SPORT. På Middelfart Rådhus var pandekager og lokal fodboldhistorie på menuen tirsdag eftermiddag. For mens solen bagte over rådhuspladsen, fyldtes arealet foran rådhusets indgang af spillere og stab fra Middelfart Boldklub. Samlet i blåt og hvidt stod holdet med den afslappede selvtillid, som kun en nyerhvervet oprykning kan give. Spillerne småsludrede, jokede og så ud præcis som dét, de også var – en gruppe mennesker, der havde opnået noget stort sammen. Denne eftermiddag var det dog hverken taktiske oplæg, trænerens formaninger eller analyse af weekendens kampe, der ventede dem inde bag dørene. Det var Middelfart Kommunes officielle fejring af holdets historiske oprykning til landets næstbedste fodboldrække, Betinia Ligaen – eller som de fleste stadig siger, 1. division.

Mens holdet bevægede sig op ad trapperne til byrådssalen med afslappede skridt og højt humør, kunne man mærke den stille stolthed over den bedrift, spillerne leverede for godt et par uger siden. Indenfor ventede korte taler, hyggelige skåle og en god portion rådhuspandekager, der – skulle det snart vise sig – hurtigt fik ben at gå på.

Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, bød velkommen med et smil, der fyldte hele byrådssalen. Og han havde al mulig grund til at smile. Oprykningen til 1. division er nemlig langt fra hverdagskost i Middelfart. Faktisk skal man hele fem årtier tilbage for at finde en tilsvarende bedrift fra byens fodboldflagskib.

»Det er næsten som den berømte historie om humlebien, der ikke burde kunne flyve, men gør det alligevel. Tænk, at det kun er to år siden, I rykkede op fra 3. division,« lød det fra borgmesteren, som nød det store øjeblik sammen med resten af salen.

»Vi står her og fejrer en fuldstændig enestående præstation. Det er ikke hver dag – eller hvert årti – at Middelfart Boldklub spiller sig op i 1. division. Det er faktisk 50 år siden, I sidst var i landets næstbedste række,« bemærkede han.

Efter pandekagerne var spist, satte borgmesteren også ord på, hvor stor betydning begivenheden havde – ikke alene som sportslig præstation, men også for Middelfart som by og kommune, og understregede dermed vigtigheden af at fejre sådanne begivenheder.

»Man skal huske at fejre succesen. Det her er en succes for hele kommunen og Middelfart by. En del af en bys identitet er, at vi har nogle centrale markører, som udgør en by, man har et gymnasium, en togstation, en biograf og selvfølgelig en fodboldklub, der også klarer sig godt. I større byer går man måske efter at få en letbane, men for os betyder det virkelig noget at have en sport, der lykkes, og det blev især tydeligt med de 1400 mennesker, som sidst mødte op på stadion.«

Tidligere på eftermiddagen havde sportschef i Middelfart Boldklub, Søren Godskesen, også understreget fra talerstolen, at oprykningen handler om mere end bare resultater på banen. Den symboliserer også, hvad der sker, når en hel by står sammen og løfter i flok.

Som symbol på dette fællesskab overrakte sportschefen en signeret fodbold til kommunen, ledsaget af en humoristisk bemærkning.

»Det her er et bevis på vores taknemmelighed for det samarbejde, vi har haft, og for den opbakning, vi har mødt fra jer hele vejen igennem,« sagde Godskesen, inden han med et glimt i øjet fortsatte:

»Og hvem ved, måske bliver den bold en samlegenstand en dag. Vores kære holdleder Thomas bliver jo ved med at sige til os: ‘Drenge, nu har vi kun én oprykning tilbage.’«

Sportschefen fremhævede også kommunens langsigtede indsats med at skabe optimale rammer.

»Jeres opbakning, både politisk og praktisk, har været helt afgørende. Ikke mindst når det gælder de stadionforbedringer, som allerede er godt i gang. Vi ved godt, at det kræver prioritering og samarbejde at få sådan noget til at lykkes. Derfor vil jeg gerne sige en stor tak til jer alle sammen i dag – både jer, der tager beslutningerne, men så sandelig også jer, som får tingene til at ske i hverdagen,« bemærkede han med taknemmelighed i stemmen.

Ligeledes påpegede Godskesen, at arbejdet med stadion langt fra er færdigt endnu. Det er nemlig helt afgørende at få etableret faciliteter, der matcher kravene i 1. division, så både klub, kommune og by kan være stolte af hjemmebanen fremover.

»Vi skal skabe en hjemmebane, der lever op til de krav, Divisionsforeningen stiller for, at vi kan spille førstdivisionsfodbold i Middelfart. En hjemmebane, vi alle kan være stolte af, både som klub, by og kommune,« sluttede han med en klar ambition.

Og med disse ord hængende i luften rundede sportschefen af, og spillerne begyndte kort efter at forsyne sig med pandekagerne.

