10.3 C
Copenhagen
lørdag 10. maj 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Kommuner får mulighed for at forbyde fossile biler i nye nulemissionszoner

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.

Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.

Efterspurgt af flere kommuner

Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.

Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:

– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.

Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.

Forskellige synspunkter blandt ordførerne

Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:

– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.

Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:

– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.

Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:

– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.

Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.

Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Rektor baner vejen for fremtidens tekniske løsninger

Af
Janus Bang
-
0

Fredericia Maskinmesterskole har gennem årene opbygget et stærkt renommé som en af landets førende tekniske uddannelsesinstitutioner. Med fokus på innovation, trivsel og kvalitet i uddannelsen af fremtidens tekniske eksperter, står skolens rektor Jens Færgemandii spidsen for en institution, der balancerer tradition og fremtid. Hans egen karrierevej afspejler denne balance: Fra en begyndelse til søs som ung navigatør til rollen som strategisk leder på en moderne uddannelsesinstitution.

Allerede som ung fandt Jens Færgemand sin vej mod det tekniske og maritime. Søfartens tiltrækning og muligheden for at tjene penge og opbygge en solid karriere trak ham mod havet, hvor han hurtigt fik skabt sig en stærk platform for fremtiden. For Jens var det ikke blot en ungdomsbeslutning – det var starten på en rejse, der skulle definere hans professionelle liv.

– Jeg startede min karriere til søs, da jeg var 17 år. Jeg tog på søfartsskole og begyndte som dæksmand. Senere læste jeg til styrmand og sejlede som navigatør, siger Jens Færgemand.

Livet til søs gav ham en solid start på en teknisk karriere, men det blev også begyndelsen på en rejse, der skulle bringe ham til land og videre i nye retninger. Som for mange andre, der vælger søfarten som karrierevej, førte kærligheden ham væk fra havet.

– Jeg mødte en pige i Middelfart, mens jeg var tilknyttet civilforsvaret. Jeg tænkte, at jeg kunne blive hængende lidt længere og begyndte at læse til maskinmester, fortæller han.

Denne beslutning blev starten på et livslangt forhold til Fredericia Maskinmesterskole, hvor han selv tog sin uddannelse. Det har givet ham en særlig tilknytning til stedet, som han holder meget af.

Fra tekniker til leder

Efter endt uddannelse vendte Jens Færgemand kortvarigt tilbage til havet, men livet som familiefar førte ham mod en fast stilling på land.

– Jeg kom ind i farvandsvæsenet, som dengang var en offentlig institution, og senere blev en del af Søfartsstyrelsen. Jeg begyndte som sagsbehandler inden for fyrvæsenet og senere blev jeg driftschef. Det gav mig virkelig indsigt i, hvordan man driver en offentlig organisation, siger Færgemand.

Men den lange daglige pendling mellem København og Korsør begyndte gradvist at slide på både tid og kræfter. At skulle balancere et krævende arbejdsliv med familieforpligtelser hjemme i Fredericia gjorde situationen uholdbar i længden. Selvom arbejdet i farvandsvæsenet bød på mange faglige udfordringer og erfaringer, voksede behovet for at finde en løsning, der kunne skabe mere stabilitet i hverdagen

– Jeg pendlede flere år, men ønsket om at være tættere på familien trak mig tilbage til Fredericia, siger han.

Denne beslutning markerede begyndelsen på et helt nyt kapitel i Jens Færgemands karriere, da han trådte ind i rollen som underviser på Fredericia Maskinmesterskole. Her kunne han kombinere sin mangeårige maritime erfaring med den administrative indsigt, han havde opnået gennem sine år i det offentlige. Overgangen til uddannelsessektoren gav ham mulighed for at dele sin viden og erfaring med kommende generationer af maskinmestre, og det blev hurtigt tydeligt, at undervisningen ikke blot var et arbejde – det var en passion.

– Min maritime erfaring og administrative baggrund gjorde mig til en oplagt kandidat til at undervise. Kort tid efter blev jeg en del af ledelsen, hvor jeg arbejdede med økonomi, markedsføring og støttefunktioner.

For 3,5 år siden overtog Jens Færgemand rollen som rektor på Fredericia Maskinmesterskole, en position, der både rummede store udfordringer og betydelige muligheder. Efter årtier med erfaring fra både det maritime miljø, den offentlige sektor og ledelse på uddannelsesområdet, var det en naturlig udvikling for ham at tage ansvaret for hele institutionens drift og fremtidige udvikling.

– Jeg har altid været i en eller anden form for ledelse, og det her føltes som den rigtige udfordring. Det er en rolle, der giver mulighed for at hjælpe og flytte mennesker, og det er noget, jeg brænder for, siger Jens Færgemand.

Trivsel som strategisk fokus

På Fredericia Maskinmesterskole er trivsel ikke blot et ledelsesfokus, men en kerneværdi. For Jens Færgemand handler trivsel om mere end blot at skabe en god arbejdsplads – det handler om at bygge en kultur, hvor både medarbejdere og studerende kan udvikle sig.

– Vi måler på den sociale kapital og arbejder målrettet på at skabe verdens bedste arbejdsplads. Når vi er en lille institution med 80 medarbejdere, er der ingen undskyldning for ikke at gøre det fantastisk, siger Færgemand.

Trivslen gælder dog også for skolens studerende. Med en målgruppe, der spænder bredt, har skolen gjort det til en prioritet at støtte alle studerende – uanset udfordringer.

– Vi tror på, at et godt studiemiljø og arbejdsmiljø for de studerende er med til at få dem godt igennem og videre, siger Færgemand.

Han forklarer, at over 20 procent af skolens studerende modtager særligt pædagogisk støtte (SPS), en ordning, der hjælper studerende med forskellige udfordringer til at gennemføre deres uddannelse. Dette spænder fra dysleksi og koncentrationsbesvær til fysiske eller mentale udfordringer, der kan gøre det vanskeligt at følge med i en krævende uddannelse.

– Det kan være alt fra ordblindhed til bogstavskombinationer. Vi er meget optaget af at vise, at man godt kan blive maskinmester eller automationsteknolog, selvom man har en udfordring. Det kan være udfordrende, men vi ser det som en kerneopgave at hjælpe dem med at lykkes, siger Jens Færgemand.

En særlig succesoplevelse står klart i Jens Færgemands erindring som et eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når den rette støtte og vilje forenes. Det er en historie, der både rummer udfordringer og triumf, og som har været med til at understrege vigtigheden af skolens arbejde med at inkludere og løfte studerende, der møder modgang.

