. Derudover er det vigtigt at sikre en god adfærd og kultur i boligområderne, så de bliver attraktive for både nuværende og fremtidige beboere.

– Boligstandarden blev hævet, og områderne blev dermed mere attraktive. Det har været en samlet indsats med massive renoveringer både indenfor og udenfor, siger Søstrøm og understreger, at det ikke kun er fysiske forbedringer, men også sociale indsatser, der har bidraget til den positive udvikling.

Samarbejdet mellem kommunale medarbejdere, kirke, kulturforeninger og andre aktører har været centralt i arbejdet med at løfte områdets standard.

Bredere indsatser og fremtidige planer

Søstrøm ser fremad og nævner, at den kommende beskæftigelsesindsats, som skal dække endnu flere borgere i Fredericia, er en vigtig del af fremtiden.

– Den smitter allerede af i den grad, at planen nu er blevet bydækkende og dækker 8.000 beboere. I det kommende år lancerer vi et nyt beskæftigelsesprojekt, som forhåbentlig vil give endnu flere beboere mulighed for at deltage, siger han.

Derudover er der allerede aktiviteter i flere af byens områder, som f.eks. Nordbyen i Skanseparken.

– Vi har aktiviteter i både Korskærparken og Sønderparken, og det dækker derfor et stort område af byen, siger Søstrøm og understreger, at en vigtig del af arbejdet handler om kriminalpræventive gadeopsøgende indsatser.

– De fleste af disse indsatser er dog ikke så omfattende, fordi der er relativt roligt, og adfærden er god i de fleste områder.

Korskærparkens rejse er langt fra slut

Selvom Korskærparken nu er ude af de officielle lister, er Søstrøm ikke i tvivl om, at det er et skridt på en længere rejse.

– Vi er ikke i mål endnu. Det er vigtigt at holde fokus og sikre, at vi fortsætter med at investere i både mennesker og boliger for at skabe langsigtede positive forandringer. Det er det, der virkelig gør en forskel, siger han.

Korskærparken har nået en vigtig milepæl, men der er stadig lang vej igen. Det er klart, at den fælles indsats – fra beboere, boligsociale medarbejdere og kommunen – har været afgørende for de fremskridt, der er blevet opnået. Nu handler det om at fortsætte arbejdet og bygge videre på de succeser, der er opnået.

Korskærparken forlader parallelsamfundslisten

Kolding-official beskyldte dommeren for svindel mod FC Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kolding IF er blevet tildelt en bøde på 5.000 kroner af Fodboldens Disciplinærinstans for usportslig adfærd fra en af klubbens officials. Det drejer sig om en hændelse efter kampen mod FC Fredericia, som fandt sted søndag den 24. november 2024 på Monjasa Park i Fredericia.

Kolding tabte kampen 1-0, og det havde sandsynligvis fået den pågældende officiel op at køre. Dommeren indberettede, at en uidentificeret official fra Kolding IF udviste usportslig opførsel ved at råbe fornærmende kommentarer efter dommerne, da de var på vej mod omklædningsrummet efter kampens afslutning.

Ifølge dommerens indberetning blev der råbt: ”Det er svindel ligesom oppe i Skive”, hvorefter den pågældende official gik ind i Kolding IF’s omklædningsrum. Dommerteamet så, hvem der råbte, men valgte ikke at følge efter ham for at få hans navn på stedet. Der blev i stedet taget kontakt til Kolding IF’s cheftræner via fjerdedommeren, som oplyste, at dommerne ville indberette den pågældende for sin opførsel.

Fodboldens Disciplinærinstans bemærker i deres kendelse, at det ikke var muligt at identificere den pågældende official, hvilket betyder, at der ikke kunne idømmes karantæne for hændelsen. På baggrund af dette og de foreliggende oplysninger har instansen vurderet, at Kolding IF skulle pålægges en bøde. Bøden blev fastsat til 5.000 kroner i overensstemmelse med de disciplinære bestemmelser, § 3e, 2. pkt.

I den officielle kendelse står der: “Fodboldens Disciplinærinstans vurderer på baggrund af dommerens indberetning og redegørelsen fra Kolding IF, at der i forhold til den af dommeren indberettede episode er tale om usportslig adfærd, som kan sanktioneres i medfør af de disciplinære bestemmelser § 3e.” Det blev dog besluttet, at bøden ikke skulle være højere, da den pågældende official ikke kunne identificeres, og derfor kunne der ikke idømmes en karantæne.

Lavere sygefravær i ældreplejen giver millionbesparelse i Kolding Kommune

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kolding Kommune har på blot to år formået at reducere sygefraværet blandt medarbejderne i ældreplejen kraftigt, og det har udløst en besparelse på 2,4 mio. kr.

I 2021 havde Kolding Kommune et sygefravær blandt medarbejderne, der lå over landsgennemsnittet. Politikerne i seniorudvalget besluttede derfor at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle nedbringe sygefraværet. På to år er det for eksempel lykkes at reducere sygefraværet cirka syv dage om året blandt social- og sundhedsassistenter og -hjælpere alene.