Efter måltidet fangede vi de to profiler, Jacob Linnet og Mads Greve, der gav et indblik i den rejse, Middelfart Boldklub har været på de seneste år. Og mens pandekagernes sødme stadig hang i luften, begyndte spillerne at sætte ord på triumfen.

»Det har været en totalt fed rejse,« lød det fra midtbanespilleren Jacob Linnet, der i 4,5 år har båret klubbens trøje og dermed også været med hele vejen ned og op igen i divisionerne.

»Da jeg kom til, nåede vi lige én sæson i 2. division, inden vi rykkede ned året efter. Derfor har jeg ligesom været med på hele turen op igen. Det gør også noget helt specielt ved den kerne af spillere, der har prøvet både at være nede og oppe – at man har haft den oplevelse sammen og nu kan se, hvor det har bragt os hen.«

Ved hans side stod Mads Greve, en spiller med ægte Middelfart-blod i årerne, som efter at være vendt tilbage til barndomsklubben i vinterpausen hurtigt fornemmede det særlige fællesskab, der herskede på holdet.

»Jeg kunne hurtigt mærke, at det var en ekstremt sammentømret trup, og som borgmesteren sagde tidligere, skyldes oprykningen nok især et stærkt sammenhold,« forklarede Greve og tilføjede med oprigtig ærlighed:

»Når man ser på vores spillerbudget og på, hvad andre klubber rundt om i landet råder over, er det faktisk en helt vanvittig præstation.«

Fejringen med rådhuspandekager betød da også noget ekstra for spillerne, påpegede Linnet, fordi det mindede om, at holdets resultater havde genklang langt ud over grønsværen.

»Det er da altid fedt, at det ikke kun er os spillere, som render rundt nede på banen, det betyder noget for. Det er jo meget sjovere at spille, når der kommer folk på stadion. Og når vi så bliver inviteret herop på rådhuset, viser det jo også, at vi har hele byen med os. Det er mega fedt,« understregede han.

Da samtalen gled videre til selve oprykningsdagen, kunne spillerne næsten genkalde sig stemningen minut for minut. Det var, som om luften igen blev elektrisk, da Greve genoplevede øjeblikket, hvor højttalerne annoncerede, at klubbens nærmeste konkurrent spillede uafgjort, og oprykningen dermed var sikret.

»Det var jo helt vildt. Også meget rørende, synes jeg faktisk. Det var vel fem minutter før, at de melder i højtalerne, at den anden kamp er slut, og der var det sådan, okay, vi gjorde det sgu. Vi havde selvfølgelig spillet os i en god position de sidste par runder, men man havde stadig lidt den der følelse af, at nu kunne vi måske tabe det alligevel. Men vi klarede den jo, og det var bare helt vildt. Og så er det klart, at da dommeren fløjter af, og man ser alle dem, der ikke var på banen, storme ind med champagneflasker og det hele – det var bare voldsomt fedt,« fortalte Greve levende.

Linnet nikkede genkendende til sin holdkammerats ord og supplerede:

»Stemningen havde jo bygget sig op gennem en hel sæson. Det var målsætningen fra første træning, at vi skulle rykke op, men vi lå jo længe på tredjepladsen, så da vi kunne afgøre det i sidste kamp, var det en kæmpe forløsning. Man havde hele tiden den der usikkerhed – ville det ende med jubel eller skuffelse? Så da fløjten lød, så fik følelserne frit løb.«

Både Linnet og Greve var enige om, at netop holdets sammenhold bliver nøglen til at klare udfordringen i Betinia Ligaen, hvor klubben uundgåeligt vil blive betragtet som underdogs. Alligevel var der ingen tvivl hos spillerne:

»Vi er jo helt sikkert underdogs som oprykker, det er klart. Men vi så jo også sidste år i pokalturneringen, at vi godt kunne være med på et lidt højere niveau. Der slog vi jo flere store hold ud, blandt andet OB, der lige er rykket op i Superligaen. Så der er ingen tvivl om, at vi godt kan være med. Derfor tror jeg heller ikke, at de andre hold undervurderer os helt så meget, som vi måske kunne ønske. Vi har selv en ret stærk tro på, at vi kan slå flere af holdende, og det viste vi også sidste år,« sagde Linnet.

Tilbage i byrådssalen blev det klubbens formand, der med få ord satte dagens betydning ind i en større ramme. For som han formulerede det, er sportens styrke, at den rækker ud over banen og ind i hjertet af byen selv.

»I har kæmpet, svedt og troet på det hele vejen. I har givet os alle sammen noget at samles om her i Middelfart. Det er dét, sport kan – samle mennesker, skabe stolthed og give os noget at fejre sammen. Men husk, det her er ikke slutningen på en rejse. Det er begyndelsen på noget endnu større,« lød det fra formanden.

Middelfart Boldklub spiller deres første kamp i 1. division lørdag den 19. juli klokken 14.00 på udebane mod Hillerød Fodbold.