– For nylig læste jeg om en tidligere elev, der begyndte som ordblind og nu leder et anlæg inden for den grønne omstilling. Det er fantastisk at være med i sådan en proces og støtte op om det,” siger han med stolthed. Men han understreger også, at det kræver en fælles indsats: Det kræver, at hele organisationen bakker op. Vi har været gode til at få de rigtige mennesker med på holdet, siger forklarer han.

Innovation som en nødvendighed

Selvom Fredericia Maskinmesterskole står på et stærkt fundament, har skolen ligesom mange andre tekniske uddannelser oplevet udfordringer med faldende optag.

– Vi har oplevet en markant nedgang i antallet af studerende de sidste par år. Det skyldes blandt andet fuld beskæftigelse for håndværkere og færre unge mennesker i regionen. Når der er god løn og fuld beskæftigelse, er det sværere at lokke folk til at læse videre, siger Jens Færgemand.

For at imødegå disse udfordringer har skolen valgt at tage et modigt skridt ind i fremtiden ved at tænke nyt og gribe strategiske chancer, der åbner for både vækst og innovation. Det er en tilgang, der kræver vilje til at udfordre status quo og samtidig forankre nye initiativer i skolens stærke fundament af faglighed og kvalitet.

– Vi har grebet muligheden for at udvide vores kursusvirksomhed og introduceret diplomuddannelser som Power2X. Samtidig har vi skaleret op på forskning og udvikling, hvilket giver os en stærkere position, fortæller Jens Færgemand.

I dag er Fredericia Maskinmesterskole en aktiv spiller i forskningsprojekter med en samlet værdi på over 100 millioner kroner, hvor hovedfokus ligger på den grønne omstilling og udviklingen af ny teknologi. Disse projekter repræsenterer ikke kun skolens ambition om at bidrage til samfundets store teknologiske og bæredygtige udfordringer, men også dens evne til at tiltrække betydelige samarbejdspartnere og finansiering.

– Når vi har overkapacitet, skal vi ikke bare tilpasse os – vi skal udnytte den og finde nye muligheder, siger han og tilføjer, at denne strategi har gjort skolen til en central aktør inden for teknologisk udvikling.

Et samarbejde med globale aktører

Etableringen af et tæt samarbejde med Google markerede en betydningsfuld milepæl i Fredericia Maskinmesterskoles udvikling og understregede skolens ambitioner om at samarbejde med nogle af verdens mest indflydelsesrige teknologivirksomheder. Partnerskabet har ikke kun styrket skolens faglige profil, men også banet vejen for avancerede projekter og enestående muligheder for både studerende og undervisere.

– Da en højtstående chef fra Google besøgte os, sagde han: ‘Do your students know how lucky they are?’. Det gør mig stolt, fordi det viser, at vi er på rette vej, fortæller Jens Færgemand.

Samarbejdet med Google er et eksempel på, hvordan skolen arbejder strategisk for at skabe værdi for både studerende og det danske erhvervsliv.

– Vi har et setup, der er i verdensklasse, og vi vil fortsætte med at bygge videre på det, siger han.

Fredericia som udgangspunkt

På trods af skolens voksende aktiviteter i både Esbjerg og Sønderborg, er navnet Fredericia Maskinmesterskole fortsat et centralt element i dens brand.

– Fredericia Maskinmesterskole er kendt i hele Danmark for sin høje faglighed, især inden for vedligehold, siger Jens Færgemand.

Selvom navneskift til eksempelvis Syddansk Maskinmesterskole har været overvejet, er det vigtigste, at skolen forbliver kendt for sin kvalitet.

– Det vigtigste er, at folk ved, hvem vi er. Vi er en institution med en stærk tradition, og det værner vi om, forklarer han.

Ambitioner for 2025

Med blikket rettet mod fremtiden har Jens Færgemand formuleret en række klare og ambitiøse mål for Fredericia Maskinmesterskole. Hans vision omfatter ikke blot at fastholde skolens position som en af landets førende tekniske uddannelsesinstitutioner, men også at udvide dens indflydelse og relevans i både den industrielle og maritime sektor.

– Vi skal fortsætte med at integrere forskning og udvikling som en central del af vores arbejde. Vi vil sætte en høj standard inden for drift og vedligehold, både i industrien og det maritime område, siger han.

Han har også et klart mål om at styrke skolens tiltrækningskraft og sikre en stabil tilgang af nye studerende, hvilket er afgørende i en tid med demografiske udfordringer og øget konkurrence fra andre uddannelsesinstitutioner. Samtidig er der et stort fokus på at udvide skolens efter- og videreuddannelsestilbud, så de i endnu højere grad kan imødekomme erhvervslivets behov for specialiseret viden og kompetenceudvikling.

– Vi skal være bæredygtige – både økonomisk og fagligt – men kvaliteten går vi ikke på kompromis med. Vi vil uddanne de bedste inden for vores felt og sikre, at Fredericia Maskinmesterskole fortsat er kendt som en institution med høj faglighed og stærke resultater, understreger Jens Færgemand.

Afslutningsvis fremhæver Jens Færgemand de kerneværdier, der driver hans tilgang til ledelse og præger hans beslutninger som rektor. For ham handler ledelse om at skabe balance mellem ambitioner og omsorg, både for medarbejdere, studerende og skolens fremtid. Han lægger vægt på at fastholde en høj standard i alt, hvad skolen foretager sig, samtidig med at der skabes et miljø, hvor mennesker trives og udvikler sig.

– Det gør ondt i hjertet, hvis vi skulle gå på kompromis med kvaliteten på grund af økonomi. Men så længe vi kan fastholde vores rammer, vil vi altid levere høj kvalitet. Vi har en sindssygt høj kvalitet i det, vi laver, og det er vi kendt for. Det skal vi fortsat være, slutter Jens Færgemand.

Selv når bølgerne går højt, og udfordringerne er mange, står Fredericia Maskinmesterskole solidt i strømmen af forandring. Under Jens Færgemands ledelse sejler institutionen med sikker kurs mod en fremtid, hvor tradition og innovation går hånd i hånd. Skolens arbejde er ikke blot en investering i de studerende, men også i den større fortælling om Danmarks teknologiske og grønne omstilling. I det ligger en dybere ambition: At uddanne ikke bare kompetente maskinmestre, men også fremtidens problemløsere, dem der bygger bro mellem teknik og samfundets behov.