– Det er vigtigt for os i byrådet, at Kolding Kommune er et godt sted at arbejde. Vi ønsker at skabe rammer, der gør, at medarbejderne trives og har det godt, og det har vi sat ekstra fokus på gennem sygefraværsindsatsen. Samtidig giver det mere ro og stabilitet, når medarbejderne kender de ældre dem og deres behov, siger Søren Rasmussen, der er 2. viceborgmester og formand for Seniorudvalget. Han påpeger desuden:

– Vi ser det altså som en vigtig investering i både vores medarbejdere og borgere. Et lavere sygefravær forbedrer arbejdsmiljøet og styrker den kvalitet, vi kan levere i ældreplejen. Når de faste medarbejdere er på arbejde, styrker vi relationerne til de ældre, og det skaber tryghed og sammenhæng i hverdagen.

Det lavere sygefravær har udløst en besparelse på 2,4 mio. sammenlignet med landsgennemsnittet fra 2021. Siden 2022 har Kolding Kommune desuden nedbragt udgifter til eksterne vikarer i hjemmehjælpen fra 23,2 mio. kr. til 14 mio. kr. i 2023 og forventer, at udgiften ender på 5,7 mio. kr. i 2024. Reduktionen i vikarudgifter skyldes dels det lavere sygefravær, men også andre faktorer som fx rekrutteringssituationen.

Tættere dialog og redskaber for ledere

Kolding Kommune har sammen med Center for Medarbejderudvikling opnået et lavere sygefravær gennem en mere systematisk og kontinuerlig tilgang ved at skræddersy metoder for lederne i hjemmehjælpen og på plejehjem, der blandt andet styrker deres dialog med den enkelte medarbejder og forbedrer fremmødekulturen på arbejdspladsen:

– Vi har haft et særligt fokus på at styrke den nærmeste leders kontakt til medarbejderne, særligt i situationer hvor en medarbejder ofte er syg. Gennem tæt dialog kan vi nemlig bedre støtte den enkelte og finde løsninger – hvis man har problemer med sit knæ, kan vi måske justere opgaver, køreruter eller andet, der gør, at medarbejderen kan vende tilbage på arbejde, fortæller Gitte Meyer, der er chef for plejehjem, aktivitet, køkken og demensområdet i Kolding Kommune.

Beslutninger om hjemmehjælp skal tættere på borgerne

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Som et forsøg har nogle hjemmehjælpsgrupper i Kolding Kommune i højere grad selv kunnet beslutte, hvilken praktisk hverdagshjælp den enkelte borger modtager. Det har skabt bedre arbejdsgange og en mere meningsfuld oplevelse for både borgere og medarbejdere. Derfor vil kommunen udbrede det til hele kommunen næste år.

Medarbejdere har fået øget indflydelse på deres arbejde, og de ældre oplever i højere grad, der kommer fokus på, hvad de har behov for hjælp til her og nu. Det er resultatet af et forsøg med at flytte visitationen af nogle former for praktisk hjælp ud til medarbejdere i udvalgte hjemmehjælpsgrupper i Kolding Kommune. Derfor vil tilgangen løbende blive udbredt til at omfatte alle grupper, når kommunen også indfører faste teams næste år:

– Den gode hjemmehjælp er den, der giver mening for den enkelte. Ingen er ens. Derfor er det afgørende, at beslutninger om hjælp sker så tæt på borgeren som muligt. Det er de medarbejdere, der er tæt på borgerne til hverdag og har en relation til dem og deres pårørende, som har de bedste forudsætninger for at forstå, hvad der er mest brug for lige nu og her. Derfor vil vi udbrede det i hele hjemmehjælpen, udtaler Søren Rasmussen, 2. viceborgmester og formand for seniorudvalget i Kolding Kommune.

Større fleksibilitet og tæt samarbejde

Udvalgte hjemmehjælpsgrupper har siden 2022 kunnet beslutte uden en visitator om en borger for eksempel kan få ekstra hjælp til måltider eller tøjvask. Og det har skabt større fleksibilitet, fortæller Louise Mønsted, chef for Hjælp i Hjemmet:

– Vi skal imødekomme borgernes behov i nuet, så hjemmehjælpen opleves som relevant og nærværende. Jeg tror, at vi kan finde mere fleksible løsninger, der giver bedst mening i det enkelte hjem, når vi tager beslutningerne i det daglige arbejde. Måske er det et ekstra bad den ene uge, mens det en anden uge handler om ekstra rengøring, der giver mening. Det kan vi bedre tilpasse ved at arbejde på en ny måde.

Med den nye organisering vil der fortsat være et tæt samarbejde mellem visitatorerne og medarbejderne i hjemmehjælpen:

– Visitatorernes rolle bliver i højere grad at facilitere og understøtte kollegerne i hjemmeplejen, så de er klædt på til at tage beslutninger selv. Det skaber en mere smidig arbejdsgang, som vi tror på, giver borgerne en bedre oplevelse og styrker sammenhængen i hjælpen, forklarer Mai-Britt Nielsen, der er leder af Senior- og Sundhedsrådgivningen i Kolding Kommune.

Fra 1. april 2025 indfører Kolding Kommune faste, medledende teams i hjemmehjælpen, der kommer til at bestå af både SOSU’er, sygeplejersker og ufaglærte. Et af målene med den nye organisering er netop at give medarbejdere tæt på borgerne mere ansvar. Elementer i den nye ældrelov er blandt andet inspireret af den borgernære visitation i Kolding Kommune, efter ældreminister Mette Kierkgaard i 2023 besøgte kommunen og hørte om forsøget.

1...288289290...380Side 289 af 380
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER