Fredericia – byen der behandler de ældre godt

0

OPINION. Den nye Ældrelov trådte i kraft den 1. juli i år, men det ser ikke ud til at det virker, hvis jeg skal tro den nyeste undersøgelse fra Ældresagen.

Det er forbavsende lidt, jeg har hørt om loven både fra politikerne og Ældresagen.

Citat Ældresagens undersøgelse:
”Omtrent hver fjerde hjemmehjælpsmodtager angiver for eksempel, at de gerne vil have hjælp til en gåtur, indkøb, besøg eller andre aktiviteter.
Det er en stigning – tænker også det gælder her i Fredericia.
(der er ingen tal for Fredericia eller andre byer)
Desværre er der 9 ud af 10 ældre, der ikke kommer ud hverdag.
Her der vist en opgave til politikerne.

Et andet afsnit omhandler rengøring. Det kan kort siges således, det er en mangelvare. De fleste ældre har behov for mere rengøring end det de modtager. Her i kommunen får den ældre gjort rent hver 2. uge på 40 – 50 minutter.
Hvilket det nuværende byråd mener er godt.
Af tiden skal for øvrigt fratrækkes omskiftning af tøj.

Den nye Ældrelov skulle således giver flere muligheder for den enkelte ældre, men som jeg ser det, gør den ikke.
Opgaverne for politikerne, de ældre og deres pårørende er således ikke blevet mindre, den eneste forskel er at nu har de ældre fået rettigheder og valgmuligheder., men hvad det kan bruges til, ved jeg ikke.
Godt nok bliver ældreområdet tilført i milliard kroner i årene frem til 2027, men slår det til – nej næppe, det
er en ”smagsprøve”.De tre smagsprøver lyder da også dejlig, men virkeligheden ser noget anderledes ud.

– Den ældres selvbestemmelse
– Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
– Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Det er på tide at Ældresagen (som jeg er medlem af) i Fredericia kommer i gang med at afholde nogle møder om den nye Ældrelov – så de ældre kan komme ud, få gjort rent og meget mere selvbestemmelse.
Har vi råd til det.
Ja. Tænk om et slogan kunne være.
Fredericia byen hvor ældre behandles godt.
Ved godt at det aldrig sker, men tænk alligevel!
Lang vej, men jeg er optimistisk og vil gøre mit.

Der er brug for politikere, der tør være politikere -jeg tør.

SF drømmer om en ny tid

0

Spidskandidaten for SF, Malene Søgaard-Andersen, fik afgivet sin stemme i Erritsø, hvor hun samtidig hilste på mange venner og bekendte. Midt i en travl valgtid, der endelig er ved at være forbi, kan der nu om få timer komme mange forhandlinger.

siger hun forsigtigt. Men hun håber på, at det store resultat kommer. Efter en meget intens valgkamp, har hun høstet stor anerkendelse fra mange, hun møder, og det vil hele holdet i SF håbe på kan blive omsat til et godt resultat for SF om nogle få timer:

»Vi drømmer om en ny tid for Fredericia. Her vil det betyde rigtig meget med et stærkt SF. Det er både folkeskolerne, velfærden og hele vores tilgang til politik, der kan få en tiltrængt forbedring«, slår hun fast.

Smilet kommer frem, da stemmesedlerne endeligt er afleveret i boksen. Nu skal Malene Søgaard-Andersen videre, men hun er forberedt på svære forhandlinger, og tager sammen med de øvrige politikere ned til centrum af Fredericia i aften.

Sidste melding fra Tind: »Nu gælder det, Fredericia«

0

Fredericia Idrætscenter summede af energi og spænding, da Peder Tind fra Venstre trådte ind af døren for at stemme sammen med sin hustru og børn. Der blev hilst til alle sider, hvor han blev genkendt af mange, mens han banede sig vej mod stemmelokalet.

Ved sidste valg var det lige ved og næsten. Denne gang håber Peder Tind på, at det lykkes:

»Nu gælder det, Fredericia«, siger han stille, men fast.

Men uanset hvordan resultat bliver, når det kendes om få timer, så vil Tind kæmpe videre for Fredericia. Han føler, at hele holdet i Venstre har leveret en fantastisk valgkamp, og roser dem alle:

»Vi har været derude, og vi har talt med så mange folk. Jeg fornemmer, at der er en stor opbakning. Men som jeg sagde i går, så er jeg ydmyg overfor vælgere«, forklarer han, mens han bliver afbrudt af folk, der vil hilse på ham. Hans energi vokser i takt med de mange håndslag og rygklap, da han endelig kommer ind for at kunne aflevere sin stemme.

De sidste timer skal bruges på at snakke med folk, men klokken 20 begynder spændingen for alvor at melde sig. Her vil Peder Tind tage ned på Tøjhuset, hvor alle politikerne samles.

»Jeg er forberedt på en lang aften og nat, så må vi se, hvad Fredericia har besluttet«, slutter han ydmygt.

Christian Jørgensen: »Jeg føler ikke, jeg har flyttet mig – det har Venstre«

0

For Christian Jørgensen blev det et særligt øjeblik, da han tirsdag den 18. november afgav sin stemme i Erritsø. For første gang i sin politiske karriere gjorde han det ikke på Venstre, men på Liberal Alliance – et skifte, han dog ikke selv oplever som et brud med egne værdier.

»Jeg føler jo ikke, at jeg har flyttet mig holdningsmæssigt. Jeg føler, at Venstre har flyttet sig holdningsmæssigt og har valgt at gå i takt tre skridt bag Mette Frederiksen,« siger han efter at have sat sit kryds.

En ny chance – på nye præmisser

Ved sidste kommunalvalg kom Christian Jørgensen akkurat ikke ind. Det var tæt – så tæt, at det stadig sidder i ham.

»Det var jo en skuffelse sidste gang. Jeg ville jo lyve, hvis jeg sagde andet. Jeg manglede 10 personlige stemmer,« fortæller han.
»Jeg tror, det var 40 stemmer, der afgjorde, at Venstre fik et mandat mere. Det var det, man kalder en nailbiter.«

Alligevel forsøger han at holde begge ben på jorden i en valgkamp, hvor meningsmålingerne for første gang peger i hans retning.

»Hvis man vil være i politik, skal man også kunne tåle at tabe, og man skal ikke tage noget for givet. Jeg er glad for de målinger, jeg har set, men jeg tager ikke noget for givet, før alle har stemt, og vi ved, hvordan vi står.«

Lang vagt ved valgstedet

Jørgensen tilbringer hele dagen på valgstedet – ikke kun for at stemme, men som en del af arbejdet omkring valghandlingen.

»Jeg har valgt at tage en hel dags vagt. Vi starter kl. 8 og slutter kl. 20. Og så går jeg ind i Tøjhuset og følger resultaterne, efterhånden som de tjekker ind, sammen med gode politiske kolleger.«

Om det denne gang også ender med et sæde i byrådet, tør han endnu ikke spå om. Men håbet, energien og troen på Liberal Alliances gennembrud i Fredericia er tydelig.

Eilersen stemmer i Erritsø: »Det er en utrolig vigtig dag for Dansk Folkeparti«

0

Stemningen var både rolig og forventningsfuld, da Dansk Folkepartis lokale frontfigur, Susanne Eilersen, trådte ud fra stemmelokalet i Erritsø tirsdag formiddag. Med et fast blik og en mærkbar optimisme beskrev hun valgdagen som en skæbnetime for sit parti – et parti, der i flere år er blevet dømt ude af både kommentatorer og politiske modstandere.

»Det er en utrolig vigtig dag, men jeg har også en god fornemmelse. Jeg synes, jeg har fået så meget opbakning og så meget ros«, siger Eilersen, der gennem de seneste tre uger har kørt en intensiv valgkamp.

For Dansk Folkeparti i Fredericia handler valget ikke blot om overlevelse, men om at bevise, at partiet fortsat har fat i vælgerne. Målet er klart: at fastholde de to mandater, partiet sikrede sig for fire år siden. Og hvis man spørger Eilersen selv, er optimismen velbegrundet.

»Jeg tror på, at Dansk Folkeparti nok skal få et okay valg, og jeg håber, at vi kan beholde de to mandater«, siger hun.

Nye kræfter i spil

Under valgkampen har især ét navn fået opmærksomhed: Sune Nørgaard. Flere iagttagere peger på, at han kan ende som partiets nummer to, og Eilersen lægger ikke skjul på, at hans indsats har gjort indtryk.

»Sune har ført en rigtig, rigtig flot valgkamp. Han får fat i nogle vælgere, som har det svært i Fredericia – nogle, som er dømt lidt ude og som slås med systemet. Dem har han fået tag i og fået snakket med. Og jeg tror på, at de også kigger Sunes vej«, siger hun.

Opbakning fra toppen

Eilersen sidder til daglig på Christiansborg, og også herfra har hun mærket opmærksomheden omkring det fredericianske lokalvalg. Ifølge hende har partiledelsen fulgt udviklingen tæt.

»Jeg har fået snakket med ledelsen i går aftes, og jeg har også fået en sms fra Morten Messerschmidt her i dag, hvor han giver mig sin fulde opbakning til at gå hele vejen, hvis det er muligt«, fortæller hun.

En lang aften i vente

Når valgstederne lukker, begynder det afgørende kapløb om stemmer og poster. Og Susanne Eilersen har ingen planer om at forlade scenen, før sidste punktum er sat.

»Jeg går ikke i seng, før den sidste er gået hjem, og vi forhåbentlig har skrevet under på et stykke papir om, hvem der skal være borgmester for de næste fire år i Fredericia«, siger hun med et smil.

Der er med andre ord lagt op til en dramatisk valgaften – og hvis det står til Eilersen, kan det blive en af de aftener, Dansk Folkeparti længe har længtes efter.

Karsten Byrgesen: »Lad os følges ad fornuftens vej«

0

Fredericia – Det er en lettet, men stadig kampklar Karsten Byrgesen, der tirsdag formiddag den 18. november 2025 træder ud fra stemmelokalet på Fredericia Gymnasium. Byrgesen, der stiller op for Borgernes Liste, har været gennem en af de mest intense valgkampe i sin politiske karriere, og selv om krydset nu er sat, er han langt fra færdig, understreger han.

»Vi er jo ikke helt færdige – det er først klokken 20,« siger Byrgesen, der fortsat mærker adrenalinen bruse efter uger på gaden, til vælgermøder og i debatter. »Så vi kæmper til det sidste. Borgernes Liste, det er også den sunde fornuft.«

Han sender samtidig en klar appel til vælgerne om at tænke over den kurs, han mener, Fredericia er på vej ind i under den nuværende linje. »Jeg synes, du skal sætte dit kryds ved Liste J, hvis du også er bekymret over den retning, som Fredericia er på vej ind i,« siger han.

Modstander af motorvej og tredje Lillebæltsbro

En af Borgernes Listes tydeligste mærkesager er modstanden mod store infrastrukturanlæg, som Byrgesen frygter vil ødelægge både nærmiljø og livskvalitet. »Det, der kan være, det er, at Borgernes Liste går imod den tredje Lillebæltsbro og mod en ny motorvej igennem Snoghøj og Erritsø,« siger han.

Han peger især på risikoen for mere støj og belastning i de nærliggende byområder. »Støj fra veje og havn gør os jo syge, og vi vil ikke have mere af det. Det skal høre op.«

Klar afstand til ny biogasfabrik

En anden sag, der fylder hos Byrgesen, er planerne om en ny biogasfabrik ved Egeskov og Bøgeskov. Byrgesen mener, at placeringen vil være til gene for både borgere og besøgende. »Vi ønsker ikke, at gæster skal mødes af en kvælende lugt, når de kører forbi en ny biogasfabrik ude ved Egeskov og Bøgeskov. Det vil vi sige nej til.«

»Fornuftens vej«

Med stemmesedlen nu afleveret er Byrgesen klar til den sidste indspurt frem mod valgets afgørelse. Hans håb er, at vælgerne vil bakke op om det, han betegner som et nødvendigt opgør med unødvendig forurening og overdimensioneret infrastruktur.

»Lad os følges ad fornuftens vej,« siger han. »Og jeg synes, borgerne skal stemme på Liste J – Borgernes Liste.«

Sune Nørgaard Jakobsen stemmer med sommerfugle i maven: »Det er fem års hårdt arbejde, der kulminerer lige nu«

0

Der var både spænding og ydmyghed at spore hos Dansk Folkepartis Sune Nørgaard Jakobsen, da han tirsdag formiddag den 18. november lagde sin stemme i boksen på Fredericia Gymnasium. Selvom han tidligere har stemt på sig selv ved EU-valget, føltes netop denne gang som en milepæl.

»Jeg er da ydmyg. Altså, det er fem års hårdt arbejde, der kulminerer lige nu. Og jeg har det lidt ligesom om, at jeg er til eksamen. Er jeg købt eller solgt?« siger han og beskriver følelsen af at gå ind i valglokalet med »sommerfugle i maven, men med et lyst sind.«

For Dansk Folkeparti er valgdagen afgørende. Partiet kan muligvis sikre to mandater, og Sune Nørgaard Jakobsen er blandt de navne, der spås en reel chance. Skulle han blive valgt, markerer det ifølge ham kun begyndelsen.

»Det her er jo kun det første spadestik. Hvis jeg bliver valgt ind i aften, så er det jo der, det hårde arbejde begynder. Det er der, hvor slagene skal stå. Det er der, hvor socialområdet skal styrkes. Det er der, familieafdelingen skal kigges godt og grundigt efter i sømmene. Og det er der, vi skal begynde at skære i alle de ledelseslag, der gør, at vi har så tungt et byråkrati her i Fredericia.«

Valgkampen har været intens, fortæller han, og prisen har særligt været mærkbar på hjemmefronten.

»Det betyder, at man har været meget væk. Men heldigvis har jeg haft en stor hjælp derhjemme i min hustru til at holde styr på det huslige og på alle vores børn. Så jo, det har været hårdt – men det er jo alle kræfterne værd.«

Nu handler det om vælgernes dom. Og uanset udfaldet, understreger Sune Nørgaard Jakobsen, er engagementet i Fredericias udvikling ikke til forhandling.

SF’s Malene Søgaard-Andersen: »Fokus på borgerne og velfærd«

0

SF står til et muligt historisk gennembrud i Fredericia, efter at en måling fra Fredericia Gymnasium den 17. november pegede på markant fremgang. Men ifølge spidskandidat Malene Søgaard-Andersen er glæden blandet med både ydmyghed og bekymring over retningen for byens velfærd.

»Det er jo en meningsmåling, og det vigtige er, at så mange som muligt går ned og stemmer i dag, så vi kan få opgjort, hvilken retning fredericianerne gerne vil for vores by,« siger hun. Alligevel kan hun genkende billedet fra målingen i det, hun har mødt gennem valgkampen: »Jeg har oplevet stor opbakning til både vores parti og vores politik.«

Velfærd som hovedskillelinje

Valgkampens tydelige tema – velfærd – er ifølge Søgaard-Andersen også grunden til, at vælgere, der normalt orienterer sig mod Socialdemokratiet, nu søger andre steder hen. Flere steder i byen har hun mødt vælgere, der fortæller, at de denne gang stemmer SF.

Det samme gælder Enhedslisten, og hvis begge partier styrkes, sender det et klart signal, mener SF’s spidskandidat:

»Jeg tænker helt bestemt, at det er et stærkt signal om, at man gerne vil en kommune, der har fokus på borgerne og på velfærd. Men det er også et tilvalg af nogle andre end Christian Bro.«

Bekymringen for Socialdemokratiets linje er tydelig. Særligt borgmesterkandidat Christian Bros udmeldinger om nødvendige besparelser får hende til at reagere:
»Det bekymrer mig rigtig meget, at han gav vores meget stærke budget overskriften ’tro, håb og fornægtelse’. Hvad er det, han mener, der bliver fornægtet? Man kan være bekymret for, at han synes, der skal findes nogle penge, som han vil gemme til noget andet.«

Hun vil dog ikke sætte et ultimativt garantistempel på SF’s linje, men meldingen er klar: »Vi prioriterer velfærd frem for alt. Det her er et velfærdsvalg.«

En festdag – og en træt kandidat

Selv om dagen er historisk spændende for SF, forsøger Søgaard-Andersen at bevare roen.

»Man bliver nødt til at være ydmyg over for vælgerne. Det er demokratiets festdag i dag, når vi får lov til at gå ned og stemme,« siger hun.

Tre ugers intenst valgkampstempo kan dog mærkes:
»Jeg er glad, tilfreds og træt,« siger hun med et smil. Stemningen internt i SF er til gengæld helt i top. Spidskandidaterne mødtes aftenen før, da målingen fra gymnasiet kom ind: »Der var vi i godt humør, og det kommer vi også til at være i aften.«

Et opgør med den politiske kultur

I interviewets sidste del taler Søgaard-Andersen om den politiske kultur i Fredericia – en kultur, som mange borgere og aktører ønsker ændret.

»Det bliver så befriende, hvis vi fremover kan have et samarbejde, man ikke skal kæmpe sig til,« siger Søgaard-Andersen.

Mange borgere peger på en fælles oplevelse blandt aktører i byen: At beslutninger for ofte bliver truffet ud fra forvaltningens hensyn frem for borgernes. Søgaard-Andersen genkender billedet – og oplever selv en stærk folkelig efterspørgsel på forandring.

»Der er kommet mange hen og sagt: ’Vi vil noget andet’,« fortæller hun.

Nu afgør vælgerne det

Dagen bliver lang – og spændende. Om det ender med tre mandater til SF, vil først stå klart i aften. Men én ting er sikker for Søgaard-Andersen:

»Vi skal huske på, at det ikke er alle mennesker i verden, der har mulighed for at gå ned og ytre sig i en stemmeboks. Det skal vi sætte stor pris på.«

Mentalt Golf Tip: Sådan mestrer du dit B-Spil

0

– og vinder de dage, hvor svinget svigter

I golfsporten opstår der uundgåeligt “B-spils Dage”, hvor svinget er væk, timingen føles forkert, og boldflugten er uforudsigelig. I stedet for at lade frustrationen ødelægge runden, handler en vinderattitude om hurtigt at acceptere situationen og skifte fra panik til planlægning. Målet er ikke at finde det perfekte sving, men at score bedst muligt med det sving, du har i dag.

Den mentale nulstilling: Acceptér virkeligheden
Den største fejl, man kan begå på en B-spils Dag, er at forsøge at tvinge sit A-spil frem. Det skaber kun spænding og flere fejl. Den professionelle tilgang handler om hurtig accept.

  • Identificér problemet: Inden for de første par huller skal du afgøre, hvad der er dit problem i dag: Er det driveren? Er det jernslagenes retning? Er det et manglende tempo?
  • Sænk forventningerne: Erkend, at du ikke slår en rekordrunde, og sæt et nyt, realistisk scoringsmål (f.eks. “Hvis jeg kan lave under par i dag, er det en sejr”). Dette fjerner presset.
  • Eliminér risikoen: Glem alt om heroiske slag over vand eller træer. På en B-spils Dag er din attitude din sikkerhedsline, og din strategi skal være defensiv.

Implementér den sikre strategi (The B-Game Strategy)
Når du har accepteret situationen, skal du handle strategisk for at minimere skaden og sikre par- og bogey-redninger.

  • På Tee-Stedet: Er driveren ustabil? Vælg da konsekvent din 3-kølle eller et hybridkølle. At have en bold i spil midt i fairway er uvurderligt – selvom den er 50 meter kortere. Undgå spillets farligste situation: out of bounds eller at skulle slå det andet slag fra rough.
  • På Approach-Slag: Sigt mod midten af greenen, uanset flagplacering. Undgå at jage et flag, der er tæt på vand eller en bunker. Et langt put er altid bedre end at skulle chippe fra en dårlig position.
  • Simplicitet i Svinget: Fokuser på det mest fundamentale element: Tempo. Når du er usikker, skal du slå langsommere og kortere. Brug f.eks. kun 80% af din kraft for at sikre, at bolden rammer køllehovedet rent.

Styr din følelsesmæssige kontaminering
Din attitude er det, der afgør, om dit B-spil bliver en katastrofe (en Krisedag) eller blot en middelmådig, men acceptabel score.

  • Kropssprog: Hold dit kropssprog positivt. Undgå at hænge med skuldrene eller at bande højt. At se sur ud signalerer til din hjerne, at slaget er tabt, før du overhovedet er fremme ved bolden.
  • Det Enkeltstående Slag: Golf handler om at tænke i enkelte slag. Hvis du slår et dårligt slag, skal du øve dig i den professionelle “3-sekunders regel”: Tillad dig selv at være frustreret i tre sekunder, og derefter skal du mentalt “resette” og fokusere 100% på det næste slag. Fortiden er irrelevant.

Mestring af dit B-spil er nøglen til at forbedre din gennemsnitsscore. De dage, du scorer godt, selvom du spiller dårligt, er de dage, hvor du for alvor vinder over banen – og over dig selv.