Fredericia Maskinmesterskole er mere end en uddannelsesinstitution – den er et fyrtårn for faglighed, lederskab og menneskelig udvikling. I dette lys bliver skolens mission tydelig: At løfte hver enkelt studerende op til deres fulde potentiale, så de ikke blot mestrer deres fag, men også bidrager til at forme en verden, der tør tænke nyt.

Storbyliv og nye rødder i Middelfart

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Middelfart Kommune taler ofte om tilflytningen. Tallene er klare, og væksten har været stabil gennem de seneste år. Men bag de statistikker gemmer der sig ansigter og historier – mennesker, der vælger at pakke livet sammen og begynde forfra. Men hvem er det, der vælger at flytte hertil? Hvem gemmer sig bag tallene? Vi har mødt én af dem: Tegneren og heraldikeren Stefan Lægaard Andersen, der med sin familie har taget springet fra Nørrebro i København til Middelfart. 

At rive rødderne op

Det kan være svært at forklare den følelse, der opstår, når man står midt i sin stue, omgivet af flyttekasser, og kigger på det liv, man er ved at lægge bag sig. 

– Jeg hedder Stefan Lægaard Andersen. Jeg er 38 år og tegner – jeg er selvstændig tegner, begynder Stefan med et smil. 

Hans historie kunne i bund og grund være hvem som helst. Og så alligevel ikke. For han har valgt noget, mange drømmer om, men få tør – at sige farvel til storbyens puls og i stedet søge et sted med luft, ro og plads til at lade livet folde sig ud på nye måder.

– Vi flyttede her 1. august – min kæreste Sidsel, vores datter Marie og jeg. Vi har købt et gammelt hus fra 1911, som stadig har det originale tag fra dengang. Det er ret vildt – der kunne man virkelig bygge dengang, siger han med fascination over familiens nye base. 

Efter 17 år i København var det på tide at prøve noget andet. Noget nyt. 

– Jeg kommer fra Odense, og Sidsel er oprindeligt fra Sønderborg, men vi boede i en andelslejlighed på tredje sal i København. Så det er en lidt anden verden her i Middelfart, tilføjer han.

Himlen er højere her

Når man spørger Stefan, hvorfor valget faldt på Middelfart, kommer svaret uden tøven: 

– Vi ville gerne tættere på naturen, og vi ville gerne tættere på familien. Jeg har virkelig savnet naturen, og vi havde lidt en drøm om at komme et sted hen, hvor der var lidt mere ro på.

Han stopper op, trækker vejret og smiler. 

– Ikke at vi ville flytte helt på landet, men Middelfart er en provinsby, hvor der stadig sker noget. Jeg savnede at have lidt mere himmel, en lille smule have og muligheden for at bruge naturen mere.

Og det er ikke bare noget, han siger. For Stefan har oplevet, hvad det betyder, når naturen bliver en integreret del af hverdagen. 

– Folk spurgte, da vi flyttede: ‘Hvorfor tog du ikke bare op i Dyrehaven nord for København?’ Men altså, jeg boede i København i 17 år og var i Dyrehaven to gange. Når det tager 45 minutter hver vej, så er halvanden time allerede gået, inden du overhovedet er kommet ud i skoven.

Her er tingene anderledes. Her er naturen tættere på. 

– Her kan jeg gå ned i skoven på seks minutter. Jeg har også været nede og fiske lidt ved kajen, uden at jeg fangede noget, selvfølgelig. Men nu har jeg en kælder, hvor fiskestangen står klar, så jeg kan gå ned til havnen på fem minutter og have den i vandet. Det er den her følelse af, at det hele er tæt på og tilgængeligt. Det er virkelig noget, der betyder meget.

Fra yderkanten til midten

Men det handler ikke kun om skov og hav. Noget af det, der virkelig har overrasket Stefan, er, hvor centralt Middelfart føles. 

– Fra jeg går ud af min hoveddør her, til jeg står på Hovedbanegården i København, går der en time og tre kvarter. Fra stationen med toget er det kun halvanden time.

Han holder en pause, lader ordene hænge i luften, som om han stadig ikke helt kan fatte det selv. 

– Når man har boet i København, som er helt ude i den østlige yderkant af Danmark, så føles det ret vildt at bo midt i det hele. Vejle, Kolding, Odense, Svendborg, Herning – det hele er tæt på. Aarhus er også tæt på. Det er virkelig en omvæltning fra at bo i den yderste kant af landet til nu at bo lige midt i det hele.

Og det gælder også i det små. 

For eksempel blev familien hurtigt hjulpet af deres nabo, der viste sig at have en stor viden om hårde hvidevarer. Da de skulle købe en opvaskemaskine, foreslog han en tur til Power i Kolding. 

– Jeg tænkte: ‘Åh nej, det er langt væk,’ men det tog kun 20 minutter at køre derhen, bemærker Stefan helt paf. 

Det samme gjaldt en tur til Vejle, hvor Stefan skulle finde en rammeleverandør til sine plakater – en opgave, der hurtigt kunne klares på en halv time. Han fortæller videre om sin nye og lidt uvanlige oplevelse, hvor afstandene føltes mindre, og alt lå inden for rækkevidde.

Et varmt velkommen til Middelfart

Men hvad er det egentlig, der gør en by til et hjem? Er det naturen? Nærheden? Eller er det menneskerne? For Stefan og hans familie har det været en kombination af det hele – men især mødet med naboerne har gjort indtryk.

– Jeg må bare sige, at vi er blevet virkelig godt taget imod, fortæller han med en varme, der vidner om ægte taknemmelighed. 

– Vores nabo Kim har allerede repareret min cykel to gange og sat et båthorn på vores datters cykel. Vores anden nabo Kaj har lavet trylletricks for vores datter, så hun nu tror, hun kan tage mønter ud af øret.

Han griner og tilføjer: 

– Og så var der en anden, der kom med nogle børnebøger til hende. Der er også en her i nærheden, der brygger sit eget øl. Det er bare vildt – folk har været så imødekommende.

For en familie, der kommer fra storbyen, kan tanken om at flytte til en mindre by være forbundet med en vis usikkerhed. Vil man passe ind? Vil man føle sig hjemme? 

– Vi frygtede lidt, om vi ville miste den følelse af fællesskab, vi havde på Nørrebro. Men det har slet ikke været tilfældet – tværtimod. Det har virkelig været fedt at mærke, hvordan folk bare gerne vil hjælpe og byde os velkommen.

Stefan vil tegne sig ind i byen

Som tegner og erhvervsdrivende har Stefan allerede sat sit præg på kommunen med et nyt kulturprojekt, og processen har været præget af en bemærkelsesværdig åbenhed og hjælpsomhed.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at lære området at kende. Vi er jo stadig meget nye her, så det er sjovt at gå på opdagelse. Men det bliver også fedt at få nogle steder, man kender, og få den der følelse af at falde til, siger han.

En vigtig del af Stefans oplevelse har været mødet med kommunen og handelsstandsforeningen, der hurtigt gjorde ham til en del af byens erhvervsliv. Da han første gang tog kontakt til kommunen for at få hjælp til sin forretning, blev han mødt med en villighed til at finde løsninger og skabe forbindelser. 

– Jeg ringede for at høre, om der var et sted, jeg kunne sidde og arbejde som tegner. Bosætningskonsulenten hjalp mig straks videre til flere muligheder, og selvom det ikke var dem, jeg endte med at finde noget hos, blev jeg ledt videre af dem, jeg talte med, fortæller han.

Det samme gjaldt handelsstandsforeningen, der hurtigt tog imod Stefan og hans virksomhed. Her mærkede han også fællesskabet og en åbenhed.  

– Der er en følelse af, at folk vil hinanden her, og det betyder meget, når man er ny i en by.

Og det er netop denne ånd, Stefan nu selv ønsker at bidrage til. Han ser en driftighed i Middelfart, en energi, hvor der bliver bygget børnehaver, støttet projekter og skabt liv i gågaden. Det inspirerer ham til selv at være en del af byens udvikling og bidrage til det fællesskab, der allerede har taget så godt imod ham og familien.

Han tøver ikke med at opfordre andre til at tage springet. 

– Jeg tror, jeg ville sige, at noget af det, vi hørte fra mange i København, var: ‘Gud, hvor flytter I langt væk!’ Men Middelfart er jo faktisk ikke meget længere væk end for eksempel Nordsjælland er fra København, hvis man kigger på transporttid.

Han holder en pause og kigger ud i haven, som for at understrege sin pointe. 

– For mig er det store, at alting er blevet nemt. Det er nemt at komme i skoven, det er nemt at snakke med kommunen, det er nemt at tage ud og fiske, det er nemt at få et hus.

For nogle kan det måske ligne lidt af den sprudlende nyforelskelse, man oplever, når alt stadig er nyt og spændende, men for Stefan at se venter et liv, hvor himlen er højere, naturen tættere på, og hvor et “nej” i telefonen sjældent er svaret. Det er historien om at finde hjem – et hjem, der på mange måder føles som det sted, hvor drømmen kan få plads til at vokse.

Billeder til brug:

TrekantBrand kaldt til forurening på trafikeret vej

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

TrekantBrand blev onsdag ved 13-tiden kaldt ud til en mindre forurening på Strandvejen i Fredericia.

Hvad der præcist er årsagen til forureningen, har endnu ikke været muligt at få oplyst af myndighederne. Fredericia AVISENs reporter, der befandt sig på stedet, kunne dog bekræfte, at både indsatslederbilen og et andet udrykningskøretøj fra TrekantBrand var til stede ved hændelsen.

Mandskabet fra TrekantBrand i dialog.

Hændelsen har givet stor opmærksom, idet Strandvejen er en befærdet vej. Det er dog sket udenfor myldertrafikken, og det forventes, at arbejdet er færdigt inden da.

Fredericia AVISEN følger op på sagen og afventer yderligere informationer fra de relevante myndigheder.

Formand understreger behov for klimatilpasning i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Klimaforandringer er ikke længere en fjern trussel, men en håndgribelig virkelighed, som kommunerne skal forholde sig til her og nu. I Fredericia har man allerede taget fat på klimatilpasningen for at imødegå de stigende udfordringer, som kraftigere regnskyl og stigende vandstande fører med sig.

Formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (A) understreger vigtigheden af en langsigtet planlægning for at sikre, at Fredericia er rustet til fremtidens klimaforandringer.

– Det er ikke længere 100-årshændelser – det sker hver tredje år, siger John Nyborg og henviser til de konkrete udfordringer, som klimaforandringerne allerede har medført i byer som Esbjerg og Vejle. Her har voldsomme regnmængder skabt store problemer, og det står klart, at den eksisterende infrastruktur ikke er tilstrækkelig til at håndtere de stigende vandmasser. Klimatilpasning er derfor blevet en akut nødvendighed.

Afvandings- og opsamlingsløsninger er vejen frem

For at forhindre oversvømmelser i Fredericia er det nødvendigt at tænke langsigtet.

– Vi skal finde løsninger som opsamlingsområder, større rør til spildevand og rekreative grønne områder, forklarer Nyborg.

Disse løsninger skal fungere dobbelt: Som parker og legepladser i tørre perioder og som effektive vandopsamlingsområder under kraftige regnskyl. Det handler om at skabe multifunktionelle områder, der både gavner borgerne i hverdagen og sikrer byen mod oversvømmelser.

Kommuneplanen for Fredericia indeholder netop sådanne integrerede løsninger, hvor vandhåndtering og grøn infrastruktur går hånd i hånd. Målet er at udvikle løsninger, der er til gavn for både mennesker og natur.

Forståelse og styring af vandets bevægelser

John Nyborg understreger, at det ikke kun handler om at reagere på regnvejret, men også om at forstå vandets bevægelser i bymiljøet.

– Vi skal sørge for, at der kommer flere og større rør, og at spildevandet håndteres korrekt. Det er en del af, hvordan vi håndterer de stigende mængder vand, siger han.

Det kræver en gennemgribende opdatering af infrastrukturen for at imødekomme de ændrede vejrforhold. Dette indebærer både forbedringer af afvandingssystemerne og implementering af løsninger, der beskytter både beboere og bygninger mod oversvømmelser.

Grønne områder styrker både klima og biodiversitet

Et centralt element i Fredericias klimatilpasning er udviklingen af grønne områder, der kan håndtere vand og samtidig styrke biodiversiteten.

– Når vi planlægger byens udvikling, skal vi tænke i grønne løsninger, der også kan styrke biodiversiteten. Grønne områder kan skabe værdi for både mennesker og natur, siger Nyborg.

Ved at integrere grønne områder i byens infrastruktur kan Fredericia øge sin modstandsdygtighed over for klimaforandringer og samtidig forbedre borgernes livskvalitet. Disse områder fungerer som naturlige vandreservoirer og kan dermed hjælpe med at forhindre oversvømmelser, samtidig med at de tilbyder rekreative muligheder.

Nødvendige investeringer for fremtiden

Klimatilpasning kræver investeringer, og selvom alle midler ikke er til rådighed lige nu, er der allerede afsat penge til formålet.

– Det er nødvendigt at investere i løsninger som afvandingsanlæg og klimatilpasningsprojekter, der kan håndtere fremtidens udfordringer, påpeger Nyborg. Disse investeringer er afgørende for Fredericias langsigtede strategi om at blive en modstandsdygtig by, der kan håndtere klimaforandringernes konsekvenser.

Fredericia kan også hente værdifuld inspiration fra andre nordiske lande, der allerede har erfaring med klimatilpasning.

– Vi kan lære meget af Norge og Sverige, der har udviklet effektive metoder til håndtering af klimaforandringer. Deres løsninger kan inspirere os til at tænke smartere, siger Nyborg.

Balance mellem byudvikling og klimahensyn

John Nyborg understreger vigtigheden af at balancere byens vækst med nødvendigheden af klimatilpasning.

– Vi skal overveje, hvor meget vi befæster arealerne med asfalt og fliser, og i stedet se på, hvor vi kan skabe grønne områder, der naturligt kan opsamle vand, siger han.

Med Kommuneplanen som fundament har Fredericia mulighed for at tænke langsigtet og implementere løsninger, der gør byen mere modstandsdygtig over for klimaforandringer.

– Vi skal sikre, at vores infrastruktur og byområder er gearet til de nye realiteter, slutter Nyborg. Med en holistisk tilgang til klimatilpasning arbejder Fredericia målrettet på at skabe en by, der både er bæredygtig og i stand til at håndtere fremtidens klimaudfordringer.

Fredericia satser på nye byområder og bæredygtig udvikling

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune er klar til at tage et ambitiøst skridt mod fremtiden med Kommuneplan 2025-2037, der sætter rammen for byens vækst og udvikling. Fokus er rettet mod både etablering af nye boligområder og omdannelse af eksisterende byområder. Planen skal ikke kun rumme byens fremtidige behov, men også sikre en bæredygtig balance mellem vækst, grønne områder og infrastruktur.

Formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (A), fremhæver, at kommunen skal finde en vej, der tilgodeser både eksisterende borgere og kommende generationer.

En af de største udfordringer for Fredericia Kommune er at sikre plads til byens vækst uden at gå på kompromis med de grønne områder. Ifølge Nyborg kræver det en strategisk tilgang, der nøje vurderer, hvordan byudviklingen kan integreres i den eksisterende struktur.

– Vi har områder, hvor vi siger, at her kan vi føre nye boliger ind og udvide byen. Det handler om at integrere grønne kiler og sikre, at der stadig er plads til rekreation for borgerne. Det er vigtigt, at vi vægter, hvilke arealer der er bedst egnede til udvikling, forklarer Nyborg.

De grønne kiler er en hjørnesten i kommuneplanen. Disse åbne områder skal skabe forbindelse mellem byen og naturen og samtidig sikre biodiversiteten. Nyborg understreger, at planlægningen ikke blot handler om at finde plads til nye boliger, men også om at styrke de naturlige værdier, der gør Fredericia attraktiv.

– Det her er ikke kun en udstykning til nye boliger. Vi ser på, hvordan vi kan bevare og styrke biodiversiteten i områderne, samtidig med at vi giver plads til vækst. Det er en balance, vi skal finde, siger han.

Borgerinddragelse som nøgleelement

En væsentlig faktor for kommuneplanens succes er borgernes opbakning. Derfor er borgerinddragelse og åben dialog en central del af processen. Nyborg påpeger, at høringsprocessen giver både borgere og lokale aktører mulighed for at bidrage med deres input.

– Der kommer borgermøder, hvor vi blandt andet inddrager Naturrådet og Business Fredericia. Det er en stor plan, som lægger linjerne for byens udvikling, og det er vigtigt, at alle får en chance for at blive hørt, forklarer han.

Nogle af de mest omdiskuterede emner inkluderer åbningen af nye vejforbindelser, såsom Nørrebrogade. Nyborg erkender, at dette emne kan dele vandene:

– Muligheden for at åbne op for Nørrebrogade har været diskuteret længe. Nogle vil se det som en fordel, fordi det skaber bedre trafikforbindelser, mens andre vil være bekymrede for øget støj og trafik tæt på deres hjem. Det er en balance, vi skal finde i processen, siger John Nyborg.

Fuglsang Vest: Fremtidens boligområde

Et af de mest markante projekter i planen er udviklingen af Fuglsang Vest, som er udpeget som et område med stort potentiale for kontrolleret og bæredygtig vækst. Nyborg ser området som en vigtig brik i byens fremtidige udvikling.

– Fuglsang Vest er et af de områder, hvor vi ser mulighed for at bygge flere boliger. Men vi skal tænke på mere end blot boliger. Det handler om at få infrastrukturen til at fungere og integrere grønne områder, vandområder og andre rekreative elementer, forklarer han.

Han fremhæver, at Fuglsang Vest kan blive en model for, hvordan man kan udvikle boligområder, der både er bæredygtige og attraktive for nye beboere.

– Vi skal sørge for, at de boliger, vi bygger, passer til både de nuværende behov og fremtidens forventninger. Fuglsang Vest kan blive et forbillede for, hvordan man udvikler nye boligområder på en bæredygtig måde, siger han.

Byomdannelser og forbedret infrastruktur

Ud over udviklingen af nye områder lægger kommuneplanen også op til en transformation af eksisterende byområder. Det handler om at optimere og genanvende det, der allerede er til stede, frem for altid at bygge nyt.

– Vi har eksisterende områder, der kan omdannes og udnyttes bedre. Det handler ikke altid om at bygge nyt, men også om at genanvende og optimere det, vi allerede har, siger Nyborg.

Han understreger, at infrastrukturen spiller en afgørende rolle i planen:

– Når vi åbner op for nye områder, skal vi sikre, at infrastrukturen kan følge med. Det gælder både veje, stier og offentlig transport. Alt det skal hænge sammen, så vi skaber en by, der er nem at navigere i for både borgere og virksomheder, siger John Nyborg.

Fordele og udfordringer ved fremtidens plan

Som alle store udviklingsplaner møder kommuneplanen både støtte og modstand. Nyborg anerkender, at forandringer altid vil skabe delte meninger, men han mener, at dialog og inddragelse er nøglen til at finde løsninger.

– Alt, hvad vi ændrer på i en kommuneplan, vil skabe blandede reaktioner. Nogle vil mene, at det er en god idé, mens andre vil være bekymrede for, hvordan det påvirker deres hverdag. Det er vigtigt, at vi tager alle bekymringer seriøst og finder løsninger, der gavner flest muligt, siger John Nyborg.

På trods af udfordringerne fremhæver Nyborg de mange fordele ved planen.

– Når vi udvikler nye boligområder og forbedrer infrastrukturen, styrker vi byens attraktivitet. Det gør det nemmere at tiltrække nye borgere og virksomheder, og det er afgørende for byens fremtidige vækst, forklarer Nyborg.

En langsigtet vision for Fredericia

Kommuneplanen fungerer som et strategisk værktøj, der giver Fredericia mulighed for at tænke langsigtet og forme fremtiden på en bæredygtig og balanceret måde. Ifølge Nyborg er planen et udgangspunkt, der sikrer, at byens vækst sker med omtanke og i samarbejde med både borgere og interessenter.

– Planen er den store pensel, der viser, hvor vi kan gå hen. Det handler om at skabe rammerne for vækst og udvikling, uden at vi låser os fast på detaljer. Det er en proces, der kræver tid og inddragelse af mange interessenter, siger han.

Med fokus på bæredygtighed, borgerinddragelse og strategisk planlægning er Fredericia godt positioneret til at møde fremtidens udfordringer. Kommuneplanen skaber ikke bare vækst, men også en by, der balancerer nye muligheder med bevaring af de værdier, der gør Fredericia til et unikt sted at bo og arbejde.

Åbn lågen til julens fjerde gaveidé fra Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det er den tid på året, hvor Fredericia stråler lidt ekstra. Byens gader er pyntet med funklende lys og gran, butikkerne summer af forventning, og duften af brændte mandler, varme æbleskiver og gløgg hænger i luften. Julen er kommet til Fredericia – og med den følger årets store spørgsmål: Hvad skal man give i julegave?

For at hjælpe dig med den svære beslutning har Fredericia AVISEN skabt en helt særlig juleserie, i samarbejde med flere af byens virksomhed, der sætter fokus på byens handelsliv. Vi har besøgt 24 forretningsdrivende i Fredericia og spurgt dem om deres bedste julegaveidéer. Fra de små nichebutikker med unikke varer til de klassiske steder, der er garant for kvalitet – vi har samlet 24 gaver, som både inspirerer og hylder det lokale.

En julekalender fuld af Fredericias charme

Ligesom en julekalender åbner vi hver dag op for en ny fortælling fra byens handlende. Hver gave gemmer på en historie, der handler om mere end blot det, man kan købe. Det handler om passionen bag produkterne, glæden ved at bidrage til Fredericias fællesskab og det særlige ved at handle lokalt i en tid, hvor vi alle søger nærvær og mening.

Vi dykker ned i Fredericias juleliv og besøger butikker, caféer og forretninger, der hver især spiller en rolle i at gøre byen til noget helt særligt. Måske finder du den perfekte gave til en, du holder af – eller måske opdager du en ny favoritbutik, der er værd at besøge igen og igen.

Julen handler om mere end gaver

Denne serie er også en hyldest til det lokale handelsliv, der hver dag arbejder hårdt for at skabe liv og glæde i Fredericia. Detailhandlen er presset, men med fælles opbakning kan vi sikre, at Fredericias bymidte fortsat er et levende og attraktivt sted at handle, hygge og mødes.

Fredericia AVISEN håber, at serien kan inspirere til både juleindkøb og refleksion over, hvorfor det betyder noget at støtte lokalt. Når vi køber vores gaver i byen, investerer vi i Fredericias fremtid – og sikrer, at der også næste år er butikker, der kan pynte op og skabe julestemning i vores gader.

Følg med hver dag

Så læn dig tilbage med en kop varm kakao, og følg med på Fredericia AVISEN, hvor vi hver dag frem til juleaften åbner en ny gave. Bag hver historie gemmer sig noget særligt – præcis som det bør være i julen.

I fjerde afsnit er det indehaver af Fredericia Vinhandel, Henrik Petersen, der har flere gode ideer til årets julegave.

Fredericia Vinhandel: Traditioner i højsædet og vin til enhver smag

Tæt på den livlige Rådhusplads, hvor julelysene funkler, og små boder med gløgg, brændte mandler og julepynt skaber en magisk atmosfære, finder man Fredericia Vinhandel i Gothersgade. Da jeg træder ind i butikken, er indehaver Henrik Petersen i baglokalet, men han dukker hurtigt op med et varmt smil og en entusiasme, der lyser op som en julestjerne. På vej ud for at finde lækkerier frem til julemaden byder han mig velkommen og sætter straks scenen for den personlige og hyggelige service, der er kendetegnende for butikken. Fredericia Vinhandel er ikke blot en vinforretning – det er en del af byens julestemning, hvor man mærker, at både kvalitet og fællesskab er i højsædet.

– Julen er meget klassisk. Vi får det samme mad år efter år, og gudskelov for det. Der er mange traditioner forbundet med julen, og det gælder også vin, siger Henrik Petersen med et smil.

Når det gælder julevin, er det de franske klassikere som Chateauneuf-Du Pap og Gigondas, der fylder i glassene. De passer perfekt til den danske julemad, som ofte er fed og fuld af smag.

– Man skal kunne smage både maden og vinen, og de traditionelle franske vine er særligt gode til det. Selv rødkålen, som ellers kan være svær at matche, fungerer godt med de her vine, forklarer han.

Portvin: Til alting og ingenting

Henrik Petersen har fundet julevinen frem.

Når samtalen drejer sig om portvin, kan man straks se en særlig gnist i Henrik Petersens øjne. For ham er portvin ikke blot en klassiker, men en alsidig og uundværlig favorit, der hører til blandt julens mest sublime smagsoplevelser, som både samler familien og løfter stemningen omkring bordet.

– Vi har en fantastisk 10-årig Taylor’s portvin i magnumflaske. Den er perfekt til de større familier, fordi portvin er fantastisk til både alting og ingenting. Den passer til risalamande og ost eller bare som en god afslutning på juleaften, siger han.

En anden anbefaling fra Henrik Petersen er Colheita 2016, en portvin, han med begejstring beskriver som “slik på flaske” – en vin, der kombinerer sødme og kompleksitet på en måde, der gør den til en uforglemmelig smagsoplevelse.

– Den har ligget otte år på fad og er virkelig noget særligt. Den passer perfekt til både osten og desserten og er en ideel gave til dem, der sætter pris på en ekstra god flaske, siger vinhandleren.

Italienske alternativer

Foruden de traditionelle franske vine, der ofte pryder julebordet, byder Fredericia Vinhandel også på et udvalg af italienske favoritter, der med deres karakteristiske smagsnuancer tilbyder spændende alternativer til højtiden.

– Vi har en egen Appassimento, som klarer sig rigtig godt til den kraftige julemad. Den ligger i en prisvenlig kategori og koster kun 99 kroner for en flaske. Køber du seks, lander prisen på 66 kroner stykket, forklarer Henrik Petersen.

Til dem, der søger en mere eksklusiv oplevelse, fremhæver Henrik Petersen den prægtige Gio Amarone fra Santa Sofia – en vin i særklasse, der med sin begrænsede produktion og raffinerede smag er en oplagt gave til den kræsne vinelsker.

– Det er en top-Amarone, der kun produceres i omkring 3.000 flasker. Den har alder, fylde og masser af smag. Du skal åbne den julemorgen for at få den iltet rigtigt til aftensmaden. Det er en vin, der kan få englene til at synge, siger han med et grin.

Travlhed med glæde

Som så mange andre i Fredericia kan Henrik Petersen tydeligt mærke den særlige julestemning, der for alvor får byen til at vågne i december. Gaderne er fyldt med lys, små boder og julepynt, der skaber en atmosfære af varme og forventning, mens handlende og besøgende fylder området med liv og glæde.

– Det er en hyggelig tid med masser af aktivitet og firmabestillinger. Vi elsker at hjælpe kunderne med at finde den perfekte vin til deres julemåltid. Og travlheden? Den er vi kun glade for, afslutter han.

Hos Fredericia Vinhandel finder man ikke bare vin, men også en passion for tradition, kvalitet og gode smagsoplevelser. Det er jul, når det er bedst – i glasset og i hjertet.

Serien om 24 julegaver i Fredericia præsenteres af følgende virksomheder

Monjasa, Sparekassen Danmark, CH Byg, RSM, Boxleje.dk, Wiggers og Klement, Brugg Pipes og Byens Brød ønsker alle en glædelig jul og god julehandel i Fredericia.

Læs også:

Åbn lågen til julens tredje gaveidé fra Fredericia

Sæt patienten i centrum

Af
Stig Gerdes
-
0

Det danske sundhedsvæsen er under pres. Denne tendens har jeg været vidne til i mine 38 år som praktiserende læge i Fredericia. Siden 1980erne har jeg hyppigt rejst berettiget kritik af forholdene i sundheds Uvæsenet. Jeg ville således have forsvoret, at jeg, som en gammel sur mand, ville kunne rose sundhedsvæsenet. Derfor er det fantastisk personligt at opleve et forløb gennem sundhedssystemet, der har virket, selvom jeg var i “Kræftpakken”. 

I august måned blev jeg akut syg og fik påvist to kræftknuder og på blot en måned fik jeg fjernet begge, en i tyktarmen på Vejle Sygehus og en i spiserøret på Rigshospitalet, som skal opfølges med kontrolundersøgelser, men ingen efterbehandling i form af kemoterapi eller stråler.

På Vejle Sygehus sætter man patienten i centrum. Det er husets DNA, og behandlingen af mig har overrasket mig positivt, og jeg kan kun rose behandlerne. Det gælder Organ Kirurgisk afdeling og anæstesiologiske afdeling samt scanningsafdelingerne. Alle personalegrupper er kompetente, imødekommende og venlige. Jeg stødte også på andre patienter, i elevatorer og venteområder, der, ligesom jeg, er glade for behandlingen og kulturen på Vejle sygehus.

Også på Rigshospitalet har mine oplevelser været gode. Afdelingen Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet fungerede fantastisk. Også her er personalet venlige, arbejdsomme, hjælpsomme og kompetente.

Det positivt fællestræk for begge sygehuse er, at de sætter patienten i centrum og har en høj faglig standard samtidig med, at de ikke tøver med at henvise til andre eksperter, når dette er påkrævet.

Sæt patienten i centrum, ikke kun i tilfælde af kræft og anden kritisk sygdom, men altid. Det vil give vort sundhedsvæsen et tiltrængt løft. Jeg kunne derfor ønske at sundhedssektoren ville bruge Vejle Sygehus og Rigshospitalets patienthåndtering som model for fremtidens sundhedsvæsen.

Af Stig Gerdes

Tre indbrud i Middelfart det seneste døgn

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Middelfart har inden for de sidste 24 timer oplevet tre indbrud, som kommer kun få dage efter Fyns Politi udsendte en pressemeddelelse om en markant stigning i indbrud på Fyn.

På Egevej blev der registreret to indbrud den 3. december. Det første indbrud skete kl. 19.26, hvor gerningsmandene brød ind gennem et opbrudt vindue. Forurettede vågnede til lyset fra en lommelygte, der blev rettet mod deres soveværelse. De råbte, og gerningsmanden forsvandt hurtigt fra stedet. Det er oplyst, at der var 1-2 gerningsmænd til stede, men der er endnu ingen oplysninger om deres signalement. I et nærliggende hjem på samme adresse blev et lignende indbrud rapporteret også kl. 19.26, hvor der dog umiddelbart ikke blev stjålet noget.

Senere på dagen, kl. 17.30, blev der foretaget et tredje indbrud på A C Hansens Alle. Her blev der også brudt ind via et opbrudt vindue. Selvom overblikket ikke var fuldstændigt, blev det konstateret, at smykker var blevet stjålet.

Fyns Politi justerer indsatsen

Indbruddende kommer i kølvandet på en pressemeddelelse fra Fyns Politi, hvor de advarer om en markant stigning i antallet af indbrud på øen. Ifølge politiet er der fra 1. oktober til 30. november registreret 308 indbrud på tværs af politikredsen, med Odense, Middelfart og Faaborg-Midtfyn som de mest belastede områder.

Politikommissær Jesper Bøg udtaler:

– Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, det ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud. I den anledning vil vi gerne give borgerne nogle gode forebyggelsesråd og samtidigt betrygge dem i, at vi har både et patruljemæssigt og et efterforskningsmæssigt fokus på området.

Fyns Politi har intensiveret deres patruljeindsats dagligt, især i de områder, der er mest belastede. Statistikken viser, at Odense alene har oplevet 131 indbrud, Middelfart 52 og Faaborg-Midtfyn 43 i den angivne periode.

For at tackle den stigende indbrudsbølge opfordrer Fyns Politi til at man tager enkle forholdsregler. Det inkluderer brug af timerstyret lys, sikre låse og at få huset til at se beboet ud, selv når ingen er hjemme. Politiet fremhæver betydningen af nabohjælp og opmærksomhed på mistænkelig adfærd i lokalområderne, og så gør de opmærksom på, at man har mulighed for at anmelde mistænkelige personer eller køretøjer til politiet. Ifølge politikommissær Jesper Bøg har tips fra opmærksomme borgere tidligere spillet en nøglerolle i opklaringen af flere indbrudssager.

Derudover råder Fyns Politi borgere, der har været udsat for indbrud, til ikke at rydde op, før politiet har haft mulighed for at sikre spor.

Skab og del din julehilsen i Middelfart ved Hjerterum

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Midt i decemberkulden har Middelfart fået to nye små åndehuller. I Apotekerhaven og bag Middelfart Museum står Hjerterummet – et sted, hvor lysene fra juletræer og guirlander ikke kun skaber stemning, men inviterer til noget mere. Her kan man skrive en hilsen, sende en tanke, kigge lidt på andres og blive en del af en tradition.

– Hjerterummet er tænkt som et sted, hvor man kan give noget af sig selv og sende en tanke – enten til én, der ikke er her mere, eller til én, der bare er langt væk, siger Louise Snitkjer, da vi mødes ved åbningen til det ene Hjerterum i Apotekerhaven.

Håbet med Hjerterum er, at der kommer mange forskellige hilsner, som bliver hængt op i træerne rundt omkring på byens lokationer for Hjerterummene.

Hun smiler, mens hendes øjne glider hen over de første hilsner, der allerede hænger på snore mellem juletræerne.

– Det er jo også meget det, vi står for i Middelfart Sparekasse. Vi vil vores lokalsamfund, og vi vil gerne give noget tilbage. Hjerterummet er anderledes end de projekter, vi ellers støtter, men det passer perfekt i tråd med vores ønske om at gøre en forskel. For julen er ikke kun glæde – den kan også være svær for mange.

Inspiration fra Viborg

Idéen opstod efter en inspirationsrejse til Viborgs juleby, fortæller Louise:

– Vi var på tur med Middelfart Handel, og der så vi noget, de kalder Englehaven. Det var utroligt smukt. Så tænkte vi, hvordan kan vi gøre det til ‘Middelfartsk’? Sidste år fik vi hængt alle de flotte guirlander op med hjerter og sådan noget, og så blev det til hjerterummet. Så det er derfor, idéen opstod.

De to Hjerterum er placeret inde i midtbyen: det ene i Apotekerhaven og det andet i gården bag Middelfart Museum. Begge er pyntet med lyskæder, juletræer og hjerter, som kan hentes gratis i Middelfart Sparekasse.

Julens dobbelthed

For Louise Snitkjer har projektet også en personlig dimension. Med lidt eftertænksomhed, deler hun både en barndomserindring og tankerne om, hvem hun selv vil sende en hilsen til.

– Min morfar blev kørt ned den 23. december, og den jul husker jeg så tydeligt. Alt skulle være godt og varmt den jul, men det blev det bare slet ikke. Det er nogle af de billeder, der står meget tæt for mig, og det husker jeg tydeligt.

Louise og hendes søn lavede selv nogle hilsner på stedet, som de efterfølgende hængte op i Apotekerhaven søndag.

Hun uddyber, hvordan julen rummer en særlig dobbelthed – den kan være smuk og lys, men også præget af savn. Hun håber, at Hjerterummene kan favne begge dele og samtidig blive et sted, hvor man ikke kun mindes dem, man har mistet, men også sender kærlighed og glæde til dem, der stadig er en del af ens liv.

– Det eneste er, at det ikke kun skal være et sted, hvor man skriver en hilsen til en, der er død, for det kan blive for hårdt. Det kan også være en hilsen til en, som stadig er her, men som bare ikke er her lige nu. Det skal også være et glædested. Det er ikke kun et mindested. Det er vigtigt, at rummet kan rumme begge dele.

En levende bymidte

Hun står et øjeblik stille og kigger på guirlanderne, der snor sig om træerne, og på de to små hjerter, der allerede hænger og vipper i vinden. Så vender hun sig og begynder at forklare – roligt, men med en klarhed, der afslører, at det her betyder noget. For Hjerterummet handler ikke kun om at skabe julestemning i Middelfart. Det er også et bidrag til en større ambition om at holde byens hjerte levende og pulserende.

Initiativet til Hjerterum er skabt i samarbejde mellem Brobygning Middelfart og Middelfart Sparekasse.

– En levende bymidte er afgørende. Hvis vi ikke gør noget, mister vi det, der gør Middelfart til noget særligt. Det er vigtigt at handle lokalt og skabe initiativer som dette, der samler os. For vi er i konkurrence med større byer, og derfor skal vi skabe noget unikt her, forklarer Louise.

For hende er Hjerterummet blevet et symbol på det, der kan opstå, når handelslivet og sparekassen trækker på samme hammel om at skabe noget, der skal gøre en forskel.

– Det kræver en fælles indsats at få sådan noget til at fungere. Det kommer ikke af sig selv, tilføjer hun.

Louise lægger heller ikke skjul på, at Hjerterummet allerede har fået en særlig plads i hendes hjerte. Hendes søn, Christian, er også med fra starten.

– Jeg håber, at det bliver noget, hvor man kan se det vokse. Nu er vi lige startet, og der hænger to søde kort, og min søn Christian var også med og fik skrevet et. Jeg håber, at det bliver et sted, jeg kan gå forbi i løbet af julen og se, om det er vokset.

Åbning og praktisk info

Hjerterummene åbnede officielt lørdag den 30. november med hyggelige aktiviteter i Apotekerhaven. Begge rum vil være åbne frem til 22. december og er tilgængelige i hele butikkernes åbningstid. Hjerter kan hentes gratis i Middelfart Sparekasse på Havnegade, i Apotekerhaven og bag museet.

Til åbningen blev der serveret kaffe fra Café Apotekerhaven samt lidt lækkerier til ganen.
1...287288289...380Side 288 af 380
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER